TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 31. maj 2016 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Bjarne Thyregod, Brian Bruun, Camilla Schwalbe, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Ole Petersen, Paw Karslund, Tommy Frederiksen, Vibeke Rasmussen, Winnie Sørensen (fra punkt 4) Camilla Schwalbe

2

3 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Indtræden af stedfortræder Udpegning til Skatteankenævnet, Hjemmeværnets Distriktsudvalg, DSI Amager Tennis- og Badmintonhal Tårnbyhuse, regnskaber Godkendelse af udbudsmateriale på fritvalgsområdet Decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen, revision af regnskab Delegering af kompetence Forslag om at pressen får mulighed for at optage lyd på kommunalbestyrelsens møder Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 20.4., 4.5., 11.5., og Spørgetid Fornyelse af alkoholbevilling samt nattilladelse til Allekroen - LUKKET SAG Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 20.4., 4.5., 11.5., og LUKKET SAG...22 Bilagsoversigt

4 Kommunalbestyrelsen d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 16/13275 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 2

5 Kommunalbestyrelsen d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 16/13275 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ A. Københavns Politi meddeler ved mail af , at chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov er nyt medlem af Beredskabskommissionen. B. Københavns Politis svar af vedrørende ophør af beredskabets udkørsel fra Station Amager. Det bemærkes, at Københavns Politi (bl.a.) som følge af beslutningen om ikke længere at benytte Station Amager som udkørselssted for beredskabet, naturligvis vil være meget opmærksom på at sikre den nødvendige og forsvarlige patruljemæssige bistand i hele politikredsen, herunder også i Dragør og Tårnby kommuner. C. Valgbarhedsnævnet meddeler ved brev modtaget den , at den begåede handling, som kommunalbestyrelsesmedlem Brian Franklin (løsgænger) er dømt for, i almindeligt omdømme gør kommunalbestyrelsesmedlem Brian Franklin uværdig til at være medlem af kommunalbestyrelsen, jf. den kommunale og regionale valglovs 4. Kommunalbestyrelsesmedlem Brian Franklin kan derfor ikke anses for valgbar. Der henvises til Valgbarhedsnævnets afgørelse, som er vedlagt som bilag 3. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, 1. at punkterne A C tages til efterretning. Jse BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mail fra Københavns Politi vedr. ændring til /16 Beredskabskommissionen 2 Åben Svar fra Københavns Politi vedr. Station Amager /16 3 Lukket BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Til efterretning. 3

6 Kommunalbestyrelsen d Indtræden af stedfortræder Åben sag Sagsnr.: 16/14070 Sagsansvarlig: yvk.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Valgbarhedsnævnet har i brev modtaget den 12. maj 2016 meddelt, at nævnet på sit møde den 10. maj 2016 har truffet afgørelse om, at kommunalbestyrelsesmedlem Brian Franklin Nielsen ikke længere kan anses for valgbar. Det fremgår af lov om kommunale og regionale valg 100, stk. 1, at hvis et medlem mister sin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen. Når et kommunalbestyrelsesmedlem i valgperiodens løb udtræder af kommunalbestyrelsen, indtræder den pågældendes stedfortræder. Brian Franklin Nielsen var valgt på Socialistisk Folkeparties (SF) kandidatliste. Stedfortræder nr. 1 på SF s kandidatliste er Winnie Sørensen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I forlængelse af Winnie Sørensens indtræden i kommunalbestyrelsen skal der ligeledes tages stilling til indtræden i udvalgsposter mv. På kommunalbestyrelsesmødet den 7. april 2015 blev det godkendt, at SF s plads i Økonomiudvalget besættes af en kandidat udpeget af liste A og Ø. Kommunalbestyrelsesmedlem Camilla Scwalbe (A) indtrådte dermed i Økonomiudvalget. Borgmesteren indstiller, at med udgangspunkt i konstitueringsaftalen som blev indgået efter afholdelse af valget den 19. november 2013 mellem Valggruppe 1 (A, F og Ø) og Valggruppe 2 (V, O, C og B) indtræder Winnie Sørensen (F) i Økonomiudvalget og Camilla Scwalbe (A) udtræder. Borgmesteren indstiller, at Winnie Sørensen indtræder i Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. For så vidt angår de øvrige poster som Brian Franklin Nielsen har fået på det konstituerende møde den 3. december 2013 indstiller borgmesteren, at kommunalbestyrelsen foretager ændringer i henhold til indstillingspunktet. INDSTILLING Borgmesteren anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, 1. at godkende at Winnie Sørensen (F) indtræder i Økonomiudvalget, 2. at godkende at Camilla Schwalbe (A) udtræder af Økonomiudvalget, 3. at godkende at Winnie Sørensen indtræder i Kultur- og Fritidsudvalget, 4

7 Kommunalbestyrelsen d at Winnie Sørensen indtræder i Teknik- og Miljøudvalget, 5. at Winnie Sørensen indtræder som formand for Kunstudvalget og Foreningsudvalget, og 6. at Winnie Sørensen indtræder som medlem i følgende bestyrelser, råd og nævn a) Amager Tennis- og Badmintonhals bestyrelse b) Tårnby Naturskolens bestyrelse c) Kastrup Tårnby Idrætssammenslutnings bestyrelse d) Idrætspriskomiteen e) Valgbestyrelsen til kommunalbestyrelsesvalget 2017 f) Koordinationsudvalget BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 5

8 Kommunalbestyrelsen d Udpegning til Skatteankenævnet, Hjemmeværnets Distriktsudvalg, DSI Amager Tennis- og Badmintonhal Åben sag Sagsnr.: 16/11048 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Borgmester Henrik Zimino har modtaget meddelelse om, at Camilla Schwalbe ønsker at udtræde, af Hjemmeværnets Distriktsudvalg, København City, Søren Sabat ønsker at udtræde af Skatteankenævnet og Michael Jellesmark ønsker at udtræde af Den Selvejende Institution Amager Tennis- og Badmintonhal. Der fremlægges hermed en udpegningssag til Kommunalbestyrelsen vedrørende besættelse af de 3 poster. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Hjemmeværnets Distriktsudvalg, København City Camilla Schwalbe ønsker at udtræde af udvalget, idet møderne i distriktsudvalget, har sammenfald med møder i fagudvalg. - Borgmesteren anmoder Kommunalbestyrelsen om at udpege nyt medlem. Skatteankenævnet Søren Sabat ønsker at udtræde af Skatteankenævnet af arbejdsmæssige årsager. - Borgmester Henrik Zimino indstiller, at Karsten Balk Christoffersen udpeges som medlem. - Jeppe Wahl-Brink, fortsætter som suppleant for medlem af Skatteankenævnet. DSI Amager Tennis- og Badmintonhal Michael Jellesmark udtræder af bestyrelsen, idet han er udtrådt af Venstre. - Venstre har meddelt borgmesteren, at Frants Nielsen indstilles som medlem af DSI Amager Tennis- og Badmintonhal. INDSTILLING Borgmesteren indstiller overfor Kommunalbestyrelsen at godkende følgende justeringer i udpegningerne med virkning fra : 1. Søren Sabat udtræder af Skatteankenævnet 2. Karsten Balk Christoffersen indtræder som medlem af Skatteankenævnet 3. Michael Jellesmark udtræder af bestyrelsen i DSI Amager Tennis- og Badmintonhal 4. Frants Nielsen indtræder som medlem af DSI Amager Tennis- og Badmintonhal. 5. Camilla Schwalbe udtræder af Hjemmeværnets Distriktsudvalg, København City. 6

9 Kommunalbestyrelsen d Herudover anmodes Kommunalbestyrelsen om, 6. at udpege nyt medlem til Hjemmeværnets Distriktsudvalg, København City. jse BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Vedtægter for "den Selvejende institution Amager Tennis- og /16 Badmintonhal" 2 Åben Hjemmeværnsloven /16 3 Åben LBK nr. 175 af og bek. nr af Skatteforvaltningsloven og Landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse m.v /16 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Ad. punkt 1 5: Godkendt. Ad. punkt 6: Arne Hansen udpeget. 7

10 Kommunalbestyrelsen d Tårnbyhuse, regnskaber 2014 Åben sag Sagsnr.: 13/30473 Sagsansvarlig: bmi.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Boligorganisationen Tårnbyhuse har fremsendt regnskaber 2014 til gennemgang i kommunen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Regnskaberne viser følgende: Organisationen overskud kr. Overskuddet anvendes til arbejdskapitalen. Regnskaber for de enkelte afdelinger Afdeling Bredagergården overskud kr. Overskuddet anvendes til forbedringsarbejder. Lejen var på balancetidspunktet 508,65 kr./m2. Der har været lejeforhøjelse på 10,21 kr./m2. Afdeling Nordmarksgården overskud kr. Overskuddet anvendes til forbedringsarbejder. Lejen var på balancetidspunktet 595,22 kr./m2. Der har været lejeforhøjelse på 26,35 kr./m2. Afdeling Tårnbyparken overskud kr. Overskuddet anvendes til forbedringsarbejder. Lejen var på balancetidspunktet 615,75 kr./m2. Der har været lejeforhøjelse på 21,76 kr./m2. Afdeling Kastruphuse overskud kr. Overskuddet overføres til opsamlet resultat. Lejen var på balancetidspunktet 890,55 kr./m2. Der har været lejeforhøjelse på 16,53 kr./m2. 8

11 Kommunalbestyrelsen d Afdeling Vægterparken overskud kr. Overskuddet overføres til opsamlet resultat. Lejen var på balancetidspunktet 901,07 kr./m2. Afdeling Randkløvehuse overskud kr. Overskuddet overføres til opsamlet resultat. Lejen var på balancetidspunktet 843 kr./m2. Afdeling Saltværkshuse overskud kr. Overskuddet overføres til opsamlet resultat. Lejen var på balancetidspunktet 495 kr./m2. Der har været lejeforhøjelse på 11 kr./m2. Afdeling Flyverbo overskud kr. Overskuddet overføres til opsamlet resultat. Lejen var på balancetidspunktet 494 kr./m2. Der har været lejeforhøjelse på 11 kr./m2. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. LOVGRUNDLAG Lov om almene boliger 164. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at regnskaberne for Boligorganisationen Tårnbyhuse 2014 godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Randkløvehuse 2014.pdf /16 2 Åben Tårnbyparken 2014.pdf /16 3 Åben Kastruphuse 2014.pdf /16 4 Åben Vægterparken 2014.pdf /16 5 Åben Saltværkshuse 2014.pdf /16 6 Åben Flyverhuse 2014.pdf /16 7 Åben Nordmarksgården 2014.pdf /16 8 Åben Bredagergården 2014.pdf /16 9 Åben Tårnbyhuse org 2014.pdf /16 BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. Indstillingen sendes frem til Kommunalbestyrelsen. 9

12 Kommunalbestyrelsen d BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 10

13 Kommunalbestyrelsen d Godkendelse af udbudsmateriale på fritvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 16/8763 Sagsansvarlig: pyg.sf Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Den 21. marts 2016 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at godkende tidsplan for offentligt udbud af hjemmepleje i Tårnby Kommune på baggrund af VitaPlejes konkurs. På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet udbudsmateriale, som det anbefales at godkende. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen har på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning af 21. marts 2016 udarbejdet udbudsmateriale på fritvalgsområdet for hjemmepleje. De overordnede punkter i udbudsmaterialet er: At der annonceres efter 2 leverandører ud over den kommunale leverandør der tildeles kontrakt på området, hvor nr. 2 skal indgå på samme vilkår som vinderen af udbuddet. Årsagen til dette forslag er dels, at det frie valg for borgeren styrkes i forhold til kun at have en privat leverandør og den kommunale leverandør, dels at minimere og forebygge genudbud ved en leverandørs udtræden af kontraktuelle forhold på området. For at undgå, at pris bliver det afgørende parameter i udbuddet vægtes parametrene kvalitet og samarbejde højt, idet vægtningen anbefales til henholdsvis: Pris 40 % Kvalitet 30 % Samarbejde 30 % På den måde følger udbudsmaterialet de anbefalinger som Kammeradvokaten har udarbejdet i forhold til at sikre robuste udbud på hjemmeplejeområdet, og hermed undgå og forebygge konkurser. Anbefalingerne er blandt andet, at hvis der skal konkurreres på andet end pris, så bør dette kriterium vægte lavere end halvdelen. For at sikre, at konkurrencen også bliver på parametrene kvalitet og samarbejde, vægter disse tilsammen 60 % i udbudsmaterialet. Dette skal være med til at sikre en balance, hvor parametrene kvalitet og samarbejde får en stor betydning for tildeling, men hvor der fortsat også vil kunne konkurreres på pris for de tilbudsgivere, der byder ind på opgaven. I forhold til parameteret kvalitet vægtes blandt andet tilbudsgivers tilvejebringelse af kvalitetssikring i forhold til ensartet dokumentationspraksis, organisatoriske kompetencer herunder planlægning og faglig ledelse samt medarbejderkompetencer. 11

14 Kommunalbestyrelsen d I forhold til parameteret samarbejde lægges der vægt på tilbudsgivers brug af Itsystemer, samarbejde om rehabilitering og vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau, og implementeringsevne i forhold til levering af hjemmehjælp til borgerne. Udbudsperioden er planlagt til at løbe fra 13. juni 2016, hvor udbuddet bekendtgøres og frem til 7. juli 2016, hvor tilbud skal være afgivet fra mulige tilbudsgivere. HØRING Seniorrådet LOVGRUNDLAG Lov om social service 91 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at udbudsmaterialet godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Udbudsmateriale /16 2 Åben Udkast til kontrakt /16 3 Åben Bilag 1 Tro og loveerklæring om gæld og udelukkelsesgrunde /16 4 Åben Bilag 2 Referenceliste /16 5 Åben Bilag 3 Kvalitetstandarder /16 6 Åben Bilag 4 Accept af kvalitetsstandarder /16 7 Åben Bilag 5 Visitation i pakker /16 8 Åben Bilag 6 Sundhedsaftale /16 9 Åben Bilag 7 Kommunikationsaftale.pdf /16 10 Åben Bilag 8 Hygiejnebog Tårnby kommune /16 11 Åben Bilag 9 Tilbudsskema /16 12 Åben Bilag 10 Kvalitet /16 13 Åben Bilag 11 Samarbejde /16 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Seniiorrådets høringssvar blev omdelt. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 12

15 Kommunalbestyrelsen d Decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen, revision af regnskab 2014 Åben sag Sagsnr.: 16/8318 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Fra Ankestyrelsen er der modtaget decisionsskrivelse af vedrørende revision af Tårnby Kommunes sociale regnskaber for 2014 på områder med statsrefusion. Ankestyrelsens gennemgang af revisionsberetningen vedrører alene de områder, der efter Folketingsvalget i 2015 hører under Social- og Indenrigsministeriet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ankestyrelsen har bemærkninger til revisionsberetningen vedrørende Ledelsestilsyn Statusafstemninger Særligt dyre enkeltsager, SEL 176. Opfølgning på regnskabsåret 2010, 2011 og Ankestyrelsen anmoder revisionen om opfølgning på områderne i forbindelse med beretning for regnskab Ankestyrelsen forudsætter, at kommunen har rettet de fundne fejl, og at revisor har påset, at der er sket refusionsmæssig berigtigelse i de sager, hvor det har været påkrævet. Decisionsskrivelsen har været til udtalelse i forvaltningerne og udtalelserne er vedlagt som bilag. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at bemærkninger fra Ankestyrelsen meddelt i brev af tages til efterretning, og 2. at udtalelser fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, Børne- og Kulturforvaltningen og Økonomisk Forvaltning tages til efterretning. jse 13

16 Kommunalbestyrelsen d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forvaltningernes besvarelser vedr. decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen, regnskab Åben Decisionsskrivelse vedrørende regnskabsåret Taarnby_2014.pdf / /16 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 14

17 Kommunalbestyrelsen d Delegering af kompetence Åben sag Sagsnr.: 16/13677 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ I Tårnby Kommune har der været fast tradition for, at det er Kommunalbestyrelsen som i henhold til bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. lbk. nr. 135 af 18. januar 2010, (restaurationsloven) træffer afgørelser om alkoholbevilling m.v. Kommunalbestyrelsen er dermed bevillingsmyndigheden i Tårnby Kommune. Den administrative sagsbehandling af sagerne foretages af Københavns Politi og af kommunen. Restaurationsloven giver mulighed for, at Kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen, som bevillingsmyndighed til Økonomiudvalget, jf. 10, stk. 2. Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler, at Kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til at træffe afgørelser efter restaurationsloven, som er henlagt til Kommunalbestyrelsen til Økonomiudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Administration af sagerne er nøje beskrevet i restaurationsloven herunder, at ansøgning om alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer indgives til politiet. Bevillingen gælder et bestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses, herunder tidsmæssigt, og betinges af vilkår. Delegation af bevillingskompetencen til Økonomiudvalget betyder, at fra 1. juni 2016 er det Økonomiudvalget, som træffer afgørelser i sager vedrørende alkoholbevilling, godkendelse af bestyrere og tilladelser til udvidet åbningstid. LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (lbk. nr. 135 af 18. januar 2010). INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at kompetencen til at træffe afgørelser efter restaurationsloven i sager vedrørende alkoholbevilling, godkendelse af bestyrere og tilladelser til udvidet åbningstid delegeres til Økonomiudvalget fra 1. juni

18 Kommunalbestyrelsen d BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 16

19 Kommunalbestyrelsen d Forslag om at pressen får mulighed for at optage lyd på kommunalbestyrelsens møder Åben sag Sagsnr.: 16/14052 Sagsansvarlig: yvk.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ I henhold til forretningsorden for Tårnby Kommunalbestyrelse 3, stk. 1 har borgmester Henrik Zimino modtaget skriftligt forslag fra Radikale Venstre om, at pressen fremover kan have mulighed for at optage lyd fra kommunalbestyrelsens møder, jf. bilag 1. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Radikales Venstres begrundelse for forslaget: Pressen har behov for at kunne optage lyd fra kommunalbestyrelsens møder. Så man kan sikre endnu bedre dækning af debatter i forbindelse med kommunalbestyrelsens møder. Pressen kan i dag kun notere ned, hvad der foregår på møderne. Det kan gøre det besværligt at citere ordret, hvad det enkelte medlem har sagt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for alle parter at give pressen adgang til at optage. Tilladelsen tænkes givet ved, at det enkelte medie beder sekretariatet om adgang og tilladelsen gives derfra. I henhold til styrelseslovens 10, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at tilhørerne optager forhandlinger på lydbånd mv. Tilladelsen kan tidsbegrænses, ligesom der kan knyttes vilkår til denne, f.eks. om destruktion af båndet efter en vis kortere tid. På baggrund af forslaget fra Radikale Venstre indstiller borgmester Henrik Zimino følgende: At der fremover gives én navngiven journalist tilladelse til lydoptagelser af kommunalbestyrelsens åbne møder. Der gives kun én tilladelse pr. skrevne medie, idet der ikke må sendes direkte transmission, og lydoptagelserne må kun anvendes, som støtte til gengivelse af møderne i det journalistiske arbejde med udarbejdelse af artiklerne. Tilladelsen er gældende indtil den tilbagekaldes. Lydoptagelserne skal destrueres senest 2 måneder efter mødernes afholdelse. Lydoptagelserne må ikke kopieres, og lydoptagelserne må heller ikke hverken delvist eller helt videregives i nogen form til andre. 17

20 Kommunalbestyrelsen d LOVGRUNDLAG Lov om kommunernes styrelse 10, stk. 1. INDSTILLING Borgmesteren anbefaler over for kommunalbestyrelsen at godkende; 1. at der fremovergives én navngiven journalist tilladelse til lydoptagelser af kommunalbestyrelsens åbne møder, 2. at der gives én tilladelse pr. skrevne medie, idet der ikke må sendes direkte transmission, og lydoptagelserne må kun anvendes, som støtte til gengivelse af møderne i det journalistiske arbejde med udarbejdelse af artiklerne, 3. at tilladelsen er gældende indtil den tilbagekaldes, 4. at lydoptagelserne skal destrueres senest 2 måneder efter mødernes afholdelse, og 5. at lydoptagelserne ikke må kopieres og lydoptagelserne må heller ikke hverken delvist eller helt videregives i nogen form til andre. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Radikale Venstres forslag om at pressen får mulighed for at optage lyd på kommunalbestyrelsens møder /16 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 18

21 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 20.4., 4.5., 11.5., og Åben sag Sagsnr.: 16/13275 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Økonomiudvalgets protokol for møder den 20.04, 4.05, og INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, at Økonomiudvalgets protokol for møderne den 20.04, 4.05, og for åbne døre godkendes. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 19

22 Kommunalbestyrelsen d Spørgetid Åben sag Sagsnr.: 16/13275 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Efter Kommunalbestyrelsesmødet er der adgang for hver tilhører til at stille spørgsmål til 2 sager til Kommunalbestyrelsen om de sager, der er optaget på dagsordenen. Der er ikke modtaget skriftlige spørgsmål til mødet. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN tilhører stillede spørgsmål. 20

23 Kommunalbestyrelsen d Fornyelse af alkoholbevilling samt nattilladelse til Allekroen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 16/12476 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe 21

24 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 20.4., 4.5., 11.5., og LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 16/13275 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe 22

25 Kommunalbestyrelsen d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Mail fra Københavns Politi vedr. ændring til Beredskabskommissionen (132330/16) 2. Svar fra Københavns Politi vedr. Station Amager (127170/16) 3. (Lukket bilag) 4. Udpegning til Skatteankenævnet, Hjemmeværnets Distriktsudvalg, DSI Amager Tennis- og Badmintonhal 1. Vedtægter for "den Selvejende institution Amager Tennis- og Badmintonhal" (105678/16) 2. Hjemmeværnsloven (105651/16) 3. LBK nr. 175 af og bek. nr af Skatteforvaltningsloven og Landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse m.v. (105649/16) 5. Tårnbyhuse, regnskaber Randkløvehuse 2014.pdf (120616/16) 2. Tårnbyparken 2014.pdf (120607/16) 3. Kastruphuse 2014.pdf (120597/16) 4. Vægterparken 2014.pdf (120589/16) 5. Saltværkshuse 2014.pdf (120588/16) 6. Flyverhuse 2014.pdf (120583/16) 7. Nordmarksgården 2014.pdf (120575/16) 8. Bredagergården 2014.pdf (120571/16) 9. Tårnbyhuse org 2014.pdf (120568/16) 6. Godkendelse af udbudsmateriale på fritvalgsområdet 1. Udbudsmateriale (127486/16) 2. Udkast til kontrakt (127483/16) 3. Bilag 1 Tro og loveerklæring om gæld og udelukkelsesgrunde (122392/16) 4. Bilag 2 Referenceliste (122395/16) 5. Bilag 3 Kvalitetstandarder (122396/16) 6. Bilag 4 Accept af kvalitetsstandarder (122398/16) 7. Bilag 5 Visitation i pakker (122400/16) 8. Bilag 6 Sundhedsaftale (122403/16) 9. Bilag 7 Kommunikationsaftale.pdf (122406/16) 10. Bilag 8 Hygiejnebog Tårnby kommune 2016 (122407/16) 11. Bilag 9 Tilbudsskema (122408/16) 12. Bilag 10 Kvalitet (122411/16) 13. Bilag 11 Samarbejde (122412/16) 7. Decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen, revision af regnskab Forvaltningernes besvarelser vedr. decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen, regnskab 2014 (115048/16) 2. Decisionsskrivelse vedrørende regnskabsåret Taarnby_2014.pdf (80269/16) 9. Forslag om at pressen får mulighed for at optage lyd på kommunalbestyrelsens møder 1. Radikale Venstres forslag om at pressen får mulighed for at optage lyd på kommunalbestyrelsens møder (134443/16) 23

26 Kommunalbestyrelsen d

27 Bilag: 2.1. Mail fra Københavns Politi vedr. ændring til Beredskabskommissionen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

28 Fra: Sendt: 13. maj :54 Til: Kommunen Emne: Att. Helle Myhre, kontorchef - vedrørende Beredskabskommissionsmøde den 19. maj 2016 Kære Helle Myhre Jeg har fra 1/ overtaget posten som chef for politisøjlen i Københavns Politi, og deltager i beredskabskommissionsmødet den 19/5 Med venlig hilsen Jørgen Bergen Skov Chefpolitiinspektør Postadresse: Politigården, 1567 København V Besøgsadresse: Politigården, opg. F, 1. sal, fag 007 Hovednr.: Direkte: [email protected] Web:

29 Bilag: 2.2. Svar fra Københavns Politi vedr. Station Amager Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

30

31

32

33 Bilag: 4.1. Vedtægter for "den Selvejende institution Amager Tennis- og Badmintonhal" Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

34

35

36

37 Bilag: 4.2. Hjemmeværnsloven Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

38 LBK nr 198 af 09/02/2007 (Hjemmeværnsloven) 9. Landet opdeles i et antal distriktsområder, for hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalgene træffer afgørelse om optagelse af frivillige i hjemmeværnet. Udvalgenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Distriktsudvalgene består af en formand og 4 til 10 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser. Stk. 3. Der indstilles et medlem pr. kommune til distriktsudvalget, dog således at der indstilles mindst 4 medlemmer pr. distriktsudvalg. Flere medlemmer fra samme kommune kan indstilles, såfremt kommunen har et befolkningsgrundlag på mere end indbyggere.

39 Bilag: 4.3. LBK nr. 175 af og bek. nr af Skatteforvaltningsloven og Landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse m.v. Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

40 Uddrag af LBK nr. 175 af 23/02/2011, Skatteforvaltningsloven 8. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i henholdsvis skatte-, vurderings- og motorankenævnskredse, antallet af medlemmer i de enkelte ankenævn, samt hvilke kommuner der har indstillingsret efter stk. 3 til pladserne i skatte- og vurderingsankenævn. Ved fordelingen af pladserne skal der tages hensyn til, at alle kommuner skal have mindst én plads i skatteankenævnet. Skatteministeren kan fastsætte regler om 1) oprettelse i en kreds af ét ankenævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner, 2) antallet af medlemmer i et sådant fælles ankenævn og 3) hvilke kommuner der har indstillingsret efter stk. 3 til pladserne i nævnet. Stk. 2. Den ordinære funktionsperiode for ankenævn er på 4 år, således at funktionsperioden begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Stk. 3. Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner medlemmer af skatte- og vurderingsankenævn og en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatte- eller vurderingsankenævnskredsen omfatter. Kun personer, der er valgbare til en kommunalbestyrelse, kan indstilles af den pågældende kommunalbestyrelse. Hver kommunalbestyrelse skal indstille én person til hver af kommunens pladser i nævnet og én person som suppleant for denne. Ved indstillingen finder 25 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse. Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner de indstillede personer til henholdsvis medlem og suppleant. Ministeren kan dog under særlige omstændigheder undlade at udnævne en indstillet person og anmode kommunalbestyrelsen om at indstille en anden person. Uddrag af BEK nr af 24/10/2013, Landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse m.v. Skatteankenævnskredse, nævnsnavne og antallet af medlemmer 1. Landet inddeles i følgende skatteankenævnskredse: 18) Skatteankenævn Frederiksberg, der dækker kommunerne Ballerup, Dragør, Frederiksberg, Herlev og Tårnby, har 7 medlemmer. Stk. 2. Den enkelte kommunes antal medlemmer i hvert nævn fremgår af bilag 1. Bilag 1 Kommunernes indstilling af kandidater til de enkelte skatteankenævn 18. Frederiksberg 7 Ballerup Dragør Frederiksberg Herlev Tårnby

41 Bilag: 5.1. Randkløvehuse 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

42 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 009 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Randkløvehuse Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Jershøj 1-62, Anhøj 1-60, Falhøj 1-37 Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 1 Almene ældreboliger ) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 12 3) Institutioner 1 pr. påbeg. 60 m² 4) Garager/carporte 1/5 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

43 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 12 ms og 12mt Tårnby by, Korsvejen BBR-ejendomsnr.: Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Ja Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Ja Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 843,5 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: Forhøjelse i pr. m² i %: Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

44 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud 2. G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

45 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) 2. Renter m.v. 3. Administrationsbidrag 4. Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt 126 Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) 2. Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) Konto 126 i alt 127 Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

46 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v. 2. Dækket af dispositionsfonden m.v. Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

47 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering 2. Overført til opsamlet resultat UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

48 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger Erhverv 5. Institutioner Kældre m.v Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål 9. - Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift Drift af møde- og selskabslokaler Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

49 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål 304 Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber 6. Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

50 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

51 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: BRF Kredit Landsbyggefonden Konto 408 i alt Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede 411 Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v. 2. Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt 414 Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt Driftsstøttelån 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) Side 10 af 23 LBF.AFD

52 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 4. Særstøttelån 5. Andre driftsstøttelån Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

53 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

54 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 114 RENHOLDELSE 1.4 Tillægsydelser, i alt Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

55 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Vedligeholdelse og diverse indkøb Administration Løn, el mv Konto i alt Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 213,9 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Side 14 af 23 LBF.AFD

56 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 14, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 34, ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Side 15 af 23 LBF.AFD

57 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 134 i alt 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Diverse renter Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Omkostninger dækket af Tårnby Kommune Konto 206 i alt Side 16 af 23 LBF.AFD

58 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo + Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

59 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året - Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

60 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt 306 VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo Forbrugt i året + Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

61 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

62 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

63 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 408 Randkløvehuse for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Torben Magaard, Stig Christiansen, Tina N. Holm, Jacob Christian Wollenberg, Alice Pedersen Side 22 af 23 LBF.AFD

64 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Randkløvehuse Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

65 Bilag: 5.2. Tårnbyparken 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

66 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 003 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Tårnbyparken Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Tårnbypark Alle 1-95 / 12-20, Randkløve Alle , Amager Landevej 30-34, Irlandsvej Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 1 Almene ældreboliger 1 1) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 19 3) Institutioner pr. påbeg. 60 m² 15 4) Garager/carporte 89 1/5 18 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

67 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 11 KD Tårnby by, Korsvejen sogn m.fl. BBR-ejendomsnr.: 2489 Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Nej Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Ja Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 615,75 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: 21,76 Forhøjelse i pr. m² i %: 3,66 Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

68 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

69 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) Renter m.v Administrationsbidrag Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) Konto 126 i alt Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

70 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v Dækket af dispositionsfonden m.v Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt 132 Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

71 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering Overført til opsamlet resultat 150 UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

72 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger 4. Erhverv Institutioner Kældre m.v Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift Drift af møde- og selskabslokaler Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

73 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

74 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

75 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: Statslån 300 Nykredit Realkredit Danmark BRF Kredit Landsbyggefonden Konto 408 i alt Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt Driftsstøttelån Side 10 af 23 LBF.AFD

76 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) 4. Særstøttelån 5. Andre driftsstøttelån Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån 425 Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber 4. Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt 426 KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

77 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

78 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 114 RENHOLDELSE 1.4 Tillægsydelser, i alt Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

79 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Vedligeholdelse og diverse indkøb Administration Løn, el mv Konto i alt Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 114,92 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Side 14 af 23 LBF.AFD

80 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 2, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 21, ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Side 15 af 23 LBF.AFD

81 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 134 i alt 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Diverse renter 774 Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Tilslutning affaldsplads 413 Konto 206 i alt 413 Side 16 af 23 LBF.AFD

82 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

83 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

84 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo Forbrugt i året Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

85 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

86 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

87 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 403 Tårnbyparken for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Kurt Simonsen; Lis Andersen; Jørgen Effersøe; Pia Frederiksen; Lars Hybler; Martin Thomsen; Tina Pedersen; Peter Aaløse; Nanna Mølbak Side 22 af 23 LBF.AFD

88 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Tårnbyparken Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

89 Bilag: 5.3. Kastruphuse 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

90 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 005 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Kastruphuse Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Saltværksvej 19A-25C Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 1 Almene ældreboliger 1 1) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 3 3) Institutioner 1 pr. påbeg. 60 m² 4) Garager/carporte 1/5 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

91 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 1 bz og 1 ke Kastrup by, Kastrup BBR-ejendomsnr.: Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Nej Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Nej Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 890,55 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: 16,53 Forhøjelse i pr. m² i %: 1,89 Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

92 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud 2. G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

93 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) 2. Renter m.v. 3. Administrationsbidrag 4. Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt 126 Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) 2. Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) Konto 126 i alt 127 Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

94 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v. 2. Dækket af dispositionsfonden m.v. Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt 132 Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

95 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering 2. Overført til opsamlet resultat UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

96 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger 4. Erhverv Institutioner 6. Kældre m.v Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål 9. - Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift 4. Drift af møde- og selskabslokaler 5. Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år 207 Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 209 INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

97 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål 304 Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

98 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

99 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: Realkredit Danmark BRF Kredit Landsbyggefonden Konto 408 i alt Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede 411 Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v. 2. Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt 414 Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt Driftsstøttelån 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) Side 10 af 23 LBF.AFD

100 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) 4. Særstøttelån 5. Andre driftsstøttelån Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån 425 Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber 4. Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt 426 KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

101 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

102 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 114 RENHOLDELSE 1.4 Tillægsydelser, i alt Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

103 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Vedligeholdelse Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Konto i alt 118 Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) - Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 136,64 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Side 14 af 23 LBF.AFD

104 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Materiel Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 1, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 18, ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Side 15 af 23 LBF.AFD

105 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Konto 134 i alt 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 206 i alt Side 16 af 23 LBF.AFD

106 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning 35 Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo + Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

107 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året - Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

108 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo Forbrugt i året + Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

109 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

110 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

111 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 405 Ka-struphuse for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Dagny Haagensen; Ulla G. Hansen; Birgith L. Nielsen Side 22 af 23 LBF.AFD

112 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Kastruphuse Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

113 Bilag: 5.4. Vægterparken 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

114 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 007 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Vægterparken Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Vægterparken Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger Almene ældreboliger 1 1) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 2 3) Institutioner 1 pr. påbeg. 60 m² 4) Garager/carporte 1/5 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

115 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 1 t Kastrup By, Kastrup BBR-ejendomsnr.: Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Nej Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Ja Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 901,07 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: Forhøjelse i pr. m² i %: Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

116 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud 2. G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

117 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) 2. Renter m.v. 3. Administrationsbidrag 4. Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt 126 Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) 2. Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) Konto 126 i alt 127 Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

118 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v. 2. Dækket af dispositionsfonden m.v. Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt 132 Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

119 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering 2. Overført til opsamlet resultat UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

120 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger 4. Erhverv Institutioner 6. Kældre m.v. 7. Garager/Carporte 8. Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål 9. - Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift Drift af møde- og selskabslokaler Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år 207 Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 209 INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

121 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål 304 Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

122 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

123 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: BRF Kredit 123 Landsbyggefonden Konto 408 i alt Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede 411 Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v. 2. Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt 414 Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning 3. Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt 415 Driftsstøttelån 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) Side 10 af 23 LBF.AFD

124 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 4. Særstøttelån 5. Andre driftsstøttelån Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån 425 Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber 4. Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt 426 KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

125 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

126 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 1.4 Tillægsydelser, i alt 114 RENHOLDELSE Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

127 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Vedligeholdelse og diverse indkøb Administration Løn, el mv Konto i alt Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 95,09 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Side 14 af 23 LBF.AFD

128 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 1, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 19,5 124 ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Side 15 af 23 LBF.AFD

129 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 134 i alt 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Diverse renter Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 206 i alt Side 16 af 23 LBF.AFD

130 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo + Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

131 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året - Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

132 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo - Forbrugt i året + Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo 407 OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

133 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

134 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

135 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 407 Vægterparken for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Hanne Bindslev; Elin Elmsted; Lars Krogh Jensen; Glen Larsen; Marlene L. Nyberg; Kim Pedersen; Brian Bondrup Jensen Side 22 af 23 LBF.AFD

136 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Vægterparken Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

137 Bilag: 5.5. Saltværkshuse 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

138 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 010 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Saltværkshuse Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Vintergækvej 2-32, Kørvelstien 1-3, Karstien 1-3, Timianstien 1-3 Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 1 Almene ældreboliger 1 1) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 6 3) Institutioner 1 pr. påbeg. 60 m² 4) Garager/carporte 1/5 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

139 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 2 fb Kastrup by, Kastrup BBR-ejendomsnr.: Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Nej Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Ja Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 494,78 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: 10,66 Forhøjelse i pr. m² i %: 2,05 Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

140 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

141 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) Renter m.v Administrationsbidrag Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) 2. Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) Konto 126 i alt 127 Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

142 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v. 2. Dækket af dispositionsfonden m.v. Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt 132 Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

143 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering 2. Overført til opsamlet resultat UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

144 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger 4. Erhverv Institutioner 6. Kældre m.v Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål 9. - Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift Drift af møde- og selskabslokaler Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år 207 Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 209 INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

145 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber 6. Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

146 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

147 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: Konto 408 i alt 409 Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede 411 Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt Driftsstøttelån 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) 4. Særstøttelån 5. Andre driftsstøttelån Side 10 af 23 LBF.AFD

148 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån 425 Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

149 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

150 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 114 RENHOLDELSE 1.4 Tillægsydelser, i alt Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

151 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Vedligeholdelse og diverse indkøb 995 Administration Løn, el mv Konto i alt Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 128,05 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Side 14 af 23 LBF.AFD

152 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 1, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 36, ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Side 15 af 23 LBF.AFD

153 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 134 i alt 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Diverse renter 15 Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 206 i alt Side 16 af 23 LBF.AFD

154 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo + Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

155 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året 15 - Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

156 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt 306 VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo Forbrugt i året + Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

157 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

158 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

159 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 801 Saltværkshuse for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Preben Crillesen, Yrsa Pino Bellido, Palle Gert Jensen, Henning Kristensen, Unni Langbach Side 22 af 23 LBF.AFD

160 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Saltværkshuse Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

161 Bilag: 5.6. Flyverhuse 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

162 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 011 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Flyverbo Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Alléen Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 1 Almene ældreboliger 1 1) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 4 3) Institutioner pr. påbeg. 60 m² 2 4) Garager/carporte 37 1/5 7 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

163 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 8m Kastrup by, Kastrup BBR-ejendomsnr.: Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Ja Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Ja Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 494,78 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: 10,66 Forhøjelse i pr. m² i %: 2,2 Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

164 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

165 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) 2. Renter m.v. 3. Administrationsbidrag 4. Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt 126 Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) Konto 126 i alt Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

166 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v. 2. Dækket af dispositionsfonden m.v. Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt 132 Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

167 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering 2. Overført til opsamlet resultat UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

168 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger 4. Erhverv Institutioner 6. Kældre m.v Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift Drift af møde- og selskabslokaler Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år 207 Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 209 INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

169 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

170 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

171 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: Konto 408 i alt 409 Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede 411 Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v. 2. Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt 414 Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt Driftsstøttelån 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) 4. Særstøttelån 5. Andre driftsstøttelån Side 10 af 23 LBF.AFD

172 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån 425 Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber 4. Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt 426 KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

173 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

174 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 114 RENHOLDELSE 1.4 Tillægsydelser, i alt Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

175 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Vedligeholdelse og diverse indkøb Administration Løn, el mv Konto i alt Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 91,77 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Side 14 af 23 LBF.AFD

176 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 1, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 28,7 124 ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Side 15 af 23 LBF.AFD

177 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 134 i alt 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Diverse renter Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 206 i alt Side 16 af 23 LBF.AFD

178 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året 74 - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag 117 Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

179 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året 92 - Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner 4 32 Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

180 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo - Forbrugt i året + Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo 407 OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

181 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

182 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

183 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 802 Flyverbo for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Vivi Dronninggaard, Britt Ohlfeldt Leth, Minna Hansen, Morten Sommer Pedersen, Brian Bjørnø Side 22 af 23 LBF.AFD

184 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Flyverbo Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

185 Bilag: 5.7. Nordmarksgården 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

186 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 002 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Nordmarksgården Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Soldugvej 5-27, Vintergækvej 1-11 Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 1 Almene ældreboliger 1 1) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål 1 pr. påbeg. 60 m² 3) Institutioner 1 pr. påbeg. 60 m² 4) Garager/carporte 49 1/5 10 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

187 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 2 FC Kastrup by, Kastrup BBR-ejendomsnr.: Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Nej Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Nej Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 595,22 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: 26,35 Forhøjelse i pr. m² i %: 4,63 Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

188 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

189 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) Renter m.v Administrationsbidrag Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) Konto 126 i alt Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

190 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v. 2. Dækket af dispositionsfonden m.v. Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt 132 Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

191 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering Overført til opsamlet resultat 150 UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

192 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger 4. Erhverv 5. Institutioner 6. Kældre m.v Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift 4. Drift af møde- og selskabslokaler 5. Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år 207 Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 209 INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

193 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber 6. Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

194 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

195 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: Konto 408 i alt 409 Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede 411 Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt Driftsstøttelån 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) 4. Særstøttelån 5. Andre driftsstøttelån Side 10 af 23 LBF.AFD

196 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån 425 Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

197 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

198 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 114 RENHOLDELSE 1.4 Tillægsydelser, i alt Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

199 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Konto i alt 118 Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) - Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 112,87 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Side 14 af 23 LBF.AFD

200 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 2, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 20, ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 134 i alt Side 15 af 23 LBF.AFD

201 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Diverse renter 62 Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 206 i alt Side 16 af 23 LBF.AFD

202 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året 20 - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

203 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året 62 - Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

204 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt 306 VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo Forbrugt i året + Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

205 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) + Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

206 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

207 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 402 Nordmarksgården for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Susan Christensen; Jytte Kallenbach; Christian Christiansen Side 22 af 23 LBF.AFD

208 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Nordmarksgården Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

209 Bilag: 5.8. Bredagergården 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

210 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: 001 Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Tårnbyhuse Bredagergården Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Bredagervej og Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Status: 1 - Almindeligt driftsregnskab Lejemål Bruttoetageareal antal m² Antal lejemål á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 1 Almene ældreboliger 1 1) Boligoplysninger, i alt Boliger fordelt på antal rum Antal rum Heraf plejeboliger (ældreboliger med tilknyttet serviceareal) - Heraf enkeltværelser uden selvstændigt køkken - Heraf bofælleskaber (individuel/kollektiv) 2) Erhvervslejemål 1 pr. påbeg. 60 m² 3) Institutioner 1 pr. påbeg. 60 m² 4) Garager/carporte 1/5 5) Lejemålsoplysninger m.v. i alt Side 1 af 23 LBF.AFD

211 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Matrikel nr.: Matrikel tekst: 5 av, Kastrup by, Kastrup BBR-ejendomsnr.: 1234 Støtteart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Tilsagnsdato for offentlig støtte Skæringsdato, byggeregnskab/drift eller overtagelsesdato for eksisterende ejendom Opført/overtaget med støtte efter boligbyggeriloven, ældreloven lov om Opført/overtaget med støtte efter byfornyelsesloven Opført/overtaget uden støtte Byggeart Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² Boliger i etagebyggeri Boliger i tæt/lavt byggeri Beboerfaciliteter og installationer Beboerhus Nej Vaskeinstallation - fælles Ja Fjernvarme Ja Særskilte selskabs- og mødelokaler Ja Vaskeinstallation - install. i de enkelte boliger Nej Centralvarme fra eget anlæg (fast brændsel eller olie) Vandmåling - individuel Nej Tostrenget vandsystem Nej Centralvarme fra eget anlæg (naturgas) Nej Vandmåling - kollektiv Ja Regnvand - nedsivningsanlæg Nej Ovne Nej Varmemåling - individuel Nej Regnvand - genanvendelse Nej Elpaneler Nej Varmemåling - kollektiv Ja Spildevand - rodzoneanlæg Nej Solvarmeanlæg Nej Elmåling - individuel Ja Spildevand - bioværk Nej Varmepunpeanlæg Nej Elmåling - kollektiv Nej Kildesortering af affald indenfor boligen Nej Biogasanlæg Nej Kildesortering af affald udenfor boligen Nej Lejeoplysninger for boligen: Leje pr. m² bruttoetageareal på balancetidspunktet: 508,65 Lejeforhøjelse i årets løb, dato for forhøjelse: Forhøjelse pr. m² i kr.: 10,21 Forhøjelse i pr. m² i %: 4,62 Forhøjelse i alt på årsbasis: Side 2 af 23 LBF.AFD

212 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER ORDINÆR DRIFT * Nettokapitaludgifter (Beboerbetaling) OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER 106 Ejendomsskatter * Vandafgift Kloakbidrag, vejafgift m.v. 109 * Renovation Forsikringer Afdelingens energiforbrug: 1. El og varme til fællesarealer El og varme til ungdomsboliger 3. Målerpasning m.v Konto 111 i alt Bidrag til boligorganisationen * 1. Administrationsbidrag Dispositionsfond Arbejdskapitalen Konto 112 i alt Afdelingens pligtmæssige bidrag til dispositionsfonden: 1. A-indskud G-indskud Konto 113 i alt OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER I ALT VARIABLE UDGIFTER 114 * Renholdelse * Almindelig vedligeholdelse Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser: * 1. Afholdte udgifter Heraf dækket af tidligere henlæggelser Konto 116 i alt 117 Istandsættelse ved fraflytning m.v.: (A/B-ordning) 1. Afholdte udgifter Side 3 af 23 LBF.AFD

213 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Heraf dækkes af henlæggelser Konto 117 i alt 118 Særlige aktiviteter * 1. Drift af fællesvaskeri * 2. Andel i fællesfaciliteters drift * 3. Drift af møde- og selskabslokaler Konto 118 i alt * Diverse udgifter VARIABLE UDGIFTER I ALT HENLÆGGELSER 120 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser (konto 401) * Istandsættelse ved fraflytning. A-ordning (konto 402) 122 Istandsættelse ved fraflytning. B-ordning: * 1. Fælleskonto (konto 403) * 2. Indvendig vedligeholdelse Tab ved fraflytninger m.v. (konto 405) * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER 125 Ydelse vedr. lån til forbedringsarbejder m.v.: 1. Afdrag (konto 303.1) Renter m.v Administrationsbidrag Heraf dækket ved løbende offentlig tilskud 5.Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 125 i alt Afskrivning på forbedringsarbejder m.v. 1. Forbedringsarbejder (Konto 303.1) Fraflyttede lejeres godtgjorte forbedringsarbejder (konto 303.3) 900 Konto 126 i alt Ydelser vedr. lån til bygningsrenovering m.v. 1. Afdrag (konto 303.2) 2. Renter m.v. Side 4 af 23 LBF.AFD

214 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Administrationsbidrag 4. Overskydende beboerbetaling til LBF 5. Ydelsesstøtte fra LBF 6. Ydelsesstøtte fra dispositionsfonden Konto 127 i alt Tab ved lejeledighed m.v. 2. Dækket af dispositionsfonden m.v. Konto 129 i alt Tab ved fraflytninger Andre renter: 2. Dækket af tidligere henlæggelser 3. Dækket af dispositionsfonden Konto 130 i alt Renter af gæld til boligorganisationen 2. Morarenter vedr. prioritetsydelser 3. Diverse renter Konto 131 i alt 132 Ydelser vedr. driftsstøtte: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån * 3. Beboerindskudslån * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån Konto 132 i alt 133 Afvikling af: 1. Underskud fra tidligere år (konto 407.1) 2. Underfinansiering (konto 411/412) Konto 133 i alt 134 * Korrektion vedr. tidligere år 135 Godtgørelse fra fraflyttede lejere: 1. Udbetalt godtgørelse 2. Heraf overført til afvikling ved huslejeforhøjelse (konto 303.3) Konto 135 i alt 136 * Beboerrådgivere, sociale viceværter m.v. Side 5 af 23 LBF.AFD

215 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 137 EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT UDGIFTER I ALT Årets overskud anvendes til: 1. Afvikling af underfinansiering 2. Overført til opsamlet resultat UDGIFTER OG EVT.OVERSKUD I ALT Side 6 af 23 LBF.AFD

216 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år INDTÆGTER ORDINÆRE INDTÆGTER 201 Boligafgifter og leje: 1. Almene familieboliger Almene ungdomsboliger 3. Almene ældreboliger 4. Erhverv 5. Institutioner 6. Kældre m.v. 7. Garager/Carporte Særlig forhøjelse i forbedrede lejemål Merleje Lejeindtægter i alt * Renter Andre ordinære indtægter: 1. Tilskud fra boligorganisationen Drift af fællesvaskeri Andel af fællesfaciliteters drift 4. Drift af møde- og selskabslokaler Indeksoverskud 6: Overført fra opsamlet resultat ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER 204 * Driftssikring, huslejesikring og anden løbende driftsstøtte 205 Ydelser vedr. beboerindskudslån 206 * Korrektion vedr. tidligere år 207 Kontant indbetalte godtgørelser i forbindelse med genudlejning af lejeforbedret lejemål 208 EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER I ALT 209 INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført. (konto 407.1) 220 INDTÆGTER OG EVT.UNDERSKUD I ALT Side 7 af 23 LBF.AFD

217 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 301 * Ejendommens anskaffelsessum Kontant ejendomsværdi pr Kontant ejendomsværdi Heraf grundværdi Indeksregulering vedr. prioritetsgæld Anskaffelsessum incl. evt. indeksregulering Forbedringsarbejder * 1. Forbedringsarbejder m.v * 2. Bygningsrenovering m.v * 3. Godtgjorte forbedringer af enkelte lejemål Andre anlægsaktiver: * 1. Driftstabslån * 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) * 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) * 4. Særstøttelån * 5. Andre driftsstøttelån ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER 305 Tilgodehavender: * 1. Leje incl. varme Beboerindskud * 3. Uafsluttede forbrugsregnskaber * 4. Fraflytninger, heraf til inkasso * 5. Afsluttede forbrugsregnskaber 6. Andre debitorer Forudbetalte udgifter Prioritetsydelser Konto 305 i alt * Værdipapirer (omsættelige)/obligationsbeholdning 307 Likvide beholdninger: 1. Kassebeholdning 2. Bank- og depotbeholdning Side 8 af 23 LBF.AFD

218 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 3. Tilgodehavende hos boligorganisationen OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 9 af 23 LBF.AFD

219 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER HENLÆGGELSER (AFDELINGENS OPSPARING) 401 * Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser Istandsættelse ved fraflytning (A-ordning) 403 Fælleskonto (B-ordning) Indvendig vedligeholdelse (B-ordning) * Tab ved fraflytning m.v. 406 * Andre henlæggelser HENLÆGGELSER I ALT * Opsamlet resultat Henlæggelser +/- opsamlet resultat LANGFRISTET GÆLD FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM 408 Oprindelig prioritetsgæld: Danica 11 Konto 408 i alt Beboerindskud Kapitaltilskud til lejligheder for mindstbemidlede 411 Afskrivningskonto for ejendommen FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUM I ALT Andre lån: 1. Forbedringsarbejder m.v Bygningsrenovering m.v. Konto 413 i alt Andre beboerindskud 1. Forhøjet indskud ved ombygning 2. Forhøjet indskud ved genudlejning Ekstra indskud for lejligheder med kapitaltilskud 4. Forhøjet indskud for boligtagers retableringspligt Konto 414 i alt Driftsstøttelån 1. Driftstabslån 2. Midlertidige driftslån (Landsbyggefonden) 3. Beboerindskudslån (Landsbyggefonden) 4. Særstøttelån Side 10 af 23 LBF.AFD

