UDSKUDT SKAT T EORI OG PRAKSIS

Transkript

1 HD 8. semester Institut for regnskab og økonomistyring Forfatter: Martin Boe Pedersen Vejleder: Erik Weimar Rasmussen UDSKUDT SKAT T EORI OG PRAKSIS Handelshøjskolen i Århus Efterår 2006

2 Summary problemformulering Indledning Problemformulering...7 Hvad er udskudt skat?...7 Hvordan beregnes udskudt skat?...7 Hvilke regler regulerer udskudt skat?...7 Hvilke krav er der til præsentationen af udskudt skat i årsrapporten?...8 Hvordan behandler danske virksomheder udskudt skat i deres årsrapport? Afgrænsning Disposition og Metodevalg Anvendte forkortelser Hvad er udskudt Skat...11 Permanente afvigelser...12 Midlertidige forskelle Udskudt skats betydning for årsregnskabet Delkonklusion Beregning af udskudt skat Beregnings eksempel...20 Ændring i skatteprocent:...21 Varelager:...22 Tilgodehavender:...23 Leasing forpligtelser:...24 Fremført underskud til senere indkomstår Værdipapirer Delkonklusion Regler for udskudt skat Skat og udskudt skat vejledninger for behandling af udskudt skat Indregning i Årsrapporten undtagne midlertidige forskelle Opgørelse af udskudt skat Ingen tilbagediskontering Opfylder udskudt skat så de generelle regler om forpligtelser Indregning af årets skat Indregning i resultatopgørelsen Indregning på egenkapitalen Præsentation i årsrapporten Oplysning i anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balancen Oplysning i noterne Ledelsesberetningen Undtagelser Delkonklusion...51 Martin Boe Pedersen side 1 af 89 Udskudt skat

3 5. Præsentation af udskudt skat Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balancen Noterne Udskudt skat ved ændring af skatteprocent Udskudt skat af opskrivninger Værdiansættelse af et udskudt skatteaktiv Delkonklusion Analyse af Dansk regnskabspraksis Historie Regnskabsanalyse Bryggerigruppen A/S Mols-Linien A/S Danisco Carlsberg A/S egetæpper a/s G. Falbe-Hansen A/S Sanistål Tivoli TDC Vestas Wind Systems A/S TrygVesta A/S Københavns Lufthavne (CPH) GN Store Nord NKT Novo Nordisk Analyse af samtlige regnskaber Del konklusion Konklusion...79 Litteraturliste...81 Martin Boe Pedersen side 2 af 89 Udskudt skat

4 Summary Summary This dissertation has been drawn up with the purpose of giving the reader a better understanding of deferred tax in general. Understanding of how deferred tax is calculated, how it should be presented within the financial report and which rules regulate deferred tax. First, the dissertation takes a theoretical approach, explaining what deferred tax is, what the term deferred tax means. The dissertation will explain how and when deferred tax appears and how it is calculated. The theory will be explained further by examples. The main objective of this dissertation is to help the reader to better understand deferred tax through theory and practice. In order to get an overview of some of the problems regarding deferred tax, some scenarios are created to get a better understanding of the theory, use and calculation of deferred tax. The dissertation is focused around five main questions: What is deferred tax How is deferred tax calculated How is deferred tax governed Which demands are there regarding the presentation of deferred tax within the annual report How is deferred tax presented in practice To help people better understand deferred tax, the dissertation describes the difference between payable tax and deferred tax. The difference is important to have in mind, because while calculated tax must be paid, deferred tax is merely a booked value within the annual report, and has nothing to do with the income tax. Deferred tax appears when different valuation principles are used. While a company uses one set of valuation principles in their annual report, it may use a different set when calculating its payable Martin Boe Pedersen side 3 af 89 Udskudt skat

5 Summary income tax. I.e. companies make two sets of income statements, one in their financial report, and one for calculating the payable tax. The dissertation explains how the different components in the tax statement applies to deferred tax. The tax statement is consisting of the result before tax from the annual report, permanent differences and temporary differences. Deferred tax is calculated on the basis of temporary differences. The definition of deferred tax is: A liability that results from income that has already been earned for accounting purposes but not for tax purposes. Chapter three contains examples of how the deferred tax should be calculated, and explains how Danish legislation describes how each group of assets or liabilities should be handled accordingly. Different types of assets and liabilities are governed by different tax and financial reporting standards. Thus different ways of calculating the values of the assets and the liabilities. When both the financial and the tax value of all assets and liabilities are found, the calculation of deferred tax is rather simple. The difference between the financial value and the tax base of each asset and liability are called the temporary differences. The temporary differences are the base of the calculation. The base times the current tax rate equals deferred tax as shown below. Asset/liability Financial value Tax base value Base of calculation Deferred tax, 28% Goodwill Equipment Leasing liabilities Loss caries forward Deferred tax in Denmark is governed by the Danish Financial Statements Act (ÅRL) and Danish accounting standard no. 14 income taxes. (RV 14). ÅRL 25 states that: The balance sheet consists of recognised assets, recognised liabilities, including provisions, and equity, which constitutes the difference between the said assets and liabilities. Liabilities and equity shall mean the sum total of equity and recognised liabilities. Martin Boe Pedersen side 4 af 89 Udskudt skat

6 Summary This leads to appendix 1.c. no. 5. Liabilities: Present obligations of the enterprise arising from past events, the settlement of which is expected to result in an outflow from the enterprise of resources embodying economic benefits. This definition is repeated in ÅRL 33. Subsection 2. Deferred tax must according to ÅRL 47 be recognized as provisions. Provisions are according to ÅRL appendix 1.c. no. 7. Liabilities that are uncertain in terms of amount or timing and that concern the financial year or a previous year. Besides that, the ÅRL RV 14 also contains certain rules of how to calculate and present deferred tax in the annual report. By recognizing deferred tax liabilities in its books, a company makes sure that the tax liability for any particular year is reflected in that year's financials and does not carry over to future profits. It brings investors one step closer to understanding exactly how much of a company's profits that are from its operations (rather than from fiscal savings) for a specific period. Martin Boe Pedersen side 5 af 89 Udskudt skat

7 Kapitel 1. Indledning 1. Problemformulering 1. Indledning Virksomheder vil gerne frem i verden, sælge deres produkter, udvide deres markedsandele eller øge antallet af produkter. Vigtige beslutninger som disse træffes ofte på baggrund af nogle økonomiske overvejelser. Uanset om det er indkøb af nye videofilm, eller det er anskaffelse af ny en vindmøllepark eller maskiner til produktion, har det økonomiske aspekt som regel givet anledning til en kortere eller længere overvejelse. Virksomheders beslutningstagere og interessenter baserer deres økonomiske beslutninger på deres forventninger til fremtiden, men også ud fra hvad fortiden har vist dem. Forventningerne til fremtiden er oftest formuleret i et budget, mens fortiden er formuleret i en årsrapport. Da de vigtige beslutninger træffes på grundlag af bl.a. virksomhedernes årsrapporter, er det vigtigt at disse indeholder tilstrækkelige informationer, men det er mindst ligeså vigtigt, at informationerne er korrekte. Man taler derfor om, at årsrapporterne skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat 1. Danske virksomheder skal derfor præsentere deres årsrapporter efter en række standarder og love, herunder Årsregnskabsloven af 2001, samt Danske Regnskabsvejledninger. Denne afhandling vil beskrive noget alle sikkert kunne tænke sig; nemlig udskudt skat. Desværre er det kun virksomheder, der er omfattet af begrebet udskudt skat. Virksomheder skal i dag opgøre både et regnskabsmæssigt resultat og et skattemæssigt resultat. Da der er forskel på regnskabsmæssige regler og skattemæssige regler, vil en resultatopgørelse ikke give det samme resultat. 1 Årsregnskabsloven 11. stk. 1. Martin Boe Pedersen side 6 af 89 Udskudt skat

8 Kapitel 1. Indledning 1.1 Problemformulering Der er kommet større og større opmærksomhed på et retvisende billede og på en ensartet behandling af regnskabsmæssige poster. Afhandlingen vil omhandle den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat i forhold til gældende dansk lovgivning. For bedst at kunne dække emnet vil afhandlingen søge at besvare nedenstående spørgsmål og via eksempler øge forståelsen for den skriftlige besvarelse af spørgsmålet. Hvad er udskudt skat? Før jeg starter på den egentlige problemløsning givet i problemformuleringen, med at undersøge hvilke regler der er gældende i dansk regnskabsregulering, samt hvilken praksis der er gældende for danske årsrapporter, specielt med relation til de generelle regler om forpligtelser, vil jeg for at få en bedre forståelse af begrebet udskudt skat først undersøge, hvad udskudt skat er, og hvorledes den udskudte skat opstår? Herunder hvilken indflydelse og betydning den udskudte skat har i forhold til skat af årets resultat og balance. Hvordan beregnes udskudt skat? Hvorledes og hvilke forskelle skal der beregnes udskudt skat af og efter hvilke regler. Årsregnskabsloven af 2001 danner rammen omkring behandlingen af udskudt skat. Den og regnskabsvejledning 14 foreskriver, at udskudt skat skal beregnes efter den balanceorienterede gældsmetode. Gennemgangen vil indeholde en række beregningseksempler. Hvilke regler regulerer udskudt skat? Hvilke love og vejledninger er gældende for området? Årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger og øvrige standarder reguler udskudt skat. En gennemgang af de regler Danske virksomheder skal anvende og hvilket omfang reglerne skal anvendes. Martin Boe Pedersen side 7 af 89 Udskudt skat

9 Kapitel 1. Indledning Hvilke krav er der til præsentationen af udskudt skat i årsrapporten? Findes der specifikke krav til præsentationen af udskudt skat i Danske Årsrapporter, I så fald hvilke? Hvordan skal udskudte skatteaktiver og forpligtelser indregnes og måles i hhv. resultatopgørelse, balance og noter. Beskrivelsen vil også omfatte krav om beskrivelse af udskudt skat øvrige steder i regnskabet, f.eks. anvendt regnskabspraksis. Hvordan behandler danske virksomheder udskudt skat i deres årsrapport? Et udsnit af Danske virksomheders årsrapporter vil blive udvalgt og sammenlignet med henblik på at danne et billede af, hvad praksis er for præsentationen af udskudt skat, og om praksis svarer til reglerne. 1.2 Afgrænsning Da det i opgaveteksten er givet, at det er reglerne i dansk regnskabsregulering, der skal diskuteres, vil internationale regler for behandling af den udskudte skat blive nævnt, men en egentlig analyse af de internationale regler vil afhandlingen ikke omfatte. Afhandlingen vil, grundet det brede emne udskudt skat, ikke omhandle alle specialregler på de forskellige områder for behandling af den udskudte skat. Da afhandlingen er stilet til studerende i faget eksternt regnskab, vil denne ikke omhandle skatteregler på de forskellige områder, der beregnes udskudt skat på. Skatteregler vil blive nævnt kort, men ikke beskrevet yderligere. Afhandlingen vil derimod koncentrere sig om de regnskabsmæssige aspekter omkring den udskudte skat. Regler for afskrivninger både regnskabsmæssigt og skattemæssigt vil blive nævnt i opgaveteksten, men baggrunden for de valgte afskrivningsperioder regnskabsmæssigt og de af loven fastsatte skattemæssige afskrivningssatser, vil blive benyttet til forklaring herunder udarbejdelse af eksempler, men ikke forklaret dybdegående. Martin Boe Pedersen side 8 af 89 Udskudt skat

10 Kapitel 1. Indledning Sammenligningen af de børsnoterede årsrapporter vil i opgaveteksten ikke omhandle afskrivningsperioderne på de aktiver, hvoraf der beregnes udskudt skat. 1.3 Disposition og Metodevalg Formålet med denne afhandling er at beskrive og analysere præsentationen af udskudt skat i danske årsrapporter For at give læseren et godt kendskab til emnet, er afhandlingen opbygget efter følgende struktur: i. Gennemgang af, hvad udskudt skat er. ii. Gennemgang og vurdering af Dansk regnskabsregulering på området. iii. Hvad er praksis for indregning af udskudt skat i Danske årsrapporter? Metoden brugt i udarbejdelsen af afhandlingen er en kombination af regnskabsteori (regler og love) og regnskabspraksis (regnskabsvejledninger). Formålet hermed er at behandle de opstillede problemstillinger i problemformuleringen. Først vil de opstillede problemstillinger søgt besvaret, og påvist ved hjælp af beregningseksempler af egen tilvirkning. De vil blive søgt svaret ved at undersøge, hvilke regler der er gældende i dansk regnskabsregulering, samt hvilken praksis der er gældende for danske årsrapporter. Selve analysen er over 15 aktuelle regnskaber, der bruges til at sammenligne om praksis svarer til teorien om udskudt skat. Martin Boe Pedersen side 9 af 89 Udskudt skat

11 Kapitel 1. Indledning 1.4 Anvendte forkortelser Nedenstående liste omfatter de gængse forkortelser, og definitioner på begreber der er anvendt i afhandlingen: RV Regnskabsvejledning ÅRL Årsregnskabsloven (af 2001) ABL Aktieavancebeskatningsloven ASL Afskrivningsloven KGL Kursgevinstloven IAS International Accounting Standard IFRS International Financial Reporting Standards FSR Foreningen for Statsautoriserede revisorer Martin Boe Pedersen side 10 af 89 Udskudt skat

12 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? 2. Hvad er udskudt Skat For at give en bedre forståelse af begrebet udskudt skat, vil jeg herunder give en kortfattet beskrivelse af, hvad udskudt skat er, og hvorledes denne opgøres. Virksomhedernes årsrapporter er en af virksomhedernes muligheder for at kommunikere deres resultater og finansielle stilling ud til offentligheden. Af den samlede offentlighed må det antages, at ikke alle har lige stor interesse i at vide, hvordan det går med alle virksomheder, derfor må man antage at virksomhederne har en række interessenter. Virksomhedernes årsrapporter er derfor også kun tilrettelagt efter den viden, den enkelte virksomhedsinteressent måtte have. Der er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på virksomhedens regnskabsmæssige resultat og virksomhedens skattemæssige resultat. Det regnskabsmæssige resultat fremkommer som årets bogførte indtægter fratrukket årets bogførte omkostninger. Det skattemæssige resultat danner grundlaget for beregningen af årets aktuelle skat 2. Det skattemæssige resultat fremkommer som det regnskabsmæssige resultat før skat, fratrukket de permanente afvigelser og reguleret for midlertidige forskelle. Midlertidige forskelle og permanente afvigelser vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Mens en virksomheds regnskabsmæssige værdiansættelsesprincipper er givet udefra i form af lovgivning, og hvorledes dens værdier (aktiver og forpligtelser) skal evalueres/devalueres, kan virksomheden vælge en anden tilgang skattemæssigt. Hvis virksomheden f.eks. ikke har behov for at afskrive på sine aktiver skattemæssigt, fordi virksomhedens skattemæssige resultat i forvejen er lavt, og ønsker at udskyde sine skattemæssige afskrivninger, kan virksomheden undlade at afskrive skattemæssigt på sine aktiver. Dette er ikke muligt regnskabsmæssigt, idet virksomheden skal aflægge sin årsrapport og dermed også sit officielle regnskab, på en måde der giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat 3 2 Årets aktuelle skat er defineret i regnskabsvejledning 14.4 som værende: skatten af årets skattepligtige indkomst samt reguleringen af tidligere års skat 3 ÅRL 11 Martin Boe Pedersen side 11 af 89 Udskudt skat

13 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Da værdiansættelsesmulighederne ikke er ens, vil man som virksomhed have mulighed for, ved at vælge et andet værdiansættelsesprincip end det skattemæssige, at udskyde sine skattebetalinger af diverse transaktioner, heraf udskudt skat. Situationen i foregående afsnit er dog rent teoretisk og meget søgt, idet skattemæssige underskud fra 2002 og senere kan fremføres til senere indkomst år, mere herom i kapitel 3. Selvom der er forskel på den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdiansættelsesmetode af aktiver og forpligtigelser, så må skattevæsenet alligevel anses som værende en af de helt store interessenter. Det er trods alt det samme bogholderi, der ligger til grund for begge opgørelser, hvad enten man værdiansætter i henhold til ÅRL eller efter skattemæssige principper. Permanente afvigelser Permanente afvigelser er omkostninger/indtægter, der kun kan henføres til det enkelte indkomstår. Permanente afvigelser er skattemæssigt ej fradragsberettiget omkostninger og skattefrie indtægter. Disse omkostninger/indtægter tillægges/fratrækkes den skattepligtige indkomst, og har derfor indflydelse på årets aktuelle skat. Ved permanente afvigelser forstås indtægter og omkostninger, der ikke eller kun i et begrænset omfang er skattepligtige eller fradragsberettigede. De permanente afvigelser skal således ikke på noget tidspunkt indgå i skatteregnskabet, hvorfor de tillægges/fratrækkes det regnskabsmæssige resultat. Permanente afvigelser har ingen indflydelse på udskudt skat, hvorefter disse ikke vil blive behandlet yderligere i opgaven. Af eksempler på permanente afvigelser kan nævnes: Ikke-fradragsberettigede omkostninger (bøder, renter til det offentlige, 75 % af repræsentations omkostninger) Skattefrie indtægter (Godtgørelse vedr. selskabsskat, skattefrie - aktieudbytter, og aktieavancer) Skattemæssigt fradragsberettigede omkostninger Skattepligtige indtægter Martin Boe Pedersen side 12 af 89 Udskudt skat

