I motorbåd til Øland. Af Allan Madsen

Transkript

1 I motorbåd til Øland Godt en måned tog det Allan Madsen fra Egå Motorbåds Klub at sejle en rundtur på 850 sømil i familiens Nimbus 280 Coupe syd om Sverige til Öland i Østersøen. Allan og hans kone er erfarne tursejlere, og de kommer hvert år rundt i de nordiske lande. Deres beretninger er gode at lære af. Af Allan Madsen Råå, der er med i frihavnsordningen og beliggende umiddelbart syd for Helsingborg, skulle have været første fremmede havn, vi anløb på dette års sommerferiesejlads. En sommerferiesejlads, der i løbet af knapt fem uger gerne skulle bringe os til Blekinges skærgård, Øland og Gotland. Overraskende megen vind fra nordlige retninger, og den deraf følgende noget urolige sø, fik os imidlertid til at søge havn i Hundested, godt fire timer efter vi havde forladt Egå Marina i vores Nimbus 280 coupe. Måske p.g.a. vejret var det dog småt med pladsen i Hundested, så vi fortsatte ned i Isefjorden, og efter yderligere knap en halv times sejlads fortøjede vi i den store Lynæs Havn. Råå måtte vi have til gode til en anden gang, for da vi midt på formiddagen den efterfølgende dag havde passeret Kronborg Slot, satte vi kursen øst om Ven for godt middag at anløbe Lagunen i Limhamn. En distance fra Lynæs på godt 60 sømil. Lagunen er en stor noget afsidesliggende havn med de mest nødvendige faciliteter. Der er vand og el på flydebroerne, hvor der agterfortøjes til pæle, beskedne bade- og toiletforhold og for os motorbådssejlere den nok så væsentlige mulighed for at tanke diesel, men ikke benzin. Er provianten sluppet op, er der to km. til nærmeste indkøbsmulighed. Lagunen er i lighed med vores hjemhavn med i frihavnsordningen, så hvis man kan abstrahere fra den noget ucharmerende placering, er der med andre ord penge at spare på feriebudgettet. Falsterbokanalen Fredag morgen sejlede vi fra Lagunen i svag sydøstlig vind, og umiddelbart efter passagen af Øresundsbroen blev kursen sat mod Höllviken Fyr og Falsterbokanalen. Maksimumfarten ved gennemsejling af Falsterbokanalen er fem knob (sejlbåde skal gå for motor). Klapbroen åbnes i tidsrummet mellem kl og hver hele time undtagen kl og Med en frihøjde under klapbroen på kun 3,5 m. turde vi ikke løbe risikoen og måtte derfor vente 45 min. på, at klapbroen blev åbnet kl Vel gennem Falsterbokanalen blev kursen sat mod Ystad, der var målet for dagens sejlads. En sejlads på 50 sømil fra Lagunen i Limhamn. Ystad I Ystad, der vel blandt danskerne nok mest er kendt for færgeforbindelsen til Bornholm, ligger den moderne lystbådehavn med stort set alle faciliteter kun fem minutters gang fra byens centrum. I Komma s Havnelods gøres der opmærksom på, at havnen i Ystad ofte er overfyldt. Det gjaldt dog ingenlunde den dag, vi besøgte byen, men vi anløb altså også havnen allerede ved middagstid. Sejlere, der kom i havn sidst på eftermiddagen eller senere, havde betydeligt sværere ved at finde en plads enten langskibs eller ved pæle, men plads fik de. Er vejret til en dukkert i havet, skal det som et yderligere plus nævnes, at der er en fin sandstrand lige ved siden af havnen. På minussiden talte 1

2 dog helt afgjort den lokale pris på diesel, der beløb sig til den nette sum af 13 kr. pr. liter. Ganske vist svenske kroner, men alligevel! Simrishamn Den 30 sømil lange sejlads fra Ystad til Simrishamn blev tilbagelagt med en jævn vind lige i stævnen. Undervejs passerede vi bl.a. Kåseberga, et lille fiskerleje og lystbådehavn med ca. 25 pladser, som vi tidligere havde besøgt på en sommerferiesejlads til Bornholm tilbage i Kåseberga er nok mest kendt for Ales Stenar, der er Skandinaviens største skibssætning og ifølge en lokal turistbrochure Skånes mest besøgte attraktion. Skibssætningen, der kan dateres tilbage til sen jernalder (ca. 600 e. Kr.), er 67 m. lang