220 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 5. Andre driftsstøttelån Konto 415 i alt 416 * Anden langfristet gæld 417 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD 418 Gæld til boligorganisationen 419 * Uafsluttede forbrugsregnskaber Forfaldne, ikke betalte prioritetsydelser 421 * Skyldige omkostninger Mellemregning med fraflyttere * Deposita og forudbetalt leje Banklån 425 Anden kortfristet gæld: 1. Merleje (Landsbyggefonden) 2. Reguleringskonto * 3. Afsluttede forbrugsregnskaber Kursreguleringskonto Anden kortfristet gæld i alt KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Side 11 af 23 LBF.AFD

221 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER NETTOKAPITALUDGIFTER, BEBOERBETALING Prioritering ved nominallån Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v. og eventuel periodiseringsudgift o.lign., men excl. morarenter) Administrationsbidrag Overskydende beboerbetaling til staten Rentesikring fra staten Ydelsessikring fra staten Ydelsesstøtte fra staten Ungdomsboligbidrag Kreditforeningsoverskud anvendt til nedskrivning af prioritetsgæld Ydelser og beboerbetaling vedr. afviklede prioriteter samt negativ ydelsesstøtte Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Andel til Nybyggerifonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) Prioritering ved indekslån: Henlæggelser svarende til prioritetsafdrag (konto 411) Prioritetsrenter (incl. reservefondsbidrag m.v.,men excl. morarenter) Administrationsbidrag Afdragsbidrag Rentebidrag Ydelsesstøtte Ungdomsboligbidrag Ydelser vedr. afviklede prioriteter m.v. eller omprioritering Andel til boligorganisationens dispositionsfond Andel til Landsbyggefonden Nettokapitaludgift (Beboerbetaling) 107 VANDAFGIFT Nettokapitaludgifter i alt Faste udgifter Variable udgifter Side 12 af 23 LBF.AFD

222 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 109 RENOVATION Konto 107 i alt Renovation Containerleje m.v Konto 109 i alt ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed, i alt Grundbidrag pr. lejemålsenhed, i alt 1.3 Grundbidrag pr. afdeling, i alt 114 RENHOLDELSE 1.4 Tillægsydelser, i alt Administrationsbidrag i alt Ejendomsfunktionærernes lønninger m.v Driftslederassistance Trappevask og vinduespolering Anden renholdelse Konto 114 i alt ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel 846 Konto 115 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 116 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Side 13 af 23 LBF.AFD

223 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år DRIFT AF FÆLLESVASKERI Indkøb af sæbe Reparationer, vedligeholdelse m.v Løn, el og administration Konto i alt ANDEL FÆLLESFACILITETERS DRIFT Konto i alt DRIFT AF MØDE- OG SELSKABSLOKALER Vedligeholdelse og diverse indkøb 150 Administration Løn, el mv Konto i alt Udgift til særlige aktiviteter i alt Indtægt fællesvaskeri (konto 203.2) Indtægt fællesfaciliteter (konto 203.3) - Indtægt møde- og selskabslokaler (konto 203.4) Særlige aktiviteter. Nettoudgift -indtægt DIVERSE UDGIFTER Kontingent til Landsforeningen Beboermøder m.m Tilskud aktiviteter Diverse PBS rabat Konto 119 i alt PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Henlæggelsesbeløb pr. m2 204,59 Samlet henlæggelse i alt Hovedistandsættelse Fornyelser Specifikation: Henlæggelser fordeles således: Terræn Bygning, klimaskærm Bygning, bolig-/erhvervsenhed Side 14 af 23 LBF.AFD

224 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Bygning, fælles indvendig Bygning, tekniske installationer Materiel Konto 120 i alt ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, A-ORDNING Henlæggelsesbeløb pr. m2 122 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, B-ORDNING Fælleskonto. Beløb pr. m2 3, Indvendig vedligeholdelse. Beløb pr. m2 28, ANDRE HENLÆGGELSER Konto 124 i alt 132 YDELSER VEDR. DRIFTSSTØTTE Driftstabslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Driftstabslån i alt Midlertidige driftslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Midlertidige driftslån i alt Beboerindskudslån. Ydelser til: Landsbyggefonden Beboerindskudslån i alt Særstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Staten Særstøttelån i alt Andre driftsstøttelån. Ydelser til: Landsbyggefonden Kommunen Realkreditinstitut Side 15 af 23 LBF.AFD

225 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år Andre driftsstøttelån i alt 134 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 134 i alt 136 BEBOERRÅDGIVERE, SOCIALE VICEVÆRTER m.v. Beboerrådgivere Sociale viceværter Konto 136 i alt 202 RENTER Renter mellemregning Diverse renter 696 Konto 202 i alt DRIFTSSIKRING, HUSLEJESIKRING OG ANDRE TILSKUD MV. Tilskud til beboerrådgiver Tilskud til sociale viceværter Huslejesikring Driftssikring Tilskud til energihandlingsplaner m.v. Konto 204 i alt 206 KORREKTION VEDR. TIDLIGERE ÅR Konto 206 i alt Side 16 af 23 LBF.AFD

226 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år NOTER TIL STATUS 301 EJENDOMMENS ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessum primo tilgang i året - afgang i året Ejendommens anskaffelsessum ultimo FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Saldo primo Forbedringsarbejder i året Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Samlet indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo BYGNINGSRENOVERING M.V. Saldo primo + Renoveringsarbejder i året - Tilskud i året Samlet anskaffelsessum ultimo Indeksregulering primo + indeksregulering i året Indeksregulering ultimo Afdrag og afskrivning primo Afdrag Afskrivning Afdrag og afskrivning ultimo Bogført værdi ultimo GODTGJORTE FORBEDRINGER AF ENKELTE LEJEMÅL Saldo primo Godtgørelser i året Side 17 af 23 LBF.AFD

227 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år + Rentetilskrivning i året 25 - Afskrivning Saldo ultimo konto ANDRE ANLÆGSAKTIVER DRIFTSTABSLÅN Konto i alt ultimo MIDLERTIDIGE DRIFTSLÅN Konto i alt ultimo BEBOERINDSKUDSLÅN Konto i alt ultimo SÆRSTØTTELÅN Konto i alt ultimo ANDRE DRIFTSSTØTTELÅN Konto i alt ultimo TILGODEHAVENDE LEJE INCL. VARME Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Maskiner Antenne Varekøb Konto i alt FRAFLYTNINGER Tilgodehavende hos enkeltpersoner Tilgodehavende hos kommunen Konto i alt Heraf til inkasso AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Side 18 af 23 LBF.AFD

228 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Antenne Konto i alt 306 VÆRDIPAPIRER Hvilke værdipapirer: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - opskrivninger på afhændede aktiver + opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - nedskrivninger på afhændede aktiver + nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 401 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSER Saldo primo Forbrugt i året (konto 116.2) Årets henlæggelser (konto 120) Saldo ultimo konto TAB VED FRAFLYTNING Saldo primo - Forbrugt i året (konto 130.2) + Årets henlæggelser (konto 123) Saldo ultimo 406 ANDRE HENLÆGGELSER Saldo primo - Forbrugt i året + Ikke forbrugt særlige støttemidler + Årets henlæggelser (konto 124) Saldo ultimo 407 OPSAMLET RESULTAT Side 19 af 23 LBF.AFD

229 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 1. Saldo primo Årets underskud (konto 210) + Årets overskud (konto 140) Budgetmæssig afvikling af underskud (konto 133.1) - Overført til drift (konto 203.6) Saldo ultimo a Samlet andel af underskud inddækket ved driftstabslån (andelen er posteret på konto 304) Bogført saldo b. Driftstabslån ydet af Kommunen Driftstabslån ydet af realkreditinstitut Driftstabslån ydet af Landsbyggefonden 416 ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 416 i alt 419 UAFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Vand Antenne Konto 419 i alt SKYLDIGE OMKOSTNINGER Diverse kreditorer Henlagt til feriegodtgørelse Konto 421 i alt DEPOSITA OG FORUDBETALT LEJE Forudbetalt leje Forudbetalt varme Forudbetalt el Forudbetalt vand Forudbetalt antenne Depositum Forudbetalinger i alt AFSLUTTEDE FORBRUGSREGNSKABER Varme El Side 20 af 23 LBF.AFD

230 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Vand Antenne Konto 425 i alt Side 21 af 23 LBF.AFD

231 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til afdelingen og boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse, afdeling 401 Bredagergården for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabs-året 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgø-relsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Jørn Munch AFDELINGSMØDETS PÅTEGNING Afdelingsbestyrelsens underskrifter. Foranstående årsregnskab har været forelagt på afdelingsmøde til godkendelse. Påtegning By for underskrift Efter fornyet bemyndigelse fra afdelingsmøde den sker godkendelse af afdelingens regnskab af den valgte afdelingsbestyrelse foreløbig til afdelingsmøde i Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) N/A BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede bestyrelse til godkendelse. Påtegning By for underskrift Afdelingsbestyrelsens underskrifter Kastrup Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Sidrig Ewert; Lis Nielsen; Per Nielsen Side 22 af 23 LBF.AFD

232 Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for afdeling Bredagergården Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrift/-er (sign) Side 23 af 23 LBF.AFD

233 Bilag: 5.9. Tårnbyhuse org 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

234 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Boligorganisation Administrationsorganisation Tilsynsførende kommune LBF-nr.: 0097 LBF-nr.: Kommunenr.: 185 Navn - adresse: Navn - adresse: Navn - adresse: Boligorganisationen Tårnbyhuse Tårnby kommune Saltværksvej 23 C Amager Landevej Kastrup 2770 Kastrup Telefon: Telefon: Telefon: Fax: Fax: Fax: E-postadresse: E-postadresse: E-postadresse: [email protected] [email protected] Hjemmeside: Hjemmeside: CVR-nr.: CVR-nr.: Antal afdelinger: 8 Antal støttet byggeri: Antal lejemål Bruttoetageareal antal m² á lejemålsenhed Antal lejemålsenheder 1) Boliger ) Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 37 3) Institutioner pr. påbeg. 60 m² 15 4) Garager/carporte 175 1/5 35 5) Lejemål, m² og lejemålsenheder, i alt Side 1 af 24 LBF.SEL

235 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år BOLIGORGANISATIONEN RESULTATOPGØRELSE ORDINÆRE UDGIFTER 501 Bestyrelsesvederlag m.v. 1. Afdelinger i drift Nybyggeri 502 * Mødeudgifter, kontingenter m.v * Personaleudgifter * Forretningsførelse 513 * Kontorholdsudgifter (incl.edb-drift) * Kontorlokaleudgifter (incl. afskrivning, administrationsejendom) * Afskrivning, driftsmidler * Særlige aktiviteter 517 Afvikling af opsamlet underskud 521 Revision Bruttoadministrationsudgifter * Tilskud til afdelinger 532 * Renteudgifter (incl. kurstab, obligationer m.v.) * Henlæggelse af afdelingernes bidrag m.v. til dispositionsfond og arbejdskapital samt indbetalingertil Landsbyggefonden og nybyggerifonden SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER * Ekstraordinære udgifter UDGIFTER I ALT OVERSKUDSFORDELING 1. Henlæggelse til arbejdskapitalen Udbytte, garantiselskab 560 UDGIFTER OG EVT. OVERSKUD I ALT Side 2 af 24 LBF.SEL

236 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Resultatopgørelse Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år ORDINÆRE INDTÆGTER 601 Administrationsbidrag * 1. Egne afdelinger i drift, hovedaktivitet * 2. Andet støttet boligbyggeri, hovedaktivitet * 3. Sideaktivitets-afdelinger Konto 601 i alt * Lovmæssige gebyrer m.v. og særlige ydelser * Renteindtægter (incl. kursgevinster, obligationer m.v.) * Afdelingernes bidrag m.v.til dispositionsfonden og arbejdskapital Byggesagshonorar, Nybyggeri 2. Bestyrelsesvederlag, Nybyggeri Konto 605 i alt Byggesagshonorar, Forbedringsarbejder m.v Bestyrelsesvederlag, Forbedringsarbejder m.v. Konto 606 i alt Diverse SAMLEDE ORDINÆRE INDTÆGTER * Ekstraordinære indtægter 620 INDTÆGTER I ALT Årets underskud overført til konto INDTÆGTER OG EVT. UNDERSKUD I ALT Side 3 af 24 LBF.SEL

237 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Balance pr AKTIVER ANLÆGSAKTIVER MATERIELLE AKTIVER 701 * Administrationsbygning Kontantværdi pr Kontantværdi 702 * Inventar * Automobil * EDB anlæg * Andre anlægsaktiver FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 712 Garantikapital i anden virksomhed 713 * Aktier og andele 714 Dispositionsfond/Lån til afdelinger 715 * Kapitalindskud, sideaktiviteter. (specificeres under note 805) 716 * Indskud i Landsbyggefonden * Andre finansielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER TILGODEHAVENDER 721 * 1. Afdelinger i drift 721 * 2. Afdelinger, sideaktiviteter * Afdelinger under opførelse (nybyggeri) Afdelingstilgodehavender i alt Godkendt administrationsorganisation 724 Tilskud til forbedringsarbejder 725 Debitorer Andre tilgodehavender Forudbetalte udgifter Tilgodehavende renter m.v * Værdipapirer (omsættelige) /Obligationsbeholdning Likvide beholdninger 1. Kassebeholdning * 2. Bankbeholdning Side 4 af 24 LBF.SEL

238 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 740 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Side 5 af 24 LBF.SEL

239 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år PASSIVER EGENKAPITAL 801 * Boligforeningsandele 802 * Garantikapital 803 * Dispositionsfond/Særlig henlæg. konto * Opskrivningshenlæggelser 805 * Arbejdskapital EGENKAPITAL I ALT LANGFRISTET GÆLD 811 Prioritetsgæld, administrationsbygning * Anden langfristet gæld 820 LANGFRISTET GÆLD I ALT KORTFRISTET GÆLD * Afdelinger i drift * Afdelinger, sideaktiviteter 822 * Afdelinger under opførelse (nybyggeri) Gæld til afdelinger i alt Godkendt administrationsorganisation 824 * Bankgæld (sikkerhedsstillelse) 825 Leverandører Omkostninger * Afsætninger 828 Opnoteringsgebyrer 829 Feriepengeforpligtelse * Anden kortfristet gæld KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Eventualforpligtelse: Side 6 af 24 LBF.SEL

240 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år FASTE NOTER 502 MØDEUDGIFTER, KONTINGENTER M.V Bestyrelsesmøder Andre møder Repræsentation og gaver Kurser & kongresser mv Transportomkostninger Konto 502 i alt PERSONALEUDGIFTER 1. Lønninger, adm. personale Pension/pensionsbidrag Andre udgifter til social sikring Fremmed assistance 5. Forskydninger i feriepengetilsvar, funktionærer Refusion af syge- og dagpenge m.v Personaleudgifter i alt Oplysning om antal medarbejdere m.v. (omregnet til antal heltidsbeskæftigede) 14 SPECIFIKATION LEDELSESUDGIFTER Løn Pension, arbejdsgiverbidrag Kørselsgodtgørelse Ledelsesudgifter i alt Samlede personaleudgifter FORRETNINGSFØRELSE Konto 512 i alt 513 KONTORHOLDSUDGIFT INCL. EDB-DRIFT Forsikringer Kontorartikler Tryksager og papir m.v Telefon og EDB Diverse Konto 513 i alt Kontorlokaleudgifter (incl. afskrivning administrationsejendom) 1. Egne lokaler, prioritetsrenter el. lign Side 7 af 24 LBF.SEL

241 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 2. Lejede lokaler, leje Ejendomsskatter El Vand, varme Forsikringer 7. Renovation, vedligeholdelse, rengøring m.v Intern forrentning, egenkapital bundet i administrationsejendom 8. Intern forrentning, egenkapital bundet i administrationsejendom, fast sats i % 9. Afskrivning, administrationsejendom Kontorlokaleudgifter i alt Evt. udlejningsindtægt m.v. kontorlokaler Nettoudgift kontorlokaleudgifter AFSKRIVNINGER, DRIFTSMIDLER 1. Inventar 2. Bil EDB Andet Konto 515 i alt SÆRLIGE AKTIVITETER Konto 516 i alt 531 TILSKUD TIL AFDELINGER Flere afdelinger end plads til. Findes liste? (Skriv J/N) Konto 531 i alt 533/604 HENLÆGGELSE AF AFDELINGERNES BIDRAG M.V. TIL DISPOSITIONSFONDEN OG ARBEJDSKAPITAL SAMT INDETALINGER TIL LANDSBYGGEFONDEN OG NYBYGGERIFONDEN 1. Afdelingernes bidrag til dispositionsfonden jf. konto Ydelser (beboerbetaling) fra afdelinger vedr. udamortiserede lån, jf. konto Nettoprovenu ved lånoptagelse i afdelinger efter 24 i lov om almene boliger, jf. konto Nettoprovenu ved likvidation af en afdeling jf. konto Indbetalinger til Landsbyggefonden, jf. konto Indbetalinger til Nybyggerifonden, jf. konto Overskydende beboerbetaling vedr. bygningsrenovering m.v., jf. konto Side 8 af 24 LBF.SEL

242 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 8. Pligtmæssige bidrag til Landsbyggefonden, jf. kt Afdelingernes bidrag til arbejdskapitalen, jf. kt I alt (+ konto 533) (- konto 604) EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER Ekstraordinære udgifter Konto 541 i alt OVERSIGT OVER ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER. BRUTTOADMINISTRATIONSUDGIFTER (konto 530) Bruttoadministrationsudgift (konto 530) Andet støttet boligbyggeri (konto 601.2) - Sideaktivitets-afdelinger (konto 601.3) - Lovmæssige gebyrer og særlige ydelser (konto 602) Byggesagshonorar (konto 605/606) Nettoadministrationsudgift vedr. egne afdelinger i drift: Nettoadministrationsudgift pr. lejemålsenhed OPGØRELSE AF ADMINISTRATIONSBIDRAG 1.1 Bidrag pr. lejemålsenhed Grundbidrag pr. lejemålsenhed 1.3 Delt grundbidrag: Grundbidrag pr. lejemålsenhed Grundbidrag pr. afdeling 1.5 Tillægsydelser Egne afdelinger i drift, i alt Andet støttet boligbyggeri 3. Sideaktivitets-afdelinger 602 LOVMÆSSIGE GEBYRER OG SÆRLIGE YDELSER 1. Indmeldelse/kontingent 2. Fraflytningsgebyr 3. Restancegebyr (påkravsgebyr) Ventelistegebyr Antenneregnskabsgebyr Råderetsgebyr 21. Refusion af lønudgifter m.v Udlejningsindtægt m.v. kontorlokaler 23. Annonceindtægt m.v., beboerblade o.lign. Side 9 af 24 LBF.SEL

243 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 24. Deltagerbetaling, kursusvirksomhed o.lign. 25. Salg af publikationer, EDB-progammer o.lign. 26. Tilskud til sociale projekter o.lign. 27. Tilskud til arkitektkonkurrencer 28. Rammeaftalegebyr, jf. specifikation, særskilt regnskab for indkøbscentral. Konto 602 i alt OPGØRELSE AF NETTORENTEINDTÆGT/-UDGIFT Anvendt renteberegningsmetode: Anvendte rentesatser: 603 RENTEINDTÆGTER: 1. Afdelinger (konto ) Afdelinger, rentesats Afdelinger, årets gennemsnitssaldo 2. Bankbeholdning Obligationer (incl. kursgevinster) Debitorer 5. Beregnet rente af bunden egenkapital 6. Renter fra LBF vedr. egen trækningsret 7. Andet Konto 603 i alt RENTEUDGIFTER 1. Dispositionsfond (konto ) Dispositionsfond, rentesats 2,85 Dispositionsfond, årets gennemsnitssaldo 2. Afdelinger: Afdelinger. Henlagte midler (konto ) Henlagte midler, rentesats 2,85 Henlagte midler, årets gennemsnitssaldo Afdelinger. Driftsmidler (konto ) Driftsmidler, rentesats 2,85 Driftsmidler, årets gennemsnitssaldo Afdelinger. Sideaktiviteter (konto ) Sideaktiviteter, rentesats Sideaktiviteter, årets gennemsnitssaldo Side 10 af 24 LBF.SEL

244 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til resultat Kontonr. Note Specifikation Resultatopg. indeværende år Budget indeværende år Budget næste år 3. Bankgæld 4. Kreditorer 5. Kurstab, obligationer m.v Kurtage m.v. obligationsbeholdning Egen trækningsret 8. Andet Konto 532 i alt Nettorenteindtægt / -udgift Nettorrenteindtægt/ -udgift pr lejemålsenhed EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER Konto 611 i alt Side 11 af 24 LBF.SEL

245 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 701 ADMINISTRATIONSBYGNING Anskaffelsessum primo Nyanskaffelser i året + Forbedringer i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Af- og nedskrivninger primo Tilbageført nedskrivning af afhændede aktiver + Af- og nedskrivninger i året Af- og nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo INVENTAR Anskaffelsessum primo Nyanskaffelser i året Forbedringer i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Af- og nedskrivninger primo Tilbageført nedskrivning af afhændede aktiver + Af- og nedskrivninger i året Af- og nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo BIL Anskaffelsessum primo Nyanskaffelser i året + Forbedringer i året - Afgang i året Side 12 af 24 LBF.SEL

246 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Af- og nedskrivninger primo Tilbageført nedskrivning af afhændede aktiver + Af- og nedskrivninger i året Af- og nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo EDB-ANLÆG Anskaffelsessum primo Nyanskaffelser i året Forbedringer i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Af- og nedskrivninger primo Tilbageført nedskrivning af afhændede aktiver + Af- og nedskrivninger i året Af- og nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo ANDRE ANLÆGSAKTIVER Hvilke anlægsaktiver: Anskaffelsessum primo + Nyanskaffelser i året Forbedringer i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Side 13 af 24 LBF.SEL

247 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Samlede opskrivninger ultimo Af- og nedskrivninger primo - Tilbageført nedskrivning af afhændede aktiver + Af- og nedskrivninger i året Af- og nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo AKTIER OG ANDELE Hvilke aktier/andele: Anskaffelsessum primo + Tilgang i året - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - Tilbageført nedskrivning af afhændede aktiver + Nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo 716 INDESTÅENDE I LANDSBYGGEFONDEN 1. Bundne A-og G indskud C-indskud Egen trækningsret: Primosaldo Årets tilgang Årets afgang Tilskrevne renter 112 Ultimosaldo Indestående i alt ANDRE FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER Hvilke finans. anlægsaktiver? Anskaffelsessum primo Tilgang i året Side 14 af 24 LBF.SEL

248 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år - Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo - Tilbageført nedskrivning af afhændede aktiver + Nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo TILGODEHAVENDER, AFDELINGER I DRIFT Konto TILGODEHAVENDER I AFD. SIDEAKTIVITETER Ekstern ejendomsadministration o lign. (afd ) Opførelse og drift af ferieboliger (afd ) Intern teknisk rådgivning og intern håndværksvirksomhed (afd ) Indskud m.v. i andre virksomheder (afd ) Konto i alt TILGODEHAVENDER I AFD. UNDER OPFØRELSE Konto 722 i alt 731 VÆRDIPAPIRER Anskaffelsessum primo Tilgang i året Afgang i året Samlet anskaffelsessum ultimo Samlede opskrivninger primo - Tilbageført opskrivning på afhændede aktiver + Opskrivninger i året Samlede opskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger primo -Tilbageført nedskrivning, afhændede aktiver + Nedskrivninger i året Samlede nedskrivninger ultimo Side 15 af 24 LBF.SEL

249 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Bogført værdi ultimo BANKBEHOLDNING Danske bank og AL bank - driftskonti Girokonti - driftskonti Kapitalkonti formueforvaltning Konto i alt BOLIGFORENINGSANDELE Konto 801 i alt 802 GARANTIKAPITAL Konto 802 i alt 803 DISPOSITIONSFOND/SÆRL. HENLÆG.KONTO 1. Saldo primo Tilgang: 2. Bidrag, afdelinger Rentetilskrivning Ydelser (beboerbetaling), udamortiserede lån Nettoprovenu ved lånoptagelse efter 24 i lov om almene boliger 6. Nettoprovenu ved likvidation af en afdeling 7. Overskydende beboerbetaling vedr. bygningsrenovering m.v. (jf. 91) 8. Overført fra arbejdskapital i boligorganisation 9. Provenu ved belåning/salg af administrationsejendom 10. Indskud i Landsbyggefonden, overført fra byggefonden 11. Pligtmæssige bidrag fra afdelinger jf. 79 og Renter af egen trækningsret fra Landsbyggefonden 112 Afgang: 20. Ydelsesstøtte til afdelinger jf. spec. 21. Tilskud m.v. jf. specifikation Tilskud til tab v/lejeledighed og fraflyttere Diverse 24. Indbetalinger til Landsbyggefonden Indbetalinger til nybyggerifonden 26. Tilskud fra Landsbyggefonden til overførsel til afdelinger. (Egen trækningsret) 50. Saldo ultimo SALDO ULTIMO OPDELT: Side 16 af 24 LBF.SEL

250 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år Bunden del: 31. Udlån jf. specifikation, årets bevægelser Finansiering af administrationsejendom, jf. specifikation 33. Finansiering af EDB-anlæg, jf. specifikation, årets bevægelser 34. Indskud i administrationsorganisation og/ eller byfornyelsesselskab. Jf. specifikation, årets bevægelser 35. Indskud i Landsbyggefonden (kt. 716) Disponibel del: Saldo ultimo OPSKRIVNINGSHENLÆGGELSER 1. Opskrivningshenlæggelser, administrationsejendom, jf. spcifikation, årets bevægelser 2. Opskrivningshenlæggelser andre aktiver, jf. spcifikation, årets bevægelser Konto 804 i alt 805 ARBEJDSKAPITAL 1. Saldo primo Tilgang: 2. Årets overskud + afvikling af underskud (kt. 517) Særlige bidrag fra afdelinger m.v. Afgang: 4. Årets underskud 5. Overførsel til dispositionsfonden 6. Diverse tilskud jf. specifikation Saldo ultimo ekskl Saldo ultimo SALDO ULTIMO OPDELT Bunden del: 7. Udlån, jf.specifikation, årets bevægelser Kapitalindskud i sideaktivitetsafdelinger: Afdeling for ekstern ejendomsadministration (afd ) Afdeling for opførelse og drift af ferieboliger (afd ) Afdeling for intern teknisk rådgivning og intern håndværksvirksomhed (afd ) Afdeling for indskud m.v i andre virksomheder (afd ) Kapitalindskud i sideaktivitetsafdelinger i alt 8. Administrationsorganisations administrationsejendom, jf. spcifikation, årets bevægelser Side 17 af 24 LBF.SEL

251 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til balance Kontonr. Note Specifikation Indeværende år Sidste år 9. Diverse, jf. specifikation, årets bevægelser Disponibel del: Saldo ultimo ANDEN LANGFRISTET GÆLD Konto 812 i alt KORTFRISTET GÆLD, AFD.I DRIFT Afdeling 401 Bredagergården Afdeling 402 Nordmarksgården Afdeling 403 Tårnbyparken Afdeling 405 Kastruphuse Afdeling 407 Vægterparken Afdeling 408 Randkløvehuse Afdeling 801 Saltværkshuse Afdeling 802 Flyverbo Konto i alt AFDELINGER, SIDEAKTIVITETER Afdeling for ekstern ejendomsadministration (afd ) Afdeling for opførelse og drift af ferieboliger (afd ) Afdeling for intern teknisk rådgivning og intern håndværksvirksomhed (afd ) Afdeling for indskud m.v i andre virksomheder (afd ) Konto i alt 822 KORTFRISTET GÆLD AFDELINGER UNDER OPFØRELSE Konto 822 i alt 824 BANKGÆLD (SIKKERHEDSSTILLELSE) Konto 824 i alt 827 AFSÆTNINGER Konto 827 i alt 830 ANDEN KORTFRISTET GÆLD Ekspropriation afdeling Skyldige pension Personaleklub Diverse Konto 830 i alt Side 18 af 24 LBF.SEL

252 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til sideaktiviteter Kontonr. Note Specifikation Omsætning Driftsresultat Egenkapital FAST NOTE - SIDEAKTIVITETER AFDELING FOR EKSTERN EJENDOMSADMINISTRATION 1. Administration af opførelse og drift af kapitel 12 institutioner ( 5), som en afdeling ikke har skøde på. 2. Administration og drift af kommunale beboelsesejendomme ( 11) 3. Administration af opførelse og drift af visse kommunale ejendomme m.v. ( 12). 4. Administration og opførelse og drift af visse kommunale institutioner og selvejende institutioner ( 13). 5. Administration af drift af visse private udlejningsejendomme ( 14). 6. Administration af drift af visse private kollegier ( 15) 7. Administration af drift af visse grundejerforeninger og ejerlejlighedsforeninger ( 16) 8. Administration af opførelse og drift af erhvervslokaler, som en afdeling ikke har skøde på ( 31, stk. 2 ) AFDELING FOR OPFØRELSE OG DRIFT AF FERIEBOLIGER 9. Ejerskab, administration af opførelse og drift af ferieboliger ( 31, stk. 3) AFDELING FOR INTERN TEKNISK RÅDGIVNING OG INTERN HÅNDVÆRKSVIRKSOMHED 10. Udførelse af intern teknisk rådgivning og intern håndværksvirksomhed ( 19). AFDELING FOR INDSKUD M.V. I ANDRE VIRKSOMHEDER 11. Etablering og indskud i selskab, der udlejer erhvervsarealer ( 4) Selskabets omsætning, driftsresultat og egenkapital 12. Indskud i visse kollektive anlæg o.lign. ( 9, stk.2) 13. Etablering og indskud i selskab, der administrerer opførelse og drift af private udlejningsboliger, erhvervsarealer m. fl. ( 10) Selskabets omsætning, driftsresultat og egenkapital 14. Etablering og indskud i selskab, der udfører vedligeholdelse m.v. af gårdanlæg o.lign., der ejes af andre ( 17) Selskabets omsætning, driftsresultat og egenkapital 15. Indskud i almene administrationsorganisationer og i godkendte byfornyelsesselskaber ( 20 og 31 stk. 6). 16. Etablering og indskud i særligt i et særligt byfornyelsesselskab ( 21) Selskabets omsætning, driftsresultat og egenkapital 17. Etablering og indskud i et eksportselskab til salg i udlandet af viden om boligbyggeri og boligadministration ( 22) Selskabets omsætning, driftsresultat og egenkapital Side 19 af 24 LBF.SEL

253 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til Noter til sideaktiviteter Kontonr. Note Specifikation Omsætning Driftsresultat Egenkapital 18. Udlån af medarbejdere til de selskaber, som er nævnt under punkt 11, 13, 14, 16 og 17 ( 24). 19. Indskud i danske håndværksvirksomheder ( 31, stk.4) 20. Indskud i virksomheder, som leverer varer, tjenesteydelser eller entreprenør ydelser til almene boligorganisationer ( 31, stk. 5). UDENFOR SIDEAKTIVITETSAFDELINGER rubriceres følgende aktiviteter 21. Ejerskab, administration af opførelse og drift af erhvervslokaler i alment byggeri ( 3). 22. Ejerskab, administration af opførelse og drift af kapitel 12 institutioner og boliger ( 5) Ejerskab, administration af opførelse og drift af kursuslokaler ( 7) 24. Erhvervelse af eksisterende private ejendomme med henblik på omdannelse til boliger derfalder inden for formålet ( 8, stk. 1 og 2) 25. Ejerskab, administration af opførelse og drift af diverse kollektive anlæg m.v. ( 9, stk. 1) 26. Iværksættelse af sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter o.lign. ( 18). 27. Ejerskab, administration af opførelse og drift af servicearealer ( 12). 28. Udgivelse af publikationer og bøger om almen boligvirksomhed samt salg af EDB-programmer ( 25) 29. Afholdelse af udgifter til arkitektkonkurrence i forbindelse med offentligt støttet byggeri ( 26). Note: Hvis flere forskellige aktiviteter er samlet i ét selskab, jf. 23, stk. 4, fordeles aktiviteterne på de respektive pkt., men med en note om, at det indgår i et selskab med andre nærmere angivne aktiviteter. Side 20 af 24 LBF.SEL

254 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til SPØRGESKEMA for boligorganisation og administrator Besvarelser med»ja«skal uddybes særskilt i noter (herunder omtales iværksatte forholdsregler, eventuelt med henvisning til under hvilken note i årsregnskabet spørgsmålet er behandlet). Er spørgsmålet ikke relevant, sættes kryds i kolonnen»irrelevant«. Spørgsmål: ORGANISATIONEN / SELSKABET 1. Giver indtægter fra byggesagshonorarer sammenholdt med byggeaktivitetens om-fang set over de seneste 5 år anledning til tvivl om, hvor vidt udgifter og indtægter vedrørende byggeri er i balance? Nej 2. Er sædvanlige afskrivning på driftsmidler undladt eller ændret? Nej 3. Er der foretaget opskrivning på aktiver? Nej 4. Skønnes der at kunne være risiko for tab og/eller likviditetsproblemer som følge af: 4a. Investeringer (herunder projekteringsudgifter)? Nej 4b. Udestående fordringer, herunder udlån og/eller garantistillelse til afdelinger? Nej 4c. Løbende retssager? Nej 4d. Pantsætninger, kautions- og garantiforpligtelser (herunder afdelingernes forpligtelser), leje- og leasingkontrakter eller andre væsentlige økonomiske forpligtelser? Nej 4e. Andre forhold? Nej 5. Er der anvendt midler af dispositionsfonden til dækning af afdelingers tab som følge af lejeledighed? *) Nej 6. Er forfaldne ydelser betalt for sent? Nej 7. Giver bedømmelsen af boligorganisationens soliditet og likviditet anledning til tvivl om, hvorvidt der er fuld sikkerhed for opfyldelse af boligorganisationens forpligtigelser, herunder normal afvikling af mellemregninger til afdelingerne? Nej 8. Er der efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder af betydning for bedømmelsen af økonomien? Nej *) Besvares ikke af administrationsorganisationer uden dispositionsfond. AFDELINGER 9. Er der afdelinger: 9a. hvor årets regnskabsresultat sammenholdt med regnskabsresultaterne fra de to foregående år tyder på, at der tilbagevendende bliver budgetteret med et overskud, der overstiger opsamlede underskud og underfinansiering? Nej 9b. med underskudssaldi og/eller underfinansiering? Ja 10. Er der afdelinger med udlejningsvanskeligheder? Nej 11. Skønnes der at være risiko for tab og/eller likviditetsproblemer som følge af: 11a. Investeringer i ubebyggede grunde eller anden fast ejendom? Nej 11b. Løbende retssager? Nej 11c. Overskridelse af den godkendte anskaffelsessum (skema B) for ejendomme under opførelse? Nej 11d. Aktiverede projekteringsudgifter? Nej 11e. Udestående fordringer, herunder udlån til boligorganisationen eller andre debitorer? Nej 11f. Andre forhold? Nej 12. Er der afdelinger, hvor de akkumulerede henlæggelser skønnes utilstrækkelige i relation til de forventede fremtidige udgifter vedrørende: 12a. Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse? Nej 12b. Istandsættelse ved fraflytning? Nej 12c. Tab ved fraflytning? Nej 13. Skønnes der at være tvivl om, hvorvidt der er uomtvistelig god sikkerhed for afdelingernes henlagte midler? Nej Side 21 af 24 LBF.SEL

255 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til NOTER TIL SPØRGESKEMAER Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3 Spørgsmål 4a Spørgsmål 4b Spørgsmål 4c Spørgsmål 4d Spørgsmål 4e Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 Spørgsmål 8 Spørgsmål 9a Spørgsmål 9b Der er på grund af igangværende forbedringsarbejder registreret underfinansiering i følgende afdelinger: Afdeling kr., afdeling kr., afdeling kr., afdeling kr., afdeling kr., afdeling kr., afdeling kr., afdeling kr., Finansieringen foretages i forbindelse med arbejdernes afslutning eller afskrives over 10 år. Spørgsmål 10 Spørgsmål 11a Spørgsmål 11b Spørgsmål 11c Spørgsmål 11d Spørgsmål 11e Spørgsmål 11f Spørgsmål 12a Spørgsmål 12b Spørgsmål 12c Spørgsmål 13 Side 22 af 24 LBF.SEL

256 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til FORRETNINGSFØRERS PÅTEGNING Påtegning By for underskrift Administrationspåtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrift (sign.) Torben Hansen REVISORS PÅTEGNING Påtegning Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til boligorganisationen Tårnbyhuses øverste myndighed Vi har revideret årsregnskabet for den almene boligorganisation Tårnbyhuse for regnskabsåret 1. juli juni 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledel-sen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabs-praksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik jf. instruks om revision af almene boligorganisationer. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisio-nen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og op-lysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for boligorganisa-tionens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at ud-forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en kon-klusion om effektiviteten af boligorganisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssi-ge skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmel-se med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af boligorganisationens akti-ver, passiver og økonomiske stilling pr. 30. juni 2014 samt af resultatet af boligorganisationens aktiviteter for regnskabsåret 1. juli juni 2014 i overensstemmelse med lov om almene boliger og driftsbekendtgørelsens krav til almene boligorganisationers regnskabsaflæggelse. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der under-støtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. By for underskrift København Dato for underskrift Underskrift (sign.) Jørn Munch BESTYRELSENS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede til godkendelse. Påtegning By for underskrift Bestyrelsens påtegning Kastrup Dato for underskrift Underskrifter (sign.) Leif Eide Nielsen, Preben Crillesen, Sigrid Ewert, Susan Christiansen, Kurt Simonsen, Dagny Haagensen, Hanne Bindslev, Torben Magaard, Vivi Dronninggaard, Karsten Balk Christoffersen, Mogens Christiansen Side 23 af 24 LBF.SEL

257 Boligorganisationen Tårnbyhuse Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til ØVERSTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede øverste myndighed til godkendelse. Påtegning By for underskrift Dato for underskrift Underskrifter (sign.) Side 24 af 24 LBF.SEL

258 Bilag: 6.1. Udbudsmateriale Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16 Fusion ID: Bilag Udbudsmateriale kunne desværre ikke findes.

259 Bilag: 6.2. Udkast til kontrakt Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16 Fusion ID: Bilag Udkast til kontrakt kunne desværre ikke findes.

260 Bilag: 6.3. Bilag 1 Tro og loveerklæring om gæld og udelukkelsesgrunde Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

261 BILAG 1 TRO OG LOVE -ERKLÆRING TRO OG LOVE -ERKLÆRING - om gæld til det offentlige samt øvrige udelukkelsesgrunde Undertegnede ansøger erklærer hermed på tro og love følgende: 1. Om ubetalt forfalden gæld til det offentlige - At virksomhedens ubetalte, forfaldne gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 ikke overstiger DKK Andre udelukkelsesgrunde - At ansøger ikke er omfattet af andre udelukkelsesgrunde Fra deltagelse i udbuddet udelukkes enhver tilbudsgiver, mod hvem der er afsagt en endelig dom, som den ordregivende myndighed har kendskab til, af en eller flere af følgende grunde: a) Deltagelse i en kriminel organisation b) Bestikkelse c) Svig d) Hvidvaskning af penge Fra deltagelse i udbuddet udelukkes enhver økonomisk aktør: a) Hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning. b) Hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning. c) Som ved en retskraftig dom ifølge landets retsforskrifter er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed.

262 e) Som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land. f) Som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land. Ansøger: Virksomhedsnavn: Adresse: CVR nr.: Dato: Underskrift: 1

263 Bilag: 6.4. Bilag 2 Referenceliste Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

264 BILAG 2 REFERENCELISTE Tilbudsgiver anfører i dette skema de betydeligste sammenlignelige leverancer, der er udført i løbet af de seneste 2 år. Alle kolonner skal udfyldes. Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte vedlagte referencer. Hvem er ydelsen leveret til Kontaktperson Ydelsens værdi Tidspunkt for ydelsen Omfanget (antal borgere) En kort beskrivelse af den leverede ydelse og hvad den nærmere har omfattet.

265 Bilag: 6.5. Bilag 3 Kvalitetstandarder Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

266 Bilag 3 Kvalitetsstandarder Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandard 2016 Personlig pleje 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til personlig pleje. 3. Hvad er formålet med ydelsen? At hjælpe og/eller støtte borgeren med udførelse af personlig pleje. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Bad 1 gang ugentlig Øvre toilette 2 gange dagligt eller efter konkret behov Nedre toilette 2 gange dagligt eller efter konkret behov Mundpleje 2 gange dagligt Barbering efter behov dog maksimalt 1 gang dagligt Toiletbesøg, bleskift m.m. gives i forbindelse med de faste besøg Der kan foretages tryghedsopkald, der sikrer, at borgeren er i hjemmet og klarer sig uden besøg Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde mellem borger og hjælper ud fra borgerens behov indenfor rammerne af de visiterede ydelser. Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Oprulning af hår Lægge make-up Lakering af negle Fodbad Klip og rens af tånegle Borger skal selv sørge for remedier til personlig hygiejne (eksempelvis vaskeklude, håndklæder, sæbe, cremer med

267 videre) 6. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere som på grund af fysisk og/eller psykisk svækkelse ikke selv kan sørge for personlig hygiejne, toiletbesøg og tilsvarende. 7. Ydelsens omfang? Hjælpen udmåles på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet dog maksimalt 6 gange i døgnet fordelt som følger: Maksimalt 3 besøg mellem kl Maksimalt 2 besøg mellem kl Maksimalt 1 besøg mellem kl Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. 8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgerne kan vælge mellem godkendte leverandører. Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med en måneds varsel til den 1. i måneden 9. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. 10. Hvilke forpligtelser har borgeren? Hjælpen ydes kun, når borgeren er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Hvis borgeren er forhindret i at modtage hjælpen skal leverandøren informeres så vidt muligt dagen før Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner

268 det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. 11. Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis Hjælp til personlig pleje tildeles både som midlertidig og varig hjælp. 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om personlig pleje kan findes på kommunens hjemmeside: At hjælp til personlig pleje kan iværksættes fra dag til dag At borgeren får en kontaktperson indenfor 1 uge At hjælperen møder inden for +/- 1 time fra aftalt tid At eventuelle afvigelser fra ovennævnte altid meddeles tidligst muligt samme dag Den visiterede hjælp må ikke udskydes til næste dag At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At borgere der er visiteret til døgnhjælp let kan komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation 13. Hvordan følges op på ydelsen Kommunen revurderer behovet for personlig pleje løbende om året. 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ved hjælp flere gange i døgnet og alle ugens dage, vil der komme flere forskellige hjælpere i hjemmet. Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven, når denne arbejder i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer afgørelse. Anke over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: [email protected]

269 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandard 2016 Personlig pleje: Mad og drikke 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til ernæring og indtagelse af væske. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Hjælp og støtte til borgeren i forbindelse med indtagelse af mad og drikke. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hjælp til indtagelse af mad og drikkevarer Tilberede morgenmad og kold mad. Varme mad i mikroovn Sætte drikkevarer frem Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Alle andre former for madlavning. 6. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der på grund af fysisk og/eller psykisk svækkelse ikke er i stand til selvstændig at indtage mad og drikke. 7. Ydelsens omfang? Hjælp til ernæring ydes efter behov, dog maksimalt 3 gange daglig. Til væskeindtag ydes hjælpen op til 6 gange i døgnet. Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering.

270 8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgeren kan vælge mellem godkendte leverandører. Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. 9. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. 10. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. 11. Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis Hjælp til ernæring og indtagelse af væske tildeles både som midlertidig og varig hjælp. 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om ernæring kan findes på kommunens hjemmeside: At hjælp til indtagelse af mad og drikkevarer iværksættes fra dag til dag At borgeren får tildelt en kontaktperson inden der er gået en uge At hjælperen møder inden for +/- 1 time fra aftalt tid At eventuelle afvigelser fra ovennævnte altid meddeles tidligst muligt samme dag

271 At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At der aldrig må ske udskydelse af ydelsen til næste dag At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation. 13. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde, hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15. Ankevejledning. Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer afgørelse. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: [email protected]

272 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandard 2016 Tøjvask i hjemmet 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 2 samt 89 stk. 2 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp eller støtte til vask af tøj 3. Hvad er formålet med ydelsen? At sørge for vask og tørring af tøj og linned for borgere med egen vaskemaskine og tørremulighed i boligen 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Vask og tørring af tøj svarende til to maskiner pr. gang Ophængning og nedtagning af tøj til tørre i boligen Sammenlægning af tøj Glidesejl til lift kan vaskes 4 gange årligt. Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Vask af gardiner Rulning af vasketøj Strygning foretages kun i særlig tilfælde og kun efter konkret aftale Vask af tøj i hånden 6. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere, som har fuldautomatisk vaskemaskine og tørremulighed i selve boligen, men som på grund af svækkelse ikke selv kan sørge for tøjvask Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. D.v.s. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan genoptræning indgå. 7. Ydelsens omfang? Tøjvask hver 14. dag. Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der

273 undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. 8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Information om godkendte leverandører kan findes på kommunens: eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. 9. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. 10. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet. Hjemmet skal have udvendigt lys og synligt nummer Leverandører skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV). Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. 11. Hvad koster ydelsen? Hjælp til tøjvask tildeles både som midlertidig og varig hjælp. 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Borgerne betaler selv for: vaskepulver skyllemiddel el-forbrug ved benyttelse af: o vaskemaskine o tørretumbler Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om bistand til ernæring kan findes på kommunens hjemmeside: Opstart af hjælp senest 2 uger efter bevilling At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det

274 aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale indenfor 8 dage Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge At der højst er 3 % afvigelser pr. uge, og at afvigelsen kun sker efter en konkret vurdering af borgerens situation At borgeren altid får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter start af hjælp. At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation 13. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven, når denne arbejder i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer en afgørelse. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: [email protected]

275 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandard 2016 Bank / Apotek 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til bankbesøg, hvis man ikke har mulighed herfor, og der ikke er mulighed for at betale på andre måder (eksempelvis PBS, kort eller netbank). eller Afhentning af apotekervarer, hvis man ikke har mulighed for at åbne døren for bud eller lignende. 3. Hvad er formålet med ydelsen? At give mulighed for at betale for ydelser der ikke kan afregnes på andre måder eller at få adgang til nødvendige apotekervarer. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hævning af mindre kontante beløb i pengeinstitut eller Afhentning af apotekervarer Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Gå i bankboks 6. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke har mulighed for bankbesøg, og hvor der ikke kan betales på andre måder, eller har mulighed for at få adgang til nødvendige apotekervarer. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i

276 vurderingen om, ærindet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage det, for eksempel tilslutning til PBS og lignende ordninger. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale. 7. Ydelsens omfang? Bank eller apotek i nærområdet 1 gang om måneden Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. 8. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgerne kan vælge mellem godkendte leverandører. Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. 9. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. 10. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. 11. Hvad koster ydelsen? Hjælp til bank eller apotek tildeles både som midlertidig og varig hjælp.

277 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om praktisk bistand kan findes på kommunens hjemmeside: At ydelsen kan iværksættes fra dag til dag i specielle situationer At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale At der ved afbud fra leverandørens side, altid gives tilbud om erstatningsydelse senest dagen efter afvigelsen At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At borgeren altid får tildelt en kontaktperson indenfor 8 dage At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation 13. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer en afgørelse. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: [email protected]

278 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandard 2016 Rengøring alm. og hovedrengøring 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp og/eller støtte i forbindelse med rengøring i hjemmet. 3. Hvad er formålet med ydelsen? At udføre rengøring i boligen sammen med eller for borgeren. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Ydelsen omfatter såvel almindelig rengøring som én årlig hovedrengøring. Almindelig rengøring Ydelsen omfatter almindeligt forefaldende husligt arbejde maksimalt svarende til rengøring af en 2-værelses lejlighed bestående af: et opholdsrum et soverum køkken badeværelse entré evt. hjælpemidler på lige fod med møbler og andet inventar Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde med borger, sådan at nogle opgaver udføres hyppigt mens andre udføres sjældent. Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvis kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Hovedrengøring kan ikke byttes til andre ydelser. Hovedrengøring Hovedrengøring tilbydes kun til borgere med varig rengøringshjælp. Ved hovedrengøring aftaler borgeren med leverandøren, hvilke opgaver der skal løses. Der er afsættes 3 timer til hovedrengøring en gang om året. Som eksempel på opgaver der kan indgå i en hovedrengøring er: tømning og rengøring af køkkenskabe

279 vask af alle flader i køkkenet rengøring af ovn hovedrengøring af soveværelse rydde op i klædeskabe vask af dørkarme og døre polering af møbler afvaskning af radiatorer pudsning af sølvtøj vask af fliser på badeværelse vask af havemøbler feje på altaner og terrasse vask af paneler og vindueskarme rengøring af gardiner, persienner og rullegardiner Borgeren og leverandøren aftaler, hvad der er det vigtigste at få gjort, således at der foreligger en prioriteret aftale om de ydelser, der leveres under hovedrengøringen. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Almindelig rengøring omfatter ikke Polering af møbler Pudsning af sølvtøj m.m. Opvask i forbindelse med gæstebud Rengøring af altaner og terrasser Rengøring efter andre inklusiv alle former for husdyr Vinduespudsning Hovedrengøring omfatter ikke Havearbejde Udvendig vedligeholdelse Rengøring efter andre inklusiv alle former for husdyr Nedvaskning af lofter Vinduespudsning 6. Hvem kan modtage ydelsen? Personer der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke kan passe hjemmet selv. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn over 18 år. Det indgår ligeledes i vurderingen om, arbejdet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage de praktiske opgaver. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale samt vejledning i anskaffelse af mere hensigtsmæssige arbejdsredskaber. 7. Ydelsens omfang? Almindelig rengøring 22 gange om året efter aftale og nærmere anvisning fra leverandøren.