14 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Midlertidige forskelle Midlertidige forskelle fremkommer i Regnskabsvejledning som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi. Eksempler herpå er givet i Regnskabsvejledning For at forstå udskudt skat er det vigtigt at se sondringen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi. Den regnskabsmæssige værdi er den værdi, hvormed et aktiv henholdsvis en forpligtelse er indregnet i årsregnskabet jf. regnskabsvejledning Indregningen foretages eksempelvis af materielle anlægsaktiver som anskaffelsessum, tillagt eventuelle tilgange, forbedringer eller opskrivninger, fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Virksomhedens fastsatte afskrivninger kan variere, alt efter hvor lang brugstid virksomheden har fastsat på de enkelte aktiver. Afskrivninger skal dog iht. ÅRL 43 foretages systematisk over aktivets forventede brugstid. Den regnskabsmæssige værdi er således den værdi, de enkelte aktiver optages til i årsregnskabet. Den skattemæssige værdi på et aktiv er anskaffelsessummen på aktivet tillagt eventuelle tilgange/forbedringer og fratrukket de akkumulerede skattemæssige afskrivninger. De skattemæssige afskrivningssatser bliver fastsat af den udefra givet skattelovgivning. For at vise hvordan den midlertidige forskel fremkommer, er der i figur 2.1. Eksempel på opgørelse af udskudt skat, ét regnskabsår. opstillet de regnskabsmæssige, og skattemæssige værdier på en række tilfældigt udvalgte aktiver. Den samlede regnskabsmæssige værdi af alle aktiverne er kr , mens den samlede skattemæssige værdi udgør kr Der er afskrevet mere skattemæssigt på nogle aktiver end regnskabsmæssigt, mens der på bygningerne skattemæssigt er fratrukket nogle tilslutningsafgifter, hvorefter den skattemæssige saldo er lavere. Netto fremkommer der så en midlertidig forskel på kr Udskudt skat fremkommer som den midlertidige forskel ganget med den af skattelovgivningen fastsatte skatteprocent (pt. 28 %), der forventes at være gældende. Martin Boe Pedersen side 13 af 89 Udskudt skat

15 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Regnskabs- Skattemæssig Midlertidig mæssig værdi værdi forskel Grunde og bygninger Tekniske anlæg Andre driftsmidler Tilgodehavender ( ) I alt Figur 2.1 Eksempel på opgørelse af udskudt skat, et regnskabsår 4. Ydermere er det værd at bemærke, at der på tilgodehavender opstår en negativ midlertidig forskel på kr , men at denne bliver modregnet i de øvrige midlertidige forskelle, således at der netto skal hensættes udskudt skat på kr (principper om modregning vil blive beskrevet i afsnit 4.5. Udskudt skat (gældspost) fremkommer, når den regnskabsmæssige værdi på aktiverne, der indregnes udskudt skat af, er større end den skattemæssige værdi, mens et udskudt skatteaktiv fremkommer, når den skattemæssige værdi af de aktiver der indregnes udskudt skat på, er større end den regnskabsmæssige værdi. Regnskabsmæssig værdi > skattemæssig værdi = Udskudt skat (forpligtelse/hensættelser) Regnskabsmæssig værdi < skattemæssig værdi = Udskudt skatteaktiv Af ovenstående fremgår, at udskudt skat (forpligtelse) er et udtryk for, at de skattemæssige afskrivninger i fremtiden vil være mindre end de regnskabsmæssige afskrivninger, hvorfor der udløses en merskat (udskudt skat), der afsættes som en hensat forpligtelse i balancen. 4 Kilde: Egen tilvikrning Martin Boe Pedersen side 14 af 89 Udskudt skat

16 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Når man opgør den udskudte skat, er det vigtigt også at forstå, at den udskudte skat er en periodisering af selskabsskatten. Bilag 1 - Opgørelse af udskudt skat over tid illustrer hvorledes den udskudte skat fordeler sig over en afskrivningsperiode på 10 år, der afskrives regnskabsmæssigt lineært på et materielt anlægsaktiv. Skattemæssigt afskrives aktivet med 25 % efter saldometoden. Den midlertidige forskel på anskaffelsestidspunktet er kr. 0. Både den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi udgør primo t.kr 200. Ultimo år 1 er der på aktivet afskrevet t.kr. 20 regnskabsmæssigt, mens der skattemæssigt er afskrevet t.kr 50. Den midlertidige forskel ultimo år 1 er således, t.kr 30. Den udskudte skat fremkommer som de t.kr. 30 ganget med skatteprocenten på 28 %, svarende til t.kr 9. Årets regulering af udskudt skat bliver ultimo år 1, 9 t.kr. i udgift. Ultimo år 2 udgør den midlertidige forskel kr Den udskudte skat er således kr Årets regulering af udskudt skat er differencen mellem den udskudte skat ultimo år 1 og ultimo år 2. Denne regulering svarer til kr Forskydningen i den udskudte skat giver over de 10 år en akkumuleret værdi på ktr.0. Periodiseringen af den udskudte skat over tid vil netto være kr. 0. De beskrevne midlertidige forskelle skal ses i forbindelse med den synsvinkel, der lægges på regnskabet, hvilken nu efter indførsel af årsregnskabsloven af 2001 er en balanceorienteret synsvinkel. Under den balanceorienterede synsvinkel er det værdiansættelsen af balanceposterne, der tages udgangspunkt i, hvilket også kan ses i ovenstående beskrivelse af de midlertidige forskelle, hvor det netop er forskelle mellem de regnskabsmæssige- og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtigelser, som ligger til grund for forskellene. Historisk set og i forbindelse med en tidligere årsregnskabslov har der tillige været mulighed for at anlægge en anden synsvinkel, nemlig den resultatorienterede. Under den resultatorienterede synsvinkel var det de realiserede transaktioner, man tog udgangspunkt i, og således var det resultatopgørelsen, opmærksomheden samlede sig om. Man anvendte her også to typer for afvigelser, nemlig de permanente og de tidsmæssige afvigelser. Afvigelserne, der skulle afsættes udskudt skat af her, var, de afvigelser der opstod mellem det regnskabsmæssige og det skattemæssige regnskab. Man anvendte her to typer for afvigelser, nemlig de permanente afvigelser samt de tidsmæssige afvigelser. Martin Boe Pedersen side 15 af 89 Udskudt skat

17 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? 2.2 Udskudt skats betydning for årsregnskabet Periodisering er en vigtig del af regnskabsaflæggelsen, skat er ingen undtagelse. Udskudt skat er med til at udjævne årets regnskabsmæssige resultat, således at den skat, der reelt vedrører indeværende regnskabsår, bliver periodiseret og derved vist som årets skat. Modposten er i passiverne som en hensat forpligtelse eller i aktiverne som et udskudt skatteaktiv. Dette har jeg skitseret ved et tænkt eksempel. Af figur 2.2. Resultatopgørelser med og uden udskudt skat nedenfor fremgår det, at udskudt skat er med til at udligne det regnskabsmæssige resultat over tid. I eksemplet tages der udgangspunkt i, at virksomheden har et aktiv, der afskrives regnskabsmæssigt over to år, og skattemæssigt straksafskrives aktivet i det første år. Udskudt skat indregnes ikke Udskudt skat indregnes År 1 År 2 År 1 År 2 Resultat før afskrivninger Årets regnskabsmæssige Afskrivninger Resultat før skat Skat af årets resultat Aktuel skat Udskudt skat Netto Figur 2.2 Resultatopgørelser med og uden udskudt skat 5 I det ovenstående ses to resultatopgørelser indeholdende år 1. og år 2. I den første resultatopgørelse indregnes der ikke udskudt skat. Det akkumulerede resultat for de to år bliver kr. 720 efter skat. I den anden resultatopgørelse indregnes der udskudt skat. Her bliver det akkumulerede resultat ligeledes kr I den resultatopgørelse, hvor udskudt skat indregnes, bliver resultatet i begge år kr. 360, men i den første resultatopgørelse, hvor udskudt skat ikke indregnes, er resultatet efter skat på kr. 500 i det første år, mens der i det andet år er et resultat efter skat på kr Kilde: Egen tilvirkning Martin Boe Pedersen side 16 af 89 Udskudt skat

18 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Der ses i nedenstående figur, figur 2.3 skatteregnskab med og uden indregning af udskudt skat et uddrag af en virksomheds skatteregnskab, hvorledes den udskudte skat fremkommer. Opg. skattepl. indk. ej indregnet udskudt skat Indregner udskudt skat Resultat før skat regnskabsmæssige afskrivninger skattemæssige afskrivninger Skattepligtigt res Skat heraf, 28% Skattemæssig afskrivningsgrundlag Driftsmidler Skattemæssig værdi primo årets afskrivninger skattemæssig værdi ultimo Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi 0 0 Midlertidig forskel Udskudt skat 28%, ultimo Udskudt skat 28%, primo Årets udskudte skat Figur 2.3 skatteregnskab med og uden indregning af udskudt skat 6 Her ses, at opgørelsen af den skattepligtige indkomst er ens, uanset om der indregnes udskudt skat eller ej. I Resultatopgørelsen, hvor den udskudte skat indregnes, ses, at der fremkommer en midlertidig forskel på 500. Denne forskel beregnes der udskudt skat af med en skatteprocent på 28, hvilket giver den udskudte skat 140, der optages som en skat i resultatopgørelsen og en hensættelse til udskudt skat i balancen. 6 Kilde: Egen tilvirkning Martin Boe Pedersen side 17 af 89 Udskudt skat

19 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Denne hensættelse fragår så årets skat i år 2, hvorfor skatten i resultatopgørelsen i både år 1 og 2 er 140. Ergo bliver skatten ved indregning af udskudt skat periodiseret, så den er den samme skat både i år 1 og år 2, imod det fulde beløb 280 i år 2, hvis der ikke regnes udskudt skat. Ved at indregne udskudt skat i resultatopgørelsen tages der højde for de midlertidige forskelle, der opstår mellem de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier. Skatten bliver periodiseret, og den del, der reelt vedrører de enkelte regnskabsår, bliver henført hertil. Når den udskudte skat indregnes, giver dette regnskabsbrugere et mere retvisende billede over virksomhedens finansielle stilling set over de to år. Udskudt skat i balancen som en hensat forpligtelse vil ikke forøge balancesummen, idet den oparbejdede saldo på forpligtelsen er fratrukket årenes resultater, og dermed ikke er blevet overført som fri egenkapital. I bilag 2 samme balancesum er vist et simpelt eksempel på, hvordan den udskudte skat bliver indregnet, og hvorledes balancesummen (aktiverne og passiverne) ikke bliver ændret, når den udskudte skat indregnes. I eksemplet ses, at den udskudte skat indeværende år er t.kr. 25. Denne føres som en hensættelse i indeværende år, således at denne er t.kr. 50, hvor den udskudte skat indregnes, imod t.kr 25 hvor der ikke indregnes udskudt skat. Egenkapitalen er imidlertid t.kr. 25 mindre, hvor den udskudte skat indregnes, da det overførte resultat bliver t.kr 25 mindre grundet den indregnede udskudte skat. Konklusionen er, at passiverne begge steder forbliver uændrede med t.kr. 475, og at det dermed ingen indflydelse har på balancesummerne. Et udskudt skatteaktiv vil derimod forøge balancesummen i form af forøgede aktiver (det nu optagede skatteaktiv) og forøgede passiver i form af et større overført resultat, og dermed en forøget egenkapital. Der er ligeledes her jf. bilag 3 forøget balancesum lavet et forenklet eksempel, hvor der optages et udskudt skatteaktiv i balancen. Før der indregnes udskudt skat, udviser aktiverne og passiverne en saldo på t.kr Efter der indregnes udskudt skat, og dette er et udskudt skatteaktiv, udviser aktiverne og passiverne nu t.kr Ændringen i balancesummen skyldes, at det beregnede skatteaktiv på t.kr. 25 optages i balancen under aktiverne, og dermed forøger aktiverne med t.kr. 25. Aktiverne udviser således en ændring fra t.kr. 475 uden det indregnede skatteaktiv til t.kr. 500, når skatteaktivet indregnes. Årets resultat bliver, som følge af regulering af den udskudte skat på t.kr 25, forøget fra t.kr. 75 til t.kr Det Martin Boe Pedersen side 18 af 89 Udskudt skat

20 Kapitel 2. hvad er udskudt skat? overførte resultat indgår i egenkapitalen, hvilken således bliver forøget fra t.kr. 200 uden indregning af det udskudte skatteaktiv til t.kr. 225 med det indregnede skatteaktiv. Det kan hermed konstateres, at når der indregnes et udskudt skatteaktiv, bliver balancesummen forøget. Som opsummering på henholdsvis indregnet udskudt skat (forpligtelse) i bilag 2 samme balancesum og den indregnede udskudte skatteforpligtelse i bilag 3 forøget balancesum er den store forskel således, at balancesummen ved den udskudte skat (forpligtelse) forbliver uændret, hvorimod det optagede skatteaktiv forøger balancesummen. Årsrapporten bliver således påvirket, uanset om der optages udskudt skatteaktiv eller udskudt skat (hensættelse). Som følge af balanceforøgelsen ved optagelse af et udskudt skatteaktiv, og egenkapitalforøgelsen ved hensættelsen til udskudt skat, bliver en række af virksomhedens nøgletal påvirket. Af eksempler kan nævnes egenkapitalforrentningen ved hensættelse til udskudt skat og afkastningsgraden ved optagelse af et skatteaktiv. 2.3 Delkonklusion Udskudt skat opstår altså som følge af forskelle mellem skattemæssige og regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Forskellen mellem værdierne er opstået som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder, afskrivningsregler og forskellige regler om matchning og periodiseringsprincipper. Disse forskelle opdeles i permanente afvigelser og midlertidige forskelle, hvoraf de permanente afvigelser ingen indflydelse har på udskudt skat. Forskellene mellem værdiansættelsesmetoderne, som opstår i et regnskabsår, opløses i et eller flere efterfølgende regnskabsår, samtidig med at andre nye opstår, hvorved den udskudte skat ændrer sig år efter år og ikke nødvendigvis efter en ret linie. Udskudt skat skal udligne den skat, der står i årsregnskabet, således denne bliver mere retvisende for det enkelte regnskabsår, og ikke alene værdiansættes af skatteregler, hvorved der kan opstå en skæv fordeling af skatten i regnskaberne. Martin Boe Pedersen side 19 af 89 Udskudt skat

21 Kapitel 3. Beregningen. 3. Beregning af udskudt skat Følgende afsnit vil omhandle hvorledes den udskudte skat skal beregnes på enkeltgrupper 3.1 Beregnings eksempel Beregning af udskudt skat Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Beregningsgrundlag skat 28 Beregnet udskudt % Beregningsgrundlag Goodwill Erhvervede rettigheder Aktiverede udviklingsomkostninger Ejendomme, akkumulerede afskrivninger Driftsmidler Indretning af lejede lokaler Varelager Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Igangværende arbejder Regnskabsmæssigt hensatte forpligtelser Leasingforpligtelser Fremført underskud til senere indkomstår Værdipapirer Beregningsgrundlag ultimo Beregningsgrundlag primo Årets ændring i beregnet udskudt skat Korrektioner Beregnet udskudt skat Ikke optaget udskudt skatteaktiv Ændring i skatteprocent fra 30 til Afsat udskudt skat Martin Boe Pedersen side 20 af 89 Udskudt skat

22 Kapitel 3. Beregningen. Afsat udskudt skat, primo Ændring i afsat udskudt skat Eksempel 3.1 beregning udskudt skat. 7 Ovenstående er et beregnings eksempel på hvorledes udskudt skat inden for samme jurisdiktion kan fremkomme. Regnskabsåret for eksemplet er 1/ til 31/ Der skiftes derfor skatteprocent fra 2004 på 30 % til 28 % i I eksemplet gælder det også, at virksomheden har et skattemæssigt underskud på kr fra Dele af dette underskud forventer ledelsen ikke kan anvendes inden år 2006, idet indeværende år samt budgetter for 2006 ikke udviser skattemæssige overskud. Den udskudte skat er derfor reduceret med kr , svarende til underskud fra 2001 på kr Ændring i skatteprocent: Virksomhedens nettoforpligtelse på udskudt skat udgør ultimo 2005 derfor: Beregnet udskudt skat ultimo underskud der ikke kan nås anvendt Hensættelse til udskudt skat ultimo Hensættelsen til udskudt skat udgjorde primo 2005: Beregnet udskudt skat ultimo Ændring af skatteprocent på 2 % af grundlaget Hensættelse til udskudt skat primo Årets samlede ændring i hensættelse til udskudt skat: Hensættelse ultimo Hensættelse primo Årets ændring i udskudt skat, som vist i eksemplet Eksempel 3.1 egen tilvirkning. Martin Boe Pedersen side 21 af 89 Udskudt skat

23 Kapitel 3. Beregningen. Immaterielle aktiver: (Goodwill, erhvervede rettigheder og aktiverede udviklingsomkostninger) Goodwill skat jfr. ÅRL 43 aktiveres og afskrives over højest 20 år. Skattemæssigt gælder der forskellige regler afhængig af hvornår goodwillen er anskaffet. Er goodwillen anskaffet efter 1/ kan denne afskrives fuldt ud i aftaleåret 8. Rettigheder og øvrige immaterielle anlægsaktiver må efter ASL 40 stk. 2 og 3 afskrives med 1/7 hvert år, eller over den periode rettigheden gælder over. Enkelte rettighedstyper kan dog straksafskrives. Igen er regnskabsreglerne anderledes. Hvad angår aktiverede udviklingsomkostninger, må disse straksafskrives skattemæssigt, mens de udviklingsomkostninger skal aktiveres regnskabsmæssigt og afskrives efter den færdiggjorte udviklingsproces over den vurderede forventede økonomiske levetid dog højest 20år jfr. ÅRL 20 stk. 3. Specielt for udviklingsomkostningerne betyder det, at der i regnskabet er anført et aktiv, der afskrives på, mens omkostningerne skattemæssigt er blevet straksafskrevet. Der er nu skattemæssigt givet et større fradrag, mens fradraget føres løbende i driftsregnskabet, som afskrivninger. Der skal med andre ord betales mindre i skat her og nu. Materielle anlægsaktiver: (Bygninger, driftsmidler og indretnings af lejede lokaler) Generelt afskrives de fleste materielle anlægsaktiver hurtigere skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Dette skyldes, at aktiverne typisk afskrives over deres faktiske levetid, mens de skattemæssigt afskrives efter en fast procentsats uden hensyntagen til levetiden. Den regnskabsmæssige driftsmiddelsaldo kan også indeholde finansielt leasede aktiver. Mere herom i afsnittet om leasingforpligtelser. Specielt for bygninger findes der også specielle regler for tilslutningsafgifter mv. Varelager: På varelagre er der ofte indregnet et IPO (indirekte produktions omkostninger) i den regnskabsmæssige værdi. Igen er dette kun en regnskabsmæssig værdi, som er med til at forøge det 8 ABL 40. Martin Boe Pedersen side 22 af 89 Udskudt skat

