Skorstensfejer- MESTEREN INDE I BLADET. Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar Partikelforurening fra Brændeovne

Transkript

1 Skorstensfejer- MESTEREN Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 INDE I BLADET Partikelforurening fra Brændeovne Sikkerhed på arbejdspladsen En rigtig skorstensfejer Eschfoe Måling af oliefyr anno December årgang 4

2 SKORSTENSFEJER MESTEREN Ansv. redaktør: Keld Lützhøft Jensen, Rugvænget 16, 4100 Ringsted. Tlf: Fax: Redaktionelt stof: Sendes til Keld Jensen. Annoncer / adresseændring: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia.. Tlf: Fax: Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler af tales med den ansvarshavende redaktør. Tryk og repro: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, Snoghøj 7000 Fredericia Tlf: Fax: KHI@post3.tele.dk ISSN Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Oldermand: Theodor Kristensen, Berlingsbakke 18A, 2920 Charlottenlund, Tlf: Fax: Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors, Tlf: Fax: Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: Fax: Hovedkasserer: Orla Nielsen, Tingvej 5, 6070 Christiansfeld, Tlf: Fagteknisk udvalg: Formand: Benny Lassen, Vejlands Allé 45, 2300 Sundby. Tlf: Fax: Bisidder: Johan P. Nielsen, Hybenvej 5, 8850 Bjerringbro. Tlf:/Fax: Sekretær: Kim Laue Christensen, Odensevej 3, 5600 Fåborg. Tlf: Fax: Fagligt udvalg: Formand: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg, Tlf: Skorstensfejerfagets efteruddannelsesudvalg: Formand: Bjørn Fridthjof, Blik & Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre, Tlf: Fax: Næstformand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: Fax: Lærlingekontoret: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg. Tlf: Begravelseskassen: Ib Kirkegaard, Blåmejsevej 8, 8660 Skanderborg. Tlf: Laugets fane: "Palæet", Jomfrustien 6, 6270 Tønder. Tlf: Laugets hjælpefond: Formand: Knud Dahl, Bramdrupdamvej 5, 6000 Kolding. Tlf: Skorstensfejerskolen: EUC Syd Tønder, Plantagevej 35 a, 6270 Tønder. Tlf: Faglærer Finn Hansen, Tlf fh@eucsyd.dk - http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh. OR-sekretariatet: Postbox 141, 2630 Tåstrup. Tlf: Fra kl MTL Kalibrering: Fabriksvej 15, 6270 Tønder. Tlf: Feriepenge: Sydbank: Storegade 28, 6270 Tønder. Tlf: v/ Edith Johannesen. Træffes ikke onsdag. LEDER: Fyringssæson Keld L. Jensen Redaktør Det er blevet efterår og dermed fyringssæson. De stadigt stigende energipriser medfører en forsat stor aktivitet hvad angår opsætning af bl.a. brændeovne og træpillefyr. Gamle skorstene tages i brug, nye opsættes, ildsteder udskiftes. Denne aktivitet sætter i høj grad sit præg på skorstensfejerens arbejdsdag. Der er dagligt utallige forespørgsler fra husejere, der skal have råd og vejledning i opsætning af skorstene og ildsteder, og mange nye installationer skal godkendes. Man kan ikke undgå at mindes starten af halvfjerdserne, hvor oliekrisen resulterede i store forandringer på opvarmningsområdet. Skorstensfejeren som nøglefigur OR-ordningen har jubilæum. Vi kan se tilbage på 25 år med en ordning, der har været årsag til store energibesparelser. Skorstensfejeren har fra starten haft en nøglestilling i den ordning, der, foruden at give oliefyrsejere store besparelser, også er til gavn for samfundsøkonomien og miljøet. Det miljømæssige aspekt var ikke det, der havde første prioritet, da man i sin tid udtænkte OR-ordningen. Dengang var det energikrisen og olieprisernes himmelflugt, der primært satte gang i ordningen. Det miljømæssige er en sidegevinst, som vi i dag prioriterer højere end nogensinde. Skorstensfejeren i miljøets tjeneste En undersøgelse af forureningsniveauet for brændeovne, iværksat af Miljøstyrelsen, har afstedkommet en kampagne for bedre fyring med brænde. Undersøgelsen er langt fra afsluttet, og man har ikke noget klart overblik over, i hvilken grad brændefyring påvirker miljøet. I forbindelse med kampagnen skal skorstensfejeren dele fyringsvejledninger ud til brugere af brændeovne og -kedler. Endnu en opgave for skorstensfejeren i miljøets tjeneste. Husk lige at skrive. Det kan ind imellem være svært, at samle relevant stof til fagbladet. Bladets læsere er derfor mere end velkomne til at bidrage med store og små historier, der kan have interesse for faget. Billeder af ældre dato er lige så velkomne, men helst med tidsfastsættelse og meget gerne ledsaget af et par ord eller en lille Stof til næste fagblad bedes sendt til Keld Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Fax Inden 15. januar Skorstensfejermesteren 4/2004

