NORDSJÆLLAND. Jørgen Nielsen døde 56 år gammel den og var da Murer i Skotterup, og han blev begravet fra Tikøb Kirke den 3.11.

Transkript

1 NORDSJÆLLAND SKOTTERUP. Bertha Caroline Nielsen var født d. 19. August 1862 og døbt i Tikøb Kirke d. 19. August Fadere ved dåben var: Fisker Niels Petersen og hans kone Karen af Skotterup. Stine Hansen og Karen Nielsen af Mørdrup og Arbejdsmand Mads Sørensen. Konfirmationen finder sted i samme kirke den 1. Oktober Bertha var datter af Arbejdsmand og Daglejer Jørgen Nielsen i Skotterup. Han blev født i Skotterup d og døbt i Tikøb Kirke den 24. Nov. 1833, og faddere ved dåben var næsten alle gårdfolk fra Harrishøj. Der var bl.a. Gårdmanden i Harrishøj Jens Olsens kone, og pigen Margrethe Pedersdatter i Borsholm, samt Gårdmand Jens Pedersen og Gårdmand Ole Hansen og ungkarl Franz Jacobsen alle af Harrishøj. Det var Gårdmandsfolk fra Nordsjælland som hans farfar også havde været det. Hans far blev kun indsidder, og han selv arbejdsmand og daglejer. Ved folketællingen i 1855 bor han i Skotterup med konen Johanne Margrethe og børnene, Birthe Caroline på 7 år, Jens Peter på 4 år, Jørgen på 2 år, og plejesønnen Carl Martin på 1 år. Jørgen Nielsen døde 56 år gammel den og var da Murer i Skotterup, og han blev begravet fra Tikøb Kirke den Hans kone, altså Berthas mor var Johanne Margrethe Jørgensdatter var født den i Langstrup af Enken Birte Marie Jørgensdatter el. Hansdatter. Johanne blev døbt d. 10. Juni 1837 i Asminderød Kirke og Faddere ved dåben var: Børge Nielsen, Pigen Ellen Nielsen, Jørgen Hansen, Langstrup og Gårdmand Peder Nielsen i Båstrup. Hun blev konfirmeret i Bemærk lige at Berthas mor blev født af en enke i det hendes far, Parcellist Jørgen Nielsen Langstrup der var født d var afgået ved døden inden hun blev født og som det ses blev hun gift med en mand der bar samme navn, nemlig, Jørgen Nielsen. Folketælling 1850 i Dagløkke. Johanne Margrethe Jørgensen, 15 år ugift, født her i sognet, tjenestepige. Død den Jeg har valgt at stoppe den linje gående bagud her i det det ellers vil blive for omfattende og uoverskueligt. Men der ligger meget mere i arkivet om denne linje som jeg har fulgt med interesse fordi jeg selv på et tidspunkt boede i området Kelleris, Langstrup, Dageløkke, Sletten.

2 tidspunkter havde ejet i området og med hjælp fra lokalarkivet i Fredensborg fandt jeg frem til at på et tidspunkt havde man haft jord der med lidt god vilje nåede fra Asminderød til Sletten. Jeg har oven i købet gået på jagt på en af disse gårde i Langstrup uden på daværende tidspunkt at være klar over at det ca. 150 år før var familiens ejendom. Det samme gælder Nygård i Humlebæk og en gård i Dageløkke. Jeg besøgte disse gårde men nu med en helt andet syn på dem end blot at skyde et par fasaner. Men det korte af det lange ved denne del af historien er, at svenske Janne Pehrson fra Hven en dag kommer sejlende ind i Snekkersten Havn, og her møder han: Bertha Caroline Nielsen fra Skotterup som nævnt ovenfor. De bliver gift og flytter til København hvor Janne bliver Færgemand i Københavns Havn. De bor i Vardegade 21 på Østerbro og får i alt 6 børn hvoraf: ANNA JENNY PETREA PEHRSSON blev min farmor. Hun blev født d og døbt d i Skt. Jakobs Sogn i København og konfirmeret d i Frihavnskirken. Hun gifter sig d. 8. jan i Sions Kirken i København med: Portør ved Statsbanerne Hans Peder Axel Hansen og boede inden vielsen i Østbanegade 165 Mez. på Østerbro og dør den 8 August 1968 på Eremitvej 1a i Helsingør. KØBENHAVN Han var søn af Arbejdsmanden Christian Simonsen Vinde og Maren Chrestensdatter Jebjerg, og det første vi hører om ham er, at han bliver født 21. November 1829 og døbt den 17 Januar 1830 i Hellig Trefoldigheds Kirke i København. (nu Trinitatis Kirke) Han bliver konfirmeret i den samme kirke den 21 April 1844 og kommer i lære som typograf. Han bliver færdig med sin uddannelse som bogtrykkersvend, og bliver optaget på Lægdsrullen i København i året Han måler på sessionen 171 cm i højden, og er over gennemsnittet, ligesom hans farfar var det knap 60 år tidligere i Skive. (På grundlag af lægdsrullerne har man konstateret, at de værnepligtiges gennemsnitshøjde i 1852 var 165,4 cm. men i 1985: 180 cm, altså knapt 15 cm mere.) Han bliver d. 10. Maj 1852, 21 år gammel, indkaldt til Eksercerskolen ved 1 Artilleriregiment i København.

