Skorstensfejer- MESTEREN INDE I BLADET. Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar Image. Fagteori for lærlinge

Transkript

1 Skorstensfejer- MESTEREN Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 INDE I BLADET Image Fagteori for lærlinge Fastbrændselskedler til lukket ekspansion Skorstensfejerne i Kolding 12 November årgang 4

2 SKORSTENSFEJER MESTEREN Ansv. redaktør: Keld Lützhøft Jensen, Rugvænget 16, 4100 Ringsted. Tlf: Fax: Redaktionelt stof: Sendes til Keld Jensen. Annoncer / adresseændring: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia.. Tlf: Fax: Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler af tales med den ansvarshavende redaktør. Tryk og repro: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, Snoghøj 7000 Fredericia Tlf: Fax: KHI@post3.tele.dk ISSN Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Oldermand: Theodor Kristensen, Berlingsbakke 18A, 2920 Charlottenlund, Tlf: Fax: Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors, Tlf: Fax: Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: Fax: Hovedkasserer: Palle Krag, Venusvej 36, 7100 Vejle, Tlf: Fax: Fagteknisk udvalg: Formand: Benny Lassen, Vejlands Allé 45, 2300 Sundby. Tlf: Fax: Bisidder: Johan P. Nielsen, Hybenvej 5, 8850 Bjerringbro. Tlf:/Fax: Sekretær: Kim Laue Christensen, Odensevej 3, 5600 Fåborg. Tlf: Fax: Fagligt udvalg: Formand: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg, Tlf: Skorstensfejerfagets efteruddannelsesudvalg: Formand: Bjørn Fridthjof, Blik & Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre, Tlf: Fax: Næstformand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: Fax: Lærlingekontoret: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg. Tlf: Begravelseskassen: Ib Kirkegaard, Blåmejsevej 8, 8660 Skanderborg. Tlf: Laugets fane: "Palæet", Jomfrustien 6, 6270 Tønder. Tlf: Laugets hjælpefond: Formand: Knud Dahl, Bramdrupdamvej 5, 6000 Kolding. Tlf: Skorstensfejerskolen: EUC Syd Tønder, Plantagevej 35 a, 6270 Tønder. Tlf: Faglærer Finn Hansen, Tlf fh@eucsyd.dk - http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh. OR-sekretariatet: Postbox 141, 2630 Tåstrup. Tlf: Fra kl MTL Kalibrering: Fabriksvej 15, 6270 Tønder. Tlf: Feriepenge: Sydbank: Storegade 28, 6270 Tønder. Tlf: v/ Christel Jensen. Træffes kl LEDER: Image Keld Lützhøft Jensen Redaktør Værn om renomméet Det at have et godt ry betyder for de fleste mennesker meget. At et fag har et godt omdømme er også uhyre vigtigt. For et fag som skorstensfejerfaget, hvor der dagligt er megen personlig kontakt med kunder og andre, er det ikke mindre vigtigt, at anseelseen er i orden. At opbygge et godt image er almindeligvis en lang proces, hvorimod et dårligt image kan opnås på ganske kort tid. Da jeg for nogen tid gik og funderede over, hvad denne leder skulle omhandle, havde jeg ingen anelse om, hvilken drejning emnet ville tage. Når temaet er skorstensfejerens omdømme, kan en omtale af den ugerning, der i sommer kostede en lille pige livet, næppe udelades. Landets aviser har brugt megen spalteplads på hændelsen. Forbrydelsen, der blev begået af en nyudlært, der er gået i lære som voksen, er forfærdelig og grotesk. Man kan dog næppe forestille sig, at skorstensfejerfagets omdømme, på længere sigt, vil blive belastet af dette. At en syg person "sniger" sig ind i et fags rækker, vil ingen helt kunne gardere sig mod. Straffeattest Den ulykkelige hændelse kunne ikke have været forhindret, ved en kontrol af misdæderens straffeattest. Han var øjensynlig ikke tidligere dømt for nogen lovovertrædelse. Misgerningen har alligevel medført, at laugets ledelse har besluttet, at forevisning af straffeattest, ved ansættelse af skorstensfejerlærlinge, i fremtiden bliver obligatorisk. Denne procedure bliver integreret i fagets kvalitetssikringsordning. Ved at indføre obligatorisk straffeattest sender vi et signal om, at vi gør en ekstra indsats for at sikre, at fagets udøvere har en pletfri baggrund. En forbrydelse, som den indtrufne, er dog af en så uhyrlig karakter, at der ikke er sandsynlighed for, at skorstensfejerfaget igen vil blive berørt af noget lignende. Forsidebilledet er tegnet af: Poul Breininge. Kundepleje Normalt er skorstensfejerens hverdag heldigvis relativ udramatisk. Forholdet til vore kunder er langt overvejende godt. Meget ændrer sig dog med tiden, og den tid, hvor kunderne bare lader sig diktere, er ovre. Det er vigtigt, at vi ikke "dunker kunderne i hovedet" med regler og paragraffer, men i stedet tager en fornuftig dialog med dem. Når man giver sig tid til at forklare kunden nødvendigheden af vore "forlangender", vil disse med større sandsynlighed blive modtaget positivt Det er nu snart 10 år siden at bekendtgørelsen for skorstensfejning blev ændret, og den forløbne periode har vist, at ordningen fungerer hensigtsmæssigt. Vi må imidlertid ikke glemme, at nøgleordene også i fremtiden er imødekommenhed og service. Vi må tilstræbe, at et besøg af skorstensfejeren også i al fremtid vil stå som en positiv oplevelse for kunden. Stof til næste fagblad bedes sendt til: Keld Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Fax skorstensfejeren@sol.dk inden 15. dec. 2003

