Formandens klumme. 38. Årgang September 2008 nr. 3

Transkript

1 Formandens klumme 38. Årgang September 2008 nr. 3 Formand og Redaktør Mogens K. Hansen Sønder Allé 66, 5500 Middelfart Tlf strib@hansen.mail.dk Å Næstformand Christian Alnor Færøvej 5, 5500 Middelfart Tlf ca@middelfart-gym.dk Kassererer/Instruktørudvalg Hanne Laigaard Rødkjærsvej 12, 7000 Fredericia Tlf Kris.laigaard@mail.dk Husforvalter/bådpladser Kurt M. Hansen Randkløve Allé 92, st., 2770 Kastrup Tlf Ungdommen Tine Trane Drosselvej 17, 5500 Middelfart Tlf tinetrane@profibermail.dk Gert Møller Slugten 28, 5500 Middelfart Tlf gert.moller@middelfart.dk Havkajak René Eriksen Æblevænget 8, 5500 Middelfart Tlf. re-consult@mail.stofanet.dk 1 Så lykkedes det. Byggeriet af den nye bådhal er i gang. De næste 2 måneder, vil der være byggeaktiviteter. Nu vil de bukke Kurt har lavet til at lægge kajakker på komme rigtig i brug. Fra generalforsamlingen, hvor vi besluttede at bygge og indtil nu er der gået ca. 7 måneder. Det trak langt ud med at få tilbuddene hjem. Der gik tid med at få byggetilladelse. Og da den var i hus, indledtes forhandlinger om detaljer i byggeriet. Samtidigt er har vi søgt og fået Kommunegaranti for det lån vi skal optage. Det endte med at vi får det byggeri vi har ønsket. Og nu er vi i gang. Der vil blive mulighed for medbyg på dele af opførslen. Så gode medlemmers deltagelse hertil er meget velkommen. Og så er tidspunktet vel heller ikke så dårligt, nu når sæsonen går på hæld, og mængden af aktiviteterne mindskes. Det har været endnu et brag af en sæson. Instruktørerne har gennemført de nye sammensatte kurser med stor succes. De nye har megen ros til vores instruktører. Det er dejligt at se de mange nye på vandet og til de mere sociale aktiviteter på land. Også hos ungdommen er der stor aktivitet. Klubbens 3 ungdomsinstruktører er året igennem på banen. En stor og flot indsats.

2 Handicapløbene har været afviklet med stor deltagelse. På de hidtil 14 starter er der et gennemsnit på 24 deltagere. Flere gange har der været nær 30 til start. En enkelt gang var der 63 til den efterfølgende spisning. Det gav en forståelig panik i køkkenet, og et stærkt ønske om at man husker at forhåndstilmelde sig. Tak til alle aktive deltagere for det vigtige arbejde det er at sikre, at klubben også fungerer socialt. Trivsel og venskaber er vitale for en klub, at det er rart at komme, at alle føler sig velkomne, at alle får mulighed for følelsen af, at det er min klub. Ungdomsweekend 7&8 juni Det summede af aktivitet under ungdomsweekenden. Telte blev rejst, kager og brød blev bagt, mad skulle også fremstilles. Roning og instruktion blev der også tid til. Alt i alt, en vellykket weekend. 2

3 Grønlandstur Af Bent Bøgh Pedersen Torsdag den tidlig - meget tidlig - startede Kjeld og jeg på vor længe planlagte tur til Grønland. For mig et gensyn, men for Kjeld en ny oplevelse, som jeg håber han senere vil fortælle mere om ved et kommende onsdags arrangement i klubben. Vi startede i fin stil med et problem ved indcheckning, idet det viste sig at en af vore pensionist billetter var blevet opgraderet til Polarklasse = 1.ste klasse. Efter anvendelse af noget der åbenbart virkede, så blev vi begge opgraderet, så det var med champagne fra morgenstunden og så i øvrigt frie drinks undervejs, hvilket vi jo naturligvis ikke benyttede os af. Men benpladsen var fin. Vel modtaget i Nuuk hvor klokken var lokal tid. Vi startede med at se på det udstyr vi kunne låne eller leje og fredag besluttede vi at blive sejlet ind i fjorden med vore kajakker. Der var noget uroligt vejr, og da turen ind vil strække sig over mindst 2 dage, hvor flere km ville være uden muligheder for at gå i land, anså vi det for det sikreste. Vi lånte 2 fremragende kajakker Current Design Solstice i kevlarudgave, så det kunne ikke være bedre. Søndag benyttede vi os til at blive akklimatiserede og mandag var vi så klar til at ro den første tur i lokal området, som ligger i bunden af fjorden, ca. 110 km fra Nuuk. Bygden hedder Kapisillit og betyder "flere ørreder", og det var der, men herom senere. Vor første tur blev på 26 km og gik til en nedlagt rens- 3