og 19 m. bred. Den består af 58 store sten, der hver vejer mellem fire og fem tons. Også i Simrishamn ligger lystbådehavnen belejligt tæt på byens centrum. Bymidten i Simrishamn er i lighed med bymidten i mange andre svenske havnebyer, som vi gennem årene har besøgt, præget af relativt smalle stenbrolagte gader og gamle huse, der er meget nænsomt restaurerede. Nybyggeri er indpasset diskret i helheden. Får man lyst til at gå ud og spise i Simrishamn, ligger Storgatan med adskillige restauranter umiddelbart ned til havnen og kan således nås til fods på ganske få min. Hällevik Efter knap tre timer på havet nåede vi søndag d. 10. juli til Hällevik. Hällevik har ikke de store turistattraktioner at byde på. Men det er en lille badeby med fine børnevenlige sandstrande på begge sider af lystbådehavnen, hvor der den dag vi anløb, var god plads ved y-bommene på gæstebroen også for sent ankommende sejlere. Lystbådehavnen har stort set alle de faciliteter, som man kan ønske sig. Bl.a. en særdeles velassorteret fiskeforretning med tilhørende udeservering. Menukortets varmrøgede laksefilet med salat og nye kartofler kan varmt anbefales. Blekinges skærgård Motoren nåede knapt at blive rigtigt varm den efterfølgende dag, før vi befandt os i Blekinges skærgård. Den adskiller sig markant fra den vestsvenske skærgård, som vi har et relativt godt kendskab til efter flere besøg indenfor de seneste år. Hvor den vestsvenske skærgård er karakteriseret ved overvejende nøgne klipper og skær, er Blekinges skærgård meget mere frodig. Klippeøerne er bevokset med birk og nåletræer, og mange steder ser man kun klippen helt nede ved vandkanten. Yderst mod Østersøen kan man dog sejle forbi helt nøgne klippeskær. Blekinges skærgård er også betydeligt mere åben end den vestsvenske skærgård, hvilket man især vil bemærke i forbindelse med kraftig vind fra sydlige retninger. Karlskrona Sidst på formiddagen nåede vi Karlskrona, hvis store gæstehavn Tallebryggan er placeret tæt ved byens centrum og byens mange, især marinehistoriske, seværdigheder. Undervejs havde vi passeret Karlshamn, hvorefter vi sejlede indenskærs mod Ekenäs ved Rönneby. Når man anløber Karlskrona fra vest, skal man nogle få sømil før byen passere en vejbro, der drejer, når den åbner. Frihøjden under drejebroen er fire meter, så vi var noget usikre på, hvorvidt vi kunne sejle under. Vi vovede imidlertid forsøget og kom da også under uden problemer, selv om toppen af vhf-antennen syntes faretruende tæt på drejebroens underkant. 2

3 Vel forbi drejebroen blev kursen sat mod den grønne sideafmærkning ved det lille ottekantede fæstningsværk med det noget underlige navn Godnatt. Herfra er der et velafmærket løb ind til Tallebryggan. Solen havde i flere dage skinnet fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen nåede mandag op på godt 30 grader i Karlskrona først på eftermiddagen. Temperaturen ville tirsdag nå samme højder. Så i stedet for at give os i kast med byens mange seværdigheder besluttede vi os for igen at tage på havet. Inden afgang havde vi dog lovet hinanden at vende tilbage til byen på hjemturen. Kristianopel Allerede i Blekinges skærgård havde vi kunnet konstatere en ikke ringe mængde af alger i vandet. Umiddelbart efter vi havde passeret Torhamn på vej op mod Kristianopel, der var målet for dagens sejlads, blev koncentrationen af alger ganske betydelig. Undertiden havde vi faktisk en oplevelse af, at vi sejlede i noget, der lignede suppe. Efter to timers sejlads på en spejlblank Østersø kunne vi om styrbord se fyret Långe Jan på Ølands sydspids, og knapt en halv time senere lå vi fortøjet til en hækbøje i Kristianopels gamle atmosfærefyldte fiskeri-og lystbådehavn, der efter sigende skulle være en af Blekinges mest velbesøgte. Havnen har, med lidt god vilje, ca. 50 gæstepladser, og