3 Fagteori for lærlinge Af Theodor Kristensen mange år, hvor den ikke har været aktiveret. Fondens midler skulle bruges til støtte af faglig udvikling. Fonden råder over ca. kr I 1963 udgav skorstensfejerlauget en lille bog "Fagteori for skorstensfejerlærlinge". Bogen var skrevet af den daværende oldermand Johannes Thykjær Flyndersøe. Bogen blev anvendt på vores lærlingeskole. Det var dengang skorstensfejermestre, som underviste. Henning Pedersen som var skorstensfejermester og som underviste på fagskolen - var den første, der anvendte bogen. Den blev brugt i ca. 10 år fra den udkom i Henning Pedersen døde for 2 år siden. Jeg selv blev udlært i 1962 og bogen blev derfor endnu ikke anvendt. Men vi blev undervist af Henning Pedersen, og bogen har dengang været så færdig, at indholdet kunne anvendes. ikke har noget tilsvarende. I de mange år der er gået siden denne bog blev kasseret, er undervisningen blev givet ved hjælp af løse sider i ringbind. Jeg ved ikke hvorfor, men den blev kasseret længe før, den var blevet uaktuel. Som det er nu, har svenden et ringbind, han kan bladre i, når der skal forskes i et fagligt problem. Han har flere ringbind, men ingen indholdsfortegnelse, han ved ikke om hans samling af løsblade er komplet. Efter at have gennembladret måske 3 ringbind, uden at finde det, han søger, så opgiver han. I mange tilfælde begynder han slet ikke søgningen, idet det er for kompliceret. Thykjær Flyndersøe s bog behandler samlet den skorstensfaglige teori. Bogen er et særdeles godt stykke arbejde, og man fyldes af respekt for manden, der skrev den. Indtægterne fra salget af Thykjær Flyndersøe s bog gik til en af ham stiftet fond. Denne fond har i mange år været glemt. Den dukkede imidlertid op igen i Henning Pedersens s bo. Henning Pedersen administrerede fonden i Når man sidder og læser det efterladte materiale igennem, bliver man lidt flov over, at vi Thykjær Flyndersøe s efterfølgere ikke har formået at sikre dette fremragende arbejde, som han med bogen startede. Denne bog burde have været genudgivet, opdateret og brugt i undervisningen. Vi er mange, som har talt om det, men ingen har gjort noget ved det. Der mangler en bog, der samlet gør rede for skorstensfejerfagets teoretiske emner i et sprog, der forstås af en skorstensfejer. En sådan bog kan selvfølgelig kun skrives af en skorstensfejer, og det er betydeligt nemmere i vore dage at lave et sådant stykke arbejde, fordi vi har fået moderne tekstbehandling, og fordi vi kan anvende Thykjær Flyndersøe s bog som grundlag. Jeg vil med denne artikel forpligtige mig til, at få denne bog skrevet. Jeg vil formentlig benytte mig af en del andre kollegers hjælp. De kan hermed forvente, at få hjemmearbejde omkring emner, som måtte egne sig for netop deres særlige viden. Der kan også her blive tale om aktivering af pensionister. De har erfaring og måske også tiden til at hjælpe med dette arbejde. Jeg har gennem årene ofte bladret i denne bog og har ærgret mig over, at vi - se annoncen på bladets bagside! Skorstensfejermesteren 4/2003 3

4 s Gulvplader under brændeovne Af Keld Lützhøft Jensen Der er i de senere år kommet en del brændeovne på markedet, hvor der nederst på ovnen er indbygget en bundplade. Der har hersket tvivl om, hvorvidt et brændbart gulv - under en sådan ovn - tillige skal forsynes med en ubrændbar plade. Fagteknisk udvalg udtaler i den forbindelse: Hvis en brændeovn er konstrueret med fast bund i niveau med gulvet, behøver gulvpladen ikke at gå ind under ovnen, men kan blot lægges fast på gulvet foran og helt tæt til ovnen. Der er umiddelbart heller intet formål med at forsyne gulvet under ovnen med en ekstra plade. Reglerne i bygningsreglementerne må derfor anses for opfyldt, såfremt der (fast)monteres en ubrændbar plade mindst 30 cm frem foran ildstedet og 15 cm til hver side målt fra ovnens åbning. DANTRIN - det sikre tagtrin DE-flex tagtrin Endelig et sikkert ståsted SKORSTENS FEJER TØJ Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. SKORSTENSFEJERFAGETS Bøjlerne kan også anvendes til opsætning af gangbro mellem flere skorstene på samme bygning, udførsel som trinflade. Let at montere. Kan justeres til taghældninger fra 15 til 55 gr. Afprøvet på statsprøveanstalten "DANTEST" med indtil 500 kg tryk, uden at blive skadet. Leveres varmtgalvaniseret. PODIE Let at montere. Kan justeres fra 15 til 55 gr. Leveres varmtgalvaniseret. En sikker investering. Ny model - hurtigere at samle BE K LÆDN G in En sikker investering For yderligere oplysninger kontakt: Ingrid Hansen Hanekær St. Heddinge TLF Fast udstilling på Byggecentrum i Middelfart. DANTRIN - DANSK-SNESIKRING Smidstrup Gilleleje Telefon / Telefax Tagtrinet, der passer til alle tage. Anviser nærmeste forhandler 4 Skorstensfejermesteren 4/2003