4 dyrstation. Jeg overværede den sidste slagtning først i 90'erne (1900 altså) og genså nu ruinerne af slagteriet med et par boliger. Dog var der i området nu bygget en lejrskole for en af Nuuks institutioner. Vi stødte på et lille isbjerg på vej hjem og fik taget en klump med til vor aften whisky. Resten af ugen gik med større og mindre ture i området, samt nogen vandring, bl.a. til Isfjorden, samt en del fiskeri, dvs. Kjeld fiskede og jeg så på og gik rundt og hilste på mange gamle bekendte, som holdt ferie i området i gamle huse eller nybyggede hytter, som er et stort hit for Nuuk borgere. Vi var heldige med vejret, selv om vi fik nogle fjordvinde om eftermiddagen, som var svære at beregne, men hjem kom vi da hver dag inden solnedgang. Den gik ned ca. kl og stod i øvrigt op igen ved 04:00 tiden, så rigtigt mørket så det aldrig ud for os. Mandag den 21. var der regnvejr og første hviledag som vi benyttede til at gå en længere tur i fjeldet. Vi skulle afhentes tidlig tirsdag morgen med en mindre, men hurtig båd. Desværre blæste det så meget inde i fjorden at vi ikke fik kajakkerne med til Nuuk, så det viste sig desværre at vi ikke fik mere roet på turen. Vi fik således desværre kun roet ca. 140 km. Så resten af tiden legede vi turister, mest Kjeld, idet jeg fik besøgt gamle bekendte og genset gamle steder. Tirsdag den 22. var det så tid til at begynde hjemturen, idet vi havde besluttet at bruge 2 dage i Kangerlussuaq, hvor vi var blevet tilbudt til at bo hos Lene og Mogens' datter Yvonne og Søren. Vi blev blandt andet kørt ind til indlandsisen, som vi var ude på og vi gik en tur inde i landet, hvor vi prøvede at spotte moskusokser, hvilket ikke lykkedes, men vi så dog rensdyr. I øvrigt fik vi senere at vide at dagen efter var der moskus i området. En dejlig tur, som flere burde prøve, men jeg må straks sige at på de betingelser vi gjorde turen, så kan det nok ikke lade sig gøre. Grønland er et dyrt rejseland og kun fordi jeg groft benyttede mig af gamle bekendte og vennetjenester, kunne vi afvikle turen på rimelige vilkår. Oplevelsen kunne vi ønske at flere fik lov til at opleve. Det kan næsten ikke genfortælles, og selv billeder vi tog under turen kan ikke beskrive virkeligheden. Det skal være en totaloplevelse, med lys, luft og næsten ingen lyd. Vi lover jer, at I hører mere om turen. 4

5 Efterlysning! Et medlem af kajakklubben Strømmen, som passer på følgende signalement efterlyses: A. Det er med 99 % sandsynlighed en kvinde. B. Iflg. livsstilsekspert Christine Feldthaus teorier er personen over 40 år. C. Bærer blå metal briller med blå nakkeelastik under roning. D. Muligvis dopet eller lejlighedsvis bruger af astmamedicin. E. Personen har ikke været aktiv i sæson Har du forslag til personer som passer på signalement, kan du rette henvendelse til bestyrelsen via postkassen ved kontoret. Kære Strømmen Af Helle Budde Hvor er jeg glad for at have lært dig at kende. vores første bekendtskab var i efteråret, det var flygtigt og kortvarig men "appetitvækkende". Det måtte jeg bare have noget mere af. Her i april 2008 blev jeg så en "rigtig" del af din forsamling af dejlige mennesker i forskellig aldre. Lige fra allerførste dag har jeg følt mig godt tilpas i dit selskab, og er blevet utrolig godt modtaget af dine klubkammerater. Det er sjovt, nu at tænke på den første dag på vandet, med erfarne instruktører, der gav god individuel vejledning, også den usikkerhed maven var fyldt med. For lige så legende let det så ud for instruktørerne, ja lige så usikkert føltes det... og jeg tænkte "gad vide om jeg overhovedet kan lærer at mestre det". Det har været og er en fantastisk oplevelse at komme på vandet, ikke 2 dage er ens. Bare det i starten, at se hele landet, ja altså middelfart fra vandsiden, det ser bare helt anderledes ud, at opleve marsvin dukke frem en tidlig morgen i det spejlblanke vand, ja de dage har der altså også været og alle de sjove oplevelser med andre roere. Det er blevet til mange gode grin undervejs. Og kære strømmen så har du nogle sikkerheds foranstaltninger der gør, at jeg som nybegynder skal op til en række prøver for at må ro alene på vandet. Og det med svømmeprøve trak ud. vi ventede og ventede på at vandet skulle blive varmere. det gjorde for mig det, at jeg tænkte "så melder jeg mig da bare til "handicap" her kan jeg komme ud at ro. Jeg vidste ikke lige helt hvad jeg havde sagt ja til. Muligheden for at kunne ro de 5 km på nogenlunde samme tid som andre, ja samme tidspunkt på 5