3 Or-jubilæum OR-ordningen har som bekendt 25 års jubilæum i år. Nedenstående artikel blev bragt i fagbladet lige inden ordningens start. Som det kan læses af teksten, var starten præget af dramatik. Om ordningen kunne have fungeret bedre med et andet koncept er tvivlsomt. MÅLINGER PÅ OLIEFYRS- ANLÆG? Et meget stort antal af landets skorstensfejere har nu gennemført kursus i kontrolmåling på oliefyrsanlæg, enten på fagskolen i Tønder eller på Teknologisk Institut. Faget står derfor nu rustet til at gå ind i den hårdt tiltrængte rådgivningsvirksomhed overfor landets brugere af oliefyringsanlæg. Man kan ikke just sige, at myndighederne har behandlet faget hensynsfuldt. Den ene dag forlød det, at nu var målingerne hjemme. Vi kunne gå i gang med at måle med det samme. Næste dag blev der udsendt totalt stop for målingerne, og få dage senere forlød det, at der skulle måles, men at målinger foretaget af oliefyrsmontører skulle ligestilles med målinger udført af skorstensfejere. I skrivende stund ser det ud til, at ordningen kommer til at indebære, at kunderne enten skal have en serviceaftale med et oliefyrsfirma, der så skal foretage målingen, eller have foretaget målingen af skorstensfejeren. Får vi ikke andet ud af sagen, så opnår vi dog det, at landets udgifter til brændsel nu vil kunne nedsættes, fordi der fremover til blive holdt øje med, hvordan de enkelte anlæg kører. Selvfølgelig ville vi helst se, at denne kontrolordning blev varetaget af skorstensfejerfaget, men nationaløkonomisk er det skete dog i hvert tilfælde en fremgang. Den gennemførte uddannelse af skorstensfejerne er heller ikke spildt, idet vi som altid skal være den uafhængige instans, som folk kan henvende sig til i spørgsmål vedrørende fyringsproblemer. Denne rådgivningsvirksomhed har altid været, og vil fortsat være, et særdeles vigtigt virkefelt for faget. Gennem en stadig uddannelse skal skorstensfejeren dygtiggøre sig til sin fornemmeste opgave: At være den uvildige fyringsog varmetekniske rådgiver for landets brugere af opvarmningsanlæg. Med håbet om at kontrolmåleordningen må blive til gavn for landet og for faget ønskes alle læsere et godt nytår. Uanset hvad den endelige ordning bliver, må vi erkende, at skorstensfejerfaget har været med til at påpege nogle yderst uheldige forhold ved driften af landets oliefyr. Forhold der har bevirket, at vi har fyret for gråspurvene for et beløb imellem en halv og hel milliard kroner på årsbasis. - se annoncen på bladets bagside! Skorstensfejermesteren 4/2004 3

4 Skorstens- og ildstedsregistrering Af Keld. L. Jensen En skorstensfejers arbejdsseddel er et værktøj, der benyttes til mange ting. Det primære formål er vel nok at holde styr på, hvilke ejendomme der skal besøges, og hvilke skorstene og ildsteder der skal renses. Arbejdssedlen er desuden et redskab, der kan bruges i forbindelse med den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Her kan man notere specielle forhold i forbindelse med adgangsvejen til skorstenen, advarsler og vejledninger, som skorstensfejersvenden kan have gavn af. Det er nok generelt for arbejdssedler, at det på den enkelte ejendom fremgår, hvilken skorstensdimension der benyttes. Selv noterer jeg i kartoteket ved registrering af nye skorstene og ildsteder, skorstenstype og ildstedets art, type, navn og/eller nr. Det er således muligt at se, hvilke skorstene og ildsteder der er opsat på den enkelte ejendom. Denne registrering, der foregår i forbindelse med syn og udstedelse af en skorstens- og ildstedsanmeldelse føres i kartoteket under bemærkninger. Ved en forespørgsel vil det på den måde være muligt at hente disse oplysninger frem. Jeg har ikke tidligere anset det for nødvendigt, at det fremgår af arbejdssedlerne, nøjagtigt hvilken type brændeovn der er tale om. En historie - som vores kollega Erik Thomsen, Næstved beretter - taler imidlertid for, at dette også bør kunne læses på arbejdssedlerne. Historien er som følger: Erik Thomsen kontaktes af en kunde, der føler sig utryg, fordi hun mener, at væggen bag brændeovnen er uforholdsmæssig varm. Erik Thomsen kan i sit kartotek se, at der på den pågældende ejendom er installeret en (rund) "Scan 22", der må stå 10 cm fra en brændbar væg. Dette forklarer han kunden. "Men min ovn er ikke rund, den er firkantet", svarer kunden. Vores kollega kører derefter ud til kunden, hvor han kan konstatere, at den runde "Scan 22" er blevet udskiftet med en firkantet brændeovn, der ikke er DS-godkendt. Ejendommen er nemlig lige blevet solgt, og den tidligere ejer har været så glad for sin Scan-ovn, at han har taget den med sig. I stedet har har han sat en anden. Enden på sagen bliver, at sælgeren må levere sin dyrebare brændeovn tilbage, så installationen igen bliver lovlig. Af dette kan manlære, at sådanne udskiftninger i nogle tilfælde vil kunne ske uden at skorstensfejeren bemærker dette. I det konkrete tilfælde blev ulykken afværget på grund af en utryg kunde, og fordi der var styr på kartoteket. Det vil utvivlsomt være en hjælp for den, der skal udføre det brandpræventive tilsyn, at man kan se på arbejdssedlen, hvilken ovn der er opstillet på den enkelte ejendom. Tegning: Poul Breininge Allike-riste Afprøvet og omtalt i Dansk Gasteknisk Center s projektrapport, "Aftrækshætte og Fugleriste" NYHEDER! Rund & oval til glaseret rør Leveres i alle størrelser f. eks. 24x24, Ø15, oval 15x24 eller efter opgave. KROVEJ 5, NR. FARUP. DK-6760 RIBE TLF./FAX: MOBILTLF.: Skorstensfejermesteren 4/2004

