BDO s IFRS-årsrapportmodel omfattende moderselskabsregnskab og koncernregnskab

Transkript

1 SELSKAB I A/S ÅRSRAPPORT 2014 BDO s IFRS-årsrapportmodel omfattende moderselskabsregnskab og koncernregnskab Copyright 2014 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

2 REGNSKABSAFLÆGGELSE FOR SELSKABER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... - Forsiden... - Indholdsfortegnelse... 1 Selskabsoplysninger... 2 Koncernoversigt... 3 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning års hoved- og nøgletal - koncern... 7 Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis Totalindkomstopgørelse - artsopdelt Totalindkomstopgørelse - funktionsopdelt Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter Fondsbørsmeddelelser Bilag 1: Eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS Bilag 2: IFRB 2013/28 Annual Improvements to IFRSs Cycle Bilag 3: IFRB 2013/29 Annual Improvements to IFRSs Cycle Bilag 4: IFRB 2014/22, IFRSs, IFRICs and amendments that are mandatory for the first time for 31 December 2014 year ends Bilag 5: IFRB 2014/23, IFRSs, IFRICs and amendments available for early adoption for 31 December 2014 year ends

3 Vejledning til indledning I IFRS-årsrapportmodellen er anvendt bl.a. følgende forkortelser: IASCF: IASB: IAS: IFRS: SIC: IFRIC: EFRAG: International Accounting Standards Committee Foundation, der er en non profit organisation, og som har nedsat IASB og IFRIC. International Accounting Standards Board, der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter. IASB udarbejder de internationale regnskabsstandarder, der indtil 2001 havde betegnelsen IAS, men herefter ændrede betegnelsen til IFRS. International Accounting Standards er navnet på ældre regnskabsstandarder udarbejdet af IASB. Mange af disse er stadig gældende. International Financial Reporting Standards, er navnet på nye standarder udstedt af IASB. Standard Interpretations Committee er navnet på den komite, som tidligere udarbejdede fortolkninger af IAS. Fortolkningerne bar også navnet SIC, og flere af disse er stadig gældende. International Financial Reporting Interpretations Committee er en IASB komite, der assisterer med at udgive fortolkninger af regnskabsstandarder IAS og IFRS og særlige regnskabsmæssige problemstillinger, som ikke specifikt er behandlet i IFRS. Fortolkningerne bærer også navnet IFRIC. European Financial Reporting Advisory Group, der er en europæisk, privat organisation, der består af regnskabseksperter. Formålet er en faglig gennemgang af de internationale standarder og af fortolkningsbidrag udstedt af IASB og IFRIC med henblik på indstilling til EU-kommissionen om europæisk endossering (godkendelse) heraf. Indsendelsesbek.: Den danske indsendelsesbekendtgørelse nr. 837 af 14. august 2012 med de ændringer, der følger af bekg. nr. 450 af 25. april IFRS-bek. IFRS-bekendtgørelsen er en dansk bekendtgørelse (BEK nr. 930 af 19. august 2014) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. ERST: DDF: Erhvervsstyrelsen. Den Danske Finansanalytikerforening, der har udarbejdet nøgletalsvejledningen Anbefalinger og Nøgletal 2010, der er skrevet som et redskab for børsnoterede virksomheder og for finansanalytikere, men som også kan anvendes af virksomheder som en standardiseret metode for beregning af visse nøgletal. ÅRL: Den danske årsregnskabslov af 11. april OMX: GXG Oplysningsforpligtelser ( Regler for udstedere af aktier ) som fastlagt af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (for notering på Københavns Fondsbørs ). GXG Markets er en børs (europæisk reguleret marked) med fokus på små og mellemstore danske erhvervsvirksomheder.

