Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis"

Transkript

1 Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis

2 Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I års alderen har halvdelen af alle personer udposninger på tyktarmen, og i års alderen ses ud posninger hos næsten alle. Hos nogle opstår der betændelse i disse udposninger. Udposninger kan variere i størrelse fra få millimeter til 2 cm i længde, og de kan være op til 1 cm i diameter. Udposningerne opstår på svage steder i tarmvæggen og bevirker, at tarm væggen i udposningerne bliver tyndere. Udposninger findes overvejende i venstre side af tyktarmen og især i den S - formede del af tyktarmen. Årsager til udposninger på tyktarmen Udvikling af udposninger hænger sammen med kostindholdet. Jo mere forarbejdet og fiberfattig din kost er, desto større er risikoen for, at der udvikles udposninger. Symptomer på udposninger på tyktarmen i venstre side af maven og uregelmæssig afføring. Disse symptomer er nogle af de samme som ses ved irritabel tyktarm, og der er også andre fælles træk ved de to sygdomme. For at udelukke kræft eller forstadier til kræft, er det vigtigt, at tyktarmen undersøges med en kikkert (koloskopi), hvis der har været ændringer i afføringen i mere end 4 uger. Betændelse i udposninger på tyktarmen Hos et mindre antal patienter kan der opstå betændelse i i væggen af udpos ningerne og det omgivende væv (divertikulitis) eller blødning fra udposningerne. Betændelsen kan opstå akut i løbet af timer til dage eller over længere tid, hvor der ikke er de store symptomer. Langt de fleste mennesker med udposninger har ingen symptomer, men nogle har periodevise smerter 2

3 Behandling af betændelse i udposninger Ved akut betændelse i udposningerne opstår der konstante smerter i venstre side af maven og oftest let feber. Behandlingen af akut betændelse er antibiotika. I lettere tilfælde kan dette foregå ambulant, men i sværere tilfælde kræver det indlæggelse og behandling med antibiotika direkte i blodbanen. I nogle tilfælde kan betændelsen blive så kraftig, at en akut operation er nødvendig med fjernelse af det stykke tyktarm, hvor betændelsen sidder. I disse tilfælde vil det oftest være nødvendigt at anlægge en midlertidig stomi. Hvis en person har haft flere end ét tilfælde af betændelse i udposningerne på tyktarmen, er det ofte nødvendigt at fjerne det pågældende stykke tarm for at undgå nye og evt. alvorligere tilfælde af betændelse. Hvis operationen sker i en fase, hvor der ikke er tegn på betændelse, kan operationen foregå uden, at der anlægges stomi. Ved mere langvarig betændelse er der oftest meget diskrete symptomer. Denne tilstand kan vare måneder til år. Disse tilfælde opdages oftest først, hvis der opstår forsnævring af tarmen som følge af betændelsen, eller hvis betændelsen inddrager andre organer som fx blæren, hvor der kan opstå fisteldannelse mellem blære og tyktarm. Her vil behandlingen være operation med fjernelse af det betændelsesforandrede væv. Divertikler Tyktarmen 3

4 Behandling på Aleris- Hamlet Aleris-Hamlet tilbyder operation med fjernelse af det betændelsesforandrede stykke tarm, evt. med anlæggelse af en midlertidig stomi, hvis dette er nødvendigt. Når det betændelsespåvirkede stykke tarm er fjernet, vil der sjældent være yderligere symptomer. Ved forundersøgelsen taler special lægen med dig om disse forventninger og giver dig individuel information angående dit forløb. Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at tale med special lægen om dem. Desuden opfordrer vi til, at du har en pårørende med til samtalerne, da det kan være svært selv at huske alle informationer. Forundersøgelse Du kommer først til en forundersøgelse hos vores speciallæge i mave-tarm kirurgi, som er særligt specialiseret i operationer på tyktarmen og endetarmen. Speciallægen orienterer dig om problemstillingen samt hvilke undersøgelser, der er nødvendige for at afklare forholdene nærmere. Hvis en operation er nødvendig, bliver du informeret om operationens art, varighed og efterforløb samt om mulige bivirkninger og komplikationer. Hvis du derefter bestemmer dig for en operation, kan du være med til at planlægge tidspunktet for operationen. Forventninger Inden denne operation er der ofte mange spørgsmål om, hvordan du bedst forholder dig til din sygdom, og hvilke forventninger du kan have. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal møde fastende til operationen. Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 uge før operation 4