24 Kapitel 3. Beregningen. regnskabsmæssige resultat og forøge balancesummen. IPO er ikke et skattemæssigt begreb, hvorfor disse omkostninger fradrages i den skattemæssige indkomstopgørelse, hvorefter den skattemæssige værdi af varelageret er lavere. I eksemplet 3.1 er der lavet en regnskabsmæssig nedskrivning af varelageret. Denne nedskrivning er foretaget for at imødekomme ukurans. Nedskrivningen er foretaget med 100 % af de ukurante varer i regnskabet, mens nedskrivningen skattemæssigt år 1 kun må foretages med 50 %, år % og år 3. med 100 % jfr. Varelagerlovens 15 stk. 3 og BEK nr. 593 og 594 af 12/ Herved er der opstået en forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af varelageret på kr , hvor den skattemæssige værdi er den højeste, hvorved der opstår et skattemæssigt aktiv på kr ved skatteprocent på 28 %. Tilgodehavender: I regnskabet er der lavet en regnskabsmæssig hensættelse til imødegåelse af tab på disse på kr , Skattemæssigt er disse tilgodehavender ikke tabt, før de juridisk kan bevises tabt. Igen giver dette en højere regnskabsmæssig værdi, samt at der på posten tilgodehavender opstår et skatteaktiv på kr Gældsposter: (hensatte forpligtelser) I hensatte forpligtelser er der regnskabsmæssigt afsat kr til imødegåelse af tab af en erstatningssag, som virksomheden forventer at tabe. Skattemæssigt kan der ikke gives fradrag for denne erstatning, før sagen er endeligt afgjort. Virksomheden har i regnskabet fradraget , der efter skattereglerne ikke kan opnås fradrag for, hvilket betyder, at skulle virksomheden ikke tabe sagen, skal den tilbagebetale fradraget. Omkostningen er afholdt i regnskabet, mens omkostningen endnu ikke er ført skattemæssigt. Virksomheden har altså skattemæssigt et fradrag på kr til gode. Den skattemæssige værdi af tilgodehavendet bliver kr og dermed et udskudt skatteaktiv. Martin Boe Pedersen side 23 af 89 Udskudt skat

25 Kapitel 3. Beregningen. Leasing forpligtelser: Leasing er blevet et alment begreb i vores hverdag. Leasing skal i virksomheder i regnskabsklasserne C og D behandle leasingaftaler, som det de er. Mange leasing kontrakter er stykket sammen, således at der ikke er tale om en lejeaftale, men et køb på afbetaling (også kaldet finansiel leasing). Finansiel leasing skal derfor i virksomheder i regnskabsklasserne C og D regnskabsmæssigt behandles som et køb af et aktiv på afbetaling. En ikke finansiel leasing aftale (operationel leasing) skal i regnskabet udgiftsføres løbende som en alm. udgiftspost. En finansiel leasingaftale skal derimod omdannes til et køb på afbetaling. Dvs. leasingkontrakten skal nedbrydes i flere dele: Et aktiv (værdien af det leasede aktiv) En gældspost (den samlede leasing forpligtelse, diskonteret) En rente (virksomhedens normale lånerente) Afdrag (leasingydelsen opdeles i rente og afdrag) Herefter aktiveres aktivet sammen med virksomhedens øvrige aktiver og afskrives over den forventede levetid. Gælden forrentes med virksomhedens normale lånerente og afdrages via ydelsen. Skattemæssigt skelner man ikke imellem de to former for leasing. I skattemæssig terminologi er leasing en lejeaftale, og omkostninger til leje af materiel er fradragsberettiget på tidspunktet for lejeaftalen. Leasing ydelsen deles ikke op i skatteregnskabet men udgiftsføres med 100 % i indkomståret. For at vise hvorledes den udskudte skat kan opstå ved finansiel leasing, har jeg herunder kort skitseret eksempel 3.2, hvor en virksomhed har finansielt leaset aktiver for kr Leasinggælden er indregnet med kr Aktivet er vurderet til at have en levetid på 7 år, mens leasing aftalen løber 5 år. Det betyder at afskrivningerne på aktivet ikke vil følge afdragene på gælden. Martin Boe Pedersen side 24 af 89 Udskudt skat

26 Kapitel 3. Beregningen. Beregning af udskudt skat 28 % Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Beregnings grundlag Beregnet udskudt skat 28 % Beregningsgrundlag Leasede driftsmidler Leasingforpligtelser Beregningsgrundlag ultimo Eksempel 3.2 udskudt skat af finansielleasing 9 Såfremt den aktiverede værdi af leasingaktivet og den optagne leasingforpligtigelse ikke er ens på balancetidspunktet, vil der skulle indregnes udskudt skat af forskellen, der typisk opstår som følge af, at afskrivningsperioden og leasingkontraktens løbetid ikke er ens. 10 De regnskabsmæssige værdier af hhv. aktiv og gæld har ingen skattemæssig værdi, idet leasing ydelsen i skatteregnskabet er udgiftsført med det fulde beløb, altså ingen opdeling af ydelsen i rente og afdrag. Aktiv og gæld er inden for samme jurisdiktion og skal derfor modregnes. Aktivet alene ville give en udskudt skat på kr , mens gælden alene ville medføre et udskudt skatteaktiv på kr , hvilket efter modregning netto giver en udskudt skatteforpligtelse på kr Eksempel 3.2 egen tilvirkning 10 Årsrapporten, Kommentarer til årsregnskabsloven, 4. udgave Martin Boe Pedersen side 25 af 89 Udskudt skat

27 Kapitel 3. Beregningen. Fremført underskud til senere indkomstår. I eksempel 3.1 er der skattemæssigt opført et aktiv på kr Dette aktiv er opstået ved, at virksomheden har haft skattemæssige underskud siden Skattemæssige underskud til fremførsel Anvendt/ Til Primo tilkommet Fremførsel Eksempel 3.3 underskud til fremførsel De akkumulerede underskud kan fremføres til senere positiv skattemæssig indkomst. Disse underskud besidder derfor en fremtidig værdi for virksomheden. Underskud fra 2001 kan dog højest fremføres til indkomståret Virksomhedens ledelse har dog udarbejdet budgetter, der udviser et skattemæssigt underskud for Underskuddene for 2001 kan derfor ikke anvendes inden disse forældes. I beregningen af udskudt skat er der også taget højde for det. I eksempel 3.1 er der under beregningen af udskudt skat foretaget nogle korrektioner. Én af korrektionerne er en ændring af ikke optaget skatteaktiv på kr Ved en skatteprocent på 28 svarer dette til et aktiv på kr I eksempel 3.3 fremgår det, at der i 2001 var et skattemæssigt underskud på kr , svarende til det korrigerede aktiv i eksempel 3.1. Det skattemæssige underskud fra 2001, ledelsen ikke mener, de kan nå at anvende, har altså ingen fremtidig værdi, hvorfor det skattemæssige aktiv fra 2001 er elimineret fra hensættelsen til udskudt skat. Kunne virksomheden have anvendt underskuddet fra 2001 i indkomståret 2006, skulle hensættelsen til udskudt skat have være reduceret med skatteværdien af underskuddet, svarende til 11 Eksempel 3.3 egen tilvirkning Martin Boe Pedersen side 26 af 89 Udskudt skat

28 Kapitel 3. Beregningen. korrektionen i eksempel 3.1 på kr Den samlede hensættelse til udskudt skat ultimo 2005 skulle derfor, som beregningen i eksempel 3.1 viser, have været på kr , mod den nuværende hensættelse på kr Skattemæssige underskud til fremførsel i fremtidige indkomstår medfører altså udskudte skatteaktiver, såfremt det er realistisk, at virksomheden opnår positive skattemæssige resultater, i hvilke underskuddene kan anvendes i. Spekulationen om, hvorvidt underskud kan anvendes i fremtidig indkomst eller ej, opfører fra og med indkomståret 2006, idet underskud fra indkomståret 2002, kan fremføres uendelig. Underskud opstået før 2002, kunne højest fremføres fem år frem. Hvis en virksomhed ikke tror på, at den kan udnytte skattemæssige underskud fra indkomståret 2002 eller senere, må det være fordi virksomheden har going concern problemer. Værdipapirer Værdipapirer skal i regnskabet indregnes og måles i balancen til dagsværdien på statusdagen (såfremt de er noterede, ellers en beregnet kapitalværdi). I eksempel 3.1 er der beregnet en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi af værdipapirer på kr og den skattemæssig værdi på kr , hvilket giver en midlertidig forskel på kr Den midlertidige forskel er opstået, idet værdipapirerne i regnskabet er kursreguleret siden anskaffelsen af aktierne fra til Den midlertidige forskel er et udtryk for en regnskabsmæssig kursregulering. Skatteregler for aktier (ABL) indeholder bestemmelser omkring noterede værdipapirer, der er baseret på en ejertid på over eller under tre år. Ud fra disse regler skal ledelsen vurdere hensigten med aktierne. Er hensigten at: 1. Aktierne forventes beholdt. 2. Aktierne forventes afhændet efter 3 år, efter anskaffelse. 3. Aktierne forventes afhændet inden 3 år, efter anskaffelse. Martin Boe Pedersen side 27 af 89 Udskudt skat

29 Kapitel 3. Beregningen. Ovenstående er de tre muligheder, som virksomheden har for deres disposition over aktierne. Muligheden for at midlertidige forskelle opstår, er aktuel i alle tre situationer, grundet aktiernes værdiansættelse skattemæssigt til anskaffelsesværdi og regnskabsmæssigt til statusdagens kursværdi. Der vil dog af mulighed 1 og 2 ikke skulle beregnes udskudt skat, hvilket skyldes skattefriheden af samme. Derimod vil man skulle beregne udskudt skat af midlertidige forskelle, der måtte være opstået, såfremt man forventer at afhænde aktierne inden 3 år, omvendt grundet den heraf afledede skattepligt. Værdipapirerne i eksempel 3.1 er dog ikke aktier men obligationer. Beskatningsregler for obligationer findes i KGL. Virksomhederne er skattepligtige af kursgevinster/kurstab og renter af obligationer. Beskatningen finder dog ikke sted, før kursgevinsten er realiseret, hvilket i eksempel 3.1 ikke er tilfældet. Virksomheden ejer endnu obligationerne, disse er dog steget i værdi siden anskaffelsen, og er derfor kursreguleret til dagsværdien på statusdagen. Vil selskabet sælge obligationerne efter statusdagen til statusdagens kurs, vil dette udløse en beskatning af den midlertidige forskel på kr , hvorfor der i regnskabet afsættes en forpligtelse til udskudt skat på kr Delkonklusion Beregningen af de midlertidige forskelle er et simpelt regnestykke. Det samme er beregningen herefter af den udskudte skat, men så stopper simpliciteten også. De midlertidige forskelle er som nævnt forskellen mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Ved anvendelse af den balanceorienterede balancemetode har de nuværende regler tage forholdsregler for ændringer i skatteregler og skattesatser. Hvor tidligere regler har foreskrevet, at der skulle beregnes udskudt skat af tidsmæssige forskelle, skal det nu kun ske på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Forskellige skatteregler på lige så mange forskellige områder gør dog ikke opgørelsen af den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser nem. De regnskabsmæssige opgørelsesmetoder er relativt simple, men dertil kommer så vurderingen af intentionerne med f.eks. et aktiv. Er aktivet til varende eje og brug, eller er aktivet anskaffet som et led i spekulation. Martin Boe Pedersen side 28 af 89 Udskudt skat

30 Kapitel 4. Regler. 4. Regler for udskudt skat Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilke regler der findes i Danmark vedrørende udskudt skat. 4.1 Skat og udskudt skat Der kan ikke være nogen tvivl om, at alle personer i Danmark skal betale skat. Det gælder naturligvis også for alle virksomheder i Danmark. Danske virksomheder skal indregne skat af årets resultat, der, bortset fra skat af årets egenkapitalbevægelser, består af årets aktuelle skat og årets regulering af udskudt skat. Skatten af årets resultat består derfor af årets aktuelle skat og årets udskudte skat. Årets aktuelle skat er skatten af årets skattepligtige resultat samt regulering af tidligere års skat. Årets udskudte skat er ændringen i den udskudte skat fra primo til ultimo Årsregnskabsloven omtaler i 25 hensatte forpligtelser. I lovens bilag 1.c nr. 5 defineres forpligtelser således: En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Definitionen gentages i årsregnskabslovens 33 stk. 2. Udskudt skat skal indregnes jf. Årsregnskabslovens 47 som en hensat forpligtelse. Hensatte forpligtelser er jf. Årsregnskabslovens bilag 1.c nr. 7 forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse ellers forfald tid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabs år.. Af årsregnskabsloven fremgår det, at det kun er regnskabsklasserne B, C og D, der skal indregne udskudt skat. Det er således ikke alle danske virksomheder, der skal indregne udskudt skat i regnskabet. Martin Boe Pedersen side 29 af 89 Udskudt skat

31 Kapitel 4. Regler vejledninger for behandling af udskudt skat Danske virksomheder bevæger sig mere og mere og ud i den store verden. Globalisering har gjort at flere danske virksomheder i dag ikke kun opererer i Danmark, men også i udlandet. Det gælder ikke kun eksporten, men også importen af varer og tjenesteydelser. Dansk regnskabspraksis ligner minder derfor også meget om den internationale regnskabspraksis. Vores nuværende regnskabslov, Årsregnskabsloven af 2001, er opbygget som en rammelov, hvor regnskabsvejledningerne præciser, hvorledes loven skal tolkes. Det egentlige formål med udarbejdelsen af regnskabsvejledningerne findes i forord til regnskabsvejledningerne: At bidrage til en mere ensartet regnskabspraksis og til en fortsat højnelse af standarden ved aflæggelse af danske årsrapporter i takt med udviklingen på regnskabsområdet såvel her herhjemme som internationalt. At omhandle især regnskabsmæssige områder, der ikke kun overordnet er reguleret i årsregnskabsloven samt områder, hvor der er valgmuligheder af væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen. At medvirke til at reducere antallet af valgmuligheder og at sigte mod forøgede og mere ensartede oplysninger af hensyn til informationsværdien af danske årsregnskaber. At medvirke til, at danske årsregnskaber aflægges på et passende højt internationalt niveau under hensyntagen til en eventuel skadevirkning for danske selskabers konkurrenceevne og deres internationale placering i øvrigt. Tilsvarende Regnskabsvejledning 14, findes der på internationalt plan IAS 12 income Taxes. RV 14 er da også udarbejdet af FSR s regnskabstekniske udvalg, på basis af IAS 12 fra år 2000, hvor International Standards Commitee offentliggjorde en ajourført regnskabsstandard om indkomstskatter. RV 14 er senest redigeret i marts 2002 med appendiks II, som beskriver ændringerne i Årsregnskabsloven af Martin Boe Pedersen side 30 af 89 Udskudt skat

32 Kapitel 4. Regler. Aflægges Årsrapporten i overensstemmelse med RV 14, er årsrapporten også aflagt i overensstemmelse med IAS Både RV 14 og IAS 12 bygger på principper om, at årsrapporten skal indeholde den skattemæssige effekt af alle midlertidige forskelle mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af såvel aktiver som forpligtelser 13. Det bogføringsmæssige resultat, korrigeret for permanente afvigelser og midlertidige forskelle, danner grundlaget for den egentlige skatteberegning. Den beregnede skat af det skattepligtige resultat er den skat, der skal afregnes med skattemyndigheden for det pågældende indkomst år. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er opgjort på baggrund af skattelovgivningen. Skattelovgivningen indeholder mulighed for at fremrykke eller udskyde skattemæssige indtægter og udgifter i forhold til det tidspunkt, hvor de indregnes i regnskabet. Konsekvensen af forskydningen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forhold til indregnings tidspunktet i regnskabet betyder, at der kan opstå midlertidige forskelle mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Midlertidige forskelle afleder som tidligere omtalt udskudte skatteaktiver eller udskudte skatteforpligtelser. Regnskabsvejledning 14 om indkomstskatter starter med en gennemgang af definitioner og behandling af aktuel skat i årsrapporten. Da jeg i starten af afhandlingen har gennemgået begreber og definitioner, der er relevante for afhandlingen, og da aktuel skat ligger uden for denne afhandlings afgrænsning jfr. Kapitel 1.4, vil jeg herunder starte med en gennemgang af indregning af udskudt skat i årsrapporten. 12 Kilde: KPMG Dansk Regnskabspraksis indkomstskatter 13 Kilde: KPMG, Dansk Regnskabspraksis - indkomstskatter Martin Boe Pedersen side 31 af 89 Udskudt skat

33 Kapitel 4. Regler. 4.3 Indregning i Årsrapporten Ved aflæggelsen af årsrapporten skal virksomhederne på balancedagen indregne og måle deres akkumulerede udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser. Måden, hvorpå den udskudte skat skal indregnes, er givet af såvel Årsregnskabsloven som RV 14. Metoden kaldes den Balanceorienterede gældsmetode og omfatter følgende punkter med henvisning til regnskabsvejledningen: Hver enkelt regnskabspost skal i henhold til Regnskabsvejledning behandles særskilt. Dvs. en opgørelse af den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi, særskilt på hver enkelt regnskabspost eller elementer heraf (den midlertidige forskel). Ydermere fremgår det, at opgørelsen af den skattemæssige værdi på aktivet baserer sig på virksomhedens planlagte anvendelse af aktivet og/eller afvikling af forpligtelsen i overensstemmelse med virksomhedens hensigter og dertil knyttede skatteregler. De midlertidige forskelle bliver i henhold til regnskabsvejledning og opgjort til den skatteprocent, der forventes at være gældende for de midlertidige forskelle i de regnskabsår, hvori de forventes udlignet. Beregningerne foretages derfor som værende den skattesats, der er vedtaget ved regnskabsårets tilløb, eller hvis der forventes lovændring til skattesatserne, anvendes denne. Det sidste punkt, der vedrører den balanceorienterede gældsmetode, er, at udskudte skatteaktiver i henhold til regnskabsvejledning og skal indregnes til den værdi, de forventes at kunne realiseres til. Dette kan forekomme som enten modregning i udskudte skatteforpligtelser eller ved udligning i skat i fremtidig indtjening. Det fremkommer her, at det er tilladt at modregne skatteforpligtelser og skatteaktiver i hinanden. Dette punkt vil yderlige blive kommenteret senere i afsnittet. Dette gør op med tidligere dansk regnskabspraksis, hvor den udskudte skat i overvejende grad har været opgjort efter den resultatorienterede gældsmetode. Den resultatorienterede gældsmetode opgjorde den udskudte skat på baggrund af tidsbestemte afvigelser. Dette betød, at der på forskellen Martin Boe Pedersen side 32 af 89 Udskudt skat