ifølge Gästhamnsguiden 2005, der kan erhverves gratis i mange svenske lystbådehavne, skulle der være en dybde i havnebassinet på 2,8 m. Selv havde vi ingen problemer med dybgangen, men i løbet af dagen så vi flere sejlbåde, der grundstødte i havnen. Som navnet måske antyder, var Kristianopel en del af det gamle danske rige. Byen blev grundlagt af Chr. d. IV i 1600-tallets begyndelse og blev som værn mod de hærgende og plyndrende svenskere befæstet med en metertyk bymur. Bymuren er i vid udstrækning intakt og omkranser i dag byens campingplads. Trænger man til lidt motion, ovenpå eksempelvis aftensmaden, kan en travetur på bymuren anbefales. Byens største attraktion er dog den smukke hvide kirke, der i danskertiden tillige fungerede som udkigspost. Den blev bygget af landshøvdingen Falk Lykke på kongens foranledning og indviet i Inde i kirken findes bl.a. en kongestol fra Er man haveinteresseret, bør man aflægge Rosengården med ikke mindre end 350 forskellige rosensorter et besøg. Borgholm Østersøen var fortsat relativt rolig, da vi næste morgen fortsatte nordover i Kalmar Sund. Vi besluttede derfor, at Kalmar med bl.a. det flotte renæssanceslot måtte vente til hjemturen, og satte umiddelbart efter, vi havde passeret den seks km. lange bro mellem fastlandet og Øland, kurs mod Borgholm på Øland ca. 15 sømil nordøst for Kalmar. Lystbådehavnen i Borgholm, hvor man enten ligger langskibs eller ved hækbøje, er efter sigende, på trods af ca. 350 gæstepladser, ofte overfyldt. Havnen har alle tænkelige faciliteter, der står fint i forhold til havnepengene på 160 s. kr. Vand, el og brusebad er inkluderet i prisen. Borgholm er en turistby på godt og ondt, som man bestemt ikke skal besøge, hvis man ikke vil risikere at få sin nattesøvn forstyrret - heller ikke midt på ugen. De fleste gæstesejlere kommer dog nok ikke til Borgholm primært for at feste, men for at se byens helt store turistattraktion, Borgholm Slot, der ligger oppe på en klippeknold godt en km. fra havnen. På termometeret ude på vores agterdæk, hvor alt, hvad der kunne åbnes, var åbnet, kunne vi først på eftermiddagen aflæse en temperatur på ikke mindre end 35 grader. Alligevel begav vi os ud på traveturen - afsluttende med en trappe på 80 trin - op til den imponerende slotsruin, der i dag danner 3

4 ramme om mange forskelligartede arrangementer såsom rockkoncerter (Bob Dylan spillede på stedet for et par år siden) og teaterforestillinger. I sommer husede slotsruinen også en spændende udstilling af nutidig glaskunst. Borgholm Slots historie kan føres helt tilbage til 1100-tallet, hvor det oprindelige anlæg blev opført indenfor en kraftig ringmur. Middelalderborgen, der var blevet udbygget flere gange, blev i perioden på foranledning af Kong Johan d. III omdannet til et renæssanceslot, som blev voldsomt beskadiget under Kalmarkrigen Genopbygningen blev først påbegyndt i 1650, men blev aldrig fuldendt. Slottet forfaldt, og en brand i 1806 forvandlede endegyldigt slottet til en ruin. Sandvik - endemålet Over et par kolde fortøjningsbajere i den lille fiskeri-og lystbådehavn i Sandvik, der ligger godt ti sømil nord for Borgholm, blev vi enige om, at den samlede tur nok ville blive for lang, vi havde allerede sejlet 365 sømil, hvis vi også skulle sejle til Gotland. Siden vi forlod Egå Marina, havde vejret været med os på en sådan måde, at vi havde kunnet sejle hver dag. Belært af erfaringen fra tidligere feriesejladser kalkulerede vi imidlertid med at blæse inde nogle dage på et eller andet tidspunkt. Sammenholdt med at vi på udrejsen var sejlet forbi en hel del havne, som vi havde lovet hinanden at besøge på hjemturen, resulterede det i den beslutning, at Sandvik blev endemålet for dette års sommerferiesejlads. Vi ville med andre ord have god tid til hjemturen. Som nævnt er Sandvik en