280 Hovedrengøring Én gang årligt efter aftale og nærmere anvisning fra leverandøren. Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. 8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. 9. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. 10. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og synligt nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. 11. Hvad koster ydelsen? Hjælp til rengøring tildeles både som midlertidig og varig hjælp. 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Bevilling af hjælp senest 4 uger fra borgerens første henvendelse, såfremt sagen er fuldt belyst Opstart af hjælp senest 2 uger efter bevilling

281 At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale indenfor 8 dage Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge At der højst er 3 % afvigelser pr. uge, og at afvigelsen kun sker efter en konkret vurdering af borgerens situation At borgeren altid får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter start af hjælp At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation 13. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15. Ankevejledning. Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: [email protected]

282 Bilag: 6.6. Bilag 4 Accept af kvalitetsstandarder Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

283 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Bilag 4 Accept af kvalitetsstandarder Undertegnede tilbudsgiver tilkendegiver herved, at vi/jeg/virksomheden lever op til de enhver tid gældende kvalitetsstandarder i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp i Tårnby Kommune. Virksomhedens navn: Dato: Underskrift: 92131/16 Side 1 af 1

284 Bilag: 6.7. Bilag 5 Visitation i pakker Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

285 TÅRNBY KOMMUNE Bilag 5 ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl Visitation i pakker. Fra ydelse til pakkeløsning Side 2 Antallet af pakker Side 2 Pakkernes indhold Side 2 Skematisk oversigt Side 3 Pakketyper Hverdagsrehabilitering Side 3 Pakker til personlig pleje Hverdagsplejepakke 1 Side 4 Hverdagsplejepakke 2 Side 5 Hverdagsplejepakke 3 Side 5 Hverdagsplejepakke 4 Side 6 Weekendpakke 1 Side 6 Weekendpakke 2 Side 6 Aftenpakke 1 Side 6 Aftenpakke 2 Side 7 Aftenpakke 3 Side 7 Natpakke Side 8 Pakker til praktisk hjælp m.v. Rengøringspakke 1 Side 9 Rengøringspakke 2 Side 9 Servicepakke Side 9 Udskrivelsespakke Side 9 Procedurer ved pakkeløsning Visitationskriterier Side 10 Ændrede arbejdsgange Side 10 Justering af visitationer Side 10 Opfølgning/kontrol Side 10 Afregning Side 10 Opstart Side 11 Bilag Bilag 1: Skema Side 12 1

286 TÅRNBY KOMMUNE Ydelsespakker Fra ydelse til pakkeløsning Bevilling af ydelser til kommunens hjemmepleje er efter kommunalreformen foregået ved tildeling af ydelser på baggrund af et politisk vedtaget ydelseskatalog. Ved BUM-modellens indførelse, blev indsatserne beskrevet i et detaljeret indsatskatalog med mange enkeltydelser. Modellen medførte fokus på tidstildeling i forhold til enkelte ydelser frem for at tildele tid til en samlet opgaveløsning. Mange borgere har derfor også vanskeligt ved at bevare overblik over den hjælp, de kan forvente samt mulighederne for en omprioritering af hjælpen tilpasset det aktuelle behov. Der er foretaget mange justeringer af tidstildelingen for de enkelte indsatser, hvilket har medført en tung administrativ byrde for såvel visitationen som for udførervirksomhederne. Der har i den underliggende tid været en del kritikpunkter. Det er bl.a. blevet fremført, at tildeling af hjælp er alt for detaljeret og fratager hjemmeplejens medarbejdere muligheden for at bruge deres faglige viden ved udførelsen af arbejdet. Der har også været tale om "minut-tyrani", fordi ydelserne har været udmålt i små enheder. Med indførelse af pakker søges at sikre fokus på kerneydelser og øget rum til faglighed i hjemmeplejen, så borgerne modtager professionel omsorg og pleje, der fleksibelt kan tilpasses borgernes aktuelle behov og ønsker. Pakkerne beskrives ud fra et ønske om en visitationsmodel, der skal tilgodese brugernes individuelle behov, en forenkling af opgaverne for visitatorer, øget kompetence, frihed og ansvar til planlæggere, ledere og hjemmehjælpere samt øget fleksibilitet til brugerne. Omlægningen vil øge borgerens mulighed for at få hjælpen tilrettelagt ud fra borgerens aktuelle behov og ønsker, ligesom medarbejdernes fokus på og muligheder for fleksibelt at tilrettelægge hjælpen ud fra medarbejdernes faglige vurdering øges. Derudover reduceres de administrative opgaver i forbindelse med ydelsestildeling. Omlægningen til pakkevisitation repræsenterer således både en ændret tilgang til opgaveløsningen og en ændret dokumentationspraksis. Antallet af pakker Hjemmehjælp ydes til borgere med midlertidigt eller varigt hjælpebehov. Pakkerne er udarbejdet med udgangspunkt i de nuværende visitationer. Dvs. at den samlede tid er grupperet i et antal pakker. Jo større antallet af pakker er, des hyppigere skal det justeres. Få pakker giver et større spillerum for udfører og færre justeringer i visitationen og en mindre stram styring af visitationerne. Pakkernes indhold. Det er tilstræbt at pakkernes indhold er fuldt ud dækkende for den hjælp, der gives, for at undgå supplerende visitationer. 2

287 TÅRNBY KOMMUNE Der er ikke indregnet nødkaldsberedskab, den må beregnes som overhead til timetaksten. I pakkerne er guidning og psykisk pleje og omsorg i forbindelse med ydelsen indregnet. Pakkerne tildeles borgeren i forhold til dennes funktionsniveau. Skematisk oversigt Kategori Ydelsespakke Beskrivelse af ydelsespakker Funktionsniveau 1: Hverdagsplejepakke 1 Lette begrænsninger Weekendpakke 1 Borgeren er den aktive part og kan med let (0,1-2,9) personassistance selv udføre aktiviteten Funktionsniveau 2: Hverdagsplejepakke 2 Moderate begrænsninger Weekendpakke 1 Borgeren er den aktive part og kan under Aftenpakke 1 forudsætning af moderat personassistance (3-5,9) selv udføre aktiviteten Funktionsniveau 3: Hverdagsplejepakke 3 Svære begrænsninger Weekendpakke 2 Borgeren deltager og kan under forudsæt- Aftenpakke 2 ning af omfattende personassistance udføre Natpakke aktiviteten. (6-9,9) Funktionsniveau 4: Hverdagsplejepakke 4 Totale begrænsninger Weekendpakke 2 Borgeren er ude af stand til at udføre akti- Aftenpakke 3 viteten og har behov for fuldstændig person- Natpakke assistance. (10-19,9) Pakketyper. Hverdagsrehabilitering. Fra har Folketinget vedtaget mere ensartede krav til hjemmehjælp, således at hjemmehjælp fremover vurderes og udmåles ud fra hjælp til selvhjælpsprincippet. 3

288 TÅRNBY KOMMUNE Hverdagsrehabilitering er betegnelsen for den indsats, der målrettes borgere med nedsat funktionsevne og som derfor har behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Hverdagsrehabilitering ydes som en midlertidig ydelse. Formålet er at hjælpe borgeren til den bedst mulige funktionsevne og dermed en større livskvalitet. Formålet er også at udskyde eller nedsætte behovet for hjælp til personlig pleje og eller praktisk hjælp. Rehabiliteringen forgår enten i eget hjem eller i nærmiljøet som f.eks. træning i et kommunalt træningscenter eller deltagelse i lokale aktiviteter, f.eks. dagcenter mv. Der har været meget forskellig praksis i forhold til forløbet af rehabilitering fra kommune til kommune. Derfor har Folketinget vedtaget mere ensartede krav til forløbene. Hverdagsrehabilitering handler om at øge borgerens aktive deltagelse i en meningsfuld hverdag. Ved hverdagsrehabilitering foregår hjælpen, som en del af de aktiviteter, som borgeren ønsker at genoptage. Omdrejningspunktet for indsatsen er at arbejde med de funktioner, der giver mening for borgeren. Borgeren er selv med til at sætte mål for indsatsen det sikrer størst motivation og livskvalitet. Planlægning af hverdagsrehabilitering sker med udgangspunkt i borgerens muligheder for at bibeholde og forbedre funktionsevnen og forebygge funktionstab og udføres af tværfaglige teams, som er tilknyttet Den kommunale Hjemmepleje. Hverdagsrehabilitering har, siden 2012, været en del af Tårnby kommunes tilbud til borgerne. Ydelserne visiteres som pakker og oprettes efter anvisning fra hverdagsrehabiliteringsterapeuterne. Hverdagsplejepakke 1 Beskrivelse af borgeren: Funktionsniveau 1: Lette begrænsninger. Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance selv udføre aktiviteten. Borgeren er i stand til at klare sin hverdag med minimal/lidt hjælp, som virker støttende i forhold til at bevare eller genvinde evnen til at varetage daglige gøremål. Borgeren er den aktive part og klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til aktiviteter. Borgeren er den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning. Eksempler på hvad pakken kan indeholde Indeholder såvel fysisk som psykisk støtte/hjælp, f.eks. hjælp/ støtte til: ugentligt bad let daglig personlig pleje let guidning ringebesøg kropsnære hjælpemidler ernæring minimum 1 x dagligt (heri er inkluderet opvask, bære skrald ned m.m.) 4

289 TÅRNBY KOMMUNE Hverdagsplejepakke 2 Beskrivelse af borgeren: Funktionsniveau 2: Moderate begrænsninger. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance selv udføre aktiviteten. Borgeren er i stand til at klare sin hverdag med let/delvis støtte til fysiske som psykiske funktioner, med henblik på at borgeren bevarer eller genvinder evnen til selvstændigt at varetage daglige gøremål. Borgeren er den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning. Eksempler på hvad pakken kan indeholde Indeholder såvel fysisk som psykisk støtte/hjælp, f.eks. let hjælp/ støtte til: personlig pleje toiletbesøg, af- og påklædning forflytninger guidning og motivering kropsnære hjælpemidler tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, snitter, opvask, affald, servering af frokost/varme mad m.m. psykisk støtte til struktur i hverdagen Hverdagsplejepakke 3 Beskrivelse af borgeren: Funktionsniveau 3: Svære begrænsninger. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren har stort behov for støtte til fysiske som psykiske funktioner. Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ Borgeren kan have behov for jævnligt tilsyn eller observation på grund af forværring i den fysiske tilstand eller på grund af psykisk ubalance. Eksempler på hvad pakken kan indeholde Indeholder såvel fysisk som psykisk støtte/hjælp, f.eks. delvis hjælp/ støtte til: personlig pleje toiletbesøg, af- og påklædning forflytninger guidning og motivering kropsnære hjælpemidler 5

290 TÅRNBY KOMMUNE tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, indtagelse af mad, snitter, opvask, affald, servering af frokost/aftensmad eller varme mad m.m. psykisk støtte til struktur i hverdagen omsorg til den urolige, angste eller passive borger Hverdagsplejepakke 4 Beskrivelse af borgeren: Funktionsniveau 4: Totale begrænsninger. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har behov for fuldstændig personassistance. Borgeren kan under forudsætning af fuldstændig hjælp og/eller guidning medvirke i varetagelse af egne behov. Borgeren er ude af stand til at overkomme/overskue/tage initiativ til aktiviteter. Borgeren kan have behov for hyppige tilsyn eller observation på grund af forværring i den fysiske tilstand eller på grund af psykisk ubalance. Hjælperen er den aktive part og gør for borgeren eller handler, som borgeren ville formodes selv at have gjort. Eksempler på hvad pakken kan indeholde personlig pleje toiletbesøg, af- og påklædning forflytninger, typisk af 2 personer under hele besøget lift, vending, lejring guidning og motivering kropsnære hjælpemidler tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, indtagelse af mad, snitter, opvask, affald, servering af frokost/aftensmad eller varme mad m.m. struktur i hverdagen omsorg til den urolige, angste eller passive borger omsorg til den døende og dennes pårørende Weekendpakke 1 Indholdet af denne pakke svarer til hverdagsplejepakke 1-2 Weekendpakke 2 Indholdet af denne pakke svarer til hverdagsplejepakke 3-5 Aftenpakke 1 Beskrivelse af borgeren: 6

291 TÅRNBY KOMMUNE Funktionsniveau 2: Moderate begrænsninger. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance selv udføre aktiviteten. Borgeren har nedsat funktionsevne i mindre omfang, det være sig fysisk eller psykisk. Klarer sin hverdag med let/delvis støtte til fysiske som psykiske funktioner, med henblik på at bevare eller genvinde evnen til selvstændigt at varetage daglige gøremål. Eksempler på hvad pakken kan indeholde Dele af alle dagpakker, f. eks. ernæring aftensoignering toiletbesøg Aftenpakke 2 Beskrivelse af borgeren: Funktionsniveau 3: Svære begrænsninger. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren har nedsat funktionsevne i større omfang, det være sig fysisk eller psykisk. Borgeren har stort behov for støtte til fysiske som psykiske funktioner. Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ. Borgeren kan have behov for jævnligt tilsyn eller observation på grund af forværring i den fysiske tilstand eller på grund af psykisk ubalance. Eksempler på hvad pakken kan indeholde Dele af alle dagpakker, f. eks. Ernæring og hjælp til indtagelse aftensoignering, herunder mundpleje forflytninger toiletbesøg guidning lejring Aftenpakke 3 Beskrivelse af borgeren: Funktionsniveau 4: Totale begrænsninger. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har behov for fuldstændig personassistance. 7

292 TÅRNBY KOMMUNE Borgeren har nedsat funktionsevne i større omfang, det være sig fysisk som psykisk og har stort behov for støtte til fysiske som psykiske funktioner. Borgeren har en lille eller ingen egenomsorgsevne. Borgeren kan under forudsætning af fuldstændig hjælp og/eller guidning medvirke i varetagelse af egne behov. Borgeren er ude af stand til at overkomme/overskue/tage initiativ til aktiviteter. Borgeren kan have en forvrænget virkelighedsopfattelse og manglende erkendelse af egen situation. Borgeren kan have behov for hyppige tilsyn eller observation på grund af forværring i den fysiske tilstand eller på grund af psykisk ubalance. Hjælperen er den aktive part og gør for borgeren eller handler, som borgeren ville formodes selv at have gjort. Eksempler på hvad pakken kan indeholde Dele af alle dagpakker, f. eks. Ernæring og hjælp til indtagelse aftensoignering, herunder mundpleje forflytninger og liftning toiletbesøg guidning lejring tilsyn Natpakke Beskrivelse af borgeren: Funktionsniveau 3: Svære begrænsninger. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten og/eller Funktionsniveau 4: Totale begrænsninger. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har behov for fuldstændig personassistance. Borgeren har nedsat funktionsevne i større omfang, det være sig fysisk eller psykisk. Borgeren har vanskeligt ved selvstændigt at varetage sin egenomsorg, men kan med hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov. Borgeren har stort behov for støtte til fysiske som psykiske funktioner Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ. Borgeren kan have behov for jævnligt tilsyn eller observation på grund af forværring i den fysiske tilstand eller på grund af psykisk ubalance. Eksempler på hvad pakken kan indeholde Dele af alle dagpakker, f. eks. 8

293 TÅRNBY KOMMUNE Ernæring og hjælp til indtagelse aftensoignering, herunder mundpleje forflytninger og liftning toiletbesøg guidning lejring tilsyn Rengøringspakke 1 Visiteres til borgere, der har behov for let støtte og vejledning i varetagelse af den daglige husførelse: Formål: At hjælpe borgeren til at tage initiativ til, overskue, planlægge daglig husførelse. At hjælpe/guide borgeren med vedligeholdende rengøring At hjælpe borgeren med en eller flere dele af rengøringen, f.eks. støvsugning og/eller gulvvask, toilet, skift af sengetøj, afstøvning m.m. Rengøringspakke 2 Visiteres til borgere, der har meget vanskeligt ved at varetage den daglige husførelse. Borgeren kan have et stort behov for motivation, støtte eller hjælp. Formål: At hjælpe borgeren til at tage initiativ til, overskue, planlægge daglig husførelse. At hjælpe borgeren med alle dele af rengøringen. Servicepakke Visiteres til borgere, der har meget vanskeligt ved at varetage opgaver i forbindelse med tøjvask/indkøb/mad-ordning samt bank/apotek på grund af væsentlig fysisk eller psykisk svækkelse. Borgeren kan have et stort behov for motivation, støtte eller hjælp. Formål: At hjælpe borgere der på grund af væsentlig fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan udfærdige bestillingsliste til indkøb, til at pakke vasketøj samt til at bestille mad via madordning. At hjælpe borgere der på grund af væsentlig fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan varetage indkøb og/eller tøjvask hjælp til bankbesøg, hvis man ikke har mulighed herfor, og der ikke er mulighed for at betale på andre måder (eksempelvis PBS, kort eller netbank). Afhentning af apotekervarer, hvis man ikke har mulighed for at åbne døren for bud eller lignende eller hvis medicinen skal opbevares i aflåst boks. Udskrivelsespakke Formål: At hjælpe borgere, der på grund af væsentlig fysisk eller psykisk svækkelse efter indlæggelse ikke selv er i stand til at foretage akut indkøb, hente medicin på apotek etc. 9

294 TÅRNBY KOMMUNE At låse op for borgere og være behjælpelig i forbindelse med bl.a. tjek af hjemmet og dets beskaffenhed. (kontrollere køleskab for gamle madvarer, se om der er sengetøj på sengen m.v.) Bevilges til borgere, der har behov for hjælp til enkelte opgaver i forbindelse med udskrivelse. Hjælpen er en enkeltstående pakke og ydes kun i forlængelse af en udskrivelse. Procedurer ved pakkeløsning Visitationskriterier Tildeling af pakker er på samme måde, som nuværende enkeltydelser, baseret på borgerens funktionsniveau, de individuelle forhold, som gør sig gældende for udførelsen af hjælpen (f.eks. demens eller psykisk sygdom). Ændrede arbejdsgange For at give leverandøren de bedste forudsætninger for at planlægge og udføre ydelserne, udarbejder visitator: En funktionsvurdering, som uddybes med bemærkninger efter behov En bevilling(afgørelse) til borgeren, hvor hovedydelsen (pakkens navn) fremgår. Denne uddybes med bemærkninger om hvad visitator har vurderet der skal udføres. En pakkebevilling til leverandør med oplysning om hvad borger har behov for hjælp til. (f.eks. bad, ernæring, toiletbesøg) Justering af visitationer Når leverandøren skønner, at der er væsentligt ændrede forudsætninger for udførelsen af hjælpen, skal denne revisiteres. Væsentlige ændringer er: Ændring af borgerens funktionsniveau Øget tidsbehov, som overstiger forudsætningen for pakken Mindsket tidsbehov, som ligger under den tidsmæssige forudsætning for pakken Opfølgning/ Kontrol Opfølgningen sker i dialog mellem visitator og leverandør. Der følges desuden op ved tilsyn og revurderinger i henhold kvalitetsstandarden. Stikprøvekontrol kan foretages med henblik på justering af pakkerne. Afregning. Visitationen afgør pakkernes omfang. Pakkerne udgør afregningsgrundlaget. Der afregnes efter visiterede pakker pr. måned. Beregningsgrundlaget er de aktuelt visiterede pakker, samt den konkrete fordeling på hverdage og weekends. Der er i % -fordelingen taget højde for, at weekendhjælpen også leveres på helligdage. Der tages forbehold for politisk vedtagne ændringer og ændringer i kvalitetsstandarder. 10

295 TÅRNBY KOMMUNE Hvis en revisitation fører til: At den personlige pleje og hjælp ophører, stoppes betalingen samtidig med ydelsernes/pakkernes ophør. At den personlige pleje og hjælp ændres, sker der samtidig en ændring af afregningen gældende fra revisitationsdato. Herudover er følgende gældende: I tilfælde af en enlig borgers dødsfald ophører både ydelser og betaling på dødsdato. Er borgeren fraværende, på midlertidig ophold eller på ophold på et af kommunens plejehjem, ophører betaling fra borgerens første hele dag på det midlertidige ophold eller plejehjem. Benyttelse af bytteretten ændrer ikke på afregningen. Når en borger indlægges på sygehus, hospice eller lignende stoppes ydelserne pr. indlæggelsesdato og tidspunkt. Opstart. Visitation i pakker er planlagt til igangsætning i 2016 Efter en nærmere aftalt periode følges der op på, om pakkestørrelserne skal reguleres. 11

296 TÅRNBY KOMMUNE Bilag 1: Skema Pakker, afregningstid og indhold Pakke Hverdagsrehabilitering pakker Vurdering v. terapeut Tidsinterval i timer/uge Afregningsnøgle (pakker) i timer/uge Eksempler på hvad pakken kan indeholde Borger vurderes i forhold til hvilken rehabiliterende indsats, der skal iværksættes (vurderingspakke) og/eller Træning v. terapeut Træning ved terapeut(træningspakke) HVR planlægges af terapeuter: Der ydes en rehabiliterende indsats mhp at borgeren trænes til at blive selvhjulpen. Træningen tager udgangspunkt i Træning ved hjælper borgerens ressourcer, ønsker og muligheder Ugentligt bad Let personlig pleje Hverdagsplejepakke 1 0,1-2,9 1,04 Let guidning (personlig pleje) Ringebesøg Kropsnære hjælpemidler Ernæring, min. 1x daglig,( heri er inkluderet opvask, bære skrald ned m.m.) Personlig pleje Toiletbesøg, af og påklædning Forflytninger Guidning og motivering Hverdagsplejepakke 2 3,0-5,9 4,15 Kropsnære hjælpemidler (personlig pleje) Tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, snitter, opvask, affald, servering af frokost/varme mad m.m. Psykisk støtte til struktur i hverdagen Personlig pleje Toiletbesøg, af og påklædning Forflytninger 12

297 TÅRNBY KOMMUNE Guidning og motivering Hverdagsplejepakke 3 6,0 9,9 7,75 Kropsnære hjælpemidler (personlig pleje) Tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, indtagelse af mad, snitter, opvask, affald, servering af frokost/varme mad m.m. Psykisk støtte til truktur i hverdagen Omsorg til den urolige, angste eller passive borger Personlig pleje Hverdagspakke 4 10,0+ 13,5 Toiletbesøg, af og påklædning (personlig pleje) Forflytninger, typisk af 2 personer under hele besøget lift, vending, lejring Guidning og motivering Kropsnære hjælpemidler Tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, indtagelse af mad, snitter, opvask, affald, servering af frokost/varme mad m.m. Struktur i hverdagen Omsorg til den urolige, angste eller passive borger Omsorg til den døende og dennes pårørende Weekendpakke 1 0,1-1,4 0,53 Indhold svarer til hverdagspakke 1-2 (personlig pleje) Weekendpakke 2 1,5+ 2,55 Indhold svarer til hverdagspakke 3-5 (personlig pleje) 0,1-3,4 1,21 Ernæring Aftenpakke 1 Aftensoignering, herunder mundpleje (personlig pleje) toiletbesøg 3,5-6,9 4,75 Ernæring Aftensoignering, herunder mundpleje Aftenpakke 2 Toiletbesøg (personlig pleje) Guidning Lejring Tilsyn 7,0+ 9,25 Ernæring Aftensoignering, herunder mundpleje Aftenpakke 3 Forflytninger og liftning (personlig pleje) Toiletbesøg 13

298 TÅRNBY KOMMUNE Guidning Lejring Tilsyn Dele af alle dagpakker, f.eks: 1,5+ 1,55 Let personlig pleje Natpakke Ernæring, hjælp til indtagelse (personlig pleje) toiletbesøg Aftensoignering og forflytninger/liftning af 1-2 personer Lejring Tilsyn Rengøringspakke 1 Delopgaver fra rengøringspakke 2 (praktisk hjælp) 0,1-0,6 0,31 Rengøringspakke 2 0,7+ 1,02 Støvsugning og/eller gulvvask, badeværelse, støv- (praktisk hjælp) aftørring samt skift af sengetøj 0,1-0,3 0,13 Opgaver i forbindelse med tøjvask/indkøb/madordning Servicepakke Bank/apotek (praktisk hjælp) Tøjvask i hjemmet Indkøb 0,1-0,3 0,13 Låse op for borger Tjek af hjemmet (fx køleskab og madvarer; er der Udskrivelsespakke sengetøj på sengen etc.) Hente medicin på apotek Akut indkøb 14

299 Bilag: 6.8. Bilag 6 Sundhedsaftale Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

300 Sundhedsaftale Region Hovedstaden og kommunerne i regionen

301

302 Politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

303 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende kan blive enten rask eller få hjælp til at leve bedre med sin sygdom. Med denne tredje generation af sundhedsaftaler vil vi bygge videre på de gode erfaringer, som vi har fra de to foregående sundhedsaftaler. Vi vil sikre en fokuseret indsats gennem få og klare mål. Vi vil sætte borgeren i centrum og rette vores fokus mod de effekter, borgeren skal opleve, som følge af de aftaler, som vi indgår. Vi skal blive endnu bedre til at tilbyde borgeren indsatser af ensartet høj kvalitet, samt til at styrke koordinering, kommunikation og udviklingen af nye samarbejdsformer der sikrer effektive og sømløse forløb. I den fortsatte udvikling af vores fælles opgaver om mest mulig sundhed for borgerne, vil vi tage afsæt i en forebyggende tilgang. Vi vil sætte yderligere fokus på den langsigtede borger- og patientrettede forebyggelse og på den tidlige opsporing og tidlige indsats overfor borgere, der er i risiko for at udvikle somatisk og/eller psykisk sygdom. Vores fælles udgangspunkt er, at færre borgere skal udvikle kronisk sygdom eller have langvarige sygdomsforløb. Borgere, der har en langvarig eller kronisk somatisk eller psykisk sygdom, skal opleve, at alle indsatser i det samlede sundhedsvæsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi vil gennem hele forløbet understøtte, at borgeren kan fastholde det bedst mulige funktionsniveau, og vi vil tilrettelægge vores indsatser på en måde, der sikrer mindst mulig indgriben i borgerens hverdagsliv. Vi vil derfor indrette vores tværsektorielle samarbejde således, at opgaven altid løses med høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse Fire politiske visioner Vi vil i denne sundhedsaftale særligt arbejde for at bringe borgere, herunder pårørendes viden og ressourcer bedre i spil i eget forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover vil vi sætte særligt fokus på vores samarbejde omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere. Vores indsats skal tilrettelægges således, at den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed. Derfor ønsker vi at fokusere på følgende fire visioner i denne sundhedsaftale: At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen 2

304 Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der følges op målene. Opfølgning på aftalen I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil derfor være indarbejdet i den administrative del af aftalen. Herunder vil der også indgå specifikke indikatorer, som skal understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne. Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere én gang årligt følge op på sundhedsaftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Opfølgningen vil blandt andet ske gennem temadrøftelser i en bred kreds af politiske nøgleinteressenter. Læsevejledning Den politiske del af sundhedsaftalen er opdelt i fire temaer med tilhørende vision. Under hver vision er beskrevet en række særligt prioriterede målsætninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. Det er derefter beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på at nå målsætningerne. I sundhedsaftalens administrative del beskrives, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete indsatser og hvordan, der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift. 3

305 Aktivt og inddragende samarbejde med borgerne Vi vil understøtte, at borgere herunder pårørende har mulighed for at være aktive samarbejdsparter i den enkelte borgers individuelle forløb. Det aktive og inddragende samarbejde med borgere bidrager til, at indsatsen i højere grad bliver målrettes borgerens samlede situation og ressourcer. Samtidig kan det medvirke til at styrke borgerens mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb. Vi skal i fællesskab sikre, at borgerne anvender deres unikke viden om, hvordan det er at være bruger i sundhedsvæsnet, til at bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Vores vision er: At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen I aftaleperioden vil vi derfor særligt sætte politisk fokus på: 4

306 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Samarbejdskultur Aktivt og inddragende samarbejde stiller særlige krav til de måder, som de fagprofessionelle møder borgeren på. Vi vil derfor udvikle og afprøve modeller for samarbejdet mellem borgere herunder pårørende og fagprofessionelle. Vi vil fokusere på kulturelle og organisatoriske aspekter, der kan understøtte mulighederne for en proaktiv inddragelse af borgere både i forhold til borgerens individuelle forløb og når borgerne medvirker i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Her vil vi have særligt fokus på udvikling af differentierede modeller for det aktive samarbejde, som er tilpasset borgere med forskellige behov og ressourcer. Telesundhed Det aktive og inddragende samarbejde i individuelle forløb handler også om at give flere borgere mulighed for at opretholde så almindeligt et liv som muligt på trods af langvarig eller kronisk sygdom. Vi vil derfor understøtte muligheder for sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle data og følge sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand. Organisatorisk samarbejde Vi skal give borgere herunder pårørende bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Deres viden bidrager til at skabe et sundhedsvæsen, som borgerne oplever som inddragende og sammenhængende. Men det kræver noget at indgå i samarbejde både af repræsentanterne for borgerne og sundhedsvæsenet. Vi vil gennem en fælles indsats skabe de rette rammer for samarbejdet med borgerne i udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder i de relevante samarbejdsfora. 5

307 Nye og bedre samarbejdsformer Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. I de to foregående sundhedsaftaler har vi i vid udstrækning fokuseret på at etablere en samarbejdsstruktur mellem parterne og på at udvikle samarbejdet ud fra en stafet-tankegang, hvor der skabes koordination mellem indsatserne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Vi skal fortsat arbejde med at styrke koordination og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, men vi må også erkende, at den sektoropdelte opgaveløsning især ikke tilgodeser sårbare borgeres behov. I denne sundhedsaftale vil vi derfor arbejde med at udvikle og afprøve organisationsformer, som passer til den opgave, der skal løses. Vi vil arbejde med udvikling og afprøvning af organisatoriske samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale, ledelse og økonomi. Vores vision er: At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 6

308 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser Vi vil afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er særlig relevant for samarbejdet om den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der modtager samtidig behandling og pleje fra flere sektorer. Vi vil lære af erfaringer fra udlandet, hvor studier viser positive resultater med integrerede behandlings- og plejetilbud når det gælder behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og økonomi. Modellerne kan eksempelvis afprøve nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, tilbud til mennesker med samtidigt misbrug og psykisk sygdom eller fælles sundhedshuse. Arbejdet med nye modeller for integreret opgaveløsning skal tage højde for de organisatoriske rammer i praksissektoren. Midler til prioritering sammenhængende løsninger I økonomiaftalen 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og vi vil på baggrund af drøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget sikre en tæt koordinering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. 7

309 Lighed i sundhed Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for, eller som har svært ved at tage imod indsatserne, hvilket betyder at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Vi vil derfor udvikle og gennemføre tiltag, der skaber mere lighed i sundhed. Samtidig vil vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke selv bidrager til at øge uligheden. Vi er i fællesskab parate til at tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Sårbare og udsatte borgere skal støttes gennem målrettede indsatser, der har fokus på at sikre adgang til og fastholdelse i forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Også samarbejdet med det sociale område skal styrkes. Vores vision er: At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 8

310 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Forebyggelse og tidlig opsporing Forebyggelse og tidlig opsporing af risikofaktorer for udvikling af sygdom er væsentlig, når lighed i sundhed skal sikres, og særlig vigtigt i forhold til sårbare og udsatte grupper. De praktiserende læger har en nøglefunktion, men der er mange andre vigtige aktører blandt andet på svangreområdet, i sundhedsplejen, i behandlings- og socialpsykiatrien og i ældreomsorgen. Vi vil derfor sætte fokus på at fremme en kultur, som i udgangspunktet tænker forebyggende og opsporende. Særligt vil vi lægge vægt på forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos borgere med psykisk sygdom således, at borgere med psykisk sygdom får samme adgang til forebyggelsestilbud og genoptræning som andre borgere. Indsatserne skal bl.a. tilrettelægges på baggrund af den regionale sundhedsprofil. Målrettede indsatser Alle borgere skal have den indsats, der giver det bedst mulige behandlingsresultat og den bedste mulighed for at borgeren efterfølgende kan mestre sin egen sygdom og livssituation. Vi vil i aftaleperioden udvikle og afprøve differentierede indsatser, det vil sige indsatser, der er tilpasset målgrupperne. Vi vil også videreudvikle redskaber til stratificering af patienter og borgere. Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Støtte til sårbare og udsatte borgere er en kompleks opgave, da mange både har sociale og sundhedsfaglige problemstillinger. Øget lighed i sundhed forudsætter derfor en tæt og koordineret indsats mellem mange aktører i sundhedsvæsenet og et nært samarbejde med social- og beskæftigelsesområdet i kommunerne. Hospitaler, kommuner og praksissektor skal sammen tage udgangspunkt i borgerens samlede situation, behov og ressourcer og sikre, at rehabilitering er indtænkt i hele forløbet. Vi vil i aftaleperioden derfor udvikle en model, der kan styrke samarbejdet i forhold til borgere, der sideløbende har behov for indsatser på tværs af sundheds-, social-, undervisnings- og uddannelses- samt beskæftigelsesområdet. Kompetenceudvikling og forskning Der er fortsat et stort behov for viden om, hvilke målrettede indsatser, som virker bedst i forhold til at øge sundhedstilstanden for sårbare og udsatte grupper. Vi vil prioritere et mindre antal større forsknings- og udviklingsprojekter om lighed i sundhed, herunder f.eks. projekter om opsporing og fastholdelse i behandling og rehabilitering. Vi vil også i fællesskab styrke tilbud om kompetenceudvikling med fokus på ulighed i sundhed, som f.eks. kan udbydes som en del af en systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer og på tværs af både sundheds- og socialområdet. 9

311 Sammenhæng og kvalitet Et af de centrale formål med sundhedsaftalen er i samarbejde med borgerne at tilbyde den enkelte borger en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Også den foregående sundhedsaftale har haft fokus på sammenhæng og kvalitet, og der er gjort en stor indsats på området. Alligevel er det stadig ikke alle borgere, som oplever overgange i sundhedsvæsenet som sømløse. Samtidig er der et potentiale for at anvende ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bedre ved at borgerne får det rette tilbud på det rette niveau. Vi skal derfor fokusere endnu mere på at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og kvalitet for og med borgerne. Særligt skal vi udvikle samarbejdet om de borgere, der er mest sårbare og udsatte, og som kan have komplekse behov, og hvor koordinering af indsatserne på tværs af sektorerne kræver særlig opmærksomhed. Vores vision er: At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 10

312 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Ensartet høj kvalitet Vi skal arbejde for at sikre ensartet og høj kvalitet i de tilbud, som borgerne får. Derfor vil vi videreudvikle et kvalitetsarbejde, der kan give fælles forståelse af kvalitetsbegrebet mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Vi vil udvikle fælles kvalitetsmål og -standarder med afsæt i tilgængelig viden om evidens eller best practice. Udvikling af kvalitet i samarbejdet indebærer, at vi systematisk arbejder med muligheder for at dele kvalitetsdata og følge op med handling og justering af indsatser. Som led i kvalitetsudviklingen vil vi samarbejde om at styrke formidling af resultater fra forskningsprojekter og evalueringer af fælles projekter, men også understøtte, at der produceres ny viden. Koordination i det sammenhængende forløb Sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet forudsætter koordineret og tæt dialog mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren. Implementeringen af Kommunikationsaftalen i 2012 har forbedret samarbejdet om somatiske patienter, der indlægges og udskrives fra hospital. Der er imidlertid behov for udvikling af lignende aftaler, der omfatter somatiske patienter i ambulante forløb, børneområdet og hele psykiatriområdet. Der er også behov for, at videreudvikle modeller, der sikrer bedre koordination og samarbejde om sårbare borgere med komplekse forløb, herunder borgere med multisygdom. Kommunerne modtager i højere grad end tidligere borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller flere krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og giver større behov for lægefaglig rådgivning. Vi vil derfor blive bedre til at bruge hinandens kompetencer og række ud over sektorovergange i det daglige arbejde i form af bl.a. nem adgang til rådgivning, udgående funktioner fra hospitalerne, samt følge-op og følge-hjem ordninger. Derudover vil vi styrke samarbejdet mellem kommuner og almen praksis bl.a. om borgere på kommunale akut/subakutte pladser og om borgere, der anvender mange slags medicin. IT og digitalisering Sammenhæng og kvalitet i borgernes forløb forudsætter velfungerende digitale løsninger, hvor det sundhedsfaglige personale i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren har let adgang til relevante oplysninger. Derfor skal der fortsat arbejdes med mulighederne for at dele data på tværs. I aftaleperioden skal vi øge brugen af eksisterende IT-løsninger og understøtte de nationale tiltag om Sundheds-IT, herunder bl.a. fuld implementering af det Fælles Medicinkort. Herudover er der behov for at intensivere arbejdet med generel it-understøttelse af forløb på tværs af sektorer og særligt understøttelse af forløb for borgere med samtidige somatiske, psykiske og sociale problemstillinger. 11

313 Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer Vi skal bygge bro mellem kompetencerne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Der skal arbejdes med udvikling og systematisk udbredelse af fælles kompetenceudvikling. Vi vil bygge videre på indhøstede erfaringer og integrere kompetenceudviklingsindsatserne mere. Herunder vil vi afprøve modeller med rotations- og delestillinger på tværs af kommuner og hospitaler. Rådgivning på tværs af sektorer Regionens faglige ekspertise skal komme det samlede sundhedsvæsen til gode. Regionens rådgivning generelt og særligt på forebyggelsesområdet skal i højere grad tilpasses kommunernes behov. Vi skal målrette regionens faglige rådgivning i forhold til de forebyggende indsatser. Vi skal konkretisere rammerne for den faglige rådgivning og for den udveksling af viden på tværs af sektorer, som er vigtig for den daglige håndtering af konkrete borgerforløb. Det kan f.eks. omfatte en formaliseret og systematisk rådgivningsfunktion, hvor regionen yder faglig rådgivning til praksissektoren eller til kommunerne vedrørende borgere med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. 12

314 Sundhedsaftalen Administrativ aftaledel

315 Sundhedsaftalen Administrativ del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorer Sundhedskoordinationsudvalget opgaver Den administrative styregruppes opgaver Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter Kapacitetstilpasning Bilag... 8 Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart Politiske målsætninger og indikatorer Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer Politiske målsætninger og indikatorer Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift Kapitel 4: Lighed i sundhed Politiske målsætninger og indikatorer Differentierede indsatser Identifikation af sårbare borgere Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom Særlige målgrupper Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler

316 Sundhedsaftalen Administrativ del Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet Politiske målsætninger og indikatorer Tværgående indsatsområder Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata Sundheds-it og digitale arbejdsgange Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed Fokus på kronisk sygdom Rådgivning på tværs af sektorer Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud Samarbejde om opgaveoverdragelse Forskning Forebyggelse Synlighed og sammenhæng mellem indsatser Samarbejde om gravide og nyfødte Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge Børn og unge som pårørende Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres familier Børn i familier med misbrugsproblemer Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma Behandling og pleje Samarbejde og kommunikation

317 Sundhedsaftalen Administrativ del Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser Tværsektorielt samarbejde om medicin Særlige målgrupper Genoptræning og rehabilitering Koordination og tidlig indsats Kommunikation Fokus på faglig kvalitet Arbejdsdeling og opgaveansvar Samarbejde på fysioterapiområdet

318 Sundhedsaftalen Administrativ del Administrativ aftale Denne Sundhedsaftale er indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. Aftalen er gældende fra 1. februar Sundhedsaftalen består af en politisk aftale og en administrativ aftale. Den politiske aftale beskriver vores fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af vores samarbejde om snitflader og de opgaver, som vi deler på sundhedsområdet. I den administrative aftale er de politiske målsætninger og visioner konkretiseret og uddybet i forhold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete udviklings- og driftssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren. Aftalen omfatter alle borgere med en eller flere forbigående eller kroniske sygdomme og/eller funktionsnedsættelser, som har behov for sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne - enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Herudover indeholder aftalen målsætninger om indsatser for specifikke grupper af sårbare og udsatte borgere, hvor der er behov for et særligt fokus på at sikre kvalitet og sammenhæng. Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. Proces for udarbejdelse og godkendelse af implementeringsplanen er beskrevet i afsnit 1.2. Private leverandører (f.eks. hospice, private leverandører af kommunal hjemmepleje og privathospitaler) der leverer offentligt finansierede sundhedstilbud, er inden for relevante områder omfattet af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne sikrer hver især, at de private leverandører kender til indholdet i sundhedsaftalen herunder implementeringsplanerne samt at de efterlever sundhedsaftalen i relevant omfang. Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at et gensidigt forpligtende samarbejde med almen praksis er et helt centralt fokusområde i sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne har derfor stort fokus på at sikre den nødvendige sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen således, at sundhedsaftalens intentioner udfoldes i praksisplan for almen praksis og de relaterede aftaler for herigennem at sikre, at sundhedsaftalens mål og visioner implementeres. 4

319 Sundhedsaftalen Administrativ del Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan samarbejdet omkring sundhedsaftalen er organiseret politisk og administrativt, samt hvordan parterne følger op på sundhedsaftalen med afsæt i udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan. Desuden er der en kort beskrivelse af, hvor det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler samt et afsnit om koordination af kapacitet. 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen Den politiske organisering af samarbejdet Det politiske samarbejde om implementering af sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget. I det konkrete arbejde med implementering af sundhedsaftalen vil Sundhedskoordinationsudvalget sikre systematisk dialog med de kommuner, der ikke er repræsenteret i udvalget. Herunder vil udvalgets godkendelse af den årlige implementeringsplan for sundhedsaftalen ske på baggrund af en forudgående dialog med alle kommuner via KKR-Hovedstaden (Kommune Kontakt- Råd). Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes sikre en løbende dialog med Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget om implementeringen af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil understøtte udveksling af information med de øvrige Sundhedskoordinationsudvalg i de andre regioner med henblik på deling af relevant viden og understøttelse af nye nationale initiativer. Den administrative organisering af samarbejdet Arbejdet med konkretisering og implementering af den foregående sundhedsaftale har været forankret i en samarbejdsstruktur, der var bygget op omkring en administrativ styregruppe, samordningsudvalg, udviklingsgrupper og arbejdsgrupper. Vi vil videreudvikle den administrative organisering, så den bedst muligt understøtter implementering af sundhedsaftalen , samtidig med at organiseringen er ressourceeffektiv. Vi bibeholder en administrativ styregruppe, der bl.a. skal sikre den overordnede koordinering af arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Herudover sigtes mod, at den eksisterende organisering 5

320 Sundhedsaftalen Administrativ del af sundhedsaftalearbejdet forenkles samtidig med, at organiseringen skal afspejle den nye integration af somatik og psykiatri i sundhedsaftalen. Der vil også være et særligt fokus på, hvordan det tværsektorielle samarbejde på børneområdet tilgodeses i organiseringen. Parterne vil primo 2015 aftale en administrativ organisering, som forventes at tage udgangspunkt i en model med samordningsudvalg, og som led heri bl.a. tage stilling til behovet for etablering af permanente og/eller tidsbegrænsede udviklings- og arbejdsgrupper. 1.2 Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorer For at understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne i sundhedsaftalen er der udvalgt en række specifikke indikatorer, der dels rummer de politiske visioner og dels de obligatoriske indsatsområder. Opfølgning på indikatorerne sker årligt i Sundhedskoordinationsudvalget og som en del af opfølgningen på implementeringsplanen for sundhedsaftalen. Indikatorerne er udpeget under hensyntagen til, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at måle ud fra eksisterende registreringer og datakilder, og til at de i videst mulig udstrækning siger noget om effekt for borgeren. Resultatet er 11 indikatorer, der repræsenterer såvel proces- som effektindikatorer. Indikatorerne er beskrevet i de relevante kapitler. Parterne er opmærksomme på, at det ikke har været muligt at vælge et sæt af indikatorer, der dækker hele sundhedsaftalen. Dette gælder blandt andet i forhold til visionen om borgeren som aktiv samarbejdspart, hvor det ikke har været muligt at pege på relevante indikatorer, der umiddelbart er målbare. Parterne er derfor enige om, at man tidligt i aftaleperioden vil arbejde med at udvikle indikatorer også for dette område. Det er endvidere aftalt, at der i forbindelse med den årlige opfølgning på indikatorerne i Sundhedskoordinationsudvalget skal ske en vurdering af, om de valgte indikatorer fungerer efter hensigten, samt om mulighederne for opfølgning på aftalen kan styrkes gennem nye eller justerede indikatorer vurderingen skal ske under hensyntagen til behovet for kontinuitet i forbindelse med opfølgningen. Det skal bemærkes, at der udover ovennævnte udvalgte indikatorer for nærværende sundhedsaftale fortsat måles på en række indikatorer, der indgår i de løbende ledelsesinformationsdata (LISdata) jf. afsnit

321 Sundhedsaftalen Administrativ del Sundhedskoordinationsudvalget opgaver Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. gældende bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler følge op på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere aftalen. Sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning vil foregå med afsæt i de udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan for sundhedsaftalen, som udarbejdes en gang årligt og første gang i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse. Implementeringsplanen skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af opgaverne og sikre at opgavevaretagelsen tilrettelægges på en måde, som understøtter effektiv udnyttelse af ressourcerne i både kommunerne og regionen. Herunder skal der være løbende fokus på at sikre relevant sammenhæng i arbejdet med at udvikle, konkretisere og implementere de enkelte indsatser. Implementeringsplanen vil beskrive formålet med indsatserne, organisatorisk forankring, ansvar for igangsættelse og gennemførelse samt tidsplan for indsatserne. Implementeringsplanen skal ligeledes understøtte parternes mulighed for at få overblik over økonomien i forbindelse med implementeringen af de aftalte indsatser. Endelig vil implementeringsplanen beskrive, hvilke indikatorer indsatsen har til formål at påvirke (se skitse til implementeringsplan i bilag). Med afsæt i opfølgningen vil udvalget ligeledes hvert år i 2. kvartal have en indledende drøftelse af en implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår. Herunder tager udvalget stilling til et eventuelt behov for at revidere sundhedsaftalen. Tiltrædelse af implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår vil ske på et møde i Sundhedskoordinationsudvalget ultimo oktober måned efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år Den administrative styregruppes opgaver Den administrative forberedelse og den løbende opfølgning på implementeringsplanen varetages af Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen. Den administrative styregruppe har ligeledes ansvaret for godkendelse af de konkrete opgavekommissorier, der skal udarbejdes forud for igangsætning af nye indsatser. Den administrative styregruppe har endvidere ansvar for systematisk at vurdere, om implementering af de enkelte indsatser fordrer iværksættelse af nye tværgående indsatser. Herunder skal Den administrative styregruppe systematisk vurdere behov for fælles kompetenceudvikling, herunder f.eks. indsatser i forhold til faglig vidensopbygning og læring eller understøttelse af kulturbærende elementer, der styrker samarbejdet med såvel borgere som øvrige samarbejdsparter. 7

322 Sundhedsaftalen Administrativ del 1.3 Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler mellem en eller flere kommuner og regionen om etablering af fælles indsatser, der f.eks. er betinget af geografiske forhold. Parterne er endvidere enige om, at der skal være et råderum, som understøtter mulighed for, at en eller flere kommuner sammen med hospital(er) og/eller praksissektoren kan iværksætte innovations-, udviklings- og forskningsprojekter i forhold til afprøvning af nye løsninger for varetagelse af de fælles opgaver på sundhedsområdet. 1.4 Kapacitetstilpasning Sundhedsaftalen skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at både penge og personale anvendes på den bedste måde med fokus på effektiv ressourceudnyttelse og høj kvalitet. Aftalen skal desuden være med til at sikre en hensigtsmæssig sundhedsplanlægning og dimensionering af indsatserne. Det betyder, at kommuner, hospitaler og praksissektoren i den nye aftaleperiode skal arbejde tæt sammen om at udvikle tilbuddene tæt på borgerens hverdagsliv, og at der løbende foregår en stratificering og vurdering af borgerne med henblik på at tilbyde dem det rette sundhedstilbud på rette niveau. Af hensyn til koordinering af kapacitet mellem sektorerne betyder det også, at kommuner, hospitaler og praksissektoren så tidligt som muligt skal informere hinanden om ændringer i aktivitetsmønstret og nye tiltag, der kan have betydning for kapacitetsplanlægningen i de andre sektorer. Det handler bl.a. om væsentlige ændringer i behandlingsmetoder eller aktiviteten på hospitalet og/eller i praksissektoren og ændringer i f.eks. hjemmesygeplejen og kommunale akutte indsatser. Det er den myndighed, der har opgaven, som også har ansvar for at sikre den fornødne kapacitet. Det gælder også, hvor driften af et offentligt sundhedstilbud varetages af private leverandører. Regionen skal i muligt omfang levere relevante data om hospitalernes og almen praksis aktivitet, og kommunerne skal i muligt omfang levere relevante data om f.eks. tilbud inden for forebyggelse, rehabilitering, genoptræning og hjemmesygepleje. 1.5 Bilag Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne. Disse bilag videreføres til denne sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Ved ændringer af de eksisterende bilag orienteres alle relevante parter herom. 8

323 Sundhedsaftalen Administrativ del Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart 2.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger: 1. At borgere, herunder pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det 2. At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet med mulighed for særlig støtte til sårbare borgere 3. At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. Indikatorer: Det er et nyt indsatsområde i sundhedsaftalen, og der skal udvikles en indikator for borgeren som aktiv samarbejdspart, som det er muligt at måle på. Borgerens indsigt og medvirken er essentiel for en vellykket forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og borgere. Aktivt samarbejde med borgere handler om at bringe borgerens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre og øve selvbestemmelse over egen sygdom og eget forløb. Ved at anvende borgerens viden og ressourcer, herunder borgerens netværk, skabes der en bedre effekt af indsatsen, men også en bedre borgeroplevet kvalitet. Aktivt samarbejde med borgere kræver, at beslutninger, der har betydning for det enkelte menneskes liv, træffes sammen med vedkommende. Det indebærer, at vi aktivt tager højde for borgernes perspektiver og inviterer til samarbejde - lige fra mødet med den enkelte borger til udviklingen af organisationerne. Det forudsætter en kultur med respekt for, at borgerne ønsker varierende grader af indflydelse på egne forløb og i varierende grad har mulighed for at mestre hverdagen. For at sikre borgerne lige muligheder for at indgå i et aktivt samarbejde skal vi derfor også differentiere indsatserne, så borgernes forskelligheder tilgodeses. 9

324 Sundhedsaftalen Administrativ del Borgeren som aktiv samarbejdspart er et udviklingsområde i sundhedsaftalen, og understøttelse af dette samarbejde er et gennemgående fokus i hele sundhedsaftalen. Kommuner, hospitaler og praksissektoren har i dag et stærkt fokus på at samarbejde med borgerne, men det tager lang tid at foretage den nødvendige kulturelle og organisatoriske omlægning. Indsatserne omkring aktivt samarbejde med borgere er derfor beskrevet mere overordnet end andre indsatser i sundhedsaftalen. Vi er enige om, at der i denne aftaleperiode er behov for at bygge ovenpå og udvikle arbejdet, bl.a. ud fra eksisterende evidens på området og herunder synliggøre erfaringer med det, vi ved, der virker. I aftalen anvendes begrebet borgere som en samlet betegnelse for alle patient-, bruger- og pårørendegrupper, herunder både børn og voksne. 2.1 Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb De sundhedsprofessionelle har ansvaret for at sætte de faglige rammer. Men det er den enkelte borger, som er eksperten i sit eget liv. Styrkelse af samarbejdet med den enkelte borger om hans eller hendes forløb kan ske på to niveauer: Dels ved at påvirke kulturelle aspekter af den måde borgeren og den sundhedsprofessionelle mødes, og dels ved at udvikle redskaber, der understøtter borgerens indflydelse på og egenomsorg i eget forløb. Eksempler på dette er patientdagbøger, patientskoler, dialog- og feedbackmøder, fælles beslutningstagen og telesundhedsløsninger, hvor borgeren bl.a. selv kan registrere helbredsoplysninger og kommunikere fleksibelt med sundhedsvæsenet over afstand. Der er imidlertid behov for på tværs af sektorer at arbejde systematisk med at styrke samarbejdet med den enkelte borger om eget forløb og med at sikre, at gode metoder og redskaber udbredes. Der er også behov for at sikre, at både borgere og sundhedsprofessionelle er klædt på til at indgå i samarbejdet. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. 10

325 Sundhedsaftalen Administrativ del 2.2 Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet Vi er enige om, at borgerperspektivet skal være en naturlig del af tilrettelæggelsen af forandringsprocesser, når ydelser og forløb tilrettelægges, og når det giver mening for borgeren at blive involveret. Sundhedsloven fastlægger, at der i hver region skal nedsættes et patientinddragelsesudvalg. Patientinddragelsesudvalget har til formål at bidrage til sikring af borgerperspektivet i det arbejde, der foregår i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. Regionen og kommunerne arbejder endvidere allerede på flere områder med det aktive samarbejde omkring udvikling af sundhedsvæsenet, f.eks. når repræsentanter for borgere deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger. Der er imidlertid behov for at indtænke borgerperspektivet mere systematisk i det organisatoriske samarbejde, der omhandler forløb på tværs af sektorer. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Arbejde for en styrkelse af den systematiske involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. 11