34 Kapitel 4. Regler. af indtægter eller omkostninger skulle beregnes udskudt skat, såfremt disse ikke i den samme periode indgik i det regnskabsmæssige resultat såvel som i den skattepligtige indkomst. Den balanceorienterede gældsmetode tager som sagt, til forskel for tidligere, udgangspunkt i forskellen mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af balanceposterne på statusdagen. Regnskabsvejledningen redegør for indregning og opgørelse af aktuelle og udskudte skatter samt præsentationen af disse. Af regnskabsvejledning 14.5 fremgår det, at årets udskudte skat er ændringen i den udskudte skat fra regnskabsårets begyndelse til regnskabsårets udløb, med undtagelse af ændringer som følge af tilkøb eller frasalg af virksomheder. Årets udskudte skat er, med andre ord, forskellen mellem værdien af den hensatte forpligtelse til udskudt skat, primo og ultimo for regnskabsåret. Den hensatte forpligtelse, udskudt skat, opstår som tidligere nævnt som følge af midlertidige forskelle. Af regnskabsvejledning fremgår det, at Midlertidige forskelle er forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af et aktiv henholdsvis en forpligtelse. og at det af regnskabsvejledning at udskudt skat er skatten at midlertidige forskelle, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af de midlertidige forskelle. Udskudt skat kan også ifølge regnskabsvejledning 14 skifte karakter fra at være en hensat forpligtelse til at blive et udskudt skatteaktiv. Hvis den skattemæssige værdi er højere end den regnskabsmæssige, har virksomheden mulighed for højere skattemæssige afskrivninger end regnskabsmæssige, og derved en form for tilgodehavende, eller som definitionen i regnskabsvejledning et udskudt skatteaktiv er en fradragsberettiget midlertidig forskel. At udskudt skat kan optræde som værende et aktiv, bekræftes endvidere af Årsregnskabslovens bilag 1.c nr. 1 ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvor fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Hvilket gentages i Årsregnskabslovens 33. Martin Boe Pedersen side 33 af 89 Udskudt skat

35 Kapitel 4. Regler. Regnskabsvejledning og beskriver, hvornår udskudt skat er henholdsvis et aktiv, og hvornår det er en forpligtelse. Hvis de skattemæssige værdier er mindre end de regnskabsmæssige, er der tale om en forpligtelse. Er de regnskabsmæssige værdier derimod mindre end de skattemæssige, skal den udskudte skat optages som et aktiv. Optages et udskudt skatteaktiv ikke i balancen, skal dette oplyses under eventualaktiver jf. årsregnskabslovens 61, medmindre beløbet er uvæsentligt. Skulle en uddybende forklaring til skattemæssige forhold være nødvendig for forståelsen af regnskabet, skal denne gives i ledelsens årsberetning. Situationer, hvor udskudte skatteaktiver ikke skal optages i balancen, kan være som følge af tilfælde, hvor forfaldstiden er meget usikker, eller de tilfælde hvor den beløbsmæssige størrelse ikke kan fastlægges pålideligt undtagne midlertidige forskelle Der er dog enkelte særligt undtagne midlertidige forskelle, der ikke bliver opgjort efter den balanceorienterede gældsmetode. Disse bliver der således ikke indregnet udskudt skat af. Disse midlertidige forskelle er der redegjort for i Regnskabsvejledning , og de er som følger: Midlertidige forskelle på ikke skattemæssige afskrivnings-/fradragsberettiget goodwill, positive som negative. Midlertidige forskelle, der er opstået på tidspunktet for indregningen af et aktiv eller en forpligtelse som led i en transaktion, der ikke er et led i en virksomhedsovertagelse, og på transaktionstidspunktet ikke har effekt på hverken det regnskabsmæssige resultat før skat eller den skattepligtige indkomst. 14 Årsrapporten teori og regulering af Jens O. Elling, side 230 Martin Boe Pedersen side 34 af 89 Udskudt skat

36 Kapitel 4. Regler. De ovenstående punkter er således de eneste midlertidige forskelle, der ikke bliver udregnet udskudt skat af. Samtlige resterende midlertidige forskelle bør der blive indregnet udskudt skat af. Af ovenstående kan ligeledes udledes, at der ikke kan afsættes udskudt skat på ikke skattepligtig goodwill, samt midlertidige forskelle, der er opstået i forbindelse med transaktioner. Midlertidige forskelle, der ikke skal afsættes udskudt skat, kan opstå på anskaffelsestidspunktet. F.eks. vil der opstå en midlertidig forskel, hvis en del eller hele anskaffelsessummen for et aktiv ikke er skattemæssigt fradragsberettiget, men er opført med en regnskabsmæssig værdi. Et andet eksempel kunne være goodwill opstået som følge af en skattefri virksomhedsomdannelse. Ved virksomhedsomdannelsen skal virksomhedens aktiver omregnes til dagsværdi, forskellen mellem dagsværdien og den regnskabsmæssige værdi skal bogføres som regnskabsmæssig goodwill. Den opståede goodwill har ingen skattemæssig værdi og er ikke skattemæssigt afskrivnings berettiget. 4.5 Opgørelse af udskudt skat Udskudt skat er som tidligere nævnt; forskelsbeløbet mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat skal præsenteres netto og enten være et aktiv eller en hensat forpligtelse. Ved opgørelsen af den udskudte skat skal man tage udgangspunkt i den skatteprocent som forventes at være gældende i de/det regnskabsår, hvor den udskudte skat realiseres, baseret på de skatteregler der var gældende ved regnskabsårets udløb. 15 Er der efter regnskabsårets udløb vedtaget ændringer til fremtidige skatteprocenter, skal disse anvendes til beregning af den udskudte skat, da det vil være disse, der vil være gældende, når de midlertidige forskelle realiseres. Hvis en sådan ændring ikke anvendes ved beregningen, kan dette 15 RV nr. 14 afsnit 49 Martin Boe Pedersen side 35 af 89 Udskudt skat

37 Kapitel 4. Regler. betyde, at årsregnskabet ikke er retvisende og kan således få indflydelse på regnskabslæserens bedømmelse af årsregnskabet. Se eventuelt eksemplet i kapitel 3. Ændring af skatteprocenten eller de for en regnskabspost gældende skatteregler behandles som en ændring i regnskabsmæssigt skøn i henhold til ÅRL 26a, stk. 2. Betydningen af dette vil være, at den samlede beløbsmæssige ændring vil fremgå af resultatopgørelsen under posten skat af årets resultat. Der må ikke fortages tilpasning af sammenligningstal. Ændringer, der måtte vedrører udskudt skat af egenkapitalbevægelser, føres direkte på egenkapitalen Ingen tilbagediskontering RV nr. 14 tillader ikke at tilbagediskontere udskudte skatteaktiver eller udskudte skatteforpligtigelser. 16 RV nr. 14 ligger til grund, at det er svært af fastslå med rimelig sikkerhed, hvornår en midlertidig forskel vil blive udlignet. 17 Om forbudet mod at tilbagediskontere i relation til udskudt skat er forkert, kan diskuteres. Udskudt skat er karakteriseret ved først at blive aktuel engang ud i fremtiden, hvilket i RV 14 er givet som argument, hvorfor tilladelse til tilbagediskontering ikke er tilladt. Der står i ÅRL 47 stk. 2 at hensatte forpligtigelser kan måles til dagsværdi. Kan udskudt skat så overhovedet karakteriseres som en forpligtelse? Opfylder udskudt skat så de generelle regler om forpligtelser I årsregnskabsloven af 2001 skal den udskudte skat indregnes i virksomhedens årsrapport, således at denne tages op som en hensat forpligtelse under virksomheden passiver, eller hvis der er tale om negativ udskudt skat som et aktiv jf. ÅRL 47. At virksomhederne skal indregne udskudt skat som en hensat forpligtelse er positivt nævnt i årsregnskabsloven 47, men opfylder den udskudte skat 16 RV nr. 14 afsnit KPMG, Dansk regnskabspraksis - indkomstskatter Martin Boe Pedersen side 36 af 89 Udskudt skat

38 Kapitel 4. Regler. årsregnskabslovens og regnskabsvejledningernes generelle regler for indregning af forpligtelser? Det vil vi nedenfor undersøge, herunder med relation til hensatte forpligtelser. Først er det vigtigt at få fastslået, hvad definitionen på en forpligtelse er. Af årsregnskabslovens bilag 1. C punkt 5 fremgår definitionen på en forpligtelse som følger: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som et resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele Og herunder definitionen på den hensatte forpligtelse af årsregnskabslovens bilag 1. C punkt 7: forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår Udskudt skat fremkommer som resultat af tidligere begivenheder, da eksempelvis et aktiv er afskrevet mere skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Købet af aktivet og afskrivningerne herpå, er en tidligere begivenhed. Det er som før nævnt denne forskel mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi, den midlertidige forskel, den udskudte skat bliver beregnet af. Udskudt skat fremkommer således som et resultat af tidligere begivenheder, enten i form af købet af aktivet, eller hvad der tidligere er afskrevet skattemæssigt og regnskabsmæssigt på aktivet. Er den udskudte skat så en pligt for virksomheden, og vil denne pligt forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele? Hvis man ser på vores eksempel i figur 2.2 resultatopgørelse med og uden udskudt skat kan man se, at skatten i år 1 er 0 kr. inden man indregner udskudt skat. Men indregnes den udskudte skat, så viser skatten t.kr. 140 i år 1, og disse t.kr. 140 optages som en hensat forpligtelse i passiverne. Skatten i år 2 er begge steder t.kr 280, men da de t.kr. 140 er afsat som en hensat forpligtelse, modregnes de 150 t.kr. i denne forpligtelse. Skatten i regnskabet er således t.kr. 140 i begge år. Det er dog vigtigt at forstå, at skatten reelt set først bliver betalt i år 2 med t.kr. 280, uanset om der optages udskudt skat eller ej. Man viser dog afståelsen af fremtidige økonomiske fordele ved at optage den udskudte skat som en hensat forpligtelse. Som i eksemplet ovenfor viser den hensatte forpligtelse til udskudt skat på kr. 140 den afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Man kan sige, at skatten er blevet periodiseret således, at man i år 1 ved, at der kommer en afståelse af fremtidige økonomiske fordele i form af betalt skat. Dette vises, ved at skatten bliver indregnet i resultatopgørelsen under skat og i passiverne som en hensat forpligtelse. Martin Boe Pedersen side 37 af 89 Udskudt skat

39 Kapitel 4. Regler. Hermed er kravet for opfyldelse af definitionen på en forpligtelse også opfyldt, da udskudt skat er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og indfrielsen forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Hvis man så ser, om den udskudte skat opfylder definitionen for en hensat forpligtelse, har vi lige fastslået ovenfor, at den udskudte skat fremkommer som resultat af tidligere begivenheder. Er den udskudte skat så usikker, hvad angår størrelse eller forfaldstid? Det er uvist, hvornår virksomheden afhænder aktivet, og dermed hvor meget skat der opstår herfra, det er alt efter, hvor meget der er afskrevet i årets løb, og derved hvor stor værdi aktiverne har regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Forfaldstiden på den udskudte skat er derved usikker. For at lave en skematisk gennemgang om den udskudte skat skal indregnes som en hensat forpligtelse i balancen, er der taget udgangspunkt i regnskabsvejledning 17 Appendiks III s beslutningsdiagram vedrørende indregning af hensatte forpligtelser og eventualforpligtelser, jf. bilag 7 beslutningsdiagram. Først bliver der spurgt, om det er en forpligtelse på balancedagen, som et resultat af tidligere begivenheder. Det, vi har beskrevet ovenfor, gør, at dette kriterium bliver opfyldt. Herefter om træk på økonomiske ressourcer sandsynligt? Dette kriterium er også opfyldt jf. gennemgang ovenfor. Sidste kriterium er, om der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse? Dette kan der også svares ja til, da opgørelsen kan foretages som den regnskabsmæssige værdi fratrukket den skattemæssige værdi * den forventede skattesats. Der står dog oppe i definitionen for en hensat forpligtelse, at disse er uvisse mht. størrelse. Hvorledes kan der så svares ja til, at den udskudte skat kan opgøres som en pålidelig beløbsmæssig opgørelse? Da regnskabsaflæggelse har en væsentlig del af skøn, medfører størrelsen af en forpligtelse ikke, at man ikke kan konkludere, at denne kan foretages pålideligt. Det fremgår af ovenstående, at den udskudte skat opfylder de generelle regler omkring forpligtelser. Ydermere er det påset, at hensættelser til udskudt skat også opfylder de generelle regler for hensatte forpligtelser. Dette giver en konflikt mellem Årsregnskabsloven og RV 14. Martin Boe Pedersen side 38 af 89 Udskudt skat

40 Kapitel 4. Regler. Det kan og vil fortsat blive diskuteret meget, hvorvidt tilbagediskontering burde indføres i dansk regnskabspraksis, da man ikke entydigt kan fastslå om tilbagediskontering giver det mest retvisende billede eller ej. Grunden, til at tilbagediskontering ikke er tilladt, er formentlig, at beregningen medfører en masse usikre forudsætninger om, hvornår aktivet vil blive realiseret, at denne usikkerhed overskygger kravet om det retvisende billede. Når der i RV 14 ikke gives tilladelse til diskontering af udskudt skat, skal det formentligt ses i lyset af ønsket om at et retvisende billede nogle gange skal undertrykkes til fordel for sammenlignelighed og ønsket om ensartethed på området. 4.6 Indregning af årets skat Årets skat skal indregnes i resultatopgørelsen med undtagelse af følgende: Den del der kan henføres til årets eller tidligere års posteringer på egenkapitalen. Den del der kan henføres til en virksomhedsovertagelse Indregning i resultatopgørelsen Regnskabslinien Årets skat indeholder som udgangspunkt skatteeffekten af de i årets resultat førte indtægter og omkostninger, uanset i hvilket regnskabsår de indgår i den skattepligtige indkomst. Dette giver en sammenhæng mellem årets resultat før skat, den gældende skatteprocent og den resultatførte skat af årets resultat. 18 Denne sammenhæng kan dog påvirkes af skattefrie indtægter, ikke fradragsberettigede omkostninger, reguleringer vedrørende tidligere års skatter m.v. 18 RV nr. 14 afsnit Martin Boe Pedersen side 39 af 89 Udskudt skat

41 Kapitel 4. Regler. Den del af årets skat, der indregnes i resultatopgørelsen, kan skitseres således: 19 Skat af årets skattepligtige indkomst. Skat af reguleringer af tidligere års skattepligtige indkomst. Reguleringer af udskudt skat i løbet af regnskabsåret, bortset fra udskudt skat af egenkapitalbevægelser. Korrektioner til tidligere års udskudte skat. Skat som følge af ændrede skatteregler og skattesatser. Værdireguleringer af udskudte skatteaktiver. Skat ved ændret hensigt med et aktiv eller en forpligtigelse Indregning på egenkapitalen Den del af årets skat, der vedrører posteringer direkte på egenkapitalen, skal indregnes direkte på egenkapitalen som skat af årets egenkapitalbevægelser. 20 Eksempler herpå kunne være: Opskrivning af aktiver og tilbageførelse heraf. Reguleringer af egenkapitalen ved årets begyndelse som følge af ændret regnskabspraksis. 19 KPMG, Dansk regnskabspraksis 20 RV nr. 14 afsnit 61 Martin Boe Pedersen side 40 af 89 Udskudt skat

42 Kapitel 4. Regler. Køb og salg af egne kapitalandele. 4.7 Præsentation i årsrapporten Præsentation i årsrapporten gennemgår hvorledes den udskudte skat skal indarbejdes i enkelte elementer i årsrapporten. Følgende elementer vil blive gennemgået: Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balancen Noter Oplysning i anvendt regnskabspraksis Det er et krav, at der er en beskrivelse af behandling af skatter i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis. Kravet blev indført, da der var tale om nyttige informationer for regnskabslæser. Beskrivelsen skal omfatte oplysninger om: 21 Indregning af årets skat i resultatopgørelsen og egenkapitalen. Indregning af aktuelle skatteforpligtigelser og aktuelle skatteaktiver i balancen. Indregning af udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtigelser i balancen. 21 RV nr. 14 afsnit 70 Martin Boe Pedersen side 41 af 89 Udskudt skat

43 Kapitel 4. Regler. Regnskabsmæssig og skattemæssig fordelingsmetoder for skat i tilfælde hvor der er foretaget en samlet beskatning af flere virksomheder Resultatopgørelsen Ændringen i årets udskudte skat skal indregnes i resultatopgørelsen under posten skat af ordinært resultat Balancen Aktuelle skatteforpligtigelser og skatteaktiver skal stå i balancen som særskilte poster. 23 For aktuelle skatteforpligtigelser og aktuelle skatteaktiver gælder, at modregning kun kan foretages, når virksomheden har legale modregningsadgang, og hensigten er at afregne beløbene på samme tid. Er dette gældende, skal posterne præsenteres i balancen efter modregning. Eksempler herpå kunne være præsentation af tilgodehavende udbytteskat tilbageholdt i udbytte fra værdipapir, der skal modregnes i skat af årets resultat, da dette vil fremgå af årsopgørelsen. Udskudte skatteforpligtigelser og udskudte skatteaktiver skal præsenteres som særskilte poster i balancen og skal vises adskilt fra aktuelle skatteaktiver og aktuelle skatteforpligtigelser. Der er krav om at udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtigelser skal præsenteres i balancen efter modregning indenfor samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Der tillades ikke herudover at foretage modregning. 22 RV nr. 14 afsnit RV nr. 14 afsnit 66 Martin Boe Pedersen side 42 af 89 Udskudt skat