3 -50, sluttede med slagene ved Isted, Mysunde og Frederiksstad i Juli - September - Oktober Forbundsdagen meddeler d. 29 Juli 1852 Danmark deres definitive beslutning om at nedlægge stridighederne mellem Danmark og Det tyske Forbund. Kun 2½ måned før, er Simon Christian mødt som rekrut ved 1 Artilleriregiment. Han kom for sent til denne krig. Efter gennemgang af Rekrutskolen bliver han overført til 2. Artilleriregiment i Holsten, hvorfra han hjemsendes d. 23 September ½ år efter indkaldelsen. 6 måneder efter bliver han atter indkaldt i April 1854 til Detachementet i Nyborg, hvorfra han hjemsendes d. 23 September 1854 efter 6 måneders ekstratjeneste. Han bliver herefter overført til krigsreserven den 29 August 1858 og står i Reserven indtil sit 40'tyvende år. Han kunne således risikere indkaldelse i tilfælde af krig, men dette skete dog ikke under krigen i 1864 iflg. Rigsarkivet, herom senere. Efter hjemsendelsen i September 1854 får Simon Christian arbejde som Træsnits trykker hos Brdr. Thieles Bogtrykkeri i København. Han er nu 25 år og bliver godt 2 år senere gift med Jomfru Anna Jeppesdatter Christensen d. 6 Februar 1857 i Trinitatis Kirke i København. Hun er 32 år. 5 år ældre end ham. Han bor på det tidspunkt som ungkarl i Dr. Tværgade 347 i København og fra festen er der bevaret en håndskreven bryllupssang på 5 vers a' 6 linjer som jeg har fået af min moster Carla, der havde den fra sin far, der igen havde den fra sin far. Nemlig Brudgommen. Den er stadig i god stand selvom den i dag er 136 år gammel. Forlovere ved brylluppet var Skomagermester Johs. Walbom, der bor på samme adresse som brudgommen, og formentlig repræsenterer denne, og en Skræddermester Rasmus Christensen fra Vesterbro, måske brudens far. De må have deltaget i festen og sunget med på sangen. Jeg skal gengive et par vers her: Så vandrer da i Jesu navn ad vejen frem mod Himlens Havn Evindelig for øje Tag vennens bedste ønsker med Forældres ømme kjærlighed Guds fred i fra det Høje. Se våren folder ud i sin pragt og skoven står i bryllupsdragt

4 !"#$%&'#$() $!# Og vindens pust i milde luft og bølgens slag og blomstens duft har også fået tunger. Og så er der lidt om evig troskab til evig tid, men det må have været en "Købesang" uden egentlig at passe til denne lejlighed. Brudgommens mor var nemlig død 22 år tidligere, så hvorfor "Forældres ømme Kjærlighed", og det er midt om vinteren, nemlig 6 Februar og hundekoldt, så skoven står ikke ligefrem i bryllupsdragt, og der er ikke en fugl der synger eller en blomst der dufter. Øresunds blide bølger, som omtales i et andet vers er formentlig frossen til. Sangen passer ikke rigtig. Hverken til lejligheden eller årstiden og kort efter dør bruden. Hende hører vi ikke mere til. Alt hvad vi har er sangen de sang. De boede i September 1859, i Rosenborg Qvarteer no. 30. I dag er det Vognmagergade 66 i København. Her skal han betale sin skat til Kjøbenhavns Magistrats 2den Afdelings Bogholdercontoir den 30 September I alt 32 Skilling i Præste, Degne, og Klokkerpenge for året Det gør han også iflg. kvittering, d. 22 Oktober Men altså 3 uger for sent. (Jeg har skattebilletten hængende på væggen her ved siden af mig.) I slutningen af Januar 1861 dør hans kone Anne Simonsen født Christensen pludselig. Han får overladt et gravsted på 20 år ude på Assistents Kirkegård, nemlig Litra J no. 17. Det er 2 alen bredt og 4 alen langt. Herfor betaler han 8 Rigsdaler og 12 Skilling den 2 Februar 1861 og dagen efter den 3 Februar nedsættes her hans kone Anne Simonsen 35 år gammel. Han er nu enkemand og hvor han møder sin kommende hustru melder historien ikke noget om, men det næste vi ved er at han 2 år efter nemlig den 4. Maj 1863 bliver gift igen med Maler Hans s datter fra Nyboder, den 9 år yngre Sophie Frederikke Rasmussen i Gentofte Kirke. Kun 2 mdr. efter vielsen er hun gravid, hun er på det tidspunkt ca. 25 år gammel. Og hvem er så hun? SOPHIE FREDERIKKE RASMUSSEN Født den 12 November Død den Hun var datter af Maler Hans Rasmussen fra Svendborg og født i Holmens Kvarter, København. Hendes morfar var A.F. Bretschneider i Nyboder. Hun bliver konfirmeret 15 år gammel den 3 April 1853 i Gentofte Kirke og hun bliver gift samme sted den 4 Maj 1863 med den 9 år ældre Bogtrykkersvend Simon Christian Simonsen Vinde. (se A 12) Det var på den tid skik og brug at man blev gift i brudens hjemkirke, og forældrene var netop flyttet fra Nyboder til Gentofte.

5 Kun 2 mdr. efter vielsen er hun gravid, og hun er på det tidspunkt ca. 25 år gammel. Hun er meget religiøs, og bliver af myndighederne ved ankomsten til Stockholm 2 år senere, den 13 marts i 1865, noteret som "Mycket god" i Kristendomskundskab. Hun skulle iflg. oplysninger fra min Moster Carla have været en meget religiøs dame der opdrog sine døtre så stærkt i troen at de nærmest blev småtosset. Begge døtre, Anna Johanna og Dagmar Wictoria, døde unge, som jomfruer og ugifte. Desuden oplyses det ved tilmeldingen til de svenske myndigheder i Stockholm, at hun ved ankomsten var vaccineret for kopper. Hun havde ved ankomsten til Stockholm den 13 Marts 1865 allerede fået sønnen Christian Frederik født den 11 April 1864 i København, 11 mdr. tidligere, og får yderligere 5 børn i Stockholm de følgende ca. ni år. I løbet af 8 år og 10 måneder får hun i alt 6 børn. Efter tilbagekomsten til København fra Stockholm i midten af August 1874 og mandens død året efter den 6 November 1875, flytter hun med sine børn ind i Vestergade 27, 2sal over gården. Hun er da 37 år gammel og nu alene med 6 børn. Hendes lille datter Sophie Juliana Maria Simonsen dør, 4 år gammel og bliver formedelst 84 øre, mere var der nemlig ikke råd til, nedsat på Assistents Kirkegård den 6 April 1877 ved siden af sin far og dennes første kone. På tidspunktet for min morfars, Broder Frederik Simonsens giftermål i 1910, er hun 72 år gammel. Hun har da samme adresse som han nemlig Københavnsvej 1 st. Hellerup som i dag hedder Rebeccavej og hvor min mor senere blev født i nr. 10. (foto af hende og børnene forefindes fra Central Atelieret Amagertorv 10) Hun får et "Slagtilfælde" (apoplexia cerebri) og dør på St. Joseph Hospital den 5 Oktober Hun bliver fra Helligkors eller Helliggeist Kirke begravet søndag den 11 oktober 1914 på Assistents Kirkegård i Litra 44 som koster 76,50 kr. Gravningen kr. Kapel kr. Kandelabre 8.00 kr. og Klokker var kr.