326 Sundhedsaftalen Administrativ del Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer 3.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger: 4. At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum 5. At aftale en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen. Indikator: At vi har afprøvet 2-3 større nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift Vi ønsker, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, og at der arbejdes efter fælles mål. På en række områder er den tværsektorielle håndtering af opgaveløsningen gennem koordination og samarbejde imidlertid ikke tilstrækkelig til at opnå den kvalitet og sammenhæng for borgeren, der ønskes. Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra flere sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere med kroniske sygdomme, som har hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt kunne være forebygget gennem en tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og almen praksis. Også inden for psykiatrien er der borgere, som er tilknyttet både den regionale psykiatri, praktiserende læge og/eller privatpraktiserende psykiatere, den kommunale misbrugsbehandling og socialpsykiatri, og hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse. 12

327 Sundhedsaftalen Administrativ del Der er ønske om at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på områder inden for sundhedssaftalens visionsområder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. Der er for disse områder behov for at flytte fokus fra samarbejdsaftaler og en stafetmodel hen mod fælles modeller med partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder. Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse, organisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, herunder bl.a. erfaringer med samarbejde omkring akutfunktioner herunder f.eks. akutpladser, hurtig udredning samt etablering af sundhedshuse, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integrerede opgaveløsninger. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren. 13

328 Sundhedsaftalen Administrativ del Kapitel 4: Lighed i sundhed 4.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger 6. At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer 7. At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats 8. At borgere med psykisk sygdom får flere gode leveår. Indikatorer: At middellevetiden for borgere med psykisk sygdom stiger og nærmer sig middellevetiden for befolkningen som helhed i region Hovedstaden Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden viser, at vi har en stor udfordring i forhold til at skabe lighed i sundhed. Uligheden ses i forhold til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønstre. Den kan aflæses både som en gradient, hvor der i hele befolkningen er en sammenhæng mellem social position og sundhed, og som en dårlig sundhedstilstand hos mange socialt udsatte og sårbare borgere. En reduktion af ulighed i sundhed fordrer indsatser på mange niveauer. Herunder også indsatser, der rækker udenfor sundhedsvæsenet. Der er imidlertid enighed om, at der inden for sundhedsaftalens rammer er mulighed for indsatser, der kan bidrage væsentligt hertil. Det centrale er at kunne tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Lighed i sundhed kan derfor fremmes ved at 14

329 Sundhedsaftalen Administrativ del give tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Ved konkretisering af de enkelte indsatser kan det præciseres, hvem der er målgruppen, men vi skal samtidig være opmærksomme på at undgå den stigmatisering, der kan ligge i at få et tilbud på baggrund af en bestemt kategorisering af borgere. Styrkelse af indsatser, der kan fremme mere lighed i sundhed, er et generelt fokusområde i hele sundhedsaftalen. Men det bemærkes, at særligt forebyggelsesafsnittet (5.2) har flere indsatser, der har til formål at fremme lighed i sundhed. Ligesom det findes i afsnit om forskning. I dette kapitel fokuseres specifikt på, hvordan målrettede indsatser i det tværsektorielle samarbejde om patientforløb kan bidrage til dels at reducere uligheden i sundhed og dels at undgå at forstærke den sociale ulighed i kontakten med sundhedsvæsenet. 4.1 Differentierede indsatser Der tilbydes allerede i dag en række differentierede indsatser til borgere med kroniske sygdomme og/eller multisygdom (flere samtidige sygdomme), men denne indsats skal styrkes Identifikation af sårbare borgere Tidlig opsporing af multisygdom og kronisk sygdom er vigtig for et vellykket behandlings- og rehabiliteringsforløb, og opsporingen kan være en særlig udfordring i forhold til sårbare borgere, herunder såvel børn som voksne. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde for at opspore og igangsætte tidlig indsats overfor sårbare borgere med kronisk sygdom/multisygdom. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom Det er en fælles udfordring at sikre, at den særligt sårbare borger opnår et godt behandlings- eller rehabiliteringsresultat, både med henblik på at blive mest mulig rask og for efterfølgende at kunne mestre sin sygdom bedst muligt samt at sikre at behandlingen udføres under hensyntagen til borgerens øvrige sygdomme. 15

330 Sundhedsaftalen Administrativ del De indsatser, der igangsættes som en del af forløbsprogrammerne, skal kunne rumme alle borgeres behov, herunder også at sikre, at den enkelte borger fastholdes i indsatsen. Det betyder, at vi skal arbejde på at skabe rammer for, at vi kan tilrettelægge fleksible og differentierede indsatser, der også tilpasses borgere med særlige behov. Der skal være fokus på den opfølgende indsats og effekten af de indsatser, borgerne modtager. Endelig skal der være fokus på at sikre lette henvisningsveje til differentierede tilbud. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. 4.2 Særlige målgrupper Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og ses i forekomsten af en lang række graviditets- og fødselskomplikationer. Der er i 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem parterne for alle typer fødsler. Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden efterleves. Det indgår i aftalen om arbejdsdeling på svangreområdet, at indsatsen skal differentieres på baggrund af en række obstetriske, sociale og psykiske risikofaktorer. I denne aftaleperiode vil vi følge op på aftalen om arbejdsdeling og vurdere, om der er behov for justeringer af denne. Til gravide med et misbrug i familien eksisterer der tilbud om en særlig intensiv indsats gennem Familieambulatoriet. I den foregående aftaleperiode er der ligeledes iværksat flere projekter, hvor der er fokus på koordinering af indsatser for andre sårbare eller udsatte gravide, som f.eks. unge gravide uden uddannelse og/eller med svage sociale netværk samt helbredsproblemer. Disse projekter er dog midlertidige, og samtidig dækker de ikke gravide i hele regionen. I aftaleperioden vil vi derfor sætte særligt fokus på, at svangreomsorgen tilrettelægges med særligt fokus på at nå socialt udsatte gravide og deres familier. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. 16

331 Sundhedsaftalen Administrativ del Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler Mange borgere med et skadeligt forbrug af rusmidler har samtidig psykisk sygdom. Fælles for disse borgere er, at de ofte oplever manglende sammenhæng mellem misbrugsbehandlingen og behandlingen af den psykiske sygdom. Samarbejdsaftalerne mellem region og kommuner på psykiatriområdet beskriver arbejdsdeling og procedurer for samarbejdet. I praksis har det imidlertid været vanskeligt at sikre en samtidig og koordineret indsats. I den foregående aftaleperiode har der derfor været gennemført flere projekter med henblik på at opnå samtidige og koordinerede behandlingsforløb. Der er positive erfaringer fra disse projekter. Men projekterne er ikke nødvendigvis egnede til generel udbredelse i hele regionen, idet befolkningsunderlaget og organiseringen af misbrugsbehandlingen er forskellig kommunerne imellem. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner, når disse foreligger Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere Udsatte borgere, herunder borgere med stofmisbrug og hjemløse, dør relativt ofte som følge af somatisk sygdom, der forholdsvis nemt kunne være behandlet ved en tidligere indsats. Årsagerne hertil er mange. Hjemløse borgere og borgere med stofmisbrug henvender sig kun i ringe grad til egen læge og har ofte en adfærd, der kan være svær at rumme i almen praksis og eksisterende sundhedstilbud. Samtidig overskygger misbruget hyppigt de somatiske sygdomme, hvilket medfører, at disse borgere ofte ikke modtager den relevante behandling. Der er imidlertid positive erfaringer med brug af opsøgende indsatser i forhold til socialt udsatte grupper, der kan videreudvikles. Herudover bør mulighederne for et systematiseret samarbejde med frivillige foreninger også indgå i arbejdet for en styrket indsats på området. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i eksisterende erfaringer. 17

332 Sundhedsaftalen Administrativ del Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet 5.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger Indikatorer: 9. At borgerne sikres høj kvalitet og en koordineret indsats i forebyggelse, behandling og pleje samt rehabilitering, uanset hvor i sundhedsvæsenet opgaven løses 10. At færre borgere indlægges og genindlægges på hospital, hvor det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats 11. At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats. At almen praksis og hospitalerne henviser flere borgere med behov for forebyggelse og rehabilitering til udvalgte tilbud i kommunerne At andelen af borgere, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres At andelen af borgere, der bliver genindlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres At færre nyfødte genindlægges At andelen af akutte medicinske korttids-indlæggelser reduceres At andelen af borgere, der optager en seng på hospital efter de er færdigbehandlet, reduceres At andelen af udskrivelser, hvor der er en afsendt en rettidig elektronisk epikrise, øges At andelen af borgere, der oplever godt samarbejde og god kommunikation, stiger At anvendelsesgraden og rettidigheden af udvalgte indikatorer vedr. digital kommunikation øges. 18

333 Sundhedsaftalen Administrativ del 5.1Tværgående indsatsområder I dette afsnit beskrives indsatser i forhold til tværgående temaer jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Der gøres opmærksom på, at beskrivelserne af de tværgående indsatser dækker alle fire obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og rehabilitering samt Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskrives som tværgående tema i nærværende afsnit, hvorimod de 3 øvrige obligatoriske indsatsområder beskrives i separate afsnit 5.2, 5.3 og 5.4. Dette afsnit indeholder derudover tværgående temaer om monitorering, kronisk sygdom herunder forløbsprogrammer, rådgivningsforpligtelsen, rammedelegation, opgaveoverdragelse og forskning Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata Monitorering af tværsektorielt samarbejde En løbende monitorering af det tværsektorielle område er med til at understøtte samarbejdet om planlægning, kapacitetsstyring og styring af de tværsektorielle forløb. Sundhedsstyrelsen har sammen med kommuner, regioner og praksissektoren udarbejdet indikatorer for monitoreringen af sundhedsaftalen. Monitoreringen inden for somatik, psykiatri, forebyggelige genindlæggelser og elektronisk kommunikation fungerer tilfredsstillende, men der skal løbende ske tilpasninger, der matcher behovet for lokale og nationale indikatorer. Der udarbejdes løbende ledelsesinformationsdata (LIS-data), der har til formål at skabe overblik og bidrage til at sætte fokus på udviklingen i den enkelte kommune og på det enkelte hospital samt danne grundlag for tværsektoriel dialog bl.a. i samordningsudvalgene. Der er behov for at se på, hvordan anvendelsen af LIS-data kan videreudvikles og tilpasses behovene for dialog, som er baseret på tværsektorielle data. 19

334 Sundhedsaftalen Administrativ del Monitorering af tværsektorielle kvalitetsdata Der er stor efterspørgsel efter data, der belyser kvaliteten af indsatser på det tværsektorielle område. Blandt andet er der begrænset viden om effekten af indsatserne i forløbsprogrammerne for kronisk sygdom. Regionen og kommunerne igangsatte derfor i 2010 et arbejde med at udvikle og implementere en klinisk rehabiliteringsdatabase, som kan monitorere effekten af rehabiliteringsforløb fra diagnosen til afsluttet forløb på tværs af sektorer. Videreudviklingen og ikke mindst at implementere og udfolde brugen af databasen fortsætter i denne aftaleperiode, ligesom mulighederne for udbredelse af databasen til flere sygdomsområder skal afdækkes. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL. Datafangst i almen praksis 1 Overenskomstaftalen indgået 1. marts 2014 fastsætter, at der med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel skal udvikles en model for kvalitetsudvikling i almen praksis, hvor brugen af datafangst og kvalitetsparametre får en central rolle. Ud over at bidrage til kvalitetsudvikling af de enkelte almen praksis kan datafangst bl.a. også bidrage til at skabe overblik over populationen af patienter med en given diagnose. Det kan understøtte planlægningen af den fælles indsats på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis, f.eks. ved dimensionering af forebyggelsestilbud og henvisning hertil. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst Sundheds-it og digitale arbejdsgange Sundheds-it og digitale arbejdsgange skal sikre sammenhæng og tilgængelighed i data og processer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Denne del af aftalen skal understøtte, at samarbejdet om borgernes forløb sker koordineret, planlagt, rettidigt og sikkert. I den foregående aftaleperiode er vi kommet langt med implementering af digitale meddelelser på tværs af sektorer, men der er behov for fortsat fokus på implementering og korrekt anvendelse. Dertil kommer sikring af den digitale kommunikation på en række nye områder og særligt indenfor social- og psykiatriområdet. 1 Det skal bemærkes, at en juridisk afklaring om indsamling og brug af data pågår og forventes at foreligge ultimo

335 Sundhedsaftalen Administrativ del Der er imidlertid også behov for et ambitiøst sigte mod fuld it-understøttelse af borgerens tværsektorielle forløb. Parterne følger den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, hvorfor hovedparten af tiltag i sundhedsaftalen om sundheds-it og digitale arbejdsgange er knyttet til generelle og nationale initiativer. Region Hovedstaden og Region Sjælland er i fællesskab i gang med at forberede og implementere Sundhedsplatformen, som er den nye elektroniske patientjournal til at understøtte hospitalernes kliniske arbejdsgange, dokumentation og vidensdeling. Systemet indeholder muligheder for at kunne se hospitalets data om borgeren, når der er behov for det. Det er i arbejdet med sundhedsplatformen vigtigt at drøfte og koordinere platformens potentialer i forhold til det eksisterende digitale samarbejde på tværs af sektorer. Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data Beskedbaseret digital kommunikation mellem kommuner, hospitaler og praksissektor er implementeret for en række områder, herunder f.eks. for henvisninger, epikriser, indlæggelse og udskrivelse samt genoptræning. Der er behov for også at sikre tværsektoriel beskedbaseret digital kommunikation på en række andre områder, herunder bl.a. for akutområdet, det ambulante område, børneområdet og social- og psykiatriområdet. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet Følge anvisninger i den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående områder skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres. For at kunne optimere og koordinere sikre forløb på tværs af sektorer er det nødvendigt at have let adgang til overordnede, relevante og tidstro informationer om borgeren, uanset hvor og i hvilket system informationerne fødes. Dette gælder for alle involverede parter i forløbet herunder også borgeren. Jævnfør den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet skal der være fuld digital understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange ved, at relevante data deles på tværs af sundhedsvæsenet i På nationalt niveau udarbejdes en analyse af sundhedsoplysninger og kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet. Analysen vil give anbefaling til, hvilke sundhedsoplysninger der er størst behov for at dele, på hvilken måde data skal deles mellem sundhedsvæsenets it-systemer, og hvordan sundhedspersonalet skal have adgang til data. Den nationale analyse 21

336 Sundhedsaftalen Administrativ del vil desuden indeholde en fælles faseplan for realisering af arbejdet. Vi vil lave aftale om implementering af faseplanen, når den foreligger, herunder aftale tidsplan for arbejdet. Det Fælles Medicinkort Det Fælles Medicinkort (FMK) er taget i brug på hospitaler og i praksissektoren. I forbindelse med økonomiaftalen 2014 blev det aftalt, at FMK skal være organisatorisk implementeret i kommunernes omsorgssystemer medio Implementering af FMK betyder nye arbejdsgange i kommuner, hospitaler og praksissektoren. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke brugen af det Fælles Medicinkort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed For at sikre god kvalitet i diagnosticering, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering af borgere er det nødvendigt at arbejde systematisk med patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser. Rapportering af utilsigtede hændelser i sektorovergange danner en del af grundlaget for identificering af risici og kvalitetsbrist og anvendes til at forbedre kvalitet og sikkerhed i tværsektorielle patientforløb. Arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i overgange mellem sektorer og planområder er stadig i en opstartsfase, og der er fortsat et betydeligt forbedringspotentiale og behov for konsolidering af aktiviteter og samarbejde. Der er endvidere behov for kontinuerlig evaluering og monitorering af indsatserne. Målet for denne aftaleperiode er at arbejde videre med at udvikle et tæt samarbejde og en god afrapporteringskultur om utilsigtede hændelser i sektorovergangene. Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet skal udbredes, indarbejdes og nyttiggøres i samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer. Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem regionen og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis. 22

337 Sundhedsaftalen Administrativ del Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsagsanalyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb Fokus på kronisk sygdom Indsatser over for kronisk sygdom omfatter mange forskellige målgrupper, der har varierende behov afhængig af bl.a. sygdommens karakter, om der er flere samtidige sygdomme og de sociale forhold. Der er et generelt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksisterende indsatser og et stort behov for et fælles datagrundlag for interventioner, som går på tværs af sektorer. Forløbsprogrammer videreudvikling, implementering og kvalitetssikring Forløbsprogrammer er udviklet for en række af de mest udbredte kroniske sygdomme. Der er imidlertid behov for at udvikle programmernes anvendelse yderligere, så de eksempelvis også kan tilgodese behovene hos borgere med flere samtidige sygdomme. Der er ligeledes behov for at udvikle eller styrke indsatser for de mange borgere med kronisk sygdom, som enten ikke er omfattet af et forløbsprogram, eller som på anden måde falder uden for den mere standardiserede behandling og rehabilitering, som den aktuelt tilbydes. De sidste 5 år er der udviklet forløbsprogrammer i Region Hovedstaden for borgere med KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme og lænderyg-lidelser. Fuld implementering af indholdet er en afgørende forudsætning for at opnå effekt af forløbsprogrammerne. Det er derfor væsentligt, at kommuner, hospitaler og praksissektoren afklarer, hvad der forstås ved fuld implementering og arbejder gensidigt forpligtende for denne opgave for at kunne sikre fuld implementering af disse programmer. Herunder også indarbejdelse af de ændringer, der følger af revisionen af forløbsprogrammerne inden for KOL og type-2 diabetes (2014) og efterfølgende hjerte-kar og demens (2015). Ud over de regionale forløbsprogrammer er der også udarbejdet nationale forløbsprogrammer inden for kræftrehabilitering og palliation samt erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og børn. Der pågår et regionalt arbejde med henblik på regional udmøntning af disse programmer. I aftaleperioden arbejdes der ligeledes mod en fuld implementering af disse forløbsprogrammer. Der vil nationalt blive initieret nye forløbsprogrammer, bl.a. som følge af udarbejdelsen af en generisk model for forløbsprogrammer for psykiske lidelser (2015), som forventes udmøntet i lokale forløbsprogrammer. Det vil vi forholde os til, når den nationale generiske model foreligger. Der er behov for at følge og monitorere forløbsprogrammerne på en række proces- og resultatparametre. Eksempelvis følge, om vi får henvist de rigtige borgere, opsporet alle relevante, fastholdt 23

338 Sundhedsaftalen Administrativ del borgerne i behandling og rehabilitering, og om der er sundhedsmæssig effekt for borgerne. Der henvises i øvrigt til afsnit om rehabiliteringsdatabasen. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne samt aftale, hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og for den videre implementering, der skal nås. Andre indsatser overfor borgere med kroniske sygdomme Det stigende pres på sundhedsvæsnet indebærer, at der er brug for at tænke anderledes i behandlingen og plejen af borgerne samt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksisterende indsatser. Analyser har vist, at forbruget af ydelser i sundhedsvæsenet er centeret omkring en mindre gruppe af borgere. Vi er derfor begyndt at sætte fokus på, hvordan vi kan identificere borgere med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser, og hvordan vi gennem målrettede indsatser kan reducere den del af storforbruget, som vurderes at kunne forebygges. Dette udviklingsarbejde forudsætter, at relevante data kan deles på tværs af sektorer. Vi vil i aftaleperiode gøre følgende: Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterfølgende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen Rådgivning på tværs af sektorer Regionens rådgivningsforpligtigelse skal udvikles i samarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren for at sikre, at rådgivningen er organiseret på en måde, hvor kompetencerne anvendes effektivt og er målrettet kommunernes aktuelle behov for rådgivning. Rådgivningsforpligtelsen omfatter generelle forhold. Rådgivning i forbindelse med konkrete borgerforløb behandles i et særskilt afsnit. Rådgivning jf. rådgivningsforpligtelsen Rådgivning i henhold til rådgivningsforpligtelsen vil, afhængig af hvilket emne der er tale om, blive varetaget af forskellige regionale institutioner med forskellig organisering og form for rådgivnin- 24

339 Sundhedsaftalen Administrativ del gen. Vi vil derfor indgå konkrete aftaler om rådgivningen, hvor vi for hvert emne vil beskrive indholdet af rådgivningen, formen, organiseringen og økonomi samt evaluering. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling. Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på databaseret rådgivning ud fra monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere. Videreudvikle aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedrørende hygiejne, ved at følge op på evalueringen af den nuværende hygiejneaftale og eventuelt komme med anbefalinger til indsatsområder. Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles Medicinkort (FMK) og polyfarmaci (anvendelse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom. Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår. Rådgivning i forbindelse med konkrete borgerforløb Allerede i dag foregår der sparring og videndeling som en naturlig del af samarbejdet om den enkelte borger og det enkelte forløb. Der er imidlertid behov for at systematisere rådgivning og videndeling i forhold til borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer. 25

340 Sundhedsaftalen Administrativ del Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud Kommunerne har mulighed for at løse en række lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud, som overdrages til kommunen inden for rammen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vi vil i denne aftaleperiode skabe større klarhed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der udføres som rammedelegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud Samarbejde om opgaveoverdragelse Ud fra hensyn til effektiv ressourceudnyttelse flytter opgaver løbende mellem sektorerne i sundhedsvæsenet. Det er centralt, at overdragelse af større opgaver mellem henholdsvis hospital, kommune og praksissektoren sker planlagt og aftalt. Vi vil i aftaleperiode gøre følgende: Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommune, hospital, og praksissektoren. I forbindelse hermed vil vi beskrive opgaven og tage stilling til, hvem der har det sundhedsfaglige ansvar, delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, faglige retningslinjer for området og eventuelle konsekvensvurderinger, herunder økonomiske forhold, volumen og behov for kompetenceudvikling. Derudover vil vi tage stilling til implementering og opfølgning. De opgaver som almen praksis jf. Sundhedsaftalen skal udføre, skal beskrives i praksisplanen, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om principper for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis Forskning Der er fortsat et stort behov for mere viden om, hvilke målrettede indsatser som virker bedst i forhold til at øge sundhedstilstanden i befolkningen, herunder er der et særligt stort behov for at skabe mere viden om, hvilke indsatser der bedst tilgodeser sårbare og udsatte borgeres behov og ressourcer. Der er ligeledes stort behov for systematisk udbredelse af viden fra eksisterende forsknings- og udviklingsprojekter. Region Hovedstaden og kommunerne har i den foregående aftaleperiode etableret en ramme for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler, forskningsinstitutioner og praksissektoren inden for det fælles opgavefelt på sundhedsområdet. Region Hovedstaden etablerede i forbindelse hermed i 26

341 Sundhedsaftalen Administrativ del 2013 en Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE), der skal sikre identificering, formidling og implementering af forskningsbaseret viden samt generere ny viden, der kan implementeres på tværs af sektorer. Det er derudover vigtigt, at der er fokus på muligheder for synergier og etablering af samarbejder med forsknings- og innovationsmiljøer såvel lokalt i regionen som i det øvrige Danmark og internationalt. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre antal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelsesbehandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb. 27

342 Sundhedsaftalen Administrativ del 5.2 Forebyggelse Sundhedsaftalen omfatter samarbejdet om sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der har til formål at støtte og motivere borgere til livsstilsændringer, der kan forebygge, at sygdom opstår og udvikler sig. Dette afsnit om forebyggelse omhandler de opgaver og samarbejdsflader, som kommuner, hospitaler og praksissektoren deler på forebyggelsesområdet. Det overordnede formål er at sikre, at alle borgere med behov tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj faglig kvalitet. Det skal bemærkes, at rådgivning om forebyggende indsatser samt samarbejdet omkring kronisk sygdom, herunder forløbsprogrammer, er beskrevet som tværgående temaer i afsnit Synlighed og sammenhæng mellem indsatser Parterne er enige om, at vi i højere grad skal betragte forebyggelsesarbejdet i kommuner, hospital og praksissektoren som tæt sammenvævede og afhængige indsatser. F.eks. har kommunernes indsatser vedrørende alkohol og tobak betydning for behandlingsindsatsen på hospitalet og i praksissektoren. Tilsvarende påvirker hospitalernes og praksissektorens vurdering af borgernes forebyggelsesbehov og deres opmærksomhed på muligheden for henvisning af borgere til kommunale tilbud kommunernes muligheder for at nå ud til de relevante borgere. For at understøtte at henvisning foretages, skal det være tydeligt for både borgere og sundhedsprofessionelle, hvilke tilbud kommunerne har på området. Men også samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om tidlig indsats hos borgere med behov for livsstilsændring eller patientuddannelse skal styrkes. Sundheds- og forebyggelsesportalen (SOFT) på Sundhed.dk er kommunernes, hospitalernes og almen praksis fælles overblik over tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet. SOFTportalen kan dermed understøtte mere sammenhængende forebyggelses- og rehabiliteringsforløb for borgerne. Der er imidlertid behov for at sikre, at alle parter systematisk opdaterer informationer om egne tilbud. Også oplysninger om sundheds- og forebyggelsestilbud på psykiatriområdet bør være tilgængelige på portalen. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handikap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler. 28

343 Sundhedsaftalen Administrativ del Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkoholog tobaksintervention forud for operation Samarbejde om gravide og nyfødte For at sikre en sammenhængende indsats er der behov for en bedre kommunikation mellem sektorerne. Herunder at der er én indgang til den kommunale sundhedspleje, som er kendt af almen praksis og fødeafdelingerne, der typisk har fødende kvinder fra mange forskellige kommuner. Det kan bl.a. understøtte, at den kommunale sundhedspleje allerede under graviditeten informeres om f.eks. behov for svangrebesøg. Fødsels- og forældreforberedelse er et andet vigtigt forebyggelsesområde særligt i forhold til førstegangsforældre. Der findes forskellige tilbud i hospitals- og kommunalt regi, men disse tilbud er ikke koordineret på tværs af sektorerne, ligesom der findes mange forskellige organiseringer. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet. Indgå aftaler, der sikrer fælles fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne. Tilbuddene skal udformes på en måde, der særligt fremmer sårbare gravides motivation og muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Det er vigtigt for børns udvikling, at der handles tidligt på tegn på psykisk og fysisk mistrivsel. De forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (jf. sundhedsloven) er de mest strukturerede tilbud, der findes til målgruppen. Den viden, der opnås herigennem, skal udveksles mellem relevante parter og understøtte koordinerede indsatser mellem kommuner og almen praksis. Der foregår imidlertid ikke nogen systematisk koordination eller udveksling af relevante helbredsoplysninger mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger. Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne og Ungdomspsykiatrisk Center. 29

344 Sundhedsaftalen Administrativ del Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge Det er vigtigt, at børn med psykisk mistrivsel opspores så hurtigt som muligt med henblik på iværksættelse af relevante foranstaltninger. Vi vil vurdere, om der er behov for at udvikle aftaler mellem kommunerne og praksissektoren om samarbejdet omkring børn og unge med psykisk mistrivsel. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis. Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri Børn og unge som pårørende Børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i deres nærmeste familie, udsættes for en stor belastning. Familien kan have vanskeligt ved at give barnet den støtte, som det har behov for, da familien er i en sårbar situation. På psykiatriområdet er der aftalt retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og psykiatrien i forhold til børn som pårørende til borgere med psykisk sygdom, men der findes ikke tilsvarende generelle aftaler på det somatiske område. Vi vil fremme det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing af børn og unge som pårørende, således at der ved behov kan sikres en opfølgende indsats. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale, hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres familier Tidlig opsporing er væsentlig for at forebygge udvikling af et afhængigt forbrug af rusmidler. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i gennemsnit går år fra et misbrug af alkohol påbegyndes, til en borger kommer i et egentligt behandlingstilbud. Der er derfor behov for at styrke den tidlige opsporing af unge og voksne med problemer med rusmidler. Motivation spiller en afgørende rolle for borgerens beslutning om at deltage i et behandlingsforløb. Alle parter har derfor også en opgave i at motivere til behandling herunder at oplyse om de kommunale behandlingstilbud. 30

345 Sundhedsaftalen Administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes. Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling Børn i familier med misbrugsproblemer Børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer, har stor risiko for senere i livet at udvikle psykiske problemer og for selv at udvikle afhængighed af rusmidler. Denne gruppe børn mangler hjælp fra familien, og derfor bliver hjælpen fra det omgivende samfund endnu mere central. I aftaleperioden vil vi arbejde for at understøtte sammenhængende og koordineret indsats omkring tilbud til børn i misbrugsfamilier. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom Tidlig opsporing af psykisk sygdom er vigtig for en vellykket behandling og rehabilitering. Samtidig ved vi, at særligt borgere på kontanthjælp og langtidssygemeldte har en høj forekomst af psykiske lidelser, der ofte først opspores sent i forløbet. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing af unge og voksne, der har psykisk sygdom eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom og tilbyde dem en tidlig koordineret indsats. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger. Sikre rådgivning af medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene om metoder til identifikation af mulig psykisk lidelse. Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren. 31

346 Sundhedsaftalen Administrativ del Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Borgere med psykisk sygdom har en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning. En væsentlig årsag hertil er, at somatisk sygdom ofte ikke opspores eller behandles i tide. Det er derfor en fælles opgave at iværksætte indsatser, der kan mindske risikoen for udvikling af alvorlig somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Aftale, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, systematisk kan tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma I økonomiaftalen 2014 fremgår, at der skal ske en styrket indsats på lungeområdet med særligt fokus på KOL og børneastma. Indsatsen skal indebære udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer og styrkelse af den tidlige opsporing af KOL og børneastma. Almen praksis fremhæves som en afgørende aktør i opsporing og diagnostik af lungesygdomme. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom. 32

347 Sundhedsaftalen Administrativ del 5.3 Behandling og pleje Et velfungerende tæt og forpligtende samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgere med behov herfor tilbydes et sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i forbindelse med ambulant behandling og ved indlæggelser og udskrivelser. Herunder er der fokus på de indsatser, som vi prioriterer for at undgå indlæggelser og genindlæggelser, hvor de kan forebygges gennem tidlig og koordineret indsats. Der sættes desuden fokus på at nedbringe antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser og antallet af færdigbehandlede borgere, der optager en seng på hospitalerne Samarbejde og kommunikation En væsentlig forudsætning for det sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er fælles mål understøttet af koordination og dialog. Dialog kan finde sted ved det personlige møde, elektronisk kommunikation eller ved telefonisk kontakt. Det er afgørende, at der i hele forløbet er den relevante viden til rådighed, således at koordination mellem samtidige indsatser og overdragelse mellem sektorer foregår så hurtigt, sikkert og fyldestgørende som muligt. I den foregående aftaleperiode blev der indgået en aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne om indlæggelser og udskrivelser. Kommunikationsaftalen omfatter samarbejdet om indlæggelser og udskrivelser mellem kommunerne og hospitalerne i forhold til voksne med somatisk sygdom, der efter indlæggelse har behov for kommunale omsorgsydelser. I aftaleperioden skal Kommunikationsaftalen revideres, og der skal arbejdes videre med udvikling af kommunikationsaftaler på de områder, der ikke er dækket af den gældende Kommunikationsaftale. I de nye aftaler skal der være fokus på borgeren som aktiv samarbejdspart samt på implementering og opfølgning. På psykiatriområdet er der indgået bilaterale samarbejdsaftaler mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Aftalerne beskriver ansvars- og opgavefordelingen i de enkelte faser af et behandlingsforløb. Der er behov for ensartede aftaler mellem alle kommuner og Region Hovedstadens psykiatri bl.a. som følge af en regional samling af specialfunktioner. 33

348 Sundhedsaftalen Administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse. Udarbejde og implementere kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital. Revidere og omdanne samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Vi ønsker, at færre borgere indlægges på hospital, hvis det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats. Aftalen skal medvirke til at undgå hospitalsindlæggelser og genindlæggelser, der kan forebygges ved rettidig og effektiv opsporing, behandling, pleje og træning i kommuner og praksissektoren og i samarbejde med ambulatorier og andre afdelinger på hospitalerne. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser kræver nogle gange særlige indsatser, men ofte er der også tale om et fokus, der skal integreres i de indsatser, borgeren allerede modtager. Målgruppen for indsatsområdet er de sårbare borgere, der f.eks. gennem tilknytning til kommunale tilbud, hyppige indlæggelser eller hyppige kontakter til almen praksis, er i kontakt med sundhedsfaglige medarbejdere. Det drejer sig primært om ældre medicinske patienter og borgere med somatisk eller psykisk kronisk sygdom og/eller hyppige indlæggelser. Herudover er der en særlig udfordring omkring genindlæggelser af nyfødte. Forudsætningen for, at akutte indlæggelser kan forebygges, er en øget opmærksomhed på og opsporing af begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom. Kommunerne og almen praksis har derfor en væsentlig rolle i forhold til den tidlige opsporing. Men tidlig opsporing kan ligeledes foregå på hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og ambulante forløb, og man skal her være opmærksomme på muligheden for henvisning til kommunale tilbud. Herudover kan tidlig indsats forudsætte hurtig adgang til specialistudredning på hospital eller hos praktiserende speciallæge. 34

349 Sundhedsaftalen Administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret, og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats Akutte indsatser I de seneste aftaleperioder er mulighederne for at yde akut og kompleks pleje og behandling udvidet i det nære sundhedsvæsen. Akutte indsatser i den kommunale sygepleje kan være med til at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser og skabe tilbud om pleje, observation og behandling tæt på borgernes hverdagsliv og lokalmiljø. For borgere med psykisk sygdom vil en udbygget adgang til kommunale akutte indsatser ligeledes kunne være med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse samt oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik Genindlæggelser af nyfødte og arbejdsdeling omkring fødslen Der har i den forrige aftaleperiode været en omlægning på fødeområdet, som giver langt flere ambulante fødsler og tidlige udskrivelser efter fødsel. Samtidig er antallet af nyfødte, der genindlægges, steget markant. Der er primo 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem parterne for alle typer fødsler. Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden følges. Herunder er der i aftalen særligt fokus på, at alle familier modtager tæt opfølgende kontakt i den første sårbare tid efter fødsel og især hjemkomst. Der er behov for, at der følges op på, om aftalen virker efter hensigten. Herunder er der særligt behov for at undersøge, om aftalen i tilstrækkelig grad indeholder indsatser, der kan medvirke til at reducere antallet af genindlæggelser af nyfødte. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af, om der er behov for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser. 35

350 Sundhedsaftalen Administrativ del Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser Den gode udskrivelse vil for mange borgere forudsætte, at udskrivelsen forberedes allerede ved indlæggelse. Rettidig inddragelse af og information til kommuner og praktiserende læger samt en inddragende og helhedsorienteret vurdering af borgerens situation kan understøtte borgerens oplevelse af sammenhæng og kvalitet i indsatsen og forebygge genindlæggelser. I aftaleperioden ønsker vi at forbedre udskrivelsen for den enkelte borger på både det somatiske og psykiatriske område. Det vil vi bl.a. gøre ved at skabe overblik og koordinere de mange indsatser såsom forløbskoordination, regionale følgeordninger og kommunale opfølgningsindsatser. Ikke alle ordninger er implementeret i samme grad Forløbskoordination Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt en model for fælles regional/kommunal forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter, som er under implementering. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implementering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt øvrige kommunale ordninger, der følger op efter udskrivelse Behandlingsredskaber og hjælpemidler ved udskrivelsen Borgerne udskrives i dag tidligere og er ofte mere plejekrævende og mindre mobile og selvhjulpne ved udskrivelsen. Dette øger behovet for hjælpemidler. Det er vigtigt, at de hjælpemidler og behandlingsredskaber, som borgeren har behov for, er til rådighed ved udskrivelsen fra hospital, samt at borgeren har modtaget den nødvendige instruktion i brugen af hjælpemidlet og behandlingsredskabet. For at sikre en klar ansvarsfordeling mellem kommune, hospital eller borgeren selv er der udarbejdet et snitfladekatalog, som skal give klarhed over arbejdsdelingen vedrørende udlevering, afprøvning, instruktion, tilpasning og opfølgning på borgerens brug af behandlingsredskabet eller hjælpemidlet. Snitfladekataloget er et dynamisk aftaleredskab, som bygger på en fortolkning af afgrænsningscirkulæret, [1] og det vil løbende blive revideret. [1] Cirkulære nr af 22/02/

351 Sundhedsaftalen Administrativ del Tværsektorielt samarbejde om medicin For at sikre at borgerne opnår rigtig og sikker medicinering og kontinuitet ved sektorovergange, skal borgerens medicinoplysninger være opdaterede og tilgængelige ved indlæggelse på og udskrivelse fra hospitalerne, ved behandling hos praktiserende læge og speciallæge samt i kommunerne. Kommunikation om medicin foregår hovedsagelig via Fælles Medicinkort (FMK) og vil i takt med implementeringen af FMK være en forbedring af patientsikkerheden på medicinområdet. Det skal sikres, at alle sundhedsprofessionelle, der har borgeren i pleje og/eller behandling, udveksler og har let adgang til tidstro, opdateret og korrekt information om borgerens aktuelle medicinering. Det er desuden en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergange, at der til enhver tid er klarhed over placeringen af det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Når borgeren afsluttes fra hospitalet videregives informationer i form af en epikrise til almen praksis og hvis relevant også til praktiserende speciallæge. Informationerne skal sikre, at almen praksis og/eller praktiserende speciallæge hurtigst muligt efter udskrivelsen har relevante oplysninger om indlæggelsen/behandlingen med henblik på det videre forløb. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Det skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren. Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning Særlige målgrupper Palliative patienter Der er behov for, at der sker en videndeling mellem det specialiserede palliative niveau på hospitalerne og hospices og det basale niveau i kommunerne, så de specialiserede palliative enheder i tiltagende grad varetager en rådgivnings-, undervisnings- og sparringsfunktion i forhold til det basale niveau. 37

352 Sundhedsaftalen Administrativ del Patienterne skal tilbydes sammenhængende palliative forløb. Det er derfor vigtigt, at der er et godt tværsektorielt samarbejde mellem de udgående palliative teams/udgående hospiceteams, hjemmeplejen og almen praksis. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge. Borgere med erhvervet hjerneskade Der er behov for et særligt fokus på borgere med erhvervet hjerneskade med henblik på at sikre effektive og sammenhængende forløb og for at mindske følgerne af hjerneskaden og derigennem borgerens mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vi vil aftale perioden gøre følgende: Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Etablere indsatser, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler. Borgere med demenssygdomme Borgere med demenssygdomme og deres pårørende er en særlig sårbar målgruppe. Det forventes, at der afledt af den aldrende befolkning i de kommende år vil komme en øget efterspørgsel efter tilbud til demente. Grundet kognitiv svækkelse har disse borgere svært ved at tage ansvar for eget forløb, hvorfor det er særligt vigtigt at sikre ordentlig overdragelse/ledsagelse af demente på tværs af sektorer. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med udredningsforløbet på hospitalet og den videre indsats i kommune og ved praktiserende læge eller i forbindelse med akut indlæggelse eller besøg i akutmodtagelse. Det er vigtigt at sikre et særligt fokus på de pårørende til demente, som kan være i særlig risiko for at udvikle sygdom på grund af overbelastning. Vi vil i aftale perioden gøre følgende: Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter. 38

353 Sundhedsaftalen Administrativ del Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens. 39

354 Sundhedsaftalen Administrativ del 5.4 Genoptræning og rehabilitering I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i forbindelse med genoptræning og rehabilitering. Genoptræning har også været et indsatsområde i de to foregående sundhedsaftaler, men området er nu bredt ud til også at omfatte rehabilitering. Mens genoptræning handler om at generhverve Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. funktionsevne og færdigheder ved at gennemføre træning og specifikke øvelser, er rehabilitering rettet mod borgerens samlede funktionsevne og livssituation (se tekstboks). Den overordnede målsætning med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne, som er relateret til somatisk eller psykisk sygdom, tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet, når de har behov for genoptræning og rehabilitering. Det er et fælles mål, at flest mulige borgere med tabte funktionsfærdigheder får mulighed for at vende tilbage til et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv og tilknytning til arbejdsmarkedet trods de forandringer, som sygdom kan medføre. Det er afgørende for en vellykket genoptræning og rehabilitering, at indsatser sker koordineret mellem relevante parter på tværs af faggrupper, forvaltninger og sektorer, og at borgeren og eventuelle pårørende er aktive samarbejdsparter så tidligt som muligt i processen. Genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen skal være forventningsafstemt med borger og tilrettelagt individuelt efter den enkelte borgers samlede situation og ressourcer. For at understøtte lighed i sundhed skal der være opmærksomhed på særligt sårbare borgere herunder borgere med vidtgående psykisk og/eller fysisk handikap. En væsentlig udfordring i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om rehabilitering er, at de fagprofessionelle ofte tillægger begreber som recovery, rehabilitering, habilitering og genoptræning forskellig betydning. På genoptræningsområdet er en af udfordringerne, at der kan være uens praksis for, hvad der defineres som henholdsvis træning, genoptræning og behandling. En gensidig og fælles forståelse af begreber og principper skal derfor være bærende elementer i målsætningerne i dette afsnit. 40

355 Sundhedsaftalen Administrativ del Genoptrænings- og rehabiliteringsområdet er i udvikling. Blandt andet har den nye førtidspensionsreform og sygedagpengereformen også betydning for arbejdet med rehabilitering på tværs af sektorerne. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen på området og løbende forholde sig til, om der er behov for at samarbejde om nye indsatser, efterhånden som reformerne implementeres. På genoptræningsområdet, er der kommet ny bekendtgørelse og vejledning, som stiller krav til organisering og ændrede arbejdsgange i samarbejdet mellem kommuner og hospitaler Koordination og tidlig indsats Hvis genoptræning og rehabilitering for alvor skal have effekt, skal indsatserne koordineres tværsektorielt og påbegyndes tidligt i et forløb. Kommuner, hospital og almen praksis skal derfor tidligt have fokus på udredning af funktionsevne, genoptrænings- og rehabiliteringsbehov samt på hvilke tidlige indsatser, der kan være med til at hindre, at patienten bliver svagere i løbet af behandlingsforløbet, eller at senere rehabiliteringsbehov kan begrænses før behandling eller planlagt operation. På hospitalerne skal personalet have fokus på patientens samlede forløb, og hvad der skal ske i det videre forløb med patienten, og at der henvises til relevant genoptræning og rehabilitering i kommunerne. I kommunerne er det vigtigt, at der er koordination af indsatser mellem social-, beskæftigelses-, undervisnings- og uddannelses-, børne- og sundhedsområdet organisatorisk samt i den enkelte borgers forløb. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter Kommunikation Et centralt redskab til at sikre koordinationen er kommunikation gennem MedCom-standarderne Genoptræningsplan (GOP) og Henvisning (REF01). I dag anvender hospitalerne en Genoptræningsplan (GOP) til at henvise til genoptræning og en Henvisning (REF01) til rehabilitering. Mange borgere vil både have genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og vil derfor med de eksisterende MedCom-standarder både skulle have en GOP og en REF01. Det medfører dobbelte arbejdsgange og uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse, når der er kommunikation om den samme borger fra hospital til kommune gennem to forskellige meddelelsestyper. Der er derfor behov for løbende at se på, hvordan henvisninger og arbejdsgange kan tilrettelægges bedst muligt for personalet, og for at sikre at borgerne henvises relevant og rettidigt med de gældende kommunikationsredskaber. Det forventes, at den nye bekendtgørelse for genoptræningsområdet følges op af ændrede Med- Com-standarder i løbet af aftaleperioden. 41

356 Sundhedsaftalen Administrativ del Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb Fokus på faglig kvalitet Der er behov for kontinuerligt at udbygge og udbrede evidens for de indsatser, der virker. I den foregående sundhedsaftale blev der arbejdet med brug af evidens dels gennem udarbejdelse af genoptræningsforløbsbeskrivelser og dels gennem fokus på evidens i forhold til testapparater mm. Et eksempel til efterfølgelse er Dokumentalistrapporten om anbefalinger til superviseret fysisk træning, som beskriver evidens for samtræning af diagnosegrupper (KOL, diabetes og hjertekar) samt forslag til ensretning af testapparat for de enkelte diagnosegrupper. Hermed sikres monitorering og mulighed for databasefællesskab i hele regionen. I den forbindelse vil Rehabiliteringsdatabasen, der er under udvikling, skulle anvendes. I denne aftaleperiode vil vi videreudvikle vores samarbejde om udbygning og udbredelse af evidens for genoptræningsindsatser. I den forbindelse vil vi indledningsvis aftale, hvordan tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser kan fortsat udarbejdes i et effektivt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommuner og hospitaler og med et fælles ansvar for finansieringen. Disse opgaver er meget ressourcekrævende og derfor svære at løfte både for de enkelte kommuner og de enkelte hospitaler. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv. Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skulder). Fortsætte den fælles implementering af valide og pålidelige test og målinger for konkrete patientgrupper. 42

357 Sundhedsaftalen Administrativ del Arbejdsdeling og opgaveansvar Den nye Bekendtgørelse med tilhørende vejledning om genoptræning 2 indeholder nye og ændrede krav til organisering og arbejdsgange mellem kommuner og hospitaler. For at understøtte en klar arbejdsdeling og et tydeligt opgaveansvar skal der derfor indgås aftale om udmøntning af disse. Det kan eksempelvis ske gennem udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. I den forbindelse vil det være væsentligt, at sikre sammenlignelige opgørelsesmetoder for ventetider og samarbejde om at udnytte kapaciteten bedst muligt, for at sikre mindst mulig ventetid. Derudover er der nye nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade på vej, som parterne også er forpligtet til at implementere. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning 2 om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade, når retningslinjerne udkommer Samarbejde på fysioterapiområdet Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte have behov for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats. I sundhedsaftalen skal der sættes fokus på sikring af faglig kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning, koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der samtidig modtager vederlagsfri fysioterapi. Det er i aftalen desuden oplagt at se på, hvordan man kan afdække gråzonen mellem de praktiserende fysioterapeuter og de kommunale tilbud om rehabilitering og genoptræning og tilbud om vederlagsfri fysioterapi Aftalerne fra sundhedsaftalen skal indarbejdes i praksisplan for fysioterapi med virkning fra Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb. 2 Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus BEK nr 1088 af 06/10/2014 og Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner VEJ nr 9759 af 08/10/

358 Sundhedsaftalen - Region Hovedstaden Bilagsoversigt: Sundhedsaftale Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne. Disse bilag videreføres til denne sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Bilag til sundhedsaftale kan hentes på

359 Bilag: 6.9. Bilag 7 Kommunikationsaftale.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

360 Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger September 2012

361 31. august 2012 Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger Aftalen omhandler samarbejdet ved indlæggelser og udskrivninger mellem hospitalerne og kommunerne om de borgere, der har behov for kommunale omsorgsydelser. Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger er bilag til sundhedsaftalens afsnit om indlæggelser og udskrivninger. - at sikre at den elektroniske kommunikation er struktureret, præcis, relevant og anvendelig, og at den foregår løbende og rettidig Bilag til sundhedsaftalen om varslingsregler vedrørende udskrivninger fra hospital erstattes med denne aftale om kommunikation og arbejdsgange ved indlæggelser og udskrivninger. Udskrivning starter ved indlæggelsen. En tidlig og relevant dialog om borgerne skal være med til at styrke samarbejdet mellem det sundhedsfaglige personale, der er involveret i patientforløbet og være med til at sikre, at borgerne kan udskrives så hurtigt og sikkert som muligt samt bidrage til at forebygge genindlæggelser. Kommunikationsaftalen skal til en hver tid understøttes af en god og ligeværdig dialog parterne i mellem. Grundlag for aftalen er, at de involverede aktører i et behandlings- og plejeforløb har de informationer, der er relevante for varetagelsen af opgaven på ethvert tidspunkt i forløbet. Dette gælder både ved indlæggelse og ved udskrivning. Borgerne skal tilbydes et effektivt og sammenhængende forløb i det samlede udrednings-, behandlings- og plejeforløb, hvor region og kommuner ser sig som sammenhængende samarbejdende organisationer. Mål for aftalen Aftalen skal medvirke til: - at sikre en rettidig afklaring, formidling af og dialog om borgerens behov ved indlæggelse og udskrivning - at sikre koordination af udskrivningsforløbet mellem de involverede aktører - at sikre at relevante informationer formidles til borgeren og eventuelt til pårørende, og at borgeren ved hvem, der kan kontaktes ved spørgsmål Kommunikationsaftalen er elektronisk understøttet af MedCom standarderne: Indlæggelses- og udskrivningsadviser Automatiske genererede informationer fra hospital til kommuner med oplysninger om indlæggelses- og udskrivningsdatoer samt hospitalsoplysninger på borgere, der er kendt i kommunens Elektroniske Omsorgsjournal (EOJ). Indlæggelsesrapport ILR Information fra kommunen til hospitalet, der indeholder de informationer, som kommunen har registreret om borgeren i den kommunale elektroniske omsorgsjournal (EOJ) om kommunale kontakter, pårørende, funktionsvurdering, ydelsesoversigt, hjælpemidler samt eventuel medicinstatus indtil det Fælles MedicinKort (FMK) er implementeret. Plejeforløbsplan PFP Information fra hospital til kommunen om borgerens forventede færdigbehandlings- og udskrivningsdato, funktionsevne, og om der forventes ændringer i kommunale omsorgsydelser ved udskrivning. Melding om færdigbehandling MOF Meddelelse der sikrer, at kommunen modtager tidstro besked om, at en indlagt borger er registreret færdigbehandlet på hospitalet. Skal kun sendes hvis kommunen ikke kan hjemtage borgeren. 2

362 Udskrivningsrapport USR Information fra hospital til kommunen om borgerens aktuelle funktionsevne, indlæggelsesforløb og fremtidige aftaler. Korrespondancemeddelelse KM En elektronisk patientrelateret kommunikation mellem hospital, almen praksis og kommuner, som kan benyttes hvor der ikke findes andre strukturerede elektroniske meddelelser til understøttelse af kommunikationen. Både kommuner og hospitaler kan anvende KM under indlæggelsesforløbet, når der er behov for at udveksle yderligere ikke akutte ad hoc informationer. Det er stadig muligt at have telefonisk kontakt ved akut behov, f.eks. i forbindelse med de meget korte indlæggelser. Kommunerne har ikke fuldstændige funktionsvurderinger på alle borgere, der får kommunale ydelser. Hospitalerne kan derfor kun forvente at få dækkende funktionsbeskrivelser på de borgere, hvor funktionsbeskrivelserne allerede er udarbejdet. Denne aftale adskiller sig fra tidligere aftaler ved at: Kommunikationen foregår elektronisk og er dermed mere sikker end fax, der er anvendt hidtil. Udfyldelsen af de enkelte meddelelser følger anvisningerne fra MedCom jfr. Guide for hjemmepleje-sygehus meddelelser. Hospitalerne får automatisk information om borgere, der er kendt i kommunen via en indlæggelsesrapport. Det er væsentlig at bemærke, at denne aftale ikke medfører ændringer på følgende punkter: Det er en lægelig vurdering, hvornår en borger er færdigbehandlet, jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning Registrering af færdigbehandlede patienter december 2009, hvor det præciseres, at patienten ikke kun skal være lægeligt færdigbehandlet, men også administrativt færdigbehandlet, jfr. Sundhedsstyrelsens definition på en færdigbehandlet patient. Den lægelige vurdering er uafhængig af hvilke eventuelle forhold, der i praksis forhindrer, at patienten kan betragtes som færdigbehandlet jfr. Bilag 2.3 til Sundhedsaftalen Registrering af færdigbehandling. Kommunerne får information om forventet plejebehov og udskrivelsesdato tidligt i forløbet, når hospitalet har lagt en plan. Plejeforløbsplanen sikrer, at dialogen omkring udskrivelse starter ved indlæggelsen. Giver mulighed for elektronisk kommunikation i ikke-akutte situationer og dermed færre afbrydelser forårsaget af telefonopkald. Sikrer dokumentation både fra hospital og kommune om indlæggelses- og udskrivningsforløbet. Aftalen ændrer ikke kommunens forpligtelse til at hjemtage borgerne, når de er lægeligt og administrativt færdigbehandlede. Såfremt kommunen ikke kan hjemtage borgeren, når denne er færdigbehandlet, skal kommunen i lighed med tidligere meddele hospitalet dette og betale færdigbehandlingstakst fra færdigbehandlingstidspunktet. Ensrettede procedurer for tværsektoriel kommunikation mellem alle kommuner og hospitaler i regionen. 3

