IFRS-ÅRSRAPPORT 2012

Transkript

1 Selskab I A/S IFRS-ÅRSRAPPORT 2012 BDO s IFRS-årsrapportmodel omfattende moderselskabsregnskab og koncernregnskab for en mindre børsnoteret virksomhed. Copyright BDO

2

3 SELSKAB I A/S ÅRSRAPPORT 2012 BDO s IFRS-årsrapportmodel omfattende moderselskabsregnskab og koncernregnskab Copyright 2012 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

4 REGNSKABSAFLÆGGELSE FOR SELSKABER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... - Forsiden... - Indholdsfortegnelse... 1 Selskabsoplysninger... 2 Koncernoversigt... 3 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning års hoved- og nøgletal - koncern... 7 Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis Totalindkomstopgørelse - artsopdelt Totalindkomstopgørelse - funktionsopdelt Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter Fondsbørsmeddelelser Bilag 1: Eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS Bilag 2: IFRB 2012/7 Annual Improvements to IFRSs Cycle Bilag 3: IFRB 2012/12, IFRICs, IFRICs and amendments that are mandatory for the first time for 31 December 2012 year ends Bilag 4: IFRSs, IFRICs and amendments available for early adoption for 31 December 2012 year ends... 88

5 Vejledning til indledning I IFRS-årsrapportmodellen er anvendt bl.a. følgende forkortelser: IASCF: IASB: IAS: IFRS: SIC: IFRIC: EFRAG: International Accounting Standards Committee Foundation, der er en non profit organisation, og som har nedsat IASB og IFRIC. International Accounting Standards Board, der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter. IASB udarbejder de internationale regnskabsstandarder, der indtil 2001 havde betegnelsen IAS, men herefter ændrede betegnelsen til IFRS. International Accounting Standards er navnet på ældre regnskabsstandarder udarbejdet af IASB. Mange af disse er stadig gældende. International Financial Reporting Standards, er navnet på nye standarder udstedt af IASB. Standard Interpretations Committee er navnet på den komite, som tidligere udarbejdede fortolkninger af IAS. Fortolkningerne bar også navnet SIC, og flere af disse er stadig gældende. International Financial Reporting Interpretations Committee er en IASB komite, der assisterer med at udgive fortolkninger af regnskabsstandarder IAS og IFRS og særlige regnskabsmæssige problemstillinger, som ikke specifikt er behandlet i IFRS. Fortolkningerne bærer også navnet IFRIC. European Financial Reporting Advisory Group, der er en europæisk, privat organisation, der består af regnskabseksperter. Formålet er en faglig gennemgang af de internationale standarder og af fortolkningsbidrag udstedt af IASB og IFRIC med henblik på indstilling til EU-kommissionen om europæisk endossering (godkendelse) heraf. Indsendelsesbek.: Den danske indsendelsesbekendtgørelse nr. 837 af 14. august IFRS-bek. E & S: DDF: IFRS-bekendtgørelsen er en dansk bekendtgørelse (BEK nr af 14. december 2004) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. E & S har den 14. marts 2005 udgivet en særlig vejledning til bekendtgørelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den Danske Finansanalytikerforening, der har udarbejdet nøgletalsvejledningen Anbefalinger og Nøgletal 2010, der er skrevet som et redskab for børsnoterede virksomheder og for finansanalytikere, men som også kan anvendes af virksomheder som en standardiseret metode for beregning af visse nøgletal. ÅRL: Den danske årsregnskabslov af 11. april OMX: GXG Oplysningsforpligtelser ( Regler for udstedere af aktier ) som fastlagt af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (for notering på Københavns Fondsbørs ). GXG Markets er en børs (europæisk reguleret marked) med fokus på små og mellemstore danske erhvervsvirksomheder.

6 INDLEDNING Som led i internationalisering af regnskabsaflæggelsen i EU, skal børsnoterede virksomheder i EU aflægge koncernregnskaber efter de internationale regnskabsstandarder IFRS. De internationale regnskabsstandarder udstedes af IASB (International Accounting Standards Board), der er en privat organisation sammensat af internationale eksperter. Efter udstedelsen skal hver enkelt standard gennem en politisk godkendelse i EU. Herefter bliver standarden en forordning, der direkte bliver gældende i Danmark. De gamle, men ajourførte standarder betegnes fortsat International Accounting Standards IAS, medens nye standarder fra IASB bliver benævnt International Financial Reporting Standards forkortet til IFRS. I denne publikation vil benævnelsen IFRS blive anvendt for såvel IAS-standarder som IFRS-standarder. I den danske årsregnskabslov er anført, at børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder IFRS ved koncernregnskabsaflæggelsen, og det er også anført, at virksomhederne skal følge samtlige EU-godkendte IFRS standarder. Såfremt der ikke aflægges koncernregnskab (fordi der ikke eksisterer en koncern), er der ligeledes pligt til, at et børsnoteret selskab aflægger årsrapporten efter IFRS. Det er derimod muligt at aflægge moderselskabets årsrapport efter årsregnskabsloven, såfremt der samtidig aflægges et koncernregnskab efter IFRS. Dette vil lette arbejdsbyrden ved regnskabsaflæggelsen betydeligt, ligesom aflæggelse af moderselskabets årsrapport efter årsregnskabsloven eksempelvis vil give mulighed for at indregne datterselskabsaktier til indre værdi, hvilket ikke er muligt efter IFRS. Aflæggelse af årsrapport i henhold til IFRS er ud over årsregnskabsloven reguleret i en dansk IFRS-bekendtgørelse. Hvilke virksomheder omfattes af kravet om aflæggelse efter IFRS? Anvendelse af IFRS er som anført et krav for børsnoterede koncerner og virksomheder. Ved børsnoterede virksomheder forstås virksomheder, hvor moderselskabets gælds- eller egenkapitalinstrumenter handles på en fondsbørs eller et andet reguleret marked. Dette indebærer, at virksomheder, hvis værdipapirer handles på Nasdaq OMX Copenhagen A/S (OMX) og GXG Markets (tidligere DAMP) er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, og at sådanne virksomheder er omfattet af pligten til regnskabsaflæggelse efter IFRS. Ikke børsnoterede virksomheder har lov til frivilligt at følge IFRS, men skal i så fald følge alle IFRS standarder 100 %. Virksomheder noteret på den alternative børs First North er ikke omfattet af kravet om at udarbejde IFRS-regnskaber. Kravet om, at børsnoterede virksomheder skal anvende IFRS har ikke kun konsekvenser for danske børsnoterede virksomheder og deres datterselskaber. Også danske virksomheder, der er en del af en børsnoteret koncern med moderselskab i EU må forvente, at i hvert fald den interne koncernrapportering skal opfylde IFRS-kravene. Herudover forventes mange internationale (ikke børsnoterede) koncerner at kræve, at regnskabsaflæggelse fremover skal ske efter IFRS. Det vil være muligt, da alle virksomheder, der skal aflægge årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, frit kan vælge at aflægge årsrapport efter IFRS. Præsentation og oplysning IFRS indeholder ikke på samme måde som årsregnskabsloven samme detaljerede krav til en bestemt opstillingsform af resultatopgørelse, balance mv. Der er dog fastsat krav om en totalindkomstopgørelse omfattende en (normal) resultatopgørelse og en opgørelse over Anden totalindkomst (tidligere visse egenkapitalposter), ligesom der er omfattende krav til egenkapitalopgørelsen. IFRS indeholder krav til, hvilke poster der skal og kan medtages, ligesom visse poster klassificeres anderledes end efter årsregnskabsloven. IFRS opdeler således ikke forpligtelser i hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser. IFRS indeholder generelt mange oplysningskrav, der går langt videre end bestemmelserne i årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. IFRS lægger i højere grad end i årsregnskabsloven op til, at noterne suppleres med verbale beskrivelser og kommentarer, og der er principielt ingen krav om ledelsesberetning i IFRS, men dog en anbefaling. Særlige danske krav Til forskel fra de danske regnskabsregler indeholder IFRS erne ikke krav om ledelsesberetning, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber mv. Endvidere indeholder IFRS ingen regulering af selskabsretlige forhold, hvorfor de selskabsretlige regler på disse områder også fortsat skal reguleres efter danske regler, der er baseret på EU s direktivkrav herom.

7 INDLEDNING BDO s IFRS-årsrapportmodel Årsrapportmodellen er udarbejdet som et modelregnskab for en fiktiv mindre børsnoteret koncern, og omfatter såvel koncernregnskabet som modervirksomhedens årsregnskab. BDO s IFRS-årsrapportmodel er tilpasset dansk regnskabstradition og EU s regnskabskrav. Det skal anføres, at virksomheder, der ikke er børsnoteret, ikke er forpligtet til at følge standarderne IAS 33 (Indtjening pr. aktier og IFRS 8 (driftsegmenter)). BDO s årsrapportmodel kan ikke anses for at dække alle regnskabsområder for alle virksomhedstyper, der skal udarbejde IFRS årsrapport. Modellen er BDO s forslag til, hvordan en IFRS-årsrapportmodel kan præsenteres, og er således alene en af flere mulige illustrationer af bestemmelserne for regnskabsaflæggelse efter IFRS. BDO påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller mangler i årsrapportmodellen eller som følge heraf. Regnskabsmodellen indeholder to resultatopgørelser, dels den artsopdelte og dels den funktionsopdelte, og tilsvarende er vist to afskrivningsnoter 8a og 8b. Dette er udelukkende gjort af forklarende årsager, og er naturligvis hverken et IFRS krav eller et lovkrav, da ethvert selskab kun skal anvende én af modellerne. Endvidere er som bilag indsat eksempel på et selskabs førstegangsaflæggelse efter IFRS. Det skal fremhæves, at ikke alle regnskabsområder er behandlet, og der vil ske en løbende udvikling og tilføjelser til modellen. I den forbindelse er kommentarer og forslag til ændringer velkomne, og de bedes sendt til [email protected]. IFRS-årsrapportmodel indeholder venstresidebemærkninger med forklaring til modelregnskabets krav til opstilling, noter og oplysninger og i et vist omfang krav til indregning og måling. Der er anført relevante henvisninger til årsregnskabsloven (ÅRL) og til krav i IAS er/ifrs er (IFRS). Det bemærkes, at de for IFRS-modelregnskabet væsentligste påvirkninger af nye og ændrede IFRS standarder og fortolkninger er: IAS 1: Præsentation af årsregnskaber IAS 12: Indkomstskatter IFRS 1: Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7: Finansielle instrumenter: Oplysninger IAS 1: Ændringerne vedrører præsentation af sammenligningstal, hvor det præciseres, at der ikke er krav om sammenligningstal for perioder ud over de i IAS 1 krævede, dvs. som udgangspunkt et års sammenligningstal. Endvidere præciseres det, at åbningsbalance, som kræves ved ændring i anvendt regnskabspraksis, ved tilpasning af poster med tilbagevirkende kraft eller ved reklassifikation, skal præsenteres for begyndelsen af det krævede sammenligningsår. Dermed anføres to års sammenligningstal ved praksisændringer og reklassifikationer. I forhold til 2011 årsrapportmodellen er ændringerne indarbejdet i beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis side 14. IAS 1: Ændringerne vedrører præsentation af anden totalindkomst, hvor anden totalindkomst skal opdeles i henholdsvis poster, der efterfølgende bliver omklassificeret til resultat og poster, der ikke efterfølgende bliver omklassificeret til resultat. Posterne kan vises både før og efter skat. Vises posterne før skat, skal skattebeløbet ligeledes fordeles på de to kategorier. Ændringen vedrører regnskabsår, der påbegynder 1. juli 2012 eller senere. IAS 12: Ændringen vedrører grundlaget for opgørelsen af udskudt skat for investeringsejendomme målt til dagsværdi. Investeringsejendomme målt til dagsværdi antages fremover udelukkende at genindvindes ved salg, hvorfor udskudt skat skal beregnes i overensstemmelse hermed. IFRS 1: Ændringen vedrører muligheden for at anvende reglerne i IFRS 1 i stedet for IAS 8 ved tilbagevenden til aflæggelse efter IFRS, hvor en virksomheds seneste årsrapport er aflagt efter et andet regelsæt, men hvor virksomheden tidligere har aflagt regnskab efter IFRS. IFRS 7: Ændringen øger oplysningskravene for transaktioner, som involverer overdragelse af finansielle aktiver med henblik på at opnå større gennemsigtighed omkring risikoeksponeringen ved transaktioner, hvor et finansielt aktiv overdrages, men hvor overdrageren bibeholder en grad af fortsat involvering i aktivet.

8 Der er herudover udsendt en række nye ændringer til standarder og fortolkningsbidrag, der ikke er væsentlige for denne model. Det drejer sig bl.a. om IFRS 1 ændret metode for indregning af låneomkostninger ved førstegangsanvendelse af IFRS, IFRS 7 oplysningskrav ved modregning af finansielle aktiver og forpligtelser (fx ved visse sale and lease back-arrangementer mv.). Nærværende modelregnskab tager hensyn til IFRS-standarder og fortolkninger godkendt inden 31. december 2012 dog med enkelte forhold, der har ikrafttræden 1. januar 2013, men med mulighed for førtidsimplementering. Se også bilag 2 med oversigt over, hvilke standarder der er ajourført som følge af Annual Improvements to IFRSs Cycle, og se bilag 3 med oversigt over, hvilke standarder der er obligatoriske for første gang for 31/ årsafslutninger (begge bilag er skrevet på engelsk). Hvilke standarder og fortolkningsbidrag, der er EU godkendt, kan i årets løb tjekkes på BDO International har udarbejdet et engelsksproget IFRS 2012 modelregnskab med forklarende bemærkninger. Det findes på og på Denne udgave er udfærdiget Januar 2013 Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab IFRS DK 2012_010213

9

10 Vejledning til regnskabets forside Generel oplysning a) Virksomhedens fulde navn, juridiske form, CVR-nummer samt regnskabsperiode skal fremgå af dokumentets forside (Indsendelsesbkg. 23, stk. 1 og IAS 1.51 og IAS 1.138). b) Det skal tydeligt fremgå, om der er tale om en årsrapport eller et koncernregnskab eller begge dele (IAS 1.51.b). Årsrapporten skal indsendes til E&S som ét samlet dokument betegnet årsrapport (Indsendelsesbkg. 23). c) Oplysning om generalforsamlingens dato og godkendelse bekræftes i form af dirigentens tydelige navn på forsiden (Indsendelsesbkg. 23, stk. 1 og IAS 10.17). Dato for ledelsens godkendelse af årsrapporten anføres i ledelsespåtegningen (Indsendelsesbkg. 26, stk. 2). Årsrapporten skal være affattet på dansk (Indsendelsesbkg. 3, stk. 1). Der er dog enkelte undtagelser til kravet om dansk affattelse (Indsendelsesbekendtgørelse 3, stk. 2-8). Årsrapporten aflægges normalt i tusinde eller mio. pengeenheder, i Danmark typisk i tkr., jf. IAS 1.51.

11 a) SELSKAB I A/S b) ÅRSRAPPORT MED KONCERNREGNSKAB REGNSKABSÅR c) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2013 Jens Jensen Dirigent

12 1 Vejledning til årsrapportens indhold a) I henhold til IAS 1.10 omfatter en årsrapport følgende elementer: Balance (a statement of financial position) Totalindkomstopgørelse, (i dette modelregnskab vist som én opgørelse, men kan præsenteres som to opgørelser, IAS 1.81) Egenkapitalopgørelse. (IAS 1.106) Pengestrømsopgørelse Noter, herunder anvendt regnskabspraksis og anden forklarende information En balance (statement of financial position) tilbage til begyndelsen af den tidligste sammenligningsperiode, såfremt der er sket ændring af regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, eller der er sket andre ændringer med tilbagevirkende kraft eller reklassifikationer. I Danmark skal årsrapporten desuden opfylde den danske IFRS-bekendtgørelse. Det betyder, at der i Danmark også er krav om ledelsesberetning, revision og dermed revisionspåtegning, godkendelse samt visse oplysninger af selskabsretlig karakter, herunder corporate governance karakter. IAS 1.57 stiller ikke krav om en bestemt rækkefølge af ovennævnte, men indeholder alene et minimumskrav om oplysning om visse regnskabsposter. Der er krav om, at regnskabets elementer tydeligt identificeres, eksempelvis med overskrifter på alle sider. IAS 1.38 anfører krav om sammenligningstal for det foregående år for alle oplysninger i årsregnskabet, med mindre en specificeret standard undtager herfor. Er der tale om praksisændringer skal medtages to års sammenligningstal, jf. IAS.8.22 og 8.42 og IAS IAS 7 indeholder formkrav til pengestrømsopgørelsen. Årsregnskabets resultatopgørelse benævnes i IFRS-regnskaber Resultatopgørelse og anden totalindkomst men kan alternativt også benævnes anderledes som fx Totalindkomstopgørelse, som er anvendt i denne model. IAS stiller krav til noterne, herunder anvendelse af notenumre. Anvendt regnskabspraksis er en note, men kan placeres som en separat del af regnskabet (IAS 1.116). Hvis virksomheden udarbejder supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold og etiske forhold, kan disse supplerende beretninger præsenteres i tilknytning til IFRS-regnskabet, når de tydeligt er adskilt fra den finansielle del af årsrapporten, jf. IAS 1.14 og Der kan efter IFRS ikke udelades oplysninger med henvisning til en skadesklausul.

13 1 a) INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger Selskabsoplysninger... 2 Koncernoversigt... 3 Påtegninger Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors erklæringer Ledelsesberetning 5 års hoved- og nøgletal - koncernen... 7 Ledelsesberetning Koncern- og årsregnskab 1. januar 31. december Anvendt regnskabspraksis Totalindkomstopgørelse (artsopdelt) Totalindkomstopgørelse (funktionsopdelt) Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter Fondsbørsmeddelelser Bilag: Eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS... 76

14 2 Vejledning til selskabsoplysninger a) IFRS indeholder ikke formkrav til selskabsoplysninger. IAS kræver, at årsregnskabet indeholder oplysning om: Virksomheders domicil og juridiske form, indregistreringsland og hjemsted/hovedkontor. En beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter. Navnet på modervirksomheden og koncernens ultimative modervirksomhed. Øvrige oplysninger Selskabsoplysninger indgår normalt indledningsvis. Ikke alle selskabsoplysninger er krav i henhold til IFRS eller ÅRL, men er primært serviceoplysninger. Telefonnr., adresse mv. samt pengeinstitut og advokat kan således undlades.

15 2 a) SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet Selskab I A/S Industrivej Handelsby Telefon: Telefax: Hjemmeside: [email protected] CVR-nr.: Stiftet: 1. januar 1992 Hjemsted: Handelsby Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Fabrikant P. E. Jensen, formand Direktør Søren Nielsen Advokat Jens Olsen Direktion Peter Nielsen Revision BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Bakkevej Handelsby Pengeinstitut Banken A/S Hovedgaden Handelsby Advokat Advokatfirmaet Jens Olsen Hovedgaden Handelsby

16 3 Vejledning til koncernoversigt a) Et moderselskab skal udarbejde et koncernregnskab, hvori datterselskaber er konsolideret, jf. IAS IFRS kræver konsolidering af alle dattervirksomheder uanset aktiviteten. Selskaber, hvor Selskab I A/S ikke ejer stemmemajoriteten, men hvor Selskab I A/S kan opnå denne majoritet skal ligeledes indgå i konsolideringen. Rådigheden over stemmerettigheder eller køberettigheder til aktier kan således medføre konsolidering. Selskaber, som ikke ejes af Selskab I A/S, men hvor Selskab I A/S via andre aftaler besidder de væsentligste fordele og risici vil som hovedregel være omfattet af konsolideringen som følge af den bestemmende indflydelse. Når der konsolideres selskaber, hvor flertallet af stemmeretten ikke direkte eller indirekte ejes af Selskab I A/S, skal der gives yderligere oplysninger om grundlaget for kontrol (IAS 27.41a), se noten til kapitalandele i tilknyttede virksomheder. b) IFRS stiller ikke krav om en koncernoversigt, men om oplysning af koncernforhold (IAS 1.138c). Det kan være hensigtsmæssigt at supplere koncernoversigten med et koncerndiagram, f.eks. som vist i dette eksempel. c) Pligt til at aflægge koncernregnskab afgøres efter årsregnskabslovens bestemmelser, medens IFRS afgør (IAS 27), hvilke virksomheder, der i så fald er omfattet af pligten til konsolidering, jf. IFRSbekendtgørelsen 8. Der er enkelte undtagelser for koncernregnskabspligten i IAS 27.10: Hvor modervirksomheden selv er en 100 % ejet dattervirksomhed, eller modervirksomheden selv er en delvis ejet dattervirksomhed, og hvor eventuelle minoritetsaktionærer har tilkendegivet, at de ikke har indvendinger imod, at der ikke udarbejdes koncernregnskab og virksomhedens øverste eller mellemliggende modervirksomhed udarbejder offentligt tilgængelige koncernregnskaber efter IFRS. Hvis en modervirksomhed i henhold til ovennævnte IAS er fritaget for aflæggelse af koncernregnskab, skal der i henhold til IAS præsenteres en oversigt over alle væsentlige datterselskaber med angivelse af navn, ejerandel, hjemsted mv. Der skal endvidere afgives en række oplysninger omkring udeladelsen jf. IAS Hvis et datterselskab ikke revideres af moderselskabets revisor eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed, skal dette oplyses. Gælder for børsnoterede virksomheder, jf. ÅRL 105.

17 3 a) KONCERNOVERSIGT Navn og hjemsted Selskabskapital i er Selskabskapital i tkr. til ultimokurs Ejerandel Datterselskaber Selskab C Invest A/S, Århus DKK % Selskab C, Polen Sp. z o.o., Warszawa 500 PLN % Selskab C, Kina Ltd., Beijing RMB % Associerede selskaber Selskab C Norge AS, Oslo 200 NKR % Selskab C Finland OY, Helsinki 100 EUR % b) Selskab I A/S 100% 80% 80% 35% 30% Selskab C Invest A/S Selskab C Polen Sp. z o.o. Selskab C Kina Ltd. Selskab C Norge AS Selskab C Finland OY c) Følgende selskaber indgår ikke i konsolideringen, men indgår i koncernregnskabet til indre værdi efter equity-metoden Associerede virksomheder Selskab C Norge AS, Oslo, Norge Selskab C Finland OY, Helsinki, Finland

18 4 Vejledning til ledelsespåtegning a) IFRS-bekendtgørelsen 3 stiller krav om, at et dansk IFRS regnskab indeholder en ledelsespåtegning i henhold til ÅRL s formkrav: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer datere og underskrive den, jf. ÅRL 9 og IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, 1. hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og 2. hvorvidt års- og koncernregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 3. Hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i de økonomiske forhold mv., og hvorvidt den indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici-faktorer mv. Indgår der supplerende beretninger i årsrapporten, jf. ÅRL 14 og IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer tillige erklære, hvorvidt disse giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen, jf. ÅRL 10 og IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2. b) I ledelsespåtegning anføres den begrebsramme, som koncernregnskabet og moderselskabet er aflagt i henhold til, her IFRS og de yderligere krav i årsregnskabsloven. Såfremt alene EU-godkendte standarder følges, skal dette anføres. Såfremt koncernregnskabet er aflagt efter en begrebsramme (IFRS), og moderselskabet er aflagt efter en anden begrebsramme (årsregnskabsloven og/eller danske regnskabsvejledninger), skal dette anføres (og anvendt regnskabspraksis suppleres). c) Det skal klart fremgå, om årsrapporten omfatter moderselskabet eller koncernen, eller som her begge (IAS 1.51b). Det næstsidste afsnit om en retvisende redegørelse for udviklingen af.. er implementering af årsregnskabslovens 9, der gælder for regnskabsår, der begynder den 1. september 2008 eller senere. d) Årsrapporten skal indeholde oplysning om, hvornår den er godkendt til offentliggørelsen og af hvem (IAS 10.17). Dette sker sædvanligvis, når bestyrelsen har godkendt årsrapporten, og den kan udsendes til aktionærerne. Datoen markerer således skæringsdatoen for regulerende begivenheder, indtruffet efter balancedagen. Forhold indtrådt efter godkendelsesdatoen har ikke påvirket årsregnskabet. Det skal tydeligt med navn og funktion - fremgå af ledelsespåtegningen, hvem der har udarbejdet og godkendt årsrapporten (Indsendelsesbkg. 26, stk. 1). Udarbejdelse og datering af årsrapporten skal ske senest 3 uger før den ordinære generalforsamling, jf. selskabslovens 94 stk. 2.

19 4 a) LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012 for Selskab I A/S. b) Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som godkendt af EU og danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. c) Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater og selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for. d) Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Handelsby, den 15. februar 2012 Direktion: Peter Nielsen Bestyrelse: P.E. Jensen Formand Søren Nielsen Jens Olsen

20 5 a) Vejledning til den uafhængige revisors påtegning Årsrapporten skal indeholde en revisionspåtegning, når årsrapporten er revideret (ÅRL 22, stk. 1, jf. IFRS-bkg. 3 stk. 2). Påtegningen udarbejdes i overensstemmelse med gældende erklæringsbekendtgørelse og revisionsstandarder. Den viste påtegning kan kun anvendes i det tilfælde, hvor der afgives en revisionspåtegning uden forbehold, og hvor IFRS anvendes i såvel årsregnskabet for moderselskabet som koncernselskabet. Såfremt alene EU-godkendte regnskabsstandarder følges, skal dette anføres, som vist i dette eksempel. (Tilsvarende gælder ledelsespåtegning samt indledende afsnit i anvendt regnskabspraksis). Regler i henhold til årsregnskabsloven mv. b) Koncernregnskabet og årsregnskabet skal revideres (ÅRL 135, jf. IFRS-bkg. 4 stk. 2), og virksomhedens revisor skal vurdere, om årsregnskabet giver et retvisende billede i henhold til begrebsrammen for IFRS. Den anførte revisionspåtegning er udarbejdet i henhold til årsregnskabslovens 11, jf. 9, hvorefter ledelsesberetningen ikke skal revideres men konsistenstjekkes og give en retvisende redegørelse.

21 5 a) DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til aktionærerne i selskab I A/S PÅTEGNING PÅ KONCERNREGNSKABET OG ÅRSREGNSKABET b) Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Selskab I A/S for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

22 6 Vejledning til den uafhængige revisors påtegning a) Datoen markerer tidspunktet for revisionens afslutning og dermed skæringen for vurdering af begivenheder efter balancedagen, som kan påvirke den aflagte årsrapport. Revisionspåtegningen kan således ikke dateres før datoen for direktionen og bestyrelsens aflæggelse og godkendelse af årsrapporten. Det er BDO s standard, at bestyrelsen og revisors underskrifter har samme dato.

23 6 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. a) Handelsby, den 15. februar 2013 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab NN Statsautoriseret revisor

24 7 Vejledning til 5 års hoved- og nøgletal for koncernen a) IFRS indeholder ikke krav om hoved- og nøgletal/5-årsoversigt. Ifølge ÅRL 101 stk. 4 er der ikke krav om hoved- og nøgletal for modervirksomheden, hvis der vises hoved- og nøgletal for koncernen. Den danske IFRS-bekendtgørelse, jf. 4 stk. 2 stiller krav om ledelsesberetning, jf. ÅRL 99, der for klasse C skal indeholde en 5-års-oversigt (ÅRL 101), med følgende oplysninger: årets nettoomsætning resultat af primær drift (driftsresultat) resultat af finansielle poster (resultat af ekstraordinære poster [ikke muligt i IFRS]) årets resultat balancesum investeringer i materielle anlægsaktiver egenkapital relevante nøgletal Da der efter IFRS ikke er krav om 5-års oversigt, er totalindkomstopgørelsen ikke medtaget i oversigten. b) I henhold til ÅRL 101, stk. 2 (jf. IFRS-bkg. 5 stk. 1) kan mellemstore virksomheder, jf. ÅRL 32, undlade at oplyse nettoomsætningen og i stedet indføre en post benævnt Bruttofortjeneste eller Bruttotab. Undtagelsen kan alene anvendes i 5-års oversigten. IFRS tillader ikke udeladelse af omsætningen i resultatopgørelsen. c) Såfremt der er ophørte aktiviteter, opdeles årets resultat som her i fortsættende aktiviteter og ophørte aktiviteter, jf. IFRS 5 og ÅRL 80. d) Det kan være relevant og informativt at præsentere hovedtal fra pengestrømsopgørelsen i hovedtalsoversigten: Driftsaktivitet Investeringsaktivitet (inkl. særskilt præsentation af Investering i materielle anlægsaktiver ) Finansieringsaktivitet Pengestrømme i alt Likviditet i alt e) Der skal præsenteres de nøgletal, der efter virksomhedens forhold er nødvendige. Virksomhedens bestyrelse og direktion vælger de nøgletal, der er mest relevante og hensigtsmæssige til forklaring af udviklingen i den finansielle stilling og aktiviteterne. f) Nøgletallet Bruttomargin s gennemsigtighed er begrænset af den måde, hvorpå resultatopgørelsen er opstillet, herunder om der er anvendt den artsopdelte eller den funktionsopdelte klassificering, se også DDF punkt 3.2. Bruttomargin anvendes sædvanligvis kun ved den funktionsopdelte klassificering, medmindre man ved den artsopdelte klassificering også indsætter en mellemtotal Bruttoresultat. g) Udbytte pr. aktie skal oplyses i regnskabet, jf. IAS 1.107, og resultat pr. aktie skal oplyses, jf. OMX 32.3 og IAS h) IFRS 1.22 indeholder en dispensation fra tilpasning af præsenterede perioder, der ligger forud for overgangsdatoen for IFRS. Der skal oplyses om, hvilke poster der berøres af den manglende tilpasning. * Relevante, men ikke lovpligtige oplysninger efter ÅRL 101.

25 7 a) 5 ÅRS HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN Beløb i mio. kr Resultatopgørelse b) Nettoomsætning... 93,7 78,4 59,5 55,0 50,0 b) Bruttoresultat... 28,4 25,7 18,5 16,9 15,7 Driftsresultat (EBIT)... 6,8 7,0 5,0 4,0 3,0 Finansielle poster... -2,7-2,9-2,5-2,6-2,6 c)* Resultat før skat... 4,0 4,2 2,5 1,4 0,4 Årets resultat - fortsættende aktiviteter 2,6 3,2 2,3 1,0-0,3 Årets resultat - ophørte aktiviteter... 0,2 0, Anden totalindkomst... 1,6 0,4-0,3 - - Totalindkomst i alt... 4,4 4,1 2,0 - - Balance Balancesum... 85,0 58,3 50,0 37,0 35,0 * Egenkapital, moderselskabets andel... 14,2 12,3 12,0 10,0 9,0 Egenkapital i alt... 16,5 13,9 13,3 11,0 10,0 d) Pengestrømme * Pengestrømme fra driftsaktivitet... -0,5 1,8 2,0-3,0-2,0 * Pengestrømme fra investeringsaktivitet *1-18,8-11,6-8,0-2,0 2,0 * Pengestrømme fra finansieringsaktivitet. 15,6 7,2 10,0 3,0 2,0 * Pengestrømme i alt... -3,6-2,5 4,0-2,0 2,0 Heraf køb af materielle anlægsaktiver... 16,1 11,6 10,0 2,0 2,0 e) Nøgletal f) Bruttomargin... 30,3 32,7 31,1 30,7 31,4 (bruttoresultat i % af omsætning) Overskudsgrad... 7,3 8,9 8,4 7,3 6,0 (driftsresultat i % af nettoomsætning) Afkastningsgrad... 9,5 12,3 11,5 11,1 8,6 (driftsresultat i % af gns. balancesum) Egenkapitalandel (soliditetsgrad)... 21,6 25,0 26,6 29,7 28,6 (egenkapital inkl. minoritetsinteresser i % af aktiver, ultimo) Forrentning af egenkapitalen - koncern.. 27,8 33,5 20,6 13,3 4,1 (resultat før skat i % af gns. egenkapital incl. minoritetsinteresser) Egenkapitalforrentning... 24,8 30,0 17,3 7,6 3,5 (resultat fortsættende aktiviteter i % af gns. egenkapital incl. minoritetsinteresser) Gennemsnitligt antal medarbejdere Nettoomsætning pr. medarbejder i tkr Indeks for nettoomsætning g) Resultat pr. aktie... 64,18 73,8 57,5-25,0 7,5 g) Udbytte pr. aktie i kr ,50 13,25 2,50 0 1,00 h) Hoved- og nøgletal for 200x-200y er ikke tilpasset regnskabspraksis efter IFRS overgang pr. 1. januar 200z. Den manglende tilpasning påvirker primært goodwill og materielle anlægsaktiver samt afskrivninger herpå. De driftsmæssige nøgletal er for 2012 og 2011 beregnet for de fortsættende aktiviteter. Sammenligningstallene for 200x-200y omfatter alle aktiviteter inkl. den ophørte aktivitet.

26 8 Vejledning til ledelsesberetning a) IFRS stiller ikke krav om, at der skal udarbejdes en ledelsesberetning. IAS 1.13 anbefaler, at der medtages en beretning, der mere udførligt forklarer de finansielle forhold. IFRS-bekendtgørelsen stiller imidlertid krav om en ledelsesberetning efter ÅRL s regler ( 77, 99, 99a, 100, 101 og 107, 107a og 107b) jf. IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2. Hvis der ønskes præsenteret miljøregnskaber, vækstregnskaber mv., skal disse præsenteres særskilt som et tillæg til årsrapporten, idet sådanne rapporter ligger uden for IFRS-standardernes anvendelsesområde (IAS 1.14). FSR har den 12. december 2009 anført følgende vedrørende oplysninger om going concern mv.: IFRS som regnskabsgrundlag Såfremt årsregnskabet aflægges i henhold til de internationale regnskabsstandarder IFRS, er det udvalgenes opfattelse, at de omhandlede oplysninger (usikkerhed om going concern, indregning og måling, usædvanlige forhold og efterfølgende begivenheder) altid skal fremgå af noterne til årsregnskabet, idet IFRS stiller specifikke krav til oplysningerne, jf. IAS 1.25 om going concern, IAS om vurderinger ved fastlæggelse af anvendt praksis, IAS om skønsmæssige usikkerheder i årsregnskabet og IAS om efterfølgende begivenheder. IFRS stiller ikke specifikke krav til ledelsesberetningens indhold, som derimod via IFRS-bekendtgørelsen reguleres af årsregnskabsloven. Det er udvalgenes opfattelse, at ledelsesberetningen i en IFRS-årsrapport giver en retvisende redegørelse, hvis der henvises herfra til noterne, hvor oplysningerne skal fremgå, idet beskrivelserne således fremgår af årsrapporten som helhed. Udvalgenes foretrukne behandling under IFRS er, at der i ledelsesberetningen gives et dækkende koncentrat af beskrivelserne i noterne Regler i henhold til årsregnskabsloven I henhold til ÅRL 99, 99a og 100 skal ledelsesberetningen for klasse C-virksomheder - ud over oversigt med hoved- og nøgletal ( 101): 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, (også krav i h.t. IAS ) 2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb (jf. også IAS ), 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning (jf. også IAS ), 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, 8) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici indenfor virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 9) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå, 10) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, 11) omtale filialer i udlandet 12) beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i forhold hertil. Store C-virksomheder skal supplere ovennævnte punkt 4 med oplysninger om relevante ikke-finansielle forhold som miljø- og personaleforhold, hvis det er nødvendigt for at forstå virksomhedens økonomiske udvikling. 13) Redegør for virksomhedens samfundsansvar (store C-selskaber). Ledelsesberetningen skal ikke indeholde forslag til fordeling af årets resultat. Ledelsesberetningerne for modervirksomhed og koncern kan sammendrages, hvis der ikke kan opstå tvivl om de forhold, der måtte være særlige for moderselskabet eller for koncernregnskabet, jf. ÅRL 128, stk. 4. Da IFRS, som anført, ikke stiller krav om ledelsesberetning, vil sammendragning også være mulig efter IFRS. b) Selskabets aktivitet skal fremgå af årsrapporten, IAS 1.138b. c) Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med sidste års forventede udvikling, jf. ÅRL 100 og for børsnoterede virksomheder 107. d) Såfremt der efter balancedagen indtræffer hændelser, der ikke er indregnet i årsrapporten, men som har væsentlig betydning for forståelsen heraf (eksempelvis køb/salg af virksomhed, ødelæggelse af produktionsanlæg ved brand, ændring af valutakurser etc.), skal dette oplyses, jf. IAS Oplysningerne bør omfatte et skøn over den økonomiske indvirkning eller oplysning om, at et sådant skøn ikke kan foretages. Afsnittet kan slettes, hvis der ikke er væsentlige begivenheder, men BDO anbefaler, at afsnittet altid medtages.