4 INDLEDNING Som led i internationalisering af regnskabsaflæggelsen i EU, skal børsnoterede virksomheder i EU aflægge koncernregnskaber efter de internationale regnskabsstandarder IFRS. De internationale regnskabsstandarder udstedes af IASB (International Accounting Standards Board), der er en privat organisation sammensat af internationale eksperter. Efter udstedelsen skal hver enkelt standard gennem en politisk godkendelse i EU. Herefter bliver standarden en forordning, der direkte bliver gældende i Danmark. De gamle, men ajourførte standarder betegnes fortsat International Accounting Standards IAS, medens nye standarder fra IASB bliver benævnt International Financial Reporting Standards forkortet til IFRS. I denne publikation vil benævnelsen IFRS blive anvendt for såvel IAS-standarder som IFRS-standarder. I den danske årsregnskabslov er anført, at børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder IFRS ved koncernregnskabsaflæggelsen, og det er også anført, at virksomhederne skal følge samtlige EU-godkendte IFRS standarder. Såfremt der ikke aflægges koncernregnskab (fordi der ikke eksisterer en koncern), er der ligeledes pligt til, at et børsnoteret selskab aflægger årsrapporten efter IFRS. Det er derimod muligt at aflægge moderselskabets årsrapport efter årsregnskabsloven, såfremt der samtidig aflægges et koncernregnskab efter IFRS. Dette vil lette arbejdsbyrden ved regnskabsaflæggelsen betydeligt, ligesom aflæggelse af moderselskabets årsrapport efter årsregnskabsloven eksempelvis vil give mulighed for at indregne datterselskabsaktier til indre værdi. Aflæggelse af årsrapport i henhold til IFRS er ud over årsregnskabsloven reguleret i en dansk IFRS-bekendtgørelse. Hvilke virksomheder omfattes af kravet om aflæggelse efter IFRS? Anvendelse af IFRS er som anført et krav for børsnoterede koncerner og virksomheder. Ved børsnoterede virksomheder forstås virksomheder, hvor moderselskabets gælds- eller egenkapitalinstrumenter handles på en fondsbørs eller et andet reguleret marked. Dette indebærer, at virksomheder, hvis værdipapirer handles på Nasdaq OMX Copenhagen A/S (OMX) og GXG Markets er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, og at sådanne virksomheder er omfattet af pligten til regnskabsaflæggelse efter IFRS. Ikke børsnoterede virksomheder har lov til frivilligt at følge IFRS, men skal i så fald følge alle IFRS standarder 100 %. Virksomheder noteret på den alternative børs First North er ikke omfattet af kravet om at udarbejde IFRS-regnskaber. Kravet om, at børsnoterede virksomheder skal anvende IFRS har ikke kun konsekvenser for danske børsnoterede virksomheder og deres datterselskaber. Også danske virksomheder, der er en del af en børsnoteret koncern med moderselskab i EU må forvente, at i hvert fald den interne koncernrapportering skal opfylde IFRS-kravene. Herudover forventes mange internationale (ikke børsnoterede) koncerner at kræve, at regnskabsaflæggelse fremover skal ske efter IFRS. Det vil være muligt, da alle virksomheder, der skal aflægge årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, frit kan vælge at aflægge årsrapport efter IFRS. Præsentation og oplysning IFRS indeholder ikke på samme måde som årsregnskabsloven samme detaljerede krav til en bestemt opstillingsform af resultatopgørelse, balance mv. Der er dog fastsat krav om en totalindkomstopgørelse omfattende en (normal) resultatopgørelse og en opgørelse over Anden totalindkomst (tidligere visse egenkapitalposter), ligesom der er omfattende krav til egenkapitalopgørelsen. IFRS indeholder krav til, hvilke poster der skal og kan medtages, ligesom visse poster klassificeres anderledes end efter årsregnskabsloven. IFRS opdeler således balancens aktiver i langfristede og kortfristede aktiver og opdeler fx ikke forpligtelser i hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser. IFRS indeholder generelt mange oplysningskrav, der går langt videre end bestemmelserne i årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. IFRS lægger i højere grad end i årsregnskabsloven op til, at noterne suppleres med verbale beskrivelser og kommentarer, og der er principielt ingen krav om ledelsesberetning i IFRS, men dog en anbefaling. Særlige danske krav Til forskel fra de danske regnskabsregler indeholder IFRS erne ikke krav om ledelsesberetning, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber mv. Endvidere indeholder IFRS ingen regulering af selskabsretlige forhold, hvorfor de selskabsretlige regler på disse områder også fortsat skal reguleres efter danske regler, der er baseret på EU s direktivkrav herom.

5 INDLEDNING BDO s IFRS-årsrapportmodel Årsrapportmodellen er udarbejdet som et modelregnskab for en fiktiv mindre børsnoteret koncern, og omfatter såvel koncernregnskabet som modervirksomhedens årsregnskab. BDO s IFRS-årsrapportmodel er tilpasset dansk regnskabstradition og EU s regnskabskrav. Det skal anføres, at virksomheder, der ikke er børsnoteret, ikke er forpligtet til at følge standarderne IAS 33 (Indtjening pr. aktier og IFRS 8 (driftsegmenter)). BDO s årsrapportmodel kan ikke anses for at dække alle regnskabsområder for alle virksomhedstyper, der skal udarbejde IFRS årsrapport. Modellen er BDO s forslag til, hvordan en IFRS-årsrapportmodel kan præsenteres, og er således alene en af flere mulige illustrationer af bestemmelserne for regnskabsaflæggelse efter IFRS. BDO påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller mangler i årsrapportmodellen eller som følge heraf. Regnskabsmodellen indeholder to resultatopgørelser, dels den artsopdelte og dels den funktionsopdelte, og tilsvarende er vist to afskrivningsnoter 8a og 8b. Dette er udelukkende gjort af forklarende årsager, og er naturligvis hverken et IFRS krav eller et lovkrav, da ethvert selskab kun skal anvende én af modellerne. Endvidere er som bilag indsat eksempel på et selskabs førstegangsaflæggelse efter IFRS. Det skal fremhæves, at ikke alle regnskabsområder er behandlet, og der vil ske en løbende udvikling og tilføjelser til modellen. I den forbindelse er kommentarer og forslag til ændringer velkomne, og de bedes sendt til toj@bdo.dk. IFRS-årsrapportmodel indeholder venstresidebemærkninger med forklaring til modelregnskabets krav til opstilling, noter og oplysninger og i et vist omfang krav til indregning og måling. Der er anført relevante henvisninger til årsregnskabsloven (ÅRL) og til krav i IAS er/ifrs er (IFRS). Det bemærkes, at de for IFRS-modelregnskabet væsentligste påvirkninger af nye og ændrede IFRS standarder og fortolkninger er: IFRS 10: Koncernregnskaber IFRS 12: Oplysninger om andele i andre virksomheder IFRS 13: Måling af dagsværdi IFRS 10: Standarden om koncernregnskaber præciserer, hvornår en virksomhed skal konsolideres. Standarden erstatter afsnit vedrørende konsolidering i IAS 27, Koncernregnskaber og separate regnskaber. Der er på visse punkter tale om væsentlig mere vejledning med henblik på at afgøre, om der foreligger kontrol over en anden virksomhed. IFRS 10 fastslår, at kontrol foreligger, når følgende forhold er opfyldt 1) Bestemmende indflydelse over virksomheden, 2) Risiko forbundet med eller ret til variable afkast og 3) Evne til at anvende bestemmende indflydelse på virksomheden til at påvirke afkast. IFRS 12: Standarden præciserer oplysningskrav vedrørende både konsoliderede og ikke konsoliderede virksomheder og associerede virksomheder. Hensigten med standarden er at kræve oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere grundlaget for kontrol og eventuelle begrænsninger vedrørende konsolideringen samt minoritetsinteressers involvering i konsoliderede virksomheders aktiviteter. IFRS 13: Standarden er en ny generel standard om opgørelsen af dagsværdier. Det grundlæggende princip er, at aktivet måles til salgsværdi, hvorimod forpligtelsen måles til det beløb, som en tredjepart med samme kreditrisiko kræver som betaling for en påtaget forpligtelse. Standarden indeholder endvidere oplysningskrav, ligesom den indeholder en ændring til oplysningskravene i IAS 36. Der er herudover udsendt en række nye ændringer til standarder og fortolkningsbidrag, der ikke er væsentlige for denne model. Nærværende modelregnskab tager hensyn til IFRS-standarder og fortolkninger godkendt inden 31. december 2014.