relativ lille fiskeri-og lystbådehavn, der har fine faciliteter til gæstesejlerne. Der er 70 pladser i havnen, og der fortøjes som i Kristianopel og Borgholm overvejende ved hækbøjer. Natten til fredag d. 15.juli erfarede vi tillige, at havnen er ganske urolig at ligge i ved kraftig vestlig vind. Udover Skandinaviens største mølle, der kom til Sandvik i 1885 fra Vimmerby, har byen ikke de store seværdigheder at byde på. Møllen blev anvendt som sådan indtil 1950 og fungerer i dag som restaurant og museum. Kalmar Har man nogle gode søkort (det svenske bådsportkort Sydostkusten Oskarshamn-Åhus kan anbefales), og følger man den fortrinlige afmærkning, er besejlingen af Kalmar Sund ganske uproblematisk. Heller ikke nede omkring Kalmar, hvor sundet er relativt smalt, skulle der kunne opstå problemer med navigationen. Gæstehavnen i Kalmar er anlagt i et tidligere erhvervsbassin, hvor der fortøjes enten langskibs eller ved hækbøjer. Hvis vi ikke allerede var udlært i den ædle kunst at fortøje til en hækbøje, blev vi det afgjort på denne sommerferiesejlads. Der er ca. 120 pladser i havnen, som er noget af det kedeligste, vi har oplevet i vores efterhånden mange år som fritidssejlere. Havnepengene på 170 s. kr. erlægges i det nærliggende turistbureau. Vand, el og brusebad er inkluderet i prisen. På plussiden tæller, at lystbådehavnen kun ligger ca. ti minutters gang fra byens ubetinget største seværdighed Kalmar Slot, hvis historie kan føres tilbage til 1100-tallet. Slottet, som vi ser i dag, er bygget i 1500-tallet af Gustav Vasa og hans to sønner Erik d. XIV og Johan d. III. Især sidstnævnte var meget arkitektur- og kunstinteresseret, og stort set alle slottets meget flotte træpaneler og loftsudsmykninger er blevet frembragt på hans foranledning. Kalmar har dog meget andet end slottet at byde på. Eksempelvis Gamla Stan med sine smalle stenbrolagte gader og lavloftede træhuse. I Gamla Stan finder man bl.a. Krusenstiernska Gården, der er et borgerhjem fra 1800-tallet med intakt indbo. Huset er i dag museum og åbent for 4

5 besøgende i sommermånederne. I den tilhørende skyggefulde have kan man drikke en kop kaffe eller bare slentre omkring. Bergkvara Knap midtvejs på den 55 sømil lange sejlads mellem Kalmar og Torhamn ligger den lille lystbådehavn Bergkvara godt gemt af vejen bag Garpen Fyr. På gæstekajen, hvor der påstås at være 20 pladser, er der el og vand samt mulighed for at tanke diesel; men ellers er der ingen faciliteter på havnen. Havnepengene, på beskedne 100 s. kr., betales i receptionen på den nærliggende campingplads, hvis bade-og toiletfaciliteter kan benyttes. Har man ikke cykler med om bord, skal man endelig lade være med at anløbe havnen, hvis provianten er ved at slippe op, for efter sigende er der langt til nærmeste større fødevareforretning. Mangler man derimod blot en liter mælk eller lignende kan indkøbet gøres i campingpladsens kiosk. Efter en god uge med sol og sommer stod vi søndag morgen i Bergkvara op til en helt anden slags vejr. T-shirts og korte bukser blev udskiftet med cowboybukser og fleece-trøjer. Af de svenske meteorologer var vi søndag blevet lovet 2-6 m/s fra nordvest og tørvejr. Realiteten var imidlertid 12 m/s fra sydvest og regn. Karlskrona Vinden lagde sig sidst på aftenen, så efter det ekstra døgn i Bergkvara kunne vi mandag d. 18. juli i let vestlig vind sætte kurs mod først Torhamn, beliggende østligst i Blekinges skærgård, siden mod Karlskrona. Besejlingen af Blekinges skærgård volder, p.g.a. den meget fine afmærkning, heller ikke de store problemer. Når det handler om skærgårdssejlads, er grunden imidlertid hård at ramme, så man skal være koncentreret om sejladsen og følge afmærkningen nøje. Et øjebliks uopmærksomhed kan i værste fald få vidtrækkende følger. Efter tre timer på havet var vi midt på formiddagen