27 8 a) LEDELSESBERETNING b) Hovedaktivitet Hovedaktiviteten har i lighed med tidligere år bestået af produktion og handel med produkter vedrørende cykler, herunder specialcykler, kørestole og cykeltilbehør samt underleverandørproduktion til forskellige virksomheder inden for maskinindustrien. Herudover produceres for fremmed regning større anlæg til fremstilling af specialcykler mv. Produktionen foregår i de udenlandske datterselskaber, medens produktudvikling og salg af koncernens produkter foregår såvel fra moderselskabet, fra dattervirksomhederne og fra de associerede virksomheder. Produkterne afsættes dels i Danmark og dels i det øvrige Europa. Usikkerhed ved indregning eller måling Koncernens produktionsselskab i Kina blev ramt af en brand i august 2012 med reduktion af selskabets produktion til følge. Retablering efter branden forventes tilendebragt i april Forsikringserstatningen vedrørende branden er ikke endelig opgjort, men er indregnet i årsregnskabet med de beløb, der forventes modtaget vedrørende 2012, herunder driftstab for perioden indtil 31. december Den forventede usikkerhed ved de indregnede beløb forventes maksimalt at andrage 0,5 mio. kr. Usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning og måling Koncernen begyndte i 2010 at anvende cashflow hedging som led i koncernens politik om afdækning af valutakursrisici. Denne cashflow hedging har påvirket driftsresultatet negativt med 1 mio. kr. i 2012, men der forventes fremover en væsentlig mindre positiv eller negativ påvirkning. c) Udvikling i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold Koncernen opnåede i 2012 et resultat på 2,8 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. i Resultatet oversteg det i årsrapporten for 2012 forventede resultat for 2011 med 0,1 mio. kr. Koncernens resultat for 2012 anses for tilfredsstillende. Regnskabsåret har været præget af, at salget af væsentlige produktgrupper er forøget på de primære markeder i Norden og i Tyskland. Der er således realiseret en væsentlig omsætningsstigning i Sverige og Tyskland, hvorimod der er sket en mindre omsætningsnedgang på de relativt nye markeder i Norge og Finland. Omsætningsniveauet er i overensstemmelse med forventningerne forøget i Danmark. For at bevare og styrke markedsandele på de primære markeder har selskabet i regnskabsåret sænket priserne både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Prissænkningerne har medført, at den mængdemæssige omsætning i regnskabsåret har været stigende i forhold til Der er desuden overtaget en enhed for produktion af særlige cykeldæk, i hvilken forbindelse der betales 4,1 mio. kr. i goodwill herfor. d) Betydningsfulde hændelser, indtruffet efter regnskabsårets afslutning Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke selskabets finansielle stilling.

28 9 Vejledning til ledelsesberetning a) Særlige risici. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, jf. ÅRL 99 nr. 8. Beskrivelsens omfang og indhold vil naturligt afhænge af, hvorvidt virksomheden er udsat for særlige risici, herunder: Finansielle risici, eksempelvis rente- og valutarisici Markedsrisici Afhængighed af samhandelspartnere Kreditrisici mv. IFRS 7, herunder appendiks A og B til IFRS 7, kræver omfattende oplysninger om finansielle instrumenter, herunder om særlige risici. I IFRS 7.32A opfordres til at give kvalitative oplysninger sammen med de krævede kvantitative oplysninger, således at en regnskabsbruger har mulighed for en samlet vurdering af art og omfang af de risici, der er forbundet med de finansielle instrumenter. b) I henhold til IFRS 7.7 ff skal der beskrives formål og politikker for finansiel risikostyring, herunder politik for hver hovedtype af transaktioner, der anvendes. IFRS indeholder krav om følsomhedsanalyser på hver type markedsrisiko, bl.a. rente- og valutarisici. c) I henhold til IFRS skal der for hver kategori af finansielle aktiver og andre kreditrisici gives oplysning om disse risici, herunder beløbsangivelse og eventuelle væsentlige koncentrationer af kreditrisici. d) IFRS 7.39 kræver oplysning om likviditetsrisici, herunder eventuelle ændringer i forhold til året før. e) Omtalen af miljø skal omfatte virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller reduktion af skader herpå, jf. ÅRL 99 nr. 9. Beskrivelsen af miljø i ledelsesberetningen kan være relativt kortfattet, idet den dog skal give regnskabsbrugerne en reel forståelse for de omtalte forhold. Virksomhederne har herudover mulighed for at udarbejde større beretninger om viden, miljø, sociale forhold mv., der kan indgå som supplerende beretninger i årsrapporten. I en supplerende beretning kan virksomheden give en længere redegørelse for udvalgte forhold, virksomheden styrer sin viden og miljøforhold efter. f) For virksomheder i klasse C skal ledelsesberetningen indeholde afsnit, der beskriver virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, jf. ÅRL 99, nr. 7. Da viden altid vil være nødvendig for, at en virksomhed kan fortsætte og løbende udvikle sine aktiviteter, må det forventes, at flertallet af virksomhederne vil omtale videnressourcer i ledelsesberetningen. Omtalen af videnressourcer bør indeholde en beskrivelse af virksomhedens videnressourcer, hvorledes videnressourcerne opgøres, og hvad målsætningen med videnressourcerne er. Omtalen under videnressourcer skal fokusere på, hvad der ved produktet eller ydelsen tilfører kunden værdi. I eksemplet er der tale om højteknologiske og driftssikre anlæg. Videnressourcerne kan vedrøre kunder, medarbejdere, processer og teknologi. I eksemplet er de væsentligste videnressourcer medarbejdere og forretningsprocesser.

29 9 LEDELSESBERETNING a) Særlige risici Koncernens væsentligste driftsrisiko er knyttet til evnen til at være stærkt positioneret på de markeder, hvor produkterne sælges, samt at sikre en til stadighed konkurrencedygtig produktionspris. Prisrisici Selskabets anvendelse af aluminium og stål som råvarer medfører grundet de væsentligste prissvingninger, som eksisterer på det volatile marked, en særlig risiko, idet prisstigninger kun i relativt begrænset omfang kan indregnes i prisen på de færdige produkter. b) Valutarisici Aktiviteter i udlandet medfører, at resultat, pengestrømme og egenkapital påvirkes af kurs- og renteudviklingen for en række valutaer, herunder i væsentlig omfang i Kina og Polen. Det er selskabets politik at afdække minimum 50 % af de kommercielle valutarisici. Afdækningen sker primært via valutaterminsforretninger til afdækning af halvdelen af den forventede omsætning og indkøb inden for de førstkommende 12 måneder i de relevante valutaer. Kursregulering af investeringer i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er selvstændige enheder, indregnes i anden totalindkomst. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes som hovedregel ikke, da det er selskabets opfattelse, at en løbende kurssikring af sådanne langsigtede investeringer ikke vil være optimal ud fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig betragtning. b) Renterisici Da den rentebærende nettogæld udgør et væsentligt beløb, vil væsentlige ændringer i renteniveauet have væsentlig direkte effekt på indtjeningen. Det er koncernens politik at reducere renterisici på koncernens lån, når dette kan ske på et tilfredsstillende niveau. Afdækningen sker normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor en del af de variabelt forrentede lån omlægges til fast rente. c) Kreditrisici Koncernens kreditrisici vedrører i al væsentlighed tilgodehavender, hvor kreditrisiciene svarer til de indregnede værdier. Der er ingen væsentlig risiko vedrørende enkelte større kunder. Kunder og samarbejdspartnere kreditvurderes, forinden der indledes forretninger med disse, og der er således kun de kreditrisici, der er normale for forretningsmæssig samhandel. d) Likviditetsrisici Likviditetsrisici udtrykker dels risikoen for ikke at kunne skaffe likviditet og dels risikoen for, at en koncern ved finansiering og refinansiering må betale høje rentesatser. Det er koncernens politik at sikre stor fleksibilitet gennem spredning af låneoptagelse hos samarbejdspartnere (kreditinstitutioner) og sikre adgang til faste kredittilsagn med hensigtsmæssig prissætning. Koncernen har ikke adgang til uudnyttede kreditreserver, og koncernens likviditetsreserver består primært af likvide midler og værdipapirer. e) Miljøforhold Selskabet har i 2011 udarbejdet en samlet strategi for koncernens miljøforhold. Til styring af de miljømæssige forhold er der i denne forbindelse blevet udarbejdet en miljøpolitik med tilhørende målsætninger. Denne politik tager udgangspunkt i en miljømæssig forsvarlig driftsførelse og indgår som en naturlig del i koncernens målsætninger for produktkvalitet og produktionsforhold. Koncernens målsætning er bl.a. at blive ISO certificeret inden for en 3-års periode. I regnskabsåret er det gennem det løbende miljøarbejde lykkedes at finde alternativer for to kemikalier, der hidtil har været anvendt i selskabets lakeringsanlæg. Dette har en positiv effekt på såvel arbejdsmiljøet som det eksterne miljø. f) Videnressourcer I selskabets forretningsgrundlag indgår som et afledt område til koncernens primære aktivitet med produktion og salg af produkter at levere driftssikre anlæg til fremstilling af specialprodukter. Denne del stiller særligt store krav til videnressourcerne vedrørende medarbejdere og forretningsprocesser. Herudover er der også særlige krav til videnressourcerne i udvikling og produktionen af koncernens hovedprodukter, herunder vedrørende cykler og kørestole.

30 10 Vejledning til ledelsesberetning a) For alle typer incitamentsprogrammer gælder oplysningskravene i IFRS En virksomhed skal beskrive programmerne så detaljeret, så det sætter regnskabslæser i stand til at forstå indholdet og følgerne af programmerne. Der henvises til detailkravene i afsnit IFRS b) Samtlige udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille, henholdsvis benytte i produktionen, skal indregnes som aktiver. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt. I dette eksempel er der indregnet udviklingsprojekter med 3,2 mio. kr. direkte i resultatopgørelsen, idet det er forudsat, at disse udviklingsprojekter ikke opfylder kriterierne for indregning som aktiv. Løbende vedligeholdelse af et projekt, herunder mindre markedsmæssige eller produktmæssige tilpasninger kan således ikke indregnes som et aktiv. Såfremt koncernen også har egentlige forskningsomkostninger (f.eks. inden for medicinalindustrien), skal disse også omtales. I præsentationen i balancen skal udviklingsprojekter opdeles i igangværende udviklingsprojekter og færdiggjorte udviklingsprojekter, jf. efterfølgende under kommentarer til balancen.

31 10 LEDELSESBERETNING For til stadighed at kunne levere disse løsninger er det afgørende, at selskabet kan rekruttere og fastholde medarbejdere, såvel medarbejdere med et højt uddannelsesniveau som medarbejdere med et teknisk erfaringsgrundlag. Som mål herfor er medarbejdersammensætning og medarbejderomsætning vigtige indikatorer. Medarbejderandelen med højt uddannelsesniveau udgør 17 % (mål/acceptabelt niveau er 20 %). Medarbejderomsætningen blandt medarbejdere med højt uddannelsesniveau har i året været på 10 % (mål/acceptabelt niveau er 15 %), nogenlunde ligeligt fordelt på de omtalte medarbejderkategorier. De kritiske forretningsprocesser vedrørende selskabets hovedprodukter er service, kvalitet og i mindre omfang individuelle løsninger. Til sikring af, at kunden får den aftalte ydelse, stilles der krav om, at de enkelte metoder og procedurer dokumenteres. Som mål for, om selskabet lever op til dette, er overholdelse af leveringstid og antal kundeklager vigtige indikatorer for, om forretningsprocesserne fungerer. Aftalt leveringstid er i året overholdt i 85 % af leverancerne (mål/acceptabelt niveau er 95 %). Andel af kundeklager i forhold til leverancer har udgjort 5 % (mål/acceptabelt niveau er 3 %). I det kommende år vil der blive lagt vægt på en drastisk reduktion af leverings- og udviklingstider uden at gå på kompromis med kvaliteten og det teknologiske niveau. a) Incitamentsprogrammer Selskab I A/S har i året tildelt 10 medarbejdere, herunder koncerndirektionen og ledende medarbejdere, optioner med ret til at tegne aktier i Selskab I A/S. Hver medarbejder er tildelt 10 optioner med ret til at tegne 1 stk. aktie a nom kr. Der er aftalt en optjeningsperiode på tre år, således at en tredjedel optjenes ved udgangen af de næste tre regnskabsår. Såfremt medarbejderen fratræder i optjeningsperioden, annulleres de tildelte optioner. De optjente optioner kan tidligst udnyttes i 30-dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2013 og skal senest være udnyttet inden 30 dage efter godkendelse af årsrapporten Formålet med programmet er at fastholde ledende medarbejdere og samtidig styrke deres interesse for at øge indtjeningen og koncernens markedsværdi via bedre resultater. Incitamentsprogrammet er nærmere omtalt i note 7 (løn) til årsrapporten. Indregningsmetode er omtalt under anvendt regnskabspraksis. b) Udviklingsaktiviteter Udviklingsaktiviteterne styres i modervirksomheden og foretages primært her. Udviklingsaktiviteterne omfatter primært udvikling af miljøvenlige produkter samt anlæg til fremstilling af nye specialprodukter. Endvidere produktudvikles der på et helt nyt dækprogram, der forventes færdig til salg i slutningen af Der er i regnskabsåret anvendt i alt 3,4 mio. kr. til udviklingsaktiviteter. Af de afholdte udviklingsomkostninger er 0,2 mio. kr. indregnet under immaterielle anlægsaktiver, medens de øvrige 3,2 mio. kr. er indregnet i resultatopgørelsen, da de dels vedrører løbende vedligeholdelse og småforbedringer til produktion og dels vedrører udviklingsprojekter, der ikke vil blive anvendt. Der forudses i det kommende regnskabsår gennemført udviklingsaktiviteter på samme niveau.

32 11 Vejledning til ledelsesberetning a) Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, jf. ÅRL 99 nr. 6 og OMX Beskrivelsen skal som minimum omfatte det kommende regnskabsår. Beskrivelsen bør indeholde niveauangivelse for forventet resultat og omsætning. Oplysning om særlige forudsætninger mv. skal være konkret i forhold til den enkelte virksomheds situation og kan eksempelvis omfatte: Økonomisk vækst på væsentlige markeder Markeds- eller produktudvikling Valutakursudvikling b) Det viste afsnit om corporate governance er kun vist i kortfattet form og skal udbygges. Der er ikke krav om et afsnit om god selskabsledelse efter IFRS eller efter ÅRL for C-selskaber. Der er i Danmark krav herom for børsnoterede virksomheder, dels i ÅRL 107b og 107a, og dels i OMX s regler for udstedelse af aktier, hvor der i afsnit 4.3 er anført: Danske selskaber skal i deres årsrapport give en redegørelse for, hvorledes de forholder sig til de af komitéen for god selskabsledelse udarbejdede Anbefalinger for god selskabsledelse fra april Selskaberne skal anvende følg eller forklar -princippet ved udarbejdelsen af redegørelsen. Reglen betyder, at selskaberne skal forholde sig til de af Komitéen udarbejdede anbefalinger. I henhold til regnskabslovgivningen skal selskaber herefter enten i deres årsrapport eller på hjemmesiden medtage en redegørelse for virksomhedsledelse med udgangspunkt i Komitéens anbefalinger og under anvendelse af følg eller forklar -princippet. Yderligere regler om offentliggørelse findes i årsregnskabsloven og i den i tilknytning hertil udstedte bekendtgørelse samt i reglerne for finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Følg eller forklar -princippet indebærer, at selskaberne enten skal følge anbefalingerne for god selskabsledelse eller forklare, hvorfor anbefalingerne, helt eller delvist, ikke følges. Med indarbejdelsen af anbefalingerne i disse regler, er det ikke lagt til grund, at en efterlevelse af anbefalingerne skal være udgangspunktet for det enkelte selskab. Gennemsigtighed omkring selskabernes ledelsesstruktur er det bærende element. Følg eller forklar -princippet lægger op til, at det må bero på det enkelte selskabs egne forhold, i hvilket omfang anbefalingerne følges, eller hvorvidt dette ikke er hensigtsmæssigt eller ønskeligt. Anbefalinger for god Selskabsledelse omfatter følgende 9 områder: 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse, 2. Interessenternes rolle og betydning for selskabet samt samfundsansvar, 3. Åbenhed og transparens, 4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar, 5. Det øverste ledelsesorgans sammensætning og organisering, 6. Ledelsens vederlag, 7. Regnskabsaflæggelse (Finansiel rapportering), 8. Risikostyring og intern kontrol, 9. Revision. Selskaberne skal konkret forholde sig til hver af de 9 anbefalinger. Dette indebærer, at selskaberne skal angive, hvilke anbefalinger der ikke følges, at de skal oplyse grunden hertil, samt - hvor relevant angive, hvorledes selskabet har indrettet sig i stedet. Følg eller forklar -princippet kan efterleves i beretningsform eller under anvendelse af et skema. Det følger også af lovgivningen, at redegørelsen for god selskabsledelse skal være en samlet, årlig redegørelse. Dette indebærer, at selskabet ikke kan ændre i redegørelsen i løbet af regnskabsåret. Det indebærer også, at selskabet ikke kan sprede oplysningerne i relation til redegørelsen for god selskabsledelse forskellige steder i årsrapporten. Selskaberne kan vælge at offentliggøre redegørelsen for god selskabsledelse på sin hjemmeside i stedet for i sin årsrapport. Såfremt redegørelsen fremgår af hjemmesiden, skal selskabet oplyse om dette i ledelsesberetningen i årsrapporten. Selskaber noteret på GXG Markets (tidligere DAMP) er ikke omfattet af OMX s regler. c) Efter ÅRL 107 b nr. 6 skal der (i ledelsesberetning eller på hjemmeside) være en beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. (FSR og DI har i november 2009 udgivet pjecen Årsregnskabsloven rapporteringskrav om interne kontroller. Kan købes hos FSR og DI). Beskrivelserne skal gives samlet for koncernen og moderselskabet, jf. ÅRL

33 11 LEDELSESBERETNING a) Den forventede udvikling Den generelle stagnerende økonomiske konjunktur i de nordiske lande synes at fortsætte i 2012, medens konjunkturen i Tyskland forventes svagt stigende. Der vil fortsat være en vis overkapacitet på markedet med en intensivering af konkurrencen til følge. Der er inden for koncernens produkter en positiv udvikling i gang, og der forventes en mindre salgsstigning i Det forventes ikke, at denne udvikling i omsætningen kan kompensere for et generelt lavere prisniveau, hvorfor indtjeningen forventes at blive ca. 1 mio. kr. lavere end i Selskabet forventer fortsat at have en positiv likviditet i I lighed med tidligere år er de usikre faktorer især knyttet til valutakursudviklingen og priserne på koncernens råvarer. Forventningerne er baseret på uændret niveau heraf i forhold til Selskabet har bortset fra udviklingen af et helt nyt dækprogram afsluttet alle væsentlige investeringsprogrammer. Investeringsniveauet forventes som følge af den stagnerende konjunktur at være på et lavere niveau i b) Corporate governance (Virksomhedsledelse) Selskabets bestyrelse og direktion vurderer kontinuerligt og mindst en gang om året, om ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigtsmæssige. Ud over at følge selskabsloven og årsregnskabsloven følger selskabet som en børsnoteret virksomhed de af Nasdaq OMX Copenhagen A/S udsendte anbefalinger for god selskabsledelse udarbejdet i april 2010 af Komitéen for god selskabsledelse. De væsentligste anbefalinger for god ledelse følges, dog med nedennævnte undtagelse. Der offentliggøres ikke kvartalsmeddelelser Der offentliggøres ikke børsmeddelelser på engelsk Der offentliggøres ikke detaljerede oplysninger om vederlagspolitik og vederlag til de enkelte ledelsesmedlemmer. Bestyrelsen har valgt ikke at følge disse anbefalinger, da de ikke vurderes at give væsentlig forøget informationsværdi. Oplysninger om deltaljerede vederlag findes hverken nyttig eller rimelig. (Fondsbørsens anbefalinger kræver yderligere beskrivelser og oplysninger, se bl.a. venstresiden.) c) Virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystem i forbindelse med regnskabsaflæggelsen Selskab I A/S har indført nedenstående procedurer og systemer i forbindelse med risikostyringen, og nedenfor er ligeledes redegjort for, hvorledes ledelsen løbende identificerer og styrer risici for væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen. Desuden er indført nedenstående interne kontrolsystemer til sikring af, at væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen bliver imødegået, opdaget og korrigeret: Bestyrelsen vurderer mindst én gang årligt risikoen for besvigelser, samt gennemgår de overordnede interne regler og retningslinjer. I den forbindelse fastlægges og godkendes overordnede politikker, forretningsgange og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. De vedtagne politikker er offentliggjort på koncernens intranet, og der foretages løbende kontrol af, at politikker og procedurer overholdes. Herudover overvåger direktion og regnskabschef løbende overholdelsen af relevant lovgivning og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og der rapporteres kontinuerligt herom til bestyrelsen.

34 12 Vejledning til ledelsesberetning a) ÅRL 107a: Et børsnoteret selskab med en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, der sikrer gennemsigtighed. Forholdet skal omfatte: 1. Forhold vedrørende selskabets kapital- og ejerstruktur, herunder antal aktier med stemmerettigheder og pålydende værdi, aktieklasser, ejerforhold og stemmeandele 2. Oplysninger om rettigheder, forpligtelser og begrænsninger 3. Regler valg af ledelse og vedtægtsændringer 4. Ledelsens beføjelser for udstedelse eller køb af egne aktier 5. Væsentlige aftaler som træder i kraft, hvis kontrollen af virksomheden ændres 6. Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser ved overtagelsestilbud m.m. b) I henhold til ÅRL 99 a skal store virksomheder (regnskabsklasse C, stor) og børsnoterede virksomheder supplere ledelsesberetningen med redegørelse for samfundsansvar, jf. også Redegørelsen placeres i ledelsesberetningen eller i 1) en supplerende beretning, 2) på virksomhedens hjemmeside, eller 3) en FN fremtidsrapport. Såfremt redegørelsen placeres et andet sted end i ledelsesberetningen, skal der i ledelsesberetningen være en henvisning til enten den supplerende beretning eller til virksomhedens hjemmeside. Henvisningen til hjemmesiden skal være i form af en præcis URL-adresse, som henviser direkte til redegørelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af følgende forhold: 1 Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. 2 Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3 Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Det er ikke lovpligtigt, at virksomhederne skal udarbejde politikker vedrørende samfundsansvar. Såfremt virksomheden ikke har politikker herfor, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Der er ikke krav om, at virksomheden skal begrunde, hvorfor virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne om samfundsansvar gives for koncernen som helhed. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene for den samlede koncern. Er der tale om en udenlandsk modervirksomhed, skal de danske regler for afgivelse af oplysningerne være opfyldt, for at dattervirksomheden kan blive fritaget for at afgive oplysningerne. Årsregnskabet for modervirksomhedens årsregnskab skal være tilgængeligt på samme tidspunkt som dattervirksomhedens. Er der tale om en dattervirksomhed af en udenlandsk koncern, er det ikke et krav, at oplysningerne om samfundsansvar, udarbejdet af den udenlandske modervirksomhed gældende for hele koncernen, foreligger på dansk.

35 12 LEDELSESBERETNING a) Aktionærinformation Selskabets aktiekapital udgør 4 mio. kr. og består af aktier a 100 kr. Aktierne er noteret på NASDAQ OMX COPENHAGEN A/S under fondskode DK Der er kun én aktieklasse, ingen af aktierne har særlige rettigheder, og der er ingen begrænsninger i omsætteligheden og ingen stemmeretsbegrænsninger. Aktionærsammensætning Antal aktier Stk Kapital % 2011 Kapital % 2010 P.E. Jensen, adresse ,5 37,5 Søren Nielsen, adresse ,0 25,0 Jan Olsen, adresse ,0 15,0 Øvrige navnenoterede aktier ,0 12,0 Ikke navnenoterede aktier ,5 10,5 I alt ,0 100,0 Selskabets bestyrelse er på valg hvert 2. år og aktionærerne modtager en beskrivelse af de opstillede kandidater forud for generalforsamlingen. Bestyrelsen lægger vægt på en sammensætning med kompetencer inden for strategi, produktudvikling, salg, økonomi og HR, og således at medlemmerne bedst muligt supplerer hinanden i forhold til alder, baggrund, køn mv. Selskabets vedtægter kan ændres ved 2/3 majoritet på en generalforsamling, hvor forslaget er meddelt aktionærerne senest 14 dage før den ordinære eller den ekstraordinære generalforsamling, og hvis mindst 2/3 af de udstedte aktier er repræsenteret. Bestyrelsen fik på seneste ordinære generalforsamling i 2012 beføjelser til at lade selskabet erhverve egne aktier op til 10 % af aktiekapitalen til en kurs svarende til børskursen plus/minus 10 %. Beføjelsen gælder frem til næste ordinære generalforsamling. Med selskabets største kunder er der indgået en change of control klausul, der betyder, at samarbejdsaftalen kan opsiges med ét års varsel, hvis der sker ændring i kontrollen som følge af et gennemført overtagelsestilbud. Virksomheden har ingen særlige fratrædelsesordninger for direktionen, dog har direktionen i tilfælde af gennemført overtagelsestilbud krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til ½ års normal gage ud over gagen i opsigelsesperioden. b) Samfundsansvar Som børsnoteret virksomhed ønsker selskabet at opfylde lovgivning og regler i de lande, som der er samhandel med, eller hvorfra der opereres. Virksomheden har dog ikke vedtaget politikker for samfundsansvar, hvorfor der ikke afgives en særskilt redegørelse om samfundsansvar.

36 13 Vejledning til ledelsesberetning a) I henhold til ÅRL 107 skal oplyses om ledelseshverv i andre danske aktieselskaber bortset fra 100 % ejede datterselskaber.

37 13 LEDELSESBERETNING a) Bestyrelseshverv og direktionens ledelseshverv Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer har følgende ledelseshverv i andre danske aktieselskaber: Bestyrelse: P. E. Jensen (formand): Selskab IFRS 2 A/S, formand Selskab NN A/S Søren Nielsen: Ingen Jens Olesen: Ingen Direktion: Peter Nielsen Ingen

38 14 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Årsrapporten skal indeholde en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis (IAS 1.10e og IAS og ). IAS tillader, at denne note vises som en separat del af regnskabet. Efter IAS 1.5 skal sted, navn og regnskabsperiode gentages, hvor det er relevant. b) Et IFRS regnskab skal overholde alle krav i alle standarder og fortolkningsbidrag (IFRIC og SIC er), og der skal afgives udtrykkelig erklæring herom (IAS 1.16). Et IFRS regnskab er retvisende, når alle standarderne er overholdt (IAS 1.17). Hvis regnskabet ikke er retvisende, skal der gives yderligere oplysninger. I de helt sjældne tilfælde, hvor overholdelse af IFRS vil være i strid med begrebsrammen for IFRS, kan der ske fravigelser. I så fald skal regnskabet forsynes med en lang række beskrivelser og begrundelser (IAS ) c) Ved implementering af nye eller ændrede IFRS-standarder skal der gives omfattende oplysninger efter IAS 8.28, såfremt de har effekt på indeværende eller fremtidige perioder. Der skal gives særskilt oplysning, såfremt en IFRS standard anvendes inden standardens ikrafttrædelsesdato, jf. hver enkelt standards ikrafttrædelsesbestemmelser. Det skal tilsvarende oplyses, såfremt en vedtaget, men ikke ikrafttrådt, standard ikke anvendes (IAS 8.30 og 8.31), og der skal gives en vurdering af den mulige virkning på det senere årsregnskab, hvor den anvendes første gang, ligesom navn m.m. på de anførte standarder skal oplyses (IAS 8.31). Hvor det er relevant, skal anføres de særlige overgangsregler, som kan have effekt på fremtidige perioder, jf. IAS 8.28e. I modelregnskabet er implementeret den anførte ændringer til IAS 1 om ændret præsentation af anden totalindkomst. Øvrige ændringer er også implementeret, men har ikke virkning på foreliggende model. For eksemplets skyld er desuden forudsat implementeret en ændring til en fiktiv standard IAS NN for at vise, hvorledes en sådan praksisændring kan præsenteres. d) Der skal oplyses om præsentationsvaluta og nøjagtighed i beløbsangivelser (IAS 1.51d og e). Afrunding i tdkk eller mio. DKK vil normalt fremme overskueligheden. Hvis virksomheden præsenterer sit årsregnskab i en anden valuta end den funktionelle valuta, reguleres dette af IAS 21.55, herunder skal omregningsmetoderne i IAS og IAS følges. e) De væsentlige ledelsesmæssige skøn, som har indflydelse på regnskabet skal særligt oplyses (IAS og 1.125). Placering kan være under anvendt regnskabspraksis eller som en note f) Der er krav om sammenlignelighed med tidligere regnskabsår, jf. IAS Der skal oplyses sammenligningstal for alle beløb i årsregnskabet (enkeltstående undtagelser). Sker ændring af regnskabspraksis eller andre forhold med tilbagevirkende kraft, kræves 2 års sammenligningstal for balancen, jf. IAS 1.40A 40D. Den 3. balance præsenteres for begyndelsen af sammenligningsåret. Der er ikke krav om angivelse af noter til den tidligste af de 2 års sammenligningstal for balancen. Den 3. balance kan undlades, hvis der kun er tale om uvæsentlige forhold. Hvis præsentation eller klassifikation ændres, skal sammenligningstal omklassificeres (IAS 1.41/42), og art, beløb og årsagen oplyses. En virksomhed skal ændre sin anvendte regnskabspraksis, når og kun når (IAS 8.14): det er krævet i en standard eller et fortolkningsbidrag eller det medfører mere pålidelig og relevant information om virksomhedens drift mv. Praksisændringer ved anvendelse af en ny eller ajourført standard foretages i overensstemmelse med den pågældende standards implementeringsbestemmelser. Hvis der ikke er angivet sådanne, implementeres en praksisændring med fuld tilbagevirkende kraft (IAS 8.19). Åbningsbalancen for det ældst præsenterede regnskabsår tilrettes, og alle sammenligninger tilpasses (IAS 8.22), jf. dog IAS 8.28 og IAS Fra 1/ kræves 3 års sammenligningstal for balancen. Effekten af ændringen indregnes således særskilt på egenkapitalen. g) Et eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS er indsat som bilag 1. h) Ændringen af fiktiv standard NN medfører, at. (ændringen skal forklares). Ifølge ændringen skal implementeringen foregå fremadrettet, men virksomheden kan vælge, at ændringen skal ske fra en tidligere dag. I dette modelregnskab er implementeringen forudsat indregnet fra 1.januar 2011, idet der ikke var kvalificerede beløb for 2010 og 2011 men udelukkende for indeværende år. Der er derfor ikke udarbejdet en tredje balance. Som anført i teksten er beløbet (for 2011) desuden uvæsentligt.

39 14 a) ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS b) Selskabet I A/S er et dansk aktieselskab. Årsrapporten 2012 for perioden 1. januar 31. december 2012 omfatter både koncernregnskab og årsregnskab for moderselskabet. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Danske oplysningskrav for årsrapporter er fastlagt i IFRS - bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven. c) Ved aflæggelsen af årsrapporten følges de standarder, (IFRS/IAS) og de fortolkningsbidrag (IFRIC), som er gældende for I henhold til ændringerne i IAS 1 Præsentation af Årsregnskaber er implementeret en ændret præsentation af anden totalindkomst, hvor poster under anden totalindkomst opdeles i poster, der omklassificeres til resultat, og poster, der ikke omklassificeres til resultat. Ændringer i IFRS 7 om oplysninger vedrørende overdragelse af finansielle aktiver samt ændring i IAS 12 vedrørende behandling af udskudt skat for investeringsejendomme er ligeledes ændringer relevante for selskabet. Endvidere er IAS NN ændret, medens øvrige standarder og fortolkninger ikke har påvirket regnskabspraksis. De opdaterede og nye standarder har ikke påvirket indregning og måling og ikke påvirket resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie, bortset fra nedennævnte uvæsentlige ændring vedr. IAS NN, Eksempelstandard (jf. venstresidebemærkning). På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport foreligger der herudover nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag, som endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke er indarbejdet i årsrapporten. Det er ledelsens vurdering, at disse standarder og fortolkninger ikke vil få væsentlig indflydelse på årsrapporterne for de kommende år. d) Årsrapporten er aflagt i tkr. e) De væsentligste ledelsesmæssige skøn er omtalt i et senere afsnit i anvendt regnskabspraksis om Skønsmæssig usikkerhed - ledelsens vurdering. f) Ændring i anvendt regnskabspraksis g) Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med de nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag, der er gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar h) Implementeringen har medført ændring af regnskabspraksis på følgende område: Eksempelstandard IAS NN (ajourført 2011), jf. venstresides bemærkning IAS NN (ajourført 2011) medfører, at (forklaring se venstresides bemærkning). Implementeringen er sket med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2010, idet bemærkes, at der ikke i 2010 og 2011 var kvalificerede beløb til reklassifikation eller indregning. (Hvis implementering af nye standarder mv. ikke medfører ændret regnskabspraksis, kan i stedet anføres: Implementeringen af nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag for år 20xx har ikke medført ændringer i regnskabspraksis ).

40 15 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) I henhold til IAS 8.28f og IAS 8.29c skal for hvert regnskabsår vises den beløbsmæssige størrelse af reguleringer for de poster i årsregnskabet, der påvirkes af praksisændringen. Som anført foran, er der her kun vist et skematisk fiktivt eksempel. b) Der skal gives oplysning om vedtagne, men ikke ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag, som selskabet ikke har implementeret (IAS ).

41 15 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Den beløbsmæssige effekt af ændringen i anvendt regnskabspraksis kan specificeres således: Koncernen Egen- Resultat- Egen- Resultat- Egenkapital opgørelse kapital opgørelse kapital 1/ / / tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. Beløb i h.t. hidtidig regnskabspraksis Tilbageførsel af omkostninger indregnet i resultatopgørelse under nn omkostninger og indregning af disse som mm aktiv Skattemæssig effekt af ændringen Beløb i h.t. ændret regnskabspraksis Moderselskabet Egen- Resultat- Egen- Resultat- Egenkapital opgørelse kapital opgørelse Kapital 1/ / / tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. Beløb i h.t. hidtidig regnskabspraksis Tilbageførsel af omkostninger indregnet i resultatopgørelse under nn omkostninger og indregning af denne som mm aktiv Skattemæssig effekt af ændringen Beløb i h.t. ændret regnskabspraksis Ændringen har som følge af beløbsstørrelsen ingen målbar effekt på indtjening pr. aktie og udvandet indtjening pr. aktie. b) Øvrige ændrede standarder samt nye fortolkningsbidrag har ikke haft indvirkning på indregning og måling.

42 16 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) De grundlæggende regnskabsprincipper fremgår af IAS

43 16 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til begivenheder, der fremkommer mellem balancedagen og tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages en nedskrivningstest, og hvis nødvendigt herefter en nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi.

44 17 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Pligt til at aflægge koncernregnskab afgøres efter årsregnskabslovens bestemmelser, medens IFRS afgør (IAS 27), hvilke virksomheder, der i så fald er omfattet af pligten til konsolidering, jf. IFRSbekendtgørelsen 8. Der er enkelte undtagelser for koncernregnskabspligten i IAS 27.10: Hvor modervirksomheden selv er en 100 % ejet dattervirksomhed, eller modervirksomheden selv er en delvist ejet dattervirksomhed, og hvor eventuelle minoritetsaktionærer har tilkendegivet, at de ikke har indvendinger mod, at der ikke udarbejdes koncernregnskab og virksomhedens øverste eller mellemliggende modervirksomhed udarbejder offentligt tilgængelige koncernregnskaber efter IFRS. Hvis en modervirksomhed i henhold til ovennævnte IAS er fritaget for aflæggelse af koncernregnskab, skal der i henhold til IAS præsenteres en oversigt over alle væsentlige datterselskaber med angivelse af navn, ejerandel, hjemsted mv. Der skal endvidere afgives en række oplysninger omkring udeladelsen jf. IAS I mellemliggende moderselskaber, hvor ledelsen vælger at anvende fritagelsen for koncernregnskabspligt (IAS 27.10), tilføjes anvendt regnskabspraksis: Koncernregnskab Der er ikke udarbejdet koncernregnskab, da koncernen opfylder fritagelsesbestemmelserne i IAS og ÅRL 112 for delkoncerner. Selskabet indgår i koncernregnskabet for MM A/S, hjemsted, CVR-nummer. Koncernregnskabet for det højreliggende moderselskab MM A/S skal i så tilfælde indsendes til ERST sammen med selskabets årsrapport, jf. ÅRL 112, stk. 3 og 147. b) I IAS er defineret betydelig indflydelse. c) De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver måles efter ensartede metoder (IAS 27.24). Anvender konsoliderede dattervirksomheder afvigende målemetoder, skal der foretages en ny måling i overensstemmelse med koncernregnskabets værdiansættelsesmetoder. Interne avancer tilbageføres 100 % ved dattervirksomheder, også selv om ejerandelen er % (IAS 27.23). d) Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden (IFRS 3). Kostprisen for kapitalandelen måles til dagsværdi på transaktionsdagen. Herefter måles de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver, forpligtelser samt eventualaktiver og eventualforpligtelser til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Resterende forskelsbeløb indregnes hhv. som goodwill i balancen eller straks som gevinst i resultatopgørelsen. Omkostninger til rådgivere mv. anses ikke som en andel af vederlaget og skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med afholdelsen. Den anførte praksis afspejler ikke koncerninterne overtagelser eller overdragelser mellem nærtstående parter. Fordelingen af aktiver og forpligtelser ved overtagelsen kan reguleres indtil 12 måneder efter overtagelsestidspunktet. Herudover kan der kun komme ændringer ved 1) fejl, 2) ændringer i skøn ved betingede købsvederlag, og 3) efterfølgende realisation af udskudte skatteaktiver, som ikke blev indregnet på købstidspunktet. e) Ophørte aktiviteter skal præsenteres særskilt, IFRS , jf. senere afsnit herom. f) I koncernregnskabet måles associerede virksomheder til andel af indre værdi (IAS 28.13). Associerede virksomheder konsolideres ikke linje for linje, men indregnes som finansielle anlægsaktiver hhv. som resultat af kapitalandele. Ved delsalg gælder særlige regler i IAS 27 og 28 i relation til eventuel mistet kontrol eller bestemmende indflydelse vedrørende den afståede ejerandel. g) Efter IAS skal minoritetsinteresser præsenteres særskilt.