6 Se også bilag 2 og 3 med oversigt over, hvilke standarder der er ajourført som følge af Annual Improvements to IFRSs Cycle og Cycle, og se bilag 4 med oversigt over, hvilke standarder der er obligatoriske for første gang for 31/ årsafslutninger (begge bilag er skrevet på engelsk). Hvilke standarder og fortolkningsbidrag, der er EU godkendt, kan i årets løb tjekkes på BDO International har udarbejdet et engelsksproget IFRS 2014 modelregnskab med forklarende bemærkninger. Det findes på og på Denne udgave er udfærdiget Januar 2015 Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

7 Vejledning til regnskabets forside Generel oplysning a) Virksomhedens fulde navn, juridiske form, CVR-nummer samt regnskabsperiode skal fremgå af dokumentets forside (Indsendelsesbkg. 23, stk. 1 og IAS 1.51 og IAS 1.138). b) Det skal tydeligt fremgå, om der er tale om en årsrapport eller et koncernregnskab eller begge dele (IAS 1.51.b). Årsrapporten skal indsendes til ERST som et samlet dokument betegnet årsrapport c) Oplysning om generalforsamlingens dato og godkendelse bekræftes i form af dirigentens tydelige navn på forsiden (Indsendelsesbkg. 23, stk. 1 og IAS 10.17). Dato for ledelsens godkendelse af årsrapporten anføres i ledelsespåtegningen (Indsendelsesbkg. 26, stk. 2). Årsrapporten skal være affattet på dansk eller engelsk (Indsendelsesbkg. 3, stk. 1). Der er dog enkelte undtagelser til kravet om dansk eller engelsk affattelse (Indsendelsesbekendtgørelse 3, stk. 2-8). Årsrapporten aflægges normalt i tusinde eller mio. pengeenheder, i Danmark typisk i tkr., jf. IAS 1.51.

8 a) SELSKAB I A/S b) ÅRSRAPPORT MED KONCERNREGNSKAB REGNSKABSÅR c) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2015 Jens Jensen Dirigent CVR NR

9 1 Vejledning til årsrapportens indhold a) I henhold til IAS 1.10 omfatter en årsrapport følgende elementer: Balance (a statement of financial position) Totalindkomstopgørelse, (i dette modelregnskab vist som én opgørelse, men kan præsenteres som to opgørelser, IAS 1.81A og 1.81B) Egenkapitalopgørelse. (IAS 1.106) Pengestrømsopgørelse Noter, herunder anvendt regnskabspraksis og anden forklarende information En balance (statement of financial position) tilbage til begyndelsen af den tidligste sammenligningsperiode, såfremt der er sket ændring af regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, eller der er sket andre ændringer med tilbagevirkende kraft eller reklassifikationer. I Danmark skal årsrapporten desuden opfylde den danske IFRS-bekendtgørelse. Det betyder, at der i Danmark også er krav om ledelsesberetning, revision og dermed revisionspåtegning, godkendelse samt visse oplysninger af selskabsretlig karakter, herunder corporate governance karakter. IAS 1.57 stiller ikke krav om en bestemt rækkefølge af ovennævnte, men indeholder alene et minimumskrav om oplysning om visse regnskabsposter. Der er krav om, at regnskabets elementer tydeligt identificeres, eksempelvis med overskrifter på alle sider. IAS 1.38 anfører krav om sammenligningstal for det foregående år for alle oplysninger i årsregnskabet, med mindre en specificeret standard undtager herfor. Er der tale om praksisændringer skal medtages to års sammenligningstal, jf. IAS.8.22 og 8.42 og IAS IAS 7 indeholder formkrav til pengestrømsopgørelsen. Årsregnskabets resultatopgørelse benævnes i IFRS-regnskaber Resultatopgørelse og anden totalindkomst men kan alternativt også benævnes anderledes som fx Totalindkomstopgørelse, som er anvendt i denne model. IAS stiller krav til noterne, herunder anvendelse af notenumre. Anvendt regnskabspraksis er en note, men kan placeres som en separat del af regnskabet (IAS 1.116). Hvis virksomheden udarbejder supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold og etiske forhold, kan disse supplerende beretninger præsenteres i tilknytning til IFRS-regnskabet, når de tydeligt er adskilt fra den finansielle del af årsrapporten, jf. IAS 1.14 og Der kan efter IFRS ikke udelades oplysninger med henvisning til en skadesklausul.

10 1 a) INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger Selskabsoplysninger... 2 Koncernoversigt... 3 Påtegninger Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors erklæringer Ledelsesberetning 5 års hoved- og nøgletal - koncernen... 7 Ledelsesberetning Koncern- og årsregnskab 1. januar 31. december Anvendt regnskabspraksis Totalindkomstopgørelse (artsopdelt) Totalindkomstopgørelse (funktionsopdelt) Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter Fondsbørsmeddelelser Bilag: Eksempel på førstegangsanvendelse af IFRS... 76

11 2 Vejledning til selskabsoplysninger a) IFRS indeholder ikke formkrav til selskabsoplysninger. IAS kræver, at årsregnskabet indeholder oplysning om: Virksomheders domicil og juridiske form, indregistreringsland og hjemsted/hovedkontor. En beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter. Navnet på modervirksomheden og koncernens ultimative modervirksomhed. Øvrige oplysninger Selskabsoplysninger indgår normalt indledningsvis. Ikke alle selskabsoplysninger er krav i henhold til IFRS eller ÅRL, men er primært serviceoplysninger. Telefonnr., adresse mv. samt pengeinstitut og advokat kan således undlades.