6 *+,-./01234 D. 15. November 1863 dør Kong Frederik d. 7 på Lykkesborg Slot, og Christian d. Niende bliver Konge af Danmark den følgende dag, den 16. November Krigen i 1864 rykkede nærmere, og man havde intet gjort for at genoptræne det hjemsendte mandskab, herunder Simon Christian i brugen af det nye våben: Riflen, der afløste Musketten som han må have kendt fra sin tid som indkaldt. Beholdningen af munderingssager og udrustningsgenstande var aldeles utilstrækkelig til krigsberedskab. Der var for få befalingsmænd til en større styrke, og hele organisationen løs efter de nye reglementer. Danmark kunne kun møde med mand ved Dannevirke, hvor der efter krigsministeriets styrkelister skulle have mødt mand. Heriblandt min oldefader: Simon Christian Simonsen Vinde. Den 1 Februar 1864 gik tyskerne over Ejderen og dermed var krigen begyndt. Den 2 Februar stod den første kamp ved Mysunde. Den 5 Februar opgives Dannevirke. Den 17 Marts mister Danmark 679 døde, sårede og savnede ved Dybbøl, og den 3 April sender tyskerne 600 granater ind i Sønderborg by og en tredjedel af byen går op i flammer. Den 6 April når tyskerne frem foran skanserne ved Dybbøl. Den 10 April sender tyskerne 5000 bomber og granater ind i skanserne. Simon Christian befinder sig i København, konen er højgravid, og hun føder deres første barn, d. 11 April 1864 altså midt under kampene ved Dybbøl Mølle og de døber barnet Christian Frederik. Måske efter kongerne han havde tjent under, men hertil skal også siges, at både han selv og hans far hed Christian, og hustruen Frederikke, - vi ved det ikke. Tyskerne vedholdt bombardementet af Dybbøl Mølle og skanserne i dagene efter. Dagen før stormen, der kom d. 18 April kl. 10 om formiddagen, blev det til 4000 skud i timen. Danmark havde på denne dag 1442 døde og sårede. Hans førstefødte søn, Christian Frederik Simonsen, var nu 1 uge gammel, altså født midt under kampene ved Dybbøl Mølle. Den 9 Maj 1864 står Søslaget ved Helgoland, under orlogskaptajn Edvard Suenson ombord på "Niels Juel" og blandt andre deltager Fregatten "Jylland" her. Samme dag som dette vundne slag står, indtræder der en våbenhvile. Men krigen bryder atter ud, og natten mellem den 28 og 29 Juni har Danmark 3200 døde, sårede og fangne på Als. Den 1. August sluttedes våbenstilstand. Danmark skulle afstå Sønderjylland, (Holstein-Lauenburg). Den 30. Oktober underskrives den endelige fred. 30. November 1864 gav Landstinget sin samtykke til freden. - Simon Christian nåede heller ikke denne krig.

7 : 8 ; Arbejdsløsheden er stor, og Simon Christian og Sophie Frederikke beslutter nu med deres 11 måneders barn, at forlade Danmark og rejse op til Stockholm. STOCKHOLM De tager af sted i begyndelsen af Marts måned og ankommer den 13 Marts 1865 til Stockholm, hvor de straks tilmelder sig hos myndighederne, og benytter her og for sidste gang navnet Vinde. De oplyser samtidig ved tilmeldingen at de er vaccineret for kopper. Hun er meget religiøs, og bliver af immigrationsmyndighederne ved ankomsten til Stockholm noteret som "Mycket god" i kristendomskundskab. De flytter ind i en lille lejlighed på Skaraborgsvägen 14 i Maria Forsamling. Simon Christian har fået godt arbejde hvortil han er Headhuntet som Typograf ved Det Kongelige Bogtrykkeri på Riddarholmen i Stockholm, også kendt som P.A. Norstedt og Sønner. Ikke noget hvilket som helst bogtrykkeri, han må have været en dygtig håndværker, hvilket vi også senere skal se er tilfældet. I sommeren 1866 afholdes Den Store Industriudstilling i Stockholm, med deltagelse af Sverige, Norge, Danmark og Finland. Simon Christian besøger udstillingen, og køber bl.a. udstillingsmedaljen og en kikkert. (begge dele er bevaret og nu mine) Et par dage før jul samme år. Den 22. dec får de datteren Dagmar Wictoria på Skaraborgsvägen 14, og med nu 2 små børn her i denne første lejlighed, flytter de 4 måneder senere, den 15 April 1867 til Kindstugatan 8, i Nicolai Forsamling, Stockholm. Året efter til Skt. Hans, den 24 Juni 1868 fødes også her i Nicolai Forsamling, datteren Anna Johanna. Allerede ½ år efter, den med den nu atter større familie må de flytte igen, denne gang til Humlegårdsgatan 24 i Hedvig Eleonora Forsamling. Her fødes d. 12 November 1869 sønnen Carl Magnus, og knap 2 år senere, nemlig den 4 September 1871 samme sted, sønnen: BRODER FREDERIK SIMONSEN. Men med nu 5 børn, bliver også denne lejlighed for lille, og en måned efter Broder Frederiks fødsel, flytter de den 19. Oktober 1872 til Stora Badstugatan 5 i Maria Norra Forsamling, hvor de må betale 400,00 svkr. i årlig husleje.