5 Kongres 2003 Af Keld Lützhøft Jensen. Borgmester Henning G. Jensen byder velkommen til Ålborg. Efter at Tønder i mange år har været fast lokalitet, når der skulle afholdes kongres, blev det for nogle år siden besluttet, at kongressen skulle afholdes skiftende steder i landet. Det giver variation, og selv om Tønder og Sønderjylland absolut ikke er det ringeste område at besøge, er det er godt at komme rundt i landet. Vi har her mulighed for at gøre opmærksom på, at skorstensfejerfaget er et seriøst håndværk med både fremtid og stolte traditioner. Da vi efter sidste kongres forlod Odense, begyndte festudvalget allerede på det tidspunkt at undersøge, hvor det var muligt at afholde den næste kongres. Valget faldt denne gang på Ålborg. Ved denne kongres deltog ca. 130 medlemmer. Et rimeligt pænt fremmøde, som selvfølgelig gerne måtte have været større. Jan Sørensen blev valgt til dirigent og styrede mødet med vanlig sikker hånd. akklamation. Ny hovedkasserer Palle Krag har valgt at stoppe som hovedkasserer. Hovedkassereren udpeges i henhold til laugets love af forretningsudvalget for en kongresperiode. Palle overtog hvervet i 1986 efter Jens Eriksens død, og har således forvaltet laugets midler i 17 år, og det med stor dygtighed. Som Palles afløser er valgt Orla F. Nielsen. Orla får noget at leve op til, men vi der kender Orla ved, at når han påtager sig en opgave, tager han den seriøst. Og så er han jo jyde, de jyder kan noget med penge.. Palle har dog ikke helt sluppet tøjlerne. Der bliver en overgangsperiode, hvor Palle og Orla samarbejder om opgaven. Der var ikke indsendt forslag til kongressen, og dirigenten kunne til slut med rette takke for god ro og orden. Denne kongres vil huskes som en af de mere fredelige. Laugets faner var fundet frem til lejligheden. Oldermand Theodor Kristensen oplyste i sin beretning at ud af laugets 163 medlemmer er de 22 blevet ansat som mestre i den forløbne kongresperiode. I beretningen kom oldermanden desuden ind på vigtigheden af en god betjening af vores kunder. Der er stadig enkelte, hvor niveauet er for lavt. Kvalitet og service er som tidligere nævnt den bedste markedsføring af faget. Der var genvalg på oldermandsposten. Theodor Kristensen blev valgt med Helsingevej Frederiksværk Telefon: Systue Kontor Telefax: Skorstensfejermesteren 4/2003 5

6 Tekniske dage 2003 Af Keld Lützhøft Jensen "Tekniske Dage" for Europäische Schornsteinfegermeister Föderation blev i dagene august afholdt i Tønder. Danmark var vært for de 13 deltagerlande. Danmark har ikke været værtsland siden midt i 70-erne og det var derfor efterhånden vores "tur" til at forestå arrangementet af mødet. Der deltog repræsentanter fra medlemsstaterne Tyskland, Belgien, Holland, Norge, Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Slovenien, Tjekkiet, Polen og Danmark. Desuden var der repræsentanter fra USA, der deltager som "gæstemedlem". Der var i alt ca. 60 deltagere. Tom Høeg var et festligt indslag en af aftenerne. De Tekniske Dage afholdes hvert andet år på skift i medlemslandene. Eschfoe har 21 medlemmer. Foruden medlemslandene deltager der andre europæiske lande samt USA. Formål med møderne er at højne håndværkets standard bl.a. ved at udveksle erfaringer med hensyn til arbejdsmetoder o.a.. Der gøres også en indsats for at forbedre uddannelsen for skorstensfejere. I flere lande har man stadig ikke en egentlig lærlingeuddannelse, og man forsøger derfor at hjælpe dem i gang med en sådan. Ved disse møder har man samtidig mulighed for at informere hinanden om udviklingen i faget i de enkelte lande. Møderne indledes med et præsidentmøde den første dag. Herefter slutter de øvrige delegerede sig til de egentlige "Tekniske Dage". Ved præsidentmødet kom en af de mere interessante oplysninger fra Schweiz. Her har en afskaffelse af "fejningsmonopolet" i enkelte kantoner medført relativt store prisstigninger de pågældende steder. Der er bl.a. derfor også modstand i flere kantoner mod at ændre på den bestående ordning. Mødet var tilrettelagt sådan, at undervisning og præsentation af arbejdsog målemetoder var henlagt til vores fagskole i Tønder, som velvilligt havde stillet sine lokaler til rådighed for os. Det var en stor hjælp for afviklingen af arrangementet, at vi kunne benytte os af disse faciliteter. Indkvarteringen foregik på byens hoteller og vandrerhjem. Man havde fra Eschfoe s ledelse ønsket at mødeudgifterne blev holdt på et så lavt niveau som muligt i håbet om, at der så ville blive flere deltagere til mødet. Vi havde derfor valgt selv at sørge for bespisningen af gæsterne om aftenen, dels via egen "fremstilling", dels ved at hente mad udefra. Aftensmaden blev anrettet i et telt, der var stillet op til lejligheden i palæets baghave. Frokosten blev indtaget på fagskolen. Det er mit indtryk at vores gæster var tilfredse med vores arrangement, selv om budgettet var strammet lidt. Der er i hvert fald lagt mange timer i arrangementet ikke mindst i planlægningen. 6 Skorstensfejermesteren 4/2003