363 Oplysninger om medicin Kommunen har behov for at få en aktuel medicinliste i forbindelse med udskrivelsen, denne information kan ikke skrives ind i udskrivningsrapporten, idet disse oplysninger vil kunne findes i Fælles Medicinkort (FMK). Indtil kommunen har adgang til FMK, må de hente den aktuelle medicinliste hos borgeren, der har fået den med hjem fra hospitalet. I udskrivningsrapporten kan der skrives bemærkninger til medicinlisten i medicinfeltet. Det vil typisk være bemærkninger, der omhandler væsentlige ændringer i borgerens medicin, og som hjemmeplejen bør være opmærksom på. Terminale forløb I Sundhedsaftalen står der, at hospitalet ikke må færdigmelde terminale borgere. Derfor gælder den beskrevne arbejdsgang vedr. Melding om Færdigbehandling (MOF) ikke i sådanne forløb. Målgruppen for aftalen Sundhedsfaglige ledelser i kommunerne og på hospitalerne Sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne Sundhedsfaglige medarbejdere på de kliniske sengeafdel-inger på hospitalerne Tvivl og uklarheder Afklarende spørgsmål til aftalen forsøges først afhandlet i de lokale samarbejdsfora. Herefter kan spørgsmålene løftes til det lokale samordningsudvalg og siden til den administrative styregruppe/ arbejdsgruppen for indlæggelse og udskrivning. Ikrafttrædelse Aftalen træder i kraft, efter endelig godkendelse i kommunerne, i forbindelse med ibrugtagning af de 4 nye hjemmepleje- hospitalsmeddelelser i løbet af efteråret For de kommuner, der har særlige it-tekniske udfordringer, vil der blive indgået særlige aftaler om ikrafttrædelse. Oversigt over kommunikation ved indlæggelse og udskrivning Kommunikationen i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger er fastlagt i et kommunikationsflow jfr. 1.0 Oversigtsflow om indlæggelse og udskrivning. Der skelnes i kommunikationen mellem borgere, der modtager kommunale ydelser og dermed er kendt i EOJ, og borgere, der ikke er kendt i kommunerne, men som ved udskrivningen har behov for kommunale ydelser. Arbejdsgange I aftalen om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange er de aftalte arbejdsgange mellem region og kommuner beskrevet. De specifikt tilpassede arbejdsgange udarbejdes lokalt internt på den enkelte afdeling på hospitalerne og i kommunerne. 4

364 1.0 Oversigtsflow om kommunikation ved indlæggelse og udskrivning Registrering af indlæggelse Automatisk Indlæggelsesadvis Borger kendt i EOJ Borger ikke kendt i EOJ Og som har behov for ydelser efter udskrivning Indlæggelsesrapport automatisk Indlæggelsesrapport opdateret Indlæggelser op til 24 timer Indlæggelser op til 72 timer Indlæggelser over 72 timer Plejeforløbsplan Ved ændrede behov Plejeforløbsplan Ved ændrede behov Plejeforløbsplan PFP Revideret Plejeforløbsplan Kvittering via Korrespondancemeddelelse KM Faglig kommunikation via telefon Ad hoc Korrespondancemeddelelse KM Udskrivningsrapport USR Melding Om Færdigbehandling MOF Registrering af udskrivning Automatisk Udskrivningsadvis Udskrivningsrapport USR EOJ: ILR: PFP: MOF: USR: KM: Grøn: Rød: Gul Stiblet: Elektronisk omsorgsjournal Indlæggelsesrapport Plejeforløbsplan Melding om færdigbehandling Udskrivningsrapport Korrespondancemeddelelse Hospitalet opgave Kommunens opgave Fælles opgave Efter vurdering/ved behov 5

365 Kommunikation, aftaler og arbejdsgange Kommunikationen og arbejdsgangene er beskrevet for indlæggelsen og udskrivningen samt for de 3 standardforløb jfr. nedenstående diagrammer. Flowet af kommunikationen er beskrevet i kasserne i venstre side, og aftaler samt arbejdsgange er beskrevet i kasserne til højre. 1.1 kommunikation aftaler og arbejdsgange ved indlæggelsen gælder for alle 3 standardforløb. 1.2 Indlæggelser under 24 timer 1.3 Indlæggelser op til 72 timer 1.4 Indlæggelser over 72 timer 6

366 1.1 Kommunikation, aftaler og arbejdsgange ved indlæggelse Registrering af indlæggelse Indlæggelsesadvis Hospitalet sender automatisk et Indlæggelsesadvis til borgerens bopælskommune med informationer om indlæggelse. Indlæggelsesrapport automatisk ILR Hvis borgeren er kendt i kommunens omsorgssystem, sender kommunen automatisk en ILR til hospitalet med de informationer, kommunen har om: Kommunale kontaktoplysninger Egen praktiserende læge Oplysninger om pårørende Hjælpemidler Ydelser Vejledende aktuel medicinliste Funktionsevnevurdering Indlæggelsesrapport opdateret ILR Såfremt kommunen vurderer, at der er supplerende oplysninger til den automatiske ILR, sender kommunen hurtigst muligt en opdateret ILR. Dette skal ske dagligt og senest kl. 10 for indlæggelser, der er sket indenfor de seneste 24 timer. Opdateret ILR udfyldes, hvis der er oplysninger til en eller flere af nedenstående punkter: Funktionsevnevurdering Information af pårørende om indlæggelse Resumé af borgerens helbredstilstand Specielle hensyn/behov Årsag til indlæggelsen Hvis borgeren kommer fra et midlertidigt døgnophold Ingen automatisk Indlæggelsesrapport Hvis borgeren ikke er kendt i EOJ, kommer der ingen ILR Plejeforløbsplan PFP Hvis borgeren ikke er kendt i kommunens omsorgssystem, men har behov for kommunale ydelser efter udskrivelse, skal hospitalet give besked til kommunen herom via en PFP (dokumentation). Borgeren følger herefter et af de 3 standardforløb. Under 24 timer Mellem timer Over 72 timer Korrespondancemeddelelse KM Kommunen opretter på baggrund af PFP, borgeren i det kommunale omsorgssystem. Retursvar fra kommunen via KM med kommunale kontaktoplysninger. Sendes hurtigst muligt og i henhold til den til enhver tid gældende aftale om KM. 7

367 1.2 Kommunikation, aftaler og arbejdsgange ved borgere som er registreret i det kommunale EOJ, og som er indlagt under 24 timer Borgere, der forventes udskrevet indenfor 24 timer Gruppen omfatter borgere: der modtager kommunale ydelser, som beskrevet i ILR med uændrede behov med ændrede behov der ikke var kendt i kommunen ved indlæggelsen, men forventes at få behov for kommunale ydelser efter udskrivningen I tilfælde hvor en borger indlægges fra og skal udskrives til et midlertidigt kommunalt døgnophold tilstræbes det, at kommunen efter aftale reserverer den pågældende borgers døgnplads i op til 24 timer. Plejeforløbsplan ved ændrede behov PFP Der udfyldes en PFP, hvis det vurderes, at borgeren ved udskrivelsen vil have ændret funktionsevne og dermed behov for kommunal hjælp. PFP sendes hurtigst muligt til kommunen, når plan kendes. PFP indeholder blandt andet oplysninger om forventet færdigbehandlings- og udskrivningsdato, forventet funktionsevne ved udskrivelsen, og om behov for yderligere koordinering ifbm udskrivelsen fx anmodning om udskrivningskonference. For borgere, der har behov for daglig hjælp, en midlertidig døgnplads, hjælpemidler og/eller boligændringer, kan udskrivning først ske, når der er sikkerhed for, at kommunen kan hjemtage borgeren. Kommunikation via telefon Hospitalet skal tage telefonisk kontakt til kommunen, hvis borgeren skal have hjælp indenfor de første 24 timer efter udskrivelsen. Melding Om Færdigbehandling MOF Hvis en færdigbehandlet borger ikke kan hjemtages af kommunen, sender hospitalet en MOF. Hospitalets administrative opgaver er udført i et sådan omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage borgeren. Udskrivningsrapport USR Hospitalet udfylder en USR, hvis der er faglige oplysninger/dokumentation, der skal formidles til kommunen. USR sendes samme dag inden udskrivningen. USR udleveres til borgeren. USR giver mulighed for at oplyse om: Den aktuelle indlæggelse, herunder tidspunkt for indlæggelse, færdigbehandling og udskrivning samt årsag til indlæggelse, indlæggelsesforløbet, sygeplejebehandlinger Funktionsevne ved udskrivelsen Hjælpemidler Bemærkninger om medicinændringer samt oplysninger om indgåede aftaler om afhentning og udbringning af medicin Aftaler om kost i det første døgn efter udskrivning Fremtidige aftaler Der er udarbejdet genoptræningsplan Dato og underskrift fra hospitalet Hvis borgeren ikke har behov for daglig hjælp, eller der ikke er faglige informationer, kan borgeren udskrives med et udskrivningsadvis alene. Kommunen læser den elektroniske kommunikation fra hospitalerne 2-3 gange i hver vagt Registrering af udskrivning Hospitalet registrerer udskrivelsen senest 2 timer efter, at borgeren har forladt afdelingen. Når borgeren registreres udskrevet, afsendes automatisk et udskrivningsadvis til kommunen. Automatisk udskrivningsadvis 8

368 1.3 Kommunikation, aftaler og arbejdsgange ved borgere som er registreret i de kommunale EOJ med indlæggelser op til 72 timer Borgere, der forventes udskrevet indenfor timer Gruppen omfatter borgere: der modtager kommunale ydelser, som beskrevet i ILR med uændrede behov med ændrede behov der ikke var kendt i kommunen ved indlæggelsen, men forventes at få behov for kommunale ydelser efter udskrivningen Udskrivning kan som hovedregel ikke sker til lørdage, søndage og helligdage med mindre, dette er aftalt med kommunen. Det forhindrer ikke, at borgeren kan blive færdigmeldt. Plejeforløbsplan ved ændrede behov PFP Der udfyldes en PFP, hvis det vurderes, at borgeren ved udskrivelsen har behov for daglig hjælp og / eller har ændrede behov for kommunal hjælp. PFP sendes hurtigst muligt til kommunen, når plan kendes og senest 48 timer efter indlæggelsen, idet det forudsættes, at den eventuelle opdaterede ILR er modtaget 24 timer inden. PFP indeholder blandt andet oplysninger om forventet færdigbehandlings- og udskrivningsdato, forventet funktionsevne ved udskrivelsen, og om behov for yderligere koordinering ifbm udskrivelsen fx anmodning om udskrivningskonference. Jfr. Aftale om anvendelse og udfyldelse af Plejeforløbsplan. For borgere, der har behov for daglig hjælp, en midlertidig døgnplads, hjælpemidler og/eller boligændringer kan udskrivning først ske, når der er sikkerhed for, at kommunen kan hjemtage borgeren. Som hovedregel anvendes KM til ad hoc kommunikation. Kommunerne svarer jfr. gældende aftale om KM, bilag 2. Såfremt dette vurderes ikke at være tidsnok kontaktes kommunen telefonisk. Korrespondancemeddelelse KM Kommunen kan via en KM meddele hospitalet, hvornår de forventer hjemtagelse af borgeren. Såfremt kommunen ikke svarer på PFP jfr gældende aftale om KM, bilag 2, er forventet færdigbehandlingsdato i PFP at betragte som en gensidig aftale om udskrivningsdato. Såfremt dette vurderes ikke at være tidsnok, sker kontakten telefonisk. Melding om Færdigbehandling MOF Hvis en færdigbehandlet borger ikke kan hjemtages af kommunen, sender hospitalet en MOF. Hospitalets administrative opgaver er udført i et sådan omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage borgeren. Udskrivningsrapport USR Hospitalet udfylder en USR, som sendes til kommunen. Hvis borgeren skal have hjælp indenfor de første 24 timer efter udskrivelsen, sendes den senest på udskrivningsdagen kl. 13. Hvis borgeren ikke har behov for daglig hjælp, kan borgeren udskrives, når udskrivningsrapporten er sendt, uanset klokkeslæt. Udprint af USR udleveres til borgeren. USR giver mulighed for at oplyse om, jfr. aftale om anvendelse og udfyldelse af Udskrivningsrapport. Den aktuelle indlæggelse, herunder tidspunkt for indlæggelse, færdigbehandling og udskrivning samt årsag til indlæggelse, indlæggelsesforløbet, sygeplejebehandlinger Funktionsevne ved udskrivelsen Hjælpemidler Bemærkninger om medicinændringer samt oplysninger om indgåede aftaler om afhentning og udbringning af medicin Aftaler om kost i det første døgn efter udskrivning Fremtidige aftaler Der er udarbejdet en genoptræningsplan Dato og underskrift fra hospitalet Kommunen læser den elektroniske kommunikation fra hospitalerne 2-3 gange i hver vagt. Registrering af udskrivning Automatisk udskrivningsadvis Hospitalet registrerer udskrivelse af borgeren senest 2 timer efter at borgeren har forladt afdelingen. Når borgeren registreres udskrevet afsendes automatisk et Udskrivningsadvis til kommunen. Kommunen læser adviser 2-3 gange i hver vagt. 9

369 1.4 Kommunikation, aftaler og arbejdsgange ved borgere, som er registreret i de kommunale EOJ, og som er indlagt over 72 timer Borgere, der forventes indlagt over 72 timer Gruppen omfatter borgere: der modtager kommunale ydelser, som beskrevet i ILR med uændrede behov med ændrede behov der ikke var kendt i kommunen ved indlæggelsen, men forventes at få behov kommunale ydelser efter udskrivningen Udskrivning kan som hovedregel ikke ske til lørdage, søndage og helligdage med mindre, dette er aftalt med kommunen. Det forhindrer ikke, at borgeren kan blive færdigmeldt. Plejeforløbsplan PFP Hospitalet udarbejder en PFP på grundlag af den lagte behandlingsplan og sender den til kommunen hurtigst muligt og senest 48 timer efter indlæggelsen, idet det forudsættes, at den eventuelle opdaterede indlæggelsesrapport er modtaget senest 24 timer inden. PFP indeholder blandt andet oplysninger til kommunen om forventet færdigbehandlings- og udskrivningsdato, forventet funktionsevne ved udskrivelsen, og om behov for yderligere koordinering ifbm udskrivelsen fx anmodning om udskrivningskonference. Jfr. Aftale om anvendelse og udfyldelse af PFP Korrespondancemeddelelse KM Såfremt kommunen har indsigelser besvares via KM jfr gældende aftale om KM, bilag 2. Såfremt kommunen ikke svarer på PFP er den forventede færdigbehandlingsdato i PFP at betragte som en gensidig aftale om udskrivningsdato. Kommunen kan tage initiativ til en nærmere dialog om en udvidet koordinering af forløbet. Henvendelsen bør som udgangspunkt ske ved elektronisk kommunikation eller evt. pr. telefon. Hvis kommunen vælger at stille spørgsmål via en KM, svarer hospitalet. jfr. gældende aftale om KM, bilag 2. Såfremt dette vurderes ikke at være tidsnok sker kontakten telefonisk. Revideret Plejeforløbsplan PFP Ved væsentlige ændringer i planlagt forløb sender hospitalet en revideret PFP til kommunen. Det kan f.eks. være Ændring i forventet færdigbehandlingsdato tidligere eller senere Ændringer i funktionsvurderingen bedre eller dårligere Ændringer i behov for kommunale ydelser/hjælpemidler færre eller flere Ønske om yderligere koordinering Der kan ske supplerende kommunikation via KM eller telefon jfr. gældende aftale Melding Om Færdigbehandling MOF Hvis en færdigbehandlet borger ikke kan hjemtages af kommunen og hospitalets administrative opgaver er udført i et sådan omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage borgeren, sendes en MOF. Korrespondancemeddelelse KM Kommunen kan via en KM meddele hospitalet, hvornår de forventer hjemtagelse af borgeren. Jfr. gældende aftale om KM, bilag 2. Udskrivningsrapport USR Registrering af udskrivning Udskrivningsadvis Hospitalet udfylder en USR, som sendes til kommunen senest på udskrivningsdagen kl. 13. Udprint af USR udleveres til borgeren. USR giver mulighed for at oplyse om: Den aktuelle indlæggelse, herunder tidspunkt for indlæggelse, færdigbehandling og udskrivning samt årsag til indlæggelse, indlæggelsesforløbet, sygeplejebehandlinger Funktionsevne ved udskrivelsen Hjælpemidler Bemærkninger om medicinændringer samt oplysninger om indgåede aftaler om afhentning og udbringning af medicin Aftaler om kost i det første døgn efter udskrivning Fremtidige aftaler Er der udarbejdet en genoptræningsplan? Dato og underskrift fra hospitalet Hvis borgeren ikke har behov for daglig hjælp, kan borgeren udskrives, når udskrivningsrapporten er sendt uanset klokkeslet Kommunen læser den elektroniske kommunikation fra hospitalerne 2-3 gange i hver vagt. Hospitalet registrerer udskrivelse af borgeren senest 2 timer efter at borgeren har forladt afdelingen. Når borgeren registreres udskrevet afsendes automatisk et Udskrivningsadvis til kommunen. Kommunen læser adviser 2-3 gange i hver vagt. 10

370 Opfølgning på aftalen Der udarbejdes en evaluering af implementering af aftalen efter 1. kvartal 2013, hvor der er mulighed for enkelte justeringer. I december 2013 udarbejdes en opfølgning med henblik på justeringer af aftalen. Kvalitet i det tværsektorielle samarbejde skal fremtidssikres ved oprettelse af fora til erfaringsudveksling og problemafklaringer. Fælles Medicin Kort (FMK) Aftalen vil blive justeret i takt med, at kommunerne får adgang til FMK. Hjælp og vejledning På hospitalerne: Ved behov for hjælp og vejledning i kommunikationsaftalen kan der rettes henvendelse til I kommunerne: Ved behov for hjælp og vejledning i kommunikationsaftalen kan der rettes henvendelse til Relevante henvisninger Sundhedsaftalen for Region Hovedstaden Bilag 2.3 til Sundhedsaftalen om registrering af færdigbehandling Bilag 2.6 til Sundhedsaftalen om særlige tiltag ved udskrivning Vejledninger i udfyldelse af meddelelserne kan findes på 11

371 BILAG 1 / Definitioner: Nøgleord: Definition: Forventet færdigbehandling Forventet udskrivning Faglige informationer (i forbindelse med USR i flow 1.2) Kommunale omsorgsydelser Den dato hvor hospitalet skønner, at pt er færdigbehandlet og klar til udskrivning. Datoen skal angives i plejeforløbsplanen Som hovedregel vil datoen for forventet udskrivning være den samme som datoen for forventet færdigbehandling. I de tilfælde hvor kommunen ikke har mulighed for at hjemtage, kan der være forskellige datoer. Oplysninger om indlæggelsesforløbet, der har betydning for kommunens levering af ydelser efter udskrivelsen Personlig pleje, praktisk hjælp, madservice, hjemmepleje og varige hjælpemidler Sundhedsfaglige ledere og medarbejdere I herværende aftale defineres som: De medarbejdere og ledere der arbejde med kommunale omsorgsydelser indenfor hjemmeplejeområdet Funktionsvurdering Funktionsvurderingen bygger på Fællessprog 2 Daglig hjælp - Hjælp hver dag f.eks. madudbringning, personlig pleje.. Væsentlige ændringer Det kan f.eks. være: - Ændringer i forventet færdigbehandlingsdato (tidligere eller senere) - Ændringer i funktionsvurderingen (bedre eller dårligere) - Ændringer i behov for kommunale ydelser/hjælpemidler - Ønske om yderligere koordinering (udskrivningskonference) EOJ Elektronisk Omsorgsjournal Elektronisk omsorgsjournal der anvendes i kommunen EPJ Elektronisk patientjournal der anvendes på hospitalerne Vagt Her tænkes på tre vagter i døgnet, dagvagt, aftenvagt og nattevagt. 12

372 BILAG 2 / Aftale vedr. brug af elektroniske korrespondancemeddelelser 1. Aftaleparter Kommuner: Sygepleje, plejeboliger, hjemmepleje, træning, visitation, forebyggelse rehabilitering, sundhedsplejen, Hospitaler: alle Almen praktiserende læger og special praktiserende læger: alle 7. Responstider Elektroniske korrespondancemeddelelser læses og behandles på hverdage i dagvagt med nedenstående minimumsrammer. Ønsker afsender en tilbagemelding skal dette eksplicit skrives. 2. Aftalens ramme Aftalen er en rammeaftale, hvori minimumskrav til samarbejdet vedrørende brug af elektroniske korrespondancemeddelelser er fastsat. 3. Elektronisk korrespondancemeddelelse Ved en elektronisk korrespondancemeddelelse forstås i denne aftale MedCom standard for korrespondancemeddelelser. Kommuner: Sygeplejersker, Døgnplejen, Visitation, Træning: Læses og behandles løbende i dagvagt dog senest kl næstkommende hverdag. Hospital Sygeplejersker: Læses og behandles, besvares løbende i dagvagt dog senest kl næstkommende hverdag Praksisområdet: læses dagligt og besvares inden 3 hverdage. 4. Anvendelsesparter Kompetente faglige personer 5. Anvendelsesområde Overordnet set anvendes korrespondancen IKKE til akutte henvendelser. En elektronisk korrespondancemeddelelse er altid knyttet til en borger og dennes cpr.nr. Der kan sendes korrespondancer til modtagere på borgere /patienter der ikke er kendt i modtagersystemet. Indholdet i korrespondancemeddelelsen skal være entydigt, specifikt, relevant og borgerrelateret. 6. Overskrifter eller emnefelter; for at lette modtagerens fordeling af korrespondance til rette modtager internt, skal der anvendes få men sigende overskrifter eller emner. Til Hospitalet: Sygepleje, træning, visitation, lægefagligt Til læger: Ny forespørgsel, opfølgende forespørgsel, medicingennemgang Til kommuner: Sygepleje, Træning, Visitationen til (sygepleje, træning, forebyggelse, hjemmehjælp) 8. Forsendelse Fejl ved forsendelsen vil fremgå i respektive læge og omsorgssystem som negativ kvittering. Ved uregelmæssigheder/systemnedbrud anvendes telefon. 9. Samtykke For udveksling af personfølsomme oplysninger følger gældende lovgivning. 11. Evaluering Aftalen evalueres efter en driftsperiode på et år 12. Godkendelse Godkendt af den administrative styregruppe februar

373

374

375 KKR HOVEDSTADEN RegionH Design 16509

376 Bilag: Bilag 8 Hygiejnebog Tårnby kommune 2016 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

377 HYGIEJNEBOG HJEMMEPLEJEN TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER 1

378 Udarbejdet af: Susanne Bang, Hygiejnesygeplejerske, PD, maj 2013 Revideret marts 2016 af: Gitte Lynge Hansen, Udviklingssygeplejerske Tlf.: Mail: Godkendt d af Hjemmeplejeleder: Jesper Rasmussen Version: 3.0 Hygiejnebogen revideres årligt samt efter behov. 2

379 Indhold Indledning...9 Almen hygiejne...10 Smittemåder...10 Kontaktsmitte...10 Luftbåren smitte...10 Fødemiddelbåren smitte...11 Inokulationssmitte dvs. smitte via indpodning...11 Hvorfor skærpet hygiejne i det daglige arbejde?...11 Håndhygiejne...12 Hånddesinfektion...13 Håndvask...14 Håndcreme eller håndlotion...15 Handsker...15 Usterile engangshandsker...15 Sterile engangshandsker...15 Andre værnemidler...16 Plastforklæder...16 Maske...16 Vandtætte plastre...16 Overtrækskittel...16 Visir...17 Sko-overtræk...17 Personlig pleje...17 Arbejdsdragthygiejne...17 Rengøring...18 Skema over rengøring og desinfektion af udvalgte genstande...19 Desinfektion...21 Forudgående rengøring...22 Varmedesinfektion...22 Kogning...23 Varmebehandling i vaskemaskine...23 Kemisk desinfektion

380 Hospitalssprit (ethanol) 70 % eller desinfektionssprit...24 Wet Wipe Desinfection...24 Wet Wipe Desinfection med klor, vand og sæbe...24 Acticlor Plus...25 Desinfektion af hud...25 Sterilisation...25 Sterilisationsmetoder...26 Håndtering...26 Opbevaring af sterile genstande...26 Holdbarhed...26 Affald, håndtering af...27 Vasketøj, håndtering af...29 Håndtering af eksternt vasketøj ved smitsomme sygdomme eller mistanke herom...29 Smitsom diarre med eller uden opkastning Roskildesyge...30 Forebyggelse...31 Resistente bakterier...31 Clostridium difficile...31 Forebyggelse...32 Behandling...32 ESBL Extended Spectrum Beta-Lactamase...32 Forebyggelse...33 Behandling...33 MRSA Methicillin Resistent Staphylococ Aureus...33 Forebyggelse...34 Behandling...34 VRE- Vancomycinresistente Enterokokker...34 Forebyggelse...35 Behandling...35 Hvordan skal jeg handle?...35 Håndhygiejne...35 Arbejdstøj...36 Værnemidler...36 Desinfektion af udstyr og instrumenter...36 Rengøring...36 Snavsetøj, intern håndtering

381 Snavsetøj, ekstern håndtering...38 Service...38 Affald...39 Mors...39 Undersøgelse og behandling udenfor hjemmet...39 Ophævelse af supplerende hygiejniske retningslinjer...39 Personale smittet med...40 Roskildesyge...40 Clostridium difficile...40 ESBL...40 MRSA...41 Influenza...41 Hvordan smitter influenza?...41 Forebyggelse...41 Symptomer på influenza...42 Overvågning...42 Behandling...42 Hvis du får influenza...42 Pandemisk Influenza...42 Hvordan skal jeg handle?...42 Håndhygiejne...43 Værnemidler...43 Instruktion i påtagning af FFP3-maske...43 Tilpasningskontrol af masketæthed af FFP3-maske med udåndingsventil...44 Borgerens hånd- og hostehygiejne...44 Samboende borgere...44 Pårørende...44 Desinfektion af genstande...44 Ved spild/synlig forurening...45 Rengøring...45 Snavsetøj, intern håndtering...45 Snavsetøj, ekstern håndtering...46 Service...46 Affald...46 Mors

382 Undersøgelse og behandling udenfor hjemmet...46 Ophævelse af supplerende hygiejniske retningslinjer...46 Information og vejledning om...47 Fladlus...47 Behandling...47 Hygiejniske forholdsregler for personale...47 Fnat...47 Norsk fnat/skorpet fnat...48 Symptomer...48 Handling...48 Behandling og personlig hygiejne...48 Behandling og undersøgelse udenfor hjemmet...49 Rengøring...49 Hepatitis leverbetændelse...50 Hepatitis A (HAV, hepatitis epidemica)...50 Hepatitis B (HBV)...50 Hepatitis C (HCV)...51 Hepatitis D (HDV)...51 Hepatitis E (HEV)...51 Forebyggelse og hygiejniske retningslinjer...52 Hvis du tror du er smittet...52 Herpes simplex forkølelsessår...53 Behandling...53 Håndtering af forkølelsessår...53 Forebyggelse...54 HIV / AIDS...54 Smitte...54 Symptomer...54 Behandling...55 Forebyggelse og hygiejniske retningslinjer...55 Hvis du tror, du er smittet...55 Stikskade...56 Hovedlus...56 Behandling...56 Lopper

383 Behandling...57 Væggelus...57 Symptomer...57 Behandling...58 Meldepligt...58 Bekæmpelse...58 Øjenbetændelse...59 Smitsom øjenbetændelse...59 Bakteriel infektion...59 Behandling...59 Virusinfektion...59 Behandling...60 Ikke-smitsom øjenbetændelse...60 Tuberkulose...60 Typiske symptomer på lungetuberkulose...61 Hygiejniske retningslinjer...61 Værnemidler...61 Medicinsk behandling...61 Vaccination...61 Kemoterapi borgere i behandling med...61 Ved uheld...63 Stænk og sprøjteuheld...63 Stik- og skæreuheld, rene...63 Stik- og skæreuheld, forurenede...63 Efterforløbet...63 Hvorfor stikker vi os?...64 Klar parat kanyle...64 Hygiejniske retningslinjer for udvalgte procedurer...65 Kateter a demeure (KAD), anlæggelse af...65 Fremgangsmåde...65 Kateter á demeure (KAD), fjernelse eller skift af...66 Kateter á demeure (KAD), pleje og tilsyn med...67 Kateter á demeure (KAD), skylning af...69 Steril. Subrapubisk- (top-kateter), pleje af borger med...70 Kateter, subrapupisk- (top-kateter), skift af

384 Kateterisation, engangs-, Steril Intermitterende Kateterisation (SIK)...72 Ventrikelsonde, anlæggelse af...73 Sonde, ernæring...74 Sonde, medicingivning...76 Sonde, Percutan Endoskopisk Gastrostomi (PEG), pleje af...76 Sonde, Percutan Endoskopisk Gastrostomi (PEG), skiftning af...78 Sårpleje...79 Ren procedure...80 Steril procedure...81 Litteraturliste...82 Bilag Bilag

385 Indledning Denne hygiejnebog henvender sig til alt personale i hjemmeplejen i Tårnby kommune og den anviser de praktiske arbejdsgange ud fra et hygiejnemæssigt perspektiv, der nationalt anbefales i forbindelse med en given opgave. Hygiejnebogen handler derfor udelukkende om at håndtere en given opgave på en hygiejnisk korrekt måde. Vær derfor opmærksom på, at Hygiejnebogen ikke anviser, hvem der kan løse en given opgave, idet det er en ledelsesmæssig opgave at tage stilling til ansvars- og kompetencefordeling. Hygiejnebogen anviser, hvordan en opgave skal løses på en hygiejnisk korrekt og forsvarlig måde. Lederen anviser, hvem der har kompetencen til at løse opgaven. Hvert hjem har sine mikroorganismer bakterier, svampe og vira. De findes overalt både på mennesker, linned, hjælpemidler og inventar. Som regel er mikroorganismer uskadelige, men i perioder i vores liv kan vores immunforsvar vores modstandskraft ikke bekæmpe mikroorganismerne. Dette kan give anledning til infektioner. Der er i de seneste år udviklet en del resistente modstandsdygtige bakterier. Det betyder at behandling, med den antibiotika vi råder over i dag, er blevet vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt. Det er på landsplan blevet et indsatsområde at forbedre hygiejnen pga. de menneskelige og de økonomiske omkostninger, som bl.a. en for ringe hygiejne, inklusiv håndhygiejne, kan medføre. Det er dokumenteret, at den hyppigste smittevej fra omgivelserne går fra personale til borger. Personale kan dels smitte med egne mikroorganismer dels overføre smitte fra en borger til en anden borger. En omhyggelig hygiejne og især håndhygiejne er derfor vigtig i forbindelse med udførelsen af alle opgaver i ældreplejen, uanset om borgeren er aktuel syg eller ej. Forebyggelse er nøgleordet her. Denne hygiejnebog er udarbejdet med henblik på at give en ensartet og sufficient (tilstrækkelig) anvisning på, hvordan de hygiejniske principper skal efterleves og overholdes. På denne måde forventes det, at personalet aktivt kan medvirke til at begrænse tilstedeværelsen og væksten af uønskede bakterier og vira på såvel genstande som de mennesker, vi har ansvaret for i vort arbejde samt os selv så vi dermed begrænser spredningen af bakterier og vira til kolleger og borgere. De borgere, vi hjælper, er i dag ældre og mere svækkede end tidligere. På plejecentrene og i hjemmeplejen modtages borgere efter stadig kortere hospitalsophold i forbindelse med sygdom. 9

386 Dette betyder, at borgeren ikke er særlig langt i sin rehabiliteringsfase (den tid det tager at blive rask), når vi overtager plejen. Denne svækkelse betyder nedsat modstandskraft, og dermed øges risikoen for infektion, som hurtigt kan blive livstruende. Hertil kommer de resistente bakterier, som er i kraftig vækst, primært er at finde i samfundet dvs. også hos os i primærsektoren samt det forhold at flere er raske smittebærere. Almen hygiejne Mikroorganismer kan overføres fra borger til borger, fra borger til personale, fra personale til borger og fra personale til personale på flere forskellige måder. Alt personale, der på en eller anden måde arbejder med borgerrelaterede opgaver, skal derfor kende de risici, der er for at pådrage sig selv eller andre infektioner. Personalet skal også kende og bruge de metoder og midler, der forebygger infektioner. Kun på denne måde kan en eventuel smittespredning mindskes eller helt undgås. Smittemåder Kontaktsmitte Direkte kontaktsmitte: Forudsætter, at der er fysisk kontakt mellem smittebærer og smittemodtager. Smitten bliver overført når smittebærerens f.eks. betændte sår kommer i direkte kontakt med smittemodtagerens hud eller slimhinder. Indirekte kontaktsmitte: Foregår altid via et mellemled. Smitten overføres via tredje person eller urene genstande som f.eks. håndklæder, dørgreb, bækkener, instrumenter, som smittebæreren har været i berøring med. Luftbåren smitte Dråbesmitte: Når man taler, hoster, pudser næse eller nyser slynges utallige mikroskopiske dråber ud i luften. Disse dråber kan indeholde smittebærende mikroorganismer og holde sig svævende i lang tid. Hvis dråberne indåndes af eller falder ned i et åbent sår hos en modtagelig person, kan de forårsage sygdom eller betændelse i såret. 10

387 Støvbåren smitte: Nogle mikroorganismer overlever i støv. Når støvet hvirvles op og indåndes eller falder ned i et åbent sår, kan mikroorganismen fremkalde sygdom eller betændelse i såret. Støvet kan bæres rundt på tøjet og på den måde videreføres. Stafylokokker, Clostridium difficile og Mycobakterier (tuberkulosebakterier) samt Norovirus (Roskildesyge) er eksempler på mikroorganismer, der kan overleve i støv i længere perioder. Fødemiddelbåren smitte Hermed forstås smittespredning gennem indtagelse af føde- og drikkevarer. Salmonella, Norovirus og Campylobacter er eksempler på mikroorganismer, der kan overføres via fødevarer. Inokulationssmitte dvs. smitte via indpodning Her overføres mikroorganismen med inficeret blod, sekret eller væv. Dette sker ved læsion af hud og slimhinder. Smitten kan f.eks. overføres ved stiksår fra kanyler, knive eller glasskår. Smitte kan også overføres med væv eller blod fra en inficeret person. Hepatitis B og C-virus samt HIV er mikroorganismer, der kan overføres på denne måde. Hvorfor skærpet hygiejne i det daglige arbejde? Antibiotikaresistente bakterier forårsager infektioner, som er tiltagende svære og stadigt dyrere at behandle. De medfører også en øget dødelighed hos patienterne, når behandlingen ikke lykkes. Et eksempel på dette er England, hvor der i 1993 var færre end 50 dødsfald på grund af MRSA. I 2006 var dette tal steget til over dødsfald. I Danmark dør årligt op mod 400 personer af infektioner med resistente bakterier. Hvis dette tal ikke skal stige, er det vigtigt at holde forekomsten af resistente bakterier nede på så lavt et niveau som overhovedet muligt. Udviklingen i Danmark er langsom i forhold til udlandet. Dette er primært på grund af den forholdsvise restriktive brug af antibiotika til både dyr og mennesker. Bakterier kender dog ikke til landegrænser. Der er adskillige eksempler på, at resistente bakterier krydser grænserne enten via fødevaretransport eller menneskers rejseaktiviteter. Selvom vi, i forhold til udlandet, har en lille forekomst af resistente bakterier, er udviklingen dog i kraftig stigning. 11

388 Det drejer sig om: E.coli, Campylobacter og Klebsiella pneumoniae. Disse er bakterier, der kan producere Extended Spectrum Beta-Lactamase (ESBL). ESBL er enzymer, som nedbryder bestemte typer af antibiotika. Methicillinresistente Staphylococcus Aureus (MRSA). Dette er almindelige Staphycoccus Aureus, som har udviklet resistens overfor de almindeligst benyttede antibiotika. Vi har gennem år haft en stabil forekomst af MRSA, som endda har været for nedadgående, men i 2012 oplevede vi en stigning af MRSA på 25% udenfor hospitalerne altså i samfundet og dermed i primærsektoren. Sidst men ikke mindst ses der også en kraftig stigning af infektioner forårsaget af de resistente arter af Clostridium difficile, også her er det i samfundet stigningen er størst. Udfordringen for os, specielt i den primære sektor, er at vi ikke altid ved og ikke kan se, hvilke borgere, der er positive bærere af antibiotikaresistente bakterier. Vi er derfor alle potentielle smittebærere. Af samme grund er betegnelsen: hospitalserhvervede (nosokomielle) infektioner udgået og erstattet med betegnelsen: sundhedssektorerhvervede infektioner, svarende til det engelske Health care Associated infection (HAI). Ifølge Statens Seruminstitut, som i øvrigt grundet de store udfordringer med resistente bakterier har skiftet navn til Central Enhed for Infektionshygiejne(CEI), har vi kun set toppen af isbjerget. Der hvor vi, både som almindelige borgere og som sundhedspersonale, kan sætte effektivt ind, er ved kontinuerligt at have fokus på hygiejne og afbrydelse af smitteveje i vort daglige arbejde. Håndhygiejne Den hyppigste årsag til smittespredning er kontaktsmitte, altså vores hænder. God håndhygiejne er derfor den vigtigste enkeltstående forholdsregel mod smittespredning. Hænderne skal være velplejede, så huden er ren, hel og glat. Sprukken hud, hud med eksem og flossede negle huser flere mikroorganismer end velplejet hud. Dette øger risikoen for både at bringe en smitte videre, men også for selv at blive smittet. Neglene skal være kortklippede og ulakerede, da urenheder og mikroorganismer samles under lange negle samt i eventuelle ridser i neglelakken. Disse urenheder er det ikke muligt at nå med et hånddesinfektionsmiddel, og de kan heller ikke fjernes ved vask. 12

389 Der må ikke bæres ringe, ure, armbånd eller andre smykker på hænder og underarme, da dette forhindrer en god håndhygiejne, ligesom de kan lædere borgerens hud under pleje og forflytning. Den eneste effektive metode til at forhindre smittespredning via hænder er hånddesinfektion. Dette betyder, at hænderne ALTID skal sprittes. Kun i forbindelse med synligt snavs, urene procedurer samt hvis borger har diarre med/eller uden opkastning, skal hænderne vaskes før hånddesinfektion. Grunden er, at sprit generelt dræber både bakterier og vira, mens håndvask med vand og sæbe kun fortynder forekomsten af mikroorganismer. Der er ingen dokumenterede bivirkninger eller ulemper ved brugen af hånddesinfektion. De mængder der bruges er ikke farlige at indånde, og det udtørrer ikke hænderne, idet hånddesinfektionsmidlet er tilsat glycerol. Hånddesinfektion Hænderne desinficeres før: Direkte borgerkontakt Alle rene eller sterile procedurer Al håndtering af madvarer Samt efter: Direkte borgerkontakt Brug af handsker Håndvask ved toilet besøg Håndvask ved host, nys og næsepudsning Håndvask efter urent arbejde med blod, urin, afføring, opkast og sekreter samt rengøring Håndvask ved al håndtering af madvarer Hånddesinfektion skal være % ethanol med 1-3 % glycerol, et genindfedtningsmiddel, af hensyn til huden på hænderne. Hånddesinfektionsmidlet må ikke indeholde parfume, farvestoffer eller konserveringsmidler, da dette kan være allergifremkaldende. Mængden af desinfektionsmidlet skal være så stor, at hænderne kan holdes fugtige i minimum 30 sekunder, dvs. 2-5 ml. Hånddesinfektion erstatter de tidligere meget hyppige håndvaske med vand og sæbe. Fremgangsmåde ved hånddesinfektion: Begynd med synligt rene og tørre hænder 13

390 2-5 ml desinfektionsmiddel fordeles og gnides omhyggeligt ind i huden På hver finger og fingerspids, under neglen Mellem fingrene På håndryggen På håndfladerne Omkring håndleddene Der gnides i mindst 30 sekunder og indtil hænder og håndled igen er tørre Håndvask Håndvask skal foretages efter: Urent arbejde, f.eks. berøring med blod, afføring, urin, opkast Rengøring Toiletbesøg Host, nys eller næsepudsning Samt før: Al håndtering af madvarer Fremgangsmåde ved håndvask: Fugt hænderne og håndled under rindende, koldt til lunkent vand Kom sæbe på de våde hænder, da de vaskeaktive stoffer kan irritere den tørre hud. Sæben skal være ren, mild, uparfumeret, helst flydende fra engangsbeholder. Fast sæbe skal være ophængt i magnet, så det kan tørre mellem hver brug Sæben fordeles og indgnides til den skummer På hver finger og fingerspids Mellem fingrene På håndryggen På håndfladerne Omkring håndleddene Indsæbning skal vare mindst 15 sekunder så mikroorganismerne kan løsnes og fjernes Skyl sæben grundigt af under rindende vand, idet sæberester kan irritere huden Tør hænderne grundigt. Anvend engangshåndklæder af papir eller køkkenrulle. Undgå at gnide med papiret, da det let river de øverste cellelag af huden. Papirhåndklædet skal i stedet trykket hårdt mod hænderne nogle gange, til hænderne er tørre. Bruges et almindeligt håndklæde, skal det være rent og tørt dvs. ubrugt - og lægges til vask efter brug. Vandhanen lukkes med engangshåndklædet/køkkenrullen eller det almindelige håndklæde. Husk: En håndvask afsluttes altid med en hånddesinfektion 14

391 For at forebygge den mest almindelige bivirkning og ulempe ved håndvask udtørring kan det være nødvendigt at tilføre huden fedtstoffer i form af håndcreme eller håndlotion. Håndcreme eller håndlotion Anvendes efter behov og skal dispenseres fra en tube eller pumpe. Handsker Handskerne skal være hudvenlige, pudderfri og af en sådan kvalitet, at de er ugennemtrængelige for mikroorganismer og kemikalier. Se i øvrigt bilag. Usterile engangshandsker Medicinske undersøgelseshandsker, som benyttes til pleje- og behandlingsopgaver, skal være fremstillet af latex, nitril eller neopren. Disse bruges dels for at beskytte personalet mod mikroorganismer fra de borgere personalet kommer i kontakt med, dels for at beskytte borgerne mod de mikroorganismer personalet bringer med. Vinylhandsker anbefales ikke til pleje- og behandlingsopgaver, idet de har for mange og for store pin-holes, hvilket medfører at der ikke er en tilstrækkelig beskyttelse mod pådragelse og spredning af mikroorganismer. Handsker benyttes til forebyggelse mod både direkte og indirekte kontaktsmitte. De anvendes, når der er risiko for at komme i kontakt med: Urin og afføring Spyt og opkast Blod Medicin og kemikalier Når ens egne hænder har rifter eller sår Ved infektionstilstande som f.eks. øjenbetændelse, rosen osv. Handskerne skiftes mellem hver uren procedure og mellem hver borger. Handskerne må ikke skylles eller tørres af i sprit. De må ikke genbruges, men skal smides ud efter brug. Der foretages hånddesinfektion efter brug af handsker (se Håndhygiejne ). Sterile engangshandsker Disse skal bruges ved sterile procedurer for at beskytte normalt sterilt område mod mikroorganismer. Det vil sige, at sterile handsker kun bruges, når borgeren skal beskyttes. 15

392 Hænderne desinficeres efter brug af handsker (se Håndhygiejne ). Andre værnemidler Plastforklæder Plastforklæder beskytter forsiden af personalets tøj eller arbejdsdragt og danner dermed en væskebarriere. Plastforklædet skal altid anvendes, når der er risiko for stænk og sprøjt, dvs. forurening af tøjet i forbindelse med pleje og behandling. Plastforklæder skal anvendes: Når en borger hjælpes med bad (brusebad eller vask i sengen) I forbindelse med nedre toilette Ved sårpleje Og, skal overvejes ved skift af sengetøj Maske Kirurgisk maske skal anvendes, hvis en medarbejder, i forbindelse med pleje og behandling af en borger, udsætter denne for smitterisiko på grund af host eller nys. Kirurgisk maske skal anvendes, hvis borgeren er inficeret med resistente eller multiresistente bakterier og der samtidig er risiko for kontaktsmitte. Kirurgisk maske skal anvendes, hvor der er risiko for luftbåren smitte, som f.eks. influenza, skoldkopper eller mæslinger, (se Resistente bakterier og Hvordan skal jeg handle ). Vandtætte plastre Hvis en medarbejder har sår eller rifter på hænderne, skal disse dækkes med vandtætte plastre. Vær ekstra påpasselig med at benytte handsker. Overtrækskittel Overtrækskittel skal være væsketæt med lange ærmer og manchetter. Benyttes kun ved særlige procedurer. Skal anvendes når borgeren er inficeret med Roskildesyge, resistente eller multiresistente bakterier, (se Resistente bakterier og Hvordan skal jeg handle ). 16

393 Visir Visir skal anvendes, når borgeren er inficeret med luftbårne resistente eller multiresistente bakterier. Benyttes kun ved særlige procedurer, (se Resistente bakterier og Hvordan skal jeg handle ). Sko-overtræk Plastovertræk kan anvendes, når det er nødvendigt med en væskebarriere for at beskytte egne sko mod at blive våde som f.eks. når en borger hjælpes med et brusebad. Sko-overtræk kan også anvendes, hvis der er afføring eller opkast på gulvet. Når sko-overtræk benyttes: Vær opmærksom på, at gulvet altid betragtes som urent og dermed også alt, der har rørt gulvet. Vær opmærksom på, at dine hænder bliver forurenet af at tage sko-overtræk på og af. Udfør derfor håndhygiejne efter berøring. Vær opmærksom på, at sko-overtræk er glatte at have på. Pas på, du ikke falder. Sko-overtræk benyttes aldrig af hygiejniske årsager, og er ikke forbyggende mod smitteoverførsel. Personlig pleje En omhyggelig personlig hygiejne begrænser tilstedeværelsen og vækst af bakterier på egen person samt begrænser spredning af bakterier til omgivelserne. Huden holdes ren og hel God hudpleje med fugtighedsbevarende creme eller lignende Håret samles eller sættes op Eventuel skæg holdes rent, kort og velplejet Ren arbejdsdragt dagligt Arbejdsdragthygiejne Sundhedsstyrelsens vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren af 2011 henstiller til arbejdsgivere, at der stilles arbejdsdragt til rådighed, som vaskes af arbejdsstedet. 17

394 Uanset om der benyttes arbejdsdragt udleveret af arbejdsstedet eller om ens eget tøj benyttes er reglerne de samme. Fremgangsmåde: Rent tøj på hver dag, og ærmerne skal være korte, dvs. over albue niveau Tøjet skal kunne langtidsvaskes på 80º C Forurenes arbejdstøjet i løbet af arbejdsdagen, skal det skiftes Det skal være muligt at påtage et plastikforklæde ved f.eks. badning eller andre urene procedurer Det skal være muligt at iføre sig engangsovertrækskittel ved særlige procedurer Der skal være let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne Fodtøj skal kunne rengøres Ure ringe armbånd skal være i lommen eller påhæftet arbejdstøjet Arbejdspladsen skal stille værnemidler til rådighed Rengøring Rengøring vil som regel kun medføre en fortynding eller transport (flytning) af mikroorganismer, men de bliver ikke slået ihjel - eller sagt på en anden måde: Der sker en forflytning af koncentrationer af mikroorganismer på et givent sted. Glatte, jævne overflader letter rengøringen. Sprækker, revner og ujævnheder tjener som gemmested for mikroorganismer. Under rengøring anvendes husholdningshandsker af latex eller vinyl (flalat-fri) eller usterile engangshandsker. En bomuldshandske inden i husholdningshandsken opsuger eventuel fugt og skal derfor vaskes hyppigt. Husholdningshandskerne er borgerbundne, hvilket vil sige, at de skal forefindes i det hjem, hvor de skal anvendes. Bomuldshandsker er altid personlige. Den generelle regel er, at ingen remedier flyttes fra et hjem til et andet. Der arbejdes altid fra rent mod urent, dvs. køkkenet før stuen og med bad og toilet til sidst. Klude og mopper, der har været anvendt eller bare blevet fugtige, må ikke anvendes dagen efter på grund af bakterievækst i våde klude. De skal enten koges eller kasseres. Hænderne skal desinficeres (se Håndhygiejne ): Før rengøring i et køkken Efter brug af handsker Efter rengøring i urene områder (f.eks. toilet) Efter afsluttet rengøring hos hver borger 18

395 Rengøringsmidler: Skal være miljøvenlige Må ikke være tilsat desinfektionsmidler Skal doseres efter producentens anvisning Rengøringsredskaber skal være: Effektive Intakte Nemme at håndtere Lette at holde rene Rengøring af andre flader end gulve: Der anvendes et universalt rengøringsmiddel, dog toilet-rens i toiletter Vand i spand eller fad må ikke henstå til næste dag Der anvendes rengøringsklude eller bomuldsklud, der kan kogevaskes Der skiftes klud mellem køkken, øvrige rum og badeværelse/toilet Når rengøringen er afsluttet lægges kludene til vask Tør støvaftørring anvendes kun på møbler af træsorter, som ikke tåler vand Rengøring af gulve: Der anvendes det rengøringsmiddel, gulvproducenten har anvist (skal dog være miljøvenlig) Gulvvaskevand må ikke henstå til næste dag. Spanden skal umiddelbart efter brug tømmes i toilettet eller i gulvafløb- aldrig i køkkenvask Der anvendes vand i mindst en 10 liters spand Gulvklude eller mopper skal kunne tåle kogevask Når rengøringsopgaven er afsluttet, aftørres rengøringsrekvisitterne med et universalt rengøringsmiddel. Skema over rengøring og desinfektion af udvalgte genstande Genstand Metode Hyppighed Opbevaring Bakkeborde Afvaskes med sæbevand Dagligt efter brug Bil: Håndtag, gearstang, rat, styr og lignende Borgerkald/Nødkald Bordtelefoner, tastaturer og mus Aftørres med desinfektionsklud Aftørres med desinfektionsklud Aftørres med desinfektionsklud Før bilen tages i brug ved vagtens start Ugentligt + efter behov Før genstanden tages i brug ved 19