8 < 8 =;> 6 =? 6 86 og får det smukke navn synes jeg, Sophia Juliana Maria. I løbet af 8 år og 10 måneder får de i alt 6 børn. Men med alle disse flytninger, der har kostet penge, og til formodentlig bedre og større forhold hver gang, med en større og større børneflok, nu 6 i alt, samt de ting Simon Christian har efterladt sig, så tyder det på at Simon Christian har tjent gode penge som typograf i Stockholm. I foråret kommer der besked fra København at Sophie Frederikkes far er alvorlig syg, men hun har ingen mulighed for at tiltræde en lang og besværlig rejse til Danmark med den store børneflok og den lille ny der kun er få måneder gammel. Den 4 Juni dør Sophie Frederikkes far Hans Rasmussen i Gentofte. Hun har heller ingen mulighed for at komme til begravelsen i Gentofte Kirke den 10 Juni, hun er dels for stærkt optaget i Stockholm med den nu store familie og brevet når først frem til Stockholm da begravelsen har fundet sted. Året efter det sidste barns fødsel, beslutter Simon Christian sig for at flytte endnu engang, men denne gang tilbage til København, efter 9 år i Stockholm. Han har oven i købet kunne lægge lidt penge til side, og nu vil han til København. Han vil starte for sig selv, have sit eget trykkeri. Så de rejser med alle 6 børn, i begyndelsen af August fra Stockholm, og ankommer med skib til København i midten af August Han er kun 44 år gammel. De flytter straks ved ankomsten ind på Fælledvej 8, ikke langt fra Skt. Hans Torv ude på Nørrebro og Assistents Kirkegård. Han går straks i gang med at etablere sig i København, og køber et par små trykpresser og lidt sats for de opsparede midler. Ja, han sætter alt hvad han ejer og har ind på ideen. Han ved at han er dygtig, og det skal nok gå. Simon Christian lejer lokaler til bogtrykkeriet i ejendommen Østergade 26, København K. Ejendommen ligger midt i København, på hjørnet af "Strøget" og Kresten Bernikowsgade. Han indrykker en annonce i Kraks Vejviser for året 1875 på side 12 i annoncesiderne og den er ca. 2 cm høj og der står. C. SIMONSEN Lager af Tryksager til Contoirer, Fabrikanter og Handlende samt Kunst- og Stentrykkeri 26 Østergade 26

9 Året efter, den 4. August 1875 dør Eventyrdigteren Hans Christian Andersen, og Simon Christian ved at hans ligtog skal køre forbi på Nørrebrogade på dets vej til Assistents Kirkegård. De kan se Nørrebrogade fra deres vinduer på Fælledvej 8 og hele familien går ned for at se optoget. Han har sin lille søn Broder Frederik på armen, (iflg. mundtlig oplysning fra min morfar til mig) og hele familien betragter dette sørgeoptog stående på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade. Simon Christian skulle kun 3 måneder senere selv køre samme vej. Den 1 Oktober 1875 skriver han i et bevaret brev til en Grosserer Styhr: "En overanstrengelse i højre been gjør, at jeg ikke kan gå personlig til Dem, for at få mine 4 Stp 1/4 policier overførtede, så...". Her slutter brevet, som er tilføjet: "Det sidste Brev min højt elskede Fader Skrev". Signeret: Christian. (Christian var min morfars ældre bror) Brevet er skrevet på hans personligt trykte meddelelsespapir, der har samme form og opsætning, som vi kender for den slags i dag, og med samme skrifttyper som i annoncen. Han var altså så småt kommet i gang med sit nye trykkeri og havde fået leveret en ordre af tryksager til Grosserer Styhr som denne åbenbart skyldte ham penge for. Simon Christian Simonsen, der ikke mere kaldte sig Vinde, og nu boede på Fælledvej 8 i København dør her, kun 3 uger før han ville være fyldt 45 år, den 6 November Han bliver begravet på Assistents Kirkegård den 12 November 1875 i det gravsted han selv havde købt til sin første hustru og betalingen for nedsættelsen er 11 kr. og 72 øre. (Iflg. min morfar kaldte han sig ikke mere VINDE i København. Som dreng var han af kammeraterne blevet drillet med råbet: Simon Christian Vinde, du kan os i røven rende.) Den 20 Juni 1856 blev grundstenen lagt til Skt. Johannes Kirke på Skt. Hans Torv. Det var den første kirke opført udenfor Københavns gamle volde. Kirken blev indviet d. 25 aug og har kunnet ses fra familien Simonsens bolig på Fælledvej 8 og begravelsen har formodentlig fundet sted herfra.

10 < B68 ;7A na Maria var endnu ikke fyldt 2 år og det ældste barn, sønnen Christian Frederik, var kun 11½ år gammel. Dagen efter bisættelsen stod der i Dansk Typograf-tidende som kun var i sin 2 årgang en nekrolog i bladets no. 46, dateret: København den 13 November I lørdags afgik ved døden Bogtrykker Simon Christian Simonsen. Den afdøde, der var bekendt som en ualmindelig dygtig træsnitstrykker, har arbejdet hos firmaet Thiele i København i omtrent 13 år, derefter hos Norstedt og sønner i Stockholm i 11 år, hvorefter han for et års tid siden kom her til København og etablerede sig som bogtrykker, men han nåede ikke videre end til at anskaffe sig lidt skrift og et på små presser, før han kastedes på sygelejet og døden bortrev ham. Han efterlader sig kone og 6 børn fra 11 til 1½ år i meget trange, for ikke at sige, højst ulykkelige kår. Til dette sørgelige dødsfald knytter sig en lille begivenhed, som bør noteres. Da Simonsen var død og på grund af hans sygdom ethvert subsistensmiddel var sluppet op for den efterladte enke med de 6 små børn, henvendte hun sig til Brødrene Thiele om at medvirke til indsamling af en pengeunderstøttelse hos de københavnske bogtrykkeriejere. Hun vidste ingen bedre at henvende sig til. Manden havde arbejdet hos dem i 13 år, og det på en tid, da de endnu kun havde een hurtigpresse, medens han måske var datidens bedste træsnitstrykker. Desuden havde han fra dem selv medbragt de bedste vidnesbyrd om stræbsomhed og flid. Men den stakkels kone blev - afvist. Det er vel sørgeligt, men endnu mere betegnende. Så det var jo en trist og al for tidlig afslutning for Simon Christian. Måske har enken ikke vidst at mandens familie sad godt i det på gården i Jebjerg. Ville morbroderen, Gårdmand Søren Christensen mon ikke have hjulpet dem? Det gik dem ikke godt. Den kun 11 årige Christian Frederik måtte ud og arbejde for at forsørge familien. Det kan han ikke klare og de lever i usle kår. Den lille Sophie Juliana Maria bliver syg og dør i det tidlige forår 1877 kun 4 år gammel. Det var kun 1½ år efter faderens død og hun bliver begravet ved siden af ham på Assistents Kirkegård den 6 April Betalingen var 84 øre. Ingen kiste, ingen blomster, ingenting. De var virkelig fattige. Gravstedet lå opad kirkegårdsmuren, og jeg husker som barn ofte at komme der med min morfar. Deres yngste søn som skulle blive min morfar var: Broder Frederik Simonsen Han var ved sin fars død kun 6 år gammel.