7 KHI Data tilbyder Totalløsninger til skorstensfejermestre Systemet er specielt udarbejdet for skorstensfejermestre. Systemet kan på en let og overskuelig måde give oplysning og udkørsel af bl.a. ejendomskartotek, arbejdssedler, girokort restancelister, debitoroversigt månedsopgørelser, statistikker o.m.a. Referenceliste Jan Sørensen, Valby. Finn Petersen, Frederiksberg C. Tom Høeg Andersen, Virum. Peter Heilesen, Bagsværd. Poul Arne Pedersen, Glostrup. Niels Jørn Zepernick, Herlev. Jimmy Mynster, Holte. Rene Tausø Bak, Greve Strand. Frank Kallehave, Hillerød. Børge Salling Nielsen, Veksø. Georg Gustavsen, Hørsholm. Jens Sørensen, Jægerspris. Lars Larsson, Frederiksværk. Per Pallesen, Græsted. Martin Nielsen, Helsingør. Morten Bjørklund, Fredensborg. Bredgård, Helsinge. Preben Heitmann, Helsingør. Søren Bryde, Jægerspris. Leif Nielsen, Roskilde. Ole Jeppesen, Roskilde. Keld Torstensen, Lille Skensved. Kim Sørensen, Køge. Jørn Hansen, Hvalsø. Ivan Johansen, Vallø. Svend Aage Madsen, Nykøbing Sj. Jørgen Gustavsen, Fårevejle. Peter Olsen, Jyderup. Bent H. Jensen, Holbæk. Kurt Christensen, Gørlev. Keld Jensen, Ringsted. Per Jentoft, Høng. Teddy W. Nielsen, Slagelse. Gert Skov Hansen, Sorø. Jens Brandt, Skælskør. Viggo Hansen, Næstved. Arne Pedersen, Vordingborg. Freddy Kræsing, Stege. M. & K. Murel, Nykøbing F. Bo Behrensen, Præstø. Kjær I/S, Nørre Alslev. Paul Starzet, Sakskøbing. Peter Pedersen, Maribo. Lars Puurlund, Faxe Ole Christiansen, Rønne. Lars Henrik Jørgensen, Nexø. Martin Holm Andersen, Årslev. Torben Hviid, Kerteminde. Carl Bendt Jørgensen, Otterup. Niels Christiansen, Vissenbjerg. Steffen Christensen, Assens. Jacob Lund, Broby. Ole Lautrup, Stenstrup. Lars Michelsen, Nyborg. Peder Pedersen, Marstal. Peter Hansen, Rudkøbing. Steffen Norgreen, Svendborg. Kim Laue Christensen, Faaborg. H. Asmussen, Åbenrå. Finn Nielsen, Haderslev. Orla Nielsen, Christiansfeld. Svend Jensen, Rødding. Arne Jørgensen, Skærbæk. Karl Otto Pilgaard, Tønder. Bendt Olesen, Gråsten. Bent Kurth, Toftlund. Arne Karlsen, Oksbøl. John Clemmesen, Nordborg. Anders Timmerby, Grindsted. Bjarne Pedersen, Esbjerg Ø. Benny Mortensen, Vejen. Kurt Christiansen, Bramming. Erling Hundebøl, Vamdrup. Kurt Bauer, Kolding. Jørn Hansen, Egtved. Palle Krag, Vejle. Erik Christiansen, Give/Nr. Snede. Per Kjær Jensen, Fredericia. Egon Sørensen, Juelsminde. Finn Jensen, Horsens. Chr. Høgild Pedersen, Uldum. Ole Kristensen, Ringkøbing. Vagn Blæsbjerg, Lemvig. Struer/Vinderup Skorstensfejerfirma I/S. Jørn Klein Rasmussen, Holstebro. Henry Lindstøm, Herning. Hugo Stjernholm, Sørvad. Keld Pletbjerg, Videbæk. Vagn Andersen, Spentrup. Søren Thomsen, Langå. Erik Eskildsen, Randers. Lars Knudsen, Randers. Knud Erik Christensen, Trustrup. Claus Hansen, Grenaa. Frank Sørensen, Ebeltoft. Poul-Otto Eriksen, Lystrup. Peter Liin, Galten. Jens Peter Sally Pedersen, Sabro. Ole E. Asmussen, Hadsten. Kurt Pedersen, Odder. Bjarne Dahl Nielsen, Hammel. Ønsker du yderligere oplysninger om skorstensfejersystemet, så ring til: KHI DATA ApS Gl. Færgevej 3, Snoghøj Fredericia Tlf Fax Harry Wessby, Silkeborg. Ib Kirkegaard, Skanderborg. Jan Kristensen, Samsø. Claus Christensen, Hadsten. Karl Johan & Torben Johansen, Roslev. Peter Würtz, Skive. Tommy Christensen, Viborg. Johan P. Nielsen, Bjerringbro. Helge Christiansen, Aars. Jens Chr. Sø, Nykøbing M. Haagen B. Sørensen, Nykøbing M. Bøggild Thing, Hurup Thy. Hans Gade, Thisted. Ivar Nielsen, Hadsund. Kai Møller Hansen, Skørping. Søren Askgaard, Hobro. Sunds I/S, Nibe. Jens Hellmers, Ålborg. Allan Østergaard, Ålborg. Ole Henriksen, Hals. Kurt Sørensen, Åbybro. John Lillelund, Ålbæk. Walther Hansen, Frederikshavn. Orla Hansen, Sæby. Lars Li Nielsen, Læsø. Harding K. Christensen, Dronninglund. Carøe Årestrup, Pandrup. Vort primære arbejdsområde omfatter personlig EDB-rådgivning og EDB-totalløsninger hos skorstensfejermestre i Danmark. Skorstensfejermesteren 4/2003 7

8 Fastbrændselskedler til lukket ekspansion Af Keld Lützhøft Jensen EU udsendte i 2002 et nyt trykudstyrsdirektiv, der muliggør at fastbrændselskedler til manuel fyring kan tilsluttes lukkede centralvarmeanlæg. Såfremt en fastbrændselskedel opfylder sikkerhedskravene foreskrevet i direktivet, kan den tilsluttes lukket ekspansion. Det betyder, at der nu vil komme manuelt fyrede fastbrændselskedler til lukket ekspansion på markedet. Disse kan være godkendt af vort hjemlige arbejdstilsyn, eller af en anden (indenfor EU) bemyndiget instans. Man bør, hvor man er i tvivl, afkræve dokumentation for godkendelsen. Baxi A/S i Tarm har således ved Arbejdstilsynet fået godkendt 3 af sine kedler til lukket ekspansion. Det drejer sig om kedlerne "Bonus", "Solo Innova" og "MB Solo". En betingelse for godkendelse af disse kedler er, at der i kedlerne er monteret en afkølingsspiral, der via en termisk ventil sikrer, at kedeltemperaturen ikke kan overstige et forsvarligt niveau. Fabrikken anbefaler, at man desuden tilslutter kedlen en lagertank. For Kedeltyperne MB Solo 30 og MB Solo 40 vil en sammenkobling med en oliefyrskedel med passende vandindhold dog kunne gøre det. Det er en betingelse for godkendelsen, at fabrikkens installationsvejledning altid følges. Læserbreve og debatindlæg modtages med tak og sendes til redaktøren Afkølingsspiralen ses i toppen af kedlen. Allike-riste Afprøvet og omtalt i Dansk Gasteknisk Center s projektrapport, "Aftrækshætte og Fugleriste" NYHEDER! Rund & oval til glaseret rør Leveres i alle størrelser f. eks. 24x24, Ø15, oval 15x24 eller efter opgave. KROVEJ 5, NR. FARUP. DK-6760 RIBE TLF./FAX: MOBILTLF.: Skorstensfejermesteren 4/2003

