Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Transkript

1 Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20, Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem livet i det håb som lyser fra påskemorgen. Jesu opstandelse har tændt et håb som påvirker livet og troen. Det siges til os ved hver dåb, og det lyder til os ved hver begravelse. Genfødt til et levende håb, ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Livet er genfødt. Det liv som lå knust for disciplene, det som var dødt og sort af mørke, det spirer nu med nye skud. For han, som var korsfæstet og død, er opstået. Livet er genfødt. Kristi historie lyser over os og omfavner os med liv og håb. At omfavnes af en historie, betyder at det en anden har gjort, det gælder for mit liv. På en og samme tid er livet som det altid har været, men med troen på Jesu opstandelse er livet også helt nyt. Genfødt til et levende håb. Dåbens gave til os er at vi kan leve livet i dødens verden, som jordens mennesker, med et levende håb i vore hjerter. Det håb skal siges til os, det finder vi ikke af os selv. Det håb må Kristus bringe til hver enkelt af os. Derfor er jeg glad for at vi har historien om disciplen Thomas med i historien. Vi kalder ham tvivleren, men der er noget dybere bag Thomas tvivl. Han vil selv se, selv røre og mærke. Thomas træder frem i historien som et meget selvstændigt menneske, der ikke vil lade

2 Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 2 af 6 sig tilfreds med andres ord eller syner. Han vil selv se og undersøge. De mange forskellige glimt fra tiden efter påskedag som evangelierne fortæller, er glimt af en forvirret og bange discipelflok. De var bange, ganske enkelt bange for hvad der ville ske med dem. Og vi kan heller ikke se bort fra den skam de måtte have følt efter det fælles nederlag langfredag. På et enkelt døgn var deres tro og håb til Jesus vendt til nederlag og skam. Alt det med Jesus lå i ruiner. Palmesøndag jublen og sangen midt i folkeskaren, alle var med og hyldede Jesus. Så kom Skærtorsdag hvor kun de tolv disciple var med. Og langfredag hvor Jesus var alene og forladt. Ingen var med ham. Påskedag fandt kvinderne og Peter og Johannes den tomme grave. Og Jesus mødte Maria ved graven, én mødte den opstandne. Så hører vi om Jesus og de to disciple der vandrede til Emmaus. Jesus begyndte at samle dem sammen igen. Og Jesus viste sig for de 10 disciple, Thomas var der ikke og Judas var død. Nu var de ti. Og så med teksten i dag, så er Thomas med, og discipelflokken er samlet igen. Jesus kom til dem og samlede dem op, en efter en. Sådan fortæller evangeliet hvordan den Opstandne Jesus kommer til dem og samler dem op. Og møder dem bag lukkede døre. Møder dem der hvor de i frygt og skam havde gemt sig. De holdt sig inden døre, af frygt for jøderne. Det var der Jesus mødte dem. Da stod Jesus mellem dem. Kom til dem gennem lukkede døre. Den opstandne viste sig for dem.

3 Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 3 af 6 Fred være med jer, sagde Jesus til dem to gange. Et stærkt ord midt i det hus og i de sind, som trods lukkede døre, var fyldt af uro og angst. Og Jesus blæste sin ånde i dem. Et underligt ord, som evangelisten Johannes her har beskrevet situationen med. Det genlyder af Skaberens ord fra skabelsens morgen, da Gud åndede livet ind i Adams krop af jord. Her stod den opstandne Jesus, og åndede livets ånd ind i dem. Livets skabt på ny, livet genfødt ved Guds livsånde. Sådan følte de det, og sådan fortalte Johannes om det. Det var en livets morgen, som kom til dem med den opstandne Jesus. Og nu var Thomas med. Tre gange i Johannes evangeliet er Thomas nævnt med navn. Tre gange træder han frem i historien. Første gang er da Lazarus er død og Jesus tøvede med at gå til Bethania. Da sagde Thomas til de andre disciple:»lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.«i de ord møder vi Thomas som den der vil følge Jesus gennem alt. Thomas holdt af Jesus og Jesus betød meget for Thomas. Det er den loyale disciple, der som en holdleder taler mod i de andre. Lad os stå sammen og følge Jesus. Den anden gang vi møder Thomas er da Jesus talte til disciplene om sin bortgang. At Jesus ville gå til Faderen, og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«thomas sagde til ham:»herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«jesus svarede ham med de kendte ord:»jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Thomas ville følge Jesus ind i døden, men har her brug for at få konkret besked om hvordan han skulle følge Jesus.