11 A C = mandens død året efter den 6 November 1875, flytter enken med sine børn ind i en lille lejlighed i Vestergade 27, 2 sal over gården. Hun er da 37 år gammel og nu alene med de 6 børn. Hun skulle iflg. oplysninger fra min Moster Carla have været en meget religiøs dame, der opdrog sine døtre så stærkt i troen at de nærmest blev småtossede. Begge døtrene, Anna Johanna og Dagmar Wictoria, døde også unge, som jomfruer og ugifte. Bogtrykkeriet i Østergade må være blevet afhændet efter Simon Christians død for i Kraks Vejviser for 1891 og 1895 finder vi det under navnet: CNM. (C. Simonsens Bog - og Stentrykkeri) Kronprinsessegade 34 København K. Når man tager i betragtning hvor kort tid Simon Christian virkede med sit bogtrykkeri, nemlig i mindre end eet år. Så finder jeg det bemærkelsesværdigt at den nye ejer efter 20 år, nemlig i vejviseren for 1895, stadig benytter sig af firmanavnet C. Simonsens Bog - og Stentrykkeri, og selv skjuler sig under det anonyme CNM. Jeg synes det fortæller at navnet C. Simonsen har været et kendt navn indenfor Bog - og Stentrykkeri. Det samme indtryk får man af at læse nekrologen ovenfor. I Kraks vejviser omkring 1890erne er hans enke Sophie Frederikke flyttet fra Vestergade 27, 2 sal over gården og ud i Petersens Passage no. 8, 3 sal. Ejendommen ligger i dag på adressen Gl. Kongevej 7 ved Vesterport. Hendes drenge er nu blevet så gamle at de formodentlig har kunnet hjælpe deres mor til en bedre bolig. På tidspunktet for min morfars, Broder Frederik Simonsens giftermål i 1910, er hun 72 år gammel. Hun har da samme adresse som sin søn, nemlig Københavnsvej 1 st. Hellerup, hvilken i dag hedder Rebekkavej, Hellerup. (foto af hende og børnene forefindes fra Central Atelieret Amagertorv 10) BRODER FREDERIK SIMONSEN Født 4. September Død 12. Januar 1959 TYPOGRAF VED NIELSEN OG LYDICHES BOGTRYKKERI. Min morfar. Han blev født i Humlegårdsgatan 24, Hedvig Eleonora Forsamling, Stockholm, Sverige, af danske forældre. Da han var knap 3 år gammel, midt i

12 C =; D 86 A ; 9ighed på Fælledvej 8, København N. Samme år, 1874, som Det Kgl. Teater bliver indviet og statuen af Øhlenschlæger kommer på plads. Pantomimeteatret i Tivoli åbner for første gang, og busten af H.C. Lumbye afsløres. Der var fest da min morfar kom til byen. Året efter, og siddende på sin Fars arm, så den lille og nu knap fireårige Broder Frederik, Eventyrdigteren H.C. Andersen (død 4 aug. 1875), blive begravet på den nærliggende Assistents Kirkegården og fortalte mig som barn om denne oplevelse. Efter faderens alt for tidlige død 3 måneder senere, den 6. nov flyttede moderen, nu 37 år og alene med børnene til Vestergade 27, 2 sal over gården, i København. Han legede som barn ved Luciemøllen på Det gamle Halmtorv, ca. hvor nu Københavns Rådhus ligger. Hans skolegang er ukendt, men må have været i nærheden af Vestergade var også året hvor Holbergs statue kom på plads foran Det Kongelige Teater. Min Morfar kom i lære som Typograf, formentlig 25. okt. 1885, 14 år gammel udregnet efter 5 års læretiden. Året før den 3. Okt.1884 var Christiansborg brændt, og min morfar må have overværet denne tragedie. Han bliver udlært fra O.C. Olsen & Co's. Bogtrykkeri i København den 25 okt og hans Svendebrev på 4 sprog har jeg bevaret. Samme år, 1890, blev Tivolis Hovedindgangsportal imod Vesterbrogade bygget. Han flytter i Oktober 1890, nu som nyudlært svend, og dermed flere penge på lommen fra barndomshjemmet i Vestergade sal over gården, til Skt. Jørgens Alle 8, København V. og senere ind i no. 10 samme sted. Han blev ansat som trykker den 17 April 1892 ved Nielsens og Lydiches Bogtrykkeri, Grundlagt , der havde til huse i Industriens Hus på Rådhuspladsen. Han boede på Skt. Jørgens Alle i 18 år indtil April 1908, og flytter så herfra til Skydebanegade 12 1.sal, hvor han kun forbliver 1 år til, nemlig indtil 20 April Herfra flytter han til Københavnsvej 1 st. Hellerup, hvor han bor sammen med sin mor det næste 1½ år, indtil den 18 Oktober Den 18 Oktober 1910 får han lejligheden på Rebekkavej 10 1.tv. i Hellerup og flytter ind her. Typograf B.F. Simonsen bliver gift, 39 år gammel, 1 måned efter indflytningen på Rebekkavej 10 i Hellerup, af Pastor Gottschalk-Hansen i Skt. Johannes kirken på Skt. Hans Torv den Igen kan vi se at det er brudens hjemkirke der benyttes. Det er næsten på dagen for sin fars begravelse 35 år tidligere i samme kirke.