9 S korstensfejeren er kommet på museum Af Ole A. Hansen I 1991 kunne Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegn, efter en ihærdig og målrettet indsamling af håndværktøj, åbne et håndværktøjsmuseum med udstillinger og lejlighedsvis arbejdende værksteder, på Hørsholm Mølle. Ifølge Nationalmuseet Danmarks største samling af udstillinger kan fremhæves: Smedie med ambolt og værktøj til beslagsmeden, samt et sadelmagerværksted som naturligt supplerer hinanden. Murer, blikkenslager, tømrer, snedker, maler, urmager og skomager m.fl. udgør på de forskellige etager samt i en tilstødende magasinbygning et bredt udsnit af datidens håndværktøj. På et komplet sølvsmedeværksted viser sølvsmeden sit håndværk med speciale i kirkesølv. Nu har skorstensfejeren også fået sin plads: Forhenværende skorstensfejermester Ole Alvdahl Hansen, Hørsholm har leveret arbejdstøj og værktøj, og skorstenen han sidder på er sponseret af Isokern. Håndværkerforeningen med sin studiekreds forestår driften af museet, der i sæsonen har åbent hver lørdag fra kl , eller efter aftale på tlf Der er gratis adgang. Skorstensfejeren er kommet på museum Skorstensfejermesteren 4/2003 9

10 MÆRKEDAGE: Skorstensfejersvend SØGES til fast/alsidigt arbejde. Kørekort og OR-bevis nødvendigt.. Skorstensfejermester Frank Kallehave Gl. Frederiksborgvej Hillerød Tlf Mobil års jubilæum Peter C. Hansen, Rudkøbing kunne den 1. oktober 2003 fejre sit 25 års jubilæum som mester i Rudkøbing, Sydlangeland og Tranekær kommuner. Peter har i to omgange været klubformand på Fyn og har desuden været medlem af hovedbestyrelsen. Peter møder altid op til vores møder med et dejligt humør. Amtsklubben ønsker tillykke. Jacob Lund. 50 år Den 5. november 2003 kunne Kim Laue Christensen fejre sin 50 års fødselsdag. Kim har været ansat som mester i Fåborg kommune siden 9. februar Kim har i mange år været medlem af Fagteknisk udvalg. Vi på Fyn har nydt godt af dit udvalgsarbejde og kan glæde os over, at du altid er villig til at hjælpe, når der kommer ny bekendtgørelser m.m. Amtsklubben ønsker tillykke Jacob Lund. Skorstensfejersvend SØGES til varigt arbejde. OR-bevis samt kørekort nødvendigt.. Skorstensfejermester Søren Bryde Kirkevænget Jægerspris Tlf Mobil Toftegaards Antikovne 60 år Den 22. oktober 2003 blev Carl Bendt Jørgensen, Otterup 60 år. Carl er i dag mester i Otterup og Søndersø kommuner. Vi i amtsklubben glæder os over dit flittige fremmøde til klubmøderne. Amsklubben ønsker tillykke. Jacob Lund. 10 Skorstensfejermesteren 4/2003 Mestersvend SØGES I det skønne område Skagen-Hirtshals. OR-bevis og kørekort nødvendigt. Gode arbejdsforhold. Skorstensfejermester John Lillelund Samsøvej Ålbæk Tlf no. 50 H N.A.C. & co 1880 Vi restaurerer Vi køber Vi sælger gamle ovne Havgårdsvej Rudkøbing Tlf./fax