6 dagen, den var bestemt til stede. Den store STORE udfordring var/er at dag og tidspunkt er givet på forhånd, hvilket jo betyder, at der ikke er taget højde for DMI`s vejrmelding og det har givet UDFORDRINGER af de store. For af en eller anden grund så har det da bare blæst hver eneste onsdag eller også føltes det bare sådan. Jeg var simpelthen ikke klar over, at der fandtes så mange forskellige bølger, skønt jeg har boet tæt på vandet de sidste 11 år, men det gør der altså. ej hellere at jeg havde et "konkurrence-gen" iboende der gjorde, at jeg hver eneste onsdag kæmpede med diverse bølger og samtidig ville ro hurtigere end sidste gang. Også under handicap har jeg hver eneste gang mødt opmuntrende og anerkendende tilråb, det har været utrolig fedt. når jeg roede og hørte "det går da godt Helle", så har jeg mange gange tænkt : nå men det går måske helt godt, så passer mine usikre mave fornemmelse bare ikke og det har da hjulpet godt på gennemførelsen af løbet, at tro på det de erfarne roere sagde var rigtigt!!! En anden ting jeg er blevet meget forundret over, er alle de hjælpsomme klubmedlemmer, der velvilligt har stillet op til at ro sammen med os nye. MANGE TAK FOR DET. Vi har ofte været meget heldige, at komme i klubben og "trække" en billet til Fænø rundt. Og det er altså stort at komme rundt der, når man er ny og skal følges med erfarne roere. Det har været meget lærerigt at blive guidet både på ro-stil, vandet, blæsten, strømmen, også alle de forskellige bølger, hvordan det skulle takles. Bølger. Det jeg kan sige om nogle af bølgerne er: at de jo i høj grad giver mulighed for at genopfriske kæntringsøvelserne, samt alt det der følger med i at ryge i vandet, som fx smagen af Lillebælt, at få tømt kajakken osv. Så selvom det er en helt fantastisk oplevelse, en lørdag morgen kl. 07 hvor vejret er stille, vandet bare er spejlblankt, at "trække" billetten til Fænø, møde marsvin der svømmer tæt på os, elverpigerne der danser på vandoverfladen, fiskehejren der sidder i træerne, fisk der springer lystigt hen over vandet, den nye luft, en sæl der nysgerrigt kigger på os, meget tæt på kajakken, som om den ville leget "borte-tit", svalerne der flyver til deres bo, den varme kaffe på træstubben og hyggeligt selskab. Så hurra for forskelligt vind, vand, vejr og Strømmen Mange hilsner en Begynder Tårnfalk 6

7 Dræbergoplen breder sig i de danske farvande Biologer opfordrer strandgæster, sejlere, amatørdykkere til at indberette fund af den uønskede ribbegople Der er behov for at følge dræbergoplens spredning og effekter i de danske farvande. Men der findes intet nationalt overvågningsprogram, som forsøger at følge udviklingen. I 2008 er dræbergoplen foreløbig rapporteret fra Saltum Strand, Skagen Strand, Kalø Vig, Middelfart Havn, Horsens Fjord, Ærøskøbing Havn, Kalundborg Fjord, Musholm i Storebælt og dele af Øresund. Dræbergoplen (Mnemiopsis leidyi) kan være svær at få øje på, når der er tale om små og spredte individer, men andre steder kan den optræde i meget synlige masseforekomster. Dræbergoplen er oval (i modsætning til de flade vandmænd) og måler typisk kun nogle få centimeter i længden. Den er helt ufarlig for mennesker. Mnemiopsisribbegoplen ('dræbergople' er et medienavn) stammer fra den amerikanske østkyst. I 1980'erne blev den indslæbt til Sortehavet med skibes ballastvand, hvor den bredte sig til det Kaspiske Hav og det Østlige Middelhav. I Sortehavet gjorde den så stor skade ved at æde fiskenes føde (dyreplankton) og fiskenes æg og larver, at dele af fiskeriet kollapsede. Nu er der grund til at være opmærksom på, at noget lignende kan ske i de danske farvande. Strandgæster, sejlere, amatørdykkere og andre opfordres indtrængende til at indberette fund af den uønskede ribbegople. Dansk Selskab for Marinbiologi støtter stærkt denne opfordring. Indberetning til: Lektor, dr. phil. Ole S. Tendal, Zoologisk Museum, SNM, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, DK-2100 København Ø modtager og registrere fund, helst på ostendal@snm.ku.dk. Ønskede oplysninger: Sted, dato, goplernes størrelse, skønnet antal gopler (sjælden, almindelig, talrig eller masseforekomst), observatør samt helst et eller flere digitalfotos (tjener som dokumentation for identifikation). Yderligere oplysninger: Professor, dr. scient. Hans Ulrik Riisgård: (her kan ses billeder af Mnemiopsis-ribbegoplen). Dræbergoplen Forskere fra Zoologisk Museum (Københavns Universitet) og Marinbiologisk Forskningscenter (Syddansk Univertsitet) opdagede i februar-marts 2007 at den invasive og uønskede ribbegople Mnemiopsis leidyi, 'dræbergoplen' nu findes i danske farvande. I løbet sommeren gennem- 7