44 Kapitel 4. Regler. For at modregning kan foretages, er det en forudsætning, at det modregnede beløb ikke er kildebegrænset til for eksempel kun at kunne modregnes i aktie tab/gevinst eller ejendoms tab/avance. At fortage modregning indenfor samme juridiske skatteenhed betyder, at et en udskudt skatteforpligtigelse i et selskab ikke umiddelbart kan bruges til modregning i et udskudt skatteaktiv i et andet selskab. Årsagen, til at der ikke umiddelbart er modregning mellem de to selskaber, skyldes, at de to selskaber ved sambeskatning ville opnå modregningsmulighed. 24 I praksis betyder dette, at selskabet, der har et udskudt skatteaktiv, skal indregne den udskudte skatteforpligtigelse i deres regnskab, mens selskabet med den udskudte skatteforpligtigelse skal indregne det udskudte skatteaktiv i deres regnskab. Denne indregning skal foretages, uanset om det enkelte selskab vil kunne udnytte det enkelte aktiv eller forpligtigelse, det har fået tilført. Hvis der for de to selskaber udarbejdes koncernregnskab, vil der blive foretaget modregning mellem det udskudte skatteaktiv og den udskudte skatteforpligtigelse. At fortage modregning indenfor samme jurisdiktion betyder, at der kun kan ske modregning af udskudte danske skatteforpligtigelser i udskudte danske skatteaktiver. Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtigelser vil ofte blive udlignet i løbet af en årrække. For at undgå store udregninger af det tidsmæssige beløb, foretages der således modregning indenfor samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion Oplysning i noterne Kravene til noteoplysningerne i årsrapporten er blevet strammere de seneste år, og er således nu delt op i to dele, en til årets skat og en til udskudt skat. 24 KPMG, Dansk regnskabspraksis - indkomstskatter 25 RV nr. 14 afsnit 67 Martin Boe Pedersen side 43 af 89 Udskudt skat

45 Kapitel 4. Regler. I noterne til årsrapporten skal oplyses følgende vedrørende årets skat: 26 Specifikation af årets skat omfattende årets aktuelle skat og årets udskudte skat. Fordelingen af årets skat mellem skat af ordinært resultat, skat af ekstraordinært resultat og skat af egenkapitalbevægelser. En forklaring på sammenhængen mellem årets resultat før skat og skat af årets resultat. Forklaringen skal gives med udgangspunkt i den for regnskabsåret gældende skatteprocent og udformes som en afstemning af skattebeløb eller beregnet skatteprocent. En forklaring på skat af årets egenkapitalbevægelser. I noterne til årsrapporten skal oplyses følgende vedrørende udskudt skat: 27 Oplysning om anvendt skatteprocent ved opgørelsen af udskudt skat samt forklaring på eventuelle ændringer heri i forhold til tidligere år. Specifikation af udskudt skat i hovedposter, herunder vedrørende fremført skattemæssige underskud. Oplysning om arten, størrelsen og vurderingsgrundlaget for indregnede skatteaktiver, hvis værdi er baseret på fremtidig indtjening. Oplysningerne skal omfatte såvel udskudte skatteaktiver, der er modregnet i udskudte skatteforpligtigelser, som et udskudt nettoskatteaktiv. Oplysning om art, størrelse og begrænsninger i anvendelsesmulighederne for indregnede skatteaktiver i det omfang, sådanne oplysninger er væsentlige for forståelsen af årsrapporten. 26 RV nr. 14 afsnit RV nr. 14 afsnit 74 Martin Boe Pedersen side 44 af 89 Udskudt skat

46 Kapitel 4. Regler Ledelsesberetningen Er det nødvendigt at foretage en uddybende beskrivelse af de skattemæssige forhold for forståelsen af årsrapporten, skal dette ske i ledelsesberetningen. 28 Beskrivelsen kunne eksempelvis vedrøre skat af større midlertidige forskelle opstået i forbindelse med en virksomhedsovertagelse, eller det kan være skat af midlertidige forskelle, der er opstået i forbindelse med opskrivninger af aktiver, der ønskes uddybet. Man kunne også forestille sig at ledelsen ønskede at forklare nærmere, hvorfor virksomheden har et større skatteaktiv. En væsentlig afvigelse af den i resultatopgørelsen førte skat, set i forhold til den sædvanlige skattesats divideret med det regnskabsmæssige resultat før skat, bør dette også være et punkt, der kræver en uddybende forklaring i ledelsesberetningen. Såfremt ledelsen er involveret i en skattesag, hvor der er usikkerhed om udfaldet, bør ledelsen, uanset om der er hensat et beløb til dækning af en eventuel merskat eller ej, omtale en sådan sag i ledelsesberetningen. 28 RV nr. 14 afsnit 75 Martin Boe Pedersen side 45 af 89 Udskudt skat

47 Kapitel 4. Regler. Eksempel: Resultatopgørelsen Skat af årets resultat Industri D A/S er sambeskattet med en række helejede danske og udenlandske dattervirksomheder. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion til danske selskaber med skattemæssig underskud). De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen. Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen. Den andel af den resultatførte skat, der knytter sig til årets ekstraordinære resultat henføres hertil, mens den resterende del henføres til årets ordinære resultat. Balancen Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtigelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter alternative beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af Martin Boe Pedersen side 46 af 89 Udskudt skat

48 Kapitel 4. Regler. fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtigelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følger af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen, bortset fra beløb der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen Undtagelser Det foreskrives, at der skal indregnes udskudt skat af alle midlertidige forskelle på aktiver og forpligtigelser. Der er dog sjældent regler uden undtagelser. Følgende midlertidige forskelle er undtaget: Midlertidige forskelle på ikke-skattemæssig afskrivnings-/fradragsberettiget goodwill eller ikkeskattepligtig negativ goodwill. Eksempel på ikke afskrivningsberettiget goodwill kunne være goodwill opstået ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Midlertidige forskelle der er opstået på tidspunktet for indregning af et aktiv eller en forpligtigelse som led i en transaktion, der ikke er et led i en virksomhedsovertagelse, og på transaktionstidspunktet ikke har effekt på hverken det regnskabsmæssige resultat før skat eller den skattepligtige indkomst. Da goodwill er en af de hyppigst fremkomne, anses denne for den mest relevante gruppe, hvorfor jeg i de følgende afsnit hovedsageligt vil koncentrere mig om goodwill. 29 KPMG, Dansk regnskabspraksis 2004, afsnit Martin Boe Pedersen side 47 af 89 Udskudt skat

49 Kapitel 4. Regler. Som udgangspunkt er goodwill afskrivningsberettiget, såvel skattemæssigt som regnskabsmæssigt, hvormed fremtidige skattemæssige afskrivninger vil indgå i den fremtidige skattepligtige indkomst. Udtagelsen gælder for goodwill erhvervet i perioden fra 1. juli 1982 til 19. maj En virksomhed, der erhverver goodwill f.eks. 1.januar 1990, som man vil anvende erhvervsmæssigt og foretage regnskabsmæssige afskrivninger på, vil på anskaffelsestidspunktet medføre en udskudt skat, som vist i det efterfølgende eksempel: Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi 0 Undtaget midlertidig forskel Beregningsgrundlag 0 Udskudt skat 0 Kilde: Egen tilvirkning Den udskudte skat på goodwill bliver således 0 på grund af anskaffelsestidspunktet. Dette er dog kun, da denne goodwill er planlagt anvendt erhvervsmæssigt. Hvis denne goodwill skulle sælges igen inden for afgrænsningsperioden, ville den skattemæssige værdi af goodwill være lig med anskaffelsesværdien. Fortsættes eksemplet, føres det frem til 31/ , så ser den udskudte skat således ud: Virksomheden afskriver regnskabsmæssigt goodwill over 20 år, og det er stadig intentionen at anvende denne erhvervsmæssigt. Anskaffelsessum Regnskabsmæssige afskrivninger Regnskabsmæssig værdi 31/ Anskaffelsessum skattemæssig 0 30 KPMG Dansk Regnskabspraksis 2004, afsnit 11-7 Martin Boe Pedersen side 48 af 89 Udskudt skat

50 Kapitel 4. Regler. Skattemæssige afskrivninger 0 Skattemæssig værdi 31/ Undtaget midlertidig forskel Midlertidig forskel ( ) 0 Beregningsgrundlag 0 Udskudt skat 0 Kilde. Egen tilvirkning Endnu engang udløser de midlertidige forskelle ingen udskudt skat på grund af den særligt undtagne goodwill. I de ovenstående eksempler har virksomheden haft til hensigt fortsat at benytte dens goodwill erhvervsmæssigt, hvilket ikke har udløst nogen skat. Hvis virksomheden i stedet valgte at afstå sin goodwill pr. 31/ , ville nedenstående gøre sig gældende. Regnskabsmæssig værdi 31/ Skattemæssig anskaffelsessum Forskelsbeløb Kilde: Egen tilvirkning Dette forskelsbeløb er skattemæssigt fradragsberettiget ved afståelsen og kan fratrækkes i virksomhedens skattepligtige indkomst som et skatteaktiv. 31 Se desuden afsnit 6.6 for retningslinjer vedrørende vurdering af skatteaktiver. Ikke-skattemæssig afskrivnings-/fradragsberettiget goodwill kan ligeledes opstå i forbindelse med en virksomhedsovertagelse, hvor det er forskellen mellem kostprisen ved virksomhedsovertagelsen 31 KPMG, Dansk Regnskabspraksis-Indkomstskatter 2004 Martin Boe Pedersen side 49 af 89 Udskudt skat

51 Kapitel 4. Regler. og den overtagne virksomheds regnskabsmæssigt omvurderede nettoaktiver, der udgør forskellen. De midlertidige forskelle fra sådan en goodwill må der ikke beregnes udskudt skat af, da denne goodwill udgår som et residualbeløb. En indregning ville da også resultere i en ændring af goodwillbeløbet. Ligeledes må der heller ikke indregnes udskudt skat af negativ goodwill opstået ved en virksomhedsovertagelse 32 Under muligheden for at omdanne personligt drevne virksomheder til selskaber skattefrit efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse ligger endnu en begrænsning af beregning af udskudt skat på goodwill. Her overdrages aktiver og forpligtigelser til dagsværdi, herunder også goodwill. Den heraf internt oparbejdede goodwill har en skattemæssig anskaffelsessum på 0 og kan ikke afskrives på skattemæssigt. Hvis den personligt ejede virksomhed har erhvervet goodwill eksternt og aktiveret denne, vil selskabet succedere i dennes skattemæssige værdi, men ligesom ovenfor udgør dette ligeledes en undtaget midlertidig forskel KPMG, Dansk Regnskabspraksis Årsrapporten, kommentarer til årsregnskabsloven, 4 udgave Martin Boe Pedersen side 50 af 89 Udskudt skat

52 Kapitel 4. Regler. 4.4 Delkonklusion Før Årsregnskabsloven af 2001 blev vedtaget, havde virksomheder noget friere valg, hvad angår indregningsmetoder og værdier af udskudt skat. Årsregnskabsloven af 2001 har nu begrænset disse muligheder i en sådan grad, at danske regnskaber er blevet mere sammenlignelige, og sammenligner man Årsregnskabsloven og Regnskabsvejledning 14 om indkomstskatter foreskriver også begge anvendelse af den balanceorientere gældsmetode som opgørelsesmetode for udskudt skat. Flere af de store revisionshuse i Danmark har udgivet publikationer omkring både regnskaber og skat. Ens for alle publikationerne er, at de alle er enige om, at Dansk regnskabsregulering nærmer sig den internationale, og at aflæggelse efter den internationale standard IAS 12, vil medføre at reglerne i RV 14 også er overholdt. Martin Boe Pedersen side 51 af 89 Udskudt skat

53 Kapitel 5. Præsentations krav 5. Præsentation af udskudt skat 5.1. Anvendt regnskabspraksis. Udskudt skat skal præsenteres forskellige steder i årsrapporten. Det første sted, udskudt skat skal nævnes, er i anvendt regnskabspraksis. I anvendt regnskabspraksis skal udskudt skat præsenteres sammen med oplysningerne om skat af årets resultat. Årsregnskabslovens 53 omhandler hvilke oplysninger, der skal gives i årsrapporten. Her kan nævnes, at der i anvendt regnskabspraksis skal oplyses om indregningsmetoder og målegrundlag for aktiver og forpligtelser. Beskrivelsen af udskudt skat skal stå i oplysninger til resultatopgørelsen, sammen med metoderne for beregning af skyldig skat mv.. Beskrivelsen skal indeholde kriterier for beregningen af den udskudte skat, og hvorledes den præsenteres i balancen. Specielt skal der lægges vægt på, hvorledes et eventuelt udskudt skatteaktiv er værdiansat. Behandlingen af indkomstskatter, herunder udskudt skat, skal redegøres for i anvendt regnskabspraksis. Denne redegørelse skal jf. RV nr. 14 i listeform indeholde følgende: Indregning af årets skat i resultatopgørelse og egenkapitalbevægelser. Indregning af aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver i balancen. Indregning af udskudte skatteforpligtigelser og udskudte skatteaktiver i balancen. Regnskabsmæssige og skattemæssige fordelingsmetoder for skat i de tilfælde hvor der foretages en samlet beskatning af flere virksomheder. Martin Boe Pedersen side 52 af 89 Udskudt skat

54 Kapitel 5. Præsentations krav 5.2 Resultatopgørelsen Årets udskudte skat skal også indregnes/vises i resultatopgørelsen. Årets udskudte skat er reguleringen af den hensatte forpligtelse, altså værdien af udskudt skat ultimo fratrukket værdien af udskudt skat primo. Dette fremgår ikke direkte af resultatopgørelsen, men vil fremgå i noterne som en del af skat af årets resultat. Denne note kunne f.eks. bestå af Årets aktuelle skat, svarende til den beregnede skat af årets skattepligtige resultat, samt reguleringen af udskudte skat. 5.3 Balancen I balancen skal den samlede værdi af den udskudte skat indregnes som et netto tal. Den udskudte skat skal indregnes enten som et aktiv, hvis den udskudte skat netto fremstår som et tilgodehavende, eller som et passiv under hensatte forpligtelser (ÅRL 47), hvis den udskudte skat netto fremstår som værende en forpligtelse. Der må, som tidligere omtalt i opgaven, foretages modregning, således det kun er netto tallet, der vises enten som et tilgodehavende eller som en forpligtelse. Udskudte skatteaktivers placering i årsrapporten er ikke benævnt i årsregnskabsloven. PriceWaterhouseCoopers er dog af den opfattelse, at skatteaktiver bør klassificeres som et omsætningsaktiv under eller i tilknytning til periodeafgrænsningsposter. Det skyldes, at aktivet ikke kan anses at opfylde årsregnskabslovens definition på et anlægsaktiv 34. Denne holdning deles ikke af alle regnskabskyndige. F.eks. har Vestas A/S i deres årsrapport for 2005 på side 70 indregnet er udskudt skatteaktiv på mio. EUR 139,6 som et langfristet aktiv. Begrundelsen for optagelsen af aktivet som et langfristet aktiv, eller som et anlægsaktiv som er den normale betegnelse, er anført i note 22 på side 88, et andet argument for optagelsen af det udskudte skatteaktiv som et anlægsaktiv findes i de internationale vejledninger, som foreskriver, at hvis aktivet ikke skal anvendes inden for det kommende regnskabsår, skal dette anses som et langfristet aktiv.: Udskudte skatteaktiver er indregnet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer indkomst, som sandsynligvis vil blive realiseret i fremtiden. Udskudte skatteaktiver med et samlet beløb på EUR 62 mio. er ikke indregnet i balancen, da der ikke vurderes at være den 34 Pricewaterhousecoopers, regnskabshåndbogen 2006, side 160. Martin Boe Pedersen side 53 af 89 Udskudt skat

55 Kapitel 5. Præsentations krav fornødne sikkerhed for udnyttelse heraf. Derudover er der tidsbegrænsning på nogle af de fremførbare underskud, men de forventes at kunne bruges indenfor den fastsatte tidsramme. Til dette kan det nævnes, at selskabets revisorer PriceWaterhouseCoopers og KPMG begge er enige i klassifikationen af den udskudte skat, idet der er givet en blank revisionspåtegning. 5.4 Noterne Der er en række krav til, hvad der skal oplyses i noterne vedrørende den udskudte skat. Disse krav fremgår af regnskabsvejledning 14.74, årsregnskabsloven af Derimod stilles ingen specielle krav, hvad angår noteoplysninger om udskudt skat. Dog siger Årsregnskabsloven, at virksomheder i klasse C og D jfr. 91 skal forklare hensatte forpligtelser, i hvilken kategori udskudt skat ofte falder ind under. Præsentationen og oplysningskravene vedrørende den udskudte skat i noterne gælder derfor regnskabsklasserne C og D. Forklaringen af den udskudte skat i noterne kan ske via en specifikation af årets bevægelser fra primo til ultimo eller ved en specifikation af virksomhedens enkelte grupper af aktiver og forpligtelser. Noteoplysningerne skal endvidere indeholde oplysninger om den anvendte skatteprocent, der er benyttet til opgørelse af den udskudte skat og forklaringer på eventuelle ændringer heri i forhold til sidste år. Noten til udskudt skat skal også indeholde oplysninger om, hvorledes den udskudte skat fordeler sig på balancens hovedposter samt skattemæssige underskud til fremførsel. Optages et udskudt skatteaktiv ikke i balancen, skal dette oplyses under eventualaktiver jf. årsregnskabslovens 61, med mindre beløbet er uvæsentligt. Skulle en uddybende forklaring til skattemæssige forhold være nødvendig for forståelsen af regnskabet, skal denne gives i ledelsens årsberetning. Virksomheder i regnskabsklasserne C og D skal forklare hensatte forpligtelser jf. 47 i henhold til 91. Tilsvarende står der i regnskabsvejledning og 90, at virksomhederne skal oplyse den regnskabsmæssige værdi primo årets regulering og den regnskabsmæssige værdi ultimo. Beskrivelsen skal endvidere indeholde oplysninger om tidspunktet for, hvornår forpligtelsen Martin Boe Pedersen side 54 af 89 Udskudt skat