396 på fællescomputere Bækkener Fælles: Koges ved 85º C i 3 min. Personlige: Afvaskes med sæbevand vagtens start Efter hvert brug Efter hvert brug Dyner og puder Vaskes ved 80º C i 10 min. Kvartalsvis + efter behov Kørestol Afvaskes med sæbevand 1 månedligt + efter behov Madrasbetræk PDA, mobil telefon og lignende Afvaskes med sæbevand og aftørres med desinfektionsklud. Eller vaskes ved 80º C i 10 min. Aftørres med desinfektionsklud 1 månedligt + efter behov Før genstanden tages i brug ved vagtens start + efter behov Polstrede stole, tæpper og lignende Afvaskes med rigelig sæbevand ved forurening med blod, pus eller lignende Rollator Afvaskes med sæbevand. 1 månedligt + Rulleborde Afvaskes med sæbevand Aftørres med desinfektionsklud efter behov Dagligt efter brug Før ren og steril procedure Skyllerum På badeværelset Rent depot eller i skab Hos borger. Eller i: Rent depot- Skruer og hjul gives olie eller antirustmiddel. Hos borger. Eller i: Rent depot eller i skab Rent depot Genstand Metode Hyppighed Opbevaring Senge Afvaskes med sæbevand 1 månedligt + efter behov Hos borger. Eller i: Rent depot Sengeborde Afvaskes med sæbevand Dagligt Hos borger. Eller i: Rent depot Sengegalger Afvaskes med sæbevand 1 månedligt + efter behov Sengeheste Afvaskes med sæbevand 1 månedligt + efter behov Hos borger. Eller i: Rent depot, ophængt på knage Hos borger. Eller i: Rent depot, 20

397 Spenco-, æggebakke- og fibermadras Vaskes ved 80º C i 10 min. 1 månedligt + efter behov Stokke Afvaskes med sæbevand 1 månedligt + efter behov Sæder til kørestole Vaskes ved 80º C i 10 min. 1 månedligt + efter behov Telefoner, fælles Toiletforhøjer Toiletstol Urinkolber Vaskbare hynder i stole Vaskefade Aftørres med desinfektionsklud Om muligt i bækkenkoger/dekontaminator ellers: Afvaskes med sæbevand og aftørres med desinfektionsklud Fælles: Afvaskes med sæbevand, og Aftørres med desinfektionsklud. Personlig: Afvaskes med sæbevand Fælles: Koges ved 85º C i 3 min. Personlige: Afvaskes med sæbevand Før telefonen tages i brug ved vagtens start + efter behov Dagligt Efter hvert brug Efter hvert brug Efter hvert brug Efter hvert brug Vaskes ved 80º C i 10 min. Kvartalsvis + efter behov Fælles: Koges i bækkenkoger/dekontaminator Ved 85º C i 3 min Personlige: Afvaskes med sæbevand Efter hvert brug Efter hvert brug ophængt på knage Hos borger. Eller i: Rent depot Hos borger. Eller i: Rent depot Hos borger. Eller i: Rent depot, skab Skyllerum På badeværelset Skyllerum På badeværelset Hos borger. Eller i: Rent depot, skab Skyllerum På badeværelset Desinfektion Desinfektion er en proces, der inaktiverer eller dræber alle patogene (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer i et sådant omfang, at genstanden altid kan benyttes uden risiko for, at det medfører infektion. 21

398 Der skal altid rengøres før desinfektion. Efter desinfektion skal genstanden opfylde en renhedsgrad svarende til SAL (sterility assurance level) 10ˉ³ - 10ˉ¹. Det svarer til, at der per enheder kun må være fra 1 til 100 levende mikroorganismer. Desinfektion anvendes på rene genstande, der kommer i kontakt med slimhinde eller ikke intakt hud. Denne proces kan anvendes, så længe instrumenter til sårpleje kun benyttes til en og samme borger. Hos en ny borger skal der ved førstegangsbesøg altid medbringes sterile instrumenter. Der findes to former for desinfektion: Varme-desinfektion og kemisk desinfektion. Forudgående rengøring For at lette efterfølgende desinfektion gennemskylles genstanden umiddelbart efter anvendelsen med almindeligt koldt vand. Afskylningen skal forhindre blod, sekret og ekskrementer i at tørre ind på genstanden. Genstande med indtørret blod, sekreter og ekskrementer kan lægges i blød i kortere tid i almindeligt koldt til håndvarmt vand tilsat et universalt rengøringsmiddel eller opvaskemiddel. Manuel rengøring udføres med et universalt rengøringsmiddel eller opvaskemiddel og koldt til håndvarmt vand. Denne mekaniske bearbejdning skal udføres med en børste, som er velegnet til formålet. Der skal benyttes en børste, som kun anvendes til dette formål. Varmedesinfektion Skal foretrækkes, når det er muligt, fordi den: Er det bedste desinfektionsmiddel Er den mest bredspektrede Dræber alle mikroorganismer, bortset fra sporer fra sporebærende bakterier Udvikler ingen resistens Er den billigste Er den mest miljøvenlige Er ugiftig for borger og personale Efterlader ingen allergifremkaldende rester 22

399 Varmebehandling i vaskedekontaminator (bækkenkoger/opvaskemaskine) forudsætter at: Maskinen er udstyret med egnet indsats eller kurve Maskinen pakkes hensigtsmæssigt Hule genstande placeres på dyser Slanger placeres så knæk undgås Vandspuling sikres overalt på genstanden Fade, kapsler og lignende placeres, så de ikke dækker for vandspuling til det øvrige gods Inden vaskedekontaminationen startes, skal det kontrolleres at: Vaskearmene kan rotere frit Filteret i vandtanken er tømt Dyserne ikke er tilstoppede Genstandene skal udsættes for hedt vand eller mættet vanddamp i vaskedekontaminator ved: 80º C i 10 minutter eller 85º C i 3 minutter eller 90º C i 1 minut Tilsætning af stærkt basisk opvaskemiddel øger bakteriedrabet. Kogning Genstanden koges i 5 minutter i vand tilsat lidt husholdningseddike. Kogning kan foregå både i gryde, fad eller mikroovn. Varmebehandling i vaskemaskine Tekstiler vaskes ved min. 80º C i 10 minutter. Det er vigtigt, at genstanden efter endt vask og kogning, fremstår synlig ren. Kemisk desinfektion Anvendes hvor varmedesinfektion ikke er mulig. Desinfektionsmidler anvendes, hvis genstanden eller hjælpemidlet er forurenet med f.eks. blod, opkast, pus, urin eller afføring. 23

400 Det er som oftest kun nødvendigt med punktdesinfektion, dvs. kun det, som er forurenet, desinficeres. Desinfektion kan foretages på hele flader eller som punktdesinfektion efter spild. Ved kemisk desinfektion skal der anvendes handsker og sikres, at der er tilstrækkelig ventilation. Desinfektionsmidlets effekt afhænger af den direkte kontakt mellem mikroorganismerne og desinfektionsmidlet. Desinfektionsmidlet skal have en tilstrækkelig stor koncentration af frit desinfektionsmiddel (se brugervejledning for de enkelte midler). Det kræver tid, at slå mikroorganismer ihjel (se brugervejledning for de enkelte midler). Holdbarhed af koncentrerede og fortyndede desinfektionsmidler varierer afhængig af midlets påvirkning af dagslys og luft. Hospitalssprit (ethanol) 70 % eller desinfektionssprit Er virksomt overfor de fleste mikroorganismer. Hvis der anvendes husholdningssprit, som er på 93 %, skal den blandes med vand i forholdet 3:1 for at virkningen skal være optimal. 3 dele sprit til 1 del vand. Spritten hældes på den synligt rene og tørre genstand og fordeles med en klud eller et stykke papir. Genstanden skal være våd af sprit og er desinficeret, når spritten er fordampet. Der afsprittes en gang. Kluden kasseres eller lægges til vask efter brug. OBS. Brandtilsynet kræver, at der ikke står sprit på flugtveje, samt at der ikke står mere end 25 l. samlet i alt. Wet Wipe Desinfection Engangsklude som indeholder bredt virkende desinfektionsmiddel. Er virksomt overfor både bakterier, mange vira og nogen svampe. Kan benyttes på alle overflader og materialer. Handsker skal altid benyttes ved kontakt med desinfektionsklude. Wet Wipe Desinfection med klor, vand og sæbe Anvendes til desinfektion i forbindelse med Clostridium difficile og andre sporedannende bakterier, samt Norovirus. Engangsklude imprægneret med klor: 24

401 Er virksom og kan anvendes mod alle kendte virusfamilier, bakterier, skimmel- og gærsvampe, samt indkapslede vira såsom HIV og Hepatitis B. Anvendes til desinfektion af udstyr, inventar og kontaktpunkter ved borgere, som har en af ovenstående infektioner, eller hos borgere som har diarre med eller uden opkastning, af ukendt art (ikke diagnosticeret). Anvendes på overflader som tåler klor i 10 minutters kontakttid. Engangskludene er pakket med 5 klude pr. pakke. Inde i pakken ligger en crackingpose med vand og sæbe. Denne skal knækkes eller slås i stykker, så indholdet af vand og sæbe kan løbe ud i de klorimprægnerede klude. Dette gøres lettest ved at lægge posen på et bord og give den et til flere hårde slag. Posen føles kold, når der er slået hul på den indre crackingpose. Når dette er gjort vent ca. 7 minutter og kludene er klar til brug. Brug handsker, når kludene anvendes. Vær opmærksom på at kludene bleger (pas på ikke at dryppe på tekstiler). Efter anbrud skal pakken bruges indenfor 24 timer. Acticlor Plus Anvendes til desinfektion i forbindelse med Clostridium difficile og andre sporedannede bakterier. 1 tablet opløses i 1 liter koldt vand. Blandingen skal stå i minutter og der bør være mulighed for god udluftning. Vær opmærksom på at klor bleger (pas på ikke at dryppe på tekstiler). Blandingen kan holde i 24 timer. Desinfektion af hud Foretages før injektioner og blodprøvetagning. Huden desinficeres med Ethanol % injektionsservietter. Der desinficeres 2 gange pga. de mange bakterier, der altid sidder i den ujævne huds fuger. Sterilisation Dette er en metode, der fører til sterilitet. Genstande er sterile, når de har en renlighedsgrad svarende til SAL 10ˉ6. Der tales om sterilitet, når der pr. en million enheder højst findes en levende mikroorganisme. I praksis vil det betyde, at alle mikroorganismer, inklusive bakteriesporer, er tilintetgjort. Et produkt skal være sterilt, når det skal gennembryde hud eller slimhinder, gennemstrømmes af væsker eller implanteres. 25

402 Sterilisationsmetoder Sterilisation i autoklave: 2 atm. overtryk og fugtig varme ved 121º C i 20 min. eller 3 atm. overtryk og fugtig varme ved 134º C i 5 min. Sterilisation i tørsteriliseringsovn: 160º C i 2 timer Instrumenterne pakkes i et materiale, der er egnet til den valgte metode og det enkelte instrument. Håndtering Hånddesinfektion før håndtering af sterile genstande. Sterile genstande skal håndteres så lidt som muligt. Der skal ske en kontinuerlig udskiftning af genstandene, så ny lægges på plads bagerst. Tag kun dagsbehovet ud af skabet Opbevaring af sterile genstande Genstandene skal beskyttes mod mekanisk påvirkning, støv, fugt, direkte sollys samt høje temperaturer (bedst under 22º C). Sterile genstande opbevares i skabe med tætsluttende låger, som holdes lukkede. Der bør ikke opbevares rene/desinficerede genstande i samme skab som de sterile pga. forureningsrisiko. Holdbarhed Det kræver korrekt indpakning, håndtering og opbevaring, hvis nedenstående holdbarhed skal gælde. Fabrikssteriliserede genstande 1 år ved korrekt opbevaring og håndtering. 3-5 år eller til udløbsdato, hvis kassepakningen ikke er brudt. 3-5 år, hvis genstandene straks efter åbning af kassen/æsken pakkes i mindre portioner. Dette kan være i plastposer, som lukkes og forsynes med udløbsdato. Der må ikke være nogen risiko for forurening under denne fremgangsmåde. Der skal udføres hånddesinfektion forinden. 26

403 Affald, håndtering af En forsvarlig hygiejnisk håndtering af affald skal omfatte alle led lige fra der, hvor affaldet kommer fra til det destrueres. Dette indebærer at: Der er mindst mulig kontakt med affaldet. Affaldet sorteres på stedet. Affaldet skal hurtigt og sikkert emballeres. Der må ikke være risiko for brud på emballagen under transport. Affaldet sorteres korrekt, dvs. husholdningsaffald, pap, papir, glas og flasker, batterier osv. Affaldet destrueres korrekt. Der skelnes imellem 3 typer affald: Almindeligt affald, dagrenovation, eventuel med miljøvenlig sortering. Klinisk risikoaffald. Farligt affald, medicinrester. Almindeligt affald består af bl.a. affald, der forekommer i husholdninger. Dette affald kan opdeles i tørt og fugtigt affald. Tørt affald: Tørt husholdningsaffald. Tomme engangssprøjter (uden kanyler og medicinrester). Indpakning fra engangsmateriale. Iltslanger og lignende plastprodukter. Fugtigt affald: Køkkenaffald. Engangsbleer. Hygiejnebind. Vaskeklude. Forbindinger, der ikke drypper af blod og sekreter dvs. det indeholder mindre end 100 ml væske. Tomme poser fra katetre, dræn og dialyse. Stomiposer. Sugeposer, der indeholder mindre end 100 ml. Blomster. Grænsen på de 100 ml bygger på en vurdering af, at hvis opstår en lækage af det fugtige affald, kan det øvrige affald opsuge op til 100 ml væske. Almindeligt affald lægges i plastposer, som lukkes og bortskaffes med den almindelige dagsrenovation. 27

404 Klinisk risikoaffald omfatter affald, som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering. Skærende og stikkende genstande fra borgerbehandling. Smitteførende affald, f.eks. fra borgere med multiresistente bakterier, HIV/AIDS, Norovirus, og hvor affaldet indeholder mere end 100 ml. blod, sekreter eller pus, som enten ikke er absorberet eller ikke vil kunne opsuges af det øvrige affald i tilfælde af lækage eller brud på emballagen. Affald fra borgere, der er i behandling med cytostatika. Kontakt den behandlende afdeling. Affald, der kan stikke eller skære, som kanyler, ampuller, nåle, skalpeller, bortskaffes i gule bøtter kanylebokse. Afleveres vederlagsfrit på apoteket. Det er vigtigt, at der hos alle borgere, hvor der gives (eller borgeren selv tager) injektioner anvendes en forsvarlig beholder til bortskaffelse af det farlige affald. Beholderen må aldrig overfyldes. Der må ikke være risiko for at låget kan falde af under transport. Affald med blod, pus eller sekreter i større mængder end 100 ml. Betragtes som klinisk risikoaffald, og er omfattet af regulativ for erhvervsaffald. Producenter af klinisk risikoaffald har pligt til at benytte indsamlingsordningen. Liste over transportører af klinisk risikoaffald udleveres ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Spørgsmål vedrørende bortskaffelse af affald kan rettes til: Teknisk Forvaltning på telefon nummer Klinisk risikoaffald skal altid være forsvarligt emballeret, så det kan håndteres sikkert og hygiejnisk. Det må ikke presses sammen, det må ikke dryppe fra emballagen og man må ikke kunne stikke eller skære sig gennem emballagen. Farligt affald, f.eks. medicinrester. Dette opbevares i forsvarlige lukkede beholdere indtil destruktion. Afleveres vederlagsfrit på apoteket. Sække eller bøtter med affald skal altid være: Emballeret forsvarligt. Lukket forsvarligt. Ikke være vådt eller dryppende. Sikkert, så stik og skæreskader undgås. Hverken sække eller bøtter må være overfyldte. 28

405 Sørg altid for at affald fjernes forsvarligt, hurtigt og sikkert. Tænk på dine kolleger, også renovationsarbejderne. Vasketøj, håndtering af Rent og snavset tøj samt linned holdes adskilt fra hinanden. Hånddesinfektion (se Håndhygiejne ) før håndtering af rent tøj og efter håndtering af snavset tøj. Rent tøj og linned skal være både mikrobiologisk og synligt rent. Hvis der leveres linned fra eksternt vaskeri, skal det opbevares tildækket på transportvogne eller på hylder i et lukket linneddepot. Snavset tøj og linned: Anvend altid handsker og plastikforklæde ved håndtering af synlig forurenet eller meget vådt tøj. Læg tøjet i snavsetøjspose eller snavsetøjskurv så tæt på brugerstedet som muligt. Hold aldrig snavset tøj op af din arbejdsdragt. Ryst ikke snavset tøj. Vær meget opmærksom på, om tøjet skal sorteres til både internt og eksternt vaskeri. Sorter tøjet efter de på stedet gældende regler. Undlad at rulle tøjet sammen, men læg det enkeltvis i en posen /kurven. Gennemvædet tøj lægges i en plastikpose, som lukkes med en løs knude. Posen tømmes direkte i vaskemaskinen, eller Benyt gele-poser - de fleste vaskemaskiner kan i dag godt tåle disse. Men undersøg først om pågældende vaskemaskine tåler gele-poser. Fyld aldrig en snavsetøjspose mere end den kan lukkes. Sørg for, at der ikke kommer andet end tøj i vasketøjsposerne eller i vaskemaskinerne. Hvis borgeren har kropsbårne hjælpemidler, f.eks. høreapparat eller nødkald, så kontroller, at de ikke er kommet med til vask. Håndtering af eksternt vasketøj ved smitsomme sygdomme eller mistanke herom Sendes vasketøj ud af huset til et eksternt vaskeri, har vaskeriet både krav på og behov for at vide, at vasketøjet er inficeret. Ved udbrud skal der bestilles: Smitteposer, som består af vandopløseligt gel. 29

406 Snavsetøjsposer med gul advarselsmærke. Smitsom diarre med eller uden opkastning Roskildesyge Roskildesyge med diarre og/eller opkastning skyldes en virus infektion af Noro-virus eller Sapo-virus, som begge tilhører familien calici-virus. Der finder flere undertyper. Første gang Roskildesyge blev erkendt som en ny infektionssygdom var i 1935, hvor der i Roskilde pludselig opstod et stort udbrud af smitsom diarre og opkastning. Dette udbrud blev nævnt for første gang i Ugeskrift for læger i januar 1936, hvor navnet Roskildesyge også blev brugt for første gang. Roskildesyge er en yderst smitsom maveinfektion, som starter pludseligt med eksplosive opkastninger, diarre, kvalme, mavesmerter, almen utilpashed, svimmelhed, muskelsmerter og hos 1/3 af tilfældene feber. Diarreen og/eller opkastningen starter normalt 1-2 døgn efter man er blevet smittet med virus. Det vil med andre ord sige, at vi reelt smitter andre før vi selv ved, at vi er blevet inficeret med virus. Dette er en af årsagerne til, at Roskildesyge smitter så meget. En anden årsag er, at virussen er højvirulent, hvilket vil sige, at selv meget små mængder virus smitter meget let. Blot virus partikler er nok til at smitte et menneske, og der kan være 1 million virus partikler pr. gram afføring eller opkastning. Grundet opkastningernes oftest eksplosive karakter spredes der aerosoler (små dråber) over et meget stort område. Både aerosolerne og ophvirvlede støvpartikler med indtørret virus kan indåndes og dermed smitte. Man kan altså smittes af, endnu raske, smittebærere. Det kan ske overalt bl.a. på arbejdspladser, hospitaler, institutioner, lejrskoler og restauranter ofte ved en buffet, hvor mange mennesker tager på samme bestik og med en ofte tvivlsom håndhygiejne efter toiletbesøg. Virus smitter altså ved både direkte og indirekte kontakt. Noro-virus kan også smitte gennem inficerede fødevarer, der som oftest er importerede, men inficeret dansk producerede fødevarer ses også. Det drejer sig primært om grøntsager, frugt, skaldyr og klar til at spise mad som salater og sandwich. Sygdomsforløbet varer normalt 1-3 døgn, men man er smittebærer i op til 48 timer efter sidste diarre og/eller opkastning. Det anbefales derfor, at smitteregimet overholdes i 48 timer efter sidste udskillelse. Noro-virus er meget modstandsdygtig og hårdfør og kan overleve temperaturer på op mod 70º C. Ved almindelig stuetemperatur kan Noro-virus klare sig i lang tid i indtørret tilstand. Den kan endog overleve i flere dage ved temperaturer ned til kun 4º C. 30

407 Forebyggelse Det eneste man kan gøre er at undgå at indtage forurenede fødevarer og i det daglige have fokus på at afbryde smitteveje og gennemføre en god håndhygiejne. Håndsprit er ikke virksomt overfor Roskildesyge. Her anbefales vand og sæbe som 1. prioritet efterfulgt af hånddesinfektion. Hånddesinfektion benyttes efterfølgende til forebyggelse af smitte med eventuel andre vira og bakterier. Behandling: Der er ingen behandling. Sørg for rigelig væske til erstatning af væsketabet, da der er stor risiko for dehydrering specielt hos børn, ældre og i øvrigt svækkede. Som nævnt findes der mange typer vira, som kan give Roskildesyge. Noro-virus er den mest kendte, men også den har flere undertyper, og de ændrer sig over tid. Når en ny variant opstår ses efterfølgende mange og langvarige udbrud af Roskildesyge. Man kan derfor ikke udvikle immunitet overfor denne sygdom. Hvordan skal jeg handle? Se side 34 Resistente bakterier Clostridium difficile Clostridium difficile (CD) er en bakterie, som danner varmeresistente sporer, der tåler op til 120º C. Den findes naturligt i tarmen hos nogle mennesker og i naturen. Den giver normalt ikke anledning til sygdom, men der er siden 2003 forekommet tiltagende større udbrud i Canada, USA og senere i de europæiske lande, herunder Danmark. Mere end % af de sygdomsgivende C.difficile infektioner sker efter eller under en behandling med antibiotika. C. difficile er ansvarlig for % af tilfælde af de antibiotika udløste diarreer og for 90 % af alle tilfælde af antibiotikaforårsagede colitter (blødende tyktarmsbetændelse), hvor nogle patienter ender ud med en stomi, enten varig eller aflastende. Der findes mere end 150 forskellige typer af C.difficile. I 2003 blev der observeret en ny og særlig stamme af C.difficile, som kaldes CD 027. Den giver anledning til langt mere alvorlige symptomer end hidtil set. Den ses både i og udenfor hospitalsmiljøet. Det første udbrud i Danmark blev rapporteret i CD 027 er resistent overfor en række, særligt bredspektrede, antibiotika. Efterfølgende er der kommet flere resistente arter til bl.a.; CD 078 og CD 068. Sporer fra CD overlever i miljøet - hvilket som helst miljø: ens eget hjem, diverse miljøer i samfundet generelt, herunder også hospitalsmiljøet, plejehjemsmiljøet osv. Ved indtagelse af sporer vokser CD, resistente eller ej, i tarmen uden at invadere tarmvævet. Giftproducerende stammer danner giftstoffer, der forårsager vandsekretion, betændelse og slimhindeødelæggelse. CD, og de resistente stammer af CD bakterierne kan via antibiotikabehandling, der ødelægger den normale tarmflora, danne så store mængder 31

408 giftstoffer (toksiner), at det kan være en langvarig og vanskelig proces at blive rask igen. Dødsfald er set. Infektioner diarreer forårsaget af CD og de resistente CD 027, CD 078, CD 068 er i kraftig stigning i samfundet (dvs. ikke i hospitalsmiljøet) både i udlandet og i Danmark. Symptomerne varierer fra løs afføring til svære diarreer med afgang af blod og slim. Sygdommen kan opstå mens borgeren får antibiotika eller op til 6 uger efter afsluttet antibiotisk behandling. Kolikagtige smerter er almindelige og i svære tilfælde er almentilstanden stærkt medtaget og feber ses. Forebyggelse Restriktiv brug af antibiotika. Daglig skærpet opmærksomhed på forebyggelse af smittespredning. Håndsprit er ikke virksomt overfor Clostridium difficile. Her anbefales vand og sæbe som 1. prioritet efterfulgt af hånddesinfektion (se hånddesinfektion ). Behandling Er borgeren i antibiotisk behandling afbrydes den som oftest. I sværere tilfælde må specifik antibiotisk behandling mod CD opstartes. Det er ofte en behandling over flere måneder. Tilbagefald fremkommer hos ca % af patienterne. På grund af smitsomheden er der specielle foranstaltninger i forbindelse med pleje og behandling af borgere smittet med CD. Rengøringen foretages med Wet Wipe Disinfection med klor, vand og sæbe engangsklude som er imprægneret med klor eller med Acticlor Plus (se Desinfektion). Alle kan være smittebærere. Vi kan ikke se på folk om de er positive bærere af CD. Hvordan skal jeg handle? Se side 34 ESBL Extended Spectrum Beta-Lactamase I de seneste år har der både i udlandet og i Danmark været en udvikling af resistente bakterier grundet et øget forbrug af antibiotika behandling til mennesker og dyr. Bakterier som E.coli, Salmonella og Klepsiella er eksempler på bakterier, som kan danne enzymer, ESBL, der forårsager resistens overfor antibiotika. ESBL er altså ikke en ny bakterie, men en egenskab visse bakterier har udviklet. Både mennesker og dyr kan bære rundt på ESBL-producerende bakterier i tarmfloraen uden at blive syge. Denne bærertilstand udgør en risiko for senere at få en infektion med samme ESBL-producerende bakterie, altså med resistente bakterier. Disse infektioner kan være meget svære at behandle. 32

409 Bakterierne smitter ligesom andre enterobakterier (tarmbakterier) via den fækale-orale rute (afføring-mund), hvilket vil sige, at der har været en utilstrækkelig håndhygiejne. Udenfor hospitalerne optræder ESBL-producerende bakterier oftest ved urinvejsinfektioner (blærebetændelse) hos ældre og hos borgere, der er svækkede af anden sygdom. Det første udbrud af ESBL i Danmark blev fundet hos svin og kvæg i Det første udbrud af ESBL hos mennesker i Danmark kom i Der ses en markant stigning af infektioner med ESBL-producerende bakterier. Symptomerne på infektion med ESBL-producerende bakterier afhænger af, hvilken bakterie borgeren er inficeret med. Dødeligheden blandt mennesker er ca. 20 % ved sepsis (blodforgiftning) forårsaget af E.coli eller Klepsiella bakterier. Producerer bakterien ESBL stiger dødeligheden 2-3 gange. Forebyggelse Restriktiv brug af antibiotika. Daglig skærpet opmærksomhed på forebyggelse af smittespredning samt gennemført god håndhygiejne. Behandling Afhænger af bakterietypen. Alle kan være smittebærere. Vi kan ikke se på folk, om de er positive bærere af ESBLproducerende bakterier. Hvordan skal jeg handle? Se side 34 MRSA Methicillin Resistent Staphylococ Aureus MRSA er en almindelig Stafylokok Aureus, som er blevet resistent overfor de almindeligt anvendte antibiotika. MRSA smitter på nøjagtig samme måde og medfører samme problemer som en almindelig Stafylokok Aureus. Det vil sige, at er man smittet med MRSA, finder man resistente Stafylokokker i næse, svælg, armhule, skridt og i sår. Infektion ses som sårinfektioner, bylder, børnesår og sepsis (blodforgiftning). 33

410 Viden fra både indland og udland viser, at stigningen af MRSA er stor ude i samfundet altså udenfor hospitalsmiljøet. Udviklingen kan holdes nede ved hjælp af omtanke og hensigtsmæssige foranstaltninger. Forebyggelse Restriktiv brug af antibiotika. Daglig skærpet opmærksomhed på forebyggelse af smittespredning samt gennemført god håndhygiejne. Behandling Standard behandling, se bilag I svære tilfælde må specifik antibiotisk behandling opstartes. Behandlingen er meget dyr, langvarig, besværlig og giver flere bivirkninger end normal antibiotisk behandling. MRSA giver ofte problemer med recidiv (tilbagefald). Efter en årrække, hvor tilgangen af nye MRSA tilfælde ikke har været så alarmerende, er der nu grund til at være på vagt. MRSA er steget markant de sidste år og det er i samfundet stigningen er set. Samfundet det er os alle. Samfundet er også primær sektor, hvilket vil sige hjemmeplejen og plejecentre. Alle kan være smittebærere. Vi kan ikke se på folk, om de er positive for MRSA. Hvordan skal jeg handle? Se side 34 VRE- Vancomycinresistente Enterokokker I de seneste er der set en stigning i antallet af infektioner med vancomycin-resistente enterokokker(vre). Enterokokker er en tarmbakterie og indgår som en naturlig del af tarmfloraen. Uden for sit vante miljø i tarmen kan den forårsage urinvejsinfektioner og alvorligere infektioner som sepsis(blodforgiftning) og endocarditis(hjerteklapbetændelse). Enterokokker er medfødt resistente for mange typer antibiotika. Vancomycin er primær behandling(første valg) ved alvorlige infektioner med antibiotikaresistente enterokokker. Bakterierne smitter ligesom andre enterobakterier (tarmbakterier) via den fækale-orale rute (afføring-mund). Dette sker ved både direkte- og indirekte kontaktsmitte. For at afbryde smittevejene, stiller det krav til, at de hygiejniske principper overholdes og at der specielt er fokus på en korrekt håndhygiejne. 34

411 Forebyggelse Restriktiv brug af antibiotika. Daglig skærpet opmærksomhed på forebyggelse af smittespredning samt gennemført god håndhygiejne. Behandling Afhænger af resistenstypen. Mange VRE er også resistente overfor Ampicillin og Gentamicin, hvilket efterlader få behandlingsmuligheder. Hvordan skal jeg handle? Se side 34. Hvordan skal jeg handle? Håndhygiejne ROSKILDESYGE C. DIFFICILE ESBL MRSA VRE Håndvask & Håndvask & Håndvask & Håndvask & Håndvask & Hånddesinfektion Hånddesinfektion Hånddesinfektion Hånddesinfektion Hånddesinfektion Arbejdstøj Vaskes på mindst 80º C Vaskes på mindst 80º C Vaskes på mindst 80º C Vaskes på mindst 80º C Vaskes på mindst 80 C Værnemidler JA JA JA JA JA Rengøring Foretages med Desinfektion Af kontaktpunkter Almindeligt universalt rengøringsmiddel Klorprodukt Klorprodukt Klorprodukt Almindelig universalt rengøringsmiddel Sprit (70-85 %) Almindelig universalt rengøringsmiddel Sprit (70-85 %) Almindeligt universalt rengøringsmiddel Sprit (70-85%) De efterfølgende retningslinjer er stort set ens uanset om vi taler om Roskildesyge, C. difficile, ESBL, MRSA eller VRE. I forhold til rengøringen er der, som det ses ovenfor forskel på anbefalet rengøringsmiddel afhængig af, hvilken bakterie- eller virus- infektion, vi står overfor. Ellers er de hygiejniske retningslinjer ens for samtlige sygdomme. Håndhygiejne Vær opmærksom på at håndhygiejne er skærpet grundighed tager tid. Husk at informere og instruere øvrige medarbejdere inkl. rengøringspersonale, borgeren og pårørende i skærpet håndhygiejne (se Håndhygiejne). 35

412 Arbejdstøj Sundhedsstyrelsen anbefaler arbejdspladsbunden arbejdstøj, (VEJ. Nr af 07/06/2011). Benyttes privat tøj eller hvis medarbejderen selv skal vaske arbejdsdragten: Skal det vaskes ved mindst 80º C. Uanset om hvilket tøj der er tale om, skal det skiftes dagligt. Bliver arbejdstøjet tilsmudset i løbet af arbejdsdagen, skal det skiftes. Værnemidler Handsker Overtrækskittel, væsketæt med lange ærmer og tætsluttende manchetter. Plastforklæde, som påtages ovenpå overtrækskitlen ved våde procedurer. Kirurgisk maske. Ved risiko for stænk eller sprøjt med blod, pus, sekret (opkastning) eller ekskret (diarre) benyttes maske med vesir. Der bør altid lægges et madrasbeskyttende overtræk på sengen. Værnemidler tages på hver gang man træder ind i boligen. Værnemidler tages på i entreen, inden du går ind til borgeren og tages af i entreen, inden du går ud af boligen. Efter du har taget værnemidlerne af, skal der altid udføres Håndvask & hånddesinfektion Vær praktisk og arranger eventuelt et lille bord, rullevogn eller lignende som evt. kan stå i entreen hos borgeren. Herpå placeres: Værnemidler til en uges forbrug Hånddesinfektion Plastikposer til affald. Desinfektion af udstyr og instrumenter (bækken, stetoskop, blodtryksapparat, osv.) Anvend så vidt muligt kun udstyr/utensilier (bækken, vaskefade osv.) og hjælpemidler, som kan rengøres og desinficeres. Kan dette ikke lade sig gøre benyttes engangsmateriale. Alt engangsudstyr kasseres efter brug. Udstyr til pleje og behandling (blodtryksapparat, stetoskop, osv.) må ikke forlade boligen så længe borgeren har en pågående infektion. Skal desinficeres med et klor produkt, (se desinfektion ). Alt udstyr er borgerbundne. Medbring kun til en uges forbrug. Rengøring Instruktion af den/de personer, som står for rengøringen: 36

413 Hvilket tidspunkt på dagen skal der gøres rent. Hvor hyppigt. Særlige kontaktpunkter (udvalgte steder). Hvordan skal der gøres rent. Og med hvilke midler. Hvilke regler for klude, spande, mopper, osv. Den, som gør rent skal benytte samme beskyttelse med værnemidler som en medarbejder i plejen. Spild/synlig forurening fjernes med køkkenrulle eller lignende. Herefter tørres efter med et desinficerende produkt, (se desinfektion ). Der anbefales regelmæssig grundig rengøring min. 1 gang ugentligt. Rengøringen skal tilrettelægges som dagens sidste opgave. Alle rengøringsmidler og udstyr (moppe, spande, osv.) er bundet til boligen. Kontaktpunkter (sengehest, sengebord, dørhåndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletknap, alarm system uanset art, lyskontakter m.m.) desinficeres (se desinfektion ). Der desinficeres minimum en gang daglig. Uafklaret diarre, som Roskildesyge oftest er og ved Clostridium difficile: et klorprodukt MRSA, ESBL og VRE: Sprit % Alle vandrette flader (borde, stole, udstyr, bad, toilet) rengøres dagligt, (se oversigten). Tæpper og møbler af stof støvsuges. Støvsuger med filter anbefales. Hepa-filter er det mest effektive. Gulvet vaskes med almindelige rengøringsmidler. Der anvendes rene klude. Disse kasseres eller sendes til vask umiddelbart efter brug(se Vasketøj, håndtering af ). Vaskes ved mindst 80º C. Udluftning af rummet. Det er lederen og/eller den hygiejneansvarlige, som udpeger pågældende kontaktflader og afgør, hvor hyppigt disse skal aftørres. Snavsetøj, intern håndtering Instruktion af den/de, som står for vask og linned. Samme personlige beskyttelse med værnemidler som medarbejdere i plejen. Snavsetøj lægges i gelepose, hvis vaskemaskinen tåler geleposer. Ellers lægges vasketøjet i en plastpose, som bindes med en løs knude, inden det sendes til vask. Vasketøjet i geleposer lægges direkte i vaskemaskinen. Vasketøjet fra plastposen hældes direkte fra posen i vaskemaskinen uden at berøre indersiden af plastposen. Plastposen bortskaffes som almindeligt affald. 37

414 Borgerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Sengetøjet skiftes to gange ugentligt. Undgå at ryste sengetøjet, da det ophvirvler støv. Ved MRSA skiftes sengetøjet på behandlingens 2 dag samt ved behandlingens afslutning. Undgå at ryste sengetøjet, da det ophvirvler støv. Sengetøj, undertøj, håndklæder, viskestykker og lignende kogevaskes, alternativt på mindst 80º C. Borgerens tøj vaskes så vidt muligt på mindst 60º C. Tøj, der ikke tåler højere temperatur end 80º C vaskes med forvask, så der sker så stor en fortynding af bakterie antallet som muligt. Vaskemaskinen skal, efter vask af inficeret tøj, køre et tomt kogeprogram igennem. Og ved Clostridium difficile skal indersiden af vaskemaskinens låge samt vaskemaskinens åbning vaskes med et klorprodukt. Snavsetøj, ekstern håndtering Har borgeren sengetøj og lignende fra et institutionsvaskeri, skal der ved udbrud eller mistanke om udbrud bestilles: Smitteposer, der er lavet af vandopløseligt gel. Tøjsække til vasketøj, som er mærket med gul advarselsmærke. Rør kun ved geleposen med tørre hænder. Undgå enhver kontakt med fugtighed, så geleposen ikke går i opløsning. Det første stykke tøj, der lægges i posen, skal være tørt, for at geleposen ikke går i opløsning. Læg aldrig meget vådt tøj i posen. Husk posen er følsom overfor enhver form for fugt. Posen lukkes ved forsigtigt at presse så meget luft ud af posen som muligt. Undgå at få det i ansigtet benyt maske og posens åbning skal vende væk fra dig. Posen lukkes ved at bruge det røde bindebånd, som sidder på posen. Der må ikke bruges andre bånd eller slås knude på posen. Den lukkede gelepose lægges i snavsetøjsposen, som er mærket med smittefare. Service Service skal vaskes op i kogende vand og sæbe i enten opvaskemaskine eller opvaskebalje. 38

415 Affald Lægges i en plastpose i boligen. Slå knude på posen. Bortskaffes med almindeligt affald. Med mindre det indeholder: Stikkende og/eller skærende genstande. Materialer, som er gennemvædet af pus, blod, vævsvæsker, (se Affald, håndtering af) Mors I forbindelse med dødsfald anvendes og overholdes de supplerende hygiejniske retningslinjer uændret. Undersøgelse og behandling udenfor hjemmet Behandler (læge, hospital, tandlæge osv.) informeres forinden. Ambulancepersonale informeres forinden og skal benytte værnemidler, hvis der skal løftes eller udføres behandling. Ved bestilling af anden transport (f.eks. fælles syge transport og taxa) må der ikke informeres om borgerens helbredsstatus. Borgeren skal være iført rent tøj. Har borgeren et eller flere sår skal disse være dækket af en ren forbinding. Har borger MRSA og akut luftvejsinfektion, skal borger bære maske under transport. Borgeren skal have udført grundig håndvask inden hjemmet forlades. Hvis borgeren har opkastninger, husk da en pose til opkastning. Personer, der kommer i direkte kontakt med borgeren (f.eks. løft fra seng til båre) skal bære værnemidler. Ophævelse af supplerende hygiejniske retningslinjer Roskildesyge: Efter 48 timer siden sidste diarre eller sidste opkastning. Clostridium difficile: Når der gennem de sidste 48 timer har været fast formede afføringer. ESBL: Ophæves efter aftale med lægen. MRSA: Ophæves efter aftale med lægen. Borgeren skal altid i bad og have rent tøj på, når infektionen er ophørt. 39

416 Den afsluttende rengøring og desinfektion skal vurderes i forhold til, hvor borgeren har befundet sig under sygdommen. Der, hvor borgeren har befundet sig, anbefales det at: Dyne og hovedpude vaskes eller desinficeres. Seng og madrasovertræk desinficeres. Efter bad - rent tøj på. Alle plejeprodukter (sæbe, shampoo, cremer og lignende) smides ud. Møbler, udstyr, bad, toilet rengøres eller desinficeres. Sengebord, stole, udstyr, vandrette flader samt tidligere nævnte kontaktpunkter rengøres eller desinficeres. Tæpper og møbler af stof støvsuges. Støvsugerpose og filter skiftes straks efter brug. Gardiner sendes til vask ved behov. Gulv rengøres eller desinficeres. Brugte klude kasseres eller kogevaskes. Rengøringsudstyr (vogn, mopper, osv.) vaskes eller desinficeres. Personale smittet med Roskildesyge Grundet smitterisiko anbefales det, at medarbejderen først genoptager arbejdet 48 timer efter sidste opkastning eller diarre. Er en medarbejder blevet smittet på arbejdspladsen, betragtes dette som en arbejdsskade og skal meldes på arbejdsskadeblanket. Clostridium difficile Grundet smitterisiko anbefales det, at medarbejderen først genoptager arbejdet, når der gennem de sidste 48 timer har været fast formede afføringer. Er en medarbejder blevet smittet på arbejdspladsen, betragtes dette som en arbejdsskade og skal meldes på en arbejdsskadeblanket. ESBL Må først genoptage arbejdet efter aftale med lægen. Er en medarbejder blevet smittet på arbejdspladsen, betragtes dette som en arbejdsskade og skal meldes på en arbejdsskadeblanket. 40

417 MRSA Personale, der er positive for MRSA, sendes hjem i mindst 5 dage, mens behandling pågår. Bæres MRSA i svælget eller har man en hudlidelse, kan man ikke have borgerkontakt, før der foreligger tre sæt prøver, der alle er negative. De fleste tilfælde af MRSA i hud og næse udryddes ved vaskebehandling og næsesalve. Hvis man har hudlidelser, kan det vanskeliggøre det at fjerne MRSA, og der er en øget risiko for spredning. Svælgbærertilstanden kræver systematisk antibiotisk behandling og effekten af den kan variere, således at 3 sæt negative prøver er nødvendige før borgerkontakt. De allerfleste behandlingsforløb strækker sig over nogle uger og kun i meget sjældne tilfælde i længere tid. Dvs. medarbejderen kan genoptage arbejdet efter aftale med behandlende læge. Er en medarbejder blevet smittet på arbejdspladsen, betragtes det som en arbejdsskade og skal meldes på arbejdsskadeblanket. Influenza Der findes mange former for influenza, og der dukker hele tiden nye former op. Influenza virus muterer sig let og ofte flere gange på ganske kort tid. Uanset om vi taler om almindelig sæsoninfluenza, fugleinfluenza eller H1N1 influenza (svine influenza) er smittevej, forebyggelse, symptomer og behandling den samme. Hvordan smitter influenza? Ved direkte kontakt, indirekte kontakt og dråbesmitte (se Almen hygiejne - Smittemåder ). Forebyggelse Der udbydes hvert år influenzavaccine, som er specielt fremstillet mod den pågående influenza type. Virkningen af vaccinen er størst hos mennesker med et velfungerende immunsystem. Det betyder; når et menneske med et velfungerende immunforsvar modtager influenza vaccine beskyttes pågældende mod influenza, men samtidig beskytter den vaccinerede person også de svækkede borgere, så de ikke smittes. 41

418 Symptomer på influenza Pludselig opstået feber, som regel over 38º C, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarre kan forekomme. Lungebetændelse ses som den hyppigste følgesygdom til influenza specielt hos i øvrigt svækkede mennesker. Overvågning Hvis du som sundhedsperson møder en borger med influenza symptomer, bør du medvirke til at borgeren får telefonisk kontakt til læge med henblik på eventuel undersøgelse samt videre behandling og anmeldelse. Behandling Virus er følsomt for antivirale midler, så som Tamiflu. Ved eventuel følgesygdom så som lungebetændelse, behandles denne med antibiotika. Hvis du får influenza Sygemeld dig og ring til din læge. Lægen vil tage stilling til eventuelle undersøgelser og behandling. Det frarådes at søge skadestue/hospital. Dette er for at forebygge en eventuel smittespredning. Hold dig inden døre. Lad være med at gå ud at handle og lignende. De fleste vil blive raske i løbet af 3-5 dage, så man behøver ikke nødvendigvis at kontakte egen læge. Får man det værre, skal lægen selvfølgelig kontaktes telefonisk. Lider man af en kronisk sygdom, er svagelig eller har nedsat immunforsvar bør lægen kontaktes telefonisk. Følg i øvrigt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som kan findes på Pandemisk Influenza Influenzaudbrud i hjemmeplejen. Hvordan skal jeg handle? Personlige værnemidler til personale samt kirurgiske mundbind til borgere bør forefindes i depot. 42

419 Håndhygiejne Hånddesinfektion Ved synlig forurening af hænderne foretages håndvask, som altid efterfølges af hånddesinfektion. Hånddesinfektionsmidlet skal forefindes i boligen og hånddesinfektion udføres altid efter værnemidler er aftaget og inden boligen forlades. Medarbejdere, borger og pårørende informeres og instrueres i ovenstående. Arbejdspladsbundet arbejdsdragt er anbefalet af Sundhedsstyrelsen og denne skal skiftes dagligt. Benyttes privat tøj som arbejdsdragt, eller er det medarbejderen selv, som skal vaske arbejdsdragten, påhviler det medarbejderen at tøjet vaskes ved mindst 80º C, idet der ved tøjvask under 80º C kun forekommer fortynding af bakterie-/virusantallet, hvorimod egentligt drab først sker ved temperaturer over 80º C. Værnemidler Handsker Overtrækskittel, væsketæt med lange ærmer og tætsluttende manchetter. Kirurgisk maske med vesir, alternativt kirurgisk mundbind og beskyttelsesbrille. Egne briller yder ikke beskyttelse. FFP3-maske ved sugeprocedurer, hvor smitte vil kunne ske i form af dråber, der rammer behandlerens slimhinder dvs. øjne, mund og næse eller i form af dråbekerner, som indåndes samt ved anlæggelse af duodenalsonde pga. risikoen for host og opkast. Risikoen for inhalationssmitte vil være mest udtalt ved procedurer, der udføres på et hospital. Obs: FFP3-masker må kun benyttes max. 3 timer pr. dag/pr. medarbejder. Instruktion i påtagning af FFP3-maske Næseklemmen er placeret på topstykket. Form næseklemmen på forhånd ved forsigtigt at bøje den på midten. Hold åndedrætsværnet i hånden og træk enden af bunddelen ud, så det bliver skålformet. Vend masken, så stropperne bliver synlige. Form masken som en skål omkring hagen. Pas på, at de to stropper ikke er viklet ind i hinanden. Træk derefter stropperne over hovedet. Før den nederste strop bag hovedet under ørene og den øverste strop bag hovedet over ørene. Form næseklemmen med begge hænder, så den passer til den nederste del af næsen. Hvis man kun former næsebøjlen med en finger risikerer man utæthed. Maskens tæthed bør kontrolleres inden man går ind på stuen. 43

420 Tilpasningskontrol af masketæthed af FFP3-maske med udåndingsventil Dæk masken med begge hænder uden at ændre maskens position på ansigtet. Ånd kraftigt ind. Herved skal man kunne mærke et undertryk i masken. Hvis utætheder kan mærkes, så forsøg at ændre maskens og stroppernes placering. Gentag herefter utæthedsprøven og gentag justering af maske/stropper indtil masken føles tæt. Værnemidler skal påtages hver gang man træder ind i boligen Værnemidler påtages i entreen, inden du går ind til borgeren og aftages i entreen inden du går ud. Vær praktisk og arranger eventuelt et lille bord, rullevogn eller lignende, som kan stå i entreen hos borgeren med: Værnemidler til en uges forbrug. Hånddesinfektion Plastikposer til affald. Borgerens hånd- og hostehygiejne Borgeren skal så vidt muligt benytte kirurgisk maske, når der er medarbejdere tilstede. Borgeren instrueres i hygiejnisk hosteteknik: papirlommetørklæder og efterfølgende hånddesinfektion, (se Hånddesinfektion ). Borgeren instrueres i generel hyppig håndhygiejne. Samboende borgere Hold borgerens håndklæder og plejeprodukter (sæbe, shampoo, cremer og lignende) adskilt fra familiens. Pårørende Skal informeres og instrueres i smittefare og korrekt brug af værnemidler. Skal anvende kirurgisk maske, evt. med vesir. Skal instrueres i korrekt håndhygiejne før boligen forlades (se Hånddesinfektion ). Desinfektion af genstande Alle genstande, som ikke kan desinficeres i en bækkenkoger/dekontaminator er borgerbundne. 44

421 Genstande, der ikke tåler kogning, afvaskes med sæbevand og desinficeres med sprit %( se Desinfektion ). Kan ovenstående ikke lade sig gøre benyttes engangsudstyr. Ved spild/synlig forurening Spild/synlig forurening fjernes med køkkenrulle eller lignende, og aftørres med sæbevand inden desinfektion med sprit %. Rengøring Instruktion af den/de personer, som står for rengøringen med hensyn til fremgangsmåde. Der anvendes almindeligt universalt rengøringsmiddel. Samme personlige beskyttelse med værnemidler som medarbejdere i plejen. Spild/synlig forurening fjernes med køkkenrulle eller lignende, og aftørres derefter med almindelig sæbevand for til sidst at blive aftørret med sprit %. Der anbefales: Regelmæssig grundig rengøring, minimum 1 gang om ugen. Skal tilrettelægges som dagens sidste opgave. Kontaktpunkter (sengehest, sengebord, dørhåndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletknap, alarmsystem, lyskontakter osv.) desinficeres dagligt med sprit %. Øvrige vandrette falder (stole, borde, udstyr, bad, toilet osv.) rengøres med sprit %. Tæpper og møbler af stof støvsuges. Støvsuger med filter anbefales. Hepa-filter er det mest effektive. Gulvet vaskes med almindeligt rengøringsmiddel til gulvvask. Brugte klude vaskes ved mindst 80º C eller kasseres efter brug. Rengøringsudstyr sprittes % efter brug. Udluftning. Snavsetøj, intern håndtering Instruktion af den/de, som står for vask af tøj og linned. Samme personlige beskyttelse med værnemidler som medarbejdere i plejen. Almindelig snavsetøjspose. Borgerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Sengetøjet skiftes to gange ugentligt. Undgå at ryste sengetøjet, da det ophvirvler støv. Sengetøj, undertøj, håndklæder, viskestykker og lignende kogevaskes, alternativt vaskes ved mindst 80º C. Borgerens tøj vaskes så vidt muligt på mindst 60º C. Tøj, der ikke tåler højere temperatur end 80º C vaskes med forvask, så der sker så stor fortynding som muligt. Borgers tøj, sengelinned osv. vaskes adskilt fra institutionens øvrige vasketøj. Vaskemaskine skal, efter vask af inficeret tøj, køre et tomt kogeprogram igennem. 45

422 Snavsetøj, ekstern håndtering Ingen specielle foranstaltninger. Service Skal vaskes op med kogende vand og sæbe i enten opvaskemaskine eller opvaskebalje. Affald Emballeres omhyggeligt på stuen/boligen og bortskaffes med almindeligt affald med mindre det indeholder: Stikkende og/eller skærende genstande Materialer som er gennemvædet af pus, blod, vævsvæsker, (se Affald, håndtering af ). Mors I forbindelse med dødsfald anvendes og overholdes de supplerende hygiejniske retningslinjer uændret. Undersøgelse og behandling udenfor hjemmet Behandler informeres forinden. Borgeren skal være iført rent tøj. Borgeren skal i visse tilfælde bære kirurgisk maske udenfor egen bolig. Borgeren skal udføre grundig håndvask inden hjemmet forlades. Hvis borgeren har opkastninger, husk da pose til opkastninger. Ophævelse af supplerende hygiejniske retningslinjer Når borgeren har været feberfri et døgn. Borgeren skal i bad og have rent tøj på. Dyne og hovedpude vaskes ved så høj temperatur som muligt, gerne med forvask. Seng og madrasovertræk vaskes/aftørres med sæbevand eller sprit %. Rent sengelinned. Alle plejeprodukter (shampoo, sæbe, cremer osv.) aftørres med sprit %. 46