tilbage i Karlskrona, hvor vi igen fortøjede ved y-bommene i Tallebryggan. Med behagelige 23 grader og en næsten skyfri himmel var vejret ideelt til traveturen rundt i byen til de mange seværdigheder. Blot ca. ti minutters gang fra Tallebryggan ligger Stortorget, et af Nordeuropas største torve. Her finder man bl.a. statuen af byens grundlægger kong Karl d. XI, Fredrikskyrkan fra 1744, Vattenborgen, byens første vandværk fra 1860 erne, Trefaldighetskyrkan også kaldet Tyska Kyrkan fra 1709 og byens flotte rådhus fra 1790 erne. Uden for den bevogtede indgang til flådehavnen fik vi ved en ren tilfældighed mulighed for at koble os på en to timer lang guided tur rundt på området - arrangeret af Karlskronas turistbureau. En ualmindeligt engageret og fortællelysten guide gjorde rundvisningen til en spændende og lærerig oplevelse. Karlskrona, der er anlagt på 33 øer, blev flådeby i 1680, efter at Danmark ved freden i Roskilde i 1658 havde mistet Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne. Flådehavnen er stadig hjemhavn for en meget stor del af den svenske flåde, men den rummer også mange velbevarede bygninger og anlæg fra fortiden. På rundvisningen så vi bl.a. det gamle værft Wasaskjulet, navngivet efter linieskibet Wasa, der blev bygget på stedet i Det blev også til et besøg i Sveriges længste træhus, en 300 meter lang rød bygning fra 1690 erne, hvor flådens reberbane havde haft til huse. Rundvisningen afsluttedes ved den imponerende Polhemdockan fra 1724, der af datiden blev beskrevet som enestående i verden. Dokken anvendes fortsat. 5

6 På rundvisningen var vi af guiden også blevet gjort opmærksom på den røde Amiralitetskyrkan, der ligger umiddelbart udenfor flådehavnens område. Kirken, der er Sveriges største trækirke, blev indviet i Foran kirken står Rosenbom, en gammel træfigur af en sømand. Han rækker hånden tiggende frem, og man kan lette på hans sorte matroshat og komme penge i en sprække i hans skaldede isse. I Karlshamn ligger gæstehavnen i en åmunding for enden af den ene af byens to gågader. Placeringen kan med andre ord ikke blive mere central. Gæstehavnen er imidlertid også genbo til en stor og ikke særlig køn industrivirksomhed, hvorfra der tilmed er en del trafikstøj. Der er fine faciliteter i den relativt beskedne servicebygning. Men havnen er altså ganske lille, og de kun 20 pladser ved y-bommene bliver hurtigt optaget. Vi var heldige at få den sidste ledige plads og var knapt færdige med at fortøje, før en meget ihærdig ung mand bankede på båden og bad os om 120 s. kr. i havnepenge. Der findes imidlertid yderligere tre lystbådehavne med gæstepladser i området. Men for såvel Karlshamn Vindhamn, Karlshamn Vägga og Karlshamn Svanevik gælder, at de er beliggende i byens udkant med lang afstand til centrum. I den gamle bydel, hvor alle gaderne går parallelt eller vinkelret på hinanden, og mange af træhusene kan føres tilbage til og 1700-tallet, var man i fuld gang med forberedelserne til den stort anlagte Østersøfestival, der skulle afholdes d juli. Bl.a. lydprøverne på de mange opsatte scener rundt omkring i byen indikerede, at støjniveauet ville blive ganske betragteligt, så vi havde mest af alt lyst til at forlade byen, før festivalen begyndte. Et kulingvarsel for hele Østersøen fik os imidlertid på andre tanker. Hanö Støjniveauet blev værre end frygtet, så vi nærmest flygtede væk fra Karlshamn tidligt næste morgen og efter 45 minutters sejlads anløb vi den lille ø Hanö. Øen er bilfri og bebos af godt 50 mennesker. Der drives fortsat, i begrænset omfang, fiskeri fra øen, men havnen fungerer i dag primært som lystbådehavn. Der er officielt 75 pladser, hvor der fortøjes enten langskibs eller med hækanker. Skulle havnen blive fyldt op, hvad ofte sker, er havnemesteren tilsyneladende altid i stand til at finde plads