56 Kapitel 5. Præsentations krav forventes at medføre træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, samt hvilke usikkerheder der er ved opgørelsen, eller det forventede afholdelsestidspunkt der måtte være. 5.5 Udskudt skat ved ændring af skatteprocent Ved opgørelse af den udskudte skat anvendes, som tidligere nævnt, summen af alle midlertidige forskelle ganget ud med den aktuelle skatteprocent. Den skatteprocent, der normalt anvendes ved beregningen af udskudt skat, er derfor som regel den for det enkelte regnskabsår gældende skatteprocent for den jurisdiktion, der knytter sig til de midlertidige forskelle. Da de siddende regeringspartier allerede før folketingsvalget i 2005 fremlagde forslag om en nedsættelse af selskabsskatten fra 30 % til 28 %, kunne det tænkes, at dette forslag vil blive behandlet i nær fremtid, hvorfor det kunne være interessant at undersøge, hvilke konsekvenser en ændring af skatteprocenten vil medføre på udskudt skat. Jeg vil redegøre for, hvorledes ændringen skal indregnes og præsenteres i årsrapporten. Ændringer er beskrevet i regnskabsvejledning Man kan forestille sig tre scenarier af ændret skattesats. 1. Der er inden regnskabsårets udløb vedtaget ændring i skatteprocenten for fremtidige regnskabsår. 2. Ændring af skatteprocenten ændres ultimo i regnskabsåret, med virkning for indeværende regnskabsår. 3. Ændring af skatteprocent primo efterfølgende år, med virkning for det efterfølgende år. Tidslinie AD2, virkning AD2, beslutning AD1, beslutning AD1, virkning AD3,beslutning AD3, virkning Ad. 1 Primo er den udskudte skat beregnet med 30 %, ultimo skal der beregnes udskudt skat med 28 %, da den udskudte skat bliver hensat med den forventede skattesats. Når den udskudte skat bliver beregnet ultimo, forekommer en del af forskellen på den udskudte skat fra primo til ultimo som Martin Boe Pedersen side 55 af 89 Udskudt skat

57 Kapitel 5. Præsentations krav følge af to forskelligt benyttede skattesatser. Denne forskydning skal vises i noten til skat af årets resultat. I bilag 4.1 ses, hvorledes denne forskydning fremkommer som forskellen mellem den midlertidige forskel ultimo ganget med henholdsvis 28 % og 30 % og fratrukket hinanden. Ad. 2 Når den udskudte skat bliver beregnet ultimo, beregnes denne med 28 %. En del af forskellen mellem udskudt skat primo og ultimo forekommer, som følge af to forskelligt benyttede skattesatser. Dette illustreres via bilag 4.2. Det er vigtigt at understrege at da ændringen har virkning fra starten af indeværende år, skal regulering der vedrører den ændrede beregnes af de midlertidige forskelle primo året. Forskydningen af årets udskudte skat skal vises i noten til skat af årets resultat., dog skal beløbet opdeles i to i noten, således at den del der vedrører ændringen af skattesatsen vises på en særskilt linie. Primo tallene i årsrapporten forbliver uændrede. Ad. 3 Den nye skattesats bliver her vedtaget efter regnskabsårets udløb med virkning for det efterfølgende regnskabsår. Jeg antager fortsat, at skatteprocenten bliver nedsat fra 30 % til 28 %. Den udskudte skat optages i indeværende år til de 30 %. I det efterfølgende år bliver primo tallet, når årets forskydning i den udskudte skat bliver beregnet, omregnet til de 28 %. Den del af årets regulering af den udskudte skat der vedrører skatteændringen, skal oplyses særskilt i noten. Scenariet er reelt set det samme som i Ad 2, bare et år senere. I noterne til årsrapporten bør/skal der som ovenfor nævnt oplyses den anvendte skatteprocent ved opgørelsen af den udskudte skat. Der bør endvidere være en forklaring på eventuelle ændringer af den anvendte skatteprocent i forhold til tidligere år. Årets regulering af udskudt skat som følge af ændring af skatteprocenten bør derfor vises særskilt i noten for Skat af årets resultat. Kravet er dog ikke udtrykkeligt beskrevet i hverken årsregnskabsloven eller de danske regnskabsvejledninger, men oplysningen vil give brugeren af årsrapporten en bedre forståelse for regnskabsposten. Eksempel: G. Falbe-Hansens årsrapport for år 2000, af noten til skat af årets resultat på side 16, note nummer 3. Ændringen som følge af ændringen af skatteprocent er vist på en særskilt linie. Desværre kan man af årsregnskabet ikke se, hvornår beslutningen om ændringen af skatteændringen Martin Boe Pedersen side 56 af 89 Udskudt skat

58 Kapitel 5. Præsentations krav er vedtaget, i forhold til aflæggelsen. I noten til hensættelse til udskudt skat ses kun nettoændringen mellem primo og ultimo i fuld overensstemmelse med den i dag gældende vejledning. Praksis har dengang måske været forud for reglerne. Regnskabsvejledning foreskriver således, at ændringer vedrørende ændret skattelovgivning eller skattesats skal indregnes i resultatopgørelsen som årets skat. Der er dog ingen krav om oplysning i noten. Af regnskabsvejledning får man dog skatteeffekten indregnes i resultatopgørelsen bortset fra de tilfælde, hvor denne kan henføres til tidlige års posteringer direkte på egenkapitalen, der behandles i overensstemmelse med afsnit Regnskabsvejledning oplyser om, at det kan være vanskeligt at fordele ændringen af den udskudte skat som følge af ændret skattelovgivning eller skattesats. I de tilfælde, hvor ændringen af den udskudte skat fra tidligere år ikke kan fordeles nøjagtigt, må der foretages en forholdsmæssig eller anden fordeling, der sikrer, at årsrapporten giver et retvisende billede af årets skat. 5.6 Udskudt skat af opskrivninger Der kan forekomme tilfælde, hvor virksomheden foretager en regnskabsmæssig opskrivning af deres anlægsaktiver for at give brugeren af årsrapporten et mere retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling og resultat. Hvis virksomheden vælger at foretage opskrivninger af deres anlægsaktiver, har dette en indflydelse på den udskudte skat. Jeg vil i nedenstående afsnit redegøre for sådanne konsekvenser af en opskrivning. Foretages der regnskabsmæssige opskrivninger af materielle anlægsaktiver skal der under egenkapitalen foretages en reserve for denne opskrivning jf. årsregnskabslovens 41. Den regnskabsmæssige opskrivning har ingen indflydelse på den skattemæssige værdi af aktivet, hvorfor den midlertidige forskel mellem de to værdier forøges. Eftersom forskelsbeløbet ikke er opstået på anskaffelsestidspunktet for aktivet, er beløbet omfattet af de særlige regler i regnskabsvejledning , der er beskrevet tidligere under afsnit 3. Der skal dog ikke beregnes udskudt skat af opskrivninger efter den indre værdis metode på kapitalandele af dattervirksomheder og associerede virksomheder jfr. Årsregnskabslovens 41. Martin Boe Pedersen side 57 af 89 Udskudt skat

59 Kapitel 5. Præsentations krav På tidspunktet for opskrivningen skal der opgøres en del af opskrivningen som udskudt skat. Den udskudte skat, som er fremkommet som forøgelsen af den midlertidige forskel, skal indregnes som en hensat forpligtelse jf. årsregnskabslovens 41. Reserven for opskrivningen skal ikke føres via resultatopgørelsen, idet opskrivningen ikke har relation til resultatopgørelsen, men derimod henføres til en postering direkte på egenkapitalen. Alle posteringer vedrørende den udskudte skat af opskrivningen skal altså føres på opskrivningshensættelsen under egenkapitalen. I kommentarerne til regnskabsskemaernes punkt 41 oplyses der, at opskrivningen skal reduceres med værdien af den udskudte skat af opskrivningen. For at give en bedre forståelse af, hvorledes den udskudte skat skal posteres, har jeg valgt at vedlægge et eksempel. Eksemplet i bilag 5 Udvalgte noter indeholder udvalgte noter fra en fiktiv årsrapport. Af eksemplet ses det, at den udskudte skat af den midlertidige forskel af opskrivningen foretaget i år 1. er ført under reserven, som igen er ført direkte i egenkapitalen. Opskrivningen bliver vurderet løbende, hvorfor der over tid sker ændringer i værdien af denne. Tilbageførsler af opskrivningen skal der ligeledes beregnes udskudt skat af. Disse ændringer skal ligeledes føres i reserven for opskrivningen. Det ses i eksemplet, at virksomheden i år 2. har værdiansat opskrivningen t.kr. 25 lavere end i år 1. Dette medfører en regulering af udskudt skat på t.kr. 7. Ændringen af opskrivningen er vist, i note 1. Materielle anlægsaktiver, som en tilbageførsel af tidligere års opskrivninger, ændringen føres ligeledes og med samme beløb på reserven for opskrivningen under egenkapitalen. Denne postering kan derfor henføres direkte på egenkapitalen, hvorfor reguleringen af den udskudte skat af ændringen i værdien af opskrivningen ikke må resultatføres, men skal forblive i balancen. Reguleringen af den udskudte skat af ændringen af værdien af opskrivningen er således også vist i note 2. og 3. I år 3. er der ingen ændringer i værdiansættelsen af opskrivningen. Derfor forbliver reserven for opskrivningen uændret. Der er således i år 3. heller ingen udskudte skattereguleringer ført direkte på egenkapitalen i år 3. Årets regulering mellem udskudt skat primo og ultimo svarer i år 3. til udskudt skat af årets resultat. I år 4. er situationen den samme, opskrivningen er fortsat vurderet til t.kr. 125, reserven for opskrivningen er ligeledes fortsat t.kr. 87, og dermed skal den hensatte forpligtelse til udskudt skat kun reguleres med værdien af udskudt skat af årets resultat. Martin Boe Pedersen side 58 af 89 Udskudt skat

60 Kapitel 5. Præsentations krav Af ovenstående ses, at når man snakker udskudt skat af en opskrivning, er den store forskel på en normal regulering af den udskudte skat og udskudt skat af en opskrivning, at den udskudte skat ved en opskrivning ikke påvirker resultatopgørelser, men forbliver i balancen som en direkte postering på egenkapitalen. Selvom der beregnes og hensættes udskudt skat af en opskrivning, forbliver balancesummen den samme. Posteringen sker mellem egenkapitalen og de hensatte forpligtelser til udskudt skat. Ideen bag regnskabsvejledning vedrørende indregning af udskudt skat af egenkapitalbevægelser er, at udskudt skat af posteringer, der ikke er ført over resultatopgørelsen, ligeledes heller ikke føres i resultatopgørelsen, men direkte på egenkapitalen. 5.7 Værdiansættelse af et udskudt skatteaktiv I de følgende afsnit vil jeg redegøre for reglerne for indregningen af et udskudt skatteaktiv, samt hvordan et udskudt skatteaktiv skal værdiansættes (måles). Udgangspunktet for redegørelsen er regnskabsvejledning samt udvalgte paragraffer i Årsregnskabsloven og kommentarer hertil. I henhold til kommentarerne til Årsregnskabslovens 47 og af Regnskabsvejledning skal udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi, de forventes at kunne realiseres til Ved vurderingen af hvorvidt det er sandsynligt, at virksomheden i fremtiden vil kunne generere tilstrækkelig indtjening, kan der tages udgangspunkt i virksomhedens indtjenings niveau frem til dato, samt sandsynligheden af at virksomhedens forventninger til fremtidige indtjeninger er korrekte (regnskabsvejledning 14.56). Skulle det udskudte skatteaktiv være opstået som følge af skattemæssige underskud til fremførsel i fremtidig positiv skattepligtig indkomst, bør følgende forhold tages i betragtning ved værdiansættelsen af det udskudte skatteaktiv (Regnskabsvejledning 14.57). Har virksomheden tilstrækkelige skattepligtige midlertidige forskelle vedrørende samme skattemyndighed, som forventes tilbageført inden for den periode, hvori det skattemæssige fremførbare underskud kan udnyttes i. Regler om underskudsfremførsel blev ændret i 2001, så det med virkning fra indkomståret 2002 blev muligt at fremføre sine skattemæssige underskud uendeligt. Førhen var det Martin Boe Pedersen side 59 af 89 Udskudt skat

61 Kapitel 5. Præsentations krav kun muligt at fremføre sine skattemæssige underskud i højest fem år, hvorefter disse uudnyttede underskud blev forældet. Det betyder i dag, at har man skattemæssige underskud til fremførsel fra år 2001 eller tidligere, kan virksomheden muligvis ikke udnytte disse inden de bliver forældet. Ved værdiansættelsen af udskudt skat af skattemæssige underskud til fremførsel i fremtidige skattemæssige overskud skal ledelsen ind og vurdere, om virksomheden kan generere tilstrækkelige overskud, inden disse underskud forældes. 5.8 Delkonklusion Årsregnskabsloven af 2001 er en rammelov, hvorfor denne ikke præcist beskriver, hvorledes udskudt skat skal behandles og præsenteres i årsrapporten. Loven stille nogle krav om indregning af udskudt skat, og at den udskudte skat præsenteres bestemte steder. Da loven er en rammelov, der giver mulighed for forskellige fortolkninger, er der lavet en række regnskabsvejledninger. Behandlingen af udskudt skat er bestemt via Regnskabsvejledning 14. Vejledningen fjerner store dele af de fortolkningsmuligheder, loven lægger op til. Det betyder for lovgivers side, at de har en fleksibel lov, som ikke behøves ændret, idet man kan nøjes med at ændre den enkelte vejledning. For virksomhederne og deres interessenter medfører vejledningerne, at udskudt skat bliver behandlet på en ensartet måde. Loven og vejledningen er formuleret bevidst efter at opnå denne ensartethed, men også for at øge det retvisende billede af virksomhederne. Martin Boe Pedersen side 60 af 89 Udskudt skat

62 Kapitel 6. Hvad er praksis? 6. Analyse af Dansk regnskabspraksis Efter at have gennemgået de gældende regler for behandling af udskudt skat i Danske årsrapporter vil jeg på de følgende sider gennemføre en analyse på 15 danske virksomheders årsrapport. Analysen vil omfatte en beskrivelse af hver virksomheds behandling af udskudt skat i årsrapporten. 6.1 Historie Tidligere analyser af regnskaber, der er aflagt før årsregnskabsloven af 2001 trådte i kraft, har vist, at tidligere var det kun omkring 47 % af virksomhederne, der indregnede udskudt skat i deres balancer. 35 Ovenstående undersøgelse fra Dansk regnskabspraksis 2000 viste, at af de 50 undersøgte børsnoterede selskaber anvendte 80 % i deres regnskab for 1998 fuld hensættelse af udskudt skat. Af de undersøgte selskaber anvendte 14 % delvis indregning af udskudt skat, hvilket på daværende tidspunkt også godt kunne have betydet, at reglerne i regnskabsvejledningen var overholdt, da det var selskabets planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtigelsen, der var afgørende for indregning af den udskudte skat For at skabe større ensartethed har årsregnskabsloven af 2001 og regnskabsvejledning 14 medført større klarhed med hensyn til opgørelsen af den udskudte skat. Den udskudte skat skal opgøres på baggrund af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis den planlagte afvikling af en forpligtigelse og de dertil hørende skatteregler. Oplysningsniveauet vedrørende skatter i årsrapporterne har tidligere været uens i forhold til nu. Der stilles i dag krav om, at der skal være en forklaring af sammenhængen mellem årets resultat før skat og skat af årets resultat, dette har ikke været tilfældet tidligere. 35 Kilde: Dansk Regnskabspraksis 2000 Martin Boe Pedersen side 61 af 89 Udskudt skat

63 Kapitel 6. Hvad er praksis? 6.2 Regnskabsanalyse Med denne regnskabsanalyse ønsker jeg at kigge på nogle børsnoterede virksomheders anvendelse af den danske regnskabspraksis vedrørende behandlingen af udskudt skat, som omtalt på de foregående sider. Udgangspunktet for analysen er, at de årsrapporter, jeg har valgt ud, er udarbejdet for indkomståret 2005 og derfor er aflagt efter Årsregnskabsloven af Enkelte af regnskaberne har regnskabsåret 2006/05, men har stadig indkomst år Analysen vil tage udgangspunkt i den gennemgåede teori og lovgivning, med hovedvægten lagt på en overordnet vurdering af,om virksomhederne overholder reglerne for indregning og præsentation af udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtigelser i henhold til Årsregnskabsloven af 2001 og Regnskabsvejledning 14. Analysen vil omfatte: Beregningsgrundlag Beregningsmetode Behandlingen af udskudt skat i resultatopgørelsen og balancen Præsentationen i noterne Præsentationen af udskudt skat i øvrigt Fælles for alle regnskaberne er, at de alle ligger i en regnskabsklasse, hvor der skal gives oplysninger om udskudt skat i både anvendt regnskabspraksis i selve regnskabet, og den udskudte skat skal være specificeret i noterne til regnskabet. Alle de udvalgte regnskaber har en underskrevet revisionspåtegning, der er uden forbehold og supplerende oplysninger, som er af relevans for behandlingen og præsentationen af deres udskudte skatter. Den anvendte regnskabsanalyse vil finde sted på koncernbasis. Martin Boe Pedersen side 62 af 89 Udskudt skat

64 Kapitel 6. Hvad er praksis? Bryggerigruppen A/S Bryggerigruppen, herefter Royal Unibrew, har aflagt deres årsrapport for 2005 efter bestemmelserne i international regnskabslovgivning, dvs. at årsrapporten er aflagt efter såvel ÅRL, Danske Regnskabsvejledninger som IAS og IFRS, samt de ekstra oplysningskrav som Københavns Fondsbørs stiller til noterede selskaber. Anvendt regnskabspraksis (side 42-49) I anvendt regnskabspraksis beskriver Royal Unibrew, hvorledes skatter i selskabets årsrapport er behandlet. Behandlingen af udskudt skat er ikke nærmere beskrevet, men selskabet skriver dog: Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat Ud fra beskrivelsen på side 49 fremgår det, at selskabet beregner sin udskudte skat af: alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier Det er dog ikke direkte angivet, om selskabet anvender den balancerede gældsmetode eller ej. Selskabet beskriver dog, at udskudte skatteaktiver kun indregnes med den værdi, de forventes at blive udnyttet med. Resultatopgørelse og balance (side 35-37) Resultatopgørelsen der indeholder linien Skat af årets resultat, som henviser til note 12, indeholder årets regulering af udskudt skat af årets resultat, samt reguleringen af den ændrede skatteprocent. Balancen viser at selskabet har indregnet en hensat, udskudt skatteforpligtelse på t.kr , her henvises til note 17. Noter Note 12 på side 66 omhandler selskabets skat. I noten er det kun årets samlede resultatførte udskudte skatteregulering, der er vist. En opdeling af tallet i to, regulering som følge af ændring i skatteprocent, og regulering af udskudt skat af årets resultat, ville have hjulpet forståelsen og fordelingen af udskudt skat i resultatopgørelsen. Note 17 på side 73 viser opdelingen af den hensatte forpligtelse til udskudt skat. Her kan det bl.a. ses, at selskabet har fortaget hensættelsen netto efter modregning af udskudte skatteaktiver. Martin Boe Pedersen side 63 af 89 Udskudt skat