423 Møbler, udstyr, bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Sengebord, stole, borde, udstyr, vandrette falder samt tidligere nævnte kontaktpunkter rengøres med almindelige rengøringsmidler. Tæpper og møbler af stof støvsuges. Gulv vaskes. Brugte klude kogevaskes vaskes eller kasseres. Information og vejledning om Fladlus Fladlus lever fortrinsvis i kønsbehåring, men kan ses i f.eks. armhuler (dog sjældent). Fladlus lever ved basis af det enkelte hår, hvorfor kondom ikke yder beskyttelse mod fladlus. Fladlus smitter ved seksuel kontakt og tæt kropskontakt og ikke på andre måder. Behandling Creme Prioderm indgnides i behåringen og afvaskes efter 12 timer. Undertøj og sengetøj skiftes kogevaskes alternativt ved mindst 80º C. Borgerens tøj vaskes ved så høj temperatur som muligt gerne ved 60º C. Tøj, som ikke tåler temperaturer over 80º C vaskes med forvask. Partneren skal undersøges, også selvom der ikke har været aktiv sex de sidste 14 dage. Hygiejniske forholdsregler for personale Almindelige hygiejniske regler Handsker Plastforklæde ved våde procedurer Håndhygiejne Fnat Fnat (scabies) forårsages af fnatmiden, som er 0,25 mm stor den kan kun ses med lup. De lever lige under huden, ofte i den tynde hud mellem fingrene, ved albuer, brystpartiet og i skridtet fnat kan dog forekomme overalt på kroppen. 47

424 Fnat smitter ved direkte kontakt fra menneske til menneske samt ved indirekte kontakt, som f.eks. via møbler, sengetøj osv. Det vil sige, at familiemedlemmer, seksualpartnere og plejepersonale er i risiko for at blive smittet med fnat med mindre relevante foranstaltninger foretages. Norsk fnat/skorpet fnat Hos borgere med nedsat immunitet og ældre kan fnat have form som Norsk fnat uden kløe. Norsk fnat er ikke en speciel fnatmide, men en betegnelse for udtalt fnat med tusindvis af fnatmider, der ses som skorpet skællende hud, hvor smitte forekommer ved mindste berøring. Diagnosen bør stilles af en dermatolog. Symptomer En meget intens kløe der som oftest først opstår 2-6 uger efter smittetidspunktet. Kløen er værst ved sengetid, da varmen får fnatmiderne til at være aktive. Udslæt evt. med små blegner eller vabler. Kradsemærker. Handling Indtil 24 timer efter påbegyndt behandling må andre menneskers (personale, pårørende osv.) hud ikke komme i kontakt med den fnatinficerede borger. Derfor: Enestue Langærmet væsketæt overtrækskittel med tætsluttende manchetter. Handsker. Værnemidler påtages i entreen, og aftages i entreen lige inden man går ud. Hånd- og armvask samt efterfølgende hånddesinfektion Information/instruktion til: pårørende, rengøringspersonale samt øvrige medarbejdere. Opmærksomhed på evt. andre borgere og/eller personale, som måske allerede kan være smittet. Behandling og personlig hygiejne Omhyggelig indgnidning af creme Permethrin (NIX ) i henhold til lægeordination og brugsanvisning. Cremen påsmøres om aftenen og skal virke natten over. Ved norsk fnat/skorpet fnat suppleres med antiparacitært medicin, en tabletbehandling. Afvaskes/bad morgenen efter. Rent tøj og sengetøj 48

425 Snavsetøj kogevaskes, alternativt ved mindst 80º C. Borgerens tøj bør vaskes ved 60º. Tøj, som ikke kan tåle temperaturer over 80º C, vaskes med forvask. Tåles høje temperaturer ikke, kan tøjet henstå isoleret evt. i plastpose i timer eller lægges i dybfryser i 24 timer, og derefter vaskes som normalt. Behandlingen skal gentages efter 7 dage husk igen rent tøj, sengetøj og bad. Kløen kan bestå i 7-14 dage efter behandling. Det er ikke udtryk for at behandlingen ikke har virket. Borgeren betragtes som smittefri 24 timer efter første påsmøring af creme. Behandling og undersøgelse udenfor hjemmet Er det ikke muligt at vente med undersøgelse/behandling udenfor hjemmet indtil borger er smittefri da: Borger skal have rent tøj på Har borger eksem og/eller sår skal disse tildækkes så drys undgås. Ambulancepersonale skal informeres, så værnemidler kan anvendes ved direkte borgerkontakt. Rengøring Der skal anvendes samme personlige værnemidler som i plejen. Grundig rengøring med almindelige rengøringsmidler. Møbler rengøres og støvsuges grundigt, og støvsugerposen skiftes efter hver brug. Har møblet aftagelige tekstiler skal disse vaskes ved 80º C, eller lades urørt i 72 timer. Genstande, som henstår i mere end 48 timer, er fri for levende fnatmider. Personale med fnat må ikke deltage i direkte pleje- og/eller behandlingsopgaver indtil 24 timer efter påbegyndt fnatbehandling. Familie til smittet personale tilbydes en forebyggende behandling. 49

426 Hepatitis leverbetændelse Der findes flere forskellige hepatitis (leverbetændelse) vira: Smitter via forurenet vand: Smitter via blod: Hepatitis A Hepatitis B Hepatitis E Hepatitis C Hepatitis D Hepatitis A (HAV, hepatitis epidemica) Skyldes et virus, der smitter gennem fækal (afføring) forurening af vand og levnedsmidler. Virus spredes fra afføring til mund (fækal-oral smittevej). Smitte fra person til person ses ved nærkontakt og skyldes formodentlig dårlig eller ingen håndvask efter toiletbesøg. Infektionen forløber symptomfrit hos mindre børn, men den kan give symptomer hos større børn og voksne. Symptomer: Diarre Gullig-farvning af hud og øjets senehinder (sclera). Sygdommen efterlader livslang immunitet. Hepatitis B (HBV) Overføres med inficeret blod, plasma eller serum ved transfusion, ved stik med forurenede kanyler og ved seksuel kontakt. I løbet af 3-4 måneder fra smittetidspunktet vil der i almindelighed dannes antistoffer (anti-hbs). Symptomerne ses hos ca. 50 % voksne og væsentligt sjældnere hos børn. Symptomer: Madlede Vægttab Gullig-farvning af hud og øjets senehinder (sclera) Feber Udtalt træthed De fleste bliver fuldstændig raske efter infektionen og er derefter livsvarigt immune. Sygdommen kan dog være yderst langvarig og udvikler sig i nogle tilfælde til kronisk leverbetændelse. I disse tilfælde vil smittefarligheden vare livet ud. Epidemiske udbrud ses blandt stofmisbrugere, som benytter fælles sprøjter og kanyler. 50

427 Hepatitis C (HCV) Der er høj forekomst af hepatitis C i Sydeuropa og USA. Den højeste udbredelse er dog blandt bloddonorer i Japan, hvor smitterisikoen for at få hepatitis C ved blodtransfusion er stor. I Danmark testes alt blod og blodprodukter for bl.a. hepatitis, så risikoen for smitte er lig nul. Hepatitis C smitter via blod og stofmisbrugere, der deler sprøjter og kanyler er derfor i stor risiko for at blive smittet. Symptomerne viser sig i løbet af 8-12 uger efter smitte og kan give anledning til akut leverbetændelse, som kan vare i et par måneder. I reglen er det akutte forløb mildt, men ca. 25 % udvikler kliniske symptomer på akut leverbetændelse. Ca. 20 % af patienterne med kronisk hepatitis C-infektion vil i løbet af år udvikle skrumpelever og en del af disse udvikler leverkræft. Symptomer: Feber Gullig-farvning af hud og øjets senehinder (sclera) Madlede & vægttab Udtalt træthed Hepatitis D (HDV) Smitter ikke enkeltstående. Man smittes enten samtidig med hepatitis B eller smittes, hvis man allerede har kronisk hepatitis B. Af stofmisbrugere, som har kronisk hepatitis B, er % desuden smittet med hepatitis D. En hepatitis D-infektion oveni en kronisk hepatitis B kan give anledning til akut forværring og udvikling af den kroniske tilstand. Symptomer: Feber Gullig-farvning af huden og øjets senehinder (sclera) Madlede og vægttab Udtalt træthed Hepatitis E (HEV) Forekommer i Asien, de centralasiatiske republikker og i Nordafrika. Der er set få tilfælde i Danmark, og i alle tilfælde er smitten sket på rejser i udlandet. 51

428 Smitte sker ved indtagelse af drikkevand forurenet med fæces (afføring). Der er ikke set smitte fra person til person. Symptomer: Diarre Gullig-farvning af huden og øjets senehinder (sclera) I Danmark er der ikke set kronisk hepatitis E, men i 1-2 % af tilfældene ses sepsis (blodforgiftning). Forebyggelse og hygiejniske retningslinjer Hepatitis smitter enten: Fækalt-oralt, som er smitte fra afføringsrester til mund. Dette ses ved forurenet vand og ved dårlig håndhygiejne. Via blod Man beskytter sig selv og forebygger smitte ved: Overholde de hygiejniske retningslinjer for god håndhygiejne (se, Håndhygiejne ). Overholde de generelle hygiejniske retningslinjer. Overholde reglerne for omgang med kanyler og skarpe genstande (se, Når uheldet er ude ) Hvis du tror du er smittet Fækalt-oralt: Gå til egen læge eller skadestue, hvor der vil blive taget en blodprøve. Stikskade: Lad det bløde lidt, uden at presse blodet ud. Vask grundigt med vand og sæbe. Husk at skylle med rigeligt vand. Desinficer med 85 % sprit i ca. 30 sekunder. Lad det lufttørre og gentag proceduren. Gå til egen læge eller skadestue, hvor der vil blive taget en blodprøve. 52

429 Herpes simplex forkølelsessår Forkølelsessår, der skyldes herpes simplex virus, er en hyppigt forekommende tilstand og er kendetegnet ved væskefyldte blærer omkring læberne, næsen eller hagen. 80 % af befolkningen er bærere af virus, ofte uden at vide det. Infektionen er pådraget i barndommen, hvorefter virusset hviler i kroppen, indtil det udløses af en lang række faktorer. 20 % af de inficerede personer får med jævne mellemrum udbrud af forkølelsessår, typisk 2-3 gange om året. Udbrud skyldes generelt psykisk eller fysisk stress. Almindelige udløsende faktorer: Sol Koldt vejr Menstruation Hormoner Feber Forkølelse eller influenza Træthed Lavt immunforsvar Et udbrud varer 7-12 dage og gennemgår fem faser: Snurrefasen Blærefasen Den væskende fase Skorpedannelsesfasen Helingsfasen Behandling Ingen. Udbruddet kan måske afkortes lidt vha. salve eller plastre til forkølelsessår. Smitterisikoen nedsættes også. Håndtering af forkølelsessår God håndhygiejne (se, Håndhygiejne ) Rør ikke ved såret 53

430 Rør og gnid ikke i øjnene under udbruddet Del ikke drikkeglas, bestik, læbestifter, tandbørster eller håndklæder med andre Undgå intim kontakt Forebyggelse Få nok søvn Forsøg at reducere følelsesmæssig stress Brug solcreme på læberne om sommeren HIV / AIDS HIV står for human (menneske) immundefekt virus. HIV angriber en række forskellige celler i kroppen og ødelægger vores immunforsvar. HIV er ikke særlig smitsom, modsat influenza virus. Grunden hertil er, at HIV findes i kropsvæsker som sæd, blod og modermælk. HIV findes ikke i sved og spyt. Smitte HIV smitter ved direkte kontaktsmitte: dvs. for at blive smittet skal kropsvæske, som indeholder HIV hurtigt overføres fra et menneske til et andet: Stik og skæreuheld med brugte kanyler og knivsblade HIV- inficeret blodstænk på øjets slimhinder Blodtransfusion med HIV- inficeret blod I Danmark bliver alt donorblod og blodprodukter testet for antistoffer, dette gælder også for organ- og sæddonation Overførsel fra smittet mor til foster og til spædbarn via amning Seksuel kontakt, hvor der er slimhindekontakt med HIV-inficeret sæd, vaginalsekret eller menstruationsblod Stofmisbrugere, der deler sprøjter og kanyler med andre Symptomer De første uger efter man er smittet, udvikler nogle mennesker influenza lignende symptomer med feber. Dette kan vare op til 2-3 uger. Nogle får et diskret hududslæt, hævede lymfekirtler i armhulen og skridtet eller hvidlige belægninger på tungen. Dette kaldes: akut HIV infektion. Inkubationstiden, fra man er smittet med HIV, og indtil symptomerne på AIDS viser sig, varierer fra ca. 1 år til mere end 10 år. Der er personer, som har fået konstateret HIV-antistoffer for mere end 10 år siden, som stadig er raske, men er smittefarlige ved direkte kontaktsmitte. Andre udvikler AIDS i løbet af bare 2-3 år efter det tidspunkt, de har fået konstateret HIV-antistoffer: 54

431 Tilbagevendende infektioner med ellers harmløse mikroorganismer Udtalt træthed Hævede lymfeknuder på halsen, i armhulen og i lysken ofte med udtalt ømhed Symptomer fra luftveje, specielt hos børn Diarre Utilsigtet vægttab Kraftig nattesved Behandling Der er forsket meget og gjort fremskidt, men AIDS kan stadig ikke kureres. Der er dog i dag mulighed for at holde virusantallet nede, så både livslængden og livskvaliteten er bedret markant end det var i starten af vores kendskab til HIV og AIDS. Der anvendes i dag kombinationsterapi, og behandlingen er ofte meget individuel. Behandlingen er livslang, og risikoen for resistensudvikling er et konstant problem. Der forskes også i vaccine, hvilket indtil videre ikke har været en succes. Behandlingen hæmmer produktionen af virus, så nedbrydningen af immunforsvaret mindskes. Derved forlænges den HIV-smittedes liv med adskillige år. Forebyggelse og hygiejniske retningslinjer Overholde de hygiejniske retningslinjer for god håndhygiejne (se Håndhygiejne ) Overholde de generelle hygiejniske retningslinjer Overholde reglerne for omgang med kanyler og skarpe genstande (se, Når uheldet er ude ) Vær opmærksom på: Korrekt, ansvarlig og forsvarlig omgang med sprøjter og kanyler (se, Affald, håndtering af ) Det er vigtigt at gøre sig klart, at HIV- smittede personer ikke smitter ved almindelig kontakt. Man ved fra undersøgelser af familiemedlemmer til HIV- positive og AIDSpatienter, at der ikke sker smitte ved almindeligt familiesamvær. Hvis du tror, du er smittet Hvorvidt man vil lade sig teste eller ej, er en personlig sag. Dette gælder, uanset om man tror, at man er smittet ved et uheld på sit arbejde eller ved seksuel kontakt. Det anbefales dog, at man lader sig teste. Dette kan ske enten på skadestuen eller hos egen læge, hvor der vil blive taget en blodprøve. Man har ikke pligt til at oplyse om egen HIV- status, til f.eks. arbejdsgiver, behandler eller omgangskreds. Men det påpeges overfor smittede, at de er moralsk forpligtet til at oplyse partnere om, at de er HIV- smittede, selvom der benyttes kondom ved samleje. 55

432 Stikskade Lad det bløde lidt, uden at presse blod ud Vask grundigt med vand og sæbe, husk at skylle efter med vand Desinficer med 85 % sprit i ca. 30 sekunder. Lad det lufttørre og gentag proceduren. Gå på skadestue eller egen læge, så blodprøve kan blive taget Hovedlus Hovedlus er blodsugende insekter, der kun holder til hos mennesker. Man inddeler hovedlus i 3 stadier: Voksne (de store med vinger ) Nymfer (de bittesmå kravlende) Fastsiddende æg Den voksne lus er 1-3 mm og lever ca. 4 uger. I den periode lægger hun-lusen 3-5 æg om dagen, som kittes fast på hårene tæt på hårbunden dage senere udklækkes æggene til nymfer, der på 8-14 dage modnes til voksne lus. En hovedlus lever højst 36 timer udenfor menneskekroppen. Hovedlusen gennemborer hårbunden, uden vi kan mærke det, for at suge blod, og den udskiller samtidig et stof, der får bidstedet til at klø. Behandling Hovedlus fjernes kun med aktiv behandling med: Kæmning med tættekam: Princippet er, at du ved første grundige kæmning med tættekam fjerner både små nymfer og store lus. Ved de følgende kæmninger med tættekam fjerner du nye nymfer, der er blevet udklækket i mellemtiden, inden de når at lægge æg. Lusemiddel: Dræber i allerbedste fald både lus og æg i første hug, men lusene er blevet modstandsdygtige overfor lusemidlerne. Kun hos ca. 15 % af de behandlede har lusemidlerne slået mere end halvdelen af lusene ihjel. Anbefaling: Lusemiddel benyttes efter det pågældende produkts anbefaling, men bør altid suppleres med kæmning med tættekam. 56

433 Lopper Lopper er små mørkebrune blodsugende insekter med hård skal og lange springben. Der findes flere arter. De lopper, der hyppigst giver anledning til gener hos mennesker er kattelopper, som lever og yngler lige så hyppigt på hund som på kat. Tidligere var menneskeloppen den, som hyppigst medførte gener i boligerne, men den forekommer nu meget sjældent, da den ikke kan leve i vore meget tørre boliger. Kattelopper bider især mennesker i mangel af hund eller kat, men kattelopper kan ikke yngle med mennesker som eneste vært. Modsat menneskelopper trives kattelopper fortrinligt i vores tørre, lune boliger specielt i rum med faste tæpper. Symptomer på loppebid hos mennesker: Loppebid mærkes ikke umiddelbart, men ses som en rød kløende hævelse på huden. I midten kan man af og til se et lille stikmærke. Loppebid ligner andre insektbid, men som regel har man flere loppebid samlet på et mindre hudområde, og ofte er disse placeret på linje, idet lopper bider flere gange, inden de springer af huden. Da lopper normalt findes på gulvet, ses loppebid især på underben, men kan dog ses overalt på huden. Ofte ses mange bid, hvor tøjet sidder stramt til huden. Behandling Da lopper ikke kan leve på mennesker og kun undtagelsesvis i mangel af hund eller kat bider mennesker, er det ikke nødvendigt at behandle huden med et loppemiddel. Kløen fra loppebid kan lindres med et lokalbedøvende eller kløestillende middel. Væggelus Væggelus er en tæge. Den er ca. 5 mm lang, rødbrun, vingeløs og har en sugesnabel, med hvilken den suger blod. Væggelusen er lyssky og gemmer sig om dagen i revner og sprækker, bag billeder og i senge. De kan vandre fra lejlighed til lejlighed langs rør mm.. Om natten kommer væggelusene frem for at suge menneskeblod. En voksen væggelus suger blod i 3-5 minutter og kryber herefter i skjul. Hunnen lægger sine æg i revner og sprækker. Udviklingen fra æg til kønsmoden væggelus varer fra 2 måneder til ca. 1 år. Voksne væggelus kan klare sig længe uden at få blod måneder til år afhængig af temperaturen. Symptomer Væggelus suger blod på utildækkede hudområder: ansigt, hals, hænder, arme, fødder alt, hvad dynen ikke dækker: 57

434 Røde, kløende hævelser Ofte synligt bidmærke Behandling Lindring med lokalbedøvende eller kløestillende hudmidler. Hvordan spredes væggelus: Med mennesker, det vil sige: Væggelus kan medbringes i møbler, når man flytter. Når vi rejser på ferie, tager vi væggelus med hjem i kufferten og rejseaktiviteten er stigende, derfor er problemerne med væggelusene også stigende. Væggelus er et stigende problem globalt, også i lande som USA og Danmark, og det er ikke hotel standarden, som er afgørende for om der er væggelus eller ej. Væggelus er fuldstændig ligeglade med rengøringsmidler, derfor ses der lige så ofte udbrud af væggelus på 5 stjernede hoteller som på ydmyge overnatningssteder. Meldepligt Bor man i en etageejendom har man pligt til straks at meddele udlejer, administrator eller bestyrelse om væggelus invasion. Bor man i lejet bolig, har udlejeren ansvar for udryddelsen af væggelus, dersom udlejer er blevet rettidigt informeret. Har man undladt at informere udlejer, og breder væggelusene sig i ejendommen, kan man pådrage sig et alvorligt erstatningsansvar. Bekæmpelse Drab ved Frysning: Væggelus dør ved temperaturer på minus 18º C og derunder. For at være fuldstændig sikker på drab, skal tøjet/objekterne opholde sig i fryseren i 2 døgn. Drab ved varme: Væggelus dør ved temperaturer på 50º C og derover OBS temperaturen skal være konstant i et par timer. Bolig og indbo: Væggelus har stigende resistens overfor bekæmpelsesmidler, og udføres behandlingen ikke korrekt, spreder væggelusene sig. Kontakt en professionel skadedyrsbekæmper. 58

435 Øjenbetændelse Øjenbetændelse er en betændelse eller irritation af den slimhinde, der sidder på indersiden af øjenlågene og i det hvide på øjet. Øjenbetændelse kan udløses af mange forskellige årsager. Man kan dele sygdommen op i to grupper: Smitsom og ikke-smitsom øjenbetændelse. Smitteveje: dels tæt kontakt og dels indirekte kontakt (se, Smittemåder ). Smitsom øjenbetændelse Bakteriel infektion Oftest stafylokokker og streptokokker. Symptomer: Begynder som regel i det ene øje. Rødme, især under det nederste øjenlåg. Pusklatter. Øjet klistrer sammen under søvn. Eventuel skorpedannelse. Eventuel svie. Behandling De fleste tilfælde går over af sig selv. Ved ingen bedring efter tre dage anbefales behandling med antibakterielt middel, f.eks. et fusidin eller kloramfenikol middel. Virusinfektion Forkølelsesvira er en hyppig årsag. Andre vira kan være herpes simplex, influenzavirus og varicella-zoster virus. Symptomer: Angriber et eller begge øjne. Rødme, især nedadtil. Øjet løber i vand. Eventuel pusklatter. Eventuel samtidig forkølelse. 59

436 Behandling Ukompliceret forløb i forbindelse med forkølelse behandles ikke. Ved herpes simplex og varicella-zoster virus behandles med acyclovir. Ikke-smitsom øjenbetændelse Er oftest en allergisk reaktion på pollen, husstøvmider eller kosmetik. Øjenbetændelsen vil forsvinde, hvis den allergifremkaldende faktor fjernes. Der findes allergidæmpende midler. Forebyggelse: God håndhygiejne (se, Håndhygiejne ). Gode råd: Undgå at gnide i øjnene. Pus og skorper fjernes ved at bade øjet med lunken kamillete eller saltvand. Dette kan også virke lindrende. Brug engangslommetørklæder, når øjet tørres. Smid lommetørklædet ud efter brug. Dette begrænser smitterisikoen. Personer med øjenbetændelse bør kun benytte deres eget håndklæde. Tuberkulose Er en infektionssygdom, som er forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis. Der er tale om en luftbåren smitte dråbesmitte, (se, Smittemåder). Dråber med bakterier kan holde sig svævende i luften i flere timer. Dråberne indtørrer hurtigt, men Mycobacterium tuberculosis tåler måneders indtørring. Tuberkulosebakterier dræbes af sollys. Når en dråbe med tuberkulosebakterier indåndes, ender de i lungerne. Ca. 6 uger efter indåndingen af tuberkulosebakterierne, vil der fremtræde en let lungebetændelse, som dog sjældent giver tydelige symptomer. Det er primærinfektionen. I de fleste tilfælde vil infektionen gå i ro, hvis den smittedes immunforsvar er velfungerende. Fra lungerne kan infektionen imidlertid sprede sig via blodet til alle organer i kroppen. I de tilfælde kan tuberkulosen, måneder eller år senere, bryde ud i forskellige organer, typisk i en periode, hvor den smittebærende persons immunforsvar er svækket. 60

437 Tuberkulose optræder hyppigst i: Lungehinder, lymfeknuder (især på halsen), knogler, urinveje, kønsorganer, tarme og i huden. Typiske symptomer på lungetuberkulose Hoste og opspyt. Ved fremskreden sygdom: Blodigt opspyt. Træthed. Ringe appetit, vægttab. Feber. Nattesved. Vedvarende hoste og opspyt ud over 3 uger bør altid føre til lægekontakt. Hygiejniske retningslinjer Overholde de hygiejniske retningslinjer om god håndhygiejne (se, Håndhygiejne ). Overholde de generelle hygiejniske retningslinjer Værnemidler Brug mundbind i forbindelse med pleje støtte omsorgsopgaver hos borgeren, der er smittet med tuberkulose. Brug overtrækskittel samt plastforklæde ved våde procedurer. Medicinsk behandling Eftersom der er set tilfælde i Danmark med multiresistente tuberkulose bakterier, er det yderst vigtigt, at medicinen tages korrekt og at kuren følges helt igennem. Vaccination Tidligere blev alle danskere tilbudt vaccination mod tuberkulose. Denne vaccine blev taget ud af det vaccinationsprogram alle danske børn tilbydes, da tuberkulose blev anset for udryddet i Danmark. I forbindelse med den øgede globale trafik, findes tilfælde af tuberkulose atter i Danmark. Sundhedsstyrelsen tilråder vaccination i forbindelse med længere tids ophold i Afrika og Asien. Kemoterapi borgere i behandling med Kemoterapi eller cytostatika bruges til behandling af kræft, men nogle af stofferne er også i sig selv kræftfremkaldende. Derfor skal pleje- og rengøringspersonale sikre sig mod at komme i direkte eller indirekte kontakt med stofferne eller at de spredes i miljøet. 61

438 Når en borger er i behandling med kemoterapi udskilles der aktive kemoterapistoffer i op til 5 døgn efter sidste behandling. Stofferne vil derfor være i alle ekskreter (blod, opkast, sved, urin og afføring) i hele behandlingsperioden og op til 5 dage efter, hvorfor man skal tage særlige forholdsregler. Der er dog nogle få kemoterapi, som ikke kræver specielle forholdsregler, men som udgangspunkt skal forholdsregler iagttages. Nedenstående forholdsregler stammer fra Onkologisk Afdeling, Hillerød, tlf: Informationen er indhentet februar Gravide skal ikke arbejde hos borgere i behandlingsperioden og op til 5 dage efter. For alle andre plejepersoner, pårørende og børn er der ingen restriktioner. Håndhygiejne skal altid omfatte håndvask og hånddesinfektion (se, hånddesinfektion ). Brug handsker ved al fysisk kontakt med borgeren. Hvor der er risiko for kontakt med ekskreter bruges engangsforklæde eller overtrækskittel. Sengelinned og tøj der er forurenet med ekskreter vaskes med det samme i borgerens egen maskine eller kommes direkte i gele-vaskeposer og vaskes i fællesvaskeri eller sendes på vaskeri i særlige vasketøjssække (se, Vasketøj, håndtering af). Tøj må ikke vaskes i hånden. Hvis ekskreter forurener f.eks. toilet eller gulv, skal området tørres af med engangsmateriale, som kasseres direkte i en lukket pose i en skraldespand. Herefter vaskes området med vand og sæbe. Vaskevandet kasseres i toilettet. Brugte kateterposer, stomiposer, poser med opkast og lignende lægges i skraldespanden i en lukket plastpose. Flergangsbeholdere til opsamling af ekskreter (kolber, bækkener osv.) tømmes i toilettet og skylles med vand inden afvaskning med vand og sæbe. Skylle/vaskevandet kasseres i toilettet. Kemoterapitabletter må ikke omhældes i doseringsæsker medmindre de kasseres efter brug. Alle tabletter er glaserede og skal sluges hele. Der anvendes handsker eller pincet ved ophældning. Kontakt altid den behandlende afdeling for information. 62

439 Ved uheld Stænk og sprøjteuheld Hænder og anden hud skylles med vand og vaskes herefter med vand og sæbe. Desinfektion foretages efterfølgende (se, håndhygiejne). Øjnene og mundens slimhinder skylles med rigelig vand. Søg læge eller skadestue om nødvendigt. Stik- og skæreuheld, rene Har du stukket dig eller skåret dig på ikke inficerede ting, f.eks. ubrugte kanyler, køkkenknive eller glasskår: Vask straks huden grundigt med vand og sæbe. Hvis muligt lad sået bløde lidt. Desinficer med hånddesinfektion %. Brug mindst 2 ml. Lad det tørre. Gentag desinfektionen. Stik- og skæreuheld, forurenede Har du stukket eller skåret dig på en mulig inficeret genstand, som f.eks. en brugt kanyle: Vask og desinficer som ovenfor nævnt. Tag herefter på skadestue eller læge. Ved behov tilbydes akut sårbehandling Vurdering af risiko for smitte, og på baggrund heraf gives tilbud om eventuel undersøgelse og behandling. Blodprøve til kontrol af eventuel smitte med hepatitis/leverbetændelse eller HIV. Vaccination mod hepatitis/leverbetændelse. Forebyggende behandling mod HIV. Denne behandling skal iværksættes hurtigst muligt helst indenfor 1-2 timer. Eventuel vaccination mod stivkrampe. Efterforløbet Anmeld skaden til arbejdsmiljørepræsentanten. Aftal tid hos din læge, for at få resultatet af blodprøven, der blev taget på hospitalet. På baggrund af prøvesvar tilbydes eventuel videre vaccination mod leverbetændelse. Aftale om fortsat kontrol og behandling, hvis der er behov herfor. 63

440 Hvorfor stikker vi os? Usikre arbejdsteknikker: Uopmærksomhed, når man foretager sig flere ting på en gang. Påsætning af hætte på kanylen efter brug, hvilket ikke anbefales. Opsamling af brugt kanyle, som din kollega har efterladt på bord / i seng eller andre steder. Ved kassering af kanyler eller andet i kanyleboks, som er overfyldte. Ved adskillelse af kanyler fra sprøjte. Vanskelige arbejdsbetingelser: Urolige borgere. Akutte procedurer. Dårlig oversigt. Manglende erfaring. Manglende respekt for arbejdets karakter. Rod, efterladt af kollega. Klar parat kanyle 1: Forbered dig grundigt Hav alt, hvad du skal bruge klar og indenfor rækkevidde. Placer kanyleboksen tæt ved procedurestedet. Vær sikker på, at der er plads i kanyleboksen. Informer borgeren om, hvad du vil gøre. Brug handsker og evt. også andre værnemidler. 2: Under brug Hold altid hånden bag nålen under hele proceduren. Koncentrer dig. Skil ikke instrumenter ad med fingrene. Anvend den takkede rille eller hullet i kanyleboksens låg til at få kanylen skruet af, hvis det er nødvendigt. Få assistance ved urolige borgere. 3: Efter brug Brugte kanyler og andre skarpe genstande skal direkte i kanyleboks. Sæt aldrig hætten på kanylen. 64

441 Ryd op. Tænk på borgeren og din kollega. Vær sikker på, at alle skarpe instrumenter er korrekt kasseret i kanyleboksen. Saml tabte eller glemte instrumenter/kanyler op med en tang eller lignende, ikke med fingrene. Klem aldrig affaldsposer sammen med hænderne. Hygiejniske retningslinjer for udvalgte procedurer Kateter a demeure (KAD), anlæggelse af KAD anvendes kun, når der er indikation for at efterlade et kateter i blæren. Oplægning af kateter skal altid være lægeordineret og journalnoteret, da borgeren kan risikere, udover UVI, at få andre komplikationer - f.eks. læsion af blæren eller urethra(urinrør) under oplægningen. Kateterisation er et indgreb. Oplægning af kateter på kvinder er som regel ukompliceret pga. de anatomiske forhold, dvs. det meget korte urinrør. Oplægning på mænd kræver særlig oplæring og udføres derfor i samråd med lægen. Kateterbehovet skal løbende vurderes. Kateteret skal fjernes, når der ikke længere er behov for det. Der behandles kun for urinvejsinfektion, hvis borgeren har feber eller andre symptomer fra blæren. Det er en fordel, hvis der er to personer under udførelsen af proceduren. Fremgangsmåde Der anvendes den mindst mulige kateterstørrelse (Charriére = Ch). Det sikrer en sufficient tømning af blæren. Der anvendes nyt sterilt kateter ved hver kateterisation. Håndhygiejne: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ) foretages umiddelbart før og efter kateterisationen. Der anvendes sterile handsker under anlæggelse af kateter. Kateterisation: Der startes med nedre toilette, med mindre borger er synlig ren. 65

442 Der kan anvendes sterilt vand eller sterilt saltvand til afvaskning omkring urinrørsåbningen. Sterilt afdækningsstykke, sterile handsker, sterile servietter til desinfektion af genitalier, åbnes og lægges klar. Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ) udføres før sterile handsker tages på. Det sterile afdækningsstykke lægges under borgeren, så der opnås et sterilt arbejdsfelt. På kvinder: Urinrørsåbningen aftørres med de våde sterile servietter. Der indføres 5-10 ml sterilt og lokalbedøvende gel i urinrøret. Virkningstid fra få minutter til 10 minutter. Lidt af gelen påsmøres også kateterspidsen. Kateteret indføres, må ikke forceres. På mænd: Der indføres mindst 10 ml sterilt og lokalbedøvende gel i urinrøret gerne hele tubens indhold. Virkningstid fra få minutter til 10 minutter. Penis holdes i lodret stilling, så den penoscrotale vinkel (bøjning på penis) rettes ud. Kateteret indføres må ikke forceres. Ballonen fyldes med sterilt vand ved hjælp af en steril sprøjte i den mængde, der er anvist af producenten. Vælg den mindst mulige mængde f.eks. 5 ml. Jo mindre ballonen er, jo mindre tryk kommer der på urinrørsåbningen. Risikoen for ufrivillige sammentrækninger og vandladningstrang mindskes også. Kateteret trækkes derefter forsigtigt lidt tilbage til der er modstand. Der tilkobles en steril kateterpose med bundaftapning. Al urinen udtømmes på én gang. Kateteret fikseres for at undgå træk og dermed lædering af blærens slimhinder. På mænd skal kateteret fikseres i en blød bue op på maven pga. de anatomiske forhold i urinrøret. På kvinder kan kateteret fikseres på maven, ellers på låret. Kateterposen skal altid anbringes 50 cm under blærestedet for at sikre en ordentlig drænage. Kateter á demeure (KAD), fjernelse eller skift af Et kateter må ikke ligge længere end højst nødvendigt. Hvornår et kateter kan fjernes, er en lægelig beslutning. Kateteret skal skiftes hver 6-12 uge eller hvis det ligger forkert (gledet ud) eller er tilstoppet. 66

443 Fremgangsmåde ved fjernelse af KAD: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Der anvendes handsker. Ballonen suges fri for væske med en steril 10 ml. sprøjte. Sprøjten efterlades i ballonventilen med stemplet fjernet, så den sidste væske kan løbe ud. Kateteret trækkes derefter forsigtigt ud. Undgå at lædere urinrørets slimhinde. Hos mænd holdes penis op over maven. Kateteret ses efter for eventuelle krystaller, der kan forhindre frit afløb. Er der krystaller, skal næste kateterskift foretages med kortere interval. Efterfølgende skal der observeres for: Vandladningshyppighed Mængde Evt. tegn på urinvejsinfektion Evt. smerter Evt. feber. Skift af kateter: Se ovenfor, Fjernelse af KAD Se, KAD, anlæggelse af Kateter á demeure (KAD), pleje og tilsyn med Der anvendes lukket, sterilt drænagesystem med bundaftapning, hvis kateteret skal anvendes i længere tid end 4 uger. Efter 4 uger må der anvendes rene opsamlingsposer med eller uden bundprop. Det sterile drænagesystem må i løbet af de første 4 uger kun brydes, hvis KAD ikke fungerer. Der behandles kun for urinvejsinfektion, hvis borgeren har feber eller har andre symptomer fra blæren. Ved behandlingskrævende urinvejsinfektion skal kateteret skiftes midt i behandlingen. Dette reducerer risikoen for reinfektion fra det inficerede kateter. Det tilstræbes, at den daglige urinmængde er på 1500 ml. Tranebærsaft kan have en forebyggende effekt overfor colibakterier, ca. 300ml/døgn. Saften har muligvis den effekt, at den hindrer, at bakterierne sætter sig fast i blæreslimhinden. 67

444 Fremgangsmåde ved almindelig tilsyn og pleje af borger med KAD: Der udføres nedre toilette mindst én gang dagligt samt efter behov ved synlig forurening med urin, afføring, blod, pus og lignende. Kateterslangen ved urinrørsåbningen afvaskes omhyggeligt med vand og intimsæbe for at minimere risikoen for optrængning af mikroorganismer til blæren langs kateteret. Der skal udføres hånddesinfektion, se, Håndhygiejne), før og efter posetømning. Der skal anvendes handsker. Posen skal tømmes via bundproppen, når den er ¾ fuld. Bundproppen må ikke forurenes under tømningen. Posen aftørres med et stykke sugende papir eller en injektionsserviet for at fjerne urinrester, der kan indeholde mikroorganismer. KAD fikseres så der ikke er træk på slangen for at undgå vandladning ved siden af kateteret, læsion og smerter. På mænd skal slangen være fikseret oppe på maven, så den penoscotale vinkel (knækket på penis) er rettet ud. Afløbet til posen skal kunne foregå uhindret. Der må ikke være knæk på slangen. Posen skal være anbragt ca. 50 cm. Under blæreniveau for at sikre en ordentlig drænage og forhindre tilbageløb. Hvis der anvendes silikonekateter, skal ballonen tømmes og genfyldes ca. hver 10 dag, da væsken langsomt siver ud gennem ballonvæggen med mindre der anvendes katetersæt med glycerin i ballonvæsken, der netop forhindrer denne udsivning dette sæt anbefales. Poseskift: Dagposen skiftes ugentligt i forbindelse med bad. Hyppigere, hvis borgeren tager bad oftere. Natposen tilkobles dagposen og udskiftes 1 i døgnet. Kateterventiler skiftes ugentligt. Natposen kan tilkobles direkte til ventilen. Brug altid handsker og afsprit tilkoblingsstedet med en injektionsserviet. Denne fremgangsmåde sikrer, at systemet er lukket, hvilket minimerer risikoen for urinvejsinfektioner. Ved inkontinens ved siden af KAD hjælper det ikke at skifte til et større kateter. I stedet anbefales det fra urologisk side, at anvende et mindre kateter med mindre væske i ballonen. Kateter behovet skal løbende vurderes. Kateter skal fjernes, når der ikke længere er behov for det. 68

445 Kateter á demeure (KAD), skylning af Foretages efter lægelig ordination, når urinen ikke flyder frit, f.eks. som følge af klumper af blod eller pus i urinen. Fremgangsmåde indenfor de første 4 uger efter anlæggelsen: Der udføres hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Sterile handsker, sterilt afdækningsstykke og sterilt legemsvarmt isotonisk saltvand samt injektionsservietter, som pakkes op og lægges frem. Afdækningsstykket lægges under borgeren, så der fremkommer et sterilt arbejdsfelt. Med sterile handsker desinficeres katetersamlingen udvendigt med injektionsservietter. Undgå direkte berøring med kateteråbningen, dæk eventuelt med en injektionsserviet. Skyl med ml. sterilt legemsvarmt isotonisk saltvand. Blæren skal tømmes fuldstændigt efter skylningen. Benyttes skyllevæske i harmonika-flaske kan denne harmonika-effekt med fordel anvendes i forbindelse med udtømningen af væsken igen. Ny steril urinpose påsættes. Der afsluttes med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Fremgangsmåde 4 uger efter anlæggelsen: På dette tidspunkt har kateterbæreren som regel ikke-behandlingskrævende bakterier i urinen, hvorfor proceduren udføres rent. Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Sterilt, legemsvarmt isotonisk saltvand og injektionsservietter pakkes op og lægges klar. Med handsker udføres proceduren som ovenfor beskrevet. Afslut med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Bliver kateteret ofte skyllet grundet krystallisering, er anbefalingen at man i stedet skifter kateteret også selvom det medfører kateterskift 1/ugentligt. Kateterbehovet skal løbende vurderes. Kateteret skal fjernes, når der ikke længere er behov for det. 69

446 Steril. Subrapubisk- (top-kateter), pleje af borger med Subrapubisk kateter anlægges, når der er indikation for at efterlade et kateter i blæren, men hvor det ikke er muligt at lægge et almindeligt kateter gennem urinrøret pga. fysiske forhold eller talrige infektioner i selve urinrøret. Top-kateteret anlægges også hos permanente kateterbærere, da det giver dem mulighed for at have et normalt seksualliv. Borgeren kan tage brusebad uden forbinding over kateterkanalen. Der må ikke bades i kar, hav eller svømmehal. Der er lige så stor hyppighed af urinvejsinfektioner ved top-kateter som ved Kateter á demeure. Anlæggelse af top-kateter er et indgreb, der foregår under lokalbedøvelse, som oftest på en urologisk afdeling på et hospital. Pleje af borger med top-kateter: Fremgangsmåde: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Handsker. Huden omkring kateteret afvaskes med vand og mild sæbe. Er der sekretion fra kateterkanalen, lægges der en tør absorberende forbinding omkring kanalen. Er der ingen sekretion, er forbinding unødvendig. Der udføres almindelig nedre toilette. Urinposen tømmes. Poseskift: Dagposerne skiftes ugentligt i forbindelse med bad. Hyppigere, hvis borgeren tager bad oftere. Natposen tilkobles dagposen og udskiftes 1 i døgnet. Kateterventiler skiftes ugentligt. Natposen kan tilkobles direkte til ventilen. Brug altid handsker og afsprit tilkoblingsstedet med en injektionsserviet. Denne fremgangsmåde sikrer, at systemet er lukket, hvilket minimerer risikoen for urinvejsinfektioner. Der afsluttes med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). 70

447 Kateter, subrapupisk- (top-kateter), skift af Kateteret skiftes efter 6-12 uger eller når det er tilstoppet eller gledet ud. Der anvendes steril teknik. Der skal bruges: Sterile handsker. Afdækningsstykke. Sterile servietter eller vattamponer. Installagel 11 ml. Sterilt saltvand. 2 stk. 10 ml. sprøjter. Kapsel. Fremgangsmåde, når der er to personer, hvor den ene arbejder sterilt, om proceduren: Borgeren lejres fladt, må gerne have en pude under hovedet. Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Hjælperen fjerner eventuel forbinding om kateterkanalen og afvasker omkring kateteret. Ballonen tømmes for væske. Efterlad sprøjten, hvor stemplet er trukket af, på ventilen, så eventuel restvæske kan løbe ud. Samtidig med dette, pakkes de sterile remedier ud og lægges klar. Sterile handsker tages på, forudgået af hånddesinfektionen. Kateterkanalen afvaskes med sterilt saltvand. Rigelig Installagel, mindst de 11 ml, der er i sprøjten, lægges i kateterkanalen. Dette er med til at holde kanalen åben. Hjælperen trækker det gamle kateter ud. Det sterile kateter indføres øjeblikkeligt gennem kanalen til blæren. Ballonen fyldes med sterilt saltvand 7 ml eller efter producentens anvisning. Steril urinpose tilkobles. Afslut med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Proceduren kan gennemføres af én person, som så arbejder med én ren hånd, der udfører de urene procedurer, og én steril hånd, der indfører det sterile kateter. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at fylde blæren med sterilt isotonisk saltvand før skiftning af top-kateteret kan gennemføres. Er kateterkanalen meget stram, kan man med fordel fylde kanalen med Installagel fra 2 sprøjter, altså 22 ml. 71

448 Kateterisation, engangs-, Steril Intermitterende Kateterisation (SIK) Engangskateterisation anvendes, når der ikke er indikation for at efterlade et kateter i blæren. På denne måde reduceres risikoen for at borgeren pådrager sig en urinvejsinfektion (UVI). Risikoen for UVI for borgere med kateter á demeure er % Risikoen for UVI for borgere, der får udført SIK er 1-5 %. Oplægning af kateter skal altid være lægeordineret og journalnoteret, da borgeren kan risikere, udover UVI, andre komplikationer, f.eks. læsion af blæren under oplægning. Kateterisation er et indgreb. Oplægning af kateter på kvinder er som regel ukompliceret pga. de fysiske forhold og det meget korte urinrør. Oplægning på mænd kræver særlig oplæring og udføres derfor i samråd med lægen. Det anbefales at benytte hydrogelbelagte katetre. Fremgangsmåde: Valg af kateter: Til mænd anvendes kateter (Charriére = Ch) Ch Til kvinder anvendes kateter Ch Der anvendes nyt sterilt kateter ved hver kateterisation. Håndhygiejne: Hånddesinfektion (se, håndhygiejne ) foretages umiddelbart før og efter kateterisation. Der anvendes sterile handsker under anlæggelse af kateter. Kateterisation: Der startes med nedre toilette. Der kan anvendes sterilt vand eller sterilt saltvand til afvaskningen. Posen med et sterile hydrogelbelagte kateter åbnes og fyldes med vand efter producentens anvisning. Kateteret er klar til brug efter 30 sekunder. Sterilt afdækningstykke, sterile servietter til desinfektion af urinrøret og sterile handsker åbnes og lægges klar. Hånddesinfektion udføres og handsker tages på. Det sterile afdækningstykke lægges under borgeren, så der opnås et sterilt arbejdsfelt På kvinder: Urinrørsåbningen aftørres med sterile servietter. 72

449 Der indføres ca. 10 ml sterilt og lokalbedøvende gel i urinrøret virkningstid fra få minutter til 10 minutter. Påsmør også lidt gel på kateterspidsen. Kateteret indføres, må ikke forceres. På mænd: Urinrørsåbningen aftørres med sterile servietter. Der indføres 10 ml sterilt og lokalbedøvende gel i urinrøret virkningstid fra få minutter til 10 minutter. Penis holdes i lodret stilling, så den penoscrotale vinkel (krumning på penis) rettes ud. Kateteret indføres, må ikke forceres. Tømning af blæren: Blæren skal tømmes helt. Kan borgeren ikke selv presse på for at tømme blæren, trykkes der let over blærestedet mens kateteret langsomt trækkes ud. Blæren bør kun indeholde ml. urin før kateterisation. Er blæren overfyldt tømmes hele blæren. Det er ikke nødvendigt at tømme af flere omgange. Ren intermitterende kateterisation, RIK, anvendes udelukkende af borgeren selv, i eget miljø. Ventrikelsonde, anlæggelse af En ventrikelsonde anlægges for at kunne give ernæring, væske eller medicin til borgere, der ikke selv kan synke eller indtage sufficiente mængder. En ventrikelsonde kan også anlægges for at aflaste ventriklen, ved at ophente ventrikelsekret via sonden. Nedlægning af sonden skal foregå hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt korrekt. Anlæggelse af ventrikelsonde skal altid være lægeordineret og journalnoteret. Ordinationen skal indeholde indikation, anvendelse samt kontrolprocedurer i forbindelse med anlæggelse og de efterfølgende kontroller. Borgeren informeres om sondenedlæggelsen og hvorfor den skal anlægges. Til proceduren anvendes: Steril duodenalsonde eller ernæringssonde nr Handsker Lokalbedøvende gel Janetsprøjte, 50 eller 100 ml. Kapsel Servietter eller lommetørklæder 73

450 Hudvenligt plaster Stetoskop Et glas vand Fremgangsmåde og kontrol: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Ventrikelsonden gøres klar. Til den vågne borger blødgøres sonden i varmt vand fra vandhanen ned i posen. Lad vandet stå et par minutter. Til den bevidstløse borger gøres sonden stiv. Sonden lægges i fryser ca. 5 minutter. Borgeren skal sidde op hovedgærdet eleveres, hvis det er muligt. Borgeren skyller munden med vand, hvis det er muligt. Sondens placering udmåles: Med spidsen af sonden udmåles afstanden fra borgerens øreflip til næsebor og videre fra næseboret til et punkt ca. 10 cm under brystbenet. Denne afstand aflæses på sondens mærker. Når sonden er lagt, skal dette mærke være placeret ca. ud for borgerens næsebor. Der smøres lidt lokalbedøvende gel på sondens spids. Sonden indføres forsigtigt de cm. Der svarer til afstanden fra næsebor til øreflip. Hvis det er muligt kan borgeren med fordel bøje hovedet lidt fremover. Kan borgeren samarbejde, så bed borgeren om at synke (eventuelt med lidt vand). Nedføringen af sonden fortsættes samtidig med synkebevægelserne. Dette letter nedføringen og nedsætter risikoen for udløsning af brækfornemmelser og opkastning. Sonden nedføres til det afmålte mærke. Kapslen haves klar, hvis borgeren alligevel får opkastning. Kontrol af sondens placering: Ved hjælp af Janetsprøjten, aspireres der på sonden. Der skal kunne opsuges lidt ventrikelsekret. Kommer der intet sekret, kan sonden ligge for højt. Før den lidt længere ned og aspirer igen. Kan der stadig ikke aspireres på sonden, skal man sprøjte 5-10 ml. luft ned i sonden og samtidig lytte med stetoskopet over ventriklen. Er sonden korrekt placeret høres en boblende lyd. Sonden fikseres med hudvenligt plaster på næsen. Vær opmærksom på, at der ikke er et opad rettet træk i sonden, hvilket kan medføre nekrose på næsen. Fikser eventuelt også sonden på kinden, anbragt i en blød bue fra næseboret. Afslut med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Sonde, ernæring Sondeernæring er altid lægeordineret og mængden er udregnet af en diætist. 74

451 Der skal tages individuelle hensyn til hvilken type sondeernæring, mængde samt administrationsform. Ernæringen kan indgives på to måder: Bolusindgift (i portioner ). Kontinuerlig indgift. Datomærkning kontrolleres. Holdbarheden afkortes, hvis sondeernæringen opbevares ved temperaturer over 25º C. Sondeernæringen anvendes indenfor 24 timer efter anbrud. Der anvendes rene Janetsprøjter og glas til indgiften. Fremgangsmåde ved bolusindgift: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Borgeren skal sidde op (min. 30 graders vinkel). Den mængde sondeernæring, der skal gives hældes op i et måleglas. Sondeernæringen tempereres til en temperatur mellem stue- og normal legemstemperatur. Sondens placering kontrolleres (se, Ventrikelsonde, placering af ). Den ønskede mængde sondeernæring kan nu enten trækkes op i Janetsprøjten og i langsomt tempo trykkes stemplet i bund. Eller stemplet kan fjernes fra sprøjten, og sondeernæringen hældes på sprøjten, der er placeret på sonden. Sprøjten hæves til et niveau, hvor sondeernæringen langsomt løber ned gennem sonden. Sonden virker her som en hævert. Indgiften skal vare mindst 15 minutter. Måltidet afsluttes altid med indgift af mindst 50 ml tempereret vand, så sonden bliver gennemskyllet. De brugte ting remedier rengøres umiddelbart efter brug. Opvaskemaskine foretrækkes. Ved eventuel manuel opvask foretages denne med sæbe (opvaskemiddel) under rindende vand. Skoldes derefter med hedt vand. Afslut med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Fremgangsmåde ved kontinuerlig indgift: Hånddesinfektion, (se, Håndhygiejne ). Sondeernæringen tempereres. Sondens placering kontrolleres (se, Ventrikelsonde, anlæggelse af ). Særligt dropsæt til sondeernæringen tilkobles beholderen med ernæring. Vær opmærksom på at sondeernæringen skal have fyldt slangen i dropsættet før tilkobling til sonden. Beholder med ernæring og dropsæt skiftes 1 gang i døgnet. Afslut med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). 75