13 > 6 6 A 6 E < FA A Bryde, boende Slotsgade København, og Malermester Christian Albert Rasmussen boende på Lindegårdsvej i Charlottenlund. Sidstnævnte var en fætter, måske en onkel nemlig hans mors broder, og har repræsenteret brudgommen. Den 20 Marts 1912 søger han, og får nok for en ordens skyld dansk statsborgerskab, efter at have boet i Danmark i 38 år. Den 17 April 1917 har B.F. Simonsen 25 års jubilæum hos Nielsen og Lydiches Bogtrykkeri, og begivenheden fejres med fest i hjemmet på Rebekkavej, hvorfra et billede er bevaret. Blandt Jubilæumsgaverne er blandt andet en forsølvet opsats fra personalet med indskriften: "Erindring fra Trykkeripersonalet Et sølvcigaretbæger med indskriften FS Han bor stadig med familien på Rebekkavej 10 i Hellerup da han i 1936 bliver ramt af en arbejdsskade. Min morfar mister venstre pegefinger (se billede fra altanen på Fruebjergvej 14) og flytter nu som pensionist og 65 år gammel, efter 44 arbejdsomme år hos Nielsen og Lydiches Bogtrykkeri ind til Borgervænget 66 2.th. ved Svanemøllen på Østerbro og det bliver den sidste adresse min Morfar har. Han fik 5 døtre med Alexandra Vilhelmine Marie Bryde heraf de 4 "ægte" på Rebekkavej 10 i Hellerup, og hvoraf kun de 3 nåede voksen alderen.: Helga, født i 1908, Udenfor ægteskab, og bortadopteret straks efter fødslen. Helga blev efter forældrenes død "fundet" i Horsens af min Moster Carla og min mor men ønskede ingen kontakt med disse. Jeg har aldrig hørt min Morfar eller Mormor nævne deres datter første Helga, men har oplysningerne fra min mor og min moster Carla. Elly, født 18 Aug Også hun fik et uægte barn som ung, stadig boende hjemme på Rebekkavej 10, med en Motorcykelforhandler på Lyngbyvej, Mogens Ravn. (måske andet efternavn Orth ell. Fog? Barnet en pige, blev bortadopteret, hvor er hun.?) Senere blev Elly gift med Kaj Larsen, Underdirektør i Forsikringsselskabet Hafnia der skaffede min far arbejde samme sted i starten af krigen. Elly fik ikke flere børn og døde i 1946 af gulsot og blev begravet på Hellerup Kirkegård.

14 G C født Charlottenlund, og fik 2 børn. Hans den 7 Maj 1940 og Ulla den okt. 1913, blev gift med Cykelhandler Alfred Jacobsen i INGE VICTORIA SIMONSEN, Min mor er født 3 Marts 1915 sammen med en tvillingsøster, der døde kort efter fødslen. Min morfar, som jeg har følt mig tæt knyttet til hele mit liv, døde den 12 Januar 1959 på Plejehjemmet "Mariahjemmet" i Charlottenlund. Han blev kremeret fra krematoriet på Bispebjerg Kirkegård, hvor jeg husker medlemmer af Dansk Typografforbund mødte op med "Røde Faner" for at vise ham den sidste ære. Min morfar var ikke "rød", men hvad man kaldte en god og trofast socialdemokrat. Og jeg tvivler på at han havde ønsket denne sidste "Ære". Efter begravelsen var der kaffe på en overfor liggende restaurant. Han blev nedsat i urnegraven af min mor og moster Carla, en kold vinterdag ved siden af min mormor på Hellerup Kirkegård, få hundrede meter fra Rebekkavej. Han blev 87 år gammel. Stenen bar herefter kun den enkle indskrift: MOR FAR ALEXANDRA VILHELMINE MARIE BRYDE Født 5. April Død 21. Februar Min Mormor var ansat som Pålæggerske på Bianco Lunos Bogtrykkeri. På det tidspunkt hvor hun mødte min Morfar, lå Bianco Lunos Bogtrykkeri i Soldendathsgade (nu Otto Mønstedgade 3) i København. Bogtrykker Carl Aller (Familiejournalen) købte i år 1900 Bianco Lunos Bogtrykkeri. Min mormor var således år gammel på det tidspunkt. Min morfars broder Christian Frederik, (død som ugift) arbejdede da som Typograf hos Carl Aller. Min mormor og min morfars bror arbejde således nu for den samme arbejdsgiver, nemlig Carl Aller. Man kan tænke sig at de 3 unge mennesker har mødtes gennem deres arbejde og efter arbejdstid, og at forbindelsen, morfar/mormor, herigennem er opstået. Min morfar arbejdede på det tidspunkt (siden 1892), hos Nielsen og Lydiche i Industriens Hus, på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade. De har således arbejdet i hvert sit hjørne af Tivoli, og har kunnet gå gennem haven hver aften i sommersæsonen for at mødes. Min morfar boede da på Skt. Jørgens Alle på Frederiksberg og min mormor i Møllegade 19. 3sal på Nørrebro. Der foreligger et foto af min mormor, taget omkring dette tidspunkt af en Fotograf i Istedgade.

15 < H A 6 9;IEin forklaring er, at Istedgade ligger tæt på Skt. Jørgens Alle, og her avlede de 2 i 1907 den uægte datter Helga, som blev skjult for min Morfars meget religiøse moder og barnet blev bortadopteret. De var ikke unge, henh. 36 og 33 år, men ugifte. Og tidens ånd var absolut ikke til dette. Hvilken skam for de 2, for Helga, for senere søskende og for os. Hvilken tragedie det må have været for min Morfar og Mormor, at måtte bortadoptere deres i hemmelighed førstefødte datter til ukendte mennesker. Aldrig mere at se dette afkom af deres kærlighed på grund af den tids moral. De blev dog gift disse to mennesker, i Skt. Johannes Kirke, i November 1910, kun 2 år efter Helgas fødsel, og var det indtil deres død. Men da var Helga væk. Jeg er i besiddelse af en portvinskande med sølvlåg, og indskriften: "Erindring fra Helga", og på den modsatte side indskriften Men hvor denne kande og datoen skal passes ind vil måske senere undersøgelser afsløre. De blev gift, men 2 år for sent. Var Helga måske født , så det kun var godt et 1 år for sent.? Er kanden en gave fra et langt senere tidspunkt.? Min mormor blev begravet 1 Marts 1951 på Hellerup Kirkegård. KØBENHAVN Han boede på Hotel D'Angleterre på Kgs. Nytorv i midten af November 1884, Købmand og Direktør Salling fra Nordjylland. Det var en måned efter det gamle Christiansborgs brand. En sen aften kom han tilbage til hotellet i højt humør efter en god middag i byen med sine forretningsforbindelser. Han gik gennem foyeren og bad i receptionen om at få sendt et par flasker fransk champagne op på værelset der lå ud mod Kgs. Nytorv og hvorfra man kunne se publikum forlade Det Kongelige Teater på den anden side af torvet. Champagnen blev bragt op af den lille og spinkle 28 årige stuepige, Trine Mortensen. For ikke at drikke champagnen alene blev hun budt et glas af den opstemte gæst. Det var Trine Mortensens sidste opgave denne aften, klokken nærmede sig midnat og hun havde fri når hun havde bragt champagnen op til direktøren. Hun sagde ja tak til tilbuddet og det næste glas med. Trine Mortensen blev helt ør af champagnen, direktørens selskab, hans charme og rige talegaver. Lysene og faklerne slukkede ovre på teatret, efterårsblæsten stod ind ude fra Sundet og op gennem Nyhavn, hvor den rykkede og peb i skibenes rigning og fik efterårsløvet omkring Rytterstatuen til at hvirvle rundt i spiraler.