4 Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 4 af 6 Hvilken vej skal jeg gå? Thomas stillede det spørgsmål som er hver tids spørgsmål, og vores: Hvordan skal vi følge Jesus? Og så nu, tredje gang. I Thomas øjne er Jesus gået bort, til Faderen. Men de andre disciple har set ham, siger de. Og da er det at Thomas kontant udbryder: Hvis jeg ikke selv ser og rører ham, tror jeg ikke! Thomas udtrykker her noget alment, tror jeg, nemlig dette at tro og selvsyn hører sammen. Man kan ikke overtage troen på Jesus Kristus fra sine forældre, eller fra andre. Thomas kunne ikke tro på at Jesus var opstået bare fordi de andre troede det. De havde jo selv set ham, ugen forinden. Der er dybde i Thomas spørgsmål. For Thomass handlede det også om hvem det var de andre havde set. Thomas nævner udtrykkelig naglemærker og spydarret i Jesu side. Det handler om Jesus opstandelse, ikke om en eller anden ånd de måtte have set. Thomas troede på Jesus, og ville følge Jesus, sådan som han er nævnt de to andre gange for at sige. For Thomas er det Jesu det handler om. Evangelierne er også meget præcise i deres ordvalg. Da englene svarer kvinderne ved graven siger de: Vi ved at I søger den korsfæstede Jesus, han er ikke her han er opstået. Det er det samme Thomas spørg efter: Den korsfæstede, ham som Thomas havde fulgt som disciple i tre år. Er det ham som er opstået? Det er Thomas spørgsmål. Derfor er der midt i det vantro og skeptiske spørgsmål, også en tro og trofasthed som kommer til udtryk. Og da Thomas så Jesus og var genkendt, så faldt han på knæ og bekendte sin tro. Bekendte sin egen tro, sit eget hjertes tro.

5 Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 5 af 6 Vi taler i vores tid ofte om Thomas, som tvivleren. Og vi gør en dyd ud af at være tvivlende mennesker. Og vores tid har sådan en nærmest offentlig konsensus om, at man må gerne tvivle, ja skal tvivle, og helst ikke nå frem til svar. At nå frem til svar, er nærmest mistænkeliggjort og uintelligent. Gud fører gennem sit ord og ved sin Ånd en samtale med hvert menneske. Og et menneske fører i sit indre en samtale med og om Gud og tro. En samtale om tro, i mødet med livets hændelser, og i mødet med kristen forkyndelse. Guds Ånd taler med mennesker på mange måder, både indenfor og uden for kirkens rum. Anledningen til disse samtaler mellem menneske og Guds ånd, kan være kriser i et menneskes liv, overgangsaldre, møde med sygdom, død og smerte, eller oplevelser af livets forunderlige skønhed og glæder. Et barns fødsel, et møde med kærligheden fra et andet menneske. Og anledningen til disse indre samtaler mellem Gud og menneske, kan være forkyndelse, en søndagsgudstjeneste, en kirkelig handling, eller i et møde med et andet menneske. Der er mange anledninger hvor et menneske begynder at føre en samtale med Gud inden i sig selv, eller opsøger andre for at tale om Gud og troen. Thomas historie handler også om denne samtale mellem Jesus og menneske om troen. Tro og selvsyn hører sammen. Hvert menneske går sin vej, med tro og tvivl, med spørgsmål og overvejelser. Og hvert enkelt menneske må selv finde frem til det møde med Kristus, som bliver afgørende. Thomas søgte selv efter svar, og han kom og var tilstede da de andre disciple mødes til gudstjeneste ugen efter. Og hver søndag siden er der holdt gudstjeneste i Jerusalem og ud over verden op

6 Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 6 af 6 gennem historien. Jesus kom til dem og til Thomas, og sagde det til Thomas som Thomas ikke kunne sige sig selv. I dette er vi alle afhængige af, at Jesus ved sin Ånd taler til os om troen og håbet. Vores livsvandring med tro, med tvivl og med spørgsmål kan vi vandre under bøn om, at Gud vil tale sit ord til os, til tro og til håb. At han vil komme til os bag lukkede døre.