5 Partikelforurening fra brændeovne Af Theodor Kristensen, oldermand I forbindelse med undersøgelsen af partikelforurening i Gundsømagle omtalt i sidste fagblad, blev der den 27. oktober afholdt et møde, hvor der blev redegjort for de målinger af partikelforurening fra brændeovne, der er udført i Gundsømagle. Der deltog repræsentanter fra ca. 30 kommuner, ligesom der var 6 skorstensfejere tilstede. Der blev redegjort for, hvordan målingerne var udført. SKORSTENS FEJER TØJ Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. Der var et indlæg om partiklernes skadevirkninger på mennesker. Der er udenlandske undersøgelser, der viser forøget sygdomshyppighed ved forøget partikelforurening. Der var et indlæg om mulighederne for filtrering af brændeovnsrøg også katalysatorer, blev drøftet. Ingen af de to muligheder har hidtil vist gode resultater. Også brændeovnsfabrikanterne var repræsenteret. Vi fik en indføring i de teknikker, der er taget i anvendelse for at forbedre forbrændingen og dermed reducere partikelforureningen. Min konklusion var: Der forekommer en målbar forurening fra brændeovne, hvorvidt der er grund til bekymring for menneskers helbred er uvist. Den samlede partikelforurening fra fyring er formentlig faldende. Vi har ikke hørt det sidste om brændeovnsforurening. Tegning: Poul Breininge Læserbreve og debatindlæg modtages med tak og sendes til redaktøren SKORSTENSFEJERFAGETS BE K LÆDN Ingrid Hansen Hanekær St. Heddinge TLF G in For yderligere oplysninger kontakt: Skorstensfejermesteren 4/ Hytteferie i Norge Skorstensfejerlaugets medlemmer har igen i år mulighed for at leje en idyllisk beliggende hytte i Norge. Al henvendelse vedrørende leje af hytten til: Helmuth Asmussen tlf

6 Brændeovne og godkendelser Af Theodor Kristensen, oldermand DS-godkendelser er nu udskiftet med en fælles europæisk godkendelse EN. Det betyder ikke væsentlige ændringer i forhold til det vi kender. Det er fortsat tilladt at reducere afstande fra lodrette røgrør til 225 mm, også til EN-godkendte ovne. Den nye europæiske godkendelse har, ligesom den danske, ikke nogen vurdering af, om ovnen kan betjenes fornuftigt. Vi har haft en udvikling hen imod at få meget store låger. Dette eller modstande, der reducerer røgtemperaturen, har betydet, at vejledningen om fyring i ovne med store låger eller stor modstand må være, at man lægger et bål tilrette, tænder det, og lukker lågen og først åbner igen, når der er gløder tilbage. Dersom man vil fyre på, når der er flammer, så får man røg i stuen. Har man en sådan ovn, og det er der rigtig mange der har, så får man en stue med sværtede lofter og vægge. Når lågen åbnes, er brændeovnen blevet en åben pejs. Trækken, der med lukket låge skal tvinge røgen gennem ovnens modstand, er ikke tilstede med åben låge. Opgaven for brændeovnsdesignere er at bygge en åben pejs, der når lågen lukkes ændres til en brændeovn med god forbrænding og lav røgtemperatur. Det kan gøres, og det bliver gjort, men i alt for mange tilfælde bliver resultatet røglugt i stuen og tilsværtede lofter og vægge. Brændeovnsfabrikanterne bør se på muligheder som at reducere modstanden i røgvejene, når lågen åbnes. Denne teknik er i forvejen kendt. Der kan også være tale om at indstille modstanden i røgvejene i forhold til skorstenens trækkraft. EFTER- LYSNING - Ældre og nyere billeder til brug i bladet. 6 Skorstensfejermesteren 4/2004