8 førtes en kortlægning af dens udbredelse som en folkelig undersøgelse med støtte fra medierne. Arten, der kan udgøre en alvorlig økologisk trussel, viste sig at optræde overalt i vore havområder. Intet officielt overvågningsprogram har opdaget den, og alle miljømyndigheder har hidtil forholdt sig passive. Den invasive ribbegople Mnemiopsis, 'dræbergoplen' - en økologisk trussel i danske farvande Indvandring og indslæbning af fremmede dyre- og plantearter var et aktuelt emne på 14. Danske Havforskermøde på Syddansk Universitet i januar Det blev tilfældigt nævnt at ribbegoplen Mnemiopsis leidyi i 2006 var observeret ved den svenske vestkyst. Oplysningen foruroligede os, fordi man andre steder i verden har meget dårlige erfaringer med denne invasive art, som anses for at være en af de 100 værste, man kan få ind i sin fauna. Goplen er ufarlig for mennesker, men har alligevel fået det sensationsprægede navn 'dræbergoplen'. Den kan have alvorlige skadevirkninger på havets øvrige dyreliv, på lokale økosystemer og for fiskerierhvervene. Gennem vores faglige kontaktnet udsendte vi så en efterlysning af iagttagelser af Mnemiopsis. I løbet af foråret og forsommeren fik vi adskillige indberetninger, ligesom der kom mange spontane henvendelser fra almindelige mennesker på baggrund af TV og anden medieomtale. Det fik os til i slutningen af juli at udsende en pressemeddelelse for at skabe en bredere offentlig interesse for 'dræbergoplen'. Ganske mange aviser og tidsskrifter for amatørdykkere, sportsfiskere m.m. optog meddelelsen, og indtil nu har vi fået over 150 indberetninger fra fagkolleger, erhvervsfiskere, dykkere, bådejere, lystfiskere og badegæster. Vore egne undersøgelser og de mange indberetninger viser, at Mnemiopsis-ribbegoplen i 2007 forekommer overalt i vore farvande. Det generelle indtryk er, at goplen er mest talrig i Limfjorden og langs den jyske østkyst. Der er ret få angivelser fra åbne havområder, men det afspejler antagelig, at kun få personer har set efter dér. Masseforekomster er fortrinsvis rapporteret fra ret lukkede områder som bugter og fjorde. Et andet resultat af vores undersøgelse er, at vi fik indblik i goplens indvandringshistorie. Henvendelsen til kontaktnettet og pressemeddelelsen afstedkom nemlig oplysninger, som rakte tilbage i tiden. Et fotografi viser at Mnemiopsis forekom i Nissum Fjord allerede i Fra 2006 var der uidentificerede fund ved Helsingør, Sjællands nordkyst, Isefjorden og Limfjorden; det drejer sig dels om fotografier, dels om beretninger fra dykkere og erhvervsfiskere. De første skadevirkninger har vist sig. Erhvervsfiskere i Guldborgsund, 8

9 Limfjorden og Isefjorden fortæller om stærk tilbagegang i fiskeriet af ål, multer og rejer, fordi goplerne fylder garn og ruser. Dette har betydet en nedgang i årsindtægt for flere familier på kr. Der kan frygtes flere skadevirkninger. Goplerne finder deres føde i de frie vandmasser. De æder fiskeæg, larverne af mange bunddyr (f.eks. blåmuslinger) og de vandlopper mange fiskelarver lever af. Fjernelse af fiske- og skaldyrslarver i kombination med fortsat fiskeri kan afstedkomme store ændringer i lokale økosystemer. Man kan f.eks. frygte nedgang i visse torskebestande fordi torskens fritflydende æg bliver ædt; noget lignende er set andre steder. Situationen i udvalgte områder af Limfjorden følges nu af Marinbiologisk Forskningscenter (Syddansk Universitet) i Kerteminde i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing, Miljøcenter Aalborg og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) i Charlottenlund samt Zoologisk Museum (Københavns Universitet). Mnemiopsis' udbredelse og overvintring i vore farvande i øvrigt vil blive fulgt via kontaktnettet og personlige kontakter, der er opnået hen over sommeren med fiskere, dykkere og vinterbadere. Ovenstående er klippet fra Zoologisk museems hjemmeside: 9