11 MÆRKEDAGE: 80 år Den 14. september kunne fhv. skorstensfejermester Carlo Andersen, Esbjerg fejre sin 80 års fødselsdag. Carlo Andersen har lært faget ved skorstensfejermester Adolf Jenrich, Skanderborg, hvor han kom i lære i Da mesteren døde i marts 1940, arbejdede Carlo videre ved enken til maj 1941, hvorefter Carlo rejste til Esbjerg, hvor han udstod resten af sin læretid hos skorstensfejermester Niels Wilhelm Jensen, afbrudt af hjælpearbejde flere gange i Oksbøl ved Alfred Pedersen, samt en del ved Ejnar Wessmann, Esbjerg. Den 1. maj 1956 blev Carlo ansat som mester i distriktet, som han bestred med stor dygtighed. Den 1. juli 1992 gik Carlo på pension. Distriktet blev derefter nedlagt. Carlo's interesse for det faglige har altid været stor. Det har altid været en fornøjelse at være sammen med ham til vore klubmøder, hvor han altid flittigt møder op. Carlo er medlem af Palæets Venner, der er til glæde for mange af vore pensionister, som mødes der. Carlo er en meget udadvendt person, som vi altid nyder at være sammen med. Han er meget selskabelig, og skal nok sørge for at holde snakken igang. En ting vi ikke må glemme er, at der bag Carlo står en kvinde, nemlig Anna. Carlo blev gift med sin Anna 12. maj 1946, så der skal ikke meget hovedregning til for at se der ligger et diamantbryllup forude. Carlo har sammen med Anna levet et indholdsrigt og aktivt liv. De har sammen nydt sommerhuset på Fanø, og deltaget i mange ture og hyggelige stunder med børn, børnebørn og oldebørn. En aktiv pensionist har rundet de 80 år, og der skal på amtsklubbens og egne vegne lyde et stort og hjerteligt tillykke med dagen. Arne Karlsen Skorstensfejeren fik sit livs prinsesse. Lørdag den 2. august blev skorstensfejersvend Henrik Eis gift med Michelle Charlotte Ewald i Lem Sydsogns Kirke. Henrik Eis er udlært hos, og arbejder som svend hos skorstensfejermester Svend Aage Eis, Østergade 114, 6900 Skjern, distrikt Skjern og Egvad kommuner. Skorstensfejersvend SØGES snarest muligt til varigt arbejde. OR-bevis samt kørekort nødvendig. Gode arbejdsforhold Skorstensfejermester Allan Østergaard Vesterled Aalborg Tlf DØDSFALD: Dødsfald Fhv. skorstensfejermester Kjeld Møller, Kolding er afgået ved døden den 23. juli Kjeld er udlært i Haderslev hos Anton Jensen, og var ansat i Kolding da jeg kom i lære. Det er således blevet til et mangeårigt venskab, både før og efter, at Kjeld blev mester i Kolding som den 3. Møller på stribe. Kjeld's store interesse var i de unge år fodbold og sport, lige som skak var en af hans store lidenskaber. I amtsklubben har Kjeld i en del år varetaget jobbet som sekretær, efter at Chr. Knudsen gik på pension. De seneste år var Kjeld plaget af svigtende helbred. Æret være hans minde. Skorstensfejersvend SØGES til fast arbejde i distriktet Brovst, Fjerritslev og Aabybro kommuner OR-bevis samt kørekort nødvendigt. Gode arbejds- og værkstedsforhold. Alsidigt arbejde. Jeg forventer et godt humør samt et ønske om at indgå i et eksisterende arbejdsteam. Med venlig hilsen Skorstensfejermester Jesper Jul Jensen Granlien Brovst Tlf Mobil Skorstensfejerlærling SØGES snarest muligt til varigt arbejde. Gode arbejdsforhold Skorstensfejermester Allan Østergaard Vesterled Aalborg Tlf På klubbens vegne Palle Krag Skorstensfejermesteren 4/200311

12 Skorstensfejerne i Kolding Af Lillian Vibeke Krag. Franz Heinrich Maack, skorstensfejermester i Kolding Som datter af en skorstensfejer har jeg gennem slægtsforskning konstateret, at både min morfar og to oldeforældre havde skorstensfejning som erhverv. Jeg synes det kunne være spændende, at fortælle lidt om mine sorte forfædre, og samtidig har jeg prøvet at finde frem til, hvornår den første skorstensfejer egentlig kom til Kolding. I Kolding viser historien, at der i meget gammel tid, allerede tilbage i 1610 var en unavngiven dreng tilknyttet Koldinghus slot, som skulle feje slottes mange skorstene. Denne skorstensfejerdreng får i 1610 : "For at have fejet 91 skorstenspiber, den store køkken-/stege skorsten på Koldinghus og diverse skorsten på slottet Nygaard på egen kost: Rug 6 tønder, malt 1 tønde". Han var ikke udlært fejer, men var alligevel ansat til dette omfattende job i Kolding. Jeg har ikke fundet skriftlige kilder, der viser skorstensfejere i Kolding de næste 210 år. I 1808 brænder Koldinghus, sandsynligvis som følge af en skorstensbrand, fordi de spanske soldater frøs og tændte alt for kraftigt op i slottets kaminer, måske var denne ulykke ikke sket, hvis byen havde haft en skorstensfejer og havde brugt ham. 12 Skorstensfejermesteren 4/2003 Den første skorstensfejer i Kolding. Den første faglærte skorstensfejer i Kolding var den tyskfødte Carl Kundhart Maack. At man i starten af årene fik en faglært skorstensfejer i så lille en provinsby som Kolding var dengang usædvanligt. De fleste faglærte skorstensfejere befandt sig i København. Carl Kundhart Maack er født i 1804 i Eppendorf. Forholdene i Tyskland var på daværende tidspunkt nød, krige og elendighed. I 1806 mister Carl sin moder. Faderen gifter sig igen, men allerede i 1813 dør faderen og efterlader hele børneflokken til stedmoderen. At Carl får sig en uddannelse er lidt usædvanligt. Carl Kundhart Maack får sin uddannelse i begyndelsen af 1820 erne og begiver sig dernæst på valsen. Carl rejser rundt i Tyskland og bevæger sig langsomt længere og længere nordpå for at ende sin rejse i Kolding. Helt præcist hvornår han kommer til Kolding og bosætter sig, ved jeg ikke, men i 1829 gifter Carl Kundhart Maack sig med en ung pige fra Kolding, Ingeborg Kirstine Bade. Som skorstensfejersvend har Carl Kundhart Maack truffet sin svigerfader i håndværkerkredse og måske ad den vej truffet familiens datter. De får sammen 4 sønner. Den anden skorstensfejer i Kolding I 1835 bliver Franz Heinrich født som søn nr. to. Franz Heinrich Maack følger faderens fodspor og fortsætter skorstensfejertraditionen i Kolding. Franz Heinrich Maack får sandsynligvis al sin faglige lærdom hos sin fader, og i 1854 får han sit lærebrev i Århus hos skorstensfejermester Schavo. Franz Heinrich Maack bor hos sine forældre og arbejder hos faderen helt frem til faderens død, hvorefter han med borgerskabsbrev fra 1863 overtager faderens forretning. Franz Heinrich Maack gifter sig i 1878, tre år efter moderens død, med Ane Johanne Larsen Lomholt. De får 4 børn, 2 sønner og 2 døtre. Ingen af sønnerne følger i faderens fodspor og vælger skorstens- fejerfaget og ingen af døtrene gifter sig med en skorstensfejer. Franz Heinrich dør i 1917 efter at have været enkemand i 11 år. Den tredje skorstensfejer i Kolding. Min oldefar Hans Frederik Møller har jeg fundet en masse oplysninger om. I perioden efter hans konfirmation har jeg dog ikke så mange oplysninger, og jeg ikke er helt sikker på, hvad han fordriver de mellemliggende år med. Muligvis er han blevet et par år i faderens sadelmagerværksted og har hjulpet til med forefaldende arbejde. På et tidspunkt finder Hans Frederik ud af, at han vil i arbejde som skorstensfejer. I skorstensfejernes store protokol over udlærte svende står han indskrevet i Hans Frederik er ført til svendeprøve af skorstensfejermester C. Nielsen i Skanderborg. Uddannelsen som skorstensfejersvend tog dengang 6 år. I dag er læretiden som bekendt 4 år. Fra skattemandtal og ligningslister på Kolding Stadsarkiv kan jeg se, at Hans Frederik kommer til Kolding som skorstensfejer i Det passer ikke helt med, at han er udlært som svend i Det er derfor sandsynligt, at Hans Frederik har stået i lære to steder: Et sted jeg endnu ikke har fundet fra 1906 Hans Frederik Møller, mester i Kolding og så de to sidste år i Kolding. Skorstensfejermesteren i Kolding Franz Heinrich Maach er en ældre herre på 75 år, så han har muligvis lavet en aftale med Skorstensfejermesteren i Skanderborg, at han kunne føre Hans