45 17 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Selskab I A/S samt dattervirksomheder, hvori Selskab I A/S direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse i virksomheden. b) Virksomheder, hvori koncernen råder over mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne og kan udøve betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. c) Koncernregnskabet er udarbejdet på grundlag af årsrapporten for moderselskabet og de enkelte dattervirksomheder, hvis regnskaber til brug for konsolideringer er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis. Der sker sammenlægning af ensartede regnskabsposter. Ved konsolideringen foretages fuld eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. d) Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra tidspunktet, hvor koncernen opnår kontrol. Solgte eller afviklede virksomheder udgår af konsolideringen på tidspunktet for overdragelse af kontrollen i virksomhederne. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte ele) ler afviklede virksomheder, men ophørte aktiviteter præsenteres særskilt, jf. særskilt afsnit herom. Dattervirksomheder, der er overtaget efter 1. januar 2004, måles på transaktionstidspunktet til dagsværdi. På overtagelsestidspunktet fordeles kostprisen på identificerbare aktiver og forpligtelser, herunder udskudt skat af indregnede beløb. Positive forskelsbeløb mellem nettoværdien af identificerede aktiver og forpligtelser og kostprisen indregnes som goodwill i balancen. Negative forskelsbeløb indregnes som gevinst i resultatopgørelsen ved overtagelsen. Såfremt det efterfølgende viser sig, at aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser havde en anden værdi end forudsat, reguleres goodwill i indtil 12 måneder efter overtagelsestidspunktet, og sammenligningstal tilpasses. Goodwill ændres desuden ved ændringer i skøn over betingede købsvederlag samt ved realisation af udskudte skatteaktiver, der ikke blev indregnet på overdragelsestidspunktet. Dattervirksomheder, der er overtaget inden 1. januar 2004, indregnes i henhold til fordelingen af kostprisen i henhold til anvendt regnskabspraksis på overtagelsestidspunktet. f) I koncernregnskabet indregnes kapitalandele i associerede virksomheder i balancen til andel af indre værdi i virksomhederne. Fortjeneste efter tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. goodwill og omkostninger til salg eller afvikling. g) Minoritetsinteresser I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100 %. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat præsenteres i resultatdisponeringen. Minoritetsaktionærernes andel af koncernens egenkapital præsenteres som en særskilt linje i egenkapitalen.

46 18 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) IAS indeholder kun få krav til opstilling af resultatopgørelsen, jf. efterfølgende kommentarer til de to skemaer til resultatopgørelsen. b) Indregning af indtægter reguleres af IAS 18. I IAS 18 er der detaljeret beskrevet, hvornår de forskellige former for indtægter skal indregnes, herunder renter, royalties eller udbytte. Hvis det ikke er sandsynligt, at et vederlag kan modtages som følge af fx en udenlandsk myndigheds manglende tilladelse eller godkendelse, kan den tilhørende omsætning ikke indregnes, jf. IAS Hvis der derimod er tale om, at det ikke er sandsynligt, at et allerede indregnet beløb ikke kan forventes modtaget (uerholdeligt eller som myndigheds godkendelse tilbageholdt), skal beløbet indregnes som en omkostning og ikke som en reduktion af omsætningen. c) Indtægtsførsel af entreprisekontrakter reguleres af IAS 11 og af IFRIC 15. Indregning af nettoomsætningen forudsætter, at de samlede indtægter og omkostninger på entreprisekontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres pålideligt, og at det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, herunder betalinger, vil tilgå selskabet. For levering af tjenesteydelser skal særligt oplyses om metode for beregning af færdiggørelsesgrad. Efter IAS 18.35a skal der oplyses om indregningskriterierne for omsætningen og efter IAS 18.35b skal der oplyses beløbsmæssig værdi for hver væsentlig kategori, jf. efterfølgende note 1 til resultatopgørelsen. d) Handelsvirksomhederne indregner vareforbrug, og de producerende virksomheder indregner produktionsomkostninger svarende til årets omsætning. Der skal supplerende oplyses størrelsen af forskningsog udviklingsomkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen (IAS )

47 18 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) RESULTATOPGØRELSEN b) Nettoomsætning Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden balancedagen, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. c) Anlæg produceret for fremmed regning til fremstilling af specialcykler indregnes i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger på entreprisekontrakten kan opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, herunder betalinger, vil tilgå koncernen. c) Omsætning fra salg af tjenesteydelser omfatter servicepakker vedrørende solgt udstyr og specialmaskiner og indtægtsføres lineært i takt med levering. Royalties indregnes efter periodiseringsprincippet i takt med indholdet i de underliggende aftaler. d) Produktionsomkostninger (kun ved funktionsopdelt resultatopgørelse) Produktionsomkostninger omfatter omkostninger, herunder lønninger og gager samt afskrivninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning. Herunder indgår direkte og indirekte omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, løn og gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg. Under produktionsomkostninger indregnes tillige afskrivning på aktiverede udviklingsomkostninger samt forskningsomkostninger og de udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering. Endvidere indregnes nedskrivning i forbindelse med forventede tab på entreprisekontrakter. Distributionsomkostninger (kun ved funktionsopdelt resultatopgørelse) I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til distribution af varer solgt i året samt til årets gennemførte salgskampagner mv. Herunder indregnes omkostninger til salgspersonale, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskrivninger. Andre eksterne omkostninger (kun ved artsopdelt resultatopgørelse) Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, operationelle leasingkontrakter mv. Endvidere indregnes forskningsomkostninger og de udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering. Personaleomkostninger (kun ved artsopdelt resultatopgørelse) Personaleomkostninger omfatter løn og gager inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere fra offentlige myndigheder.

48 19 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Ekstraordinære poster Der kan ikke præsenteres ekstraordinære poster i et IFRS regnskab. Særlige poster kan vises som separate linjer i resultatopgørelsen, men inden for sammentællingen af det ordinære resultat. b) Virksomheden skal beskrive indregning af programmet, jf. IFRS og IN8, således at regnskabslæser kan forstå effekten af programmet i årsrapporten. IFRS 2 blev ændret i 2008 for at præcisere den regnskabsmæssige behandling af optjeningsbetingelser og annullerede ordninger. c) Koncernens resultatandel i associerede virksomheder indregnes i resultatopgørelsen på én linje, dvs. med andelen af resultatet efter skat. d) Modtagne udbytter skal indregnes, når aktionærens ret til udbytte fastlægges, jf. IAS 18.30, hvilket normalt er deklareringstidspunktet. Benyttes de danske regler om ekstraordinært udbytte, vil det være muligt at trække udbytte opad gennem hele koncernen i løbet af ét regnskabsår, hvis alle formaliteter i aktieselskabsloven overholdes. Kostprismetoden (IAS 27.38) indebærer, at der indtægtsføres udbytte også selv om det vedrører indtjening før anskaffelse af kapitalandelen i dattervirksomheden eller den associerede virksomhed (i modsætning til årsregnskabsloven). Der er derimod krav om nedskrivningstest af kapitalandelen ved udbytteudlodninger, jf. IAS 36.12h). e) Metode for indregning af finansieringsomkostninger skal oplyses (IAS 23.26). Finansieringsomkostninger skal som hovedregel indregnes i resultatopgørelsen i den regnskabsperiode, de vedrører. Aktiverede renter skal oplyses, IAS 23.26a. f) Alle aktiver med en lang fremstillingsperiode, herunder også udviklingsprojekter og andre egenfremstillede anlægsaktiver, skal fra og med 2009 indregne relaterede finansieringsomkostninger som en del af kostprisen. Fremstillingsperioden går frem til aktivet er klar til ibrugtagning eller salg. Der kan ikke indregnes renter i kostprisen i en efterfølgende opbevaringsperiode frem til det endelige salg. IAS 23 indeholder særlige betingelser for opgørelse af rentegrundlag og allokering af renter til kostprisen for egenfremstillede aktiver. Årets aktiverede finansieringsomkostninger og anvendt rentesats skal oplyses, IAS g) Der er lighed mellem IAS 12 og dansk regnskabsvejledning samt ÅRL. ÅRL giver dog mulighed for tilbagediskontering af udskudt skat. Dette er ikke tilladt i henhold til IAS 12.

49 19 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Administrationsomkostninger (kun funktionsopdelt resultatopgørelse) I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler, kontoromkostninger mv. samt afskrivninger i forbindelse hermed. a) Andre driftsindtægter/-omkostninger Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedernes hovedaktiviteter, herunder værdiregulering, lejeindtægter og driftsomkostninger vedrørende investeringsejendomme. b) Aktiebaseret vederlæggelse/incitamentsprogrammer Ved aktiebaseret aflønning svarer modydelsen til incitamentsprogrammet til værdien af de modtagne serviceydelser. Denne værdi måles på baggrund af dagsværdien af de tildelte optioner og indregnes som personaleomkostning. Dagsværdien er målt på tidspunktet for tildeling ved hjælp af en optionsprismodel og indregnes lineært i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Optjening er fastsat til en 3-årig periode. Modposten til personaleomkostningen er egenkapitalens frie reserver. Ved beregning af dagsværdien er der taget hensyn til de særlige optjeningsbetingelser. c) Andel af resultat af kapitalandele i associerede virksomheder I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte associerede virksomheders resultat efter forholdsmæssig eliminering af intern avance/tab og fradrag af nedskrivning på goodwill. d) Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder I moderselskabets resultatopgørelse indregnes de udbytter, der er vedtaget i regnskabsåret. e) Finansielle poster i øvrigt Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, finansielle omkostninger vedrørende finansiel leasing, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer og gæld og amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv. Realiserede og urealiserede gevinster og tab vedrørende transaktioner i fremmed valuta og vedrørende afledte finansielle instrumenter behandles som anført i det senere afsnit om omregning af fremmed valuta og om afledte finansielle instrumenter. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. f) Finansieringsomkostninger der kan henføres til fremstilling af igangværende arbejder for fremmed regning samt til fremstilling af immaterielle og materielle anlægsaktiver, indregnes i kostprisen for de pågældende aktiver. Skat af årets resultat g) Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer hertil.

50 20 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Goodwill er reguleret i IFRS 3 og IAS 38. Goodwill fra virksomhedssammenslutninger er reguleret af IFRS 3 og ikke efter de generelle regler for immaterielle anlægsaktiver i IAS 38. Erhvervet goodwill skal første gang indregnes i balancen til kostpris (IAS 38.24) og testes minimum en gang om året for værdiforringelse efter IAS 36. Hvis goodwill eller et andet immaterielt aktiv er anskaffet ved virksomhedskøb (fusion), fastsættes kostprisen som dagsværdien på datoen for virksomhedskøbet. Internt oparbejdet goodwill kan ikke indregnes som aktiv (IAS 38.48). b) IAS 38 regulerer indregningen af immaterielle aktiver. Immaterielle aktiver erhvervet mod vederlag indregnes som aktiv i balancen. Immaterielle aktiver opdeles i: Aktiver med begrænset brugstid (IAS ) Aktiver med ubegrænset brugstid (IAS ) Immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal afskrives over denne, og der indgår ingen restværdi i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, med mindre der er et aktivt marked for denne (IAS ). Brugstiden revurderes årligt, og eventuelle ændringer behandles efter IAS 8 (fremadrettet virkning). Et aktivt marked defineres i IAS 38.8 som: Et aktivt marked er et marked, hvor alle følgende betingelser er opfyldt: a) de varer, som handles på det pågældende marked, er homogene, b) villige købere og sælgere kan normalt findes til enhver tid og c) priserne er tilgængelige for offentligheden Aktiver med ubegrænset brugstid afskrives ikke, men der kræves en række supplerende oplysninger, herunder begrundelse for, at aktivet er klassificeret som et aktiv med ubegrænset levetid (IAS ). Visse immaterielle anlægsaktiver skal årligt testes for værdiforringelse efter IAS 36.9 og IAS og nedskrives, når den beregnede værdi er mindre end den regnskabsmæssige værdi. Immaterielle anlægsaktiver, hvis dagsværdi kan fastlægges på et aktivt marked, kan måles til dagsværdi (IAS ), såfremt aktivet tidligere har været indregnet i balancen, og såfremt denne regnskabspraksis vælges for disse kategorier af aktiver (IAS 38.72). Det skal oplyses i hvilken omkostningspost i resultatopgørelsen, der indgår afskrivning på immaterielle anlægsaktiver (IAS ). c) Udvikling og forskning (IAS ) Forskningsomkostninger kan ikke aktiveres (IAS ), medens udviklingsomkostninger skal indregnes, når omkostningen kan måles pålideligt, og øvrige indregningskriterier også er opfyldt. I balancen indregnes således omkostninger til udvikling af et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen, herunder patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver som følger af et udviklingsprojekt. Indregningen forudsætter, at kriterierne herfor er opfyldt, herunder at kostpris og fremtidig indtjening kan opgøres tilstrækkeligt pålideligt og at det er både teknisk og økonomisk muligt at færdiggøre projektet (IAS 38.57). Der skal supplerende oplyses størrelsen af forsknings- og udviklingsomkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen (IAS ). d) IAS omfatter immaterielle anlægsaktiver med ubegrænset levetid, goodwill samt immaterielle anlægsaktiver under udførelse (udviklingsprojekter) og kræver, at der for disse årligt foretages en nedskrivningstest. Andre immaterielle anlægsaktiver er omfattet af den generelle regel i IAS 36.9, hvorefter alle aktiver ved hver årsafslutning vurderes i relation til, om der er nogen indikation for, at et aktiv skal nedskrives. Hvis dette er tilfældet, skal genindvindingsværdien for aktivet beregnes og evt. nedskrivning foretages.

51 20 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS BALANCE Immaterielle anlægsaktiver a) Erhvervet goodwill fra overtagelse af aktiviteter eller virksomheder måles til kostpris med fradrag af nedskrivning for værdiforringelse. Der foretages ikke afskrivninger på goodwill. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende. Hvert goodwillbeløb er knyttet til en aktivitet (pengestrømsfrembringende enhed), der minimum én gang årligt testes for værdiforringelse. Værdien nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige nettoindtægter fra den aktivitet, som goodwill er knyttet til. Nedskrivningen indregnes som en særskilt omkostningspost i resultatopgørelsen og kan ikke tilbageføres i senere perioder, hvis værdiforringelsen bortfalder. b) Immaterielle anlægsaktiver med en begrænset brugstid, eksempelvis rettigheder, patenter og licenser, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller måles til genindvindingsværdien, hvor denne er lavere. Sådanne rettigheder afskrives over den kontraktlige løbetid, dog maksimalt 10 år. c) Udviklingsprojekter indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgs- og administrative omkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. Det er desuden en forudsætning, at det er projekter, der er klart definerede og identificerbare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, samt hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes. Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, herunder lønninger og gager samt afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter, og som opfylder kriterierne for indregning. Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives lineært efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den vurderede økonomiske brugstid, der sædvanligvis udgør 5 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med foretagne nedskrivninger. d) Den regnskabsmæssige værdi af igangværende udviklingsprojekter samt immaterielle anlægsaktiver med ubegrænset levetid afskrives ikke, men testes årligt for værdiforringelse.

52 21 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) IAS 16 regulerer den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver, herunder finansielt leasede materielle anlægsaktiver. Klassifikation af leasingkontrakter reguleres af IAS 17. Materielle anlægsaktiver kan indregnes efter enten kostprismetoden (hovedregel) eller omvurderingsmetoden (til dagsværdi). Materielle anlægsaktiver indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede omkostninger og eventuelle tab ved værdireguleringer (IAS 16.30). Kostprisen omfatter også (IAS og IFRIC 1) de oprindeligt skønnede omkostninger til nedtagning, og bortskaffelse af aktivet og til retablering, idet disse omkostninger samtidig skal indregnes som en hensat forpligtelse under gældsforpligtelser. Materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal afskrives systematisk over deres brugstid (IAS 16.60). Det afskrivningsberettigede beløb er aktivets kostpris fratrukket dets restværdi (IAS 16.6). Såfremt et aktiv er opskrevet, skal opskrivningen indgå i afskrivningsgrundlaget, og såfremt et aktiv er nedskrevet, fragår nedskrivningen i afskrivningsgrundlaget. Der skal foretages separat afskrivning af hver del af et materielt anlægsaktiv, som har en kostpris, som er væsentlig i forhold til aktivets samlede kostpris (IAS 16.43). Der foretages minimum hvert år (IAS 16.51) en revurdering af aktivernes restværdi, der er defineret som den aktuelle værdi af et tilsvarende aktiv med en alder svarende til aktivets alder ved brugstidens udløb. Grunde har normalt en ubegrænset brugstid og afskrives derfor ikke. Der foretages i stedet vurdering af værdiforringelse. Som alternativ til kostprismodellen tillader IAS 16 en omvurderingsmodel. IAS tillader opskrivning (omvurdering) af materielle anlægsaktiver til dagsværdi. Opskrivning er et valg af regnskabspraksis og omfatter i så fald hele den pågældende kategori af materielle anlægsaktiver. Opskrivningen skal vurderes og reguleres tilstrækkelig hyppigt, sædvanligvis årligt (IAS 16.34). Grundlaget og metoden for opskrivningerne skal beskrives under anvendt regnskabspraksis. Endvidere stilles en række krav til noterne, jf. IAS I henhold til IAS 16 skal opskrivninger indregnes direkte i anden totalindkomst, jf. IAS Den del af en opskrivning, som udløser en udskudt skatteforpligtelse, indregnes som en langfristet forpligtelse. ÅRL s bindingskrav for opskrivninger gælder også for opskrivninger af materielle anlægsaktiver i henhold til IFRS, jf. den danske IFRS-bekendtgørelse af 14. december Opskrivningen indregnes derfor på en særlig konto under egenkapitalen. Reserven for opskrivning skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver: Realiseres eller udgår af aktiviteten (IAS 16.41). Nedskrives på grund af lavere omvurderingsværdi (IAS 16.40). IAS og IAS tillader, at en opskrivningshenlæggelse vedrørende materielle anlægsaktiver opløses i takt med merafskrivningerne. Dette er ikke tilladt iht. ÅRL, jf. IFRS-bekendtgørelsen 7 (og ÅRL 41 stk. 3) b) For anlægsaktiver, hvorpå der afskrives, skal oplyses om afskrivningsmetode og de årlige afskrivningsprocenter eller (som her) den forventede brugstid. Ændringer i restværdi, brugstider og afskrivningsmetoder skal også oplyses, jf. IAS Der er ikke krav om at angive størrelse af restværdi som anført i dette eksempel. c) Med visse undtagelser, såsom stenbrud og lossepladser, er brugstiden for grunde ubegrænset, og der foretages derfor ikke afskrivning, jf. IAS Hvis kostprisen på en grund omfatter omkostninger til retablering af grunden, skal disse omkostninger afskrives over den brugsperiode, som vedrører de afholdte omkostninger, jf. IAS d) Det skal oplyses, i hvilke poster afskrivninger indgår, med mindre de indgår som særskilte poster, hvilket er tilfældet ved den artsopdelte resultatopgørelse. IFRS og ÅRL opererer ikke med en småaktivgrænse. Alle anlægsaktiver indregnes derfor i balancen. Der er dog en formodning om, at aktiver med en beskeden kostpris har en relativ kort levetid og på denne vis ikke opfylder definitionen af et anlægsaktiv. Sådanne småanskaffelser, der ikke har værdi for de følgende regnskabsår og ikke indregnes i anlægskartoteket, kan derfor indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen.

53 21 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører, direkte lønforbrug samt indirekte produktionsomkostninger. Kostprisen omfatter desuden skønnede omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt retablering i den udstrækning, disse omkostninger indregnes som en forpligtelse. Kostprisen på et aktiv opdeles i separate komponenter, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiderne er forskellige. Efterfølgende omkostninger til udskiftning af komponenter indregnes som et materielt aktiv, når det er sandsynligt, at de medfører fremtidige økonomiske fordele. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede komponenter resultatføres. Alle øvrige omkostninger til reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. b) Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien revurderes årligt. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi herefter: Brugstid Restværdi Bygninger år % af kostpris Produktionsanlæg og maskiner år 0 % Andre anlæg, driftsmateriel og inventar år 0-30 % af kostpris c) Der afskrives ikke på grunde. d) Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, distributions- og administrationsomkostninger.

54 22 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver kan alternativt indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger, hvis det ikke er væsentlige beløb, og er retvisende. Gevinster må ikke klassificeres som omsætning (IAS 16.68). I ny IAS 16.68A fra 1. januar 2009 anføres, at salg af visse udlejningsaktiver kan indregnes som omsætning (f.eks. autoforretningers demobiler). b) IAS 40 regulerer den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme. Hovedreglen for måling er dagsværdi, men alternativt kan vælges indregning efter IAS 16 til kostpris minus af-/nedskrivninger. Investeringsejendomme under opførelse eller ombygning måles også til dagsværdi, jf. IAS 40. c) Finansielt leasede aktiver skal indregnes i balancen som henholdsvis et leasingaktiv og en leasinggæld, jf. IAS 17. Der skal særskilt i noterne gives beløbsmæssige oplysninger om sådanne indregnede aktiver, som virksomheden ikke ejer, jf. IAS 17 samt gives en række yderligere oplysninger (IAS ). Hvis virksomheden har indgået en aftale, der ikke har juridisk form som en leasingkontrakt, men som overdrager brugsretten til et aktiv mod en eller flere betalinger, skal der jf. IFRIC 4 ske en vurdering af, hvorvidt der reelt er tale om en kontrakt, der skal behandles efter IAS 17. Der kan fx være tale om outsourcingaftaler. d) Aktiver bestemt for salg er reguleret i IFRS 5 og omfatter anlægsaktiver og afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg inden for en 12 måneders periode. Anlægsaktiver klassificeret med henblik på salg skal vises separat fra andre aktiver i en separat, sidste linje under omsætningsaktiver og forklaret i en note. Tilsvarende gælder for forpligtelser, der er relateret til anlægsaktiver klassificeret med henblik på salg (IFRS 5.38). Eventuelle efterfølgende gevinster eller tab skal specificeres i en note, ligesom der skal gives en beskrivelse af anlægsaktivet og de forhold, der vedrører den forventede afhændelse (IFRS 5.41).

55 22 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem nettoprovenuet ved afhændelse og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og andre driftsudgifter. b) Investeringsejendomme Investeringsejendomme er ejendomme, der besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster ved videresalg. Investeringsejendomme, herunder investeringsejendomme under opførelse, måles ved første indregning til kostpris, der omfatter ejendommens købspris og eventuelle direkte tilknyttede omkostninger. Efterfølgende måles investeringsejendomme til dagsværdi svarende til beløb, som investeringsejendommen på balancedagen kan sælges til ved en kontanthandel til en uafhængig køber. I dagsværdien indgår ikke transaktionsomkostninger og handelsomkostninger. Dagsværdien fastlægges ved anvendelse af en ekstern vurdering foretaget af en sagkyndig, uafhængig vurderingsmand eller alternativt baseret på en anerkendt værdiansættelsesmetode baseret på en kapitalværdi beregnet ud fra forventede pengestrømme. Ændring i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter i det regnskabsår, hvor ændringen er opstået. c) Leasingkontrakter Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor selskabet har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing) indregnes i balancen som aktiver. Aktiverne måles ved første indregning i balancen til opgjort kostpris svarende til dagsværdi eller (hvis lavere) nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver afskrives som selskabets øvrige tilsvarende materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses i en note. d) Aktiver bestemt for salg Aktiver bestemt for salg omfatter anlægsaktiver eller en gruppe af aktiver mv., som skal afhændes ved en enkelt transaktion inden for 12 måneder, og hvis værdi primært indvindes ved denne transaktion. Aktiverne måles til laveste værdi af regnskabsmæssig værdi eller af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, og en evt. nedskrivning indregnes i resultatopgørelsen. Der afskrives herefter ikke på disse aktiver klassificeret som bestemt for salg. Efterfølgende tab og gevinster ved måling til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, idet dog eventuelle positive værdireguleringer ikke kan overstige tidligere foretagne nedskrivninger. Aktiver bestemt for salg vises i en særskilt linje i balancen, og tilsvarende vises eventuelle tilknyttede forpligtelser.

56 23 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Ophørte aktiviteter er reguleret i IFRS 5. Resultatet opføres i en særskilt linje, og tilsvarende præsenteres aktiver og forpligtelser på særskilte linjer. I noter til regnskabet skal oplyses omsætning, omkostninger, værdireguleringer og skat (IFRS 5.33 b). Tilsvarende skal der oplyses hovedposterne til balancens poster (IFRS 5.30) og til pengestrømme fra den ophørte aktivitet (IFRS 5.33 c). Endvidere skal oplyses fordelingen af indtægten (resultatet) på moderselskabets aktionærer og minoritetsaktionærer (IFRS 5.33d) b) IAS 27 regulerer indregning og måling af kapitalandele i dattervirksomheder. I moderselskabet måles kapitalandele til kostpris eller i henhold til IAS 39 til dagsværdi. Indregning til dagsværdi kan kun ske ved opskrivning via anden totalindkomst, jf. IAS 39.45d (available-for-sale financial asset) og IAS 39.55b. Indre værdis metode kan ikke anvendes på kapitalandele i moderselskabets regnskab. Indre værdi kan ikke anvendes som dagsværdi. c) IAS 28 regulerer indregning og måling af associerede virksomheder. I moderselskabet måles kapitalandele til kostpris eller i henhold til IAS 39 til dagsværdi. Indre værdis metode kan ikke anvendes på kapitalandele i moderselskabets regnskab. Indre værdi kan ikke anvendes som dagsværdi. I koncernregnskabet måles kapitalandele i associerede virksomheder til andel af indre værdi. Andel af resultat og egenkapitalbevægelser skal vises separat (IAS28.38). d) Kapitalandele med negativ værdi nedskrives til nul. Eventuelle udlån vurderes separat og nedskrives for eventuel tabsrisiko. Der kan ikke foretages hensættelse til negativ værdi i kapitalandele, med mindre der foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse i overensstemmelse med IAS 37. Tab eller gevinst ved hel eller delvis afståelse af kapitalandele indregnes i resultatopgørelsen som forskellen mellem regnskabsmæssig værdi på salgstidspunktet og salgsværdien. Hvis salget sker mod vederlæggelse i en earn-out aftale, indregnes denne i balancen som et afledt finansielt aktiv, til dagsværdi. Delsalg kan medføre ændret klassifikation, så en dattervirksomhed bliver til en associeret virksomhed (20 % - 50 %) og som følge heraf udgår af konsolideringen. Der indregnes i så fald gevinsten på den forholdsmæssigt afstående andel. Den forholdsmæssige andel af regnskabsmæssig værdi, der er i behold, anvendes som ny indgangsværdi (kostpris). Hvor delsalg medfører en porteføljeaktie (<20 %), måles kapitalandelen herefter til dagsværdi ÅRL s bindingsregler for opskrivning af kapitalandele gælder også for IFRS regnskaber, jf. den danske IFRSbekendtgørelse. Opskrivning af kapitalandele til dagsværdi i henhold til ÅRL 41 indregnes under Reserve for opskrivninger. e) Øvrige finansielle aktiver kategoriseres i fire grupper (IAS 39.9): handelsbeholdninger, der reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen (obligationer eller aktier) holde til udløb investeringer, der måles til amortiseret kostpris (pantebreve eller obligationer) udlån og tilgodehavender, der måles til amortiseret kostpris (debitortilgodehavender) investeringer disponible for salg, der reguleres til dagsværdi via anden totalindkomst. Ved amortiseret kostpris indregnes aktivet første gang i balancen til kursværdien af fordringen. I takt med at der indgår afdrag indtægtsføres kursnedskrivningen som et tillæg til renten, så der opstår en konstant effektiv rente på aktivet. Hvis kursværdien ved udstedelsen er over pari resultatføres kurstabet tilsvarende som et fradrag i renteindtægten. Kapitalandele, som er klassificeret som disponible for salg måles i balancen til dagsværdi. Reguleringen indregnes direkte på anden totalindkomsten (IAS 39.55(b)). Hvis et finansielt aktiv skifter kategori mellem de 4 anførte, gælder der særlige regler for reklassifikation. I november 2009 er godkendt IFRS 9 Klassifikation og måling af finansielle instrumenter, der fra 1. januar 2015 ændrer ovennævnte 4 kategorier til kun 2 kategorier (1. Amortiseret kostpris og 2. Dagsværdi via resultatopgørelsen). Standarden er endnu ikke EU-godkendt. f) Der kan indregnes efter enten handelsdato eller afviklingsdatoen, jf. IAS Det valgte princip skal oplyses, jf. IFRS 7.

57 23 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Ophørte aktiviteter Ophørte aktiviteter omfatter et betydeligt forretningsområde, som enten er afhændet eller som er klassificeret som bestemt for salg, jf. ovenfor. Ophørte aktiviteter præsenteres i resultatopgørelsen som en særskilt post, bestående af driftsresultat efter skat og med tillæg af eventuelle gevinster eller tab ved salg af aktiviteten. Tilsvarende præsenteres aktiver og forpligtelser særskilt i balancen. For resultatopgørelsen vises sammenligningstal. Specifikation af beløbene og af pengestrømme vedrørende de ophørte aktiviteter vises i noterne. Værdiforringelse af materielle aktiver Den regnskabsmæssige værdi af koncernens og moderselskabets anlægsaktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er det højeste af et aktivs nettosalgspris eller kapitalværdi. Hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien indregnes tabet ved værdiforringelse i resultatopgørelsen. b) Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles i moderselskabets balance til kostpris. Hvis udloddet udbytte overstiger den akkumulerede indtjening efter overtagelsestidspunktet, nedskrives kostprisen tilsvarende. c) I koncernregnskabet måles kapitalandele i associerede virksomheder i balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis, med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg eller fradrag af resterende værdi af goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Andel af årets resultat efter skat i associerede virksomheder indregnes separat i resultatopgørelsen under finansielle poster. Andel af anden totalindkomst indregnes tilsvarende i totalindkomsten i koncernen. d) Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ dagsværdi nedskrives til nul kr. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med den vurderede tabsrisiko. e) Andre finansielle anlægsaktiver måles til amortiseret kostpris, og omfatter lån og andre langfristede tilgodehavender, herunder pantebreve, der forventes beholdt til udløb. f) Indregning sker på afviklingstidspunktet. e) Værdipapirer Værdipapirer måles til dagsværdi svarende til børskurs for børsnoterede papirer og til skønnet dagsværdi opgjort efter anerkendte værdiansættelsesmetoder for unoterede værdipapirer. Ændring i dagsværdi indregnes direkte i anden totalindkomst, da værdipapirerne betragtes som værdipapirer, der er disponible for salg. Ved realisation af værdipapirer, der er disponible for salg overføres den akkumulerede dagsværdiregulering fra anden totalindkomsten til de finansielle poster i resultatopgørelsen.

58 24 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Måling og indregning af varebeholdninger sker i henhold til IAS 2 og skal ske til laveste værdi af kostpris og nettorealisationsværdi IAS 2.9. Kostpris beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, FIFOmetoden eller en anden lignende metode (IAS ). Efter IAS 2.17 og IAS 23 skal der på varer med længerevarende produktionsproces indregnes renter på varebeholdningerne, og i så fald skal de indregnede renter oplyses (IAS 23.29). Der skal i balancen ske opdeling af varelager på en passende måde, f.eks. råvarer, varer under fremstilling og færdigvarer, jf. IAS IAS 2 tillader ikke modregning af forudbetalinger fra kunder i værdien af varebeholdninger. I henhold til IAS er der krav om sammenligningstal for varelagerets klassifikationer. Det er ikke muligt at opskrive varebeholdninger til dagsværdi efter IAS 2. b) I henhold til IAS 2.10 skal virksomheder i kostprisen indregne indirekte omkostninger (IPO), der kan henføres til det pågældende produkt. c) IAS 2 foreskriver, at varebeholdninger skal nedskrives til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Der skal oplyses om årets nedskrivninger samt om årets tilbageførte nedskrivninger og årsagen hertil (IAS 2.36). d) Amortiseret kostpris for tilgodehavender svarer sædvanligvis til nominel værdi, da der normalt ikke ydes længerevarende rentefri kredit. Der skal nedskrives ved værdiforringelse. Der skal efter IFRS 7.B5d oplyses om kriterierne for tabshensættelser, såfremt der anvendes en hensættelseskonto. e) I henhold til IAS 11 skal igangværende arbejder for fremmed regning altid værdiansættes til salgsværdien af den udførte andel af det samlede arbejde. Opgørelsen skal foretages efter produktionskriteriet. I henhold til IAS 11 skal der ske særskilt præsentation i balancen. Metoden skal beskrives, jf. IAS 11.39b og c. Se også IFRIC Når salgsværdien på igangværende arbejder for fremmed regning i sjældne tilfælde ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger (IAS 11.32) eller til nettorealisationsværdien, såfremt denne er lavere (IAS 11.36). Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender (IAS a) eller gældsforpligtelser (IAS b) afhængig af nettoværdien af salgssummen med fradrag af acontofaktureringer. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes (IAS 11.20), hvorimod omkostninger til opnåelse af kontrakter kan indregnes som alternativ, hvis det er sandsynligt, at kontrakten indgås, jf. IAS Tilsvarende kan ikke i salgsværdien indregnes omkostninger som generelle administrationsomkostninger, udviklingsomkostninger og afskrivninger på driftsmidler, der ikke anvendes til det konkrete projekt (IAS 11.20). Indtægter fra service- og tjenesteydelser værdiansættes i vid udstrækning tilsvarende, jf. IAS

59 24 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Varebeholdninger a) Varebeholdninger måles til kostpris på grundlag af vejede gennemsnitspriser. I tilfælde, hvor nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer opgøres som anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. b) Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr og aktiverede udviklingsomkostninger vedrørende produkterne samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. c) Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. d) Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab ud fra en individuel vurdering, at de enkelte engagementer. e) Igangværende arbejder for fremmed regning Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden fastsættes ved en vurdering af det udførte arbejde med udgangspunkt i forholdet mellem de anvendte ressourcer og de totalt kalkulerede ressourcer. Når salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller til nettorealisationsværdien, såfremt denne er lavere. Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil overstige de totale indtægter fra kontrakter, indregnes det forventede tab på kontrakter straks. Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser afhængig af nettoværdien af salgssummen med fradrag af acontofaktureringer og -betalinger og eventuelle forventede tab. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes. Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

60 25 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Værdipapirer og kapitalandele optaget under omsætningsaktiver er finansielle aktiver, reguleret af IAS 39. Omsætningsaktiver vil enten være Aktiver der hidrører fra egne aktiviteter. Disse måles til amortiseret kostpris, hvilket for kortfristede tilgodehavender normalt svarer til nominel værdi. Aktiver, der besiddes med henblik på handel. Disse måles til dagsværdi, med regulering via resultatopgørelsen. Aktiver, der besiddes med henblik på salg. Disse måles til dagsværdi, med regulering via anden totalindkomst. Dagsværdi opgøres altid uden hensyn til transaktionsomkostninger. Kapitalandele, som ikke kan måles til dagsværdi ved anvendelse af en børskurs eller hvis kapitalandelens aktiver ikke alle måles til dagsværdi, måles i stedet til kostpris (39.46.c). IAS 39 blev i oktober 2008 ændret, således at det i visse tilfælde er muligt at omklassificere visse aktier, så de ikke længere skal indregnes til dagsværdi med regulering via resultatopgørelsen eller via other comprehensive income. I stedet kan de fremadrettet indregnes til amortiseret kostpris. b) Hensatte forpligtelser indregnes efter IAS 37. IAS 37 regulerer indregning af hensatte forpligtelser. Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Hensættelser er ikke en særskilt gruppe i en IFRS-balance, men indregnes under kort- eller langfristede forpligtelser. Hensættelser opdeles i balancen eller i noterne i hensættelser til personaleforpligtelser (pensioner) hhv. andre hensættelser (IAS 1.78.d). c) IAS 19 regulerer pensionsforpligtelse. I den udstrækning en koncern har ydelsesbaserede ordninger, skal beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis udvides med omtale heraf, ligesom der i en særskilt note skal gives omfattende oplysninger herom, jf. IAS 19. d) Udskudt skat reguleres af IAS 12. Der skal indregnes fuld hensættelse til udskudt skat. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode. Udskudte skatteaktiver (negativ udskudt skat) skal indregnes som aktiv, såfremt aktivet forventes udnyttet. Udskudt skat eller skatteaktiver må ikke placeres under kortfristede gældsforpligtelser eller omsætningsaktiver (IAS 1.56). Beløb præsenteres derfor som separate linjer under langfristede forpligtelser hhv. finansielle anlægsaktiver. IAS regulerer modregning af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser. Modregning tillades kun hvis der er tale om samme betalende selskab eller en koncern, hvor afregningen sker samlet. Der indregnes ikke udskudt skat (positiv eller negativ) af midlertidige forskelle vedrørende ikkeskattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill. Der indregnes ligeledes ikke udskudt skat af midlertidige forskelle fra en transaktion, der a) ikke er en virksomhedssammenslutning og b) ikke på indregningstidspunktet påvirker den skattepligtige indkomst eller fremførbare underskud. (IAS og 12.24) Der skal ikke indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle fra kapitalandele, hvis investor a) er i stand til at kontrollere hvornår forskellen vil blive udlignet og b) det er sandsynligt at den midlertidige forskel ikke vil blive udlignet indenfor en overskuelig fremtid. Opskrivninger af kapitalandel i dattervirksomheder vil ofte opfylde begge kriterier. Opskrivninger vedr. associerede virksomheder eller fælleskontrollerede virksomheder opfylder ikke kriterium a). Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

61 25 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Værdipapirer a) Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, aktier og andre værdipapirer, der måles til dagsværdi på balancedagen. Børsnoterede værdipapirer måles til børskurs. Unoterede værdipapirer måles til en salgsværdi baseret på beregnet kapitalværdi eller til kostpris, hvor der ikke kan opgøres en kapitalværdi. Hensatte forpligtelser b) Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til garantiforpligtelser, tab på igangværende arbejder, omstruktureringer mv. samt udskudt skat. Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser til udbedring af arbejder inden for garantiperioden på 1-5 år. De hensatte forpligtelser måles og indregnes på baggrund af erfaringerne med garantiarbejder. Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil overstige de totale indtægter på et igangværende arbejde for fremmed regning, hensættes det samlede tab, der må påregnes på entreprisen. c) Pensioner og lignende forpligtelser Koncernen har kun indgået bidragsbaserede pensionsordninger. Forpligtelser medtages i optjeningsperioden, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under anden gæld. Skyldig skat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. d) Udskudt skat beregnes efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der afsættes ikke udskudt skat vedrørende opskrivning af kapitalandele i datter- og associerede virksomheder. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Udskudte skatteaktiver indregnes med det beløb, som forventes at blive udnyttet, eksempelvis ved udligning i skat af fremtidig indtjening, eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. De danske koncernselskaber indgår i national sambeskatning.