7 Sikkerhed på arbejdspladsen Af fhv. skorstensfejermester Erling Mogensen, Grenaa. Med jævne mellemrum opstår der diskussion om sikkerhed på arbejdspladsen, men den er ikke ny. Jeg er absolut tilhænger af størst mulig sikkerhed og har i min tid kæmpet meget for udbredelsen af tagtrin, men jeg hører til dem, som ikke mener montering af tagtrin og lign. Er en garanti for øget sikkerhed. Jeg er 74 år og taler derfor med en vis erfaring. I var jeg på mesterskole, som dengang foregik på Teknologisk Institut inde i Københavns centrum. Jeg var der i maj måned og der har vi en helligdag, som de ikke har i Sverige. Jeg er ikke så bibelstærk, men mener det var Kristi himmelfartsdag. Vi var en stykker, der besluttede at bruge fridagen til et besøg i Malmø og tog færgen. De fleste havde aldrig været i Sverige og som skorstensfejer ser man altid opad og vi var virkelig imponerede over den udbredte sikkerhed ved adgang til skorstene. Der var faste stiger på tagene og rækværk på toppen af fritstående skorstenspiber. Vi var enige om, at der var brug for ny lovgivning I Danmark, men en henvendelse til Retmedicinsk Institut viste, at der faktisk procentvis var flere tilfælde med nedstyrtning i Sverige end I Danmark og så faldt det til jorden. Der er 2 årsager. Danske skorstensfejere var nødt til at stole på sig selv og deres egen vurdering af forholdene og blev naturligvis skrappe til at bevæge sig på taget. Svenskerne derimod stolede på deres stiger og tagstiger og her var manglende vedligeholdelse årsag til ulykkerne. Ved montering af lejder på en skorsten har jeg altid krævet, at der skulle være mindst 3 fastgørelsespunkter og det skyldtes, at jeg har læst om en svensk skorstensfejer, som blev dræbt, fordi det øverste beslag bristede og jeg selv har været udsat for gennemtæring af de øverste beslag. Min erfaring, som både arbejdstager og arbejdsgiver, er flere skader på grund af fodbold end arbejde. En kontormand kan godt passe sit arbejde med benet i gips, men en skorstensfejer skal ikke skades ret meget, før han er sat ud af spillet. Jeg har mere end én gang sagt, at jeg ville ønske, at jeg kunne forbyde skorstensfejere at spille fodbold! Vi kan ikke forbyde skorstensfejere hverken at spille fodbold eller køre bil, men vi kan forsøge at få dem til at tænke sig om. Langt de fleste uheld skyldes, at man har for travlt og tænker Det går nok. Forleden var Thomas fra Grenaa nær kommet af med livet. Skorstenen er foret med Iso-kern, skalmuret med en 10 cm gasbetonblok og står på siden af baghuset. Thomas sætter stigen til og tager det sidste stykke op ad de indmurede stigetrin. Han står på toppen af skorstenen og fejer den. Han har travlt, men på vejen ned ad stigen fornemmer han en skygge over sig og springer ud i et træ. Han lander heldigt ved siden af et par store kloakdæksler og så kommer halvdelen af skorstensafdækningen væltende ned og rammer et par stigetrin. Thomas fejlede intet, men jeg tror ikke, han havde overlevet at blive ramt af den betonklods! Det er mig der i sin tid har godkendt skorstenen og jeg ved, man ikke bør godkende trin I en 10 cm gasbetonblok, så jeg kørte ud for at se den. Det viste sig imidlertid, at trinene sad, som de skulle. Der var, som det ofte ses hos selvbyggere, rigelig med cement ilecaen, så trinene sad urokkeligt fast, men afdækningen havde været revnet! Problemet var altså ikke manglende sikkerhed for skorstensfejeren men manglende vedligeholdelse. Hvem har ansvaret for det? Det har ejeren, men SKORSTENSFEJERENS SKILTELEVERANDØR betingelsen er, at skorstensfejeren har påtalt det. Hvem har så ansvaret? Er det ikke ham der fejede skorstenen sidste gang og burde have påtalt at afdækningen var revnet? Den defekte skorsten. Læserbreve og debatindlæg modtages med tak og sendes til redaktøren * Bildekorationer * Facadeløsninger * Indkørselsskilte DESIGN & * Reparationer skilte Produktion Elmevej 1 * 4780 Stege * Tlf Skorstensfejermesteren 4/20047