13 Frederik Møller til svendeprøve. En anden årsag kunne være den økonomiske. Hvis en mester havde lærlinge til svendeprøve, skulle de betale en afgift til en fælles kasse. Jeg har ikke på noget tidspunkt set registreret, at skorstensfejermester Maach har betalt til denne kasse. Hans Frederik Møller flyttede i 1908 ind som svend og logerende hos skorstensfejermester Franz Heinrich Maach i Sdr. Klostergade 14 i Kolding. Han arbejdede i Kolding midtby og traf på den måde mange af byens indbyggere og sin fremtidige hustru. Johanne Kathrine Skov og Hans Frederik Møller bliver gift i Sct. Nicolai Kirke i Kolding den 25. juli De får en datter og 3 sønner. Max Møller, mester i Kolding I 1912 melder Hans Frederik Møller sig som frivillig brandmand i Kolding Brandkorps. Arbejdet i Kolding Brandkorps er meget naturligt for en skorstensfejer, da netop skorstensfejerens job er at holde byens skorstene rene og forebygge at husene brænder. Hans Frederik Møller har i 1937 været i korpset i 25 år og får for sit arbejde en æresbevisning. Den 25. september 1917 dør skorstensfejermester Maack. Og dermed er distriktet i Kolding ledigt. Brandkommissionen indstiller skorstensfejersvend og brandmand Hans Frederik Møller til stillingen som skorstensfejermester i Kolding. Der er dog også en anden kandidat til stillingen. Denne anden ansøger, H. V. Knudsen, har allerede i 1900 søgt Kolding byråd om en del af Koldingdistriktet. Kolding byråd vælger at følge brandkommissionens indstilling, og den 5. oktober 1917 ansættes Hans Frederik Møller som skorstensfejer i Kolding, mod at der udarbejdes et nyt reglement for betaling for skorstensfejning. Den 25. Juni 1921 er Hans Frederik Møller i København. Hans Frederik har fulgt undervisningen til mester på "Den Danske Skorstensfejerskole" på Teknologisk Institut. Her får Hans Frederik sin mestereksamen med karakteren bestået. Hans Frederik Møller kan nu kalde sig skorstensfejermester i Kolding. Som skorstensfejer og arbejdsgiver var Hans Frederik en kendt og respekteret mand i Kolding. Alle i byen kendte den sorte mand, når han cykelede rundt med sin line og kost, og de beundrede hans akrobatiske kunst på toppen af byens tage. Hans Frederik Møllers arbejde. Når Hans Frederik tog på job, var arbejdet ikke ufarligt, det krævede omtanke og planlægning. Nogle gange arbejdede to sammen som en sikkerhedsforansatltning. Arbejdpladsen kunne ligge på flade tage, men i de fleste tilfælde højt oppe på de spidse tagrygge, andre gange igen foregik arbejdet inde fra loftet. Ikke alle steder kunne det lade sig gøre, at sætte en stige til taget og kravle den vej op. Det kunne være nødvendigt at kravle op indvendig i skorstenen. Da der ingen trin er indvendig i en skorsten krævede det en god fysik at komme til tops. Når skorstenen skal nås via tagryg-gen er der en risiko for at falde ned. Ikke alle tænker på løse tagsten som et stort problem, medmindre regn-vandet kommer ind på loftet. Dog var og er faget, sammenlignet med mange andre fag, et forholdsvis sikkert erhverv. Skorstensfejeren må træde varsomt. Til det brugte han gummisko med blød bund. Nogle gange var det nemmere at tage skoene helt af. Derfor var det - i gamle dage - om sommeren ikke ualmindeligt, at se en barfodet skorstensfejer på toppen af taget. Det er i dag stadigvæk sko med blød bund, der er skorstensfejerens foretrukne, men der er ikke mange tilbage med bare tæer. Kjeld Møller, 1943, mester i Kolding Når Møller skulle ud på arbejde havde han alt sit værktøj med sig og på sig. Der var naturligvis kun plads til det allermest nødvendige. Arbejdsudstyret bestod af en linekost, som han havde over skulderen med kuglen på højre skulder. En stødkost, som han bar i højre hånd, også når han cyklede fra hus til hus. En lille stige, sodskuffen og et større eller mindre antal pensler i en taske bag på cyklen. Endelig er der arbejdsjernet, som han brugte til at banke og skrabe sod af med. Det sad på venstre skulder. Venstrehåndede har linekost og arbejdsjern siddende omvendt. Arbejdsjernet var og er et meget personligt stykke værktøj som er "syet" efter mål, da det skal passe til den enkelte skorstensfejers skulder. Tingene sad på bestemte steder, for at det skulle være nemt at få fat i, når man arbejdede på de mørke lofter. Den 4. Skorstensfejer i Kolding. Hans Frederik fik tre sønner hvoraf de to Max og Kjeld begge blev udlært skorstensfejere. Den ældste, min mor- Fortsættes side 14. Skorstensfejermesteren 4/