62 26 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Transaktioner med egne aktier indregnes direkte på egenkapitalen (IAS 32.33). b) I henhold til IAS 10 er udbytte, der foreslås for regnskabsåret, en forpligtelse, der opstår efter balancedagen. Udbyttet opfylder således ikke definitionen af en gældsforpligtelse og kan efter IFRS ikke indregnes som gæld, men er en del af egenkapitalen. Beløbet oplyses i en note, jf. IAS c) Finansielle forpligtelser reguleres efter IAS 39. Ved første indregning måles gæld til dagsværdi og ved efterfølgende indregning måles gældsposter til amortiseret kostpris. IAS 39 indeholder en mulighed for at måle alle forpligtelser til dagsværdi. Optionen kan p.t. ikke anvendes i EU. Negativ værdi af afledte finansielle instrumenter, er finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi, med regulering via resultatopgørelsen eller midlertidigt via totalindkomsten. Amortiseret kostpris medfører afskrivning af kurstab og låneomkostninger over låneperioden, så disse afspejler den effektive rente på lånet. Kortfristede forpligtelser indregnes normalt til nominelværdi ved første indregning og der opstår derfor ikke en amortiseringssaldo. Amortiseret kostpris svarer således til nominel værdi. d) Efter IAS 1.79 b skal der være en beskrivelse af art og formål af enhver reserve under egenkapitalen.

63 26 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Egne kapitalandele a) Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne kapitalandele indregnes direkte på overført resultat under egenkapitalen. Gevinster og tab ved salg indregnes således ikke i resultatopgørelsen. Kapitalnedsættelse ved annullering af egne kapitalandele reducerer selskabskapitalen med et beløb svarende til kapitalandelens nominelle værdi. Udbytte b) Udbyttet indregnes som en forpligtelse i regnskabet på tidspunktet hvor generalforsamlingen har vedtaget dette og selskabet dermed har påtaget sig en forpligtelse. Ledelsens forslag til udbytte for indeværende regnskabsår er således en del af egenkapital og oplyses i egenkapitalnoten. Gældsforpligtelser c) Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu, hovedstolen med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Låneomkostninger indregnes således i resultatopgørelsen over låneperioden. Kortfristede gældsforpligtelser, som gæld til leverandører, tilknyttede og associerede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Under periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver indgår modtagne betalinger, der er indtægter vedrørende efterfølgende år. Egenkapitalreserver d) Reserve for kapitalandele i associerede selskaber omfatter nettoopskrivning efter indre værdis metode af kapitalandele i associerede virksomheder (i koncernregnskabet). Reserve værdipapirer disponible for salg omfatter værdiregulering af disse værdipapirer fra kostpris til dagsværdi, når dagsværdien overstiger kostprisen. Reserve for valutakursregulering omfatter kursdifferencer ved omregning af regnskaber for datterselskaber, der har en anden funktionel valuta end moderselskabets valuta (DKK). Reserve for sikringstransaktioner udgør den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret og hvor sikringskriterierne for fremtidige betalingsstrømme er opfyldt. Reserve for værdiregulering af investeringsejendomme omfatter værdiregulering fra kostpris til dagsværdi. Ovenstående reserver opgøres efter fradrag af eventuel selskabsskat og udskudt skat vedrørende værdireguleringerne.

64 27 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Omregning af beløb i anden valuta reguleres af IAS 21. Herunder reguleres fastlæggelse af målevaluta, præsentationsvaluta og omregning af udenlandske enheders regnskaber i forbindelse med konsolidering. Omregning af regnskaber fra hyperinflationslande er særskilt reguleret og ikke indarbejdet i nærværende model. Den rapporterede virksomhed fastlægger sin funktionelle valuta, som er den valuta, der primært påvirker virksomhedens økonomi, især købs- og salgspriser (IAS ). Alle transaktioner måles i den funktionelle valuta. b) Virksomheden kan frit vælge sin præsentationsvaluta. Hvis præsentationsvalutaen er en anden end den funktionelle valuta omregnes posterne således (IAS 21.39): balanceposter omregnes til balancedagens kurs resultatopgørelsen omregnes til transaktionsdagens kurs omregningsdifferencer indregnes i anden totalindkomst. Ved omregning af resultatopgørelsens poster kan der anvendes gennemsnitskurser for omregnede perioder (IAS 21.40). c) Kursregulering af langfristede tilgodehavender hos eller gæld til datterselskaber, der anses for en del af moderselskabets investering i datterselskaberne, indregnes efter IAS i anden totalindkomst i koncernregnskabet, medens de indregnes i resultatopgørelsen i moderselskabers årsregnskab. Almindeligt varetilgodehavende og -gæld kan ikke anses for en del af en nettoinvestering i en dattervirksomhed, jf. IAS 21.15, og valutakursregulering heraf indregnes i resultatopgørelsen såvel i koncernregnskabet som i moderselskabsregnskabet.

65 27 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Omregning af fremmed valuta a) I alle koncernens selskaber er der fastsat en funktionel valuta, som er den valuta den pågældende virksomhed primært påvirkes af ved fastsættelse af priser på indkøb og salg mv. Alle transaktioner måles i den funktionelle valuta. Fremmed valuta er alle andre valutaer end den funktionelle valuta. b) Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. Ved indregning i koncernregnskabet af udenlandske dattervirksomheder med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, omregnes resultatopgørelsen til gennemsnitlige valutakurser for månederne og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurs. Kursdifferencer, der er opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelsen fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes i anden totalindkomst. c) Mellemværender med kapitalandele, der i realiteten er et tillæg eller fradrag til virksomhedens egenkapital, omregnes til balancedagens kurs og kursreguleringen indregnes i anden totalindkomst i koncernregnskabet. Tilsvarende valutakursreguleringer indregnes i moderselskabets regnskab i resultatopgørelsen. Associerede virksomheder omregnes til koncernens præsentationsvaluta. Koncernens resultatandel omregnes til gennemsnitskurs og kapitalandelen omregnes til balancedagens kurs. Kursreguleringer ved omregning af årets resultatandel fra gennemsnitskurs til balancedagens kurs og ved omregning af kapitalandelene til balancedagens kurs indregnes separat i anden totalindkomst. Valutakursregulering af gæld i fremmed valuta, der sikrer nettoinvesteringer i udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheder samt kursregulering af afledte finansielle instrumenter beregnet for tilsvarende sikring af nettoinvesteringer i kapitalandele indregnes i koncernregnskabet i anden totalindkomst.

66 28 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Afledte finansielle instrumenter reguleres af IAS 39. Afledte finansielle instrumenter inddeles i 4 kategorier: Instrumenter til spekulation (hovedreglen) - opfylder ikke forudsætningerne for et sikringsinstrument. Instrumenter til sikring af dagsværdi af indregnede aktiver eller forpligtelser Instrumenter til sikring af fremtidige pengestrømme Instrumenter til sikring af nettoinvesteringen i kapitalandele Afledte finansielle instrumenter indregnes i balancen til kostpris ved første indregning (i mange tilfælde nul). Ved efterfølgende indregning måles afledte finansielle instrumenter til dagsværdi. Positive værdier af instrumenter indregnes i andre tilgodehavender i balancen. Negative værdier af instrumenter indregnes i anden gæld i balancen. Der er i IAS 39 angivet en række formelle krav for at instrumenter kan klassificeres som sikring. Opfyldes disse betingelser ikke behandles instrumentet som spekulation. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som spekulationsinstrumenter indregnes i resultatopgørelsen Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændring i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af fremtidige pengestrømme indregnes midlertidigt i anden totalindkomst. Hvis virksomheden har indgået andre kontrakter, som indeholder en særskilt finansiel aftale, eksempelvis en særlig aftale om valutakursregulering og dette ikke er en normal/sædvanlig del af en sådan kontrakt, skal dette indbyggede instrument udskilles og behandles som et separat finansielt instrument. b) De væsentligste ledelsesmæssige vurderinger, som har indflydelse på regnskabet, skal særskilt oplyses (IAS og 1.125). Der skal oplyses om forudsætninger for fremtiden samt andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed på balancedagen og som indebærer en betydelig risiko for at forårsage en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser inden for næste regnskabsår. Oplysningen kan gives enten i en note eller som her i et særskilt afsnit under anvendt regnskabspraksis. Såfremt der er afhændet en aktivitet eller der er indgået aftale om afhændelse af en aktivitet, kan der være væsentlig usikkerhed omkring afviklingen heraf. I et sådant tilfælde kan indsættes følgende afsnit: For koncernen vil målingen af afviklingsomkostninger for den afhændede virksomhed kunne få en væsentlig indflydelse på indtjeningen i et enkelt år.

67 28 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld. Dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af markedsdata modtaget fra selskabets bankforbindelser. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som ikke er klassificeret som sikringsinstrumenter, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes midlertidigt i anden totalindkomst, indtil den sikrede transaktion gennemføres. Resulterer den fremtidige transaktion i indregning i aktiver eller forpligtelser, overføres værdien af sikringsinstrumentet fra anden totalindkomst til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overføres værdien af sikringsinstrumentet til resultatopgørelsen. Ændring i dagsværdien af afledte instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske dattervirksomheder, præsenteres på egenkapitalen under reserve for valutakursreguleringer. b) Skønsmæssig usikkerhed - ledelsens vurdering Som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis er foretaget en række vurderinger og skøn over, hvordan fremtiden kan påvirke værdien af selskabets aktiver og forpligtelser. De foretagne skøn er baseret på forsvarlige, men uforudsigelige forudsætninger, og uventede begivenheder vil kunne opstå. De særlige risici er omtalt foran i ledelsesberetningen. For koncernen vil målingen af goodwill kunne få en væsentlig indflydelse på indtjeningen i et enkelt år, men på baggrund af de foretagne nedskrivningstest vurderes det, at der ikke er behov for yderligere nedskrivninger. Tilsvarende vurderes materielle anlægsaktiver at have en genanskaffelsesværdi, der overstiger den regnskabsmæssige værdi. Væsentlige valutakursændringer vil kun få indflydelse på værdien af kapitalandele, idet investeringer i datterselskaber ikke kurssikres. Det vurderes dog, at eventuelle valutakursændringer vil få modsatrettet effekt på de forskellige datterselskaber, og at det derfor er mest sandsynligt, at effekten ikke får væsentlig positiv eller negativ påvirkning på egenkapital eller indtjening.

68 29 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Pengestrømsopgørelsen reguleres af IAS 7. Pengestrømsopgørelsen skal vise pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet (IAS 7.10) samt sammensætningen af likvider. Der er ikke formkrav til rækkefølge. Præsentationen vises efter en for virksomheden passende måde. Der skal præsenteres pengestrømopgørelse for både selskabet og koncernen. Poster i pengestrømsopgørelsen, der hidrører fra kapitalandele med anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, skal omregnes til transaktionsdagens valutakurs (IAS ). Pengestrømme fra en associeret virksomhed eller en dattervirksomhed, der indregnes til andel af indre værdi, indregnes alene med pengestrømmene mellem Selskab I A/S og kapitalandelen, eksempelvis udbytte eller kapitalindskud (IAS 7.37) b) Betalte og modtagne renter og udbytter skal præsenteres separat og ensartet år for år. Posterne kan indgå i drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet. (IAS 7.31). I det viste eksempel er valgt præsentation under driftsaktivitet. Betalt skat præsenteres som separat post under driftsaktivitet (IAS 7.35) c) Transaktioner uden likviditetseffekt må ikke præsenteres i pengestrømsopgørelsen. Investeringer, der finansieres direkte ved en leasingkontrakt, medfører ikke pengestrømme i virksomheden og indgår derfor ikke i pengestrømsopgørelsen. (IAS 7.43). Aktiebaseret vederlæggelse og gældskonvertering er andre eksempler. Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder eller aktiviteter skal præsenteres separat under investeringsaktivitet (IAS ). Der oplyses: samlet købs- eller salgspris kontant andel af købs- eller salgspris likvider i overtagne eller afhændede virksomheder andre aktiver og forpligtelser i overtagne eller afhændede virksomheder, specificeret på hovedgrupper d) Likvider skal defineres (IAS 7.46) og eventuelle ændringer heri beskrives. Værdipapirer kan kun indgå i likviderne, hvis det har en ubetydelig kursrisiko, hvilket normalt forudsætter en løbetid på under 3 måneder (IAS 7.7).

69 29 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. b) Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændringer i driftskapital og selskabsskat. Betalt skat præsenteres som separat post under driftsaktivitet. c) Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver samt pengestrømme i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter. Køb og salg af andre værdipapirer, der ikke er likvider indgår ligeledes i investeringsaktivitet. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån samt afdrag på rentebærende lån, køb og salg af egne aktier samt betaling af udbytte. d) Likvider omfatter kassekredit, kontante beholdninger samt værdipapirer med løbetid under 3 måneder.

70 30 Vejledning til anvendt regnskabspraksis a) Segmentoplysninger reguleres af IFRS 8. Præsentation af segmentoplysninger kræves kun for børsnoterede virksomheder eller virksomheder der er på vej til at blive børsnoteret. I regnskaber der indeholder både selskabsregnskab og koncernregnskab, gives segmentoplysninger på basis af koncernregnskabet. Segmenter defineres i IFRS 8 som de forretningsområder (produkter, processer, ydelser osv.), som virksomheden opererer i, og bruges i den interne ledelsesrapportering. Virksomheden skal definere sine operative segmenter. Dette foretages ud fra de driftssegmenter, som ledelsen bruger til at styre koncernen efter. Segmenter er præsentationspligtige, når der er forskelle i indtjeningsmønster og risiko. Segmenter, som væsentligt påvirker virksomhedens indtjening vil normalt være præsentationspligtige. Koncernens organisation og styring vil ofte vise definitionen af præsentationspligtige segmenter. Præsentationspligtige segmenter: Hovedparten (over 50 %) af segmentets omsætning vedrører eksterne kunder og a. segmentomsætningen udgør mere end 10 % af omsætningen fra alle segmenter (Målt på både intern og ekstern omsætning); eller b. segment resultatet udgør mere end 10 % af resultatet fra alle segmenter. (Over- og underskud opgøres hver for sig); eller c. segmentaktiverne udgør mere end 10 % af aktiverne i alle segmenter Krav om fravigelse af 10 % grænser, hvis 75 % af ekstern omsætning ikke umiddelbart kan henføres til segmenter indtil mindst 75 % af den eksterne omsætning er fordelt (IFRS 8.15). Eventuelle resterende segmenter skal præsenteres som andre segmenter, og må ikke sammenlægges med afstemningsposter, IFRS 8.16 Ensartede segmenter kan sammenlægges. Der er mulighed for frivillige segmenter evt. i grupper. Der er desuden et supplerende krav om, at oplyse omsætningen med hver enkelt kunde (koncern), der skaber mindst 10 % af den samlede eksterne omsætning. Oplysningen skal dog gives uden kundenavn. Oplysningskravet (IFRS 8.34) gælder også virksomheder, der kun har ét segment. Oplysninger om segmenter der er ophørende fremgår af IFRS Ud over oplysninger om driftssegmenter skal der efter IFRS 8.33 gives visse geografiske oplysninger. Disse oplysningskrav gælder også for virksomheder, der kun har ét driftssegment. IFRS 8 indeholder ikke skadesklausuler, og derfor er der ikke mulighed for at undlade at medtage segmentoplysninger under henvisning til konkurrencemæssige forhold. b) Grundlaget for den regnskabsmæssige behandling af alle transaktioner mellem præsentationspligtige segmenter skal oplyses (IFRS 8.27).

71 30 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Segmentoplysninger Koncernens operative segmenter er: Produktion af cykler, kørestole og tilbehør Produktion af maskiner til produktion af cykler, kørestole og tilbehør Segmenterne følger koncernens risici samt den ledelsesmæssige og interne økonomistyring. Segmentoplysningerne er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens interne ledelsesrapportering, der svarer til koncernens anvendte regnskabspraksis i årsrapporten. Segmentomsætning og segmentomkostninger omfatter poster, der direkte kan henføres til de pågældende segmenter samt poster der kan fordeles mellem segmenter. Ikke fordelte poster omfatter koncernens administration, finansielle poster og skat. Segmenternes anlægsaktiver omfatter de aktiver, der direkte anvendes i segmentet. Segmenternes omsætningsaktiver omfatter aktiver, der er direkte knyttet til driften af segmentet, herunder varebeholdninger, tilgodehavender og igangværende arbejder. Segmenternes forpligtelser omfatter gældsposter, der er direkte knyttet til driften af segmentet, herunder leverandører og anden gæld. b) Transaktioner mellem segmenter afregnes på markedsmæssige vilkår, svarende til listepriser med fradrag af storkunderabatter.

72 31 Vejledning til totalindkomstopgørelsen (statement of comprehensive income for the period) - artsopdelt a) IFRS anerkender, jf. IAS 1.81, to måder at opstille totalindkomstopgørelsen på, enten a) en samlet opgørelse over alle indtægter og omkostninger (statement of comprehensive income) eller b) to opgørelser bestående af henholdsvis den hidtidige resultatopgørelse (income statement) og en opgørelse over anden totalindkomst (other comprehensive income) svarende til visse hidtidige egenkapitalposteringer. Der vil i begge tilfælde kunne ske reklassifikationer, f.eks. ved salg af finansielle aktiver held for sale. IFRS indeholder ikke et skema til resultatopgørelsen, men kræver at visse poster som minimum præsenteres (IAS 1.82) og anviser også, at omkostninger præsenteres efter art eller funktion, IAS Alle væsentlige poster skal præsenteres separat (IAS 1.29) og der må som hovedregel ikke ske modregning (hovedregel IAS 1.32). Der er meget få krav om mellemtotaler. Der er visse anvisninger i IAS 1.55 og IAS 1.85, hvor der er anført, at der skal anføres yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler, hvis dette er relevant for forståelsen. Væsentlige poster kræves specificeret (IAS 1.97) og uvæsentlige poster skal sammendrages med andre poster af samme art eller funktion (IAS 1.30). Det er ikke tilladt at præsentere poster som ekstraordinære (IAS 1.87, men der skal oplyses om særlige poster, IAS 1.97/98 og ekstra linjer kan indsættes (IAS 1.85), hvor det er relevant. Der kræves en fordeling af årets resultat på moderselskabets aktionærer og minoritetsinteresserne, jf. IAS b) I henhold til IAS er det ikke muligt at undlade at oplyse omsætningen (IAS 1.82). Efter IAS 18 skal kontantrabatter og andre rabatter og punktafgifter fratrækkes i omsætningen. For regnskaber aflagt efter IFRS er der kun krav om segmentoplysninger for børsnoterede selskaber eller selskaber der er på vej til at blive børsnoteret (IFRS 8.2). c) Der skal oplyses årets vareforbrug, jf. IAS 2.36d og om eventuelle lagernedskrivninger og tilbageførsler, jf. IAS 2.36e, f og g. I artsopdelt resultatopgørelse vil der for handelsvirksomheder kun anføres vareforbrug (omkostninger til handelsvarer), og således foretages ikke den viste opdeling i de tre poster markeret med c) d) Er andre eksterne omkostninger, andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger væsentlige, skal deres art og størrelse oplyses separat (IAS 1.97). Afviger indkomst eller omkostningsposter væsentligt fra tidligere års regnskabstal, bør indholdet af posterne nærmere forklares i en note, men de må ikke præsenteres som ekstraordinære poster, hverken i resultatopgørelse eller noter (IAS 1.87). Væsentlige fejl vedrørende tidligere år skal korrigeres med tilbagevirkende kraft. e) Resultat før renter og af- og nedskrivninger kan også betegnes EBITDA, men det er ikke et IFRS krav. f) Resultat før renter og skat er her benævnt Driftsresultat og kan også betegnes også EBIT. g) Da datterselskaber efter IFRS ikke kan måles til indre værdi men som her måles til kostpris (alternativ er dagsværdi) indgår udbytte som indtægt af kapitalandelen. Tilsvarende vedrørende associerede virksomheder i selskabsregnskabet. h) Andel af resultat i associerede virksomheder præsenteres separat i koncernregnskabet (IAS 1.82c). i) Finansielle indtægter omfatter renter og kursregulering samt forrentning af mellemværender med tilknyttede og associerede selskaber. j) Finansielle omkostninger skal vises særskilt (IAS 1.82 b). k) Skatteomkostninger skal fremgå af resultatopgørelsen (IAS 1.82 d). l) Såfremt der er ophørte aktiviteter, skal resultatet efter skat heraf vises særskilt (IAS 1.82 e), i én linje. Der skal også oplyses fordeling på moderselskabets og minoritetens aktionærer (IFRS 5.33d) I henhold til IFRS skal resultatopgørelsen renses for de poster, der har vedrørt de ophørte aktiviteter - se note 13. I resultatopgørelsen eller i en note skal det samlede beløb for ophørte aktiviteter opdeles i: omsætning, omkostninger, resultat før skat, skat, dagsværdigevinster og skat heraf samt nettopengestrømme, jf. IFRS m) I henhold til IFRS 7.23 c-e skal reguleringen af sikringsinstrumenter specificeres (se vejledning under egenkapital). I denne model er dette sket i noterne. n) Der er efter IAS 1.90 krav om specifikation af skatteeffekten af hver enkelt post indregnet i anden totalindkomst. I dette modelregnskab er dette vist i noterne vedr. skatter.

73 31 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER a) (artsopdelt) Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr. Note RESULTATOPGØRELSE b) NETTOOMSÆTNING c) Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling d) Andre driftsindtægter c) Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer c) Omkostninger til handelsvarer d) Andre eksterne omkostninger... Personaleomkostninger d) Andre driftsomkostninger e) DRIFTSRESULTAT FØR AF- OG NEDSKRIVNINGER (EBITDA) Afskrivning af mat. anlægsaktiver Nedskrivning af mat. anlægsaktiver. Afskrivning af immat. anlægsaktiver Nedskrivning af immat. anlægsakt Nedskrivning af goodwill f) DRIFTSRESULTAT (EBIT) g) Udbytte fra dattervirksomheder og associerede selskaber h) Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder i) Finansielle indtægter j) Finansielle omkostninger RESULTAT FØR SKAT k) Skat ÅRETS RESULTAT - FORTSÆT- TENDE AKTIVITETER l) Årets resultat - ophørte aktiviteter ÅRETS RESULTAT ANDEN TOTALINDKOMST Valutaomregning af kapitalandele m) Afdækning af fremtidige pengestrømme... Regulering af finansielle aktiver beregnet for salg Associeret selskab solgt, tilbageført akk. avance primo n) Skat vedrørende anden totalindkomst... ANDEN TOTALINDKOMST TOTALINDKOMST FOR ÅRET

74 32 Vejledning til totalindkomstopgørelsen artsopdelt (efter 1. juli 2012) a) Årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst for regnskabsåret jf. IAS 1.10b. Ifølge IAS 1.10A kan totalindkomstopgørelsen alternativt præsenteres som en særskilt resultatopgørelse og en særskilt opgørelse af anden totalindkomst, hvor sidstnævnte begynder med resultat. b) Med virkning for regnskabsår der påbegynder 1. juli 2012 eller senere (tidligere anvendelse er tilladt), skal anden totalindkomst opdeles i to grupper ud fra, om posterne efterfølgende forventes at blive omklassificeret til resultatopgørelsen eller ikke (IAS 82A): Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat, når bestemte betingelser er opfyldt og Poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat. c) Posterne i anden totalindkomst kan præsenteres enten før skat eller efter skat. Præsenteres posterne før skat, skal skatten opdeles på hver af de ovennævnte grupper og præsenteres særskilt for hver af de to grupper.

75 32 a) TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR 31. DECEMBER (efter 1. juli 2012) (Resultatopgørelse indgår her forud for visning af anden totalindkomst som vist på side 31) Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr. Note b) ANDEN TOTALINDKOMST Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Valutaomregning af kapitalandele Afdækning af fremtidige pengestrømme... Regulering af finansielle aktiver beregnet for salg c) Skat vedrørende poster, der omklassificeres til resultatopgørelse Poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Associeret selskab solgt, tilbageført akk. avance primo Omvurdering af grunde og bygninger c) Skat vedrørende poster, der ikke omklassificeres til resultatopgørelse ANDEN TOTALINDKOMST TOTALINDKOMST FOR ÅRET

76 33 Vejledning til totalindkomstopgørelsen (statement of comprehensive income for the period) artsopdelt (fortsat) a) Fordeling af årets resultat og af årets totalindkomst placeres i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, hvorimod moderselskabets resultatfordeling med uddeling af udbytte ikke må vises i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, jf. IAS 1.107, men skal vises i egenkapitalopgørelsen eller i en note. I henhold til IAS 1.107, skal der tilsvarende enten i en note eller i forbindelse med egenkapitalopgørelsen oplyses om uddelt eller foreslået udbytte pr. aktie for regnskabsåret (ofte vil denne blive placeret som nøgletal). b) Minioritetsinteressernes andel af årets resultat præsenteres i overskudsfordelingen og ikke som en omkostning i resultatopgørelsen (IAS 1.83). Tilsvarende skal vises moderselskabets aktionærers andel af årets resultat (IAS 1.83). c) IAS 33 resultat pr. aktie er kun et krav for selskaber, hvis aktier noteres på en børs. Ønskes oplysning givet, skal IAS 33 følges, og oplysningerne skal gives i tilknytning til totalindkomsten, IAS

77 33 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER - FORTSAT (artsopdelt) Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr. Note a) FORDELING AF ÅRETS RESULTAT Aktionærer i selskab I A/S b) Minoritetsinteresser a) FORDELING AF ÅRETS TOTALINDKOST 14 Moderselskabets aktionærer b) Minoritetsinteresser c) Resultat pr. aktie (EPS) Fortsættende og ophørte aktiviteter ,08 73,75 Fortsættende og ophørte aktiviteter, udvandet... 64,08 58,96 Fortsættende aktiviteter... 59,08 61,20 Fortsættende aktiviteter, udvandet... 59,08 48,

78 34 Vejledning til totalindkomstopgørelsen funktionsopdelt a) IFRS anerkender, jf. IAS 1.81, to måder at opstille totalindkomstopgørelsen på, enten a) en samlet opgørelse over alle indtægter og omkostninger (statement of comprehensive income) eller b) to opgørelser bestående af henholdsvis den hidtidige resultatopgørelse (income statement) og en opgørelse over anden totalindkomst (other comprehensive income) svarende til visse hidtidige egenkapitalposteringer. Der vil i begge tilfælde kunne ske reklassifikationer, f.eks. ved salg af finansielle aktiver held for sale. IFRS indeholder ikke et skema til resultatopgørelsen, men anviser dog at omkostninger præsenteres efter art eller funktion (IAS ). Der er endvidere visse anvisninger for mellemtotaler (IAS 1.83). Væsentlige poster kræves specificeret (IAS 1.86) og uvæsentlige poster skal sammendrages med andre poster af samme art eller funktion (IAS 1.30). Ekstraordinære poster præsenteres ikke særskilt, men ekstra linjer kan indsættes, hvor det er relevant IAS Nærværende opstilling har taget udgangspunkt i Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger & Nøgletal Når der som i dette eksempel er anvendt den funktionsopdelte resultatopgørelse, skal der i noter gives oplysning om afskrivninger og personaleomkostninger (IAS 1.104). b) I henhold til IAS er det ikke muligt at undlade at oplyse omsætningen (IAS 1.82). Efter IAS 18 skal kontantrabatter og andre rabatter og punktafgifter fratrækkes i omsætningen. c) Der skal særskilt oplyses om vareforbruget, IAS 2.36d og om eventuelle lagernedskrivninger og tilbageførsler heraf (IAS 2.36e, f og g). d) Hvis indtægts- eller omkostningsposter er væsentlige skal deres art og størrelse oplyses separat (IAS 1.86) og anvendes funktionsopdeling, skal der gives supplerende oplysninger (IAS ). Hvis goodwillnedskrivning ikke retvisende kan placeres efter en funktion kan det anføres særskilt med samtidig angivelse af supplerende oplysninger i en note hertil. I note 2 indgår avance og tab ved salg af driftsmidler ikke i andre driftsindtægter, men er fordelt efter funktion, jf. note 8b. e) Resultat før renter og skat er her benævnt Driftsresultat og betegnes også EBIT. f) Da datterselskaber efter IFRS ikke kan måles til indre værdi men som her måles til kostpris (alternativt til dagsværdi) indgår udbytte som indtægt af kapitalandelen. Tilsvarende vedrørende associerede virksomheder i selskabsregnskabet. g) I koncernregnskabet indregnes kapitalandele i associerede virksomheder til indre værdi og vises særskilt (IAS 1.82c). h) Finansielle indtægter omfatter renter og kursregulering samt forrentning af mellemværender med tilknyttede og associerede selskaber. i) Finansielle omkostninger skal vises særskilt (IAS 1.82 b). j) Skatteomkostninger skal fremgå af resultatopgørelsen (IAS 1.82 d). k) Såfremt der er ophørte aktiviteter (IFRS 5), skal resultatet heraf vises særskilt (IAS 1.81), på én linje. I henhold til IAS skal resultatopgørelsen renses for de poster, der har vedrørt de ophørte aktiviteter. I resultatopgørelsen eller i en note skal det samlede beløb opdeles i (IFRS 5.33): Omsætning, omkostninger, resultat før skat, dagsværdigevinster og nettopengestrømme. Se i øvrigt note 13. l) I henhold til IFRS 7.23 c-e skal regulering af sikringsinstrumenter specificeres (se vejledning under egenkapital. I denne model er dette sket i noterne. m) Der er efter IAS 1.90 krav om specifikation af skatteeffekten af hver enkelt post indregnet i totalindkomstens poster. I dette modelregnskab er dette vist i noterne vedrørende skatter.

79 34 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER a) (funktionsopdelt) Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr. Note RESULTATOPGØRELSE b) NETTOOMSÆTNING c) Produktionsomkostninger BRUTTORESULTAT d) Andre driftsindtægter d) Distributionsomkostninger d) Administrationsomkostninger d) Andre driftsomkostninger d) Nedskrivning af goodwill e) DRIFTSRESULTAT f) Udbytte fra dattervirksomheder og associerede selskaber g) Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder h) Finansielle indtægter i) Finansielle omkostninger RESULTAT FØR SKAT j) Skat ÅRETS RESULTAT - FORTSÆT- TENDE AKTIVITETER k) Årets resultat - ophørte aktivit ÅRETS RESULTAT ANDEN TOTALINDKOMST l) Valutaomregning af kapitaland Afdækning af fremtidige pengestrømme Regulering af finansielle aktiver beregnet for salg Associeret selskab solgt, tilbageført akk. avance primo m) Skat vedrørende anden totalindkomst ANDEN TOTALINDKOMST TOTALINDKOMST FOR ÅRET

80 35 Vejledning til totalindkomstopgørelsen funktionsopdelt (efter 1. juli 2012) a) Årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst for regnskabsåret jf. IAS 1.10b. Ifølge IAS 1.10A kan totalindkomstopgørelsen alternativt præsenteres som en særskilt resultatopgørelse og en særskilt opgørelse af anden totalindkomst, hvor sidstnævnte begynder med resultat. b) Med virkning for regnskabsår der påbegynder 1. juli 2012 eller senere (tidligere anvendelse er tilladt), skal anden totalindkomst opdeles i to grupper ud fra, om posterne efterfølgende forventes at blive omklassificeret til resultatopgørelsen eller ikke (IAS 82A): Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat, når bestemte betingelser er opfyldt og Poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultat. c) Posterne i anden totalindkomst kan præsenteres enten før skat eller efter skat. Præsenteres posterne før skat, skal skatten opdeles på hver af de ovennævnte grupper og præsenteres særskilt for hver af de to grupper.

81 35 a) TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR 31. DECEMBER (efter 1. juli 2012) (Resultatopgørelse indgår her forud for visning af anden totalindkomst som vist på side 34) Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr. Note b) ANDEN TOTALINDKOMST Poster, der efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Valutaomregning af kapitalandele Afdækning af fremtidige pengestrømme... Regulering af finansielle aktiver beregnet for salg c) Skat vedrørende poster, der omklassificeres til resultatopgørelse Poster, der ikke efterfølgende vil blive omklassificeret til resultatopgørelse: Associeret selskab solgt, tilbageført akk. avance primo Omvurdering af grunde og bygninger c) Skat vedrørende poster, der ikke omklassificeres til resultatopgørelse ANDEN TOTALINDKOMST TOTALINDKOMST FOR ÅRET

82 36 Vejledning til totalindkomstopgørelsen funktionsopdelt (fortsat) a) Fordeling af årets resultat og årets totalindkomstplaceres i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, hvorimod moderselskabets uddeling af udbytte ikke må vises i tilknytning til totalindkomstopgørelsen, jf. IAS men skal vises i egenkapitalopgørelsen eller i en note. I henhold til IAS 1.107, skal der tilsvarende enten i en note eller i forbindelse med egenkapitalopgørelsen oplyses om uddelt eller foreslået udbytte pr. aktie for regnskabsåret (ofte vil denne blive placeret som nøgletal). b) Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af årets totalindkomst præsenteres i overskudsfordelingen og ikke som en omkostning i resultatopgørelsen (IAS 1.83 og IAS 27.33). Tilsvarende skal vises moderselskabets aktionærers andel af årets resultat (IAS 1.83) og af årets totalindkomst. c) Virksomheden skal i resultatopgørelsen præsentere indtjening (årets resultat) og udvandet indtjening pr. aktie jf. IAS Er kun et krav for børsnoteret virksomheder IAS 33.2.

83 36 TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER - FORTSAT a) (funktionsopdelt) Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr. Note a) FORDELING AF ÅRETS RESULTAT Aktionærer i selskab I A/S b) Minoritetsinteresser a) FORDELING AF ÅRETS TOTALINDKOST 14 Moderselskabets aktionærer b) Minoritetsaktionærer c) Resultat pr. aktie (EPS) Fortsættende og ophørte aktiviteter 15 64,08 73,75 Fortsættende og ophørte aktiviteter, udvandet... 64,08 58,96 Fortsættende aktiviteter... 59,08 61,20 Fortsættende aktiviteter, udvandet 59,08 48,96

84 37 Vejledning til balancen (statement of financial position as at the end of the period) (aktiver) a) IAS 1.54 opstiller krav til hovedposter i balancen. Aktiver opdeles i current and non-current assets, hvilket svarer til anlægsaktiver og omsætningsaktiver (IAS 1.60). Balancen skal herudover særskilt vise aktiver og afståelsesgrupper bestemt for salg (IAS 1.68/IFRS 5). Hvis det fremmer forståelse indsættes yderligere linjer, overskrifter og subtotaler. Omsætningsaktiver er (IAS 1.66) aktiver, der: udskiftes eller forbruges som led i driften af virksomheden, besiddes med henblik på handel, forventes realiseret inden 12 måneder fra balancedagen eller er likvider Alle andre aktiver er anlægsaktiver. For hver post i balancen, der sammendrager beløb med forfaldstid på under og over 12 mdr., skal oplyses om den andel, der forfalder mere end 12 måneder efter balancedagen (IAS 1.61). b) I henhold til IAS 38 skal virksomheden indregne udviklingsprojekter i balancen. Projekterne skal klassificeres i Færdiggjorte udviklingsprojekter og Udviklingsprojekter under udførelse. Færdiggjorte udviklingsprojekter præsenteres i balancen og anlægsnoten i relevante hovedgrupper, eksempler i IAS , varemærker, software, licenser, patenter, rettigheder, produktudvikling og mange andre. c) Goodwill præsenteres i koncernregnskabet under immaterielle aktiver. Goodwill, der vedrører erhvervede kapitalandele præsenteres i moderselskabets balance som en del af kostprisen for kapitalandelen. Denne model indeholder ikke de særlige regnskabsmæssige krav i IFRS 3 om virksomhedsovertagelser, herunder goodwill. d) Materielle anlægsaktiver præsenteres i relevante hovedposter (IAS 1.78a). IAS angiver relevante kategorier. e) Egne kapitalandele kan ikke indregnes som aktiv i balancen. f) Associerede virksomheder, der indregnes efter indre værdis metode i koncernregnskabet, skal klassificeres som anlægsaktiver (IAS 28.11) og præsenteres særskilt (IAS 1.54e). I moderselskabet indregnes kapitalandele af såvel dattervirksomheder som associerede selskaber til kostpris (som her) (IAS 27.37) eller til dagsværdi efter IAS 39. g) I balancen eller i noterne oplyses specifikation af tilgodehavender (IAS 1.78.b): Tilgodehavender fra salg af varer eller ydelser. Tilgodehavende hos nærtstående parter. Forudbetalinger. Andre tilgodehavender. Eventuelt kan Andre finansielle instrumenter opføres særskilt (cash flow hedging). IAS 24 regulerer oplysninger om nærtstående parter. Her stilles bl.a. krav om oplysning af udestående mellemværender, specificeret på grupper af nærtstående (IAS 24.19), med angivelse af udestående, nedskrivning og betingelser for mellemværendet (IAS 24.18). h) Udskudte skatteaktiver, skal i henhold til IAS 12, indregnes under finansielle anlægsaktiver og kan ikke indregnes som omsætningsaktiv (IAS 1.56). i) I balancen eller i noterne oplyses specifikation af varebeholdninger (IAS 1.78.c): Handelsvarer, hjælpematerialer, råvarer, varer under fremstilling og færdigvarer. j) Igangværende arbejder indregnes under aktiver som bruttotilgodehavender hos kunder. Bruttotilgodehavender er nettobeløbet af produktionsværdi, tab og acontofakturering (nettoværdi af kontrakter med debetsaldo). Bruttoforpligtelser overfor kunder indregnes under forpligtelser k) Tilgodehavende aktuel selskabsskat skal opføres særskilt i balancen (IAS 1.54). l) Værdipapirer omfatter selskabets beholdning af obligationer, aktier mv. disponible for salg og måles til dagsværdi via anden totalindkomst. En ikke finansiel virksomhed har typisk ikke handelsbeholdninger af værdipapirer. m) Anlægsaktiver (eller enkelte aktivitetsgrupper) bestemt for salg og ophørte aktiviteter skal præsenteres særskilt og separat fra andre aktiver (IFRS 5.38). Tilsvarende med gældsforpligtelser (IFRS 5.38). Sammenligningstal i balancen skal ikke ændres (IFRS 5.40). Der skal gives noteoplysning.