10 Vendelboløbet Af Jette Bælum Vendelbo som man er, var det endelig tid til at komme op og få afprøvet det 22 km lange Vendelboløb. Det var meningen at Dorte Søndergård og jeg skulle ha været taget af sted sammen i K2, men da Dorte har nok at se til med ny lejlighed, så slog Pernille Svane til. Da jeg skal ro Tour De Gudenå med Pernille Svane i K2, så var det en god mulighed for at få testet formen til Gudenåen. Vi kørte fra klubben kl i regnvejr, men da vi kom til Nordjylland skinnede solen ;-) Vi nåede lige lidt af instruktionen i Aalborg kajakklub og det vi missede var de meget behjælpelige med at forklare især nu vi kom helt fra Strømmen i Middelfart. Da Vendelboløbet starter på Ryå ved Åbybro mejeri (helt nostalgisk, så er det den å jeg har brugt meget tid på i min barndom ;-) skal man selv kunne transportere kajakken dertil. Jeg allierede mig med mine forældre, som bor 5 km far startstedet. De kunne så overtage Pernilles bil og køre den til Aalborg kajak klub, hvor der var mål, var dog også henne at se os passere en bro. Vi startede som de sidste sammen med de andre K2 og herre kap klassen kl (der var 3 dame K2, 2 mix K2 og 1 herre K2). Da der ikke er meget plads til at komme på vandet og der var kø kultur, var vi de sidste på vandet. Så der blev ikke varmet op ren kold start ;-) Der er heller ikke plads nok til at alle i samme start kunne ligge ved siden af hinanden, lagde vi os lige bag ved mix K2érne. Vi kom rimelig fra start og fik kæmpet os op på en go hænger. Desværre efter ca. 5 km kunne vi ikke være med mere, da begge mix K2 lå og prøvede at trække fra hinanden og de lige har lidt flere kræfter end os. Dog lå vi godt foran herre K2én og begge dame K2. De første ca. 10 km var på Ryå, en fin å. Derefter kom vi ud på fjorden og så blev det hårdt og der skulle knokles. Det var rigtig lavvandet og meget tungt vand, derefter var der go modstrøm. Man ror nord om øen 10

11 Egense forbi lufthavnen og krydser over fjorden til Aalborg siden. Da vejret var fint, var der ikke meget vind heller (ellers helt utroligt i det nordjyske, hvor det ellers altid blæser en pelikan fra vest) så det var ingen problem at krydse fjorden. Det var rigtig flot at komme fra åen og ud på fjorden og se ind over Aalborg fra vandsiden. Vi ankom til mål efter 2 timer og så var vi også godt trætte. Det blev til en sikker sejr ;-) ca. 11 min foran nr. 2 og ca. 40 min foran nr. 3. Vi var ca. 5 min efter begge mix K2, hvilket vi er meget godt tilfredse med. Alt i alt en fin dag og et rigtig fint løb, som jeg gerne vil deltage i en anden gang og vil opfordre andre til også at deltage! Det er altid sjovt at komme ud at deltage i forskellige løb og se noget andet ro vand og se andre klubber. Det er også god træning inden Tour De Gudenå for dem der skal det. Men det er bestemt også for folk som bare vil gennemføre for hyggens skyld (det siger mange af tiderne en del om) og prøve at komme lidt uden for 5500 Middelfart. Der er også en klasse for havkajakker. Spættet sæl, er den mest forekommende i Danmark og siges at være set af også ædruelige medlemmer. 11

12 Thurø Rundt Af Jan Pieler Endelig oprandt dagen for årets Thurø Rundt med udgangspunkt fra Svendborg Kajakklub. 15 glade roere havde sat sig stævne til dette for Strømmens medlemmer så traditionsrige stævne. Et par af pigerne, Jette og Linda, var taget i forvejen og havde camperet ved Vindebyøre. Resten drog fra Middelfart med traileren fyldt med kajakker. Vejret artede sig og der var både sol, vind og lidt bølger men ingen regn, samt ikke at forglemme den stærke strøm som går gennem Svendborg Sund. Som førstegangsdeltager i løbet var det med nogen spænding at skulle prøve kræfter for alvor med en lidt længere distance end bare vort hjemlige handicap. Sidste år var jeg tilstede men med gips arm og kunne se på hvordan roerne sloges med specielt strømmen ved dæmningen ud af Skårupøre Sund og ved målstregen, begge steder med en kraftig medstrøm. Åh ja, jeg glemte lige Ærø færgens bovbølger, når den kom forbi mål området. At falde i vandet kort før mållinien kunne føre til, at man drev forbi målet ude af kajakken og derfor ikke fuldførte. At have knoklet 18 km og så falde i så tæt på, bare surt show. Nå tilbage til årets race. Havkajakkerne stak af som første hold kl og 2-kajakkkerne kl Derefter var 1-kajakkerne, uanset klasse, klar til samlet start, på Vindebysiden overfor kajaklubben. Når mere end 50 kajakker starter på en gang, giver det en masse brodsøer og sidebølger for de roere, som ligger midt i feltet eller bagved. Starteren lod starten gå lidt før kl. 1305, idet Ærø færgen kom truende nær bagfra, tak for det, så undgik vi færgens kæmpe bovbølger. Carsten S. og jeg startede ude på højre side ved kysten til Vindeby, og blev ubevidst presset ind mod kysten. Det betød at jeg måtte kæmpe for ikke at vælte i bølgerne og undgå at sejle ind i Carsten, der trak ind på lavt vand hvor en +50 tur roer blev berørt 2 gange, hvilket fik ham til at overfalde både Carsten og mig verbalt. Den for os ukendte konkurrent råbte og skreg, uforståeligt for han faldt jo ikke i. Sidste ord til ham fra mig var slap dog af, vi skal være her alle sammen Vi så ham ikke mere, for vi roede fra ham. Løbet er godt i gang og det ligeså Fyns Mesterskabet, så i min klasse +50 tur, var vi 3 fynboer, en fra Svendborg og Gert M og jeg fra Strømmen. Husforvalter Kurt var tilmeldt for sin klub Røse i samme klasse. Svendborg roeren stak af fra starten af, og det havde jeg regnet med, for hans tider fra tidligere løb var så gode, at han havde roet næsten lige 12