12 2 a) SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet Selskab I A/S Industrivej Handelsby Telefon: Telefax: Hjemmeside: selskabias@selskabias.dk CVR-nr.: Stiftet: 1. januar 1992 Hjemsted: Handelsby Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Fabrikant P. E. Jensen, formand Direktør Søren Nielsen Advokat Jens Olsen Direktion Peter Nielsen Revision BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Bakkevej Handelsby Pengeinstitut Banken A/S Hovedgaden Handelsby Advokat Advokatfirmaet Jens Olsen Hovedgaden Handelsby

13 3 Vejledning til koncernoversigt a) Et moderselskab skal udarbejde et koncernregnskab, hvori datterselskaber er konsolideret, jf. IFRS IFRS kræver konsolidering af alle dattervirksomheder uanset aktiviteten. Selskaber, hvor Selskab I A/S ikke ejer stemmemajoriteten, men hvor Selskab I A/S kan opnå denne majoritet skal ligeledes indgå i konsolideringen. Rådigheden over stemmerettigheder eller køberettigheder til aktier kan således medføre konsolidering. Selskaber, som ikke ejes af Selskab I A/S, men hvor Selskab I A/S via andre aftaler besidder de væsentligste fordele og risici vil som hovedregel være omfattet af konsolideringen som følge af den bestemmende indflydelse. Når der konsolideres selskaber, hvor flertallet af stemmeretten ikke direkte eller indirekte ejes af Selskab I A/S, skal der gives yderligere oplysninger om grundlaget for kontrol, se noten til kapitalandele i tilknyttede virksomheder. b) IFRS stiller ikke krav om en koncernoversigt, men om oplysning af koncernforhold (IAS 1.138c). Det kan være hensigtsmæssigt at supplere koncernoversigten med et koncerndiagram, f.eks. som vist i dette eksempel. c) Pligt til at aflægge koncernregnskab afgøres efter årsregnskabslovens bestemmelser, medens IFRS afgør (IFRS 10), hvilke virksomheder, der i så fald er omfattet af pligten til konsolidering, jf. IFRSbekendtgørelsen 8. Der er enkelte undtagelser for koncernregnskabspligten i IFRS 10.4: Hvor modervirksomheden selv er en 100 % ejet dattervirksomhed, eller modervirksomheden selv er en delvis ejet dattervirksomhed, og hvor eventuelle minoritetsaktionærer har tilkendegivet, at de ikke har indvendinger imod, at der ikke udarbejdes koncernregnskab, virksomhedens øverste eller mellemliggende modervirksomhed udarbejder offentligt tilgængelige koncernregnskaber efter IFRS, virksomheden ikke har gælds- eller egenkapitalinstrumenter børsnoteret på et offentligt reguleret marked, og virksomheden ikke er ved at blive børsnoteret, virksomheder, der er en investeringsvirksomhed, skal ikke udarbejde koncernregnskab, hvis alle dattervirksomheder måles til dagsværdi over resultatet, jf. IFRS 10.4c og IFRS Hvis en modervirksomhed i henhold til ovennævnte IFRS 10.4a er fritaget for aflæggelse af koncernregnskab, skal der i henhold til IAS oplyses om, at der ikke udarbejdes koncernregnskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen. Der skal endvidere oplyses om navn og hjemsted for det moderselskab hvori virksomheden indgår i et koncernregnskab, en liste over alle væsentlige datterselskaber med angivelse af navn, ejerandel, hjemsted mv. Der skal endvidere oplyses om metoden for indregning og måling af datterselskaberne, jf. IAS Hvis et datterselskab ikke revideres af moderselskabets revisor eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed, skal dette oplyses. Gælder for børsnoterede virksomheder, jf. ÅRL 105.

14 3 a) KONCERNOVERSIGT Navn og hjemsted Selskabskapital i er Selskabskapital i tkr. til ultimokurs Ejerandel Datterselskaber Selskab C Invest A/S, Århus DKK % Selskab C, Polen Sp. z o.o., Warszawa 500 PLN % Selskab C, Kina Ltd., Beijing RMB % Associerede selskaber Selskab C Norge AS, Oslo 200 NKR % Selskab C Finland OY, Helsinki 100 EUR % b) Selskab I A/S 100% 80% 80% 35% 30% Selskab C Invest A/S Selskab C Polen Sp. z o.o. Selskab C Kina Ltd. Selskab C Norge AS Selskab C Finland OY c) Følgende selskaber indgår ikke i konsolideringen, men indgår i koncernregnskabet til indre værdi efter equity-metoden Associerede virksomheder Selskab C Norge AS, Oslo, Norge Selskab C Finland OY, Helsinki, Finland

15 4 Vejledning til ledelsespåtegning a) IFRS-bekendtgørelsen 3 stiller krav om, at et dansk IFRS regnskab indeholder en ledelsespåtegning i henhold til ÅRL s formkrav: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer datere og underskrive den, jf. ÅRL 9 og IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, 1. hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og 2. hvorvidt års- og koncernregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 3. Hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i de økonomiske forhold mv., og hvorvidt den indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici-faktorer mv. Indgår der supplerende beretninger i årsrapporten, jf. ÅRL 14 og IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer tillige erklære, hvorvidt disse giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen, jf. ÅRL 10 og IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2. b) I ledelsespåtegning anføres den begrebsramme, som koncernregnskabet og moderselskabet er aflagt i henhold til, her IFRS og de yderligere krav i årsregnskabsloven. Såfremt alene EU-godkendte standarder følges, skal dette anføres. Såfremt koncernregnskabet er aflagt efter en begrebsramme (IFRS), og moderselskabet er aflagt efter en anden begrebsramme (årsregnskabsloven og/eller danske regnskabsvejledninger), skal dette anføres (og anvendt regnskabspraksis suppleres). c) Det skal klart fremgå, om årsrapporten omfatter moderselskabet eller koncernen, eller som her begge (IAS 1.51b). Det næstsidste afsnit om en retvisende redegørelse for udviklingen af.. er implementering af årsregnskabslovens 9. d) Årsrapporten skal indeholde oplysning om, hvornår den er godkendt til offentliggørelsen og af hvem (IAS 10.17). Dette sker sædvanligvis, når bestyrelsen har godkendt årsrapporten, og den kan udsendes til aktionærerne. Datoen markerer således skæringsdatoen for regulerende begivenheder, indtruffet efter balancedagen. Forhold indtrådt efter godkendelsesdatoen har ikke påvirket årsregnskabet. Det skal tydeligt med navn og funktion - fremgå af ledelsespåtegningen, hvem der har udarbejdet og godkendt årsrapporten (Indsendelsesbkg. 26, stk. 2). Udarbejdelse og datering af årsrapporten skal ske senest 3 uger før den ordinære generalforsamling, jf. selskabslovens 94 stk. 2.