8 En rigtig skorstensfejer Af Jan Sørensen, København Endelig lykkedes det at finde beskrivelserne om en provinsskorstensfejers oplevelser omkring år I forbindelse med samarbejdet med Jørgen og Steffen Duus om udarbejdelsen af deres nyligt udkomne bog, " HÅNDVÆRK " da det var håndens værk, hvor jeg hjalp med afsnittet om skorstensfejerfaget, viste det sig, at de havde den manglende beskrivelse som er en del af : " HØJT PÅ STRÅ " I det gamle sogn. Vi lader aktøren selv fortælle: J.P.Hedegaard fortæller. Jeg er født 29. september 1891 i Lundskær, Tandrup sogn ved Horsens. Min fader, Laust Hedegaard, havde et husmandsbrug, som han efter nogle års forløb solgte, hvorefter vi flyttede til Horsens, hvor jeg fik min skolegang. Efter min konfirmation kom jeg i bagerlære, men det gik ikke godt, og jeg kom så i lære hos skorstensfejermester Jørgensen i Horsens. Læretiden var 4 år med fri station, et sæt pænt tøj hvert år, og desforuden arbejdstøjet. Vort arbejdsområde var Horsens by, og i omegnen herregårdene. I landsbyerne havde meget lidt skorstensfejning, det besørgede bønderne selv. Når vi skulle på "landarbejde", gik vi hjemmefra mandag morgen, iført vort sorte tøj, barbenede med tøfler på fødderne: Vi blev ude hele ugen, og vandrede så hjem lørdag aften. Arbejdstyrken, der gik ud på "landarbejde", var gerne en svend med en lærling eller to. På de store herregårde, Boller og Christianminde, havde vi arbejde en hel uge, der var først hovedbygningernes skorstene, og så skorstenene i de mange tilhørende ejendomme og huse, skovfogeds, røgteres og arbejdsmænds boliger. Om natten sov vi enten i høet, eller, i den kolde tid, i noget hø og halm i fodergangen foran køerne. Denne sove plads var ikke altid behagelig. Vi måtte finde os i at rotter og mus løb op over os: Det var mest ubehageligt når de med deres kolde fødder trådte os i ansigtet. Undertiden vågnede vi og lå på den bare cement. Køerne havde i nattens løb fortæret både høet og halmen. Det skete også, at en ko med næsen gav os et sådan stød i siden, at det smertede, og vi selvfølgelig blev lysvågne. Når vi arbejdede hjemme i Horsens, begyndte vi om morgenen kl 6. og sluttede kl 6 aften; men var der noget særlig, der skulle være færdigt, fortsatte vi noget længere. Hver aften vaskede vi os i et dertil indrettet rum i baggården til mesters hus. I vaskerummet var der en gruekedel, hvor fra vi kunne tage kogende vand til renselsesprocessen. I den varme sommertid måtte vi nøjes med at hente vand fra et kar i gården. Vi var meget utilfredse med vandet, der kun blev varmet af solen, men mester var meget sparsommelig, så det kunne ikke ændres. I den hårde vinter var vort vaskerum uhyggeligt, ikke for selve vaskningens skyld, men der skulle vort arbejdstøj hænge til næste dags morgen, og det var da frosset så stift, at det kunne stå ene. Det kom af den megen damp fra gruekedlen trængte ind i tøjet, og gjorde det fugtigt sammen med den fedtede sod. Det kolde, stivfrosne arbejdstøj skulle nok få os vågne, når vi om morgenen skulle iføre os en skjorte og underbukser, der kunne stå ene. Yderbeklædningen var af svær molskind. Læredrengene havde fuldt og helt deres hjem hos mester, og måtte også arbejde for ham om søndagen. Det første, jeg blev sat til om søndagen, var at pudse sko, og så svendenes arbejdsredskaber efterses og repareres, især hvis en kost var opslidt, måtte jeg lave en ny. Søndag eftermiddag samt alle ugens aftener måtte jeg for det meste passe børnene. Det var en særlig begunstigelse, hvis en lærling fik en søndag fri og fik søndagstøjet på, der altid var opbevaret hos mester. Tøjet måtte atter leveres til mester, så snart vi kom hjem, eller senest mandag morgen. Her slutter J.P Hedegaards beretning om hans læretid i Horsens. I næste nummer af fagbladet fortsætter vi beretningen fra hans svendetid. KELD JENSEN 50 ÅR Den 17. september blev dette blads redaktør Keld Jensen 50 år. Keld er yderligere sekretær i forretningsudvalget. Han er med disse opgaver en af dem, der løfter meget i det daglige arbejde i lauget. Dette at få samlet stof til et nyt blad 4 gange årligt er et arbejde, som kræver sin mand. Jeg selv kan se tilbage på 11 års samarbejde i forretningsudvalget med Keld om alle emner indenfor vort håndværk. Alt skriftligt arbejde "censureres" af Keld, det bliver det ikke dårligere af. Tak for de mange års samarbejde og kammeratskab. Takken skal også siges på vegne af alle laugets medlemmer og det øvrige forretningsudvalg. Tillykke med de 50 år. Theodor 8 Skorstensfejermesteren 4/2004

9 Min far og mig Det har ikke skortet på opfordringer til vore ældre kolleger om at bidrage til bladet med lidt historisk stof til glæde for nutidige og fremtidige kolleger. Vores pensionerede kollega Erling Mogensen, der, foruden i mange år at have været redaktør af dette blad, også har været viceoldermand og afdelingsformand for laugets vestre afd., har tidligere beskrevet sin svendeprøve i dette blad. Han har nu tilmed skrevet en bog, hvori livet som skorstensfejer gennem 80 år beskrives. Mugge har altid været god til at fortælle om "gamle dage", og de der kender ham, vil nærmest kunne høre ham fortælle, når de læser bogen. Skorstensfejerlauget har ment, at denne bog er et stykke historie, der er værd at "investere" i. Lauget har derfor besluttet at finansiere trykningen af bogen. Bogen udsendes til alle laugets mestre samt til skorstensfejersvende og lærlinge. (For svendes og lærlinges vedkommende udsendes bogen fra Blik- og Rørarbejderforbundet). Yderligere eksemplarer af bogen kan købes direkte hos Erling Mogensen Æblerosevej 11, 1. th Grenaa Denne historiske indsprøjning skal ikke afholde andre kolleger til at bibringe med artikler af historisk karakter. KJ Skorstensfejermesteren 4/2004 9

10 E schfoe 2004 Krakow Polen Af Keld Jensen Eshfoe i 50 år Den europæiske sammenslutning af skorstensfejermestre holder hvert år møde forskellige steder i Europa. Der afholdes på skift "Tekniske dage" og kongres. Sidste år afholdtes som bekendt Tekniske dage i Danmark, og i år blev der så afholdt kongres i Polen. Det er netop i år 50 år siden, at Eschfoe blev stiftet. Danmark har været med fra starten Der var i år deltagere fra Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Holland, Tyskland, Østrig, Schweiz, Norge, Sverige, Finland, USA og Danmark. Kuliltedødsfald Der blev fra polsk side gjort et stort nummer ud af mødet. Ved åbningen af mødet afholdtes pressekonference, hvor en polske minister også deltog. Der var et stort opbud af journalister, og 2 radiostationer og polsk TV sendte fra pressekonferencen. Skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn ligger i Polen ikke i faste rammer som hos os, og det kom frem, at man årligt har ca kuliltedødsfald, på grund af stoppede aftræk og dårlig eller ingen vedligeholdelse af ildsteder. Uddannelse Ved kongressen vælges den internationale præsident, og ikke uventet genvalgtes Hans-Günter Beyerstedt fra Tyskland. I Eschfoe arbejdes der bl.a. på at forbedre og harmonisere skorstensfejeruddannelsen i Europa. Det er en meget langsommelig proces, men det er af stor betydning, at vi får forbedret uddannelsen i mange af medlemslandene. Man kan generelt sige, at det er påkrævet i alle lande, bortset fra de nordiske og tysktalende lande. Ved disse møder er der desuden mulighed for at knytte kontakter, og ikke mindst at holde sig orienteret om, hvad der rører sig i de øvrige lande. Næste år står Finland for at arrangere Tekniske dage. Polske skorstensfejere - mon de alle har svendebrev? Oldermanden sætter sin signatur, nøje overvåget af Jørgen Keis. 10 Skorstensfejermesteren 4/2004