452 Sonde, medicingivning Det er muligt at medicinere en borger med peroral medicin via en sonde. Man skal dog være opmærksom på følgende: Medicinen bør være i flydende form. Hvis præparatet ikke kan leveres i flydende form, skal det undersøges om præparatet kan og må knuses. Vær opmærksom på at anden indgiftsform, end den på præparatet anviste, skal være lægeordineret. Fremgangsmåde: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Tabletterne knuses i pilleknuser, opslemmes i vand eller kapslerne åbnes(se forholdsregler for det enkelte præparat). De knuste tabletter og/eller kapselindholdet opslemmes i vand, ca. ½ glas, dog afhængig af mængden af pulver. Man kan med fordel anvende danskvand bruset medfører, at pulveret ikke så nemt sætter sig fast i sonden. Efter medicinindgift skylles sonden med 50 ml. tempereret vand eller danskvand. Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Sonde, Percutan Endoskopisk Gastrostomi (PEG), pleje af PEG er en ernæringssonde til langtidsernæring. Den er anbragt direkte gennem bugvæggen til ventriklen (mavesækken). Det er et kirurgisk indgreb, der udføres under vejledning af et gastroskop (kikkertsigte i mavesækken). Det udføres af specialafdeling på hospital. Det er en lægelig vurdering, om borgerens tilstand tillader anlæggelse. Man bør ikke anlægge PEG-sonde, hvis det ikke giver udsigt til forbedret almentilstand eller bedre livskvalitet hos borgeren. Der kan medicineres via sonden. Der skal fortrinsvis vælges miksturer, dråber eller brusetabletter. Er dette ikke muligt, skal tabletterne knuses/pulveriseres og opslemmes i lidt vand, gerne danskvand, (se, Sonde, medicinering af ). Fordelene ved en PEG-sonde er, at der ikke er kosmetiske gener, ingen gener i næse og svælg med risiko for vævsskader, ingen fremmedlegemer, der forstyrrer ved mundstimulation og spisetræning, færre sondeskift og en forbedret ernæringstilstand. De hyppigste komplikationer er hudirritation og lokale hudinfektioner omkring indstiksstedet. 76

453 Sondens placering: PEG-sonden har en indvendig stopplade og en udvendig fikseringsplade. I de første 14 dage efter anlæggelse, skal disse to plader holdes tæt sammen, så mavesækken kan hæfte sig på bughulen. På denne måde dannes en kort kanal til huden, som forebygger både lækage af mavesaft til bughulen samt hudproblemer grundet udsivning af mavesaft langs sonden. I papirerne fra hospitalet skal der være noteret, hvilken markering sonden er trukket til (dette kaldes: trukket tot). Der skal være en afstand på 2-5 mm mellem hud og fikseringsplade. I de første 14 dage, hvor kanalen skal dannes, er det vigtigt, at sonden dagligt trækkes tot til den angivne markering. Husk at dokumentere i borgerens dokumentationssystem, at der er trukket tot. Dette forebygger fremtidig udsivning af mavesaft. Der må tages brusebad 48 timer efter anlæggelsen. Efter 14 dage er det muligt at karbade, havbade samt gå i svømmehal. Hudpleje: Huden omkring sonden skal holdes ren og hel, dvs. daglig vask med vand og mild sæbe omkring sonden. Vær meget opmærksom på tegn på infektion. Er der tegn på infektion, skal der podes fra stedet. Borgerens egen læge skal informeres og eventuelt tilse borgeren. De første 14 dage: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Handsker Fikseringspladens kanter løftes let og huden vaskes og tørres med en vatpind eller gazeswaps. Sonden trækkes tot. Efter 14 dage: Fikseringspladen løsnes dagligt i forbindelse med almindelig personlig pleje. For at undgå at den indvendige stopplade vokser fast i mavesækkens slimhinde, skal sonden dagligt og forsigtigt drejes rundt i kanalen. Sonden trækkes tot. Ved hudproblemer, der skyldes udsivning af mavesaft, kan der tilbydes syrenedsættende medicin. Der kan eventuelt pålægges en hydrokolloidplade (f.eks. Sureskin, Comfeel, Duoderm etc.) eller en vandskyende salve for at beskytte huden. Forbinding er i øvrigt ikke nødvendig. 77

454 Tilstopning af sonden: Er sonden tilstoppet, må de forskellige dele undersøges, så en eventuel årsag findes: Er der knæk på sonden eller slangen? Er dropsættet til ernæringen lukket? Er ernæringsstudsen stoppet? Hvis ernæringsstudsen er stoppet, renses denne på følgende måde: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Handsker Studsen aftages og vaskes med varmt vand, eventuelt med lidt opvaskemiddel. Skylles med rigeligt varmt vand. Påsættes atter sonden. Er sonden udvidet, kan der afklippes få millimeter af denne, så studsen atter kan sidde tæt. Er sonden stadig tilstoppet, kan den gennemskylles med: Kulsyreholdig væske, f.eks. danskvand. Ananasjuice, 5 ml, som indsprøjtes i sonden. Skal virke i ca. 2 timer. Skyl derefter med vand. (Ananas indeholder et proteinopløsende enzym, deraf den opløsende effekt). Man kan med fordel benytte små sprøjter, da der derved opnås et større tryk. Vær dog opmærksom på, at et for stort tryk kan lædere mavesækkens slimhinde. Er sonden fuldstændig tilstoppet må den skiftes. Sonde, Percutan Endoskopisk Gastrostomi (PEG), skiftning af Sonden skiftes efter anbefaling fra producentens side. En PEG-sonde kan ligge i flere måneder. Skiftning af PEG-sonde indenfor 14 dage efter anlæggelsen skal foretages på et hospital/skadestue. 78

455 Skiftning af PEG-sonde efter 14 dage efter anlæggelse: Hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Handsker Den gamle sonde fjernes og umiddelbart derefter: Føres en ny steril udskiftningssonde gennem kanalen. Der kan med fordel anvendes sterilt katetergel i kanalen, da sonden så nemmere glider ind gennem denne: Det kan være nødvendigt med en guidewire. Udskiftningssonden holdes på plads i mavesækken med en væskefyldt ballon (som ved blærekateter). Påfyld væske i ballonen efter producentens anvisning. Sonden trækkes tot. Kontroller placering (se, Ventrikelsonde, anlæggelse af ). Afslut med hånddesinfektion (se, Håndhygiejne ). Markeringsstedet på sonden noteres i borgerens dokumentationssystem. Da placeringen af PEG-sonden, hvis den dagligt trækkes tot, har dannet en kort kanal mellem mavesæk og hud, er udskiftningen af sonden en ukompliceret procedure. Haves udskiftningssonde ikke må proceduren udføres på skadestue. Sårpleje Dette er en anvisning på de hygiejniske principper omkring sårpleje, og hvordan risikoen for spredning af mikroorganismer i forbindelse med sårpleje reduceres. Smittemåden kan være direkte eller ved indirekte kontakt (se, Smittemåder ). Lokalet, hvori sårplejen skal udføres, skal være tempereret for ikke at afkøle såret unødigt. Umiddelbart før sårplejen, må der ikke have fundet udluftning sted. Dette for at forhindre, at såret forurenes af eventuelt ophvirvlet og forurenet støv af samme årsag bør døren til lokalet, hvor behandlingen foregår også holdes lukket. Opbevaring af materialer til sårpleje Instrumenter, bandager og forbindinger m.m., som opbevares i centralt depot, må ikke stå på gulvet, men skal opbevares i lukkede skabe. Instrumenter, bandager og forbindinger m.m. der opbevares i borgerens eget hjem, skal hvis de er sterile forblive sterile indtil anvendelse. Bandager og forbindinger, der er rene skal forblive rene indtil anvendelse. 79

456 Sterile genstande skal opbevares i en kasse med låg eller i en plastikkurv pakket i en plasticpose. Der pakkes til en uges forbrug. Kassen eller kurven rengøres en gang om ugen i forbindelse med pakningen. Ren procedure Ved ren procedure forstås: Anvendelse af desinficerende instrumenter, medicinske engangshandsker i boks eller pose, der kun benyttes til dette formål. Tempereret vandhanevand. Rene bandager. Proceduren skal udføres med samme omhu, som ved en steril procedure. Sårrensning: Formålet med sårrensning er at fjerne fremmedlegemer, sårsekreter, nekroser og vævsrester, der især er tilstede i inflammationsfasen. Herved kan infektioner og eventuelle lugtgener mindskes og sårhelingen stimuleres. Alle sår kan være kontaminerede eller koloniserede med uønskede mikroorganismer og kræver derfor ikke, at sårrensningen skal være en steril procedure. Med hensyn til aktuel behandlingsplan og valg af remedier henvises til ansvarlig behandler (læge, hospital eller klinik) eller henvendelse for råd og vejledning hos kommunens sårsygeplejerske. Fremgangsmåde, hygiejnisk: Forberedelse: Sørg for alle de ting, der skal bruges, er til stede, inkl. diverse instrumenter. Affaldspose, som placeres så det, som skal smides ud, kan dumpes lige ned i posen. Handsker. Plastikforklæde. Håndesinfektionsmiddel. Et arbejdsbord Evt. et sugende afdækningsstykke Overvejelser om hvor og hvordan behandlingen skal foregå: Borgeren skal placeres, så det er behageligt for denne. Borgeren skal placeres, så du kan komme til tænk arbejdsstilling og lys. Opdækning på rent bord med et desinficeret underlag: Tænk: rent og urent og del dine remedier op i ting: Som skal bruges ved aftagning af gammel forbinding, rensning af sår samt tørring af sår. 80

457 Samt, de ting, du skal bruge, når såret er renset og ny behandling/forbinding skal påsættes. Det skal lægges parat, så man ikke behøver at dykke ned i en indpakning for at få fat i det. Selvom det er en ren procedure, skal proceduren udføres med samme overblik og omhu som ved en steril procedure. (obs: kontaminering af diverse sårplejeprodukter). Placer affaldsposen, så det er nemt at dumpe affald ned i. Tag plastikforklæde på (der vil altid forekomme synlige eller usynlige sprøjt på ens tøj under udførsel af sårpleje). Ved behov, læg en sugende afdækningsstykke under såret. Hånddesinfektion (se, håndhygiejne ). Handsker Tag den gamle forbinding af, og dump den ned i affaldsposen. Kasser handskerne. Hånddesinfektion, og nye handsker på. Rens såret efter given anvisning, og dup såret tørt. Kasser handskerne. Hånddesinfektion og nye handsker på. Behandl såret efter anvisning. Tag handsker af og udfør hånddesinfektion. Rengør flergangsinstrumenter som f.eks. saksen, der er benyttet, vælg: Opvaskemaskine. Vaskes med koldt til håndvarmt vand og sæbe med en tandbørste, samt lægges herefter i kogende vand gerne tilsat lidt eddike i ca.10 minutter. Vaskes med koldt til håndvarmt vand og sæbe med en tandbørste, samt lægges herefter i sprit i ca. ½ time. Steril procedure Ved steril procedure anvendes sterile instrumenter, sterile forbindinger, sterile handsker og steril teknik, hvor såret også renses med sterilt isotonisk saltvand. Denne procedure anvendes ved: Operationssår i det første postoperative døgn. Operationssår, så længe der er drænage, såret væsker eller bløder, revner eller viser andre tegn på manglende sårheling. Sår i forbindelse med led eller andre dybe væv, der normalt er sterile. Infektionsfølsomme personer (afgøres af læge). Pleje af katetre, som f.eks. et CVK. 81

458 Litteraturliste Andersen, Leif Percival, et al. Desinfektionsmidler og metoder. Ugeskrift for læger. Nr Christensen, Thomas Emil, et al. Rengørings betydning for forekomst af hospitalsinfektioner. Ugeskrift for læger. Nr Ehlers, Conni. Håndhygiejne i hjemmeplejen. Sygeplejersken. Nr Frimodt-Møller, Niels, et al. Global antibiotikaresistensudvikling. Ugeskrift for læger. Nr Gottrup, Finn, Karlsmark, Tony. Sår baggrund, diagnose og behandling. 2. udgave. Gyldendals bogklubber; 2008 Hansen, Dennis Schrøder. Nye ß-laktamaser hos enterobakterierne. Ugeskrift for læger. Nr Holt, Jette, et al. Infektionshygiejne i lægepraksis. Ugeskrift for læger. Nr Højby, Niels, et al. Fremmedlegemeinfektioner nyt om biofilm og quorum sessing. Ugeskrift for læger. Nr Jarløv. Jens Otto. Håndvask forebygger diarré. Ugeskrift for læger. Nr Jensen, Elisabeth Tvenstrup, et al. Et tiltagende problem på sygehusene. Sygeplejersken. Nr Junker, Lena, et al. Evidensbaserede standarder for håndhygiejne. Sygeplejersken. Nr Kjeldsen, Keld, Nielsen, Lars Perter, Peterslund, Niels anker, Tvede, Michael. Infektionssygdomme og mikrobiologi. 1. udgave. 1. oplag. Akademisk forlag; 2006 Knudsen, Anna. Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. 1. udgave. 1. oplag. Munksgaard; 1999 Kolmos, Hans Jørgen. Hospitalsinfektioner: aktuelle smittekilder og smitteveje. Ugeskrift for læger. Nr

459 Lausten, Sussie, et al. Håndhygiejne i Sundhedsvæsenet anno Ugeskrift for læger. Nr Lausten, Sussie. Korrekt hånddesinfektion betaler sig. Sygeplejersken. Nr Lindholm, Christina. Sår. 1. udgave. 1. oplag. Gyldendals bogklubber; 2006 Lundgren, Bettina, et al. Må vi se dig spritte dine hænder? Sygeplejersken. Nr Plesner, Anne-Marie, et al. Infektionshygiejne i daginstitutioner, på skoler og på plejehjem. Ugeskrift for læger. Nr Reese, Catrin. Til kamp mod resistente bakterier i hjemmeplejen. Sygeplejersken. Nr Skov, Robert L, et al. Methicillinresistente S. aureus og multiresistente Enterobacteriacea. Ugeskrift for læger. Nr Westh, Henrik, et al. Epidemisk stigning af methicillinresistente Staphylococcus aureus i København. Ugeskrift for læger. Nr Østergaard, Erling, Meyer, Margrete. Valg og brug af handsker i tandlægepraksis. Tandlægebladet. Nr Anbefalede desinfektionsmidler. OUH. Odense Universitets hospital Anlæggelse af ventrikelsonde. Århus kommunehospital. Intensiv N e.doc.rm.dk/e_ nsf/dc26660bc54e35dbc125727d003efdc0/973d295cfa2e4bc12573 f0049ecd/0/ DOM7MFVXB.pd Antibiotikaresistens: Fund af NDM-1 i Danmark. 13 november SSI. Antibiotic Resistance. Policy Department Economic and Scientific Policy European Parliament. Director-General for Internal Policies of the Unions. Antibiotika til husdyr billigt for landbruget, dyrt for sundhedsvæsenet. Hans Jørgen Kolmos. Aktuel Naturvidenskab, mikrobiologi. Nr Anvendelse af desinfektionsmidler ved infektioner med Clostridium difficile. CAS-NYT. Mandag 14 september Statens Serum Institut. Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø retsinformation.dk. LBK nr af 07/09/ Bekendtgørelse om affald. Retsinformation.dk BEK nr. 619 af 27/06/

460 Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring. Branchearbejdsmiljørådet for Service og tjenesteydelser. Brug af desinfektionsmidler med clor. 8 april 2011.konsulent funktion for farlige stoffer. Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø. Odense Universitetshospital og Svendborg sygehus. Region Syddanmark. Brug af handsker. Odense kommune. Carbapenem-resistente enterobakterier. EPI-NYT. SSI. Uge Cas nyt. Nr. 77. april SSI asp Clostridium difficile-associeret diare en sygdom I forandring. Ugeskrift for læger. Nr Clostridium Difficile Diarre. Statens Serum Institut. Clostridium difficile og genbehandling af bækkener. CEI-NYT. Nr Statens Serum Institut. Clostrider som årsag til spædgrisediarré. Branko Kokotovic. Veterinærinstituttet. rsag_til_diarre_b_kokotovic_1... Community-acquired methicillin-resistant Staphylococcus areus: an emerging threat. Nicola Zetola et.al. Lancet Infect Dis ; EDB-udstyr. Hygiejneudvalgene. Sep De sønderjyske sygehuse. Esbl-bakterierne kan gøre det svært at behandle mennesker og dyr. Sept DTU. Dtu.dk/Nyheder/Pressemeddelser Esbl i Danmark. Cas nyt. SSI. Nr april Esbl-producerende bakterier. Epi-nyt. SSi. Uge ESBL producerende Enterobakterier (Esceherichia coli og Klepsiella pneumoniae). SSI. 84

461 Faktablad til eksperter. European Center for Disease Prevention and Control (ECDC) Forebyggelse af spredning af MRSA, vejledning. Sundhedsstyrelsen Følsomhedsbestemmelse og resistens. Medicin.dk Generelt omkring bakterievækst 2.2. Rengøring, desinfektion og sterilisation. Kolding kommune Gennembrudstid for kemikalier, medicin, steoridcreme m.m. Handskeguiden.dk/konsulentfunktion for farlige stoffer. Guide i god rengøring i pleje- og ældreboliger. Ældre KViK. Kravspecifikation og Vejledning for Infektionshygiejnisk Kvalitetsrengøring i pleje- og ældreboliger. Ledere og medarbejdere. Dansk Standard. Handskematerialer. Handskeguiden.dk/konsulentfunktion for farlige stoffer. Harmløse bakterier kan blive dødens farlige. Teknologirådet. Nr Hygiejnebogen. Odense kommune. Hygiejniske forholdsregler for hjemmeplejen hos patienter med Clostridium Difficile Associeret diare (CDAD). 17 august Hygiejnefunktionen. Klinisk mikrobiologisk afdeling. Herlev Hospital. www. herlevhospital.dk/menu/afdelinger/ /Hygiejne/CDAD.htm Hygiejne i hjemmepleje og på plejehjem. Smittespredning. Sønderjyllands amt. Juni Hygiejne i hjemmepleje og på plejehjem. Sår. Sønderjyllands amt. Juni Håndhygiejne og brug af handsker (regional). Komiteen for infektionsforebyggelse og hygiejne. Region Hovedstaden Håndhygiejne, vejledning i. Klinisk mikrobiologisk afdeling. Hillerød sygehus. Februar

462 Infektionshygiejne personalevejledning. H.S. Komite for infektionsovervågning og sygehushygiejne. Oktober EC8FD7EA194/0/infektionshygiejnepersonalevejl.pfd Influenza A (H1N1) v. (Opdateret ). NYT Værnemidler I kits. Region Hovedstaden Influenza A (type H1N1) v. Hygiejneorganisationen OUH. Odense Universitetshospital. Svendborg Sygehus. Juli Influenza undersøgelse og forholdsregler. 17 august Region Hovedstaden. Kemiske desinfektionsmidler. Maj Infektionshygiejne. Sygehus Sønderjylland. Klinisk retningslinje for håndhygiejne. Afdeling for Sygeplejevidenskab. Center for Kliniske Retningslinjer. Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Klinisk risikoaffald. Miljøkontrollen Medicinske engangshandsker og handskevalg i forhold til opgaver, SLB. INFONET. Region Syddanmark. Methicillin resistant Staphylococcus aureus (MRSA), Clostridium difficile and ESBLproducing Escherichia coli in the home and community: assessing the problem, controlling the spread. An expert report commissioned by the International Scientific Forum on Home Hygiene. MRSA Epi-nyt. SSI. Uge asp MRSA Handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden. August NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Statens Serum Institut. CEI. 4 udgave Norovirus. Håndbog. OUH

463 Preventing the spread of infectious diseases in the European Union targeted hygiene as a framework for sustainable hygiene. A report by the International Scientific Porum on Home Hygiene. March Questions and Answers New Delhi metallo beta-lactamase (NDM-1 enzyme). Ministry of Health and Long-Term Care, Public Health Division. August Ready for a world without antibiotic? The Pensières Antibiotic Resistance Call to Action. Jean Carlett et.al. antimicrobial resistance and Infection Control. Recommandations for selection of suitable hygiene procedures for use in the domestic environment. The IFH Scientific Advisory Board. Resistent stafylokok hos svin kan overføres til mennesker. Sundhedsstyrelsen. Juni Resistent super-bakterie fundet i dansk svinekød. Ingeniøren. Feb Risk assessment on the spread of carbapenemase-producing Enterobacteriaceae (CPE) through patient transfer between healthcare facilities, with special emphasis on crossborder transfer. September Roskildesyge. SSI. Maj Råd og Anvisninger om isolation og forholdsregler ved pleje af patienter med smitsomme sygdomme. Central Enhed for Infektionshygiejne. Statens Serum Institut. 4 udgave Smitsomme sygdomme EPI-NYT. Uge Statens Serum Institut. Spørgsmål og svar i forbindelse med 2009-pandemien, om værnemidler. SSI. Spørgsmål og svar om Ny influenza (Svineinfluenza). Sundhedsstyrelsen. April Status vedr. Wet Wipe Desinfection engangsklude med klor, vand og sæbe fra Wet Wipe A/S. Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne. Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne. Statens Serum Institut. 30 december

464 Technical report. Updated ECDC risk, assessment on the spread of New Delhi metallo-ßlactamase and it s variants within Europe. Teknologisk fremsyn om hygiejne. Forskningspolitisk handlingsplan Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling. Tema om Clostridium difficile. Statens Serum Institut. The infection risks associated with clothing and household linens in home and everyday life settings, and the role of laundry. A review prepared by the International Scientific Forum on Home Hygiene. Til sundhedspersonale om værnemidler. Statens Serum Institut. Valg af handsker. Infektionshygiejnisk forholdsregler. Aarhus Universitetshospital, Infektionshygiejnisk afsnit. VEJLEDNING OM ARBEJDSDRAGT INDEN FOR SUNDHEDS- OG PLEJESEKTOREN Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. November Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle. SST Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. VEJ. Nr. 16 af 16/09/ Vejledning om patienters/beboeres retstilling på plejehjem og i plejeboliger. Sundhedsstyrelsen. 20 december Vejledning til kommunernes sundhedspersonale. Håndtering af pandemisk influenza. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab. Bilag Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1) v. 6 juli Sundhedsstyrelsen. 88

465 Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald. Sikkerheds og miljøudvalget. Version 1, juni Verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC). Marts Fødevarestyrel sen. Zoonotiske tarminfektioner EPI-NYT. Uge Statens Serum Institut. Årsberetning 2010 MRSA VidenCenter, Region Hovedstaden. Hvidovre Hospital Mikrobiologisk Revideret jan.2015 referencer: Statens Serum Institut (SSI) Nationale Infektionshygiejniske Retningslinier(NIR). Region Hovedstaden, VIP: Hygiejnehåndbog - gældende fra Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde. Center for kliniske retningslinier-clearinghouse. Tværsektorielt infektionshygiejnisk netværk- Vejledninger: Isolation og supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved multiresistente bakterier Gastroenteritis foråsaget af norovirus eller Clostridium difficile. Costridium difficile Information til patienter og pårørende. Isolation ved viral- og bakteriel gastroenteritis(region hovedstaden). Hygiejniske forholdsregler for hjemmeplejen hos patienter med multiresistente bakterier, som fx ESBL og VRE. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved multiresistente bakterier(region Hovedstaden). Revideret marts Referencer: Statens Serum Institut (SSI) Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) For desinfektion i Sundhedssektoren 1. udgave,

466 Sikkerhedsdatablad- Wet Wipe PHMB-desinfektion Statens Serum Institut (SSI) Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) Behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation, 4.udgave, Viden om vancomycin-resistente enterokokker, marts %20multiresistente%20bakterier/Vancomycin-resistente%20enterokokker.aspx 90

467 Bilag 1 Handsker, information om Der findes bl.a. følgende handskematerialer: Latex Nitril Neopren - Vinyl Latex: Latexhandsker (naturgummihandsker) fremstilles af latexsaft fra gummitræer. Latex er et af de mest elastiske handskematerialer og er kemikalie-bestandigt overfor nogle kemikalier, bl.a. mange syrer og baser. Der findes også syntetiske latexhandsker (isoprenhandsker), som fremstilles på basis af råolie eller gas. Latexhandsker beskytter mod mikroorganismer som virus og bakterier. Latexhandsker er første valg, hvor personalet skal beskyttes mod mikroorganismer, som f.eks. pleje- og behandlingssituationer med direkte borgerkontakt. Latexhandsker er testet for gennemtrængelighed af mikroorganismer. Anvend pudderfri handsker for at mindske spredning af latexproteiner og for at forebygge allergi. Nitril: Nitrilhandsker (NBR, Nitril-butadien gummihandsker) er et syntetisk materiale. Grundsubstansen kan variere meget fra producent til producent, hvilket bl.a. kan mærkes på den færdige handske i form af forskellig elasticitet. Nitril er modstandsdygtigt overfor mekaniske påvirkninger og mange kemikalier. Nitrilhandsker er testet for gennemtrængelighed af medicin og kemikalier og beskytter derfor mod virus, bakterier, vand og mange kemikalier. Anbefales til personer med latexallergi. Neoprem: Neopremhandsker (Polycloropren handsker) er et syntetisk materiale og ligner mest nitril m.h.t. elasticitet og kemikaliebeskyttende egenskaber. Neoprenhandsker kan anvendes, hvor der er latexallergi. Men kan i sig selv også give anledning til allergi pga de tilsatte kemikalier. Vinyl: Vinylhandsker (PVC, polyvinylclorid) er fremstillet ud fra et oliebaseret syntetisk materiale, der er tilsat blødgørere. Blødgørere (thalater) kan være forbundet med væsentlige miljøog sundhedspåvirkninger. Vinylhandsker er ikke særlig modstandsdygtige overfor kemikalier. Under brug udvider vinylhandsker meget hurtigt og danner usynlige mikroskopiske åbninger (pin-holes), som er gennemtrængelig for mikroorganismer. Vinylhandsker er derfor ikke velegnet eller heller anbefalet fra national side til anvendelse ved pleje- og behandlingsopgaver, hvor handsken kommer i berøring med kropsvæsker. Må ikke benyttes, hvor der er smitterisiko. Enkelt reagerer allergisk overfor vinylhandsker. Vinylhandsker har dog en god barriere overfor vanddamp. Vinylhandsker beskytter mod vand, sæbe og rengøringsmidler. Kilder: Handskeguiden.dk//konsulentfunktion for farlige stoffer, Odense kommune Hygiejnebogen, Central Enhed for Infektionshygiejne/SSI, Rigshospitalet Hygiejnehåndbogen - håndhygiejne og brug af handsker, Hvidovre hospital, Aarhus Universitetshospital, infektionshygiejnisk afsnit, DS , 91

468 Komiteen for infektionsforebyggelse og hygiejne i Region Hovedstaden Håndhygiejne og brug af handsker, Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark, m.fl. 92

469 Bilag 2 Behandlingsvejledning for MRSA. Behandlingen tager 5 dage og omfatter fjernelse af bakterien fra næsen ved at smøre med en særlig næsesalve, og fra hud og hår ved at vaske med en bakteriedræbende sæbe samt fra boligen ved tøjvask og rengøring. Fjernelse af bakterien fra hud og hår: Borgeren skal have daglig brusebad, hvor hele kroppen og hår vaskes med klorhexidinsæbe 4 %. Der benyttes handsker, maske, overtrækskittel samt plastikforklæde. Der benyttes engangsvaskeklude, som smides ud straks efter brug. Skyl først kroppen og håret. Vask håret og ansigtet særlig omhyggeligt omkring næsen. Undgå sæbe i øjnene. Vask armhuler og herefter resten af kroppen særlig omhyggeligt i og omkring navle, omkring kønsorganer, endetarmsåbning og huden imellem. Skyl sæben af med rigelig vand og tør efter med et rent håndklæde, som lægges til vask straks efter brug. Huden bliver pga. klorhexidinsæben let tør smør med fugtighedscreme helst uparfumeret. Håndhygiejne efter værnemidler er aftaget. Fjernelse af bakterien fra næsen: Der benyttes handsker, overtrækskittel samt maske. Næsen smøres 3 gange dagligt i begge næsebor med næsesalve (mupirocin 2 %, som fås på recept). Der bruges én vatpind til hvert næsebor. Der skal kun smøres indenfor næseborene og ikke længere op, end en finger kan komme. Efterfølgende klemmes næseborene let sammen for at fordele salven. Håndhygiejne efter værnemidler er aftaget.. Fjernelse af bakterien fra boligen: Alle i husstanden skal have deres egne håndklæder og vaskeklude. Borger skal dagligt have rent undertøj, håndklæder og vaskeklude (hvis engangsvaskeklude ikke benyttes). På behandlingens 2 dag skiftes sengelinned, samt når behandlingen er afsluttet. Se i øvrigt, Resistente bakterier Hvordan skal jeg handle s

470 Der må ikke benyttes anden sæbe eller hårshampoo under kuren end klorhexidinsæben. Hvis behandlingen medfører stor irritation af huden, da kontakt lægen. Det frarådes at bære smykker under kuren, specielt fingerringe, øreringe og piercingsmykker. Der må gerne benyttes hårbalsam, deodorant, aftershave og lignende. 94

471 Bilag: Bilag 9 Tilbudsskema Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

472 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Beregning af timepriser - eksempel Januar 2014 Eksempel 1. Udgifter Lønninger - Udførerdelen Vikarer Uddannelse, tjenestekørsel, beklædning Fast ejendom Administration og ledelse I alt Aktivitet Timer: Andel: Praktisk Hjælp % Personlig pleje - dagtid % Personlige pleje - øvrig tid % I alt % 3. Fordeling af udgifter til ydelsestyper Fordeling af lønudgifter på udførerdelen Lønudgifter Andel: Praktisk Hjælp % Personlig pleje - dagtid % Personlige pleje - øvrig tid % I alt Forskel mellem lønninger og hele budgettet Fordeling af resterende udgifter (overhead): Praktisk Hjælp Personlig pleje - dagtid Personlige pleje - øvrig tid I alt Beregnede timepriser Samlet udgift fordelt på ydelsestype: Udgifter Afledte timepriser: Praktisk Hjælp Personlig pleje - dagtid Personlige pleje - øvrig tid I alt De afledte timepriser er i hvert tilfælde resultatet af respektive udgifter i pkt. 4, divideret med de opgjorte timer i pkt. 2. Eksempelvis: Praktisk Hjælp: kr. / timer = 199 kr./time. Det samme regnestykke er gældende for summeringen på kr. / timer = 248 kr./time. Dokument nr.:

473 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Beregning af timepriser - skabelon 2016 Skabelon 1. Udgifter Lønninger - Udførerdelen Vikarer Uddannelse, tjenestekørsel, beklædning Fast ejendom Administration og ledelse I alt 0 2. Aktivitet Timer: Andel: Praktisk Hjælp % Personlig pleje - dagtid % Personlige pleje - øvrig tid % I alt % 3. Fordeling af udgifter til ydelsestyper Fordeling af lønudgifter på udførerdelen Lønudgifter Andel: Praktisk Hjælp Personlig pleje - dagtid Personlige pleje - øvrig tid I alt 0 #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! Forskel mellem lønninger og hele budgettet 0 Fordeling af resterende udgifter (overhead): Praktisk Hjælp Personlig pleje - dagtid Personlige pleje - øvrig tid I alt 0 4. Beregnede timepriser Samlet udgift fordelt på ydelsestype: Udgifter Afledte timepriser: Praktisk Hjælp 0 - Personlig pleje - dagtid 0 - Personlige pleje - øvrig tid 0 - I alt 0 - Dokument nr.:

474 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2016 Vejledning Tårnby Kommune har udarbejdet følgende eksempel og skabelon, som kan bruges i forbindelse med punkt XX i udbudsmaterialet. Der er ikke krav om at skabelonen anvendes eller at der anvendes de specifikke betegnelser ved besvarelse af punkt XX 1. Udgifter Her opstilles de udgifter, som indgår i beregningsgrundlaget for de afgivne timepriser. Grundlæggende vil der være tale om direkte og indirekte udgifter til løsning af opgaven. I Tårnby Kommune angives vikarer særskilt, men dette er ikke et krav for den private udbyder. Det skal bemærkes, at modellen som helhed opdeler udgifter i lønninger og overhead, hvorfor der i denne model dog vil være nødvendigt at kunne identificere de direkte lønomkostninger 2. Aktivitet Denne del er allerede udfyldt med de angivne timer i udbudsmaterialet. 3. Fordeling af ydelsestyper De angivne udgifter deles i lønninger og i overhead. Lønninger til det udførende personale fordeles ud fra ydelseskategorierne og de resterende udgifter fordeles ligeså. Det skal bemærkes, at der kan laves differentierede fordelinger til de enkelte ydelsestyper, såfremt lønninger til øvrig tid vejer tungere end andelen af de forventede timer. 4. Beregning af timepriser Efter at udgifterne er blevet fordelt på ydelsestyperne samles disse og der divideres med det forventede antal timer.

475 Bilag: Bilag 10 Kvalitet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

476 Bilag 10 Kvalitet Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet dette bilag vedrørende kvalitet. Besvarelsen må maksimalt fylde 5 normalsider svarende til ord. Tårnby Kommunes tekst og spørgsmål regnes ikke med. Der må gerne vedlægges eventuelle bilag i besvarelsen dog maksimalt 2 normalsider. Der vil i forhold til vurdering af kriteriet kvalitet blive taget udgangspunkt i tilbudsgivers besvarelse og ikke bilag. Kvalitet er opdelt i to overskrifter: a) Kvalitetssikring b) Medarbejdere, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Ad a) Kvalitetssikring Udgangspunktet for kvalitetssikring er, at understøtte en lærende organisation, hvor der systematisk følges op på kvaliteten og eventuelt brist i den kvalitet, der møder borgeren. I kvalitetssikringen er ensartet dokumentationspraksis central ligesom bl.a. fokus på kompetencer, planlægning og faglig ledelse. Kvalitetssikring Nummer Opgave Tilbudsgivers besvarelse 1.a Tilbudsgiver skal have et kvalitetssikringsprogram, der sikrer, at borgeren modtager den nødvendige hjælp, og at man har et beredskab, der understøtter den løbende kvalitetsudvikling i organisationen. Beskriv tilbudsgivers kvalitetssikringsprogram, herunder Hvordan kvalitetssikringssystemet er opbygget i forhold til: - Borgere - Medarbejdere - Ledelse - Samarbejdspartnere - Myndighed Hvordan tilbudsgiver vil følge op på de leverede ydelser Hvordan tilbudsgiver vil sikre størst mulig sammenhæng og kontinuitet i opgaveløsningen Hvordan tilbudsgiver vil dokumentere sit arbejde med kvalitet, herunder hvordan dokumentation er tilgængelig for kommunen, f.eks i forbindelse med det kommunale tilsyn

477 Hvordan tilbudsgiver vil sikre levering af de visiterede ydelser samt borgerens tilfredshed med den leverede ydelse Ad b) Medarbejdere, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Målsætning vedrørende medarbejdere, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø: Det er en faglig målsætning, at indsatsen overfor borgerne baserer sig på den bedste viden, læring og kunnen. Løsningen tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders faglighed samt organisationens evne til at sikre samarbejde på tværs, kompetenceudvikling, faglig styring og arbejdsmiljø. Nummer Opgave Tilbudsgivers besvarelse 1.b Beskriv hvilke principper tilbudsgiver har for organisering og sammensætning af medarbejdere, herunder hvilke krav og værdier tilbudsgiver vægter Beskriv hvordan tilbudsgiver introducerer nye medarbejdere samt sikrer løbende kompetenceudvikling i forhold til opgaverne Beskriv hvordan tilbudsgiver sikrer, at medarbejderne har kompetencer indenfor rehabilitering, triagering, tidlig opsporing og særlige sygdomsområder som psykiske lidelser, demens, hjerneskade, misbrug og diabetes Beskriv hvordan tilbudsgiver vil sikre, at medarbejdere uden en sundhedsfaglig uddannelse er introduceret og oplært til konkrete opgaver hos borgerne Beskriv hvorledes tilbudsgiver vil sikre efter- og videreuddannelse, der sikrer medarbejdernes nødvendig kompetencer i forhold til opgaveløsningen Beskriv hvorledes tilbudsgiver vil organisere og udføre arbejdsmiljøarbejdet, herunder sikre udførende medarbejderes ergonomiske korrekte

478 arbejdsstillinger Opgave Beskriv den uddannelsesmæssige sammensætning og fordeling af medarbejdere, der skal levere personlig pleje til borgere i Tårnby Kommune, på: Tilbudsgivers besvarelse (angiv i procent) 1. SOSU-assistenter 2. SOSU-hjælpere 3. Ikke uddannede medarbejdere Beskriv den uddannelsesmæssige sammensætning og fordeling af medarbejdere, der skal lever praktisk hjælp til borgere i Tårnby Kommune, på: 1. SOSU-assistenter 2. SOSU-hjælpere 3. Ikke uddannede medarbejdere

479 Bilag: Bilag 11 Samarbejde Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

480 Bilag 11 Samarbejde Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge dette bilag. Besvarelsen må maksimalt fylde 5 normalsider svarende til ord. Ordregivers tekst og spørgsmål regnes ikke med. Der må gerne vedlægges eventuelle bilag i besvarelsen dog maksimalt 2 normalsider. Der vil i forhold til vurdering af kriteriet samarbejde blive taget udgangspunkt i tilbudsgivers besvarelse og ikke bilag. 2. Samarbejde Samarbejde er opdelt i tre overskrifter: a) Brug af IT-systemer b) Samarbejde om rehabilitering og vedligeholdelse af funktionsniveau c) Samarbejde og implementering Nummer Opgave Tilbudsgivers besvarelse 2.a Tilbudsgiver skal tilkendegive om man vil bruge disponeringsmodulet i ordregivers EOJ-system. Nummer Opgave Tilbudsgivers besvarelse 2.b Beskriv jeres vision for den gode borgerrelation. Beskriv hvordan I vil håndtere bredden i målgruppen af borgere der modtager hjemmehjælp i Tårnby Kommune, herunder: Hvordan I vil starte hjælpen op og skabe kontakt og mødes med borgeren? Hvordan I planlægger hjælpen med inddragelse af borgeren? Hvordan I vil sikre sammenhæng i de leverede ydelser hos særlige grupper af borgere, f.eks. demente, kronisk syge, alvorligt syge og døende samt borgere med svingende funktionsevne, men også borgere der alene får let støtte? Ordregiver ønsker at sikre borgerne et sundt og aktivt liv, hvor borgernes ressourcer inddrages i hjælpen. Borgerne skal om muligt gøres helt eller delvist selvhjulpne i dagligdagen. Det er

481 ikke et krav eller en del af udbuddet at tilbudsgiver skal kunne levere hjælp efter servicelovens 83 a. Det forventes dog, at der samarbejdes med ordregiver om at udvikle og vedligeholde borgers selvhjulpenhed og funktionsniveau: Beskriv om I har dokumenteret erfaring med rehabilitering og eller levering af ydelser efter Servicelovens 83 a, hos andre ordregivere Beskriv hvordan I vil arbejde med en rehabiliterende og vedligeholdende indsats hos borgeren Beskriv hvordan I organisatorisk vil forankre denne indsats Beskriv hvordan I vil dokumentere denne indsats Beskriv hvilke konkrete målepunkter I vil benytte i forhold til indsatsen Beskriv hvordan I vil sikre, at der er sammenhæng og koordination i den hjælp borgeren modtager i forhold til andre sundhedslovs- og servicelovsydelser Ordregiver ønsker, at alle borgere, der ændrer funktionsniveau triageres. Beskriv hvordan I vil triagere borger Nummer Opgave Tilbudsgivers besvarelse 2.c Ordregiver ønsker samtidig, at sikre et tæt samarbejde med tilbudsgiver, og at tilbudsgiver er parat til løbende at implementere nye initiativer i kontraktperioden. Ordregiver har som mål, at borgerne uanset valg af leverandør oplever en sammenhængende og koordineret indsats. Dette forudsætter et respekt- og tillidsfuldt samarbejde mellem

482 aktørerne. Beskriv hvordan I vil sikre dialog og konstruktivt samarbejde i det daglige med ordregiver, herunder i forhold til: administrationen visitationen hjemmesygeplejen genoptræning daghjem midlertidige døgnpladser øvrige leverandører hvor meget tid i forventer at afsætte i det daglige til dette I det omfang I allerede har erfaring med at implementere nye tiltag inden for pleje og omsorg (f.eks. rehabilitering, triagering, tidlig opsporing, implementering af velfærdsteknologi m.v.) skal disse inddrages: Beskriv hvordan I vil samarbejde med ordregiver om implementering af nye initiativer inden for hjemmeplejen. Ordregiver kan løbende ændre i kvalitetsstandarder og serviceniveau: Beskriv hvordan I vil informere om og implementere et ændret serviceniveau i organisationen. I skal arbejde med MedCom standarder, Fælles Sprog, og i henhold til den til enhver tid gældende Kommunikationsaftale og Sundhedsaftale: Beskriv hvordan I vil sikre, at der fremsendes manuelle indlæggelsesrapporter til Regionen i henhold til aftalerne. Beskriv hvordan I vil sikre, at aftalerne i Kommunikationsaftalen i øvrigt overholdes.

483 Bilag: 7.1. Forvaltningernes besvarelser vedr. decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen, regnskab 2014 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

484 TÅRNBY KOMMUNE DATO: SAGS NR.: 16/8318 DOK. NR.: /16 SAGSBEH.: Maj-Britt Rasmussen Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens udtalelse vedrørende Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedr. revisionsberetning for I forbindelse med Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Tårnby Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2014, har Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet følgende bemærkninger. Forvaltningen er enig i Ankestyrelsens betragtninger mht. punkter vedr. regnskabsår , som enten er afsluttede eller vil fremgå af beretningen for Der uddybes således blot på de tre punkter vedr. 2014: 1. Ledelsestilsyn 2. Statusafstemninger 3. Særligt dyre enkeltsager Ledelsestilsyn I 2014 var ledelsestilsynet fortsat under forbedring, men også med nogle mangler. Forvaltningen bemærker dog også, at revisor trods bemærkningen har givet udtryk for forbedringen ift. tidligere år. For at komme eventuelle mangler til livs har forvaltningen været i løbende dialog med revisor, samt haft ledelsestilsyn til løbende drøftelse i ledergruppen. Det er forvaltningens helt klare forventning, at ledelsestilsynet er forbedret yderligere i 2015 og at dette vil fremgå af regnskabsberetningen Statusafstemninger I forlængelse af en iværksat detaljeret gennemgang af alle statuskonti i 2013, har der i 2014 været et betydeligt oprydningsarbejde ifm. differencer fra tidligere år. Dette arbejde har imidlertid været godt og afspejles også i den positive kommentar til bemærkningen. Ift. den uafklarede difference på kr. kan forvaltningen desuden oplyse, at den er udredt og delvist udkonteret og delvist afskrevet i første halvår Den skærpede indsats på området er desuden fortsat i 2014 og vil fortsætte i 2016, hvorfor forvaltningen forventer en stadig positiv udvikling. Særligt dyre enkeltsager Fejlene ifm. særligt dyre enkeltsager i 2014 kan i høj grad kobles op på ledelsestilsynet, hvorfor forvaltningen forventer et stadig mindre problem i og med ledelsestilsynet er forbedret siden da, og fortsat vil forbedres i Ydermere har forvaltningen i samarbejde med ekstern konsulent påbegyndt en gennemgang af området for at få afklaret såvel beregningsmetode som eventuelle restbeløb vedr. tidligere år. Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kan henvendelse rettes til Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet ved Mikkel Flatau på telefon NOTAT Kim A. Madsen 1

485 TÅRNBY KOMMUNE Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 2

486 TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningens udtalelse vedrørende Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedr. revisionsberetning for På anmodning fremsendes hermed udtalelse på Børne- og Kulturforvaltningens område i ankestyrelsens decisionsskrivelse af vedr. Tårnby Kommunes revisionsberetning for sociale regnskaber i regnskabsåret 2014 på områder med statsrefusion. Børne- og Kulturforvaltningen tager Ankestyrelsens decisionsskrivelse til efterretning, men har følgende at bemærke: Side 2 SEL 176 Særligt dyre enkeltsager. Børne- og Kulturforvaltningen har taget bemærkningen til efterretning og kan i tilføje: At Familieafdelingen i de sager problematikken omhandler har en arbejdsgang som betyder, at der én gang om året anmodes om en revideret og nyeste handleplan samt økonomisk oversigt for indeværende år. Morten Svan Sekretariatschef / Annelise Svensson Faglig leder 3

487 TÅRNBY KOMMUNE Økonomisk Forvaltning, Kommunalbestyrelsens Sekretariat udtalelse vedr. decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen vedr. revisionsberetning for I forbindelse med Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Tårnby Kommunens revisionsberetning for regnskabet 2014, kan Kommunalbestyrelsens Sekretariat oplyse følgende: Revisionsbemærkningen om Boligindskudslån Systemleverandøren, KMD har leveret den nødvendige dokumentation, og afstemningen af boligindskudslån for 2014 er afsluttet. Yvette Kovacs Sekretariatsleder / Mette Kim Assistent 4

488 Bilag: 7.2. Decisionsskrivelse vedrørende regnskabsåret Taarnby_2014.pd f Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80269/16

489 Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Tårnby Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2014 Ankestyrelsen modtog ved af 31. august 2015 beretning om revision af Tårnby Kommunes sociale regnskaber for regnskabsåret 2014 på områder med statsrefusion. Ankestyrelsen har gennemgået de dele af revisionsberetningen, der vedrører ydelser og tilskud på Social- og Indenrigsministeriets område, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 789 af 25. juni 2014, om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder, jf. 82, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 552 af 2. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. Gennemgangen vedrører alene de områder, der efter minister- og ressortomlægningen som følge af folketingsvalget i juni 2015, jf. kongelig resolution af 28. juni 2015, hører under Social- og Indenrigsministeriets ressortområde. Konklusionen på revisionen er, at Tårnby Kommunes forvaltning og udbetaling af disse ydelser og tilskud har givet revisionen anledning til revisionsbemærkninger på Social- og Indenrigsministeriets område. 19. februar 2016 J.nr Ankestyrelsen Praksis og Formidling 7998 Statsservice Tel Fax [email protected] EAN-nr: Åbningstid: man-fre kl Personfølsomme oplysninger kan kun fremsendes elektronisk til [email protected] Bemærkningerne kan henføres til: Ledelsestilsyn Statusafstemninger

490 Ankestyrelsen bemærker følgende i Tårnby Kommunes revisionsberetning: Revision på det sociale område Ledelsestilsyn Ankestyrelsen finder det kritisabelt, at revisor i forbindelse med revisionen for 2014 igen har fundet anledning til at give en revisionsbemærkning om ledelsestilsynet. Revisionsbemærkningen kan henføres til, at flere generelle problemstillinger ikke er opdaget og standset i rette tid, da det ikke fremgår af ledelsestilsynet, hvilke handlinger, som fejl i sagerne skal medføre. Ankestyrelsen finder det dog positivt, at revisor, trods bemærkningen, vurderer, at ledelsestilsynet er forbedret i Ankestyrelsen finder det ligeledes positivt, at der i 2014 er implementeret et forbedret ledelsestilsyn. Kommunens revisor bedes følge op området i forbindelse med beretningen for Statusafstemninger Ankestyrelsen finder det kritisabelt, at revisionen igen har ledt til en bemærkning på området. Bemærkningen kan henføres til, at der ikke ved revisionens afslutning var foretaget berigtigelse eller omkontering af de udredte beløb. Endvidere står en uafklaret difference på kr. på refusionstilgodehavende konto. Ankestyrelsen finder det positivt, at kommunen i forhold til sidste år, har forbedret kvaliteten for statusafstemninger væsentligt, og der er udarbejdet specifikationer for væsentlige konti på det statsrefusionsbelagte område. Ankestyrelsen finder det ligeledes positivt, at kommunen har oplyst, at der i 2015 er øget fokus på området. Kommunens revisor anmodes om en opfølgning på området i forbindelse med beretningen for SEL 176 Særligt dyre enkeltsager Ankestyrelsen bemærker, at revisor har konstateret at der er fundet væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning på området. Fejlen kan henføres til, at der i forbindelse med ledelsestilsynet er konstateret fejl i sagsbehandlingen, som efterfølgende er rettet og har medført korrektion 2

491 af den hjemtaget statsrefusion. Ankestyrelsen finder det tilfredsstillende, at beløbet er korrigeret i den endelige restafregning. Kommunen og kommunens revisor bedes fortsat have opmærksomhed på området. Opfølgning for regnskabsåret 2013 Ledelsestilsyn - Familieafdelingen Ankestyrelsen finder det tilfredsstillende, at ledelsestilsynet i Familieafdelingen ikke har givet anledning til bemærkninger i 2014, og at forholdet der medførte revisionsbemærkning sidste år, derfor anses for afsluttet. Ankestyrelsen bemærker dog, at revisor har fundet anledning til at give en revisionsbemærkning på området for ledelsestilsyn, jf. afsnittet ovenfor. Statusafstemninger Ankestyrelsen finder det positivt, at området er væsentligt forbedret. Dog har revisor fundet anledning til igen at give en bemærkning på området, jf. afsnittet ovenfor. Statsrefusion manglende kvalitetssikring Ankestyrelsen finder det tilfredsstillende, at forholdet ikke har givet anledning til bemærkning i forbindelse med revisionen for 2014, og at det derfor anses for afsluttet. Kommunen og kommunens revisor bedes fortsat have opmærksomhed på området. Opfølgning for regnskabsårene 2010 og 2011 SEL 176 Særligt dyre enkeltsager Ankestyrelsen har noteret sig, at revisor i forbindelse med beretningen for 2015 vil følge op kommunens betaling af borgeres ophold i andre kommuner. Ankestyrelsen imødeser revisors opfølgning. Afsluttende bemærkninger Ankestyrelsen anser punkter, hvor det ovenfor eksplicit er anført, at revisor bedes følge op i kommunens beretning for regnskabsåret 2015, 3

492 som videreførte forhold. De øvrige beskrevne punkter anser styrelsen derimod som værende afsluttede. Ankestyrelsen forudsætter, at kommunen har rettet de fundne fejl, og at revisor har påset, at der er sket refusionsmæssig berigtigelse i de sager, hvor det har været påkrævet. Ankestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til revisionsberetningen. Venlig hilsen Dorthe Risum Stryhn Souschef Kopi er sendt til Tilsynet, Statsforvaltningen Kommunens revisor, Deloitte 4

493 Bilag: 9.1. Radikale Venstres forslag om at pressen får mulighed for at optage lyd på kommunalbestyrelsens møder Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 31. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

494

495