16 4 a) LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014 for Selskab I A/S. b) Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som godkendt af EU og danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. c) Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater og selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for. d) Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Handelsby, den 15. februar 2015 Direktion: Peter Nielsen Bestyrelse: P.E. Jensen Formand Søren Nielsen Jens Olsen

17 5 a) Vejledning til den uafhængige revisors påtegning Årsrapporten skal indeholde en revisionspåtegning, når årsrapporten er revideret (ÅRL 22, stk. 1, jf. IFRS-bkg. 3 stk. 2). Påtegningen udarbejdes i overensstemmelse med gældende erklæringsbekendtgørelse og revisionsstandarder. Den viste påtegning kan kun anvendes i det tilfælde, hvor der afgives en revisionspåtegning uden forbehold, og hvor IFRS anvendes i såvel årsregnskabet for moderselskabet som koncernselskabet. Såfremt alene EU-godkendte regnskabsstandarder følges, skal dette anføres, som vist i dette eksempel. (Tilsvarende gælder ledelsespåtegning samt indledende afsnit i anvendt regnskabspraksis). Regler i henhold til årsregnskabsloven mv. b) Koncernregnskabet og årsregnskabet skal revideres (ÅRL 135, jf. IFRS-bkg. 4 stk. 2), og virksomhedens revisor skal vurdere, om årsregnskabet giver et retvisende billede i henhold til begrebsrammen for IFRS. Den anførte revisionspåtegning er udarbejdet i henhold til årsregnskabslovens 11, jf. 9, hvorefter ledelsesberetningen ikke skal revideres men konsistenstjekkes og give en retvisende redegørelse.

18 5 a) DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til aktionærerne i selskab I A/S PÅTEGNING PÅ KONCERNREGNSKABET OG ÅRSREGNSKABET b) Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Selskab I A/S for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

19 6 Vejledning til den uafhængige revisors påtegning a) Datoen markerer tidspunktet for revisionens afslutning og dermed skæringen for vurdering af begivenheder efter balancedagen, som kan påvirke den aflagte årsrapport. Revisionspåtegningen kan således ikke dateres før datoen for direktionen og bestyrelsens aflæggelse og godkendelse af årsrapporten. Det er BDO s standard, at bestyrelsen og revisors underskrifter har samme dato.

20 6 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. a) Handelsby, den 15. februar 2015 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab NN Statsautoriseret revisor

21 7 Vejledning til 5 års hoved- og nøgletal for koncernen a) IFRS indeholder ikke krav om hoved- og nøgletal/5-årsoversigt. Ifølge ÅRL 101 stk. 4 er der ikke krav om hoved- og nøgletal for modervirksomheden, hvis der vises hoved- og nøgletal for koncernen. Den danske IFRS-bekendtgørelse, jf. 4 stk. 2 stiller krav om ledelsesberetning, jf. ÅRL 99, der for klasse C skal indeholde en 5-års-oversigt (ÅRL 101), med følgende oplysninger: årets nettoomsætning resultat af primær drift (driftsresultat) resultat af finansielle poster (resultat af ekstraordinære poster [ikke muligt i IFRS]) årets resultat balancesum investeringer i materielle anlægsaktiver egenkapital relevante nøgletal. Da der efter IFRS ikke er krav om 5-års oversigt, er totalindkomstopgørelsen ikke medtaget i oversigten. b) I henhold til ÅRL 101, stk. 2 (jf. IFRS-bkg. 5 stk. 1) kan mellemstore virksomheder, jf. ÅRL 32, undlade at oplyse nettoomsætningen og i stedet indføre en post benævnt Bruttofortjeneste eller Bruttotab. Undtagelsen kan alene anvendes i 5-års oversigten. IFRS tillader ikke udeladelse af omsætningen i resultatopgørelsen. c) Såfremt der er ophørte aktiviteter, opdeles årets resultat som her i fortsættende aktiviteter og ophørte aktiviteter, jf. IFRS 5 og ÅRL 80. d) Det kan være relevant og informativt at præsentere hovedtal fra pengestrømsopgørelsen i hovedtalsoversigten: Driftsaktivitet Investeringsaktivitet (inkl. særskilt præsentation af Investering i materielle anlægsaktiver ) Finansieringsaktivitet Pengestrømme i alt Likviditet i alt e) Der skal præsenteres de nøgletal, der efter virksomhedens forhold er nødvendige. Virksomhedens bestyrelse og direktion vælger de nøgletal, der er mest relevante og hensigtsmæssige til forklaring af udviklingen i den finansielle stilling og aktiviteterne. f) Nøgletallet Bruttomargin s gennemsigtighed er begrænset af den måde, hvorpå resultatopgørelsen er opstillet, herunder om der er anvendt den artsopdelte eller den funktionsopdelte klassificering, se også DDF punkt 3.2. Bruttomargin anvendes sædvanligvis kun ved den funktionsopdelte klassificering, medmindre man ved den artsopdelte klassificering også indsætter en mellemtotal Bruttoresultat. g) Udbytte pr. aktie skal oplyses i regnskabet, jf. IAS 1.107, og resultat pr. aktie skal oplyses, jf. OMX 32.3 og IAS h) IFRS 1.22 indeholder en dispensation fra tilpasning af præsenterede perioder, der ligger forud for overgangsdatoen for IFRS. Der skal oplyses om, hvilke poster der berøres af den manglende tilpasning. Sker der ændring i regnskabspraksis, hvor IFRS kun kræver ændring implementeret for fremtidige transaktioner, er der ikke krav om tilpasning af sammenligningstal i femårsoversigten. Manglende tilpasning skal omtales med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning ændringen har på sammenligningstallene (IFRS bekg. 5, stk. 2) * Relevante, men ikke lovpligtige oplysninger efter ÅRL 101.