11 Jubilæum og fødselsdag eksisteret, skønnes det at ORordningen har sparet mere end 5 millioner kubikmeter olie i hele perioden, og med dagens priser svarer det til en besparelse på ca. 30 milliarder danske kroner. Og det er vel at mærke på en ordning, som er selvfinansierende og uden offentlige tilskud. energiformer end olie var i fokus. Fra 1994 til 1999 var Torben Hansen formand for OR, inden han i år 2001 blev ansat som daglig leder af ordningen. Reception den 7.december 2004 kl (indgang 3) På Teknologisk Institut, Gregersensvej 2630 Tåstrup OR-sekretariatets daglige leder Torben Richardt Hansen. OR-ordningen fejrer 25 års jubilæum og sekretariatsleder Torben Hansen fejrer samme dag sin 60 års fødselsdag. Det sker på Teknologisk Institut, den 7. december 2004 kl (indgang 3) OR ledes af sekretariatsleder Torben Hansen, der i en årrække, har været en markant personlighed i opvarmningsbranchen. Torben Hansen startede karrieren i Dansk Shell, hvor han gennem 2 perioder fra og fra var ansvarlig for den overordnede oliefyrsservice. Torben Hansen har desuden været salgschef i et af Shells datterselskaber, hvor også andre OR-ordningen har gennem 25 succesfulde været "paraplyorganisationen" for det årlige eftersyn af alle oliefyrede danske anlæg. Med repræsentanter for energistyrelse og brancheorganisationer er der opbygget et koncept, der sikrer at det årlige eftersyn af oliefyret udføres på en kompetent og betryggende måde. OR sørger for at oliefyrsmontørerne og skorstensfejerne har den nødvendige uddannelse, ligesom ordningen sikrer, at det anvendte måleudstyr er efterset og kalibreret. De nordiske lande har taget konceptet til sig, både Sverige og især Norge har haft stor hjælp af OR-sekretariatet til etablering af deres "EO"-ordning. Der har gennem årene været flere undersøgelser af energisbesparelsen ved det årlige servebesøg. Udover trygheden ved at have et årligt eftersyn af anlægget, viser undersøgelserne at der med et årligt eftersyn kan spares mellem 6-10% på varmeregningen. Gennem de 25 år, som ordningen har Skorstensfejermesteren 4/

12 FØDSELSDAGE: 50 år Skorstensfejermester Peter Liin I Galten fyldte den 22. Oktober 50 år. Peter kom I lære hos Jens Olesen I Skanderborg I 1971 lige efter lockouten, hvor faget skovlede lærlinge ind. I 1974 døde Jens Olesen og Peter fortsatte sin uddannelse hos undertegnede og ligeledes som svend I en årrække. Efter at have været syg og fra faget I en periode, begyndte Peter så hos John Lindquist I Sabro, hvor han var I 20 år indtil John gik på pension, hvor distiktet blev delt I 2, og Peter blev ansat I Galten og Hinnerup kommuner. Peters store interesse er jagt, og nu hvor han er blevet gårdejer skulle mulighederne være uanede. Peter har altid interesseret sig for sit fag, og han er trofast deltager ved fagets møder og sammenkomster. Dine kolleger I Århus amtsklub ønsker dig endnu engang tillykke. IB 50 år Den 1. September blev skorstensfejermester Kurt Christiansen, Bramming 50 år. Kurt blev den 1. Oktober 1991 ansat som mester I kommunerne der omfatter Ribe og Bramming. Inden Kurt blev mester var han ansat hos Albert Jensen, Esbjerg. Kurt deltager så vidt muligt altid I vore klubmøder. Der skal på amtsklubbens og egne vegne lyde et hjertelig tillykke. Arne Karlsen 12 Skorstensfejermesteren 4/ år Den 21/ kunne forhenværende skorstensfejermester Robert Madsen, Nykøbing Sj. fejre sin 75 års fødselsdag. Robert kom i lære hos Wessmann i Esbjerg og blev her udlært i 1947, hvorefter han blev ansat som svend hos Peter Dam i Grindsted. I 1949 gik turen østover, hvor Robert blev ansat hos Evald Frederiksen i Nykøbing Sj. Da Evald blev mester i Holbæk overtog Robert Nykøbing-distriktet fra den 1. marts I 1963 fik Robert sin første lærling, og en cykel mere skulle bruges, men indkøb af cykel skulle vente til politiet afholdt sin næste auktion, så i den mellemliggende tid måtte lærlingen sidde på styret hos svenden. Lidt jyde er man vel! Robert har udført et godt og solidt stykke arbejde. Han var og er stadig yderst vellidt i området. Respekteret for sin gode service og sit gode humør. Kendt viden om for sin helt specielle evne til at fortælle sjove historier. Flere af os husker hans 25 års jubilæum i 1987, hvor han efter de første 200 gæster, måtte bespise resten på den nærmeste kro. Da Robert valgte at lade sig pensionere i 1994 overtog sønnen Svend Åge Madsen distriktet. Et stort tillykke til Robert med de 75 år skal lyde fra os alle i Amtsklubben. Peter Olsen, Jyderup Skorstensfejersvend Henvendelse: SØGES til alsidigt arbejde Skorstensfejermester Bendt Olesen ApS Att. Bo Olesen Slotsbakken Gråsten Tlf Mobil år Den 11. august fyldte Peter Würtz 50 år. Peter afløste i 1996 Normann Nielsen i Skive-distriktet, hvor han har haft sit virke siden læretiden. Kollegaerne i amtsklubben ønsker hjerteligt tillykke, samt alt godt i fremtiden. Jens Chr. 25 års jubilæum Skorstensfejermester Søren Christensen, Dragør, kan den 1. januar 2005 fejre 25 års jubilæum. Søren kom i lære hos sin far Knud Christensen i Dragør den 1. januar 1967 og blev udlært 31. december Han arbejdede derefter som svend hos sin far i 10 år, indtil han blev mester i distriktet. Søren har altid været aktiv til amtsklubbens møder og arrangementer. Han møder op med godt humør hver gang. Søren kan også fejre sin 60 års fødselsdag den 15. januar I den anledning holder han reception kl på adressen SID, Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Dine kollegaer ønsker dig tillykke med dagene og alt godt fremover. Venligst Tonny Krantz