85 37 BALANCE 31. DECEMBER Koncernen Moderselskabet a) AKTIVER Note Beløb i tkr. b) Udviklingsprojekter, færdiggjorte b) Udviklingsprojekter under udførelse b) Patenter og licenser c) Goodwill Immaterielle aktiver Investeringsejendomme Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmat. og inventar Forudbetaling for materielle anlægsaktiver under opførelse d) Materielle aktiver e) Kapitalandele i tilknyttede virksomheder g) Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder f) Kapitalandele i associerede virksomheder g) Tilgodehavender hos associerede virksomheder Værdipapirer, der holdes til udløb l) Værdipapirer disponible for salg h) Udskudt skatteaktiv Finansielle aktiver LANGFRISTEDE AKTIVER i) Varebeholdninger g) Tilgodehavender j) Igangværende arbejder for fremmed regning h) Periodeafgrænsningsposter k) Tilgodehavende selskabsskat l) Likvide beholdninger Kortfristede aktiver, fortsættende aktiviteter m)aktiver mv. bestemt for salg KORTFRISTEDE AKTIVER AKTIVER

86 38 Vejledning til balancen (passiver) a) IAS 1.54 opstiller krav til hovedposter i balancen. Balancen skal vise forpligtelse fra afståelsesgrupper (IAS 1.68/IFRS 5). Hvis det fremmer forståelse indsættes yderligere linjer, overskrifter og subtotaler. b) Den udstedte selskabskapital i moderselskabet skal oplyses (IAS 1.54.r). I balancen eller i noterne specificeres egenkapitalen i elementer, eksempelvis indbetalt selskabskapital, overkurs og reserver (IAS 1.78.e). c) Opskrivninger vedrørende opskrivning efter indre værdis metode kan kun vedrøre associerede selskaber i koncernregnskabet. I moderselskabet optages kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til kostpris. Opskrivninger af anlægsaktiver, herunder urealiseret værdiopregulering, bindes i henhold til IFRS-bekendtgørelsen (og ÅRL 41,3) på egenkapitalen, idet værdiregulering af finansielle instrumenter indregnet i resultatopgørelsen ikke skal bindes. d) Minoritetsaktionærers andel af koncernens egenkapital oplyses separat indenfor egenkapitalen (IAS 1.54.q og IAS 27.33). e) Udskudt skat, der er forpligtelser i henhold til IAS 12, indregnes under langfristede forpligtelser (IAS 1.56). f) IAS 37 regulerer indregning af hensatte forpligtelser. Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Hensættelser er ikke en særskilt gruppe i en IFRS-balance, men indregnes under kort- eller langfristede forpligtelser. Hensættelser opdeles i balancen eller i noterne i hensættelser til personaleforpligtelser (pensioner) hhv. andre hensættelser (IAS 1.78.d). IAS 19 regulerer indregning af personaleforpligtelser, herunder pensionsforpligtelser. Indregning er aktuelt for koncerner med aktiviteter i udlandet, hvor det modsat Danmark er lovligt at have uafdækkede pensionsordninger. g) Kortfristede forpligtelser er forpligtelser, der (IAS 1.69): betales eller udskiftes som led i driften af virksomheden, besiddes med henblik på handel, forventes realiseret inden 12 måneder fra balancedagen eller ikke på balancedagen indeholder en kontraktlig forfaldstid mere end 12 måneder efter balancedagen (IAS 1.76) En forpligtelse skal klassificeres som kortfristet uanset en refinansieringsaftale eller omlægning er indgået efter balancedagen og inden årsrapportens godkendelse (IAS 1.72). Alle andre forpligtelser er langfristede forpligtelser. h) Igangværende arbejder indregnes under aktiver og forpligtelser som forpligtelser overfor kunder (IAS 11.42). Forpligtelser er nettobeløbet af produktionsværdi, tab og acontofakturering (nettoværdi af kontrakter med kreditsaldo). Forudfaktureringer er beløb, der vedrører ikke udført arbejde og opføres separat i balancen. Der skal ligeledes gives oplysninger om tilbageholdte beløb (IAS 11.40). i) IAS 24 regulerer oplysninger om nærtstående parter. Her stilles bl.a. krav om oplysning af udestående mellemværender, specificeret på grupper af nærtstående (IAS 24.19), med angivelse af udestående, nedskrivning og betingelser for mellemværendet (IAS 24.18). I denne årsrapportmodel er mellemværender medtaget i noten vedrørende leverandørgæld (og tilgodehavende), og supplerende oplysninger er medtaget i noten vedrørende nærtstående parter.

87 38 BALANCE 31. DECEMBER Koncernen Moderselskabet a) PASSIVER Note Beløb i tkr. b) Aktiekapital c) Bundne reserver c) Andre reserver Overført overskud Moderselskabets andel af egenkapital d) Minoritetsinteresser EGENKAPITAL e) Udskudt skat f) Garantiforpligtelser f) Pensioner og lignende forpligtelser Ansvarlig lånekapital Prioritetsgæld Konvertible gældsbreve Kreditinstitutter Leasingforpligtelse Anden langfristet gæld g) Langfristede forpligtelser g) Kortfristet del af langfristet gæld f) Garantiforpligtelser Kreditinstitutter h) Modtagne forudbetalinger fra kunder h) Igangv. arb. for fremmed regning i) Lev. af varer og tjenesteydelser Selskabsskat Anden gæld Periodeafgrænsningsposter g) Kortfristede forpligtelser FORPLIGT. FORTSÆT. AKTIVIT Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg FORPLIGTELSER PASSIVER Eventualposter mv. 33 Pantsætn. og sikkerhedsstillelser 34 Nærtstående parter 35 Medarbejderforhold 36 Honorar til gen.forsam.valgte rev. 37 Finansielle inst. og finansielle risici 38 Kreditrisici 39 Aktionærer 40

88 39 Vejledning til egenkapitalopgørelse (statement of changes in equity for the period) - koncernen a) IAS 1.10c stiller krav om, at regnskabet indeholder en særskilt egenkapitalopgørelse med tilhørende sammenligningstal (IAS 1.38). Egenkapitalopgørelsen skal, jf. IAS , vise: a. årets totalindkomst opdelt på moderselskabets hhv. minoritetens andel b. virkningen af ændringer i anvendt regnskabspraksis samt rettelser af fejl. c. alle transaktioner med ejerne, dvs.: kapitalindskud/-nedsættelser udlodninger/udbytter d. primosaldo, bevægelser og ultimosaldo, for alle egenkapitalkonti I IAS 21.52b er der krav om oplysning og afstemning af reserver for valutakursregulering. Andel af kapitalbevægelser i associerede virksomheder indregnes tilsvarende forholdsmæssigt som egenkapitalbevægelser i koncernen (IAS 28.39). Størrelsen af udbetalt udbytte pr. aktie skal vises i tilknytning til egenkapitalopgørelsen eller i noterne. Transaktionsomkostninger ved en egenkapitaltransaktion skal regnskabsmæssigt behandles som et fradrag i egenkapitalen efter skat, i det omfang disse udgør omkostninger direkte tilknyttet egenkapitaltransaktionen, som ellers kunne være undgået. Omkostninger ved en egenkapitaltransaktion som ikke gennemføres, indregnes i resultatopgørelsen som en omkostning (IAS 32.37). Transaktionsomkostninger, der regnskabsmæssigt behandles som et fradrag i egenkapitalen i regnskabsåret skal oplyses særskilt (IAS 32.39).

89 39 a) EGENKAPITALOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Koncernen Beløb i tkr. Aktiekapital Res. For dagsværdi på investeringsejendomme Aktionærerne i Selskab I A/S I alt Andre reserver Overført resultat Minoritetsaktionærer I alt Egenkapital 1. januar Ændring i anvendt regnskabspraksis Egenkapital 1. januar 2011, ny praksis Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst Udloddet udbytte Udbytte, egne aktier... Årets egenkapitalbev Egenkapital 31. december Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst Kapitalforhøjelse... Køb af egne aktier... 0 Salg af egne aktier... Udloddet udbytte Udbytte, egne aktier... Årets egenkapitalbev Egenkapital 31. december

90 40 Vejledning til egenkapitalopgørelse - moderselskabet a) IAS 1.10 stiller krav om en særskilt egenkapitalopgørelse. b) Fra 1. september 2008 skal værdireguleringer af investeringsejendomme efter årsregnskabsloven ikke bindes på en særskilt reserve under egenkapitalen under forudsætning af, at ÅRL 38 er opfyldt, dvs. at investeringsejendomme er selskabets hovedaktivitet. Dette er ikke tilfældet her, men efter IFRS kan inv. ejd. værdiansættes til dagsværdi, selv om det ikke er selskabets hovedaktivitet. Det er i dette eksempel forudsat, at der ikke er skatteforpligtelser vedrørende årets værdiregulering. En eventuel skat vedrørende en værdiregulering reducerer den værdi, der skal bindes. Den bundne reserve opløses ved salg af investeringsejendommen. c) Såfremt selskabet ejer egne kapitalandele, skal der gives en række supplerende oplysninger, jf. ÅRL 76 og 126 stk. 1.

91 40 a) EGENKAPITALOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Moderselskabet Beløb i tkr. Aktiekapital Reserve for inv. ejendomme* Overført resultat I alt Egenkapital 1. januar Ændring i anvendt regnskabspraksis Egenkapital 1. januar 2011, ny praksis Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst Kapitalforhøjelse... Køb af egne aktier... Salg af egne aktier... Udloddet udbytte Udbytte, egne aktier... Årets egenkapitalbevægelser Egenkapital 31. december Egenkapital 1. januar Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst Kapitalforhøjelse... c) Køb af egne aktier... Salg af egne aktier... Udloddet udbytte Udbytte, egne aktier... Årets egenkapitalbevægelser Egenkapital 31. december b) * Reserven vedrører værdiregulering af investeringsejendomme. Forslag til udbytte for regnskabsåret, se note 14.

92 41 Vejledning til pengestrømsopgørelse a) IAS 7 anbefaler at den direkte metode anvendes: + Modtaget fra kunder - Udbetalt til leverandører og personale = Likvide beholdninger frembragt gennem driften osv. BDO anbefaler den indirekte metode, som er udbredt dansk praksis og tilladt i IAS 7. Der er krav om pengestrømsopgørelse for både selskabet og for koncernen. Der er krav om et års sammenligningstal. Pengestrømme fra en associeret virksomhed eller en dattervirksomhed, der indregnes til andel af indre værdi, indregnes alene med pengestrømmene mellem Selskab I A/S og kapitalandelen, eksempelvis udbytte eller kapitalindskud (IAS 7.37) Pengestrømme fra modtagne og betalte renter skal betragtes som separate poster og behandles ensartet fra år til år (IAS 7.31). b) Betalt udbytte skal behandles ensartet fra år til år som enten drifts-, investerings- eller finansieringsaktivitet (IAS 7.31). I IAS 7.34 anføres: Udbetalt udbytte kan klassificeres som finansieringsaktivitet, fordi det betragtes som en omkostning til frembringelse af økonomiske ressourcer. Alternativt kan udbetalt udbytte klassificeres som en del af pengestrømme fra driftsaktivitet, for at hjælpe regnskabsbrugerne ved vurderingen af virksomhedens evne til at udbetale udbytte fra pengestrømme fra driftsaktivitet. Oftest ses udbytte henført til finansieringsaktivitet, ligesom der er vist i dette eksempel. c) Væsentlige beløb ved særlig lånoptagelse eller afdrag skal vises særskilt. d) Som likvider medtages normalt både bankindeståender og kortfristede kassekreditter. Kun meget kortfristede obligationer (3 mdr.) kan i henhold til IAS 7 klassificeres som likvide midler. I selskaber, hvor udbytte ikke er ledelsesafhængig, men udtryk for selskabets konsolideringspolitik, præsenteres udbytte som finansieringsaktivitet. Pengestrømme fra associerede virksomheder, der indregnes i koncernregnskabet til indre værdi, skal præsenteres særskilt i pengestrømsopgørelsen (IAS 7.37). e) Efter IAS 7.28 skal kursregulering af likvider præsenteres separat. f) Pengestrømme fra ophørende aktiviteter skal oplyses særskilt, IFRS 5.33c og 5.34.

93 41 a) PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr. Note Årets resultat, fortsættende aktiviteter Årets resultat, ophørte aktiviteter Reguleringer Ændringer i driftskapital Modtagne finansielle indtægter Betalte finansielle omkostninger Skat af årets resultat tilbageført Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af immaterielle anlægsaktiver Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Køb af tilknyttede virksomheder Køb af finansielle værdipapirer Afdrag på langfristede udlån og værdipapirer Pengestrømme fra investeringsaktivitet Ændringer i ansvarlig lånekapital Provenu ved langf. låneoptagelse Afdrag på lån Andre ændringer i langfristet gæld b) Betalt udbytte i regnskabsåret c) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider d) Likvider 1. januar e) Kursregulering af likvider Likvider 31. december Likvider 31. december specificeres således: Indestående i pengeinstitutter Kassebeholdninger Bankgæld, kassekredit Likvider, nettogæld f) Pengestrømme fra ophørende aktivitet 44

94 42

95 42 OVERSIGT OVER NOTER Noten anvendt regnskabspraksis er placeret umiddelbart efter ledelsesberetning. Herudover indgår følgende noter: 1. Nettoomsætning 22. Varebeholdninger 1a Segmentoplysninger 23. Tilgodehavender 2. Andre driftsindtægter og omkostninger 24. Igangværende arbejder for fremmed regning 3. Andre eksterne omkostninger 25. Aktiekapital 4. Produktionsomkostninger 26. Bundne reserver 5. Distributionsomkostninger 27. Andre reserver 6. Administrationsomkostninger 28. Minoritetsinteresser 7. Personaleomkostninger 29. Udskudt skat 8a Af- og nedskrivninger 30. Garantiforpligtelser 8b Af- og nedskrivninger 31. Langfristede gældsforpligtelser 9. Indtægter af kapitalandele 32. Leverandører af varer og tjenesteydelser 10. Finansielle indtægter 33. Eventualposter mv. 11. Finansielle omkostninger 34. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 12. Skat 35. Nærtstående parter 13. Ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for 36. Medarbejderforhold salg 14. Forslag til udbytte for regnskabsåret 37. Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer 15. Indtjening pr. aktie 38. Finansielle instrumenter og finansielle risici 16. Udviklingsprojekter 39. Kreditrisici 17. Immaterielle anlægsaktiver 40. Aktionærer 18. Investeringsejendomme og materielle 41. Reguleringer pengestrømsopgørelse anlægsaktiver 19. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 42. Ændringer i driftskapital 20. Kapitalandele i associerede virksomheder 43. Køb af tilknyttede virksomheder 21. Værdipapirer, der holdes til udløb 44. Pengestrømme fra ophørende aktivitet Under anvendt regnskabspraksis er medtaget ledelsens vurdering af skønsmæssig usikkerhed.

96 43 Vejledning til noter a) I henhold til IAS 1 skal der som udgangspunkt på alle talmæssige oplysninger i regnskabet samtidig præsenteres sammenligningstal. Modsat ÅRL er det ikke tilladt i henhold til IAS at udelade informationer pga. at de kan volde betydelig skade for selskabet. b) I henhold til IAS b skal indtægter specificeres på de væsentligste kategorier af indkomster. Såfremt der har været omsætning fra udveksling (bytte) af varer eller tjenesteydelser, skal det også oplyses med beløbsangivelse (IAS c). Kravet fremgår også af IFRS 8, og oplysningerne skal kun gives, hvis de ikke allerede fremgår af segmentoplysningerne. c) Segmentoplysninger afgives i børsnoterede selskaber eller selskaber, der på vej mod en børsnotering. Segmentoplysninger gives på koncernniveau. IFRS bkg. stiller ikke krav om segmentoplysninger for en virksomhed i klasse C. IFRS 8 er baseret på, at der skal afgives de oplysninger, som internt anvendes af ledelsen til at styre og rapporterer om virksomhedens segmenter. Der er således eksempelvis ikke tale om en specifikation af det eksterne regnskabs tal. Det er meningen, at der skal gives oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere arten og de finansielle følger af de forretningsaktiviteter som, koncernen udøver, og at vurdere det økonomiske miljø for koncernen. Segmentmålet skal være det resultatmål (f.eks. EBIT) og/eller aktivmål, som anvendes internt af ledelsen (se også IFRS 8.26) Hvis segmentoplysninger udelukkende er driftssegmenter og svarer til det, der bliver brugt i den interne styring og rapportering, vil segmentsoplysninger umiddelbart kunne afstemmes med det eksterne regnskabsbeløb. I denne model er forudsat, at regnskabspraksis i den interne ledelsesrapportering svarer til den i årsrapporten anvendte regnskabspraksis. Selvom der anvendes samme praksis, skal der vises en afstemning mellem de samlede segmentbeløb og koncernregnskabstallene. Efter IFRS 8.23 er der også krav om oplysning om følgende poster, såfremt den øverste operative ledelse modtager disse i deres ledelsesrapporter. Det drejer sig om: Renteindtægter (må normalt ikke præsenteres netto for ikke-finansielle virksomheder). Renteomkostninger Særlige indtægter eller omkostninger, jf. IAS 1.86 Væsentlige ikke-kontante indtægter eller omkostninger Generelt kan anføres, at som konsekvens af formålet med den ledelsesmæssige approach til segmentopdelingen vil der være krav om at oplyse om de indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser, som internt er henført til segmentet. For visse segmentoplysninger, skal der være afstemning til det eksterne regnskab. Dette omfatter Omsætning Resultat før skat og ophørte aktiviteter Aktiver Andre væsentlige præsenterede poster (eksempelvis segmentforpligtelser, hvis disse præsenteres internt). Hvis pengestrømme vises i segmentoplysningerne, skal der ikke gives oplysning om afskrivninger og ikke-kontante omkostninger i segmenter. Oplysninger om resultat af associerede virksomheder der indregnes efter indre værdis metode afgives, hvis hele den associerede virksomhed kan henføres til et segment. Oplysningen om investeringen gives kun hvis resultatet skal oplyses. Hvis der i resultatopgørelse eller egenkapital indgår impairment eller tilbageførsel af impairment skal disse også særskilt vises for hvert segment, jf. IAS ). Se også vejledning foran under anvendt regnskabspraksis.

97 43 a) NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note b) Nettoomsætning 1 Salg af varer Salg af tjenesteydelser Entrepriseomsætning Royalty c) Segmentoplysninger 1a Koncernen har nedennævnte to driftssegmenter, jf. beskrivelse af segmenter under anvendt regnskabspraksis Forretningsområder Cykler mv. Fælles/ ej fordelt Ophørt virksomhed Koncern i alt Maskiner I alt Segment 2012 Omsætning Intern omsætning Nettoomsætning Bruttoresultat Afskrivninger - art/funktion Resultat af ass. virks Resultat før skat Årets resultat Kapitalandele i ass. virks Anlægsinvesteringer Aktiver i alt Forpligtelser Pengestrømme fra driften Pengestrømme fra inv Pengestrømme fra finans Medarbejdere Segment 2011 Omsætning Intern omsætning Nettoomsætning Bruttoresultat Afskrivninger - art/funktion Resultat af ass. virks Resultat før skat Årets resultat Kapitalandele i ass. virks Anlægsinvesteringer Aktiver i alt Forpligtelser Pengestrømme fra driften Pengestrømme fra inv Pengestrømme fra finans Medarbejdere

98 44 Vejledning til noter a) IFRS 8.33 kræver afgivelse af visse geografiske oplysninger, uanset om der rapporteres om disse internt. Der skal således oplyses ekstern omsætning fordelt på hjemlandet og udlandet. I det viste eksempel er givet supplerende oplysning om forpligtelser, hvilket ikke er et krav efter den nu gældende IFRS 8. b) Geografisk oplysning skal afgives, også selv om selskabet kun har ét segment, jf. IFRS Omsætningen fra de kunder (eller kundegrupper under samme bestemmende indflydelse), der hver for sig overstiger 10 % af den samlede omsætning, skal oplyses. Kundernes identitet behøver ikke at blive oplyst. Kravet gælder også for virksomheder, der kun har ét segment. c) Under andre driftsindtægter indregnes offentlige tilskud, der ikke indregnes i balancen som periodeafgrænsningspost eller som reduktion af et anlægsaktivs kostpris. d) Avance og tab på immaterielle og materielle anlægsaktiver kan alternativt klassificeres som afskrivninger, hvis det ikke er væsentlige beløb, og er retvisende. Oplysningskrav fremgår af IAS e) Lejeindtægter og driftsomkostninger vedrørende investeringsejendomme skal oplyses, herunder skal driftsomkostninger specificeres på investeringsejendomme, der henholdsvis genererede og ikke genererede lejeindtægter, jf. IAS 40.75f. I denne model er disse oplysninger anført i note 18, investeringsejendomme. f) Andre eksterne omkostninger vedrører kun den artsopdelte resultatopgørelse. Der skal oplyses det samlede beløb af forsknings- og udviklingsomkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen, IAS *De viste specifikationer af noterne 3 til 6 er ikke obligatoriske med vist for at anskueliggøre, hvad posterne indeholder. Kravene til oplysning er efter IFRS fremgår primært af IAS

99 44 NOTER Beløb i tkr. Note Geografiske oplysninger, baseret på aktivernes placering Fortsæt. aktiviteter Ophørt aktivitet Koncern i alt Indland Udland a) Geografiske oplysninger 2012 Ekstern omsætning Anlægsinvesteringer i året Aktiver i alt Forpligtelser i alt Geografiske oplysninger 2011 Ekstern omsætning Anlægsinvesteringer i året Aktiver i alt Forpligtelser i alt b) Større kunder: Omsætning fra en enkelt kunde i segmentet Maskiner udgør 15 mio. kr. (i mio. kr.) af den samlede omsætning. Koncernen Moderselskabet Andre driftsindtægter og 2 omkostninger c) Andre driftsindtægter Driftstabserstatning, tidligere år d) Avance ved salg af driftsmidler Dagsværdiregulering, inv.ejendom e) Lejeindtægter, udlejningsejendom Andre driftsomkostninger d) Tab ved salg af driftsmidler Regulering, driftstabserstat. mv e) Driftsudgifter, udlejningsejendom *f)andre eksterne omkostninger 3 Indirekte produktions- og leveringsomkostninger Salgsfremmende omkostninger Kontoromkostninger Eksterne omkostninger Rejser, personbilers drift, repræ. og personaleomkostninger Ejendoms- og lokaleomkostninger Tab på debitorer

100 45 Vejledning til noter a) Posterne "produktionsomkostninger, distributionsomkostninger" og "administrationsomkostninger" vedrører kun den funktionsopdelte resultatopgørelse. I den artsopdelte resultatopgørelse anvendes i stedet posterne "andre eksterne omkostninger", "personaleomkostninger" og "afskrivninger". I henhold til IAS skal der ved anvendelse af funktionsopdelingen ske yderligere beskrivelse af omkostningernes art, afskrivninger og personaleomkostninger. *De viste specifikationer af noterne 3 til 6 er ikke obligatoriske med vist for at anskueliggøre, hvad posterne indeholder. Kravene til oplysning er efter IFRS fremgår primært af IAS

101 45 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note * Produktionsomkostninger 4 Vareforbrug Materialeforbrug i øvrigt, el mv Direkte løn vedrørende produktion Gager vedrørende produktion Lokaleomkostninger og vedligeholdelse af produktion Afskrivninger på produktionsudstyr, -anlæg og goodwill Udviklingsomkostninger Øvrige indirekte produktionsomkostninger *a)distributionsomkostninger 5 Gager til salgs- og distributionspersonale Salgs- og reklameomkostninger Distributionsomkostninger Afskrivninger Tab på debitorer Øvrige omkostninger vedr. salg og distribution *a)administrationsomkostninger 6 Gager til administrativt personale og ledelse Kontoromkostninger Ekstern assistance, incl. note 6a Ejendoms- og lokaleomkostninger vedr. kontorbygning mv Afskrivninger Øvrige omkostninger vedrørende administration

102 46 Vejledning til noter a) Personaleomkostninger skal specificeres, i henhold til IAS 1.104, også selv om der anvendes den funktionsopdelte resultatopgørelse. Selve indholdet af specifikationen fremgår ikke af IAS 1, men fremgår af en række øvrige standarder. I henhold til IAS 24 omkring nærtstående parter skal der gives oplysning om transaktioner mellem selskabet og selskabets ledelse/bestyrelse. Dette bevirker at der skal oplyses om udbetalt vederlag til bestyrelsen og direktionen. Beløbene skal opgøres særskilt for bestyrelsen (alternativt tilsynsrådet) og for direktionen. Lønninger til direktion og andre ledende medarbejdere skal specificeres på (IAS og IAS 24.24): Lønninger og vederlag (kortfristede personaleydelser) Pensioner Andre langfristede ydelser Fratrædelsesgodtgørelser Aktiebaseret vederlag Samlet vederlag Da årsregnskabslovens krav i 98a også skal opfyldes efter IFRS-bekendtgørelsen, skal beløbet også fordeles på andre omkostninger til socialsikring. Pensionsomkostninger skal i henhold til IAS f (ydelsesbaserede) og IAS (bidragsbaserede) oplyses særskilt i regnskabet. I dette regnskab indgår der ikke ydelsesbaserede pensionsordninger. Der skal gives særskilt oplysning om bidragsbaserede pensioner til ledende medarbejdere (IAS hhv. IAS 24). Omkostninger/indregnede beløb i forbindelse med aktiebaserede aflønninger skal fremgå af regnskabet (IFRS 2 ). Beløbet kan med fordel vises sammen med de øvrige personaleudgifter. I tilfælde af fratrædelsesgodtgørelse fremgår det af IAS at der kan være tilfælde hvor disse skal oplyses særskilt i noten. Tilfældene kan være hvor omkostninger er af sådan en art eller størrelse af den kræver forklaring for at forklare virksomhedens indtjening. Vedrørende antal beskæftigede bør der laves en opgørelse af antal ansatte, enten som en gennemsnitlig opgørelse eller en opgørelse ved årets udløb. b) IFRS har ikke lempelser til sammendrag eller udeladelser af oplysning om ledelsesaflønning. I henhold til IAS skal der dog gives oplysning om vederlag til nøglepersoner i ledelsen samlet for bl.a. gager, pensioner, fratrædelsesgodtgørelser, aktiebaseret vederlæggelse. c) IFRS 2 omfatter aktiebaseret vederlæggelse. Incitamentsprogrammer til ledelsen og øvrige medarbejdere skal oplyses for hver ledelses- og medarbejderkategori, og der skal gives tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere værdien af ydelserne. Af IFRS 2 fremgår en række krav til de oplysninger virksomheden skal medtage i regnskabet for at regnskabslæseren kan vurdere omfanget heraf. De oplysninger der skal medtages i noterne fremgår af IFRS 2.45a og b, samt 2.47a og b. Af de vigtigste informationer kan nævnes at der skal præsenteres en beskrivelse af hver enkelt ordning, antallet af tildelte retter og udnyttelsesprisen. Omkostningerne ved aktiebaseret vederlæggelse skal straks indregnes i resultatopgørelsen, jf. IFRS 2.51a. Efter IFRS 2.51b skal oplyses den samlede regnskabsmæssige værdi (forpligtelse) ved regnskabsåret afslutning hidrørende fra aktiebaseret vederlæggelse, herunder evt. ret til f.eks. fantomaktier. Vedrørende incitamentsprogrammer i form af aktieoptioner og warrants er der ikke i gældende dansk lovgivning eller i regnskabsstandarder taget stilling til, hvornår og hvordan disse skal indregnes og måles i årsregnskabet. IFRS 2 indeholder kriterierne for indregning og måling af aktiebaseret aflønning. d) Fratrædelsesgodtgørelser er omfattet af IAS 24.17d, og ÅRL 107a, samt af IAS 19, jf. IAS og

103 46 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Personaleomkostninger 7 Antal personer beskæftiget i gns De samlede personaleomkostninger udgør: Løn og gager Pensioner Andre omkost. til social sikring: Bonus Aktiebaseret vederlæggelse b) Bestyrelse, gage Direktion, gage Direktion, pension Direktion, bonus og tantieme Direktion, aktiebaseret vederlæg c) Incitamentsprogrammet til direktionen og ledende medarbejdere omfatter muligheden for i perioden at nytegne aktier i moderselskabet. Programmet omfatter 10 medarbejdere der hver er til delt 10 optioner med ret til at tegne 1 aktie a nominelt kr., svarende til en forøgelse i egenkapitalen på nominelt kr. Optjeningsperioden er fastsat til 3 år regnet fra tildeling 1. januar De optjente optioner kan tidligst udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2013 og skal senest være udnyttet inden 30 dage efter godkendelse af årsrapporten Optionen kan ligeledes udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten Optionen giver medarbejderen ret til at tegne aktier til kurs 400. Specifikation af udestående optioner Aktieoptioner Andre led. Antal i stk. Udnyttelses- Dagsværdi C-koncernen Direktion medarbejdere pris pr. option pr. option* Stk. Stk. Stk. Kr. Kr. Udestående primo Tildelt vedrørende 2012 (udstedt 1. januar 2012) Bortfaldet i året Udnyttet i året Udløbet i året Udestående ved årets slutning Antal optioner der kan udnyttes ved årets slutning *) Den beregnede dagsværdi ved tildeling er estimeret ved beregning i Black-Scholes-model. Ved beregningen er der forudsat en volatilitet på 15 %, udbytte på 2 % samt en risikofri rente på 2,5 % samt at optionerne ikke udnyttes før 2015 i alt 60 måneder. Volatiliteten er estimeret med baggrund i børsnoterede selskaber med lignende produktsortiment og markedsvilkår. Det er ledelsens forventning, at 10 % af de tildelte optioner ikke vil blive udnyttet som følge af fratrædelser, hvorfor der i året er indregnet 90 % af værdien af programmet i alt 134 tkr. Forventningerne justeres løbende, ligesom indregning korrigeres for faktiske fratrædelser. d) Direktionen i moderselskabet og i to datterselskaber har en fratrædelsesordning, hvor de i tilfælde af salg af koncernen har krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse, svarende til 1 1/2 års gage udover gagen i opsigelsesperioden.

104 47 Vejledning til noter a) Note 8a vedrører den artsopdelte resultatopgørelse og note 8b vedrører den funktionsopdelte. Oplysninger omkring afskrivninger fremgår af IAS 1.104, der siger, at der skal gives supplerende oplysninger om bl.a. afskrivninger, også når den funktionsopdelte resultatopgørelse anvendes, jf. i øvrigt IAS d. Oplysninger om avance og tab på immaterielle og materielle anlægsaktiver fremgår af IAS , hvor der er anført, at der skal gives separat oplysning om væsentlige poster. Hvis avance og tab ikke er væsentlige beløb kan de medtages under afskrivninger, men skal dog vises særskilt i noten. Alternativt kan avance og tab på anlægsaktiver klassificeres som andre driftsindtægter og -omkostninger. b) Anvendes funktionsopdeling, skal der gives supplerende oplysninger om bl.a. afskrivninger (IAS 1.104) og nedskrivninger. For hver gruppe af immaterielle anlægsaktiver skal oplyses i hvilken resultatopgørelsespost, afskrivningerne indgår (IAS d).

105 47 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Af- og nedskrivninger 8a Ejendomme Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsm. og inventar Afskrivninger, materielle anlægsaktiver Nedskrivning af materielle anlægsaktiver Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver Nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver Nedskrivning af goodwill Af- og nedskrivninger i alt Under henholdsvis andre indtægter og andre udgifter er indregnet nedenstående beløb vedrørende henholdsvis avance og tab ved salg af materielle anlægsaktiver. Avance (tab) ved salg b) Af- og nedskrivninger 8b Ejendomme Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsm. og inventar Afskrivninger, materielle anlægsaktiver Avance og tab ved salg Nedskrivning af materielle anlægsaktiver Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver Nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver Nedskrivning af goodwill Af- og nedskrivninger i alt der er indregnet således: Produktionsomkostninger Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger

106 48 Vejledning til noter a) I koncernregnskaber skal koncerninterne mellemværender, transaktioner, indtægter og omkostninger elimineres fuldt ud, hvilket også gælder for dattervirksomheder, hvor ejerandelen er under 100 % (IAS ). Da moderselskabet indregner kapitalandelene til kostpris og indtægtsfører aktieudbytte, er eliminering irrelevant i moderselskabets regnskab. Der er ikke særlige noteoplysninger til dattervirksomheder, hvis disse konsolideres. Der er oplysningskrav for ikke konsoliderede dattervirksomheder i IAS b) Koncerninterne gevinster eller tab som opstår mellem koncernen og en associeret virksomhed elimineres forholdsmæssigt. Såvel tab som gevinster i hhv. koncernen som i den associerede virksomhed omfattes. Herudover skal kravene i IAS 39 anvendes til at afgøre, om der skal indregnes yderligere tab ved forringelse, IAS c) For associerede virksomheder oplyses følgende, for selskaberne eller grupper af selskaber: aktiver forpligtelser omsætning resultat evt. oplysninger om særlige fortolkninger i relation til betydelig indflydelse. evt. oplysninger om afvigende balancedag evt. oplysning om særlige restriktioner ikke indregnet tab i den associerede virksomhed I indeværende model indgår oplysningerne i en efterfølgende note. I indeværende år er et associeret selskab solgt til regnskabsmæssig indre værdi (0 kr.) på salgstidspunktet. Indre værdi ved årets begyndelse var 32 tkr. (kostpris) svarende til årets underskud. d) IAS 18 kræver, at finansielle indtægter skal opdeles i renter, udbytte og royalties (såfremt det ikke anses som en del af omsætningen). Efter IFRS 1.20 skal særskilt oplyses om nettogevinsten eller tab på visse finansielle poster. e) IAS foreskriver, at den beløbsmæssige størrelse af valutaforskellene medtaget i årets resultat skal oplyses bortset fra de valutakursforskelle, der hidrører fra finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi efter IAS 39.

107 48 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Indtægter af kapitalandele 9 Udbytte fra datterselskaber: Selskab I Invest A/S Selskab I Polen Sp. z o.o Selskab I Kina Ltd Udbytte fra dattervirksomheder Andel af resultat i associerede selskaber... Udbytter, modtagne Andel i res., Selskab C Norge AS Andel af res., Selskab C Finland OY Andel af resultat i frasolgt selskab b) Forskydning i interne avancer Afskrivning på goodwill Akkumuleret avance primo i frasolgt selskab c) Andel af resultat efter skat i associerede selskaber Finansielle indtægter 10 d) Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder Renteindtægter i øvrigt e)valutakursændringer

108 49 Vejledning til noter a) Amortiseringsomkostninger (kursregulering) er i modellen indregnet i renteomkostninger, men kan oplyses særskilt. Efter IFRS 7.20 skal der give en række yderligere specifikationer og oplysninger i totalindkomstopgørelsen eller i noterne, herunder om nettogevinster og tab hidrørende fra aktiver, der er klassificeret som værende besiddet med handel for øje, som disponible for salg eller som holde-til-udløb. b) IAS 12 omhandler indregning af indkomstskatter og udskudt skat i regnskabet. IAS 12 har flere krav til oplysninger i regnskabet end den danske årsregnskabslov har. Dog skal det oplyses at de største forskelle ligger i kravene til oplysning omkring skat og udskudt skat i balancen. Desuden skal vises (IAS 12.81c) en afstemning af skatteomkostningen med en beregnet skat af regnskabsmæssigt overskud gange den anvendte skattesats. Alternativt kan vises en talmæssig afstemning af den gennemsnitlige skattesats. Den beregnede skat af selskabets skattepligtige indkomst opgøres excl. rentetillæg. Rentetillæg behandles som en finansieringsomkostning. Betalte selskabsskatter skal ikke oplyses. Ved Aktuel skat forstås Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst c) Der er krav om specifikation af skatteeffekten af hver enkelt beløb der indgår i anden totalindkomst, IAS 12.81ab. Der er ikke afsat udskudt skal (indregnet udskudt skatteaktiv) af den midlertidige forskel mellem regnskabsmæssig værdi og kostpris for datterselskaber og associerede selskaber, jf. note 27. Denne midlertidige forskel udgjorde 83 tkr for 2011 vedrørende associeret selskab, jf. note 20 (IAS f). Forskellen udløser ingen skat ved afhændelse.