22 7 a) 5 ÅRS HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN Beløb i mio. kr Resultatopgørelse b) Nettoomsætning... 93,7 78,4 59,5 55,0 50,0 b) Bruttoresultat... 28,4 25,7 18,5 16,9 15,7 Driftsresultat (EBIT)... 6,8 7,0 5,0 4,0 3,0 Finansielle poster... -2,7-2,9-2,5-2,6-2,6 c)* Resultat før skat... 4,0 4,2 2,5 1,4 0,4 Årets resultat - fortsættende aktiviteter 2,6 3,2 2,3 1,0-0,3 Årets resultat - ophørte aktiviteter... 0,2 0, Anden totalindkomst... 1,6 0,4-0,3 - - Totalindkomst i alt... 4,4 4,1 2,0 - - Balance Balancesum... 85,0 58,3 50,0 37,0 35,0 * Egenkapital, moderselskabets andel... 14,2 12,3 12,0 10,0 9,0 Egenkapital i alt... 16,5 13,9 13,3 11,0 10,0 d) Pengestrømme * Pengestrømme fra driftsaktivitet... -0,5 1,8 2,0-3,0-2,0 * Pengestrømme fra investeringsaktivitet *1-18,8-11,6-8,0-2,0 2,0 * Pengestrømme fra finansieringsaktivitet. 15,6 7,2 10,0 3,0 2,0 * Pengestrømme i alt... -3,6-2,5 4,0-2,0 2,0 Heraf køb af materielle anlægsaktiver... 16,1 11,6 10,0 2,0 2,0 e) Nøgletal f) Bruttomargin... 30,3 32,7 31,1 30,7 31,4 (bruttoresultat i % af omsætning) Overskudsgrad... 7,3 8,9 8,4 7,3 6,0 (driftsresultat i % af nettoomsætning) Afkastningsgrad... 9,5 12,3 11,5 11,1 8,6 (driftsresultat i % af gns. balancesum) Egenkapitalandel (soliditetsgrad)... 21,6 25,0 26,6 29,7 28,6 (egenkapital inkl. minoritetsinteresser i % af aktiver, ultimo) Forrentning af egenkapitalen - koncern.. 27,8 33,5 20,6 13,3 4,1 (resultat før skat i % af gns. egenkapital incl. minoritetsinteresser) Egenkapitalforrentning... 24,8 30,0 17,3 7,6 3,5 (resultat fortsættende aktiviteter i % af gns. egenkapital incl. minoritetsinteresser) Gennemsnitligt antal medarbejdere Nettoomsætning pr. medarbejder i tkr Indeks for nettoomsætning g) Resultat pr. aktie... 64,18 73,8 57,5-25,0 7,5 g) Udbytte pr. aktie i kr ,50 13,25 2,50 0 1,00 h) Hoved- og nøgletal for 200x-200y er ikke tilpasset regnskabspraksis efter IFRS overgang pr. 1. januar 200z. Den manglende tilpasning påvirker primært goodwill og materielle anlægsaktiver samt afskrivninger herpå. De driftsmæssige nøgletal er for 2014 og 2013 beregnet for de fortsættende aktiviteter. Sammenligningstallene for 200x-200y omfatter alle aktiviteter inkl. den ophørte aktivitet.

