Pinsen - den glemte højtid

Transkript

1 Pinsen - den glemte højtid Britt Caroline Juul Pinsen fejres 50 dage efter påske Pinsen har sine rødder i Det Gamle Testamente, hvor højtiden er en takkefest for kornhøsten. Den kaldes også for ugefesten eller på hebraisk for Shavuot. Pinse kommer af det græske ord pentecoste, der betyder halvtreds. Det bliver nemlig pinse 50 dage efter påskesøndag eller den syvende søndag efter påske. Pinsen strækker sig over to dage - pinsedag og 2. Pinsedag. I år falder pinsen d. 11. og 12. maj. Tidligere var der også tale om en 3. pinsedag, men den blev afskaffet af Struensee i livet af. Julens billeder er nemme at afkode barnet i krybben, hyrderne, ledestjernen osv. Det samme kan siges om påsken, hvor korset og den tomme grav er enkle, stærke billeder på Jesu død og opstandelse. I kirken anvendes blandt andet vind, ild og duen som symboler for Helligånden - dog uden at have samme enkle forklarende kraft, som det er tilfældet med de andre højtiders symboler. Pinseunderet den kristne kirkes fødsel Symbolerne for Helligånden - vind og ild - har deres En overset højtid? Blandt de kristne højtider, er pinsen den mest oversete. Pinsen er kirkens tredje store højtid og markerer den kristne kirkes fødsel og Helligåndens komme. Måske har den været svær at forstå for mange? For hvad betyder det egentligt, når vi fejrer pinsen og Helligåndens komme? Hvad er Helligånden? Helligånden er Guds ånd, der virker i mennesket. Den beskrives i Bibelen som en slags tolk, der gør det muligt for mennesker at få overleveret, høre og forstå Jesu ord. I kirken anvendes tit ordene forkyndelse og sakramenter om de ord og handlinger som Helligånden viser sig igennem. Helligånden indgår desuden i klassisk kristen dogmatik som en del af treenigheden sammen med Faderen og Sønnen. Helligånden er en svær størrelse at komme ind på Fig. 1. Bebudelsen malet af Robert Campin. Vinden, der symboliserer Helligånden, har netop slukket stearinlyset.

2 NoMus Fig. 2. Helligånden. I Det Nye Testamente fortælles, at da Jesus var blevet døbt dalede Helligånden ned over ham i skikkelse af en due. I mange danske kirker er duen som symbol for Helligånden ofte sat over prædikestolen på lydhimlen. De to viste eksempler er fra Lille Lyngby (den hvide due) og Asminderød Kirke (guldduen). oprindelse i Apostlenes Gerninger 2. Apostlene er her samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, ti dage efter Kristi Himmelfart. Pludselig kommer et kraftigt vindstød, og tunger af ild kommer til syne og sætter sig på hver af dem. De fyldes herefter af Helligånden og begynder at tale i tunger. Helligånden gør dem herefter i stand til at kunne forkynde det kristne budskab for jøderne, der kom fra mange forskellige verdensdele og var forsamlet i Jerusalem. Pinseunderet, som denne episode også kaldes, regnes for den kristne kirkes fødsel eller fødselsdag, fordi Helligånden gjorde det muligt at udbrede Jesu lære til Fig. 3. Jesus døbes af Johannes Døberen i Jordanfloden. Over dem ses Helligånden i form af en due. Maleri af Bartolomé Murille ( ). alle folkeslag. Når pinsen fejres i den kristne verden, er det således pinseunderet - Helligåndens komme og kirkens fødselsdag der fejres. Duen - symbolet på Helligånden i kunsten Duen er et gammelt bibelsk symbol på en budbringer f. eks. var det i det gamle testamente en due, der vendte hjem med olivengrenen til Noah på Arken (Første Mosebog, Kap. 9). I Matthæusevangeliet daler Helligånden ned over Jesus som en due, da han døbes af Johannes Døberen i Jordanfloden (Fig. 3). Når der i nogle kirker hænger en due over prædikestolen eller på altertavlen, er det således et symbol på Helligånden, som inspiration til forkyndelsen af Guds evangelium for kirkens præst. Den sultne pinse De kirkelige traditioner i pinsen blev også holdt i hævd i Nordsjælland. Pinsedag var offerdag og mange gik i kirke. Det var slut med den fede mad, det hjemmebagte sigtebrød og de andre lækkerier, vi har mødt i de tidligere artikler om jul og påske. For som året gik, blev højtiderne mere magre, og pinsen blev kaldt for den sultne pinse. En gammel talemåde sagde, at påsken var mager og pinsen var sulten.