13 op med vores egen Mosse og det siger en del. Efter at have rundet campingpladsen ved Vindebyøre, stak alle kursen af mod Thurøsiden tværs over sejlrenden ned mod hotellet og bugten ind mod Kidholm. Sejt stykke med modstrøm og mange søer fra passerede både af mange størrelser, f. eks en stor laster med 2 slæbebåde kom lige imod os roere. Efter bugten gik det mod Eghavn, og denne strækning gav mulighed for at få trukket helt igennem. Jeg lå og trak med et par kapkajakker samt en +50 konkurrent i en Escape, og havde vel et gennemsnit på km i timen. Det gik pænt fremad, troede jeg, indtil jeg sammen med de nævnte roere, rundede ved Thurø Rev og satte kursen nord på langs Smørmosen og Østerskov. De fleste roere foran os, heriblandt tidligere nævnte Svendborg konkurrent, Per M og Kurt H. var trukket fra, og kunne kun anes langt ude mod nord. Tænderne blev bidt sammen, der blev suget kraftigt på Kamelpakken for at få energidrikken ind i munden og så satte jeg ind med at sejtrække sammen med +50 Escapen, gennem nogle gevaldige tværgående bølger, der kom ude fra Langelandssiden. Det stræk op til Skårupøre Sund tærede godt på kræfterne, og jeg kunne mærke at der var begyndt at komme smerter fra venstre hånds pegeog langfingers yderste led. Vabler??? Selv om der var rimeligt lavt vand i gennem mundingen til Skårupøre Sund, gik det at tage den korte rute, og senere finde ind i sejlruten, hvor den bedste medstrøm gik. Her forsøgte jeg så at ryste Escape roeren fra BKC af jeg havde i ærlighedens navn hængt på ham et stykke tid ud ved Smørmosen og de store tværbølger. Hvis ikke det lige var for en større speedbåd der absolut skulle race langs med ro ruten og derefter på tværs med store bølger som alle kajakroere i nærheden skulle slås med og holde balance, ja så var jeg trukket fra Escapen. Jeg var ved at stå af i de søer, men fik styr på coastlineren, og komme fremad igen. Escapen var stukket af, og først fremme ved Dæmningen og undersejlingen af landevejsbroen der, kom jeg op til ham igen. Strømmen ved Dæmningen var ikke så kraftig som sidste år, hvor en del roere væltede, derfor helskindet herigennem og nu tilbage i Svendborg Sund. Nu kunne målet så småt skimtes, hurtig forbi Christiansminde og videre mod Øerne ved campingpladsen og damperen Helges landgangsbro. Ved instruktionen før løbet var vi roere blevet advaret mod den stærke medstrøm, og om at holde ind mod kysten på Svendborg siden for ikke at blive grebet af strømmen og ført forbi udvendig på mållinien, hvilket 13

14 ville medføre ikke fuldført løb. Dette råd fulgte jeg, hvilket betød at jeg sagde farvel til BKC roeren her, og stak tværs over sundet og mod Svendborg siden. BKC roeren tog en mere spids vinkel mod målet, og det fik han held med set i forhold til min fart mod målet. Jeg skulle være blevet ved ham og gået forbi lige inden mål, da jeg følte at kræfterne var til den sidste spurt. Målet nået og ind til stranden ved Sejlklubben. Lidt rød i hovedet af at have roet i tiden 1 time og 48 min. Øm i venstre hånd, da der var et par vabler på et par fingre, og dog en fed oplevelse Efter køb af polet til varmt vand til badet, var det befriende at få det våde rotøj af og få soigneret sig. Der blev snakket højt og bredt om dagens hændelser, et af Strømmen hold i K2er havde badet før målstregen, hvilket havde bragt en del brede smil frem på tilskuerne til optrinnet. Derefter præmieoverrækkelse i Sejlklubbens lokaler. Det blev Svendborg roeren i +50 klassen, der løb med sejren. Efter en rigtig god dag med mange glade deltagere og godt socialt samvær, drog vi tilbage til Middelfart, hvor der blev pakket ud, tørret kajakker af, lagt på plads, og lige tid til en 3.de halvleg på terrassen ved klubhuset. Kære klubkammerater, de af jer der ikke har prøvet kræfter med dette Zen - og kunsten at surfe i kajak Af Charlotte Melin En personlig beretning fra Tina Blaabjerg og Charlotte Melins første trip på bølgerne ved havkajakroernes sommertræf i Nordjylland Jeg var ved at tude. Beherskede mig, imens jeg kravlede de sidste meter i land og op på stranden. Anden forsøg på at surfe på Vesterhavets bølger var endnu en gang endt - i bølgerne. På den indre båndsløjfe gentog en ynkelig og selvmedlidende stemme: Du duer ikke. Du duer ikke. Du duer ikke. Tina og jeg var taget med til Nørre Vorupør en lille kystby ved Vesterhavet - væk fra Limfjordens milde vande. På én af byens vejskilte stod der Hawblik det lille w lod forstå, at herude i det vilde vesten nøjes de ikke nøjes med at udtale hav med v.. Solen brændte fra en skyfri himmel. På stranden lå fiskekutterne trukket op på stranden og våndede sig efter morgnens fangst. Bølgerne slog larmende ind over spidsen af byens mole, alt imens vi andagtsfulde tog bestik af sceneriet. Hverken Tina eller jeg havde tidligere prøvet at surfe i kajak eller for den sags skyld bare roet i bølger af denne størrelse. Og det skulle snart vise sig, at det var ikke så legende let, som det så ud 14