23 8 Vejledning til ledelsesberetning a) IFRS stiller ikke krav om, at der skal udarbejdes en ledelsesberetning. IAS 1.13 anbefaler, at der medtages en beretning, der mere udførligt forklarer de finansielle forhold. IFRS-bekendtgørelsen stiller imidlertid krav om en ledelsesberetning efter ÅRL s regler ( 77, 99, 99a, 99b, 100, 101 og 107, 107a og 107b) jf. IFRS-bekendtgørelsen 4 stk. 2. Hvis der ønskes præsenteret miljøregnskaber, vækstregnskaber mv., skal disse præsenteres særskilt som et tillæg til årsrapporten, idet sådanne rapporter ligger uden for IFRS-standardernes anvendelsesområde (IAS 1.14). FSR har den 12. december 2009 anført følgende vedrørende oplysninger om going concern mv.: IFRS som regnskabsgrundlag Såfremt årsregnskabet aflægges i henhold til de internationale regnskabsstandarder IFRS, er det udvalgenes opfattelse, at de omhandlede oplysninger (usikkerhed om going concern, indregning og måling, usædvanlige forhold og efterfølgende begivenheder) altid skal fremgå af noterne til årsregnskabet, idet IFRS stiller specifikke krav til oplysningerne, jf. IAS 1.25 om going concern, IAS om vurderinger ved fastlæggelse af anvendt praksis, IAS om skønsmæssige usikkerheder i årsregnskabet og IAS om efterfølgende begivenheder. IFRS stiller ikke specifikke krav til ledelsesberetningens indhold, som derimod via IFRS-bekendtgørelsen reguleres af årsregnskabsloven. Det er udvalgenes opfattelse, at ledelsesberetningen i en IFRS-årsrapport giver en retvisende redegørelse, hvis der henvises herfra til noterne, hvor oplysningerne skal fremgå, idet beskrivelserne således fremgår af årsrapporten som helhed. Udvalgenes foretrukne behandling under IFRS er, at der i ledelsesberetningen gives et dækkende koncentrat af beskrivelserne i noterne. Regler i henhold til årsregnskabsloven I henhold til ÅRL 99, 99a, 99b og 100 skal ledelsesberetningen for klasse C-virksomheder - ud over oversigt med hoved- og nøgletal ( 101): 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, (også krav i h.t. IAS ) 2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb (jf. også IAS ), 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning (jf. også IAS ), 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, 8) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici indenfor virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 9) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå, 10) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, 11) omtale filialer i udlandet 12) beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i forhold hertil. Store C-virksomheder skal supplere ovennævnte punkt 4 med oplysninger om relevante ikke-finansielle forhold som miljø- og personaleforhold, hvis det er nødvendigt for at forstå virksomhedens økonomiske udvikling. 13) Redegør for virksomhedens samfundsansvar (store C-selskaber). 14) Redegørelse for status på opstillede måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i øverste ledelsesorgan samt redegørelse for politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer. Ledelsesberetningen skal ikke indeholde forslag til fordeling af årets resultat. Ledelsesberetningerne for modervirksomhed og koncern kan sammendrages, hvis der ikke kan opstå tvivl om de forhold, der måtte være særlige for moderselskabet eller for koncernregnskabet, jf. ÅRL 128, stk. 4. Da IFRS, som anført, ikke stiller krav om ledelsesberetning, vil sammendragning også være mulig efter IFRS. b) Selskabets aktivitet skal fremgå af årsrapporten, IAS 1.138b. c) Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med sidste års forventede udvikling, jf. ÅRL 100 og for børsnoterede virksomheder 107. d) Såfremt der efter balancedagen indtræffer hændelser, der ikke er indregnet i årsrapporten, men som har væsentlig betydning for forståelsen heraf (eksempelvis køb/salg af virksomhed, ødelæggelse af produktionsanlæg ved brand, ændring af valutakurser etc.), skal dette oplyses, jf. IAS Oplysningerne bør omfatte et skøn over den økonomiske indvirkning eller oplysning om, at et sådant skøn ikke kan foretages. Afsnittet kan slettes, hvis der ikke er væsentlige begivenheder, men BDO anbefaler, at afsnittet altid medtages.

24 8 a) LEDELSESBERETNING b) Hovedaktivitet Hovedaktiviteten har i lighed med tidligere år bestået af produktion og handel med produkter vedrørende cykler, herunder specialcykler, kørestole og cykeltilbehør samt underleverandørproduktion til forskellige virksomheder inden for maskinindustrien. Herudover produceres for fremmed regning større anlæg til fremstilling af specialcykler mv. Produktionen foregår i de udenlandske datterselskaber, medens produktudvikling og salg af koncernens produkter foregår såvel fra moderselskabet, fra dattervirksomhederne og fra de associerede virksomheder. Produkterne afsættes dels i Danmark og dels i det øvrige Europa. Usikkerhed ved indregning eller måling Koncernens produktionsselskab i Kina blev ramt af en brand i august 2014 med reduktion af selskabets produktion til følge. Retablering efter branden forventes tilendebragt i april Forsikringserstatningen vedrørende branden er ikke endelig opgjort, men er indregnet i årsregnskabet med de beløb, der forventes modtaget vedrørende 2014, herunder driftstab for perioden indtil 31. december Den forventede usikkerhed ved de indregnede beløb forventes maksimalt at andrage 0,5 mio. kr. Usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning og måling Koncernen begyndte i 2012 at anvende cashflow hedging som led i koncernens politik om afdækning af valutakursrisici. Denne cashflow hedging har påvirket driftsresultatet negativt med 1 mio. kr. i 2014, men der forventes fremover en væsentlig mindre positiv eller negativ påvirkning. c) Udvikling i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold Koncernen opnåede i 2014 et resultat på 2,8 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. i Resultatet oversteg det i årsrapporten for 2014 forventede resultat for 2013 med 0,1 mio. kr. Koncernens resultat for 2014 anses for tilfredsstillende. Regnskabsåret har været præget af, at salget af væsentlige produktgrupper er forøget på de primære markeder i Norden og i Tyskland. Der er således realiseret en væsentlig omsætningsstigning i Sverige og Tyskland, hvorimod der er sket en mindre omsætningsnedgang på de relativt nye markeder i Norge og Finland. Omsætningsniveauet er i overensstemmelse med forventningerne forøget i Danmark. For at bevare og styrke markedsandele på de primære markeder har selskabet i regnskabsåret sænket priserne både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Prissænkningerne har medført, at den mængdemæssige omsætning i regnskabsåret har været stigende i forhold til Der er desuden overtaget en enhed for produktion af særlige cykeldæk, i hvilken forbindelse der betales 4,1 mio. kr. i goodwill herfor. d) Betydningsfulde hændelser, indtruffet efter regnskabsårets afslutning Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke selskabets finansielle stilling.