5 Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Udrensning Udrensning af tarmen forløber over et par dage inden operationen. Du får nærmere instruktion herom i forbindelse med forundersøgelsen. Indlæggelse Du må forvente at være indlagt i op til 5 overnatninger. Udskrivelsen sker ofte efter morgenmaden på udskrivelsesdagen. Operation Operationen varer ca. 3-4 timer. Bedøvelsen får du via et drop i håndryggen. Operationen kan foregå på 2 måder enten ved almindelig åben operation eller ved kikkertoperation. Hvilken metode, der er bedst i din situation, afgør speciallægen. Åben operation Ved en åben operation, åbnes maven nedadtil i midten. Det betændelsesforandrede stykke tarm løsnes og fjernes fra den raske del af tarmen. Hvis betændelsesforandringerne er beskedne, kan tarmenderne sys sammen med det samme, så du undgår stomi. Hvis vævet er præget af meget betændelse, er det nødvendigt at lukke den nedre tarmende og føre den øvre tarmende ud som en stomi. Det vil være fortil på venstre side af maven. Afslutningsvis lukkes såret igen med clips. Kikkertoperation Foretages operationen ved kikkertmetoden indføres kikkerten og instrumenterne gennem 4-5 små huller på maven. Det fjernede stykke tarm tages ud gennem et mindre hul, som typisk laves nedadtil på maven. Afslutningsvis lukkes hullerne igen. I nogle tilfælde, hvor det er planlagt at foretage operationen som kikkertoperation, kan dette alligevel ikke lade sig gøre af tekniske årsager. I så fald ændres operationen til åben operation, som beskrevet ovenfor. Stomi Er det nødvendigt at anlægge stomi vil denne oftest være midlertidig. Dvs. at den kan lukkes igen ved en senere operation, og derved etableres normal funktion af tarmen igen. Smertekateter I forbindelse med en åben operation bliver der ofte lagt et tyndt smertekateter (epikateter) i ryggen med henblik på smertebehandling de første 2 dage efter operationen. 5

6 Antibiotika I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Efter operationen har du behov for smertestillende medicin. Du starter på operationsdagen med fast smerte stillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Vi finder sammen med dig ud af, at du får det smertestillende medicin, som du har behov for, således at du kan klare hverdagsaktiviteter. Det er vigtigt, at du siger til i god tid, hvis du har smerter, så de kan tages i opløbet. Dette gør det lettere at afhjælpe smerterne og derved fremme dit velbefindende. Aktivitet Så snart du er vågen efter operationen, skal du vippe med fødderne (venepumpe øvelser) hyppigt, når du ligger i sengen. Det er for at få gang i blodcirkulationen og nedsætte risikoen for blodpropper. Efter operationen er det vigtigt, at du forebygger komplikationer fra fx hjerte, lunger og mave-tarmsystemet. Det er derfor af stor betydning, at du hurtigt kommer på benene. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå på operations dagen. Personalet vil hjælpe dig, så længe du har behov for det. Du skal ikke ligge i sengen, men hurtigt i gang med hverdagslivet igen. Det er med til, at du hurtigt kommer ovenpå igen. Dvs. at du er oppe at gå omkring i dit private tøj, klarer toiletbesøg, sidder i en stol, ser TV m.m., og så skal du selvfølgelig også hvile dig indimellem. For at undgå lungekomplikationer skal du hver time puste i en fløjte. Du bliver vejledt i dette. Blodfortyndende medicin Hver aften får du en indsprøjtning i låret eller maven med blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Støttestrømper Hvis speciallægen finder det nødvendigt, får du udleveret støttestrømper til brug under indlæggelsen. 6

7 Kost De første par dage får du flydende kost for at skåne tarmen, men herefter overgår du gradvist til mere normal kost. For at holde afføringen lind, får du afføringsmiddel i form af tabletter. Der kan gå 3-4 uger, inden du får normal tarmfunktion igen. Stomi Hvis du har fået anlagt en midlertidig stomi, instruerer vores stomisygeplejerske dig i pasning af denne. Planlægning af udskrivelse Vi vil tidligt i forløbet tale med dig om udskrivelsen. Dette er med henblik på, at få den planlagt så godt som muligt. Special lægen vil dagligt se til dig. Udskrivelsen vil blive planlagt i et samarbejde mellem dig, din pårørende, sygeplejersken og speciallægen. Inden udskrivelsen skal du være i stand til at spise almindelig mad, og mave-tarm funktionen skal være i gang. Efter udskrivelsen Smerter Det anbefales at tage smertestillende, så længe du har brug for det. Du får stærk smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Sår Når sårene er tørre, skal du ikke have plaster på længere. Stomi Hvis du har fået stomi, bliver du indkaldt til opfølgning hos stomisygeplejersken efter aftale. Bad Du kan tage almindelig brusebad. De første 3 uger bør du undgå karbad, svømmehal etc. for at undgå at opløse sårskorpen. Aktivitet Daglige gøremål kan du genoptage uden problemer. Træthed Du må forvente at være mere træt end sædvanlig i tiden efter operationen. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen og få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Det tager en del uger, inden du har genvundet dine kræfter efter operationen. 7