15 for de seks andre rutinerede roere, vi havde slået følgeskab med. I første forsøg bristede min drøm om at ride af sted på brændingens hvide skumtoppe. Jeg synes ellers, at jeg havde fulgt instrukserne. Kilet mig ud gennem de meterhøje bølger, pligtigt løftet pagajen hver gang endnu en brænding truede med at slå mig ud af kurs. Men på den anden side af brændingen gik det galt. Jeg fik kun bugseret kajakken trekvart rundt før en bølge slog mig omkuld. Jeg hev overtrækket af og befriede mig fra kajakken før jeg indledte den lange og udmarvende svømmetur i den stærke understrøm ind mod land. Også i andet forsøg endte jeg med bunden i vejret. Hang et kort øjeblik med hovedet nedad og bandede i mit stille sind over, at jeg ikke kunne rulle op, før jeg rev mig fri af kajakken. Kræfterne var tappet og modet svundet ind til et absolut minimum, da jeg omsider kravlede op på stranden igen. Opmuntrende ord og skuldreklap hjalp ikke og selvtilliden forsvandt helt og aldeles, da jeg så Tina surfe ubesværet af sted med et smil krusende om læberne. Hun er fandeme en sej tøs, stod de imponerede veteraner og sagde i samstemmende kor omkring mig. Jeg følte mig pludselig overflødig. Havde mest af alt lyst til at forsvinde, sive som havvand ned i sandet og forsvinde i ét af Vesterhavets hestehuller. Men flokken vendte tilbage endnu mere opsat på at få mig ud i kajakken. Du skal prøve igen. Det her skal være en succesoplevelse. Jeg svarede undvigende. Orkede ikke at udstille mig som den totale fiasko, jeg jo allerede havde demonstreret, jeg var. En enkelt fornemmede min sindstilstand og lagde sin trøstede hånd på min skulder: Tal med Andy han er instruktør, lød det stille råd. Andy havde slænget sig i sandet lige så skødesløst som han for et kort øjeblik siden surfede på vandet. Han flyttede blikket fra den dåse Kippers, han netop havde knappet op, mødte mit bønfaldende blik for at give mig det, jeg følte var den sidste nadver. Læn dig ind i bølgen, messede han. Kort efter lod jeg mig skubbe ud på havet igen. Kom så, brølede en mandsstemme bag mig. Desillusioneret og med en følelse af afmagt roede jeg ud. Kunne slet ikke se den dybere mening med, at jeg befandt mig i en kajak. Sendte mine afslebne paneler derhjemme en kærlig tanke. Hvorfor stod jeg ikke bare og malede dem pæne og hvide under kontrollerede forhold. Nu var der imidlertid ikke længere nogen vej tilbage. Kun frem. Først på den anden side af brændingen kunne jeg vende kajakken rundt og lægge mig i venteposition. Og det var der, da jeg lå med fortvivlelsen i maven og ryggen til det brøl, bølgen udstødte, da den brækkede lige bagved mig, at det gik op for mig, at jeg ikke havde andet valg end at forsøge. Sendte Andys råd en sidste tanke før havet tog fat i kajakken. Jeg lagde pagajen på bølgen, lænede mig ind i de brusende vandmasser og trykkede af al 15

16 kraft. Med et blev jeg på det nærmeste løftet op. Svævede af sted på bølgens hvide top. Det boblede, brusede og kildrede. Føltes som at ride på uendeligheden. Forunderligt længe. Så let og ubesværet. Og så omsider - drejede jeg umærkeligt henover den udødende bølge. Pludseligt blev alt stille. Under mig vuggede havet sort og tyst. Jeg gjorde det! Jeg gjorde det!, råbte jeg triumferende til en roer, der helt uvidende havde været vidne til mit første surf. Da vi susede tilbage over Thys grønne bakkedrag til lejren ved Dovreodde boblede følelsen stadig i mig. Jeg var uovervindelig. Havde besejret bølgerne. Jeg var sat fri! Sådan udfyldes rokortet korrekt Af Tine Trane Når man tager en tur på vandet er det vigtigt at man udfylder rokortet korrekt. Du skal skrive: Dit fulde navn. Eget telefonnummer (nummer til person på land ved langture) Dato for den dag du tager ud og ror. Ved langture, ferie m.v. angives destination og dato for hjemkomst. Husk at skrive hvor du tager hen. For eksempel nord eller syd Du skal skrive i feltet NOTE, hvis du tager på langtur, weekendtur, med oplysning om hvor turen går hen. Rokortet hænges ved langture på 16