14 Fortsat fra side far Max August Frederik Skov Møller, er født i 1914 i Kolding. Efter 7. Klasse starter Max Møller i lære hos sin fader i 4 år med et kortere ophold hos en anden læremester i Ålborg. I 1933 bliver Max Møller udlært skorstensfejer og fortsætter arbejdet i Kolding. Som en helt naturlig udvikling begynder Max Møller på mesterskole i København og får eksamen i Kolding Brandkorps får også en plads i Max Møllers liv fra 1937 til Max Møller får i 1962 medalje for 25 års tjenestetid. Max Møller bliver gift med Stella Ida Berg i Stella Berg er datter af en skorstensfejersvend, der tidligere har været ansat hos Hans Frederik Møller. I 1943 får de deres første datter Hanne, og siden får de endnu to døtre og en søn. SKORSTENSFEJERFAGETS VÆ R K TØ J SA Man køber naturligvis sit værktøj hos NG i EL Skorstensfejerfagets værktøjsafdeling F D Tlf. nr Altid hurtig levering Hans Frederik dør den 29. juni 1945 på vej til en afholdelse af en svendeprøve i Kolding, en svendeprøve Hans Frederik Møller havde været med i planlæggelsen af. Denne svendeprøve blev på flere måder en speciel svendeprøve. Dels fordi det blev H. F. Møllers sidste, men også fordi alle svendene bestod prøven og senere alle er blevet skorstensfejermestre. Ved svendeprøven deltog Gunner Kjær Jensen (ansat som mester i Fredericia 1972), Frederik Skjødt (Nyborg 1976), Svend Edelgaard Nielsen (Kbh. 8. distrikt 1972), Hans Hermann Christensen (Ribe 1952), Christian Andersen (Grindsted 1970), J. Michael Hanrath (Fåborg 1971) og Karl Johan Michelsen (Svendborg land 1951). Siden 1938 havde Hans Frederik været medlem af skorstensfejermestrenes hovedbestyrelse. Han var æresmedlem af brandsvendenes forening i Kolding og nogle år formand for Kolding Idræts forening og kendt over hele landet som brevduemand. Både I skorstensfejermestrenes fagblad og i skorstensfejersvendedes fagblad samt i avisen, blev der skrevet mange rosende ord om Hans Frederik, der tydeligt var en meget respekteret og afholdt mand som person og i sit fag. Da Hans Frederik Møller dør i 1945, diskuterer Kolding byråd om distriktet skal deles til 2 skorstensfejermestre. Man beslutter at fortsætte uden deling og ansætter i 1946 sønnen Max Møller som skorstensfejermester i Kolding. Amtsrådet, der førhen har talt om en deling af distriktet i Kolding, tager med skorstensfejermester Willy Clausens død i 1971 emnet op endnu engang og vedtager, at 19 distrikter i Vejle Amt bliver reduceret til 14 distrikter. De 8 sogne syd for Kolding, som førhen hørte til Willy Clausens distrikt og sognene nord for Kolding tillægges Kolding-distriktet, der deles i to. Dermed er det Kolding å, der danner grænse igen, dog kun mellem Distrikt I Kolding Syd hvor Max Møller fortsætter, og i Distrikt II Kolding Nord hvor Knud Dahl bliver ansat. I 1958 kommer min far Palle Krag i lære som skorstensfejer hos Max Møller. Han gifter sig senere med mes-ters ældste datter. Så på den måde gik skorstensfejerfaget gået i arv til endnu en generation. Distriktet I Kolding Syd bliver efter Max Møller s død i 1977 overtaget af broderen Kjeld Skov Møller som styrer distriktet i ca.19 år. I slutningen af 1995 går Kjeld Møller på pension og Distrikt I Kolding Syd overtages af skorstensfejer Erling Hundebøl. Hermed er familieepoken på 167 år slut ( ). En epoke af skorstensfejermestre i Kolding, der kun bestod af to familier, Maack og Møller. I dag er min far Palle Krag skorstensfejermester i Vejle. Han har fået to døtre, min søster og jeg, men ingen af os har valgt skorstensfejerfaget, selv om det er blevet muligt også for piger at tage denne uddannelse. Landets første kvindelige skorstensfejer blev udlært sidst i 1970 erne. Min søster og jeg giftede os heller ikke med en skorstensfejer, så derfor er det slut på en lang tradition af skorstensfejere i familien, og med hensyn til vores drenge er det for tidligt at spå, om de vil træde ind i skorstensfejerfaget. SKORSTENSFEJERENS SKILTELEVERANDØR * Bildekorationer * Facadeløsninger * Indkørselsskilte DESIGN & * Reparationer skilte Produktion Elmevej 1 * 4780 Stege * Tlf Skorstensfejermesteren 4/2003 Kjeld Møller (tv) og Arne Skøtt.

15 Fra øverst til... Gennemført arbejde Vejlegårdsvej Vallensbæk tlf Fax nederst! Køb professionelt renseudstyr hos SKORSTENSFEJERVÆRKTØJ Jens Arne Frandsen. Moltkesallé 24. DK.6840 Oksbøl Tlf.: Oksbøl