til en til. Hanö var under Napoleonskrigen base for den engelske flåde. De udstationerede fartøjer havde til opgave at beskytte handelsskibe, der var på vej fra Østersøen til England. Den engelske kirkegård på den nordlige del af øen, hvor 15 søfolk blev begravet, er et vidnesbyrd fra denne epoke. Hanös højeste punkt ligger 65 m. over havet. Her finder man øens fyr, der er 16 m. højt og bygget i perioden Fyret er det kraftigste i Østersøen med en rækkevidde på 23,5 sømil. Åhus Det blæste meget op fra nordvest ud på aftenen på Hanö, hvilket hurtigt skabte en hel del uro i havnebassinet. Vi havde således ikke sovet ret mange timer, da vi næste formiddag igen tog på havet med kurs mod Åhus. Det første vi så, da vi anløb Åhus, var en lang og ikke særlig spændende industrikaj. Godt en halv sømil længere oppe ad Helge Å nåede vi imidlertid frem til byens gæstehavn med 28 pladser ved y- bommene. Gæstehavnen forekom relativt nyanlagt, og vi undrede os over, hvorfor der ikke samtidigt var blevet opført en servicebygning med de mest basale faciliteter, i stedet for at vi som nu skulle på det nærliggende vandrehjem for eksempelvis at få et bad. 6

7 Med en beliggenhed for enden af byens velbesøgte havnepromenade kunne vi heller ikke undgå andet end at føle os overbegloet af de mange mennesker, der gik tur langs vandet, måske efter at have spist middag på en af havnepromenadens restauranter. Bortset fra de kønne gamle huse og de atmosfærefyldte stenbrolagte stræder omkring torvet og Mariakyrkan havde Åhus ikke meget at byde turisterne. Byen er nok mest kendt for sin spritfabrik, hvor produktionen af den verdenskendte Absolut Vodka reddede virksomheden fra en truende lukning i 1970 erne. Der er rundvisning på fabrikken flere gange dagligt. Kivik På udturen blev vi i Hällevik, af en anden dansk fritidssejler, gjort opmærksom på den lille (ti gæstepladser) relativt afsides liggende havn i Kivik, ni sømil nord for Simrishamn. Vi syntes, at fiskeforretningen i Hällevik var velassorteret. Men det var for intet at regne i forhold til fiskeforretningen i Kivik, hvor vi, foruden stort set alle slags fersk fisk fra Østersøen, tillige kunne få mange forskellige fiskespecialiteter. De fleste fritidssejlere, der anløber Kivik, kommer nu nok primært til byen for at besøge den imponerende kongegrav/gravrøse, der kan dateres tilbage til ældre bronzealder. Den er altså mere end 3000 år gammel. Kongegraven, der ligger knap en km. syd for byen, har en diameter på hele 75 m. Den har muligvis indeholdt mere end det ene rekonstruerede gravkammer, man kan se i dag. Gravkammerets otte bæresten er alle dekorerede med figurer, der minder en hel del om helleristninger. Simrishamn Tankmåleren viste, at vores dieselbeholdning efterhånden var noget begrænset, så vi måtte forlade Kivik tidligt næste morgen for at kunne være i Simrishamn kl Her kan der tankes diesel dagligt kl og igen Vi havde efterhånden besøgt mange havne på dette års sommerferiesejlads, men det var langt fra i alle, at der havde været mulighed for at tanke diesel. Belært af erfaringen fra Tallebryggan i Karlskrona, hvor vi måtte gå knapt en halv km. tre gange med dunke for at få tilstrækkeligt med diesel til næste dags sejlads, havde vi således lært at tanke, når lejligheden bød sig, også selv om det måske ikke altid var bydende nødvendigt. Skanör Vi havde efterhånden haft en god uge med ustadigt og i perioder meget blæsende vejr. Ifølge DMI s femdøgnsprognose søndag d. 24. juli ville vejret desværre ikke blive radikalt bedre i løbet af de nærmeste dage. I Østersøen omkring Bornholm skulle det mandag blive gråvejr samt perioder med regn og, nok så vigtigt, svag-let vind fra overvejende sydlig retning. Vi forlod derfor fortrøstningsfulde Simrishamn mandag morgen fast besluttet på at sejle til Skanör ved