25 9 Vejledning til ledelsesberetning a) Særlige risici. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, jf. ÅRL 99 nr. 8. Beskrivelsens omfang og indhold vil naturligt afhænge af, hvorvidt virksomheden er udsat for særlige risici, herunder: Finansielle risici, eksempelvis rente- og valutarisici Markedsrisici Afhængighed af samhandelspartnere Kreditrisici mv. IFRS 7, herunder appendiks A og B til IFRS 7, kræver omfattende oplysninger om finansielle instrumenter, herunder om særlige risici. I IFRS 7.32A opfordres til at give kvalitative oplysninger sammen med de krævede kvantitative oplysninger, således at en regnskabsbruger har mulighed for en samlet vurdering af art og omfang af de risici, der er forbundet med de finansielle instrumenter. b) I henhold til IFRS 7.7 ff skal der beskrives formål og politikker for finansiel risikostyring, herunder politik for hver hovedtype af transaktioner, der anvendes. IFRS indeholder krav om følsomhedsanalyser på hver type markedsrisiko, bl.a. rente- og valutarisici. c) I henhold til IFRS skal der for hver kategori af finansielle aktiver og andre kreditrisici gives oplysning om disse risici, herunder beløbsangivelse og eventuelle væsentlige koncentrationer af kreditrisici. d) IFRS 7.39 kræver oplysning om likviditetsrisici, herunder eventuelle ændringer i forhold til året før. e) Omtalen af miljø skal omfatte virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller reduktion af skader herpå, jf. ÅRL 99 nr. 9. Beskrivelsen af miljø i ledelsesberetningen kan være relativt kortfattet, idet den dog skal give regnskabsbrugerne en reel forståelse for de omtalte forhold. Virksomhederne har herudover mulighed for at udarbejde større beretninger om viden, miljø, sociale forhold mv., der kan indgå som supplerende beretninger i årsrapporten. I en supplerende beretning kan virksomheden give en længere redegørelse for udvalgte forhold, virksomheden styrer sin viden og miljøforhold efter. f) For virksomheder i klasse C skal ledelsesberetningen indeholde afsnit, der beskriver virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, jf. ÅRL 99, nr. 7. Da viden altid vil være nødvendig for, at en virksomhed kan fortsætte og løbende udvikle sine aktiviteter, må det forventes, at flertallet af virksomhederne vil omtale videnressourcer i ledelsesberetningen. Omtalen af videnressourcer bør indeholde en beskrivelse af virksomhedens videnressourcer, hvorledes videnressourcerne opgøres, og hvad målsætningen med videnressourcerne er. Omtalen under videnressourcer skal fokusere på, hvad der ved produktet eller ydelsen tilfører kunden værdi. I eksemplet er der tale om højteknologiske og driftssikre anlæg. Videnressourcerne kan vedrøre kunder, medarbejdere, processer og teknologi. I eksemplet er de væsentligste videnressourcer medarbejdere og forretningsprocesser.

26 9 LEDELSESBERETNING a) Særlige risici Koncernens væsentligste driftsrisiko er knyttet til evnen til at være stærkt positioneret på de markeder, hvor produkterne sælges, samt at sikre en til stadighed konkurrencedygtig produktionspris. Prisrisici Selskabets anvendelse af aluminium og stål som råvarer medfører grundet de væsentligste prissvingninger, som eksisterer på det volatile marked, en særlig risiko, idet prisstigninger kun i relativt begrænset omfang kan indregnes i prisen på de færdige produkter. b) Valutarisici Aktiviteter i udlandet medfører, at resultat, pengestrømme og egenkapital påvirkes af kurs- og renteudviklingen for en række valutaer, herunder i væsentlig omfang i Kina og Polen. Det er selskabets politik at afdække minimum 50 % af de kommercielle valutarisici. Afdækningen sker primært via valutaterminsforretninger til afdækning af halvdelen af den forventede omsætning og indkøb inden for de førstkommende 12 måneder i de relevante valutaer. Kursregulering af investeringer i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er selvstændige enheder, indregnes i anden totalindkomst. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes som hovedregel ikke, da det er selskabets opfattelse, at en løbende kurssikring af sådanne langsigtede investeringer ikke vil være optimal ud fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig betragtning. b) Renterisici Da den rentebærende nettogæld udgør et væsentligt beløb, vil væsentlige ændringer i renteniveauet have væsentlig direkte effekt på indtjeningen. Det er koncernens politik at reducere renterisici på koncernens lån, når dette kan ske på et tilfredsstillende niveau. Afdækningen sker normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor en del af de variabelt forrentede lån omlægges til fast rente. c) Kreditrisici Koncernens kreditrisici vedrører i al væsentlighed tilgodehavender, hvor kreditrisiciene svarer til de indregnede værdier. Der er ingen væsentlig risiko vedrørende enkelte større kunder. Kunder og samarbejdspartnere kreditvurderes, forinden der indledes forretninger med disse, og der er således kun de kreditrisici, der er normale for forretningsmæssig samhandel. d) Likviditetsrisici Likviditetsrisici udtrykker dels risikoen for ikke at kunne skaffe likviditet og dels risikoen for, at en koncern ved finansiering og refinansiering må betale høje rentesatser. Det er koncernens politik at sikre stor fleksibilitet gennem spredning af låneoptagelse hos samarbejdspartnere (kreditinstitutioner) og sikre adgang til faste kredittilsagn med hensigtsmæssig prissætning. Koncernen har ikke adgang til uudnyttede kreditreserver, og koncernens likviditetsreserver består primært af likvide midler og værdipapirer. e) Miljøforhold Selskabet har i 2013 udarbejdet en samlet strategi for koncernens miljøforhold. Til styring af de miljømæssige forhold er der i denne forbindelse blevet udarbejdet en miljøpolitik med tilhørende målsætninger. Denne politik tager udgangspunkt i en miljømæssig forsvarlig driftsførelse og indgår som en naturlig del i koncernens målsætninger for produktkvalitet og produktionsforhold. Koncernens målsætning er bl.a. at blive ISO certificeret inden for en 3-års periode. I regnskabsåret er det gennem det løbende miljøarbejde lykkedes at finde alternativer for to kemikalier, der hidtil har været anvendt i selskabets lakeringsanlæg. Dette har en positiv effekt på såvel arbejdsmiljøet som det eksterne miljø. f) Videnressourcer I selskabets forretningsgrundlag indgår som et afledt område til koncernens primære aktivitet med produktion og salg af produkter at levere driftssikre anlæg til fremstilling af specialprodukter. Denne del stiller særligt store krav til videnressourcerne vedrørende medarbejdere og forretningsprocesser. Herudover er der også særlige krav til videnressourcerne i udvikling og produktionen af koncernens hovedprodukter, herunder vedrørende cykler og kørestole.