8 Restriktioner For at undgå dannelse af et brok i såret, anbefales det, at du undlader at løfte ting, der vejer over 5 kg den første måned efter operationen. Sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt afhænger af dit arbejde. Har du et lettere kontor-/ administrativt arbejde, må du regne med 2 ugers sygefravær. Ved tungere fysisk hårdt arbejde kan der gå 1 måned, før du er klar til at genoptage arbejdet. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i dit tilfælde. Ambulant opfølgning Clips / tråde fjernes 10 dage efter operationen hos egen læge eller hos os. Du kommer til en opfølgende samtale hos speciallægen 1 måned efter operationen. Mulige bivirkninger og komplikationer Lungebetændelse Hos ca. 10% af patienterne kan der opstå lungebetændelse. Lækage af tarmen Hvis tarmen er syet sammen uden stomi, er der ca. 3% risiko for, at sammen syningen ikke holder. Dette vil medføre en ny operation og anlæggelse af en stomi. Betændelse omkring stomi I de sjældne tilfælde, hvor en midlertidig stomi er nødvendig ved den primære operation, kan der i nogle tilfælde opstå betændelse omkring stomien. Dette medfører ofte, at stomien løsner sig lidt fra kanten af huden. Hvis der opstår betændelse, skal stomien tilses og renses af en stomisygeplejerske. Manglende blodforsyning og fisteldannelse i stomi I sjældne tilfælde kan der opstå problemer med blodforsyningen til den yderste del af stomien eller fisteldannelse fra den dybe del af stomien til underhuden. Dette kræver ofte en yderligere operation for at afhjælpe dette. Dødelighed Dødelige komplikationer i forbindelse med operationen er ekstremt sjældne, og risikoen er under 1%. Betændelse Betændelse i operationssåret ses hos 5%. 8

9 Egne notater 9

10 Egne notater 10

11 Egne notater 11

12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 6. udgave januar Udarbejdet af CFN/KJK/BMI. Revideres januar Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Halscyste Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt

Læs mere

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Forhudsforsnævring Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata Patientvejledning Vandladningsbesvær Forstørret prostata Vandladningsbesvær hos mænd skyldes oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Anatomi Blærehalskirtlen,

Læs mere

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok Patientvejledning Refluks Syreopløb Spiserørsbrok Refluks betyder tilbageløb af mavesyren op igennem spiserøret og skyldes, at spiserørets lukkemuskel ikke fungerer ordentlig. Det kaldes også spiserørsbrok.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra

Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra Patientvejledning Forsnævret urinrør Striktur af urethra Forsnævret urinrør ses relativ hyppigt. Det kan være medfødt, men oftest opstår forsnævring af urinrøret som følge af skader mod urinrøret eller

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfelignende væv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Sammen med polypper, som er det tilsvarende væv i næsesvælget,

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af muskelknuder. Myomectomi kikkertoperation

Patientvejledning. Fjernelse af muskelknuder. Myomectomi kikkertoperation Patientvejledning Fjernelse af muskelknuder Myomectomi kikkertoperation Muskelknuder (fibromer) er bindevævsknuder, der dannes i muskelvævet i livmoderens væg. De består af hhv. bindevævs- og muskelvævsceller.

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen

Læs mere

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene Patientvejledning Cyster på æggestokkene Kvinden har to æggestokke (ovarier), som har form og størrelse som en stor mandel. De ligger på hver sin side af livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. Æggestokkenes

Læs mere

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation Patientvejledning Fedtinjektion Lipoinjektion fedttransplantation Fedtinjektion (lipoinjektion) er en relativ ny teknik, hvor man anvender kroppens eget fedt som en naturlig levende filler. Fedtet kan

Læs mere

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring Patientvejledning Spinalstenose Rygmarvsforsnævring Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Brystløft

Patientvejledning. Brystløft Patientvejledning Brystløft Efter graviditet, amning, vægttab eller som følge af aldersforandringer i huden vil de fleste kvinder opleve, at huden mister sin elasticitet. Derved mister brystet sin naturlige

Læs mere

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i ankel, bagog mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke

Læs mere

Patientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion

Patientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion Patientvejledning Brystformindskende operation Brystreduktion Kvinder, der er generet af store og tunge bryster, kan have stor glæde af en brystreduktion. Store og tunge bryster kan være til stor gene

Læs mere

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles

Læs mere

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation Patientvejledning Træningsprogram efter Meniskfiksation Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Efter operationen kan knæet

Læs mere