Falsterbokanalen, en sejlads på 80 sømil. Vejrmeldingen holdt stik med hensyn til den manglende sol og perioderne med regn. Dog var bygerne undertiden så voldsomme, at sigtbarheden var nede på ca. 100 m., men med radar om bord var det ikke det store problem. Vindretningen passede også i forhold til prognosen, men at dømme efter bølgernes størrelse var vindstyrken ikke svag-let men snarere jævn-frisk. Vi var derfor noget trætte i ansigterne, da vi efter seks timer på havet nåede frem til Skanör først på eftermiddagen. Vi var taget til Skanör med det naive håb at få en dukkert i havet en af de førstkommende dage fra en af de dejlige strande omkring havnen. Men prognoserne fra DMI holdt desværre stædigt fast i det 7

8 ustadige vejr med risiko for regnbyger og dagtemperaturer på maksimalt 20 grader. Ikke ligefrem badevejr. Skanör, der blev sidste svenske havn, vi besøgte på dette års sommerferiesejlads, er en utrolig populær og veldrevet havn. Servicen og faciliteterne generelt stod mere end mål med havnepengene på 140 s. kr. Havnen havde eksempelvis de suverænt lækreste toilet- og badeforhold, vi havde oplevet på hele turen. Man kunne, mod et mindre depositum, låne cykler, og havnekontoret var bemandet fra kl Her var man mere end almindeligt imødekommende og utroligt hjælpsomme. I hjemlige farvande Der skal ikke ofres mange ord på den videre hjemsejlads fra Skanör. Efter en afstikker til Ishøj sejlede vi onsdag d. 27. juli gennem Bøgestrømmen til Kalvehave. Herfra gik turen til Skælskør, som vi flere gange er blevet anbefalet at besøge af andre fritidssejlere. Der var som bekendt tursejlertræf i Dageløkke på Langeland i weekenden d juli, så inden kursen blev sat mod Svendborgsund, lagde vi, uden at være tilmeldt, vejen forbi og hyggede os fredag aften sammen med knap 120 andre medlemmer af Danmarks Tursejlerforening. Efter besøg i Svendborg, Fåborg og Kongebro (Middelfart) var vi onsdag d. 3. august tilbage ved udgangspunktet i Egå Marina efter en samlet sejlads på godt 850 sømil. Tursejlertips: Sjöräddningssällskapet På udrejsen indmeldte vi os i Ystad i Sjöräddningssällskapet i daglig tale blot SRSS. Den svenske del af selskabet har i dag 60 redningsstationer med i alt flere end 100 fartøjer og ca veluddannede frivillige mennesker, der er parate til at yde hjælp til søs døgnet rundt. Redningsstationerne ligger jævnt fordelt ikke blot langs med de svenske kyster, men også i de store søer Vänern, Vättern, Mälaren og Hjälmaren. At redde menneskeliv er naturligvis selskabets vigtigste opgave. Men som medlem, det koster 550 s.kr. om året, er man tillige omfattet af en række ydelser, der afgjort bidrager til at øge trygheden om bord under en sommerferiesejlads langt fra hjemhavnen. Skulle motoren eksempelvis sætte ud, eller båden gå på grund, er man altid garanteret vederlagsfri assistance og bugsering til den nærmeste havn, hvor eventuelle skader vil kunne udbedres. Serviceydelserne er ikke afgrænset til svensk farvand, men er også garanteret ved sejlads omkring Ålandsøerne samt ved norske og finske kyster. Garantien dækker endog på den danske side af Øresund fra Gilleleje i nord til Stevns i syd. Vi har kendt til SRSS s eksistens i flere år; men det var ganske nyt for os, at vi som danske fritidssejlere kunne blive medlem, og vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at medlemskabet skulle tegnes, da muligheden tilfældigvis bød sig i Ystad. Her ligger måske en opgave for Danmarks Tursejlerforening i form af en formidlerrolle. I dag kan man via Danmarks Tursejlerforening bl.a. få udstedt et campingpas, hvorfor skulle det ikke også som en yderligere medlemsservice på sigt være muligt at tegne et medlemskab af SRSS. Det ville være optimalt for de mange danske fritidssejlere, der år efter år tilbringer deres sommerferie i svensk farvand. 8