3 NoMus 5 Men kan det nu passe? Måske ikke helt. Som det var tilfældet i julen og påsken blev også pinsen fejret med manér - med både bal og gilde. Der blev spist, danset og spillet musik! Senere i 1800-tallet begyndte man at tage på skovtur for fornøjelsens skyld. Denne tradition knyttes an til folkekirkens gudstjeneste, hvor pinsens kirkelige betydning tillægges naturens opvågnen og lysets komme i forårstiden, det ses f. eks. i Grundtvigs store pinsesalme I al sin glans nu stråler solen (1843). Beretninger om pinsetraditionerne i Nordsjælland Pinsemorgen skulle dyrene fodres og derefter gik turen til skoven. Der blev plukket lysegrønne bøgegrene, som blev stukket ind i sprækker i loftsbjælkerne over døre og vinduer i familiens lille stue. Morgenkaffen blev drukket ved bordet med den hvidblegede dug, hvor familien også spiste hjemmebagt søsterkage, som stod midt på bordet med det fine service placeret i en halvkreds rundt om kagen. De fine kopper var nemlig taget frem sammen med flødekanden og sukkerskålen. Det blev kun brugt ved særlige lejligheder! Moren og faren sad for enden af bordet, salmebogen lå ved siden af. Sammen med de fire børn sang de en pinsesalme, hvorefter den blankpolerede kobberkaffekande blev hentet af moderen. En af børnene, der senere som voksen fortalte om families tradition, husker dette som en af de dejligste erindringer fra sin barndom. Hun kunne huske at børnenes øjne strålede. Original opskrift på søsterkage 3 dl lunken sødmælk 25 g gær 3 æg 300 g hvedemel 1/2 tsk. salt 100 g smør 50 g sukat i tern 50 g pomerans i tern 50 g rosiner 25 g flormelis. Mælken varmes, smør smeltes i en gryde og afkøles. Gæren udrøres i mælkeblandingen. Mel, salt og æg kommes i, og dejen røres godt sammen. Smeltet smør, sukat, pomerans og rosiner røres i dejen. En original søsterkageform (bølgede sider og kegleformet top i midten) til 1 1/2 l, pensles grundigt med smør, dejen hældes op i formen. Tildækkes med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i ca. 1 1/2 time. Kagen bages ved 200º i ca. 1 time. Når den er afkølet, vendes den ud på et smukt kagefad. Den flækkes på tværs med en sytråd, og flormelis drysses over kagen. Må jeg byde op til polka Pinsedag var som tidligere nævnt offerdag, og derfor gik mange i kirke. Men når det var gjort, skulle der festes! 2. pinsedag blev der nemlig holdt pinsegilde i en eller to af sognets gårde. F. eks. holdt Smidstrupperne og Koldsbækkerne fest hver for sig. Dermed havde de unge mennesker mulighed for at vælge det bedste sted at muntre sig. I slutningen af 1800-tallet stod menuen på varm steg, der var stegt i gårdens bageovn eller hos bager Peder Andersen i Haagendrup. Til gildet hørte også musik, violin, kornet eller klarinet. Og så blev der danset! Favoritdansen var

4 NoMus ture. For eksempel sekstur, halvfemtentur, den gamle seks, kvadrillen, tolvtur, okseko, tremandsreel, pigernes fornøjelse - også kaldet pigernes klage! Af runddanse blev der danset polka, vals, galop eller Lottes død, også kaldet Glückstad. Denne dans blev dog først indført med krigen i 1848, da soldaterne havde lært den i felten. Pinsedans i skoven Der blev også danset i skovene. En beretning fra Maarum Sogn i 1885 fortæller, at pinselørdag vandrede alle i skoven om aftenen for at skære maj, og de kom først hjem langt ud på natten. At pinsetiden blev festligholdt med dans i skovene var en gammel tradition, der også var kendt i Høbjerg Hegn, hvor det som tradition går langt tilbage i tid. VEJRVARSLER I PINSEN Generelt om månedens vejr siges, at maj varsler intet godt hverken for vækster, dyr eller mennesker, for: Majkulde gør laderne fulde Og: Hvis det i maj er køligt og råt, Fylder hø og korn i laden godt Folkemuseet vil hermed opfordre vores læsere til at holde og ørerne stive 2. pinsedag, for om den 12. maj siges, at nattergalen helst skal begynde at synge, hvis det sene forår og sommer skal blive rigtig I en beretning fra Helsinge er skoven igen en del af pinsetraditionen. Der fortælles, at pinselørdag gik ungdommen i skoven og hentede grønne grene, birk, bøg og majgrønt. Grenene blev stukket i tagskægget og stuerne pyntet. Dette kaldtes at meje og oppyntningen foregik under sang. Vejret i pinsen En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten ad året. Ifølge dansk folketro kan man også se pinsesolen danse pinsemorgen, en tradition, der på grund af klimaet er overført fra påskemorgen, hvor solen danser i glæde over Jesu opstandelse. Og når vi nu er ved vejret, kommer herunder et gammelt vejrvarsel for maj måned, der er den sidste forårsmåned. Kilder Anders Uhrskov (1924). Højtid. København. Bibelen med billede- og informationssider. Gyldendal Den store danske encyklopædi. Bind 15. Ib Askholm (2000). Gamle danske vejrvarsler. Askholms Folag Pinsenedbør er et slet varsel, for regnen følges af tørke, der først standser ved Sankt Hans d. 24. juni.

5 NoMus 7 I AL SIN GLANS NU STRÅLER SOLEN I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nådestolen, nu kom vor pinseliljetid, nu har vi sommer skær og blid, nu spår os mer end englerøst i Jesu navn en gylden høst. Opvågner alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner! Forsamles alle tungemål i takkesangens offerskål! Istemmer over herrens bord nu menighedens fulde kor! I sommernattens korte svale slår højt fredskovens nattergale, så alt, hvad herren kalder sit, må slumre sødt og vågne blidt, må drømme sødt om paradis og vågne til Vorherres pris. I Jesu navn da tungen gløder, hos hedninger så vel som jøder, i Jesus-navnets offerskål hensmelter alle modersmål, i Jesu navn udbryder da det evige halleluja! Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemlig gennem løvet, det lufter liflig under sky fra paradis, opladt på ny, og yndig risler ved vor fod i engen bæk af livets flod. Vor Gud og fader uden lige! Da blomstrer rosen i dit rige, som sole vi går op og ned i din enbårnes herlighed, thi du for hjertet, vi gav dig, gav os med ham dit himmerig! Det volder alt den ånd, som daler, det virker alt den ånd, som taler ej af sig selv, men os til trøst, af kærlighed med sandheds røst, i ordets navn, som her blev kød, og fo r til himmels, hvid og rød! N. F. S. Grundtvig, Folkemuseet håber på solskin i pinsen, og ønsker alle læserne en rigtig god pinse og sommer!