16 Da de sidste hestedroscher kørte sene nattegæster hjem over torvet denne November nat var stuepigen Trine Mortensen blevet gravid på Hotel D`Angleterre. Direktøren ville senere hverken kendes ved barnet eller Trine Mortensen. Den aftale kom derimod senere i stand, at hun fødte barnet men uden at angive faderens navn. Han har formentlig betalt sig fra at få denne aftale, som han også havde indgået med en anden pige der var kommet i samme omstændigheder efter et kort men hektisk møde med Direktør Salling. Barnet blev født den 10 August 1885, men jeg ved ikke hvor. Se, hvor meget sandfærdighed der er i den ovennævnte historie ved jeg ikke. Men jeg ved at barnet Trine Mortensen her fødte blev min farfar, men om hans far har jeg intet kunne få oplyst nogen steder selv om der er gået over 125 år. Intet kan bekræftes eller dokumenteres. Alt er slettet fra de respektive registre hvilket sikkert er efter aftale med den ukendte far. Mine ovenstående oplysninger om, at mødet mellem stuepigen Trine Mortensen og en Direktør Salling fra Nordjylland fandt sted på Hotel Angleterre har jeg fået mundtligt berettet af min farmors søster, Ella Pedersen (f. Pehrson). Ella Pedersen var dermed svigerinde og må åbenbart have vidst noget. Ella Pedersen er mor til Fhv. Indenrigs - og Finansminister Thor Pedersen og han er således min fars fætter med de samme svenske aner. Men som nævnt i indledningen er fætre og kusiner uinteressante for denne krønike. Ella Pedersen fortalte mig dette i sit hjem i Henrikshave i Snekkersten omkring 1980, hvor jeg ved denne lejlighed også fik et billede af Trine Mortensen. Desuden har jeg pr. telefon fra Australien i 1992 kontaktet den eneste tilbageværende af min fars søskende, nemlig min faster Jytte Olsen i København. Hun bekræftede navnet som værende en Direktør/Købmand Salling fra Nordjylland og at denne havde 2 uægte børn hvoraf den ene var min farfar. Ellers vidste hun ikke meget, men bad mig ringe nogle dage senere så ville hun se hvad hun kunne huske og finde frem. Tre dage senere kom der en fax meddelelse fra hendes søn, min fætter Jørgen Olsen i Farum, at hun var fundet død dagen efter vor samtale af hjertestop stadig med telefonen i hånden. Jørgen Olsen lovede at sende det materiale han måtte finde i boet. Der kom intet. Et par måneder senere modtog jeg et brev at Jørgen Olsen også var død. Dermed stoppede min sidste eventuelle nære levende kilde. Kirkebøger på Rigsarkiv, Landsarkiv, og Københavns Stadsarkiv har selv med professionel hjælp intet kunne oplyse eller finde om sagen.

17 6 E 8 ;J A ukendt, og vi må tage til takke med ovennævnte historie og derfor som begyndelsen og slutningen på denne beretning om min fars mands linje. HANS PEDER AXEL HANSEN. Født den Død den Født d. 10 August 1885 i Pedersborg Sogn i Sorø. Konfirmeret i Kindertofte Kirke den , men er ikke opført i kirkebogen som konfirmeret hvilket af Sognepræst Anette Agersnap i 1992 påstås at være en forglemmelse? Eller er udeladelsen sket på foranledning af den ukendte fader.? Han blev født af en enlig mor, og opvoksede hos sin morfar og mormor i Pedersborg. Alt hvad jeg har kunnet opspore om hans far, er et "familierygte" at faderen var en velhavende Direktør Salling fra Nordjylland men intet har kunnet bekræftes. Ved dåben var barnet nede hos sin morfar Morten Hansen og mormor Dorte Jensdatter i Pedersborg ved Ringsted, og blev døbt i Pedersborg Kirke den 20 September Han fik naturligvis et efternavn, men efternavnet fik han efter sin morfar, Husmand Morten Hansen i Pedersborg og barnets navn blev derfor som nævnt Hans Peder Axel Hansen. Min farfar blev gift den 8 Januar 1910 kl i Sions Kirken i København. Forlovere ved vielsen denne dag som er ugen efter Nytår, var brudgommens moder Trine Mortensen, der nu var blevet gift med Havnebetjent Ludwig Weng og boede i Adelgade 54 2sal, København samt Brudgommens morfar: Morten Hansen fra Pedersborg. Vielsesattesten blev først udstedt 6 mdr. senere nemlig den Min farfar, der var ansat som portør ved Statsbanerne boede inden vielsen på Callisensvej 16, 2 Sal i Hellerup, og efter vielsen der blev foretaget af Sognepræst With, flyttede parret til Niels W. Gades gade no. 17 st. København Ø. KØBENHAVN CHRISTIAN JULIUS BRYDE Født den Død den MURERSVEND