65 Kapitel 6. Hvad er praksis? Supplerende oplysninger Der er ikke givet særskilte supplerende oplysninger, men selskabet gør dog i note 17 opmærksom på, at selskabet har uudnyttede underskud, der ikke er aktiveret, idet selskabet ikke forventer at kunne anvende disse, samt oplysninger om en genbeskatningssaldo fra et datterselskab som heller ikke forventes udløst Mols-Linien A/S Mols-Linien A/S har aflagt deres årsrapport for 2005 efter de internationale regler samt de ekstra oplysningskrav, som Københavns Fondsbørs stiller til noterede selskaber. Overgangen til IFRS har betydet, at Mols-linen A/S har omvurderet deres skibe, ændret scrap værdier og brugstider. Anvendt regnskabspraksis (side 50-55) Selskabet har afstået alle ikke rederimæssige aktiver, og lader sig nu beskatte efter tonnageskatteordningen, hvilket betyder, at selskabet nu kun indregner udskudt skat af skattemæssige underskud. Dette betyder, at selskabet kun delvist nu indregner udskudt skat. Resultatopgørelse og balance (side 56-58) Selskabet har reguleret udskudt skat via resultatopgørelsen, men har ikke længere optaget udskudt skat i balancen. Noter Note 9, som omhandler selskabets skat, viser, at selskabet er overgået til tonnageskatteordningen, hvorfor ændringen af udskudt skat er en regulering af den udskudte skat i balancen, således at den udskudte skat i balancen nu er kr. 0,- Supplerende oplysninger Selskabet har ikke givet supplerende oplysninger om udskudt skat. Martin Boe Pedersen side 64 af 89 Udskudt skat

66 Kapitel 6. Hvad er praksis? Danisco Selskabets årsrapport for 2005/06 er aflagt i det skattemæssige indkomst år Årsrapporten er aflagt efter IFRS. Hvilket ikke har givet anledning til væsentlige ændringer i den udskudte skat. Anvendt regnskabspraksis (side 42-47) Udskudt skat måles efter den balancerede gældsmetode. Den udskudte skat optaget til fuld indregning, og udskudte aktiver optages kun.såfremt det er sandsynligt, at de inden for en kortere tidsperiode vil reducere fremtidige skattebetalinger. Resultatopgørelse og balance (side 35-37) Årets regulering af udskudt skat er ført sammen med året aktuelle skat via resultatopgørelsen. I balancen er der optaget et langfristet udskudt skatteaktiv på mio.kr. 242, men der er også hensat en udskudt skatteforpligtelse på mio.kr Grunden hertil skal findes i note 13. Noter Note 7, angivet årets regulering i udskudt skat, der savnes en visning af effekten af ændringen i skatteprocent. I note 13 vises den samlede udskudt skat netto, men i koncernen findes der to udskudte aktiver, som ikke må modregnes i de øvrige, da de kommer fra udenlandske datterselskaber, pensionsforpligtelser med en udskudt skat på -24, samt underskudsfremførsler med en udskudt skat på Den udskudte skat er netto på mio.kr Supplerende oplysninger Selskabet oplyser, at der er ikke indregnede udskudte aktiver og forpligtelser. Det drejer sig om underskud, der ikke forventes udnyttet samt midlertidige forskelle på datterselskaber, der ikke forventes udnyttet, da koncernen selv er i stand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses Carlsberg A/S Carlsberg har i år 2005 valgt at overgå til IFRS. Effekten af ændringer er vist på side 43-46, og har betydet, at et udskudt skatteaktiv er øget med mio.kr. 29, mens der er lavet en reduktion på mio.kr. 105 under hensættelsen. Martin Boe Pedersen side 65 af 89 Udskudt skat

67 Kapitel 6. Hvad er praksis? Anvendt regnskabspraksis (side 47-56) I resultatopgørelsen føres ændringen af udskudt skat som følge af ændret skattesats, samt den del der kan henføres til årets resultat. Øvrige ændringer føres på egenkapitalen. Indregningen sker efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle. Resultatopgørelse og balance (side 59-61) I resultatopgørelsen præsenteres reguleringen af udskudt skat sammen med selskabers øvrige skatter. Balancen indeholder et udskudt skatteaktiv på mio.kr samt en forpligtelse på mio.kr At selskabet både har et aktiv og en forpligtigelse på koncern basis skyldes kravet om samme jurisdiktion. Aktiver og forpligtigelser fra udenlandske datterselskaber må ikke modregnes i moderens. Noter Selskabet præsenterer sine udskudte skatteaktiver og forpligtelser i note 25. Forskellen mellem moder og koncern er desværre ikke mulig at se i noten. Supplerende oplysninger Selskabet har under note 25. beskrevet hvilke udskudte skatteaktiver og forpligtelser selskabet ikke har indregnet i balancen egetæpper a/s Egetæpper har forskudt regnskabsår Den analyserede årsrapport er fra 1/ til 30/ og aflagt i indkomståret Årsrapporten er aflagt efter IFRS. Anvendt regnskabspraksis (side 15-20) Egetæpper inkluderer sin udskudte skatteregulering i årets skat sammen med den aktuelle skat. Udskudt skat beregnes af alle midlertidige forskelle efter den balanceorienterede gældsmetode. Resultatopgørelse og balance (side 22-24) Martin Boe Pedersen side 66 af 89 Udskudt skat

68 Kapitel 6. Hvad er praksis? Årets skat er t.kr , hvoraf udskudt skat af årets resultat udgør t.kr , og ændring som følge af skatteprocent udgør t.kr Udskudt skat er i balancen en hensat forpligtigelse med t.kr Noter Noterne 5 og 14 præsenterer årets bevægelser på udskudt skat. Præsentationen er eksemplarisk med den korrekte mænge informationer og er vist på en overskuelig måde. Supplerende oplysninger Selskabet har ikke givet supplerende oplysninger om udskudt skat G. Falbe-Hansen A/S Selskabets statusdag er 31/12. Årsrapporten for G. Falbe-Hansen er enkel og let at overskue, hvilket hænger sammen med, at G. Falbe-Hansen ikke er aflægger sin årsrapport efter klasse D, men derimod som en stor klasse C virksomhed. Anvendt regnskabspraksis (side 8-13) Selskabets Hensættelse til udskudt skat beregnes som 28 % af tidsbestemte afvigelser som skyldes, at indtægter og udgifter ikke indgår i resultatopgørelsen og den skattepligtige indkomst i samme periode, hvilket ikke passer overens med, at der i starten af sin anvendte regnskabspraksis skriver, at selskabet aflægger sin årsrapport efter Årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C- virksomheder. Hvilket igen må give anledning til bemærkninger til den blanke revisionspåtegning. Der mangler efter denne forfatters opfattelse en grundig beskrivelse i ledelsespåtegningen, ledelsesberetning og anvendt regnskabspraksis argumenter og beskrivelser af, hvorfor selskabet har valgt at beregne udskudt skat af tidsbestemte afvigelser. Hvis det ikke blot er en flerårig forglemmelse at rette teksten i anvendt regnskabspraksis. Resultatopgørelse og balance (side 14-16) Martin Boe Pedersen side 67 af 89 Udskudt skat

69 Kapitel 6. Hvad er praksis? Selskabet præsenterer som den skal årets regulering af udskudt skat sammen med sine øvrige skatter for året. I balancen er der anført et omsætnings skatteaktiv. G Falbe-Hansen er det første selskab i analysen, der har valgt at præsentere sit udskudte skatteaktiv som et omsætningsaktiv. Noter Noterne 5 og 8 specificerer årets regulering af udskudt skat, og hvorledes det samlede aktiv er fremkommet. Ud fra note 8 ligner det, at selskabet beregner udskudt skat ud fra den balanceorienterede gældsmetode, hvilket bringer os tilbage til anvendt regnskabspraksis. Mon ikke der foreligger en fejl i anvendt regnskabspraksis? Supplerende oplysninger Selskabet har ikke givet supplerende oplysninger om udskudt skat Sanistål Selskabet er noteret på Københavns Fondsbørs og har valgt at aflægge sin årsrapport efter IFRS. Anvendt regnskabspraksis (side 24-28) Selskabet indregner udskudt skat af midlertidige forskelle, der afsættes efter balanceorienterede gældsmetode og reguleres årligt via resultatopgørelsen og egenkapitalen. Selskabet beregner ikke udskudt skat af ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill, endvidere er Den udskudte skat beregnet under hensyntagen til, at moderselskabet er skygge-sambeskattet med dattervirksomhederne i Tyskland, Polen og Estland. Resultatopgørelsen og balancen (side 30-33) Resultatopgørelsen for Sanistål indeholder årets regulering af udskudt skat sammen med virkningen af ændret skatteprocent på udskudt skat. I balancen er der præsenteret en hensat forpligtelse imødegåelse af udskudt skat. Martin Boe Pedersen side 68 af 89 Udskudt skat

70 Kapitel 6. Hvad er praksis? Noter Note 6 viser tydeligt udskudt skat af årets resultat, samt virkningen på udskudt skat af skattenedsættelsen. Note 12 specificerer, hvorledes den samlede forpligtelse netto er fremkommet på selskabets aktiver og forpligtelser samt reguleringer fra tidligere år. Supplerende oplysninger Selskabet har ikke givet supplerende oplysninger om udskudt skat Tivoli Tivolis årsrapport er fra 1. april 2005 til 31. marts 2006 og vedrører derfor indkomståret Tivoli er noteret på Københavns Fondsbørs og har aflagt sin årsrapport efter IFRS. Anvendt regnskabs praksis (side 30-36) Overgangen til IFRS er sket i regnskabsåret. Udskudte skatteaktiver nu klassificeres som langfristede aktiver (anlægsaktiver), og hensættelser nu præsenteres sammen med langfristet gæld. Reklassifikationerne er sket uden påvirkning af årets resultat og egenkapital. Resultatopgørelse og balance (side 38-41) Udskudt skattereguleringer der er afledt af årets resultat, er præsenteret sammen med den aktuelle skat. I balancen er der anført et udskudt skatteaktiv på mio.kr. 4. mod 8,1 i foregående regnskabsår. Noter Af note 14 fremgår det, at årets regulering af udskudt skat via resultatopgørelsen er opgjort til mio.kr. 2,6, men det er ikke tydeliggjort, om denne ændring også indeholder ændringen i skatteprocent. Dog kan man gætte på, at linien Nedsættelse af selskabs skat fra 30 % til 28 % relaterer sig til den udskudte skat, hvilket bekræftes af note 22, der viser at årets resultatførte ændring er mio.kr. 3. Supplerende oplysninger Selskabet har ikke givet supplerende oplysninger om udskudt skat. Martin Boe Pedersen side 69 af 89 Udskudt skat

71 Kapitel 6. Hvad er praksis? TDC TDC er en af Danmarks største virksomheder og et de regnskaber, der er meget fokus omkring. TDC har i 2005 valgt at omlægge sin regnskabspraksis til IFRS, med de præsentationsmæssige ændringer dette nu måtte betyde. Anvendt regnskabs praksis (side 63-74) Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle. Aktiver måles til den værdi, de forventes at kunne realiseres med. Udskudt skat måles på grundlag af skatteregler og satser i de lande, TDC er repræsenteret i. Ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Resultatopgørelse og balance (side 57-59) Årets skat for selskabet udgør mio.kr Selskabet henviser til note 12 før yderligere information. Selskabet har endvidere anført et udskudt skatteaktiv på mio.kr. 784 samt en hensat forpligtelse på mio.kr Balancen henviser ligeledes til note 12. Noter Note 12, der specificerer årets samlede skat, skyldig selskabsskat, udskudte skatteaktiver, og hensættelse til udskudt skat, virker meget uoverskuelig. Noten kan være svær at læse, men indeholder dog de pligtige informationer. Supplerende oplysninger I sammenhæng med note 12, oplyser selskabet, at ikke alle underskud er indregnet i balancen, idet de ikke forventes at kunne anvendes. Martin Boe Pedersen side 70 af 89 Udskudt skat

72 Kapitel 6. Hvad er praksis? Vestas Wind Systems A/S Vestas aflægger deres årsrapport I EUR. Vestas er overgået til IFRS, hvilket ifølge ledelsesberetningen på side 41 har påvirket egenkapitalen væsentligt. Egenkapitalen er reduceret med mio. EUR 89. For øvrige oplysninger henvises i IFRS note 1. Anvendt regnskabspraksis (side 60-67) Årets skat består af den aktuelle skat, årets sambeskatningsbidrag og ændringer i udskudt skat af årets resultat. I balancen indregnes der udskudt skat af alle midlertidige forskelle mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi. Den udskudte skat indregnes i balancen med den af ledelsen planlagte værdi. Resultatopgørelse og balance (side 69-71) Selskabet samlede skat er specificeret i note 11 og udgør mio. EUR 33,3. I balancen er den udskudte skat præsenteret som både et aktiv og en forpligtelse, balancen henviser i øvrigt til note 22 for nærmere specifikation. Noter Vestas specificerer, som de skal, både årets regulering af udskudt skat og ændringen af skatteprocent i resultatopgørelsen. Den samlede virkning på udskudt skat ved ændringen af regnskabspraksis er indregnet direkte på egenkapitalen. Supplerende oplysninger Selskabet oplyser under note 22, at Der foretages ikke hensættelse af udskudt skat vedr. ikkeudloddet indtjening i datterselskaber Indregningen er ikke foretaget, fordi koncernen skal kunne bestemme, om forpligtelsen skal udløses eller ej. Derudover har ledelsen vurderet, at underskud for mio. EUR 221 ikke kan anvendes i fremtidig positiv skattepligtig indkomst, hvorfor der ikke er beregnet udskudt skat af disse TrygVesta A/S Selskabet, der er relativ ny noteret på Københavns Fondsbørs aflægger sin årsrapport efter IFRS. Derudover er selskabet som finansielt virksomhed underlagt nogle speciale regler. Det betyder, at Martin Boe Pedersen side 71 af 89 Udskudt skat

73 Kapitel 6. Hvad er praksis? finanstilsynet bl.a. har bestemt, at der ikke må afsættes udskudt skat af sikkerhedsfonde, selv om disse består af ubeskattede midler. Selskabet har i året rettet sig efter finanstilsynets bestemmelse. Anvendt regnskabspraksis Selskabet skriver ikke om udskudt skat reguleres via resultatopgørelsen, men anvendt regnskabspraksis beskriver dog, at udskudt skat beregnes efter de gældende regler. Resultatopgørelse og balance Selskabet indregner og præsenterer udskudt skat i såvel resultatopgørelsen som i balancen på tilfredsstillende vis og efter reglerne som såvel Dansk som internationale regnskabsregler foreskriver. Selskabet har en forpligtelse til udskudt skat i sin balance på mio.kr. 939, jfr. Note 20. Noter Note 8. skat af årets resultat er opdelt på tilfredsstillende vis. Note 20. på side 96 specificerer den udskudte skat i både aktiver, forpligtelser samt et nettobeløbet som anført i balancen. Supplerende oplysninger I note 20 er der endvidere specificeret hvilke midlertidige forskelle, der ikke er indregnet udskudt skat af Københavns Lufthavne (CPH) CPH har siden 2004 anvendt de fleste internationale standarder ved regnskabsaflæggelsen, og har i 2005 taget de sidste i brug. Anvendt regnskabspraksis (side 46-52) CPH indregner udskudt skat i sin årsrapport af midlertidige forskelle efter den balancerede gældsmetode. I resultatopgørelsen føres den del af årets regulering, der kan henvises til årets resultat, og med den del der kan henvises til balancen, direkte over egenkapitalen. Martin Boe Pedersen side 72 af 89 Udskudt skat

74 Kapitel 6. Hvad er praksis? Resultatopgørelse og balance (side 53-55) Skatten er i resultatopgørelsen præsenteret korrekt. De samlede skatter for selskabet er specificeret i note 8. Udskudt skat for selskabet er netto indregnet som en hensat forpligtelse sammen med de øvrige langfristede gældsforpligtelser. Noter Skattenoten på side 64 og 65 indeholder, som tidligere nævnt, både årets aktuelle skat, selskabsskat og udskudt skat. Noten vurderes at indeholde alle relevante oplysninger, men kan virke uoverskuelig, idet så mange informationer er givet i samme note. Supplerende oplysninger Selskabet har ikke givet supplerende oplysninger om udskudt skat GN Store Nord Selskabet er noteret på Københavnsfondsbørs og er aflagt efter de internationale regler i IFRS, med tilpasning af de regler der gælder for selskaber noteret på Københavns fondsbørs. Anvendt regnskabspraksis (side 34-42) Selskabet har valgt at oplyse om sin regnskabspraksis som noter. Selskabet har reklassificeret enkelte regnskabsposter for at imødekomme nye IFRS standarder. Reklassificeringer har ikke påvirket den udskudte skat. Selskabet beregner udskudt skat af alle midlertidige forskelle. Årets regulering føres via resultatopgørelsen. Netto aktiver og forpligtelser optages i balancen. Resultatopgørelse og balance (side 29-31) Årets regulering af udskudt skat og præsentationen af udskudte skatteaktiver og forpligtelser, via noterne 14,22 og 27 vurderes at være korrekte. Noter Note 14 indeholder årets regulering af udskudt skat, virkningen på udskudt skat primo som følge af ændring af skatteprocent, men også en ændring af ej tidligere indregnede skatteaktiver. Ændringen må være et resultat af en ændret holdning i ledelsen til, hvorvidt aktivet ville kunne udnyttes. Idet selskabet har valgt at opdele deres balancenote til udskudt skat i to forskellige, er det svært at danne Martin Boe Pedersen side 73 af 89 Udskudt skat