17 opslagstavlen. Der vil blive oprettet et nyt felt på rokortet: NR: Feltet skal bruges af de medlemmer som bruger klubbens både. Kajakkens nummer skrives i feltet, som en sikkerhed. For eksempel, hvis der ligger et dusin rokort på pulten, og man ikke er sikker på, at alle er i brug, kan man kigge på nummeret og derefter i bådhallen efter den pågældende kajak. Ved hjemkomsten anføres hvor langt man har roet i KM-feltet. Derefter anføres KM I Alt. Navn Tlf. nr Dato Tid Hvorhen Note Nr. Km Km i alt 8/ N / S K Dr. Steens brevkasse Kære Dr. Steen Jeg har efter lange overvejelser, fået modet til at stille et spørgsmål til din udmærkede brevkasse. Mit problem er at jeg er clairvoyant! Det skulle jo normalt ikke give problemer, men det ødelægger faktisk min livskvalitet. F. eks ved jeg altid hvad jeg får i jule- og fødselsdagsgave. Jeg ved altid hvad jeg skal have til aftensmad. Det er heller ikke sjovt at gå til bankospil da jeg på forhånd ved om jeg vinder eller ej. Når jeg ror en tur i min kajak ved jeg, inden jeg lægger fra broen, om jeg ser marsvin eller sæl på turen. ØV!! Jeg savner de små overraskelser i tilværelsen. Hvordan får jeg dem tilbage? Den ulykkelige. Svar: Kære den ulykkelige Dit problem er ikke at du er clairvoyant. Du er derimod groet fast i vanetænkning! Det du skal gøre er at give dig selv nogle udfordringer der er svære at forudsige resultatet af. Ting som selv en clairvoyant ikke har skyggen af chance for at forudse. Køb en gave til dig selv og læg den på natbordet. Læs så min seneste bogudgivelse Fodspark i farver inden du sover. Du vil blive så opslugt af den spændende bog, at du, når du vågner, vil have glemt alt om den indkøbte gave og blive overrasket 17

18 over at se den! Skulle det (mod forventning) ikke virke, så prøv at forudsige hvor mange folketingsmedlemmer det politiske parti Ny Alliance har ved årsskiftet Du kan også invitere Jan Callesen på en rotur i toerkajak og prøve at gætte hvilken side han kæntrer til. Der er mange muligheder. Tænk lidt kreativt. Held og lykke i fremtiden. Dr. Steen Kære Dr. Steen Jeg skriver til dig da jeg er løbet ind i et problem. Jeg har ellers altid haft en flot hud i ansigtet. Ingen bumser, ar eller lign. Men en pæn og glat hud. Sommeren igennem har jeg dog døjet med ringe under øjnene. Ringene er sorte og får mit ansigt til at minde om en Pandas. Jeg har ingen anelse om årsagen til misfarvningen. Jeg vil sætte pris på et godt råd da mine kolleger er begyndt at tage bambus med til mig, i frokostpausen. Hilsen Svenne Svar: Hej Svenne Du ved ikke hvorfor du har sorte ringe/rande under øjnene? Det ved jeg og det kan nemt kureres. Det kræver blot at du køber en flaske rense-benzin og får gjort gummimanchetterne rene på din kikkert. Ja, du er afsløret! Umådeholdent brug af kikkert i badesæsonen giver netop disse symptomer. Måske skulle du overveje en anden og mere sund hobby. Gamle gris! Dr. Steen Havkajakken & Friluftsliv Karetmagervej 19A 7000 Fredericia Tlf Havkajakken og friluftsliv har holdt flyttedag. Herover ses den ny adres- 18

19 se og hjemmeside adresse. Billede fra den ny butik På Sildenyts omslag vil det året ud være den gamle adresse der vises. Dette skyldes at trykkeriet ved årets start trykker omslaget for et år ad gangen. Dette er med til at gøre produktionen af Sildenyt billigere. Viberne raster på engene før trækket sydpå 19

20 Tillykke til Annemette og Martin med sønnen Nu går byggeriet af bådhallen i gang. René synes, at Ban er den fedeste kone i verden. Jette vil lære at ro havkajak så kan hun styre uden ror. Sprogligt: Europeanpaddlepashavkajak2egenfærdighedmeritansøgningskema. Onsdagsvejr: det blæser mindst 10 sekundmeter. Det varme vand er knapt om onsdagen... Ole N. skal dog vide at det er OK at skylle sæben af håret inden badet forlades. Steen er gået over til havkajak, den er der alligevel ikke noget ror på. Lene G. om Thurø rundt: Der var momenter af ufattelig skønhed, og der var bare så langt imellem momenterne. Strømmen er for alvor på den internationale scene: sidste år England, i år Grønland og Spanien Der er deadline for næste SildeNyt 18. maj