109 49 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note Finansielle omkostninger 11 *a)renteomkostninger * Rentedel af leasingydelse Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder * Rentetillæg selskabsskat b) Skat 12 Aktuel skat Regulering af udskudt skat Regulering af skat vedr. tidligere år Skat - fortsættende aktiviteter Aktuel skat Regulering af udskudt skat Regulering af skat vedr. tidligere år 0 0 Skat - ophørte aktiviteter Skat i alt Skat af årets resultat kan forklares således: Beregnet 25 % skat af res. før skat Nedsættelse af dansk selskabsskat Effekt af forskelle i skattesats i udenlandske virksomheder Effekt af ikke skattepl. indtægter Effekt af ikke fradragsberettigede omkostninger Regulering af skat vedr. tidligere år Effektiv skatteprocent Årets samlede skat omfatter flg.: Skat af årets resultat, jf. ovenfor Skat af anden totalindkomst c) Skat af anden totalindkomst: Valutaomregning af kapitalandele Værdipapirer beregnet for salg, kursregulering Afdækning af fremtidige pengestrømme Associeret selskab afhændet

110 50 Vejledning til noter a) Bestemmelserne for ophørte aktiviteter findes i IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på videresalg og ophørte aktiviteter. I IFRS 5.30 er anført: En virksomhed skal præsentere oplysninger, som gør det muligt for brugere af virksomhedens årsrapport at vurdere den økonomiske virkning af ophørte aktiviteter og afhændelse af anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper). Efter IFRS 5.33d skal oplyses om resultatets fordeling på moderselskabets aktionærer og på minoritetsandelens aktionærer. IFRS 5.41 anfører: En virksomhed skal give følgende oplysninger i noterne i det regnskabsår, hvor et anlægsaktiv (eller en afståelsesgruppe) enten er klassificeret som besiddelse med henblik på videresalg eller er blevet solgt: a) en beskrivelse af anlægsaktivet (eller afståelsesgruppen), b) en beskrivelse af de forhold og omstændigheder, som vedrører salget, eller som fører til den forventede afhændelse, samt måden, hvorpå afhændelsen forventes at finde sted, og det forventede tidspunkt for afhændelsen, c) gevinster eller tab, som er indregnet i overensstemmelse med IFRS , og, hvis dette ikke præsenteres separat i resultatopgørelsen, den post i resultatopgørelsen, der omfatter gevinsten eller tabet, d) hvis det er relevant, det segment, hvor anlægsaktivet (eller afståelsesgruppen) præsenteres i overensstemmelse med IFRS 8.

111 50 NOTER Beløb i tkr. Note a) Ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for salg 13 Selskabet indgik den 30. november 2012 aftale om salg af aktiviteterne omfattende produktion og salg af specialcykler. Afhændelsen skete i overensstemmelse med selskabets fastlagte strategi om salg af aktiviteter, hvor der ikke kan opnås en stærk positionering, men hvor køberen kan tilføre den afhændede aktivitet yderligere udvikling og synergier. Segmentoplysninger om den ophørte aktivitet fremgår foran i noten om segmenter. Den ophørte aktivitet har påvirket resultatopgørelsen frem til overtagelsen som vist nedenfor, og vedrører udelukkende moderselskabets aktionærer: Periodens resultat, jf. nedenfor Nedskriv. af anlægsakt. til dagsværdi fratrukket salgsomk Fortjeneste ved salg af aktivitet Skat af nedskrivning og fortjeneste Årets resultat Resultatet for perioden fremkommer således: Nettoomsætning Omkostninger og afskrivninger Driftsresultat Finansielle poster Resultat før skat Skat Periodens resultat Aktiviteten er præsenteret som ophørt aktivitet. Den regnskabsmæssige værdi af de aktiver og forpligtelser, der vedrører den ophørte aktivitet, er præsenteret som anlægsaktiver bestemt for salg for de aktiver, som overtages af køber eller som forventes overtaget eller solgt inden 12 mdr. Tilsvarende er forpligtelserne vedrørende den ophørte aktivitet præsenteret separat i balancen. Aktiver disponible for salg og tilhørende forpligtelser vedrørende den ophørte aktivitet udgør: 2012 Materielle anlægsaktiver (driftsmidler) Varelager Tilgodehavender Anlægsaktiver mv. disponible for salg Hensatte forpligtelser vedrørende afvikling af aktiviteter mv Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Forpligtelser tilknyttet ophørt aktivitet Nettoaktiver... 0

112 51 Vejledning til noter a) Udbytte kan oplyses enten i egenkapitalopgørelsen eller i noterne. I denne model er valgt oplysning i noterne (note 14). Efter IAS skal der i noterne oplyses det foreslåede udbytte og det foreslåede udbyttebeløb pr. aktie samt eventuelt ikke indregnet akkumulativt præferenceudbytte. Der er yderligere oplysningskrav i IAS og i IAS Udbytte udloddet i løbet af regnskabsåret skal oplyses både med samlet beløb samt med beløb pr. aktie (IAS 1.107). Dette er her vist via beløbene for sammenligningsåret. b) For børsnoterede selskaber eller selskaber der er på vej til børsnotering er der et krav om, at der skal afgives oplysninger om resultat pr. aktie. De informationer, der skal medtages, fremgår af IAS vedrørende præsentation og IAS vedrørende yderligere oplysning. c) Der er i eksemplet ikke taget hensyn til aktieoptionsprogrammet, jf. note 7.

113 51 NOTER Beløb i tkr Note a) Forslag til udbytte for regnskabsåret 14 Ekstraordinært udbytte Ordinært udbytte Udbytte pr. aktie (%)... 12,50 13,25 b) Resultat pr. aktie 15 Årets resultat Minoritetsinteressenternes andel af koncernresultat Resultat anvendt ved beregning af resultat pr. aktie Gennemsnitligt antal udstedte aktier Gennemsnitligt antal egne aktier Gennemsnitligt antal aktier i omløb c) Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt Udvandet gennemsnitlig antal aktier i omløb Resultat pr. aktie a 100 kr ,08 73,75 Resultat pr. aktie udvandet... 64,08 58,96

114 52 Vejledning til noter

115 52 NOTER Beløb i tkr. Note Resultat pr. aktie fortsat 15 Resultat pr. aktie - fortsættende aktiviteter Beregninger af resultat pr. aktie for fortsættende aktiviteter er baseret på følgende grundlag: Resultat til moderselskabets aktionærer Resultat fra ophørte aktiviteter Resultat anvendt til beregning af resultat pr. aktie for fortsættende aktiviteter Resultat pr. aktie a 100 kr ,08 61,20 Resultat pr. aktie a 100 kr. - udvandet... 59,08 48,96 Resultat pr. aktie - ophørt aktivitet Ovennævnte resultat pr. aktie for den ophørte aktivitet og ovennævnte antal aktier medfører følgende tab: Resultat pr. aktie a 100 kr.... 5,00 12,50 Resultat pr. aktie a 100 kr. udvandet... 5,00 10,00 Ændringen i anvendt regnskabspraksis som følge af kapitalisering af renteomkostninger er beskrevet i indledningen til anvendt regnskabspraksis. Da ændringen ikke har påvirket resultatopgørelsen for 2011, har praksisændringen ligeledes ikke påvirket beløbene for resultat pr. aktie.

116 53 Vejledning til noter a) Udviklingsomkostninger, der opfylder definitionen på et aktiv, skal indregnes som aktiv i balancen. (IAS 38.57) Udgifter, der tidligere er omkostningsført, kan ikke indregnes i balancen. Der skal for immaterielle anlægsaktiver fremgå, hvilke aktiver der er erhvervede aktiver og hvilke aktiver der er internt oparbejdede. Website-omkostninger kan ikke (eller kun yderst sjældent) indregnes som aktiv (SIC 32). b) Der skal ved hver regnskabsafslutning vurderes, om der er indikation for, at et aktiv er værdiforringet. Hvis dette er tilfældet, skal der gennemføres en nedskrivningstest. Der skal årligt foretages en nedskrivningstest af immaterielle anlægsaktiver med ubegrænset brugstid og af immaterielle aktiver, som endnu ikke er klar til brug, herunder udviklingsprojekter under udførelse (IAS 36).

117 53 NOTER Beløb i tkr. Note a) Udviklingsprojekter 16 Koncernen Moderselskabet Udviklings- Udviklings- Udviklings- Udviklingsprojekter, projekter, projekter, projekter, færdiggjorte u/udførelse færdiggjorte u/udførelse Kostpris 1. januar Valutakursregulering Tilgang ved køb af dattervirksomhed Tilgang Afgang Overførsler Kostpris 31. december Valutakursregulering Tilgang ved køb af dattervirksomhed Tilgang Afgang... Overførsler Kostpris 31. december Af- og nedskrivninger 1. januar Valutakursregulering Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver Nedskrivninger Ovf. til aktiver bestemt for salg Af- og nedskrivninger 31. december Valutakursregulering Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver b) Nedskrivninger Ovf. til aktiver bestemt for salg Af- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 1. januar Regnskabsmæssig værdi 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december

118 54 Vejledning til noter a) Immaterielle anlægsaktiver er omfattet af IAS 38. Goodwill er dog omfattet af IFRS 3 og de særlige krav om oplysningen i overtagelsesåret er ikke medtaget i denne model. Der skal for immaterielle anlægsaktiver fremgå, hvilke aktiver der er erhvervede aktiver, og hvilke aktiver der er internt oparbejdede, jf. IAS e. Det bemærkes, at internt oparbejdet goodwill ikke kan aktiveres. Immaterielle aktiver kan i modsætning til årsregnskabsloven opskrives i henhold til IAS 38.75, som i særlige tilfælde tillader, at immaterielle anlægsaktiver, som handles på et aktivt marked, løbende kan omvurderes til dagspris. Omvurdering skal indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres under reserver for opskrivning, IAS Der er for immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid krav om årlig revurdering af brugstid og afskrivningsperiode IAS , og af restværdi i de særlige tilfælde, hvor der er et aktivt marked. Hvis restværdi overstiger den regnskabsmæssige værdi, skal afskrivningerne ophøre For immaterielle anlægsaktiver gælder sædvanligvis, at de udgår af anlægsoversigten året efter, de er fuldt afskrevet. Har aktiverne stadig en værdi, kan noten opretholdes for at vise den oprindelige investering i aktivet. Der skal jf. IAS gives beskrivelse af væsentlige immaterielle anlægsaktiver (herunder væsentlige enkeltrettigheder IAS b), visse oplysninger om immaterielle aktiver erhvervet gennem offentlige tilskud, restriktioner i ejendomsretten, pantsætninger og sikkerhedsstillelser, købsforpligtelser m.m. I de særlige tilfælde, hvor immaterielle anlægsaktiver er opskrevet, skal gives en række oplysninger herom, bl.a. den regnskabsmæssige værdi, såfremt aktivet ikke var omvurderet. Er et immaterielt anlægsaktiv valgt klassificeret som et aktiv med ubegrænset levetid, skal bl.a. oplyses begrundelsen for dette valg. b) Der skal årligt foretages nedskrivningstest af goodwill, jf. IFRS 3. c) I IAS er anført krav til og oplysninger om nedskrivningstesten.

119 54 NOTER Beløb i tkr. Note a) Immaterielle anlægsaktiver 17 Koncernen Moderselskabet Patenter Patenter Goodwill og licenser Goodwill og licenser Kostpris 1. januar Valutakursregulering Tilgang ved køb af dattervirksomhed Tilgang Afgang Overførsler Kostpris 31. december Valutakursregulering Tilgang ved køb af dattervirksomhed Tilgang Afgang Overførsler Kostpris 31. december Af- og nedskrivninger 1. januar Valutakursregulering Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver Nedskrivninger Overførsler til aktiver bestemt for salg Af- og nedskrivninger 31. december Valutakursregulering Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver b) Nedskrivninger Overførsler til aktiver bestemt for salg Afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 1. januar Regnskabsmæssig værdi 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december c) Der er pr. 31. december 2012 foretaget en nedskrivningstest på den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Goodwill er fordelt på de to pengestrømsfrembringende enheder, dels enheder med produktion af større anlæg til fremstilling af specialanlæg, og dels den i 2012 anskaffede enhed for produktion af særlige cykeldæk. Genindvindingsværdien for de to enheder er beregnet på kapitalværdien, der er opgjort ved anvendelse af forventede nettopengestrømme for hver enhed i perioden og med udgangspunkt i en diskonteringsfaktor på 15 % (før skat) og med en forventet vækstrate efter år 2016 på 1/2 %.

120 55 Vejledning til noter a) For investeringsejendomme skal oplyses lejeindtægter og dagsværdiregulering. Desuden skal oplyses driftsomkostninger fordelt på udlejede og ikke udlejede lokaler (IAS 40.75f). Der skal oplyses eventuelle restriktioner ved afhændelse (IAS 40.75g) samt oplyses eventuelle kontraktlige forpligtelser vedr. køb, forbedring, reparation m.m. af investeringsejendomme, (IAS 40.75h).

121 55 NOTER a) Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note Investeringsejendomme 18 Dagsværdi 1. januar Valutakursregulering Tilgang ved virksomhedsovertagelser Tilgang i øvrigt Omkostninger afholdt til forbedringer Årets dagsværdiregulering Dagsværdi 31. december Lejeindtægter Dagsværdiregulering af inv.ejendom Direkte driftsomk., udlejede arealer Direkte driftsomk., ikke udlejede arealer Resultat før finansielle poster og skat Dagsværdien af investeringsejendommene pr. 31. december 2012 er opgjort på baggrund af vurderinger foretaget af ejendomsmæglervirksomheden N & N. N & N er uafhængige ejendomsmæglere og har de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden om det lokale ejendomsmarked og den pågældende kategori af ejendomme til at kunne vurdere ejendommenes aktuelle dagsværdier. Dagsværdireguleringerne er foretaget med udgangspunkt i anerkendte standarder for ejendomsvurderinger og så vidt muligt baseret på gennemførte handler for tilsvarende ejendomme. Investeringsejendommene stilles til sikkerhed for moderselskabets realkredit- og banklån.

122 56 Vejledning til noter a) Materielle anlægsaktiver: Noten er i modsætning til fællesnoterne vedrørende immaterielle anlægsaktiver opbygget således, at koncernens og moderselskabets beløb vises hver for sig. Noten kan naturligvis også opbygges som en fælles note. I henhold til IAS skal der ud over de i noten viste oplysninger gives oplysning om evt. tilbageførte nedskrivninger samt eventuelle andre ændringer. I henhold til IAS skal der desuden i årsrapporten gives oplysninger om eventuelle restriktioner, sikkerhedsstillelser, indgåede købsforpligtelser mv. samt visse kompensationer fra tredjemand. Hvis materielle anlægsaktiver eller kategorier heraf måles til dagsværdi efter omvurderingsmodellen i IAS skal der gives en række særskilte oplysninger herom, herunder oplysning om hvilken værdi aktivet ville have haft, hvis det var målt under kostprismodellen i stedet for, jf. IAS b) Vedrørende afskrivninger: Anskaffelsesomkostninger skal opdeles i komponenter, dvs. at hver bestanddel, som udgør en væsentlig del af aktivet skal afskrives separat, jf. IAS Skønnet over restværdi og brugstid skal hvert år revurderes (IAS 16.51). c) Der er ikke efter IFRS krav om oplysning om offentlig ejendomsvurdering. IFRS tilskynder derimod i IFRS d, at der gives oplysning om dagsværdien på domicilejendomme (og andre materielle anlægsaktiver), når dagsværdien adskiller sig væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi. d) Den regnskabsmæssige værdi af indregnede leasingaktiver skal oplyses for hver hovedgruppe af de materielle anlægsaktiver (IAS 17.23). Endvidere er det et krav at der foretages en generel beskrivelse af de væsentligste ordninger. Beskrivelsen skal indeholde vilkårene for forlængelse eller købsretten, samt oplysning om eventuelle begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder. e) I henhold til IAS 16.73e (ii) skal i forbindelse med anlægsnoten vises overførsler til aktiver bestemt for salg.

123 56 NOTER Beløb i tkr. Note a) Materielle anlægsaktiver 18 Beløb i tkr. Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Koncernen Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Forudbetaling for materielle anlægsaktiver u/opførelse Kostpris 1. januar Valutakursregulering Tilgang ved køb af dattervirk Tilgang Afgang Overførsler Ovf. til aktiver bestemt for salg Kostpris 31. december Valutakursregulering Tilgang ved køb af dattervirk Tilgang Afgang Overførsler Ovf. til aktiver bestemt for salg Kostpris 31. december Opskrivninger 1. januar Årets opskrivninger Opskriv. 31. december Årets opskrivninger Opskriv. 31. december Af- og nedskriv. 1. januar Valutakursregulering b) Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver Nedskrivninger Ovf. til aktiver bestemt for salg Af- og nedskriv. 31. december Valutakursregulering b) Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver Nedskrivninger Ovf. til aktiver bestemt for salg Af- og nedskriv. 31. dec Regnskabsmæssig værdi 1. januar Regnskabsmæssig værdi 31. december c) Regnskabsmæssig værdi 31. december Heraf udgør: d) Finansielle leasingaktiver Opskrivninger Koncernen har indgået finansielle leasing aftaler vedrørende produktionsanlæg og maskiner. Ved udløb af leasingaftalerne har koncernen mulighed for at erhverve de finansielle aktiver til favorable priser. De leasede aktiver står som sikkerhed for leasingforpligtelser, jf. note 34. e) Under afgang i 2012 indgår driftsmidler med en regnskabsmæssig værdi på tkr., der er overført til aktiver bestemt for salg, jf. note 13.

124 57 Vejledning til noter a) Den regnskabsmæssige værdi af indregnede leasingaktiver skal oplyses for hver hovedgruppe af de materielle anlægsaktiver (IAS 17.23). b) Der er ikke krav om oplysning om offentlig ejendomsvurdering efter IAS. Der skal oplyses den beløbsmæssige størrelse af kontraktlige forpligtelser vedrørende anskaffelse af materielle anlægsaktiver (IAS c). IAS a anbefaler, at der oplyses om den regnskabsmæssige værdi af midlertidigt uudnyttede materielle anlægsaktiver. Det anbefales ligeledes (IAS d), at der oplyses dagsværdien af materielle anlægsaktiver, når denne adskiller sig væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi.

125 57 NOTER Beløb i tkr. Note Materielle anlægsaktiver - fortsat 18 Grunde og bygninger Moderselskabet Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Forudbetaling for materielle anlægsaktiver u/opførelse Kostpris 1. januar Tilgang Afgang Kostpris 31. december Tilgang Afgang Kostpris 31. december Opskrivninger 1. januar Årets opskrivninger Opskriv. 31. december Årets opskrivninger Opskriv. 31. december Af- og nedskriv. 1. januar Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver Af- og nedskriv. 31. december Afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver Af- og nedskriv. 31. december Regnskabsmæssig værdi 1. januar Regnskabsmæssig værdi 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Heraf udgør: a) Finansielle leasingaktiver Opskrivninger b) Dagsværdi vurderet af valuar Moderselskabet har indgået finansielle leasing aftaler vedrørende produktionsanlæg og maskiner. Ved udløb af leasingaftalerne har moderselskabet mulighed for at erhverve de finansielle aktiver til favorable priser. De leasede aktiver står som sikkerhed for leasingforpligtelser, jf. note 34.

126 58 Vejledning til noter a) IFRS stiller ikke særlige krav til noteoplysninger omkring indregnede kapitalandele i dattervirksomheder, dog indeholder IAS 27 enkelte oplysningskrav. Der skal oplyses om indregnede dattervirksomheder, hvor flertallet af stemmerne ikke direkte eller indirekte ejes af koncernen (IAS 27.41a). Eksempelvis kan en formulering være således: I koncernregnskabet for Selskab I A/S er Selskab Leasing A/S konsolideret selv om Selskab I A/S ikke ejer kapitalandele heri. Selskab I A/S har via leasingkontrakter med Selskab Leasing A/S alle de væsentligste økonomiske fordele og risici i selskabet. Hvis et datterselskab konsolideres på grundlag af en årsrapport, der har en anden balancedag eller en anden periode i resultatopgørelsen end Selskab I A/S skal der oplyses om datterselskabets rapporteringsdato og årsagen til at der anvendes en anden periode eller balancedag end Selskab I A/S. b) Der er ikke krav om de detaljerede oplysninger for kapitalandele i dattervirksomheder. Dattervirksomheder kan ikke indregnes til indre værdi men indregnes til kostpris (eller til dagsværdi). Såfremt ejerandele ikke svarer til stemmeretsandele skal der gives oplysning herom, jf. IAS 27.43b.

127 58 NOTER Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 19 Kostpris 1. januar Tilgang Overført til aktiver bestemt for salg Kostpris 31. december Nedskrivninger 1. januar Nedskrivninger Nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Kapitalandele specificeres således: Selskab I A/S-koncernens andel Egen- Årets Ejer- Egen- Resultat b) Navn kapital resultat andel kapital før skat Resultat Selskab C Invest A/S % Selskab C Polen Sp. z o.o % Selskab C Kina Ltd % Interne avancer pr. 31. december 2012 tilbageført Interne avancer, årets forskydning

128 59 Vejledning til noter a) IFRS stiller følgende krav til oplysninger om kapitalandele i associerede virksomheder: Dagsværdi af kapitalandele, hvor der er en offentliggjort kurs (IAS 28.37a). Summariske oplysninger om (IAS 28.37b): - aktiver - forpligtelser - omsætning (indtægter) - årets resultat Kapitalandele der er indregnet til andel af indre værdi skal præsenteres som finansielle anlægsaktiver (IAS 28.38). Der gives separat (evt. i summarisk form) oplysning om: investor andel af årets resultat regnskabsmæssig værdi af investeringer i associerede virksomheder (andel af egenkapital) andel af ophørende aktiviteter skal præsenteres separat Der skal oplyses den ikke-indregnede andel af tab i associeret virksomhed, både i regnskabsåret og i alt, hvis moderselskabet er ophørt med at indregne sin andel af tab i en associeret virksomhed (IAS 28.37g). Årets afgang af et associeret selskab er sket til indre værdi (0 kr.). Kostprisen var 32 tkr, indre værdi ved primo året også 32 tkr, og årets underskud tilsvarende 32 tkr. Salgspris således 0 kr. b) Kapitalandele i associerede virksomheder måles i koncernen efter indre værdis metode og måles i moderselskabets balance til kostpris. I det omfang Selskab I A/S hæfter for eventualforpligtelser skal dette oplyses, sammen med oplysning om øvrige investorers hæftelse under eventualforpligtelser (IAS 28.40). Afviger associerede virksomheders balancedag fra moderselskabets balancedag, skal dette oplyses og begrundes (IAS 28.37e). Der må maksimalt være en afvigelse på 3 mdr. (IAS 28.25) og der skal foretages regulering for evt. væsentlige transaktioner. Det er frivilligt at give de detaljerede regnskabsoplysninger pr. selskab totaler er tilstrækkelige IAS 28.37b. Såfremt ejerandelene ikke svarer til stemmeretsandele, skal der gives oplysninger herom IAS 27.43b.

129 59 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Kapitalandele i associerede virksomheder 20 Kostpris 1. januar Tilgang Afgang Kostpris 31. december Opskrivninger netto 1. januar Valutakursregulering til ultimokurs Årets resultat før afskrivninger på goodwill Skat af årets resultat Årets tilbageførsler på afgang Opskrivninger 31. december Nedskriv. på goodwill 1. januar Kursregulering til ultimokurs Nedskrivninger på goodwill Tilbageført afskrivninger på goodwill på afgang Nedskrivninger på goodwill 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Kapitalandele specificeres således: Selskab I- koncernens andel Ejer- Om- Årets Forplig- Egenb) Navn andel sætning resultat Aktiver telser kapital Resultat Selskab C Norge AS % Selskab C Norge 2 AS frasolgte datterselskab Selskab C Finland OY % Interne avancer pr. 31. december 2012 tilbageført, ejerandel Interne avancer, årets forskydning Goodwill 31. december Goodwill, årets afskrivning

130 60 Vejledning til noter a) Værdipapirer omfatter finansielle aktiver, der holdes til udløb og finansielle aktiver, der anses for at være disponible for salg. Såfremt posten indeholder pantebreve, der forventes beholdt til udløb, skal denne måles til amortiseret kostpris. Aktier og obligationer, der indgår i virksomhedens beholdning disponible for salg, indgår til dagsværdi (børskurs). Urealiserede dagsværdireguleringer indregnes efter IAS 39 direkte i anden totalindkomst indtil realisationstidspunktet. Der kan principielt også være handelsbeholdning af værdipapirer, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen. Såfremt denne dagsværdioption anvendes (IAS 39.9), kræves i Danmark (og EU lande) en række forudsætninger opfyldt forudsætninger der typisk kun kan opfyldes af egentlige finansieringsvirksomheder. b) Hvis beholdningen af pantebreve var væsentlig skulle der for sådanne finansielle instrumenter gives en række specificerede oplysninger om rente, udløb mv., jf. IFRS 7. c) På finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke er indregnet til dagsværdi, skal dagsværdien oplyses, jf. IFRS dog ekskl. visse kortfristede poster. Efter IFRS 7.27 skal oplyses, hvordan dagsværdien opgøres. Efter IFRS 7.27A og 27B er der krav om at oplyse, hvilket niveau i et dagsværdihieraki,dagsværdien er fastsat ud fra (der er 3 niveauer), se note 36. Efter IFRS 7.20 skal der gives en række oplysninger om indtægts- og omkostningsposter i totalindkomstopgørelsen, herunder om eventuelle nettogevinster og tab for aktiver disponible for salg og for holdetil-udløb investeringer. d) Den regnskabsmæssige værdi af varebeholdninger skal opdeles på en hensigtsmæssig måde, og der skal oplyses om eventuelle nedskrivninger mv., jf. IAS 2.36e, og om beholdning målt til nettorealisationsværdi (IAS 2.36 c), og om eventuel pantsat lager (IAS 2.36 h).

131 60 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Værdipapirer, der holdes til udløb b) Pantebreve c) Dagsværdien af pantebrevene Værdipapirer disponible for salg Dagsværdi 1. januar tilgang Afgang Årets værdiregulering Dagsværdi 31. december Værdipapirerne spec. således: Børsnoterede obligationer Pantebreve Børsnoterede aktier Dagsværdien for børsnoterede obligationer og aktier er opgjort til officielle børskurser, svarende til niveau 1 i dagsværdihierakiet, jf. note Dagsværdien for pantebreve er opgjort på basis af markedets effektive rente svarende til niveau 2 i dagsværdihierakiet, jf. note 38. d) Varebeholdninger 22 Råvarer og hjælpematerialer Varer under fremstilling Fremstillede varer og handelsvarer Forudbetaling for varer Regnskabsm. værdi af varebeholdninger indregnet til dagsværdi

132 61 Vejledning til noter a) Ifølge IFRS 7.16 og IFRS 7.20c skal der oplyses om nedskrivninger. Eventuelle sikkerhedsstillelser skal oplyses (IFRS 7.29 og 7.36b). b) Ifølge IFRS vil kortfristede aktiver omfatte tilgodehavender som sælges, forbruges og realiseres som et led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden 12 måneder, jf. IAS Efter IAS 1.61 skal for hvert aktiv og passiv oplyses om de beløb, som forventes genindvundet eller indfriet efter mere end 12 måneder. I henhold til IAS skal der oplyses om indsigelser som kunder har fremsat og betinget sig løst forinden betaling kan finde sted. For igangværende arbejder skal der gives beløbsoplysninger, jf. IAS 11.40c. c) På finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke indregnes til dagsværdi, skal dagsværdien oplyses, jf. IFRS 7.25). Tilgodehavender med forfald senere end 12 mdr. indregnes til amortiseret kostpris, hvorfor dagsværdi skal oplyses. Dagsværdien kan være såvel højere som lavere end amortiseret kostpris.

133 61 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note Tilgodehavender 23 Tilgodehavende fra salg Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder Tilgodehavende hos associerede selskaber Andre tilgodehavender Forfaldne tilgodehavender uden nedskrivning Forfaldne tilgodehavender, der er nedskrevet For tilgodehavender med forfald inden for 1 år, anses det nominelle beløb at svare til dagsværdien. a) Nedskrivninger indeholdt i ovenstående beløb og indregnet under andre eksterne omkostninger har udviklet sig således: Nedskrivninger 1.januar Valutakursreguleringer Nedskrevet i året Realiseret... Tilbageført... Nedskrivning 31. december b) Tilgodehavender med forfald senere end et år Tilgodehavende fra salg Tilgodehavende hos tilknyttede selskaber Tilgodehavende hos associerede selskaber Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter c) Dagsværdi

134 62 Vejledning til noter a) Igangværende arbejder skal præsenteres som bruttotilgodehavender for kunder og bruttoforpligtelser til kunder i henholdsvis aktiv og passivsiden, jf. IAS Ved brutto forstås netto beløbet for afholdte omkostninger plus indregnet acontoavance med fradrag af indregnede tab og acontofaktureringer. Se også IFRIC 15.20b og 15.21a og b. b) Der skal gives følgende oplysninger om selskabskapitalen (IAS 1.79): antal af godkendte aktier antal af udstedte fuldt indbetalte hhv. ikke fuldt indbetalte aktier pålydende værdi af aktierne ændringer i aktier i omløb inkl. primo/ultimo beholdning præferenceoplysninger egne kapitalandele der besiddes af koncernen aktier, der er reserveret til aktieaflønningsprogrammer c) Eventuelle ændringer i aktiekapitalen inden for de seneste 5 år skal oplyses, jf. ÅRL 56 stk. 3. IAS 1.79 og IAS nævner kun, at ændringer skal vises men ikke for antal år. Ændringer kan anføres således: tkr. Aktiekapital 1. januar X 4. marts 2008, kapitaludvidelse kontant... X 1. januar 2009, kapitaludvidelse ved fusion... X 1. april 2009, kapitaludvidelse, apportindskud... x Aktiekapital 31. december xx Af aktiekapitalen ejes nom. xx tkr. som egne aktier, jf. note x. d) Efter den danske IFRS-bekendtgørelse skal værdireguleringen (opskrivningen) af investeringsejendommen bindes på egenkapital. Efter Årsregnskabslovens 38 er dagsværdiregulering af investeringsejendomme ikke en bunden egenkapitalreserve, men i stedet en fri reserve. Dette gælder også for IFRS årsrapporter, da årsregnskabslovens bindingsregler også er gældende ved aflæggelse af dansk IFRS årsrapport. I denne årsrapport er værdireguleringen fortsat indregnet som en bunden reserve, idet årsregnskabslovens forudsætning om hovedaktivitet ikke er opfyldt.

135 62 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Igangværende arbejder for fremmed regning 24 Salgsværdi af periodens uafsluttede produktion Acontofaktureringer Igangværende arbejder for fremmed regning, netto Der indregnes således: Igangværende arbejder for fremmed regning (aktiv) Igangværende arbejder for fremmed regning (passiv) Modtagne forudbetalinger fra kunder (passiv) Tilbageholdte betalinger Moderselskabet b) Aktiekapital 25 Aktiekapitalen er fordelt således: stk. aktier a 100 kr. fuldt indbetalt c) Aktiekapitalen har ikke været ændret i de seneste 5 år. d) Bunden reserve 26 Koncernen Reserve for dagsværdi Moderselskabet på investe- Beløb i tkr. rings- ejen- domme Minoritetsaktionærer Koncernen i alt I alt Egenkapital 1. januar Årets totalindkomst Egenkapital 31. december Årets resultat Egenkapital 31. december

136 63 Vejledning til noter a) De relevante IFRS-bestemmelser er IAS 1.79b og 106, IAS 16.77f, IAS 21.52b og IFRS I henhold til IFRS 7.23 c, d og e skal regulering af sikringsinstrumenter specificeres på: årets værdiregulering årets tilbageførsel til indregning i resultatopgørelsen som omsætning eller finansielle omkostninger årets tilbageførsel til indregning som del af kostpris på aktiv eller forpligtelse. I dette modelregnskab er oplysningen givet i en note. b) Der skal gives oplysning om forskydninger i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital, jf. IAS Har en dattervirksomhed negativ egenkapital vil den del, der vedrører minoritetsinteressens andel af egenkapitalen, kun kunne optages i koncernbalancen som et tilgodehavende under aktiver, hvis minoritetsinteressen ubetinget har forpligtet sig til af godtgøre tabsandelen. Dette vil normalt ikke være tilfældet, hvorfor beløbet må fratrækkes koncernens egenkapital. Modregning af negative minoritetsinteresser med positive vil være i strid med modregningsforbuddet i ÅRL 13 og må ligeledes antages at være i strid med IAS/IFRS.

137 63 Note a) Andre reserver 27 Aktionærerne i Selskab I A/S Reserve for kapitalandele i associerede selskaber Reserve for værdipapirer disponible for salg Reserve for valutakursregulering Reserve for sikrings ringstransaktioner Minoritetsaktionærer I alt I alt Beløb i tkr. Egenkapital 1. januar Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst Egenkapital 31. december Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst Egenkapital 31. december Minoritetsaktionær andel 427 Reserve for valutakursreg. inkl. minoritetsaktionærer Koncernen b) Minoritetsinteresser 28 Minoritetsinteresser 1. januar Andel af årets resultat Valutakursregulering Minoritetsinteresser 31. december

138 64 Vejledning til noter a) Hensatte forpligtelser, herunder udskudt skat, skal forklares i noterne, jf. IAS 12. IAS 12 kræver som udgangspunkt fuld afsættelse af udskudt skat. Udskudt skat, herunder den skattemæssige værdi af et aktiv, opgøres på basis af virksomhedens planlagte anvendelse af aktivet og de hertil knyttede skatteregler. For investeringsejendomme, der måles til dagsværdi jf. IAS 40, antages det jf. IAS 12, at disse udelukkende genindvindes ved salg. Dermed opgøres den skattemæssige værdi for disse investeringsejendomme som den værdi, der indgår i en ejendomsavanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven. Formodningen om genindvinding ved salg kan i helt enkeltstående tilfælde tilbagevises hvis virksomhedens forretningsmodel er at genindvinde investeringsejendommens værdi over tid ved brug af ejendommen frem for ved salg, og hvor der er tale om en afskrivningsberettiget ejendom. Årsregnskabslovens udelukker ikke, at udskudt skat kan måles til dagsværdi (der vil være forpligtelsens salgsværdi eller eventuelt forpligtelsens kapitalværdi, jf. ÅRL 37 stk. 1). IAS 12 giver derimod ikke mulighed for tilbagediskontering af udskudt skat. b) Det skal oplyses, hvordan den udskudte skat (og tilsvarende udskudte skatteaktiver) forventes afviklet (anvendt), dvs. inden for 12 måneder. eller senere. Efter IAS 12 skal der gives en række noteoplysninger (IAS ), herunder skal udskudte skatteaktiver og udskudt skat, der ikke indregnes, ligeledes vises. Der skal efter IAS 12.81f oplyses det samlede beløb for midlertidige forskelle i forbindelse med investeringer i dattervirksomheder, filialer, associerede virksomheder samt kapitalandele i joint ventures, for hvilke der ikke er indregnet skatteforpligtelse efter IAS

139 64 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Udskudt skat 29 Udskudt skat 1. januar Valutakursregulering Årets udskudte skat, regulering via resultatopgørelse Årets udskudte skat, bogført på anden totalindkomst Udskudt skat 31. december Udskudt skat vedrører: Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver (interne avancer) Omsætningsaktiver Hensatte forpligtelser Fremførselsberettigede skattemæssige underskud b) Udskudt skat forventes afviklet efter 2012 og er indregnet således i balancen: Udskudte skatteaktiver Udskudt skat (forpligtelser) Udskudt skat, der ikke er indregnet i balancen vedrører: Udskudte skatteaktiver Udskudt skat (forpligtelser) Ikke indreg. udskudt skat, netto Beløb for ikke indreg. udskudte skatteaktiver vedrører skattem. underskud i dattersel., der ikke forventes at kunne udnyttes. Beløbet for ikke indreg. udskudt skat vedrører aktier i dattersel. og ass. selskaber, hvor modersel. er i stand til at kontrollere om forpligtelsen udløses, og hvor forpligtelsen helt bortfalder i Den midlertidige forskel udgør 0 kr. i 2012 og 83 tkr. i 2011.

140 65 Vejledning til noter a) Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid (IAS 37.10), og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Beløbet omfatter udover udskudt skat (jf. ovenstående, særskilt i IAS 12), garantiforpligtelser (IAS 11.45) og eventuelle pensionsforpligtelser (typisk i udlandet), der påhviler selskabet (IAS 37 og IAS 19). Kravet til noten fremgår af IAS og IAS Kravet om oplysning af forfaldstidspunkter efter 5 år er et krav i henhold til ÅRL 92, men er ikke i strid med IAS/IFRS. Af IAS fremgår at der skal ske en beskrivelse af forpligtelserne. Der er forskel mellem IAS og ÅRL ved præsentation af hensatte forpligtelser, idet der efter IAS skal ske opdeling i balancen i kortfristet og langfristet beløb, mens disse i henhold til ÅRL placeres samlet. I modellen er specifikation af garantforpligtelser vist i note 30, medens indregning efter forfaldstid indgår i note 31. b) I henhold til IAS 1 skal der ske opdeling af gæld i kortfristet og langfristet gæld. Af IFRS 7 fremgår krav til informationer i noterne. Der fremgår dog ikke decideret, hvilke krav der er til noterne, men det må her vurderes ud fra de enkelte lån, hvad der er relevant for regnskabsbrugeren for at kunne forstå de finansielle instrumenter og betydningen af dem. Derfor er vedlagte note alene et eksempel på, hvad der kan indgå, og som kan ændres afhængig af det enkelte regnskab. Vedrørende et konvertibelt gældsbrev skal noten indeholde oplysninger herom, herunder hvilken periode gælden kan konverteres og til hvilken kurs, jf. IFRS 7. Tilsvarende skal der gives en række oplysninger om den ansvarlige lånekapital, herunder hvilke kreditorer lånet står tilbage for, afdragsprofil mv. Der skal anføres sammenligningstal vedrørende den samlede gæld for hver af de langfristede forpligtelser. Har der været misligholdelse på lån, skal der efter IFRS 7.18 og 7.19 gives en række detaljerede oplysninger herom. c) Der skal vises en afstemning mellem de fremtidige minimumsleasingydelser og nutidsværdien i balancen. Herudover skal der være en opdeling på 0-1, 1-5 og over 5 år (IAS b) samt de forventede totale minimum leasingbetalinger, jf. IAS 17.31d. Såfremt dagsværdien af leasingforpligtelser ikke svarer til den regnskabsmæssige værdi, skal der gives yderligere oplysning, jf. IFRS (fra 1. januar 2007). d) I henhold til IAS 17.31e skal der oplyses om begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingordninger.