75 Kapitel 6. Hvad er praksis? sig et overblik over den samlede forpligtelse/aktiv. Den forsættende specifikation via note 27. på side 55 hjælper dog lidt på forståelsen og viser også, hvorledes den udskudte skat fordeler sig på enkeltgrupper. Supplerende oplysninger Selskabet har som en del af note 27 valgt at give oplysninger om ikke optagne skatteaktiver. Årsagen til de ikke optagne aktiver er lidt vag, men gyldig, idet der er angivet, at de ikke er optaget grundet koncernens forventninger til udnyttelsen af de udskudte skatteaktiver NKT NKT aflægger sin årsrapport efter IFRS. Selskabet har siden 2004 implementeret flere af de internationale standarder. De regnskabsmæssige ændringer for regnskabsåret 2005 er beskrevet nærmere i selskabets årsrapport i note 32. Vedr. udskudt skat har det anden betydning, andet end at selskabet ikke længere opererer med gruppen Hensatte forpligtelser. Anvendt regnskabspraksis (side 83-93) Selskabet indregner udskudt skat efter den balancerede gældsmetode. Reguleringer af udskudt skat føres med den del, der kan henvises til årets resultat, via resultatopgørelsen og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henvises til posteringer direkte i egenkapitalen. Resultatopgørelse og balance (side 45-47) Resultatopgørelsen indeholder linien Skat af årets resultat, som henviser til note 11, indeholder årets regulering af udskudt skat af årets resultat, samt effeckten af den ændrede skatteprocent. Balancen viser at selskabet har indregnet en hensat, udskudt skatteforpligtelse på mio.kr. 6,8, her henvises til note 20, samt et udskudt skatteaktiv på mio.kr. 274,1, ligeledes note 20. Noter Note 11 har en detaljeret visning af udskudt skat af årets resultat samt virkningen på udskudt skat af skattenedsættelsen. Note 20 specificerer, hvorledes den samlede forpligtelse netto er fremkommet på selskabets aktiver og forpligtelser samt reguleringer fra tidligere år. Den udskudte skat er dog Martin Boe Pedersen side 74 af 89 Udskudt skat

76 Kapitel 6. Hvad er praksis? opdelt i to beløb, idet der ikke er mulighed for modregning af alle aktiver og forpligtelser, som følge af forskellig jurisdiktion. Supplerende oplysninger Selskabet har blot oplyst i note 32, at: udskudte skatteaktiver er indregnet, når det er sandsynligt at de inden for en kortere tidsperiode vil reducere fremtidige skattebetalinger Novo Nordisk Novo Nordisk er en af Danmarks større virksomheder og endnu et de regnskaber, der er meget fokus omkring. Novo Nordisk har i 2005 aflagt deres årsrapport efter IFRS. Anvendt regnskabspraksis (side 62-66) Novo Nordisk indregner udskudt skat i sin årsrapport af midlertidige forskelle efter den balancerede gældsmetode. I resultatopgørelsen føres den del af årets regulering, der kan henvises til årets resultat, og med den del der kan henvises til balancen, direkte over egenkapitalen. Resultatopgørelse og balance (side 58-60) Resultatopgørelsen for Novo Nordisk indeholder årets regulering af udskudt skat sammen med virkningen af ændret skatteprocent på udskudt skat. I balancen er der præsenteret både et udskudt skatteaktiv og en hensat forpligtelse til udskudt skat. Noter Udskudt skat specificeres i noterne 12 og 23. Note 12 indeholder årets resultatførte ændring af udskudt skat, mens note 23 specificerer den samlede værdi af udskudt skat for koncernen. Note 23 viser, hvorledes den samlede udskudte skat er fordelt på enkeltposter, men også hvorledes fordelingen af aktivet og forpligtelsen er fremkommet. Supplerende oplysninger Selskabet har i note 23 på side 76 givet supplerende oplysninger om ikke indregnede udskudte skatter. Værdierne er ikke indregnet, fordi ledelsen ikke forventer, at de vil få indflydelse på selskabets fremtidige skattebetalinger. Martin Boe Pedersen side 75 af 89 Udskudt skat

77 Kapitel 6. Hvad er praksis? 6.3 Analyse af samtlige regnskaber Jeg vil i dette afsnit opstille en matrix for bedre at kunne sammenligne de i afsnit 6.2. beskrevne regnskaber. Matrixen skal vise hvilke selskaber, der indregner udskudt skat; fuldt ud, delvist eller slet ikke. Endvidere kan man af matrixen også se, hvorvidt denne forfatter mener, om selskaberne overholder Dansk regnskabsregulering. Martin Boe Pedersen side 76 af 89 Udskudt skat

78 Kapitel 6. Hvad er praksis? Beregnings grundlag Midlertidige forskelle? Indregner udskudt skat Balanceret gældsmetode Relevant beskrivelse i ledelsesberetningen Beskrivelse i anvendt regnskabspraksis Specifikation i noter supplerende oplysninger om udskudt skat Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Royal Unibrew x x x x x x Mols-linien x x x x x x Danisco x x x x x x Carlsberg x x x x x x egetæpper x x x x x x G. Falbe-Hansen x x x x x x Sanistål x x x x x x Tivoli x x x x x x TDC x x x x x x Vestas x x x x x x TrygVesta x x x x x x CPH x x x x x x GN Store Nord x x x x x x NKT x x x x x x Novo Nordisk x x x x x x Af matrixen ses, at 14 ud af de 15 udvalgte regnskaber beskriver i deres anvendte regnskabspraksis, at de beregner udskudt skat af midlertidige forskelle efter den balancerede gældsmetode og Martin Boe Pedersen side 77 af 89 Udskudt skat

79 Kapitel 6. Hvad er praksis? indregner udskudt skat fuldt ud i balancen, såfremt ledelsen forventer at selskabets fremtidige skattebetalinger vil blive højere eller lavere som følge af disse midlertidige forskelle. Præsentationen af den udskudte skat i hhv. resultatopgørelsen og balancen er for alle 15 regnskaber i fuld overensstemmelse med de danske regler. Størstedelen af de selskaber, der aflægger deres regnskab efter IFRS, præsenterer ikke deres nettoforpligtelse under gruppen hensættelser, idet denne gruppe ikke anvendes i IFRS. Posterne er i stedet flyttet ned sammen med den langfristede gæld. Udskudte skatteaktiver i. flg. IAS 12 skal præsenteres som langfristede aktiver, hvorfor de fleste af disse i de udvalgte regnskaber også er præsenteret som sådan. Præsentationen i noterne er ligeledes ganske ifølge reglerne. Samtlige regnskaber specificerer på hvilke poster, den udskudte skat stammer fra. Hvorledes den samlede forpligtelse er fremkommet, og hvilke reguleringer der er resultatført, og hvilke der er foretaget over egenkapitalen. Enkelte af selskaberne har dog valgt en præsentationsform, som lever op til formalia, men kan være svære at læse. 6.4 Del konklusion De udvalgte årsrapporter overholder, så godt som alle, de Danske regnskabsregler for udskudt skat. Selskaberne beregner og præsenterer alle den udskudte skat på en tilfredsstillende måde. Enkelte af årsrapporternes præsentation kunne gøres mere overskuelig, men generelt må man sige at praksis for beregningsmetoderne og præsentationen af udskudt skat er i fuld overensstemmelse med ikke bare Dansk regnskabsregulering, men også i overensstemmelse med de internationale regler. Dansk regnskabspraksis er måske endda længere fremme, hvad angår tilpasning til internationale regler, end den danske regnskabsregulering er. Mens dansk regnskabsregulering nærmer sig de internationale regler, og mens vore egne regnskabsvejledninger er på vej til at blive erstattet af de internationale, har praksis allerede taget skridtet. De danske årsrapporter bliver i højere grad aflagt efter de internationale regler end de danske Gælder primært virksomheder noteret på Københavns Fondsbørs Martin Boe Pedersen side 78 af 89 Udskudt skat

80 Kapitel 7. konklusion 7. Konklusion Udskudt skat er en difference mellem skattemæssige og regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Forskellen mellem værdierne er opstået som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder, afskrivningsregler og forskellige regler om matchning og periodiseringsprincipper. Udskudt skat er ikke en rigtig skat men kun en regnskabsmæssig post. De midlertidige forskelle vil over tid udlignes, og udskudt skat er derfor en slags periodisering af skat af årets resultat i selve regnskabet. Beregningen af udskudt skat er simpel og skal ske efter den balancerede gældsmetode. Beregningen tager som tidligere nævnt udgangspunk i balance værdierne. Netto forskellene mellem skattemæssige værdier og regnskabsmæssige værdier udgør beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget ganges med den aktuelle skatteprocent, hvorved årets udskudte skatteforpligtelse eller udskudte skatteaktivs værdi fremkommer. Forskellige skatteregler på lige så mange forskellige områder gør dog ikke opgørelsen af den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser nem. De regnskabsmæssige opgørelsesmetoder er relativt simple, men dertil kommer så vurderingen af intentionerne med f.eks. et aktiv. Er aktivet til varende eje og brug, eller er aktivet anskaffet som et led i spekulation. Det er altså ledelsens intention vedr. aktiverne der afgør om der skal beregnes udskudt skat af dem eller ej. Dansk Regnskabsregulering indeholder oplysninger, regler og vejledning i, hvorledes udskudt skat skal beregnes og præsenteres i danske virksomheders årsrapporter. De danske regler ligger meget tæt på de internationale regler. De nuværende regler siger, at selskaber i regnskabsklasserne B, C og D skal indregne udskudt skat i deres årsrapporter, indregning skal ske netto efter den balancerede gældsmetode. Udskudt skat fra udenlandske datterselskaber må dog ikke modregnes i den danske forpligtelse, hvilket betyder, at skulle der netto være i en forpligtelse i den Danske modervirksomhed, men et udskudt skatteaktiv i en udenlandsk dattervirksomhed, skal det udskudte skatteaktiv fra datteren præsenteres for sig selv, som et aktiv i balancen, mens forpligtelsen fra moderen skal præsenteres som et passiv. Martin Boe Pedersen side 79 af 89 Udskudt skat

81 Kapitel 7. konklusion Årsregnskabsloven af 2001 er en rammelov, hvorfor denne ikke præcist beskriver, hvorledes udskudt skat skal behandles og præsenteres i årsrapporten. Behandlingen af udskudt skat er derfor yderligere reguleret via Regnskabsvejledning 14. Mens ÅRL give mulighed for forskellige fortolkninger, giver RV 14 er temmelig præcis vejledning i hvorledes udskudt skat skal beregnes og præsenteres i årsrapporten. For virksomhederne og deres interessenter medfører vejledningerne, at udskudt skat bliver behandlet på en ensartet måde. Loven og vejledningen er formuleret bevidst efter at opnå denne ensartethed, men også for at øge det retvisende billede af virksomhederne. Efter en kort analyse af 15 udvalgte danske årsrapporter vil det være sikkert at antage, at dansk regnskabspraksis overholder reglerne i Dansk Regnskabsregulering. Store danske virksomheder har dog u høj grad valg, at aflægge deres årsrapporter efter IFRS. Dette betyder at præsentationen af den udskudte skat kan afvige lidt i forhold til de små og mellemstore danske virksomheder, som alene anvender Dansk Regnskabsregulering. Martin Boe Pedersen side 80 af 89 Udskudt skat

82 Anvendt litteratur. Litteraturliste Bøger: Årsrapporten, Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave af Aksel Runge Johansen, Jens Otto Damgaard, Henrik Steffensen udgivet af Forlaget Thomson A/S Supplement til Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave af Aksel Runge Johansen, Jens Otto Damgaard, Henrik Steffensen udgivet af Forlaget Thomson A/S Årsrapporten, - teori og regulering af Jens O. Elling udgivet af Gjellerup 2002 Regnskabshåndbogen 2003, 2004 og 2005 PriceWaterhouseCoopers Indkomstskatter KPMG Revisor håndbogen 2004, Regnskab udgivet af Forlaget Thomson A/S Dansk Regnskabspraksis 2000, en analyse af børsnoterede selskaber udgivet af KPMG FSR s Skattelove med noter 2005, under redaktion af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund Andersen udgivet af Forlaget Thomson Love og vejledninger - IAS, IFRS og ÅRL Københavns fondsbørs regler for børsnoterede selskaber Artikler: Førstegangsimplementering af IAS udkast til ny standard - Revision og Regnskabsvæsen november Af Claus Møller Nielsen, KPMG og Mikkel Bilyk Larsen, KPMG Gældsforpligtigelser i årsrapporten - Revision og Regnskabsvæsen juni Af Rasmus Friis Jørgensen, PricewaterhouseCoopers Martin Boe Pedersen side 81 af 89 Udskudt skat

83 Anvendt litteratur. Overblik over ændringer af årsregnskabsloven - Revision og Regnskabsvæsen marts Af Henrik Steffensen, PricewaterhouseCoopers Årsregnskabslovens klasse B i teori og praksis - INSPI nr Af Henrik Eeg Knudsen, PricewaterhouseCoopers Anden litteratur Hovedopgave i regnskabsvæsen, den regnskabsmæssige behandling af forpligtigelser med hovedvægten på hensættelser. Opgaveløser, Steen Pedersen Aalborg Universitet 2001 Martin Boe Pedersen side 82 af 89 Udskudt skat

84 Bilag. Bilag 1 - Opgørelse af udskudt skat over tid Nedenfor et eksempel på opgørelse af udskudt skat over tid: Regnskabsmæssig Skattemæssig Midlertidig Udskudt skat Årets forskydning værdi værdi forskel heraf - 28% i udskudt skat Primo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Ultimo år Afskrives regnskabsmæssig lineært over 10 år. Afskrives skattemæssigt med 25 % efter saldometoden. Martin Boe Pedersen side 83 af 89 Udskudt skat

85 Bilag. Bilag 2 Samme balancesum Der indregnes ikke udskudt skat Der indregnes udskudt skat Resultat før skat Resultat før skat Aktuel skat Aktuel skat Udskudt skat - Udskudt skat Årets resultat Årets resultat Der fordeles således: Der fordeles således: Overført til fri egenkapital Overført til fri egenkapital I alt I alt Egenkapital primo Egenkapital primo årets overført resultat årets overført resultat Egenkapital ultimo Egenkapital ultimo Hensættelser Hensættelser Passiver i alt Passiver i alt Martin Boe Pedersen side 84 af 89 Udskudt skat

86 Bilag. Bilag 3 forøget balancesum Der indregnes ikke udskudt skat Der indregnes udskudt skat Resultatopgørelse Resultat før skat Resultat før skat Aktuel skat Aktuel skat Udskudt skat 0 Udskudt skat Årets resultat Årets resultat Der fordeles således: Der fordeles således: Overført til fri egenkapital Overført til fri egenkapital I alt I alt Balance Aktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver Varelagre, i alt Varelagre, i alt Udskudt skat 0 Udskudt skat Tilgodehavender Tilgodehavender Passiver Egenkapital primo Egenkapital primo årets overført resultat årets overført resultat Egenkapital ultimo Egenkapital ultimo Hensættelser Hensættelser Gæld, i alt Gæld, i alt Passiver i alt Passiver i alt Martin Boe Pedersen side 85 af 89 Udskudt skat

87 Bilag. Bilag 4.1 Forudsætninger for eksemplet År 1 Midlertide forskelle primo Midlertide forskelle ultimo Årets ændring af midlertidige forskelle 500 AD 1. Opgørelse af udskudt skat, år 1 Årets ændring af udskudt skat som følge af skatteændring fra 30% til 28% Udskudt skat, ultimo år 1 - omregnet 1500 * 28% 420 Udskudt skat, ultimo år * 30% Årets ændring af udskudt skat Udskudt skat, ultimo år * 28 % 420 Udskudt skat, primo år * 30 % Note til "skat af årets resultat" Årets ændring af udskudt skat 90 Årets ændring af udskudt skat, som følge af ændret skatte procent Noten til "Hensættelse til udskudt skat" Udskudt skat, primo 300 Årets regulering af udksudt skat Martin Boe Pedersen side 86 af 89 Udskudt skat

88 Bilag. Bilag 4.2 Forudsætninger for eksemplet År 1 Midlertide forskelle primo Midlertide forskelle ultimo Årets ændring af midlertidige forskelle 500 AD 2. Opgørelse af udskudt skat, år 1 Årets ændring af udskudt skat som følge af skatteændring fra 30% til 28% Udskudt skat, primo år 1 - omregnet 1000 * 28% 280 Udskudt skat, primo år * 30% Årets ændring af udskudt skat Udskudt skat, ultimo år * 28 % 420 Udskudt skat, primo år * 30 % Note til "skat af årets resultat" Årets ændring af udskudt skat 100 Årets ændring af udskudt skat, som følge af ændret skatte procent Noten til "Hensættelse til udskudt skat" Udskudt skat, primo 300 Årets regulering af udksudt skat Martin Boe Pedersen side 87 af 89 Udskudt skat

89 Bilag. Bilag 5 Passiver Note ÅR 1 År 2 ÅR 3 ÅR 4 Egenkapital Virksomhedskapital Reserve for opskrivninger Overført resultat Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser 3 Hensættelser til udskudt skat Hensatte forpligtelser i alt Passiver i alt Materielle anlægsaktiver Kostpris 1. januar Tilgang Afgang Overførsler Kostpris 31. december Opskrivninger 1. januar Årets opskrivninger Tilbageførsel af tidligere års opskrivninger Opskrivninger 31. december Af- og nedskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Tilbageførsel af tidligere års af- og nedskrivninger Tilbageførsel af af- og nedskrivninger på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Martin Boe Pedersen side 88 af 89 Udskudt skat

90 Bilag. Fortsat 2. Reserve for opskrivninger Reserve for opskrivninger 1. januar Opløsning af tidligere års opskrivninger Årets opskrivning Udskudt skat reserve for opskr.. primo Ændring i udskudt skat opskr Martin Boe Pedersen side 89 af 89 Udskudt skat