13 Skorstensfejersvend SØGES januar 2005 til varigt arbejde. OR-bevis og kørekort nødvendig. Skorstensfejermester Carl B. Jørgensen Nørregade Otterup Tlf Skorstensfejersvend SØGES Til fast arbejde I Helsinge OR-bevis og kørekort nødvendigt. Gode arbejdsforhold Skorstensfejermester Michael Bredgaard Møllebakken Helsinge Tlf eller Hvad giver man manden der har alt? Ny mestre: Michael Klein Rasmussen. er ny mester i Holstebro fra 1. januar Jørgen Jepsen Simonsen er den 1. januar 2005 ansat som skorstensfejermester i Hadsund efter Ivar Nielsen, som går på pension. Nye svende Årets sidste svendeprøve fandt sted i Tønder fra 10. til 12. november nye svende blev det denne gang til. Bagerste række fra venstre: Jeppe Wandahl Pedersen (Lars Jørgensen, Nexø), Christian Wolff (Per Kjær Jensen, Fredericia), Martin Brodersen Hansen (Jørn Brodersen Hansen, Egtved), Nicolai Schertiger Bergqvist (Lars Larsson, Frederiksværk), Torbjørn Riis Jensen (Bendt Olesen, Gråsten), Thomas Lupnaav Jakobsen (Viggo Hansen, Næstved) Kim Sitskov (Steffen Christensen, Assens), Per Gresell (Jens Hellmers, Aalborg), Nikolaj Grove (Sunds, Nibe), Esben Marius Larsen (Torben Hviid, Kerteminde), Daniel Sebastian Hansen (Martin Nielsen, Helsingør). Forreste række fra venstre: Kaj Evan Rasmussen (Bent H.Jensen, Holbæk), Jan- Michael Mortensen (Benny Juul Mortensen, Vejen). Skorstensfejerlauget ønsker tillykke. Hvad giver man manden der har alt? En speciel ring, ja-da læs her. Jeg var mestersvend på Christianshavn, Københavns 2. distrikt dengang, og fejede skorstene bl.a. på en guldsmedefabrik. Der var en 6 7 guldsmede, hvoraf én lavede fingerringe. Jeg spurgte ham om han ville lave en speciel ring til mig. Jeg forklarede hvad jeg havde tænkt mig og afleverede dagen efter en tegning. Nu har jeg nået en alder hvor det hele skrumper ind og ringen sidder ikke rigtigt. Mine 2 drenge er ikke skorstensfejere og er ikke interesseret i ringen, derfor vil jeg gerne sælge den til en fagmand. Ringen er af 14 karats guld 585 massivt guld og vejer godt 35 gram, ø- mål 21 mm. Pris kr ,00 Ring Med venlig hilsen Anker Hørlykke Hvis bladet udebliver. Skorstensfejermesteren sendes til alle fagets udøvere. Såfremt der er en kollega på værkstedet, der ikke modtager bladet, bedes man snarest rette henvendelse til redaktøren eller til KHI-Data for at få rettet fejlen. Skorstensfejermesteren 4/