141 65 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Garantiforpligtelser 30 Garantiforpligtelser 1. januar Anvendt i året Ubenyttede hensæt., tilbageført Rentebestemt vedr. løbetidsforkortelse Hensat for året Garantiforpligtelser 31. dec Forfaldstidspunkterne for garantiforpligtelser forventes at blive: 0-1 år kortfristede år > 5 år I alt langfristede Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser ved sædvanlig 1 års garanti på selskabets produkter samt til 1 og 5 års garanti og forpligtelser på større anlæg. Der er ingen ændring i tilbagediskonteringssatsen. b) Langfristede gældsforpligtelser 31 *31/ / / Afdrag Langfristet Afdrag Restgæld Gæld i alt Gæld i alt næste år Gæld år 1-5 efter 5 år Moderselskabet: Ansvarlig lånekapital Garantiforpligtelse Prioritetsgæld Konvert. gældsbreve Gæld til kreditinst. i øvrigt c) Leasingforpligtelser Anden langf. gæld Moderselskab i alt Datterselskaber: Garantiforpligtelse Gæld til kreditinst Anden langf. gæld Datterselskaber i alt Koncern i alt d) De finansielle leasingkontrakter indeholder ingen betingede lejeydelser.

142 66 Vejledning til noter a) I det omfang eksempelvis anden gæld indeholder særlige poster, kan der præsenteres en note herfor. I henhold til IFRS 7 skal der i en note oplyses om renteniveau, tidspunkt for udløb eller rentetilpasning samt oplysning af effektiv rente, hvis dette er relevant. b) De specifikke oplysningskrav vedrørende finansielle leasingkontrakter fremgår af IAS og af IFRS 7. Herudover findes der oplysningskrav i IAS 16, 36, 38, 40 og 41. De specifikke krav vedrørende operationelle leasingkontrakter fremgår af IAS

143 66 NOTER Beløb i tkr. Note a) Langfristede gældsforpligtelser (fortsat) 31 Moderselskabet og koncernen har indgået følgende langfristede lån: Regnskabsmæssig Effektiv rente Værdi Dagsværdi Lån Udløb Fast/var % % DKK 2011 Variabel 8,1 8, DKK 2015 Variabel 4,1 7, DKK 2016 Fast 5,1 5, EUR 2011 Fast 4,1 4, DKK 2012 Fast 10,1 10, Øvrige 2012 Variabel 5,1 6, Moderselskab i alt... 7,1 7, Lån Udløb Fast/var. USD 2012 Variabel 5, EUR 2016 Fast 6, Datterselskaber i alt Koncern i alt... 7,0 7, b) I ovennævnte gæld indgår gældsforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver: Regnskabs- Regnskabs- Leasing- mæssig Leasing- mæssig ydelse Rente værdi ydelse Rente værdi Moderselskab: 0-1 år år > 5 år Datterselskaber: 0-1 år år > 5 år Koncern i alt

144 67 Vejledning til noter a) Noten kan opbygges enten verbalt eller primært som en regnskabsmæssig specifikation som vist i denne årsrapportmodel. I henhold til ÅRL 94 a skal oplyses om forretningsmæssige arrangementer, der ikke er indregnet i balancen, men hvor oplysning er nødvendig for bedømmelse af virksomhedens finansielle stilling. b) Der skal oplyses om karakteren og værdien af virksomheders eventualaktiver, jf. IAS 37.89, der ligeledes lægger vægt på at eventuelle usikkerheder og på sandsynligheden for at opnå indtægten, hvis det er nødvendigt for regnskabsbrugerens forståelse, IAS c) I henhold til IAS skal oplyses om eventualforpligtelser, herunder skal angives beløb for henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser og andre forpligtelser, der ikke er indregnet i balancen, og eventuel relation til hensatte forpligtelser (f.eks. garantier) skal oplyses. Eventualforpligtelser og ikke indregnede kontraktlige forpligtelser skal oplyses, jf. IAS d. Eventualforpligtelser, leasingforpligtelser mv. overfor en modervirksomhed og dennes dattervirksomheder skal angives særskilt. d) Operationelle leasingkontrakter Øvrige leasingaftaler udover hvad der defineres som finansielle leasingkontrakter behandles som udgangspunkt som operationelle leasingkontrakter. Der henvises dog til SIC 27, der omhandler særlige tilfælde, hvor aftaler, der juridisk set er leasingaftaler ikke skal behandles efter IAS 17, hvis ordningens formål reelt set ikke er leasing. IFRIC 4 behandler aftaler, der ikke er udformet som en leasingaftale, men som alligevel regnskabsmæssigt skal behandles som en sådan. Det kan fx være outsourcing aftaler. Noteoplysninger i relation til IAS 17 er de samme for operationel leasing som for finansiel leasing, jf. IAS 17.31(b) og IAS 17.35, jf. note 31. Oplysningerne omfatter også eventuelle betingede leasingydelser, IAS 17.31c. Ved indgåelse af operationelle leasingkontrakter kan leasinggiver give leasingtager incitamenter til at indgå leasingkontrakten. Dette kan i henhold til SIC 15 fx være: Kontant betaling til leasingtager Afholdelse af omkostninger for leasingtager, fx flytteomkostninger Indretning af lejemål Betaling for afvikling af tidligere leasingkontrakt Reduceret leasingydelse i starten af perioden Alle incitamenter for indgåelse eller fornyelse af leasingkontrakt skal indregnes som en integreret del af det aftalte vederlag for at få stillet et aktiv til rådighed. Dette er tilfældet uanset incitamentets art og betalingstidspunkt. Leasingtager skal indregne de samlede incitamentsfordele som en reduktion af leasingydelsen på lineær basis, med mindre et andet systematisk princip giver et mere retvisende billede. e) Har selskabet stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses, jf. IAS 16.74, svarende til kravene i ÅRL. Efter IFRS 7.14 vedrørende finansielle aktiver skal oplyses om de betingelser, der er knyttet til sikkerhedsstillelse. f) Der skal oplyses tilstedeværelse og beløbsstørrelse af begrænsninger i ejendomsretten og oplyses om materielle anlægsaktiver, der er stillet til sikkerhed for gæld (IAS a). Tilsvarende skal oplyses om varebeholdninger, der er stillet til sikkerhed for gæld (IAS 2.36 h). Der skal gives oplysninger om den beløbsmæssige størrelse af aftaler om anskaffelse af materielle anlægsaktiver, jf. IAS c.

145 67 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note Leverandører af varer og 32 tjenesteydelser Leverandørgæld Gæld til tilknyttede virksomheder Gæld til associerede virksomheder a) Eventualposter mv. 33 b) Eventualaktiver Selskab I-koncernen er part i enkelte igangv. retssager. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af disse retssager ikke vil påvirke koncernens øko. stilling udover de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. dec c) Eventualforpl. og ikke indregnede kontraktlige forpl. d) Leasingforpligtelser (operationel leasing): Ydelse inden for 1 år Ydelser 1-5 år Samlet restleasingydelse Heraf forfald efter 5 år Kaution for dattervirksomheder Koncernen leaser driftsmateriel under operationelle leasingkontrakter. Leasingperioden er typisk en periode mellem 3-6 år og med mulighed for forlængelse efter periodens udløb. Ingen af leasingkontrakterne indeholder betingede lejeydelser. e) Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 34 Koncernen Moderselskabet Regnskabs- Pantets nom. Regnskabs- Pantets nom. mæssig værdi værdi eller mæssig værdi værdi eller af aktiver restgæld af aktiver restgæld f) Følgende aktiver er stillet til sikkerhed for gæld: Grunde og bygninger Prod.anlæg og maskiner omfattet af pantsætning, skønnet værdi Realkreditlån, restgæld Ejerpantebreve i ejd. mv. til sikkerhed for bankgæld, nominelt Løsørepantebrev i mask. og anlæg Løsørepantebrev i selsk. goodwill Transport i tilgodehavender Obligationer Flg. akt. er finans. v/finans. leasing: Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg og inventar

146 68 Vejledning til noter a) Oplysning om nærtstående parter samt transaktioner hermed er omfattet af IAS 24. Selskabet skal oplyse navn og bopæl (hjemsted) for de nærtstående parter, der har bestemmende indflydelse på virksomheden IAS 24.13, samt oplyse om eventuelle transaktioner med disse (IAS 24.21). Øvrige nærtstående parter skal ikke oplyses, medmindre der er transaktioner med disse. Har virksomheden haft transaktioner med andre nærtstående parter, herunder personer eller virksomheder, der direkte eller indirekte har betydelig indflydelse på virksomheden, skal de foretagne transaktioner med de pågældende oplyses jf. IAS Dette for at sikre regnskabsbrugeren den nødvendige forståelse af årsregnskabet. Transaktioner med dattervirksomheder skal desuden oplyses, jf. IAS 24.13ff Det bemærkes, at en ny version af IAS 24 er trådt i kraft pr. 1/ Eksempler på transaktioner mellem nærtstående parter er: Køb og salg af handelsvarer, anlægsaktiver eller serviceaftaler. Lån og anden form for vederlag. Leje- og leasingaftaler. Forhandleraftaler, royalty- og licensaftaler. Lån, garantier, sikkerhedsstillelser, gældseftergivelse mv. Køb af egne aktier. b) Det må kun oplyses, at foretagne transaktioner mellem nærtstående parter er foregået på markedsmæssige vilkår, hvis dette kan dokumenteres, jf. IAS c) Større aktiebesiddelser i henhold til selskabslovgivningen skal oplyses i noterne, jf. ÅRL 74. Oplysningskravet gælder kun for aktieselskaber. Hvis der er tale om et børsnoteret selskab skal der oplyses om den nøjagtige ejerandel, jf. ÅRL 104. Dette kan oplyses som vist i efterfølgende note 40. Såfremt der er tale om en eneejer kan i stedet anføres: Følgende aktionær er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som eneejer af aktiekapitalen: Fabrikant P. E. Jensen Adressevej Handelsby IFRS kræver oplysning om koncernens moderselskab og det ultimative moderselskab. Hvis ingen af disse udarbejder koncernregnskab skal desuden oplyses navn på det øverste mellemliggende moderselskab, der udarbejder koncernregnskab.

147 68 NOTER a) Nærtstående parter 35 Selskab I A/S's nærtstående parter omfatter følgende: Bestemmende indflydelse Direktør P.E. Jensen, Adressevej 4, 9999 Handelsby, der er hovedaktionær. Øvrige nærtstående parter, som virksomheden har haft transaktioner med Selskab I A/S' nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter tilknyttede og associerede virksomheder samt selskabernes bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Transaktioner med nærtstående parter Med henblik på at sikre fremtidige udvidelsesmuligheder har modervirksomheden i 2012 erhvervet et grundareal beliggende i umiddelbar tilknytning til selskabets nuværende fabrik i Produktionsby. Arealet er købt af bestyrelsesformand P.E. Jensen til en handelssum, der er fastsat ved uafhængig mæglervurdering. b) Selskab I A/S køber en række varer og ydelser fra alle de associerede virksomheder. Al samhandel foregår på markedsvilkår, idet Selskab I A/S handler på samme vilkår som virksomhedernes øvrige kunder. Selskab I A/S' varekøb har i 2012 udgjort efterfølgende: Note Selskab C Norge AS... Selskab C Finland OY... 5 mio. kr. 4 mio. kr. b) Advokat Jens Olsens advokatfirma har løbende ydet periodisk assistance til virksomheden. Herudover har der ikke i årets løb bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, samt normalt ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, væsentlige aktionærer eller andre nærtstående parter. c) Ejerforhold Følgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller af aktiekapitalen: Fabrikant P. E. Jensen Adressevej Handelsby

148 69 Vejledning til noter a) Den viste note svarer til foran viste note 7, og der henvises til venstresides bemærkninger til denne. Noten skal (naturligvis) kun vises én gang, og note 7 vedrører typisk den artsopdelte resultatopgørelse, medens denne note 36 s placering som en af de sidste noter typisk vedrører den funktionsopdelte resultatopgørelse. Personaleomkostninger skal specificeres, jf. IAS 1.104, således at de samlede omkostninger til løn og gager mv. fremgår (jf. note 7) uafhængigt af, om selskabet anvender den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse, jf. IAS og Anvendes den funktionsopdelte resultatopgørelse kan denne note om medarbejderforhold mere hensigtsmæssigt placeres som en af de sidste noter, som det også er vist i denne model. Vedrørende antal beskæftigede skal der anvendes den opgørelsesmetode, der er mest relevant ud fra virksomhedens forhold. Det kan således i visse tilfælde være mest hensigtsmæssigt at oplyse det absolutte antal medarbejdere med bemærkning om, at det er deltids- eller sæsonbeskæftigede eller som et gennemsnit for året IAS 1.111(D). b) Det samlede vederlag til henholdsvis bestyrelse og direktion skal oplyses, jf. IAS I koncernregnskabet skal oplysningerne alene gives for medlemmerne af moderselskabets ledelse og alene for deres funktioner i alle koncernvirksomhederne. Hvis moderselskabets ledelse ikke er medlemmer af ledelsen i dattervirksomhederne, er der sammenfald mellem oplysninger for moderselskabet og koncernen. Oplysningskravet omfatter ikke associerede virksomheder og joint ventures. Vedrørende undladelse af oplysninger henvises til ÅRL 98b. Også gældende i henhold til IAS 24. c) Incitamentsprogrammer til ledelsen skal oplyses for hver ledelseskategori, og der skal gives tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere værdien af ydelserne. Se tidligere beskrivelse af note om personaleomkostninger. Vedrørende incitamentsprogrammer i form af aktieoptioner og warrants er der ikke i gældende dansk lovgivning eller i regnskabsstandarder taget stilling til, hvornår og hvordan disse skal indregnes og måles i årsregnskabet. IFRS 2 indeholder kriterierne for indregning og måling af aktiebaseret aflønning. I noten skal også indgå en specifikation med oplysninger om udestående optioner mv. svarende til den foran (i note 7) viste. d) Fratrædelsesgodtgørelsen er omfattet af IAS 24.17d og ÅRL 107a.

149 69 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Medarbejderforhold 36 Antal personer beskæftiget i gennemsnit Løn og gager Pensioner Andre omkostninger til social sikring Bonus Aktiebaseret vederlæggelse b) Bestyrelse, gage Direktion, gage Direktion, pension Direktion, bonus Direktion, aktiebaseret vederlæggelse c) Incitamentsprogrammet til direktionen og ledende medarbejdere omfatter muligheden for i perioden at nytegne aktier i moderselskabet. Programmet omfatter 10 medarbejdere der hver er tildelt 10 optioner med ret til at tegne 1 aktie a nominelt kr., svarende til en forøgelse i egenkapitalen på nominelt kr. Optjeningsperioden er fastsat til 3 år regnet fra tildeling 1. januar De optjente optioner kan tidligst udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten 2012 og skal senest være udnyttet inden 30 dage efter godkendelse af årsrapporten Optionen kan ligeledes udnyttes i 30 dagsperioden efter godkendelse af årsrapporten Optionen giver medarbejderen ret til at tegne aktier til kurs 400. d) Direktionen i moderselskabet og i to datterselskaber har en fratrædelsesordning, hvor de - i tilfælde af salg af koncernen har krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1½ års gage ud over gage i opsigelsesperioden.

150 70 Vejledning til noter a) Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer Oplysningen er et krav for danske IFRS regnskaber. Kravet gælder for store C-virksomheder. Der afgives oplysning for både moderselskabet og koncernen, jf. ÅRL 96, stk. 2 og 126, stk. 1, nr. 9. I henhold til ÅRL 96 stk. 2. gælder: 96 stk. 2. En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. b) Virksomheden skal beskrive sine formål med og politikker for finansiel risikostyring, jf. IFRS I denne model er beskrivelsen anført i ledelsesberetningens afsnit Særlige risici, jf. foran side 9. Virksomheder, der overdrager finansielle aktiver, skal i en særskilt note give yderligere oplysninger i henhold til IFRS 7.42A 7.42H. Oplysningerne opdeles i to kategorier. Den ene kategori vedrører oplysninger vedrørende overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud, men hvor man har overført de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det pågældende aktiv. Den anden kategori vedrører oplysninger vedrørende overdragelse af finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt fuldt ud, men hvor virksomheden har påtaget sig en forpligtelse til at betale disse pengestrømme til en eller flere modtagere. Virksomheden skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne: a) at forstå forholdet mellem overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud, og de dermed forbundne forpligtelser b) at vurdere arten af og risiciene i forbindelse med virksomhedens fortsatte engagement i finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt. c) De regnskabsmæssige oplysningskrav for finansielle instrumenter og finansielle risici er omfattende, jf. bl.a. IFRS Relevante og nødvendige noteoplysninger afhænger af transaktioner i den enkelte virksomhed.

151 70 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Honorar til generalforsamlings- 37 valgte revisorer Samlet honorar til BDO: Lovpligtig revision Andre erklæringsopgaver med sikkerhed Skatterådgivning Andre ydelser b) Finansielle instrumenter og finansielle risici 38 Som led i sikring af indregnede og ikke-indregnede transaktioner anvender Selskab I A/Skoncernen sikringsinstrumenter, primært valutaterminskontrakter og valutaoptioner. c) Selskabets mellemværender i fremmed valuta samt de relaterede sikringstransaktioner er pr. 31. december 2012 sammensat således: Koncern 2012 Netto- Sikring, Andre position frem- Tilgode- tilgode- Forplig- balance- tidigt Valuta Betaling/udløb Likvider havende havender telser poster cash flow PLN 0-12 måneder Over 12 måneder CNY 0-12 måneder USD 0-12 måneder GBP 0-12 måneder EUR 0-12 måneder Over 12 måneder Koncern Netto- Sikring, Andre position frem- Tilgode- tilgode- Forplig- balance- tidigt Valuta Betaling/udløb Likvider havende havender telser poster cash flow PLN 0-12 måneder Over 12 måneder CNY 0-12 måneder USD 0-12 måneder GBP 0-12 måneder EUR 0-12 måneder Over 12 måneder

152 71 Vejledning til noter a) Efter IFRS skal der gives oplysninger om markedsrisiko, herunder følsomhedsanalyse.

153 71 NOTER Beløb i tkr. Note Finansielle instrumenter og finansielle risici (fortsat) 38 Moderselskab 2012 Netto- Sikring, Andre position frem- Tilgode- tilgode- Forplig- balance- tidigt Valuta Betaling/udløb Likvider havende havender telser poster cash flow PLN 0-12 måneder CNY 0-12 måneder USD 0-12 måneder GBP 0-12 måneder EUR 0-12 måneder Over 12 måneder Moderselskab Netto- Sikring, Andre position frem- Tilgode- tilgode- Forplig- balance- tidigt Valuta Betaling/udløb Likvider havende havender telser poster cash flow PLN 0-12 måneder CNY 0-12 måneder USD 0-12 måneder GBP 0-12 måneder EUR 0-12 måneder Over 12 måneder Afdækningen sker primært via valutaterminsforretninger til afdækning af den forventede omsætning, indkøb og kapacitetsomk. indenfor 6-12 md. i de relevante valutaer. Årets værdiregulering af sikringsinstrumenter er indregnet i omsætning. Valutarisici Koncernens væsentligste valutaeksponering relaterer sig til ovennævnte valutaer. De væsentligste valutarisici vedrører PLN og CNY. En stigning i kursen på disse på 5 % i forhold til faktiske valutakurs ville have medført en negativ indvirkning i resultatopgørelsen på 0,7 mio. kr., men en positiv indvirkning på egenkapitalen på 0,5 mio. kr., jf. nedennævnte følsomhedsoversigt, hvor også øvrige valutaer er medtaget. De angivne følsomheder er opgjort under en alt-andet-lige forudsætning, dvs. uændret afsætning og prisniveau. Renterisici Koncernen er finansieret af såvel fastforrentede lån, variable forrentede lån og lån (ansvarlig lånekapital), hvis forrentning delvis afhænger af årets resultat og koncernegenkapitalen. De variabelt forrentede lån er delvis omlagt til fastforrentede lån via renteswaps. Dagsværdien af renteswaps udgør 0 kr. (2011: 0 kr.) Renterisici fremgår ligeledes af nedennævnte følsomhedsoversigt. For moderselskabet vil ændring af valutakurser have en forholdsmæssig tilsvarende effekt, vedrørende valutakursændringer en effekt på ca. 50 % af koncernens effekt og vedrørende renteændringer ca. 80 % af effekten i koncernen. Som for koncernen sker afdækningen i moderselskabet primært via valutaterminsforretninger til afdækning af den forventede omsætning, indkøb og kapacitetsomkostninger indenfor 6-12 måneder i de relevante valutaer. a) Følsomhed ved markedsmæssige udsving Ændring i resultakapital Ændring i egen- Udsving Følsomhed vedr. valuta Ændring i PLN... Ændring 5 % Ændring i CNY... Ændring i USD... Ændring i GBP... Ændring i EUR... Ændring 5 % Ændring 5 % Ændring 5 % Ændring 1 % Følsomhed vedr. renter... Ændring 1 % point Følsomhed vedr. råvarepriser... Ændring 1 % point

154 72 Vejledning til noter a) I henhold til IFRS 7 skal der gives en lang række oplysninger om risici m.m. I henhold til IFRS skal bl.a. vedrørende dagsværdireguleringer oplyses dagsværdifastsættelsen for hver kategori af finansielle instrumenter.

155 72 Noter Finansielle instrumenter og finansielle risici (fortsat) Koncernen Moderselskabet a) Kategorier af finansielle Dagsværdi- Regnskabs- Regnskabs- Regnskabs- Regnskabsinstrumenter hierarki værdi værdi værdi værdi IFRS 7.27A Børsnoterede obligationer Niveau I Børsnoterede aktier... Niveau I Værdipapirer disponible for salg med måling til dagsværdi via anden totalindkomst Pantebreve Værdipapirer holdt til udløb Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Udlån og tilgodehavender Langfristet gæld Kreditinstitutter, kort gæld Leverandører af varer og tjenesteydelser Kortfristet gæld i øvrigt Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris Sikring af fremtidige pengestrømme... Niveau II Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi via anden totalindkomst Alle ovennævnte regnskabsmæssige værdier svarer til dagsværdi. Opgørelse af dagsværdihierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen, jf. ovenfor Niveau 1, officielle kurser, børskurser... I Niveau 2, observerbar input Niveau 3, ikke observerbar input Finansielle aktiver i alt Niveau 1, officielle kurser, børskurser Niveau 2, observerbar input.. II Niveau 3, ikke observerbar input Finansielle passiver i alt

156 73 Vejledning til noter a) I henhold til IFRS og 7.38 skal der gives en række oplysninger om kreditrisici, herunder i visse tilfælde aldersopdeling af forfaldne tilgodehavender og modtagne sikkerhedsstillelser. Oplysninger om kreditrisiko skal gives for hver kategori af finansielle aktiver. I henhold til IFRS 7.37 skal der for hver klasse oplyses om aldersfordeling på tilgodehavender, der er henholdsvis nedskreven og ikke nedskreven. I denne forenklede model er beløb herfor oplyst i note 23 tilgodehavender. I visse tilfælde vil det være nødvendigt med yderligere specifikationer af aldersopdelingen i relation til nedskrevne/ikke nedskrevne tilgodehavender. IFRS 7.9c, 7.10a, 7.33 og kræver en række oplysninger om renterisici. IFRS 7 indeholder en række omfattende oplysningskrav om dagsværdimålinger og likviditetsrisiko. Der henvises til disse ændringer. Efter IFRS 7.36 skal for hver kategori af finansielle instrumenter gives oplysning om Maksimal kreditrisiko Evt. modtaget sikkerhedsstillelse Kreditkvaliteten for ikke forfaldne tilgodehavender Oplysning om regnskabsmæssig værdi af finansielle aktiver, der ville have været forfaldne (eller værdiforringede), hvis de tilknyttede betingelser ikke var blevet genforhandlet. Oplysning og præciseringer vedrører herudover likviditetsrisici for finansielle forpligtelser, herunder kontraktsperioder og resterende kontraktsperiode, og oplysninger om, hvordan likviditetsrisikoen styres, herunder eventuelt skøn vedrørende de oplyste forventede restløbetider. Der skal skelnes mellem afledte og ikke-afledte finansielle forpligtelser. b) Efter IFRS 7.39 skal gives en række oplysninger om likviditetsrisiko, herunder bl.a. likviditetsanalyse for afledte finansielle forpligtelser, hvis de er væsentlige for forståelsen af regnskabsåret. c) Børsnoterede virksomheder skal oplyse hver enkelt aktionærs nøjagtige ejerandel, hvis den mindst udgør 5 %, jf. ÅRL 104. Oplysningen kan alternativt gives i note 35. Øvrige oplysningskrav fremgår af ÅRL 74, 107 og 107a, se også foran om aktionærinformation i ledelsesberetningen.

157 73 NOTER Beløb i tkr. Note a) Kreditrisici 39 Kreditrisici knyttet til finansielle aktiver svarer til de i balancen indregnede værdier. Koncernens kreditrisici vedrører primært tilgodehavender. Herudover er der valutarisici vedrørende afledte finansielle instrumenter, jf. særskilt note herom. Kreditrisici svarer til tilgodehavenderne, men da større kunder og samarbejdspartnere løbende kreditvurderes skønnes risiciene at være minimale. For enkelte kunder med store tilgodehavender er der sikkerhed for en del af beløbet i form af tre bankgarantier på i alt 1 mio. kr. vedrørende samlede tilgodehavender på 1,5 mio. kr. Tilgodehavender, der ville have været forfaldne, hvis betalingsbetingelser ikke var blevet genforhandlet, udgør 0,8 mio. kr. Såfremt der vurderes at være risiko for et tilgodehavende, nedskrives dette i forbindelse med årsafslutningen, og der er nedskrevet i alt 1 mio. kr. på sådanne værdiforringede tilgodehavender på nom. 2,4 mio. kr. Tilgodehavender - og derved maksimale kreditrisici - kan opgøres således: Balanceværdi Maksimal kreditrisiko 31/ / / / Koncern Tilgodehavende fra salg Andre tilgodehavender Igangværende arbejder for fremmed regning Moderselskab Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender b) Likviditetsrisici Vedrørende koncernens politik for likviditetsrisici henvises til ledelsesberetningen. Der er ikke sket ændringer i likviditetsrisici i forhold til tidligere år. I note 31 er en opgørelse vedrørende finansielle forpligtelser. Vedrørende likviditetsrisici i relation til valutakurser og til rentesatser henvises til ledelsesberetningens omtale heraf. Vedrørende renterisici er der indgået en 5-årig renteswap til fast rente på 5,1% frem til 2016 for et beløb på 3,9 mio. kr., jf. i øvrigt note 31. c) Aktionærer 40 Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer og ledende medarbejdere samt andre aktionærer besidder følgende aktieposter i Selskab I A/S. Aktiebesiddelse, nominelt P. E. Jensen, adresse... x X Søren Nielsen, adresse... x X Jens Olsen, adresse... x X Ledende medarbejdere: Hans Hansen, adresse... x X Ole Nielsen, adresse... x X NN, adresse... x X

158 74 Vejledning til noter a) Der skal gives visse yderligere oplysninger til pengestrømsopgørelse. Såfremt det i pengestrømsopgørelsen vælges at sammenlægge ændringer i driftskapitalen eller andre grupper skal der ligeledes som udgangspunkt ske noteoplysning heraf. Omkring likviderne skal der ligeledes i henhold til IAS 7.45 ske en afstemning af beløbene medtaget i pengestrømsopgørelsen til de tilsvarende balanceposter. Dette kan gøres på samme side som selve pengestrømsopgørelsen, som der er vist i dette modelregnskab. b) Af IAS 7.40 specificerer en række oplysninger omkring den overtagne eller afhændede virksomhed. Bemærk her at selvom der kun er købt eller solgt en virksomhed er det stadig et krav. Noten om køb af tilknyttede virksomheder og aktiviteter opfylder samtidig notekravene i IFRS 3. B64-67 om oplysninger i forbindelse med virksomhedsovertagelsen. Såfremt der har været købt virksomhed op i sidste år, skal tilsvarende oplysninger gives for dette år også. c) Der skal gives oplysninger om pengestrømme fra ophørende aktiviteter, jf. IFRS 5.33c.

159 74 NOTER Koncernen Moderselskabet Beløb i tkr Note a) Reguleringer - pengestrømsopg. 41 Af- og nedskrivninger Værdiregulering, inv.ejendom Resultat af associerede selskaber Gevinst og tab ved salg af materielle anlægsaktiver Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Ændringer i driftskapital 42 Ændring i varebeholdninger Ændring i tilgodehavender Ændring i leverandørgæld og anden gæld Koncernen Regnskabs- Regule- Dagsmæssig værdi ringer Værdi b) Køb af tilknyttede virksomheder 43 Immaterielle anlægsaktiver... x x X Materielle anlægsaktiver... x x X Varebeholdninger... x (x) X Tilgodehavender... x (x) X Likvide beholdninger... x x X Udskudt skat... -x x -x Hensatte forpligtelser... -x x -x Realkredit... -x x -x Bankgæld... -x x -x Leverandørgæld... -x x -x Anden gæld... -x x -x Nettoaktiver ved overtagelse... x x X Opgjort goodwill... 0 x X Kontant anskaffelsessum... x x X Heraf likvid beholdning... x x X Vederlag i form af egne aktier... x x X Likviditetseffekt, netto... x x X Koncernen Moderselskabet c) Pengestrømme fra ophørende 44 aktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra inv.aktivitet Pengestrømme fra finans.aktivitet Ændring i likvider

160 75 Vejledning til fondsbørsmeddelelser a) Efter OMX skal der offentliggøres en finanskalender forud for begyndelsen af hvert regnskabsår.

161 75 a) FONDSBØRSMEDDELELSER Selskabet har siden 1. januar 2012 udsendt følgende fondsbørsmeddelelser: Kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser Indkaldelse ordinær generalforsamling 9. marts Årsrapport Forløb ordinær generalforsamling 9. marts Ændring af ledelse Halvårsrapport Storaktionærmeddelelse ( 29) fra NN A/S Insiderhandel Finanskalender 2013 Finanskalender 2013 Selskabet forventes at udsende følgende fondsbørsmeddelelser mv. i 2013: Årsrapport Ordinær generalforsamling Regnskabsmeddelelse for 1. halvår Finanskalender 2013

162 76 Vejledning til bilag 1: Et eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS Forord bilag 1 Førstegangsaflæggelse efter IFRS Ved overgang til regnskabsaflæggelse efter IFRS skal virksomhederne som hovedregel anvende de gældende IFRSstandarder med tilbagevirkende kraft. Ændringer i regnskabspraksis med hensyn til indregning og måling føres direkte på egenkapitalen. IASB har, afledt af EU's implementering af internationale regnskabsstandarder, udstedt en standard, IFRS 1 Firsttime Adoption of IFRS med særlige lempelige overgangsregler ved førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS. Formålet med IFRS 1 er at sikre, at den første IFRS årsrapport indeholder informationer af høj kvalitet samtidig med, at den skal kunne udarbejdes uden uforholdsmæssige store omkostninger for regnskabsaflæggerne. Ifølge standarden skal der ske tilpasning af sammenligningstal. Det er et krav, at årsrapporten som minimum indeholder ét års sammenligningstal med fuld tilpasning efter de internationale regnskabsregler, der er gældende på aflæggelsestidspunktet, eksempelvis 31. december Der skal herudover udarbejdes en åbningsbalance to år tilbage. I åbningsbalancen skal indregnes og måles alle aktiver og forpligtelser i henhold til IFRS, og eventuelle praksisændringer skal føres på egenkapitalen i åbningsbalancen. Endvidere skal der gives oplysninger og vises en afstemning fra dansk regnskabspraksis til IFRS af egenkapitalen primo og ultimo i sammenligningsåret samt af resultatet for sammenligningsåret. Standarden IFRS 1 tillader, at virksomhederne på en række væsentlige områder ikke behøver at omarbejde deres historiske regnskabstal med tilbagevirkende kraft, og tillader således, at hovedreglen fraviges for disse områder. En virksomhed, der tidligere har aflagt årsregnskab efter IFRS, men hvis seneste årsregnskab er aflagt efter en anden begrebsramme, fx årsregnskabsloven, kan ved tilbagevenden til aflæggelse efter IFRS vælge enten at anvende reglerne i IFRS 1 eller anvende reglerne i IAS 8, som om man aldrig var stoppet med at aflægge regnskab efter IFRS. Uanset valg af model kræves en række oplysninger efter IFRS 1.23A 1.23B. (er gældende fra og med 1. januar 2013). a) Førstegangsanvendelsen af IFRS er ligeledes en praksisændring. Førstegangsaflæggelse reguleres af IFRS 1 og ikke af IAS 8. Der sker løbende ændringer af IFRS 1. Det er således fra 2010 muligt at opgøre kostpris af dattervirksomheder og associerede selskaber til den værdi, der blev anvendt i senere årsregnskab. Førstegangsanvendelse af IFRS sker på baggrund af de standarder, der er gældende ved aflæggelse af det første IFRS regnskab og som om disse standarder har været anvendt i alle tidligere præsenterede perioder. IFRS 1 indeholder en række tvungne undtagelser herfor og en række frivillige undtagelser. Standarder udstedt senere end IFRS 1 indeholder endvidere særlige bestemmelser om førstegangsaflæggelse af IFRS 1 for disse specialområder. Der skal oplyses om anvendelsen af undtagelser. Første gang et moderselskab skal aflægge koncernregnskab, kan den efter ÅRL 128, stk. 3 undlade at vise hovedog nøgletal for foregående regnskabsår 3., 4. og 5. b) Ved overgang til IFRS skal der vises afstemninger til hidtidige praksis (IFRS 1.24). I henhold til IFRS 1 skal åbningsbalancen pr. 1. januar 2011 og sammenligningstal for 2011 udarbejdes efter de IAS/IFRS standarder der er gældende pr. 31. december 2012, dog med de undtagelsesbestemmelser, der fremgår af IFRS 1. Den regnskabsmæssige virkning ved overgang til IFRS skal vises ved en afstemning af egenkapitalen pr. 1. januar og 31. december 2011 og ved afstemning af resultatet for 2011 med resultaterne efter hidtidig praksis. c) IFRS stiller krav om følgende afstemninger ved IFRS overgang: 1. Egenkapital; ændring i forhold til hidtidige praksis på overgangsdatoen (åbningsbalancen for sammenligningsåret) - eksempelvis 1. januar 2011 på ultimodatoen for sammenligningsåret - eksempelvis 31. december 2011 men ikke ultimo det første IFRS-år - eksempelvis 31. december Sammenligningstal i resultatopgørelsen - eksempelvis 2011; hvorimod det første IFRS-år ikke skal afstemmes til gammel praksis 3. Ændringer i nedskrivning for værdiforringelse (må kun ændres som følge af ny metode - ikke omgøre skøn) 4. Ændringer til pengestrømsopgørelsen efter hidtidig praksis d) Kravet om årlig restvurdering af materielle anlægsaktivers restværdier (scrapværdier) medfører mindre afskrivninger, såfremt restværdien forøges. Dekomponering af materielle anlægsaktiver kan medføre såvel større som mindre afskrivninger.

163 76 BILAG 1 EKSEMPEL PÅ FØRSTEGANGSANVENDELSE AF IFRS ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS a) Ved overgangen til IFRS er IFRS 1 anvendt. Anvendt regnskabspraksis er som følge af overgangen til IFRS ændret på følgende områder: Kapitalandele i dattervirksomheder måles i moderselskabet til kostpris mod tidligere til andel af indre værdi i virksomheden. Indtægter fra kapitalandele består af modtaget udbytte. Goodwill afskrives ikke over en vurderet brugstid, men testes årligt for værdiforringelse. Restværdier for materielle anlægsaktiver revurderes løbende, hvor disse tidligere var fastsat ved første indregning af aktivet. De årlige afskrivninger ændres herved. Bygninger er opdelt i komponenter i det omfang disse har forskellig brugstid. Tagdækning afskrives nu over 30 år og den resterende bygning over 50 år. Tidl. blev hele bygningen afskrevet over 40 år. Årets foreslåede udbytte er ikke indregnet som gæld, men som egenkapital. b) Praksisændringen ved overgang til IFRS påvirker årsrapporten således: c) Påvirkning på egenkapitalen (tkr.) Koncernen Moderselskabet 31/ / / / Egenkapital ifølge hidtidige praksis Måling af dattervirksomheder Ophørt goodwillafskrivning d) Revurdering af restværdier, anlægsaktiver d) Dekomponering af bygninger Måling af associerede virksomheder Udbytte, egenkapital og ikke gæld Udskudt skat af praksisændringer Egenkapital moderselskab Minoritetsinteresser Egenkapital iflg. IFRS-praksis Påvirkning på resultatet foregående år (tkr.) Koncernen Moderselskabet Resultat ifølge hidtidige praksis Ophørt goodwillafskrivning Revurdering af restværdier Dekomponering af bygninger Tilbageførsel af dattervirksomheders resultat Tilbageførsel af associerede virksomheder Indregning af udbytte fra datterselskaber... 0 Udskudt skat af praksisændringer Resultat ifølge IFRS-praksis Ændringerne i anvendt regnskabspraksis har ikke påvirket pengestrømmene i pengestrømsopgørelsen. Der er ikke indregnet eller tilbageført tab ved værdiforringelse i åbningsbalancen for overgangen til IFRS.