18 GA K D LM86 A 8 Sadelmagersvend, JENS CHRISTIAN BRYDE. født der igen var søn af Thehandler Jens Bryde og Anne Kirstine Guldberg. Den 21. Maj i året 1826, næsten 2 mdr. efter fødslen, bliver han døbt i Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Faddere ved dåben var hans moder Margrethe, og jordemoderen Madam Petersen. Han vokser op på Christianshavn og bliver uddannet som murersvend. Den 20 Februar1852 gifter han sig med Mathilde Wilhelmine Schalki i Trinitatis Kirke. Han er knap 26 år og bruden er 23 år. Han bor på dette tidspunkt som ungkarl i Åbenrå 246 København, under Trinitatis, og forlovere ved brylluppet er: Guldsmedemester Niels Felumb og Drejermester W. Høyer. Iflg. ubekræftede oplysninger fra min moster Carla får han med hende 3 sønner. Otto, Oskar og Harald Vilhelm Theodor. Otto bliver gift med en Dagmar. Oskar emigrerer til Flensborg i Tyskland og får her bl.a. en søn, der hed Arthur som blev gift med en Inger. Arthur kom under 2 Verdenskrig som tysk soldat til Danmark og opsøgte sin faster (min mormor) i fuld tysk uniform. Sikkert i en god mening men han blev omgående bortvist og sås aldrig mere. Dette er kun ment som en sidebemærkning da vi ikke er efterkommere af disse 3 sønner af første ægteskab. Hans første hustru dør, efter at have født ham de 3 sønner, og han møder nu i ejendommen hvor han bor, den 23 årige Jomfru Wilhelmine Sophie Petersen, der bor i samme ejendom, Store Regnegade 45, København. Den 18. Juni 1871 bliver så Enkemanden Christian Julius Bryde gift med den 22 år yngre Wilhelmine Sofie Petersen.(se A 15) i Helligånds Kirken på Strøget i København. Forlovere ved dette sommerbryllup er hans kollega Murersvend Johan Edward William Kemp der bor i Lars Bjørnstræde 24 samt Seilmager, Carl Frederik Ferdinand Steenberg, der bor i Rigensgade 22. Her i St. Regnegade går han så i gang med familie nummer 2, og får nu 3 døtre efter først at have fået de 3 sønner. Døtrene er i rækkefølge: Dagmar Mathilde født den 4. December 1873, ALEXANDRA WILHELMINE MARIE født den 5. April 1875 Thyra Olga født den 26. Maj 1881

19 Som vi kan se er den første datter døbt Dagmar Mathilde. Mathilde er efter hans første kones første fornavn. Den anden datter han får, er døbt Alexandra Wilhelmine. Wilhelmine er hans første kones andet fornavn samtidig med at det er hans anden kones første fornavn. Det var skik og brug dengang, at opkalde senere børn efter afdøde personer. At begge hustruer også hedder Wilhelmine er et tilfælde. De bor iflg. Politiets register i 1890 i Wesselsgade 27, 4 sal med deres 3 døtre. Den 3 Oktober 1892 dør han, 66 år gammel, af Cancer Hepatitis på adressen: Wesselsgade 22, København N. Han bliver bisat fra Skt. Johanneskirken den 7 Oktober 1892 og begravet på Vestre Kirkegården (Denne kirke har været anvendt til både bryllup og begravelse tidligere i min historie.) Efter 21 års ægteskab efterlader han sig en enke Wilhelmine Sofie Petersen på 44 år, samt døtrene Dagmar Mathilde på 19 år og vores slægtsforbindelse nemlig min mormor Alexandra Wilhelmine Marie Bryde på 17 år, og lille Thyra Olga på kun 11 år. WILHELMINE SOFIE PETERSEN Født den Død den HUSTRU Hun boede i samme ejendom som CHRISTIAN JULIUS BRYDE da han blev enkemand og hun er født i København en forårsdag i Maj måned som datter af: GULDSMEDESVEND CHRISTIAN VICTOR PETERSEN, Født den SOPHIE MARIE PETERSEN Født den Danmark var i Krig med Tyskland på det tidspunkt, men i Flådens Kirke på Holmen, bliver hun døbt 2 måneder efter fødslen og faddere ved dåben var hendes moder, Sofie Marie Petersen samt Jordemoderen Madam Hendriksen. Hun havde da det tilfælles med sin mand at deres faddere var deres egne mødre og jordemoderen der havde bragt dem til verden. Efter mandens død i 1892, var hun enke i 25 år og døde af en hjertelidelse i 1917, 69 år gammel. Hun bliver bisat fra Hellig Kors Kirke ved Assistents Kirkegård. Hun

20 6 6 L7 6 N= K 69 A datter: Hun blev min mormor. ALEXANDRA WILHELMINE MARIE BRYDE Født den 5 April Død den 21 februar 1951 Så nu efter en lang rejse gennem landskaber og årstal må jeg lige samle lidt sammen her. For vi er nu kommet frem til et del resultat eller en kvartfinale kan man måske sige. Du har læst om: Min farfar og farmor: Portør ved De Danske Statsbaner: Min ½ svenske farmor: HANS PEDER AXEL HANSEN ANNA JENNY PETREA PEHRSSON Foruden Min morfar og mormor: Typograf hos Nielsen & Lydiche: Min mormor, Pålæggerske: BRODER FREDERIK SIMONSEN ALEXANDRA VILH. MARIE BRYDE AKSEL VIKTOR EIGIL HANSEN Født den 16 Oktober Død den 21 maj PORTNER I LIVSFORSIKRINGSSELSKABET HAFNIA Min far blev født 16 oktober 1916 og hjemmedøbt på forældrenes bopæl Brohusgade 8 st. København N. Brorsons Sogn af Pastor Skeltrup den 8 April Fremstillet i Lutherkirken 30 Marts (ca. 2 1/2 år efter fødslen). Gift den 16 Oktober 1938 i Sions Kirken, København. Forlod skolen som 16 årig og havde da mistet alle sine tænder på grund af dårlig tandpleje. Han fik ingen senere uddannelse. Blev ansat ca som Fyrbøder i Hafnia, fik 3 sønner. Frank født den , Flemming født og Bjarne født den Boede fra begyndelsen af 1940'erne i Rovsinggade 23 3tv. på Østerbro i København. Senere (1953) på Fruebjergvej 14 1tv i Emdrup, København og fra ca. 1955, og til sin død som Ejendomsinspektør i Livsforsikringsselskabet Hafnia i Hafnias kontorbygning i Holbergsgade 3. 4sal over gården. Min far døde den af akut blødende mavesår efter en hasteoperation på Sundby Hospital. Han blev bisat fra Holmens Kirke, kremeret og begravet på Hellerup Kirkegård. Han blev kun 44 år.