14 KHI Data tilbyder Totalløsninger til skorstensfejermestre Systemet er specielt udarbejdet for skorstensfejermestre. Systemet kan på en let og overskuelig måde give oplysning og udkørsel af bl.a. Ejendomskartotek, arbejdssedler, girokort, restancelister, debitoroversigt, månedsopgørelser, statistikker o.m.a. Jan Sørensen, Valby. Finn Petersen, Frederiksberg C. Tom Høeg Andersen, Virum. Peter Heilesen, Bagsværd. Poul Arne Pedersen, Glostrup. Niels Jørn Zepernick, Herlev. Jimmy Mynster, Holte. Rene Tausø Bak, Greve Strand. Frank Kallehave, Hillerød. Børge Salling Nielsen, Veksø. Georg Gustavsen, Hørsholm. Jens Sørensen, Jægerspris. Lars Larsson, Frederiksværk. Per Pallesen, Græsted. Martin Nielsen, Helsingør. Morten Bjørklund, Fredensborg. Bredgård, Helsinge. Preben Heitmann, Helsingør. Søren Bryde, Jægerspris. Leif Nielsen, Roskilde. Ole Jeppesen, Roskilde. Keld Torstensen, Lille Skensved. Kim Sørensen, Køge. Jørn Hansen, Hvalsø. Ivan Johansen, Vallø. Svend Aage Madsen, Nykøbing Sj. Jørgen Gustavsen, Fårevejle. Peter Olsen, Jyderup. Bent H. Jensen, Holbæk. Kurt Christensen, Gørlev. Keld Jensen, Ringsted. Per Jentoft, Høng. Teddy W. Nielsen, Slagelse. Gert Skov Hansen, Sorø. Jens Brandt, Skælskør. Viggo Hansen, Næstved. Arne Pedersen, Vordingborg. Freddy Kræsing, Stege. M. & K. Murel, Nykøbing F. Bo Behrensen, Præstø. Henning Nørholm Nielsen, Nakskov Kjær I/S, Nørre Alslev. Paul Starzet, Sakskøbing. Peter Pedersen, Maribo. Lars Puurlund, Faxe Ole Christiansen, Rønne. Lars Henrik Jørgensen, Nexø. Martin Holm Andersen, Årslev. Torben Hviid, Kerteminde. Carl Bendt Jørgensen, Otterup. Niels Christiansen, Vissenbjerg. Steffen Christensen, Assens. Jacob Lund, Broby. Ole Lautrup, Stenstrup. Lars Michelsen, Nyborg. Peder Pedersen, Marstal. Peter Hansen, Rudkøbing. Steffen Norgreen, Svendborg. Kim Laue Christensen, Faaborg. H. Asmussen, Åbenrå. Finn Nielsen, Haderslev. Orla Nielsen, Christiansfeld. Svend Jensen, Rødding. Arne Jørgensen, Skærbæk. Karl Otto Pilgaard, Tønder. Bendt Olesen, Gråsten. Bent Kurth, Toftlund. Arne Karlsen, Oksbøl. John Clemmesen, Nordborg. Anders Timmerby, Grindsted. Bjarne Pedersen, Esbjerg Ø. Benny Mortensen, Vejen. Kurt Christiansen, Bramming. Erling Hundebøl, Vamdrup. Referenceliste Kurt Bauer, Kolding. Jørn Hansen, Egtved. Palle Krag, Vejle. Erik Christiansen, Give/Nr. Snede. Per Kjær Jensen, Fredericia. Egon Sørensen, Juelsminde. Finn Jensen, Horsens. Chr. Høgild Pedersen, Uldum. Ole Kristensen, Ringkøbing. Vagn Blæsbjerg, Lemvig. Struer/Vinderup Skorstensfejerfirma I/S. Henry Lindstøm, Herning. Hugo Stjernholm, Sørvad. Keld Pletbjerg, Videbæk. Vagn Andersen, Spentrup. Søren Thomsen, Langå. Erik Eskildsen, Randers. Lars Knudsen, Randers. Knud Erik Christensen, Trustrup. Claus Hansen, Grenaa. Frank Sørensen, Ebeltoft. Poul-Otto Eriksen, Lystrup. Peter Liin, Galten. Jens Peter Sally Pedersen, Sabro. Ole E. Asmussen, Hadsten. Kurt Pedersen, Odder. René Dahl Nielsen, Hammel. Harry Wessby, Silkeborg. Ønsker du yderligere oplysninger om skorstensfejersystemet, så ring til: KHI DATA ApS Gl. Færgevej 3, Snoghøj Fredericia Tlf Fax Ib Kirkegaard, Skanderborg. Jan Kristensen, Samsø. Claus Christensen, Hadsten. Karl Johan & Torben Johansen, Roslev. Peter Würtz, Skive. Tommy Christensen, Viborg. Johan P. Nielsen, Bjerringbro. Helge Christiansen, Aars. Jens Chr. Sø, Nykøbing M. Haagen B. Sørensen, Nykøbing M. Bøggild Thing, Hurup Thy. Hans Gade, Thisted. Ivar Nielsen, Hadsund. Kai Møller Hansen, Skørping. Søren Askgaard, Hobro. Sunds I/S, Nibe. Jens Hellmers, Ålborg. Allan Østergaard, Ålborg. Ricki Brønnum, Hals. Kurt Sørensen, Åbybro. John Lillelund, Ålbæk. Walther Hansen, Frederikshavn. Orla Hansen, Sæby. Lars Li Nielsen, Læsø. Harding K. Christensen, Dronninglund. Carøe Årestrup, Pandrup. Vort primære arbejdsområde omfatter personlig EDB-rådgivning og EDB-totalløsninger hos skorstensfejermestre i Danmark. 14 Skorstensfejermesteren 4/2004

15 Fra øverst til... Gennemført arbejde Vejlegårdsvej Vallensbæk tlf Fax nederst! Køb professionelt renseudstyr hos SKORSTENSFEJERVÆRKTØJ Jens Arne Frandsen. Moltkesallé 24. DK.6840 Oksbøl Tlf.: Oksbøl Skorstensfejermesteren 4/200415