164 77

165 78 BILAG 2 International Financial Reporting Bulletin Issued: IFRB 2012/07 Title: Status: Annual Improvements to IFRSs Cycle Final Effective date: Annual periods beginning on or after 1 January 2013 Accounting impact: May be significant Background On 17 May 2012 the International Accounting Standards Board (IASB) published Annual Improvements to IFRSs Cycle (the improvements) which sets out amendments to five IFRSs under the annual improvements project. The IASB has adopted the annual improvements process to deal with non-urgent but necessary amendments to IFRSs. The improvements make amendments to the following five standards: IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards IAS 1 Presentation of Financial Statements IAS 16 Property, Plant and Equipment IAS 32 Financial Instruments: Presentation

166 79 IAS 34 Interim Financial Reporting The effective date for each of the proposed amendments is annual periods beginning on or after 1 January 2013, with earlier adoption permitted. Amendments IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards Issue: Repeated application of IFRS 1 The amendment applies to entities that have applied IFRSs in a previous reporting period, but whose most recent previous annual financial statements did not contain an explicit and unreserved statement of compliance with IFRS. Preparers in this situation are granted two options: Prepare financial statements in accordance with IFRS 1 (repeat application). Apply IFRSs retrospectively in accordance with IAS 8 Accounting Policies, Changes in Estimates and Errors as if the entity had never stopped applying IFRSs. An entity that does elect to not apply IFRS 1 is required to disclose why it has elected to apply IFRSs retrospectively as if it had never stopped applying IFRSs. Under both options an entity is required to disclose both the reason why it stopped applying IFRSs and why it resumed applying IFRSs. Issue: Borrowing costs The improvement clarifies that an entity that capitalised borrowing costs in accordance with its previous GAAP before the date of transition to IFRS may carry forward, without adjustment, the amount previously capitalised in the opening Statement of Financial Position at the date of transition. It also states that borrowing costs incurred after the date of transition that relate to qualifying assets that are already under construction at the date of transition are accounted for (that is, capitalised) in accordance with IAS 23 Borrowing Costs and not in accordance with previous GAAP.

167 80 IAS 1 Presentation of Financial Statements Issue: Clarification of requirements for comparative information The amendment clarifies the IAS 1 requirements for comparative information when an entity prepares financial statements that include more than the minimum comparative information requirements. The amendment also clarifies the requirement for presentation of a third Statement of Financial Position as a result of a change in accounting policy, retrospective restatement or reclassification. Voluntary additional information An entity is permitted to present comparative information that exceeds the minimum requirements as long as that information is prepared in accordance with IFRSs. An entity can choose only to present separate components of financial statements and not a complete set. Related notes are required for all financial statements (or components thereof) that are presented. For example, an entity may present a third statement of profit of loss and other comprehensive income (thereby presenting the current period, the preceding period and one additional comparative period). However, the entity is not required to present a third statement of financial position, a third statement of cash flows or a third statement of changes in equity (ie an additional financial statement comparative). The entity is required to present, in the notes to the financial statements, full comparative information related to that additional statement of profit or loss and other comprehensive income. Change in accounting policy, retrospective restatement or reclassification The amendment addresses two aspects where an entity changes accounting policies, or makes retrospective restatements or reclassifications. They are that: The opening Statement of Financial Position should be presented as at the beginning of the immediately preceding comparative period required by IAS 1 (and not, as at present, at the beginning of the earliest comparative period). For example, if an entity has a reporting date of 31 December 2011 and is required to present a third Statement of Financial Position, this will be as at 1 January 2010; and

168 81 Related notes are not required to accompany this opening Statement of Financial Position other than as required by IAS (which deal with comparative information for reclassified amounts) and IAS 8. The amendment also clarifies that a third Statement of Financial Position is not required if the effect of the retrospective application, retrospective restatement or reclassification does not have a material effect on the Statement of Financial Position at the beginning of the preceding period. A consequential amendment has been made to IAS 34 for the purposes of interim financial reporting. In addition a consequential amendment is made to IFRS 1 that requires a first-time adopter to provide related notes to all presented financial statements. IAS 16 Property, Plant and Equipment Issue: Classification of servicing equipment The amendment clarifies that items such as spare parts, stand-by or servicing equipment are required to be classified as property, plant and equipment (PPE) when they meet the definition of PPE, and are classified as inventory when the definition is not met. IAS 32 Financial Instruments: Presentation Issue: Tax effect of distribution to holders of equity instruments The amendments clarifies that income tax relating to distributions to holders of an equity instrument and income tax relating to transaction costs of an equity transaction are required to be accounted for in accordance with IAS 12 Income Taxes. As a result, depending on the circumstances these items of income tax might be recognised in equity or in profit or loss. A consequential amendment has been made to IFRIC 2 Members Shares in Co-operative Entities and Similar Instruments. IAS 34 Interim Financial Reporting

169 82 Issue: Interim financial reporting and segment information for total assets and liabilities The amendment clarifies that total assets and liabilities for a particular reportable segment need to be disclosed only when the amounts are regularly provided to the chief operating decision maker and there has been a material change in the total assets and liabilities for that segment from the amount disclosed in the last annual financial statements. Currently there is no reference to the amounts being regularly provided to the chief operating decision maker.

170 83 BILAG 3 International Financial Reporting Bulletin No: IFRB 2012/12 Title: Status: Effective date: Accounting impact: IFRSs, IFRICs and amendments that are mandatory for the first time for 31 December 2012 year ends. Final n/a Potentially significant, with a wide range of new and amended IFRSs and interpretations becoming effective for the first time. IFRSs, IFRICs and amendments that are mandatory for the first time for 31 December 2012 year ends In order to comply with paragraph 28 in IAS 8 Accounting Policies, Changes in Accounting Estimates and Errors entities need to disclose effects of the initial application of IFRSs, IFRICs and amendments that are mandatory for the first time. To determine the amount of the adjustment an entity shall disclose: a) The title of the IFRS b) When applicable, that the change in accounting policy is made in accordance with its transitional provisions c) The nature of the change in accounting policy d) When applicable, a description of the transitional provisions e) When applicable, the transitional provisions that might have an effect on future periods f) For the current period and each prior period presented, to the extent practicable, the amount of the adjustment: (i) For each financial statement line item affected

171 84 (ii) If IAS 33 Earnings per Share applies to the entity, for basic and diluted earnings per share g) The amount of the adjustment relating to periods before those presented, to the extent practicable h) If retrospective application required is impracticable for a particular prior period, or for periods before those presented, the circumstances that led to the existence of that condition and a description of how and from when the change in accounting policy has been applied.

172 85 The list below shows the IFRSs, IFRICs and amendments that are mandatory for the first time for 31 December 2012 year ends. 1. IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards (Amendments) 2. IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures (Amendments - Transfers of Financial Assets) 3. IAS 12 Income Taxes (Amendments) IFRS Mandatory IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards 1. Amendments to IFRS 1 Issued: 20 December 2010 Severe hyperinflation This guidance covers how an entity should resume presenting financial statements in accordance with IFRSs after a period when the entity was unable to comply with IFRSs because its functional currency was subject to severe hyperinflation. Fixed dates for first-time adopters References to a fixed date of 1 January 2004 for the purposes of the date from which certain derecognition transaction are required to be restated have been replaced with the date of transition to IFRSs. This amendment is intended to ease the burden of transition for companies that are adopting IFRS now, or in the coming years. For more information see IFRB 2010/23. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2011 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement expected in 4th quarter of 2012 IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures 2. Amendments to IFRS 7 IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures Transfers of Financial Assets Mandatory adoption for periods beginning on or

173 86 IFRS Mandatory IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date Issued: 7 October 2010 An entity may enter into an arrangement, such as debt factoring, where the related accounting may or may not result in the financial assets subject to the arrangement being transferred to another party (either in whole or in part). The amendment requires the disclosure of information in respect of all transferred financial assets that are not derecognised in their entirety, and for any continuing involvement in transferred assets which are derecognised, which exists at the reporting date, irrespective of when the related transfer transaction occurred. after 1 July 2011 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsed on 22 November 2011 The disclosures are required to be sufficient to enable users of financial statements: (a) to understand the relationship between transferred financial assets that are not derecognised in their entirety and the associated liabilities; and (b) to evaluate the nature of, and risks associated with, the entity s continuing involvement in derecognised financial assets. In addition, if the total amount of proceeds from transfers of financial assets is not evenly distributed throughout the reporting period, disclosures are required of the period during which the greatest transfer activity took place, and the related gains or losses recognised from those transfers together with the amount of proceeds received Accounting impact: Enhanced disclosures for transfers of financial assets. For more information see IFRB 2010/25. IAS 12 Income Taxes 3. Amendments to IAS 12 Issued: 20 December 2010 Deferred tax: Recovery of Underlying Assets Amendments have been made to IAS 12 Income Taxes in respect of the measurement of deferred tax when investment property is measured using the fair value model in IAS 40 Investment Property. Although IAS 12 requires the measurement of deferred tax to be based on an entity s expected manner of recovery of the related asset or liability, it is often difficult and subjective to determine Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2012 Early adoption permitted EU endorsement status:

174 87 IFRS Mandatory IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date this where an investment property is measured at fair value. Consequently, an exception has been introduced to incorporate a presumption that the carrying amount of an investment property is recovered entirely through sale. Endorsement expected in 4th quarter of 2012 In addition, the requirements of SIC-21 Income Taxes Recovery of Revalued Non-Depreciable Assets, which address similar issues involving non-depreciable assets, measured using the revaluation model in IAS 16 Property, Plant and Equipment, have been incorporated into IAS 12. For those entities that hold investment property in jurisdictions where the amendments are relevant, (such as Hong Kong, Singapore, New Zealand, South Africa and the United Kingdom), the measurement of deferred tax liabilities and deferred tax assets may be affected. The implications of the amendments should be considered at an early stage, including the effect of the amendments on business combinations that took place in previous reporting periods and involved the acquisition of investment property. Accounting impact: Significant changes to the measurement requirements of deferred tax assets / liabilities when investment properties are measured at fair value. For more information see IFRB 2011/01.

175 88 BILAG 4 International Financial Reporting Bulletin No: IFRB 2013/04 Title: Status: Effective date: Accounting impact: IFRSs, IFRICs and amendments available for early adoption for 31 December 2012 year ends Final Various May be significant IFRSs, IFRICs and amendments available for early adoption for 31 December 2012 year ends In order to comply with paragraph 30 in IAS 8 Accounting Policies, Changes in Accounting Estimates and Errors entities need to disclose new IFRS that have been issued but are not yet effective where the entity has decided not apply the IFRS at reporting date. Disclosures also need to include known or reasonably estimable information relevant to assessing the possible impact that application of the new IFRS will have on the entity s financial statement in the period of initial application. To comply with the requirements set out above an entity considers disclosing: (a) The title of the new IFRS (b) The nature of the impending change or changes in accounting policy (c) The date by which application of the IFRS is required (d) The date as at which it plans to apply the IFRS initially (e) Either: (i) A discussion of the impact that initial application of the IFRS is expected to have on the entity s financial statements (ii) Or if that impact is not known or reasonably estimable, a statement to that effect.

176 89 The list below shows the IFRSs (and amendments to IFRSs) that have been issued but are not mandatory effective as at 31 December IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards (Amendments Government Loans) 5. IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards (Improvements to IFRSs ( Cycle)) 6. IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures (Amendments - Transition Disclosures) 7. IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures (Amendments - Offsetting Financial Assets and Financial Liabilities) 8. IFRS 9 Financial Instruments 9. IFRS 9 Financial Instruments (Amendments) 10. IFRS 9 Financial Instruments (Amendments - Mandatory Effective Date) 11. IFRS 10 Consolidated Financial Statements 12. IFRS 10 Consolidated Financial Statements (Amendments Investment Entities) 13. IFRS 11 Joint Arrangements 14. IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities 15. Consolidated Financial Statements, Joint Arrangements and Disclosures of Interests in Other Entities: Transition Guidance (Amendments to IFRS 10, IFRS 11 and IFRS 12) 16. IFRS 13 Fair Value Measurement 17. IAS 1 Presentation of Financial Statements (Amendments) 18. IAS 1 Presentation of Financial Statements (Improvements to IFRSs ( Cycle)) 19. IAS 16 Property, Plant & Equipment - (Improvements to IFRSs ( Cycle)) 20. IAS 19 Employee Benefits (Amendments) 21. IAS 27 Separate Financial Statements (Amendments) 22. IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures (Amendments) 23. IAS 32 Financial Instruments: Presentation (Amendments) 24. IAS 32 Financial Instruments: Presentation - (Improvements to IFRSs ( Cycle)) 25. IAS 34 Interim Financial Reporting - (Improvements to IFRSs ( Cycle)) 26. IFRIC 20 Stripping cost in the Production Phase of a Surface Mine

177 90 1. IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date IFRS 1 First-time Adoption of International Financial Reporting Standards 1. Amendments to IFRS 1 Issued: March 2012 Government loans (Amendments to IFRS 1) The amendments relate to the treatment of government loans as defined in IAS 20 Accounting for Government Grants and Disclosure of Government Assistance when adopting IFRS for the first time. The amendments address the inconsistency that arose from the 2008 amendment to IAS 20, which required an entity to account prospectively for a government loan at a below-market rate of interest as a government grant received for periods beginning on or after 1 January 2009 as opposed to the retrospective requirement of IFRS 1. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement expected in 1st quarter of 2013 For more information see IFRB 2012/ Improvements to IFRSs ( Cycle) Issued: May 2012 Repeated application of IFRS 1 The improvement clarifies that an entity that has applied IFRSs in a previous reporting period, but whose most recent previous annual financial statements did not contain an explicit and unreserved statement of compliance with IFRSs, must either apply IFRS 1 or else apply IFRSs retrospectively in accordance with IAS 8 Accounting Policies, Changes in Estimates and Errors as if the entity had never stopped applying IFRSs. Borrowing costs Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement expected in 1st quarter of 2013 The improvement clarifies that an entity that capitalised borrowing costs in accordance with its previous generally accepted accounting practice (GAAP) before the date of transition to IFRSs may carry forward, without adjustment, the amount previously capitalised in the opening statement of

178 91 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date financial position at the date of transition. The improvement also states that borrowing costs incurred after the date of transition that relate to qualifying assets that are already under construction at the date of transition are accounted for (that is, capitalised or expensed) in accordance with IAS 23 Borrowing Costs and not in accordance with previous GAAP. IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures 3. Amendments to IFRS 7 Issued: December 2011 IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures Transition Disclosures The amendments to IFRS 9 Financial Instruments (see point 7) mean that entities applying IFRS 9 for the first time do not need to restate prior periods but are instead required to provide modified disclosures, some of which are set out in IFRS 7. The new disclosures in IFRS 7 include: Changes in the classifications of financial assets and financial liabilities, showing separately: The changes in the carrying amounts on the basis of their measurement categories in accordance with IAS 39 (i.e. not resulting from a change in measurement attribute on transition to IFRS 9) The changes in the carrying amounts arising from a change in measurement attribute, such as from amortised cost to fair value, on transition to IFRS 9. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2015 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement postponed. Unlikely to be confirmed before all the components of IFRS 9 are issued in their final form The following for financial assets and financial liabilities that have been reclassified so that they are measured at amortised cost as a result of the transition to IFRS 9:

179 92 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date The fair value of the financial assets or financial liabilities at the end of the reporting period The fair value gain or loss that would have been recognised in profit or loss or other comprehensive income during the reporting period if the financial assets or financial liabilities had not been reclassified The effective interest rate determined on the date of reclassification The interest income or expense recognised. 4. Amendments to IFRS 7 Issued: December 2011 IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures Offsetting Financial Assets and Financial Liabilities The amendments require the disclosure of information that will enable users of an entity s financial statements to evaluate the effect or potential effect of netting arrangements, including rights of set-off associated with the entity s recognised financial assets and recognised financial liabilities, on the entity s financial position. This includes the effect or potential effect of rights of set-off associated with the entity s recognised financial assets and recognised financial liabilities. To meet the objective, an entity is required to disclose in tabular form: a) The gross amounts of those recognised financial assets and recognised financial liabilities b) The amounts that are set off when determining the net amounts presented in the statement of financial position c) The net amounts presented in the statement of financial position d) The amounts subject to an enforceable master netting arrangement or similar agreement that are not otherwise included in paragraph b), including: i) Amounts related to recognised financial instruments that do not meet some or all of the offsetting criteria ii) Amounts related to financial collateral (including cash collateral). e) The net amount after deducting the amounts in d) from the amounts in c) above. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 and interim periods within those annual periods. EU endorsement status: Endorsed on 11 December 2012 The amendments are part of the IASB s offsetting project. As part of that project, the IASB also

180 93 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date separately issued Offsetting Financial Assets and Financial Liabilities (Amendments to IAS 32) that is discussed under point 20. IFRS 9 Financial Instruments 5. IFRS 9 Issued: November 2009 IFRS 9 applies to all assets within the scope of IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. IFRS 9 will eventually replace IAS 39 in its entirety. However, the process has been divided into three main components: classification and measurement, impairment, and hedge accounting. As each phase is completed, the IASB is deleting the relevant portions of IAS 39 and creating new chapters in IFRS 9. IFRS 9 requires that on initial recognition, all financial assets are measured at fair value (plus an adjustment for certain transaction costs if they are not measured as at fair value through profit or loss) and are classified into one of two subsequent measurement categories: Amortised cost Fair Value. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2015 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement postponed. Unlikely to be confirmed before all the components of IFRS 9 are issued in their final form IFRS 9 eliminates the Held to Maturity (HTM), Available for Sale (AFS) and Loans and Receivables categories. In addition, the exception under which equity instruments and related derivatives are measured at cost rather than fair value, where the fair value cannot be reliably determined, has been eliminated with fair value measurement being required for all of these instruments. A financial asset is measured after initial recognition at amortised cost only if it meets the following two conditions: 1. The objective of an entity s business model is to hold the financial asset in order to collect contractual cash flows 2. The contractual terms of the financial asset give rise on specified dates to cash flows that are solely payments of principal and interest on the principal amount outstanding.

181 94 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date All other instruments are required to be measured after initial recognition at fair value. IFRS 9 retains the current requirement for financial instruments that are held for trading to be recognised and measured at fair value through profit or loss, including all derivatives that are not designated in a hedging relationship. Hybrid contracts with a host that is within the scope of IFRS 9 (i.e. a financial host) must be classified in their entirety in accordance with the classification approach summarised above. This eliminates the existing IAS 39 requirement to account separately for a host contract and certain embedded derivatives. The embedded derivative requirements under IAS 39 continue to apply where the host contract is a non-financial asset and for financial liabilities. IFRS 9 includes an option which permits investments in equity instruments to be measured at fair value through other comprehensive income. This is an irreversible election made, on an instrument by instrument basis, at the date of initial recognition. Where the election is made, no amounts are subsequently recycled from other comprehensive income to profit or loss. Where this option is not taken, all equity instruments with the scope of IFRS 9 are classified as at fair value through profit or loss. Irrespective of the approach adopted for the equity instrument itself, dividends received on an equity instrument are always recognised in profit or loss (unless they represent a return of the cost of investment). Subsequent reclassification of financial assets between the amortised cost and fair value categories is prohibited, unless an entity changes its business model for managing its financial assets in which case reclassification is required. However, the guidance is restrictive and such changes are expected to be very infrequent. IFRS 9 states explicitly that the following are not changes in business model: 1. A change in intention relating to particular financial assets (even in circumstances of significant changes in market conditions) 2. A temporary disappearance of a particular market for financial assets 3. A transfer of financial assets between parts of the entity with different business models.

182 95 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date Accounting impact: Significant changes to the classification and measurement of financial assets. For more information see IFRB 2010/ Amendments to IFRS 9 Issued: October 2010 Amendments to IFRS 9 Financial Instruments As noted above, IFRS 9 was published in November 2009 and contained requirements for the classification and measurement of financial assets. Equivalent requirements for financial liabilities were added in October 2010, with most of them being carried forward unchanged from IAS 39. In consequence: A financial liability is measured as at fair value through profit or loss (FVTPL) if it is held for trading, or is designated as at FVTPL using the fair value option Other liabilities are measured at amortised cost. In contrast to the requirements for financial assets, the bifurcation requirements for embedded derivatives have been retained; similarly, equity conversion features will continue to be accounted for separately. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2015 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement postponed. Unlikely to be confirmed before all the components of IFRS 9 are issued in their final form However, some changes have been made, in particular to address the issue of where changes in the fair value of an entity s financial liabilities designated as at FVTPL using the fair value option, which arise from changes in the entity s own credit risk, should be recorded. This amendment is a result of consistent feedback received by the IASB from its constituents that changes in an entity s own credit risk should not affect profit or loss unless the financial liability is held for trading. IFRS 9 requires that changes in the fair value of financial liabilities designated as at FVTPL which relate to changes in an entity s own credit risk should be recognised directly in other comprehensive income (OCI). However, as an exception, where this would create an accounting mismatch (which would be where there is a matching asset position that is also measured as at FVTPL), an ir-

183 96 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date revocable decision can be taken to recognise the entire change in fair value of the financial liability in profit or loss. The other changes made to the accounting requirements for financial liabilities are: Guidance has been added to assist in differentiating between credit risk and asset specific performance risk Consistent with the elimination of the potential, in very limited circumstances, for investments in unquoted equity instruments to be measured at cost, the exemption from fair value measurement for derivative liabilities that are linked to, and must be settled by delivery of, an unquoted equity instrument where the fair value of that equity instrument is not reliably measurable has been deleted. A number of related disclosure requirements have been added to IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures. Accounting impact: Changes in the fair value of liabilities designated as at fair value through profit or loss, that relate to changes in an entity s own credit risk, are now required to be recorded in Other Comprehensive Income. The exemption from fair value measurement for derivatives linked to unquoted equity instruments that cannot be reliably measured has been removed. For more information see IFRB 2011/ Amendments to IFRS 9 Issued: December 2011 Amendments to IFRS 9 Financial Instruments Mandatory Effective Date The amendment changes the effective date of IFRS 9 (2009) and IFRS 9 (2010) so that IFRS 9 is required to be applied for annual periods beginning on or after 1 January Early application is permitted. The amendment also modifies the relief from restating prior periods. Entities that initially apply IFRS 9 in periods: Beginning before 1 January 2012 need not restate prior periods and are not required to Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2015 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement postponed. Unlikely to be confirmed

184 97 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date provide modified disclosures before all the components of IFRS 9 are is- Beginning on or after 1 January 2012 and before 1 January 2013 must elect either to provide the modified disclosures or to restate prior periods Beginning on or after 1 January 2013 are required to provide modified disclosures. The entity need not restate prior sued in their final form periods. The modified disclosures are discussed under point 3. IFRS 10 Consolidated Financial Statements 8. IFRS 10 Issued: May 2011 IFRS 10 Consolidated Financial Statements was issued jointly with IFRS 11 Joint Arrangements, IFRS 10 Disclosures of Interests in Other Entities and amendments to IAS 27 Separate Financial Statements and IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures. IFRS 10 introduces a single control model for all entities. It replaces the consolidation requirements in IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements and SIC 12 Consolidation - Special Purpose Entities. Under the current IAS 27 and SIC 12 requirements, for non special purpose entities, an investor is required to consolidate an investee when it has the power to govern the investee s financial and operating policies to obtain benefits from the investee s activities. For SPEs, control is based on (different) risk and reward principles. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsed on 11 December 2012 Under IFRS 10, an investor is required to consolidate an investee when all three of the following criteria are met: The entity has power over the investee The investor has exposure, or rights to variable returns from involvement with the investee The investor has the ability to use its power to affect returns. IFRS 10 includes guidance to be applied in circumstances where the assessment of control may be difficult, including where an entity has potential voting rights (such as share options) over another,

185 98 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date agency relationships and cases where voting rights are not the principal indicator of control. The new standard is not expected to change the accounting requirements for the majority of investors. However, changes may arise where new guidance has been issued (in particular for agency relationships) and some SPEs that were consolidated under SIC 12 may not be consolidated with the new standard. The accounting requirements and consolidation procedures in the existing IAS 27 are carried forward unchanged. For more information see IFRB 2011/ Amendments to IFRS 10 Issued: Oct 2012 Amendment to IFRS 10 Investment Entities The amendments define an investment entity and require a parent that is an investment entity to measure its investments in particular subsidiaries at fair value through profit or loss, rather than consolidating them in its consolidated financial statements. Measurement at fair value through profit or loss must also be applied to an investment entity s separate financial statements. The amendments also introduce disclosure requirements for investment entities into IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities and amend IAS 27 Separate Financial Statements. An investment entity is an entity that meets all of the following criteria (the definition): Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2014 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement expected in 3rd quarter of 2013 It obtains funds from one or more investors for the purpose of providing those investor(s) with investment management services It commits to its investor(s) that its business purpose is to invest funds solely for returns from capital appreciation, investment income, or both It measures and evaluates the performance of substantially all of its investments on a fair value basis.

186 99 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date In assessing whether it meets the definition an entity is required to consider whether it has the following typical characteristics of an investment entity: It has more than one investment It has more than one investor It has investors are not related parties of the entity It has ownership interests in the form of equity or similar interests. Not meeting one or more of the typical characteristics does not preclude an entity from being an investment entity. However, it does indicate that additional judgment is required in determining whether the entity meets the definition of an investment entity. Accordingly, an investment entity that does not meet one or more of the typical characteristics is required to disclose the reasons for concluding that it is nevertheless an investment entity (see disclosures below). An entity will not be disqualified from qualifying as an investment entity simply because: It provides investment-related services (e.g. investment advisory services, investment management, investment support and administrative services), either directly or through a subsidiary, to third parties as well as to its investors, even if those activities are substantial to the entity. If it provides management services, strategic advice and financial support to an investee, directly or through a subsidiary, but only if these activities are undertaken to maximise the investment return (capital appreciation or investment income) from its investees and do not represent a separate substantial business activity or a separate substantial source of income to the investment entity. The amendment also provides detailed application guidance. IFRS 11 Joint Arrangements 10. IFRS 11 Issued: May 2011 IFRS 11 Joint Arrangements replaces IAS 31 Interests in Joint Ventures. The project to replace existing requirements was undertaken for the following main reasons: Under IAS 31, the structure of an arrangement is the principal factor in determining the accounting approach, meaning that the accounting might not reflect the rights and obliga- Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted

187 100 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date tions of each of the parties involved in an arrangement IAS 31 contains an option to account for jointly controlled entities (JCEs) using either proportionate consolidation or equity accounting. This option means parties to similar arrangements could account for them differently, and arrangements that give rise to different rights and obligations for each of the parties could be accounted for in a similar way. IFRS 11 is based on the principle that each party to a joint arrangement accounts for its rights and obligations that arise from that arrangement. In consequence: Where an entity has rights to the assets and obligations for the liabilities relating to a joint arrangement, it is regarded as being a joint operator. Joint operators account for the assets and liabilities, and associated revenues and expenses, that arise from the joint arrangement Where an entity has rights to the net assets relating to a joint arrangement, it is regarded as having an interest in a joint venture. Joint venturers account for the net assets arising from the joint arrangement by applying equity accounting. An entity that is part to a joint arrangement that is not structured through a separate vehicle is regarded as a joint operator. EU endorsement status: Endorsed on 11 December 2012 For arrangements that are structured through a separate vehicle is it necessary to analyse the legal form, the contractual terms and any other relevant facts and circumstances of the joint arrangements in order to determine whether the arrangement gives rise to a joint operation or a joint venture. For more information see IFRB 2011/06. IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities 11. IFRS 12 Issued: May 2011 IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities combines, and makes consistent, certain existing disclosures that were previously included, in some cases with overlapping requirements, in IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements, IAS 28 Investments in Associates and IAS 31 Interests in Joint Ventures. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted

188 101 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date In addition, it introduces certain new disclosure requirements, in particular those related to unconsolidated structured entities where a lack of transparency about entities exposures to related risks was highlighted by the global financial crisis. EU endorsement status: Endorsed on 11 December 2012 For more information see IFRB 2011/06. Consolidated Financial Statements, Joint Arrangements and Disclosures of Interests in Other Entities: Transition Guidance Amendments to IFRS 10, IFRS 11 and IFRS Amendments to IFRS 10, IFRS 11, and IFRS 12 Issued: June 2012 Consolidated Financial Statements, Joint Arrangements and Disclosures of Interests in Other Entities: Transition Guidance Amendments to IFRS 10, IFRS 11 and IFRS 12 The amendments clarify certain transitional requirements that apply when an entity transitions from IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements/SIC-12 Consolidation Special Purpose Entities to the new consolidation standards IFRS 10 Consolidated Financial Statements, IFRS 11 Joint Arrangements, and IFRS 12 Disclosure of Interests in Other entities which become effective 1 January For more information see IFRB 2012/10. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption required if the new consolidation standards are early adopted EU endorsement status: Endorsement expected in 1st quarter of 2013 IFRS 13 Fair Value Measurement 13. IFRS 13 Issued: May 2011 IFRS 13 Fair value measurement sets out a framework for measuring fair value and requires disclosures about fair value measurement. IFRS 13 does not determine when an asset, a liability or an entity s own equity instrument is measured at fair value; this is dealt with in other applicable IFRSs. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted The standard applies when another IFRS requires or permits fair value measurement or disclosures about fair value measurements except for: Share-based payment transactions within the scope of IFRS 2 Share-based Payment EU endorsement status: Endorsed on 11 Decem-

189 102 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date Leasing transactions within the scope of IAS 17 Leases ber 2012 Measurements that have some similarities to fair value but are not fair value, such as net realisable value in IAS 2 Inventories or value in use in IAS 36 Impairment of Assets. IAS 1 Presentation of Financial Statements 14. Amendments to IAS 1 Issued: June 2011 Presentation of Items of Other Comprehensive Income The amendments made to IAS 1 focus on how entities present items of OCI. The amendments do not alter guidance on which items should or should not be included in OCI or whether these items might subsequently be reclassified through profit or loss. The main change requires entities to present line items for OCI amounts by nature and to group items presented in OCI into two categories: Those that could subsequently be reclassified to profit or loss (reclassification adjustments) Those that that will not be reclassified. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 July 2012 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsed on 5 June 2012 IAS 1 permits entities to present components of OCI either net of related tax effects or before tax with one amount shown for the aggregate amount of income tax relating to those components. Entities will continue to have this choice of tax presentation. However, If an entity presents OCI items before related tax effects then tax is required to be allocated and disclosed separately for each of the two OCI groups. For more information see IFRB 2011/ Improvements to IFRSs ( Cycle) Issued: May 2012 Clarification of requirements for comparative information The improvement clarifies that: Only one year of comparative information is required (i.e. for the preceding period). This means at least two statements of financial position, two statements of comprehensive in- Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted

190 103 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date come, two statements of cash flows and two statements of changes in equity EU endorsement status: Entities can voluntarily provide additional comparative information if prepared in accordance with IFRSs, e.g. a third statement of comprehensive income, without having to in- Endorsement expected in clude a complete set of financial statements for this third period. 1st quarter of 2013 Clarification of third statement of financial position The improvement clarifies, with respect to the third statement of financial position required when an entity changes accounting policies, or makes retrospective restatements or reclassifications that: An opening statement of financial position is only required if impact of change in accounting policy, retrospective restatement or reclassification is material An opening statement of financial position should be presented as at the beginning of the immediately preceding comparative period required by IAS 1 (and not, as at present, at the beginning of the earliest comparative period). For example, if an entity has a reporting date of 31 December statement of financial position, this will be as at 1 January 2010 Notes for the third period only need to be included for the change in accounting policy, retrospective restatement or reclassification as required by IAS 8 Accounting Policies, Changes in Estimates and Errors. IAS 16 Property, Plant & Equipment 16. Improvements to IFRSs ( Cycle) Issued: May 2012 Classification of servicing equipment The improvement clarifies that items such as spare parts, stand-by or servicing equipment are required to be classified as property, plant and equipment (PPE) when they meet the definition of PPE, and are classified as inventory when the definition is not met. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement expected in 1st quarter of 2013

191 104 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date IAS 19 Employee Benefits 17. Amendments to IAS 19 Issued: June 2011 Amendments to IAS 19 The most significant amendment requires entities to recognise all changes in the defined benefit obligations and in the fair value of related plan assets when those changes occur. This eliminates the corridor approach which permitted entities to leave actuarial gains and losses unrecognised if they were within a corridor (being the greater of 10 per cent of the plan assets and 10 per cent of the plan liabilities) and to defer recognition of actuarial gains and losses outside of that corridor. The amendment requires entities to split the changes in the net defined benefit liability (asset) into three components, to be presented as follows: i) Service cost presented in profit or loss ii) Net interest on the net defined benefit liability (asset) presented in profit or loss iii) Remeasurement of the net defined benefit liability (asset) presented in other comprehensive income (OCI) and not recycled through profit or loss. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsed on 5 June 2012 Additionally enhanced disclosures are required with a focus on the following specified objectives: a) The characteristics of an entity s defined benefit plans and the amounts in the financial statements that result from those plans b) Risks arising from defined benefit plans, including a sensitivity analysis for each significant actuarial assumption c) Participation in multi-employer plans. For more information see IFRB 2011/09. IAS 27 Separate Financial Statements 18. Amendments to IAS 27 IAS 27 Separate Financial Statements was amended as part of the IASB s project to replace the ex- Mandatory adoption for

192 105 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date Issued: May 2011 isting guidance for consolidation, which resulted in the issue of IFRS 10 and IFRS 12. Most of the requirements of IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements relating to separate financial statement have been carried forward unchanged, although the disclosure requirements of that standard have now been incorporated into IFRS 12. periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted In order to locate all related guidance together, the requirements for separate financial statements previously included in IAS 28 Investments in Associates and IAS 31 Interests in Joint Ventures have been incorporated into the amended IAS 27. EU endorsement status: Endorsed on 11 December 2012 For more information see IFRB 2011/06. IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures 19. Amendments to IAS 28 Issued: May 2011 IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures was amended as part of the IASB s project to replace the existing guidance for joint ventures, which resulted in the issue of IFRS 11 and IFRS 12. Most of the requirements of IAS 28 Investments in Associates have been carried forward unchanged, with the exception of the incorporation of accounting for joint ventures. In some cases, an entity may have an investment in an associate, part of which is held indirectly by a venture capital or other organisation that qualifies, and elects, to measure that part at fair value through profit or loss. It has been clarified that the entity may elect to measure that part at fair value through profit or loss in its consolidated or individual financial statements, with the other part being accounted for in accordance with the equity method. It should be noted that individual financial statements are required to be prepared by an entity which does not have any subsidiaries, but does have interests in associates and/or joint arrangements. Individual financial statements are different from separate financial statements which are not mandatory and in which investments are accounted for on the basis of the direct equity interest rather than on the basis of the reported results and net assets of the investees. IFRS 5 Non-current Assets held for Sale and Discontinued Operations applies to an investment, or a portion of an investment, in an associate that meets the criteria to be classified as held for sale. Any portion to be retained continues to be accounted for on the basis of the combined holdings, with a reassessment of the applicable accounting guidance being carried out at the point at which the portion to be sold is disposed of. If, after a partial disposal, a reassessment shows that the re- Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsed on 11 December 2012

193 106 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date tained interest falls within the scope of IFRS 9 Financial Instruments (or IAS 39 if IFRS 9 has not yet been adopted), the retained interest is then accounted for in accordance with that standard. This includes initial recognition at fair value. It has been clarified that a change in the status of an investment from an interest in a joint venture (joint control) to an interest in an associate (significant influence) is not viewed as changing the nature of the investment. Consequently, equity accounting is maintained with no remeasurement to fair value. This is because the composition of the group (being a parent and its subsidiaries) has not changed, with the loss of joint control and retention of significant influence not being regarded as being sufficient to warrant remeasurement of the retained interest at fair value. This is in contrast to the approach required on loss of control of a subsidiary, where a partial interest is to be retained; that retained interest is remeasured to fair value with any adjustment to the carrying amount being recorded in profit or loss. For more information see IFRB 2011/06. IAS 32 Financial Instruments: Presentation 20. Amendments to IAS 32 Issued: December 2011 The amendments address inconsistencies in current practice when applying the offsetting criteria. They clarify: The meaning of currently has a legally enforceable right of set-off That some gross settlement systems may be considered equivalent to net settlement. The amendments are part of the IASB s offsetting project. As part of that project, the IASB also separately issued Disclosures - Offsetting Financial Assets and Financial Liabilities (Amendments to IFRS 7) that is discussed under Point 4. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2014 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsed on 13 December Improvements to IFRSs ( Cycle) Issued: May 2012 Tax effect of distribution to holders of equity instruments The improvement clarifies that income tax relating to distributions to holders of an equity instrument, and income tax relating to transaction costs of an equity transaction, are required to be ac- Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted

194 107 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date counted for in accordance with IAS 12 Income Taxes. As a result, depending on the circumstances, these items of income tax might be recognised in equity or in profit or loss. EU endorsement status: Endorsement expected in 1st quarter of 2013 IAS 34 Interim Financial Reporting 22. Improvements to IFRSs ( Cycle) Issued: May 2012 Segment information for total assets and liabilities The improvement clarifies that total assets and liabilities for a particular reportable segment only need to be disclosed when the amounts are regularly reported to the chief operating decision maker and there has been a material change in the total assets and liabilities for that segment from the amount disclosed in the last annual financial statements. Currently there is no reference to the amounts being regularly reported to the chief operating decision maker. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsement expected in 1st quarter of 2013 IFRIC 20 Stripping cost in the Production Phase of a Surface Mine 23. IFRIC 20 Issued: October 2011 The IFRIC clarifies when and how to account for stripping costs. It applies to surface mining operations, where entities may find it necessary to remove mine waste materials ( overburden ) to gain access to mineral ore deposits. This waste removal activity is known as stripping. IFRIC 20 clarifies that costs associated with the portion of the overburden that can be used to build up inventory is accounted for in accordance with the principles of IAS 2 Inventories. The cost associated with the portion that provides access to deeper levels of material is recognised as a noncurrent asset (referred to as stripping activity asset ) if the applicable criteria are met. The stripping activity asset is added to an existing asset and is accounted for as part of that asset. The nature of the existing asset determines whether the stripping activity asset is classified as tangible or intangible. Mandatory adoption for periods beginning on or after 1 January 2013 Early adoption permitted EU endorsement status: Endorsed on 11 December 2012

195 108 IFRS Early IFRSs adoptions for 2012 Standards and Amendments Effective Date At initial recognition IFRIC 20 requires stripping activity assets to be measured at cost. Only costs that are directly incurred to perform the stripping activities, plus an allocation of directly attributable overhead costs are capitalised. Stripping activity assets are subsequently measured in the same way as the asset it was added to. This maybe either at cost or revalued amount less depreciation or amortisation and any impairment losses. For more information see IFRB 2011/12.

196

197 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 138 lande. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne brochure eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger.