DANMARKS FAUNA. J*>f. SV. G. LARSSON MYRER MED 100 FIGURER MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS FAUNA. J*>f. SV. G. LARSSON MYRER MED 100 FIGURER MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS"

Transkript

1 æv. ur J*>f. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 49 SV. G. LARSSON MYRER MED 100 FIGURER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1943

2 Udgivet med Understøttelse af Carlsbergfondet, KRØVIRS BOGTRYKKERI LYNGBY

3 (U. Møhl-Hansen phot.). Strandeng med Tuer af den gule Engmyre ( flavus). Myrer (Formfcidae). Myrerne er overmaade velkendte ogsaa for Folk uden entomologiske Forkundskaber og giver kun undtagelsesvis Lejlighed til Forveksling med andre Insekter; undertiden kan de dog ved en overfladisk Betragtning forveksles med forskellige vingéløse Snyltehvepse eller Galhvepse, men ved nærmere Eftersyn vil man finde, at disse mangler de for Myrerne saa karakteristiske Stilkknuder; Myrerne har nemlig mellem Forkrop og Bagkrop et eller to Led, der enten er knudeformede eller skælformede, medens der hos de nævnte Smaahvepse altid kun er en simpel Stilk. Myrernes Krop falder i 4 Hovedafsnit, Hoved, >6640

4 Forkrop, Stilkknuder og Bagkrop; de er kraftigt kitiniserede, kun paa Bagkroppen er Kitinen undertiden noget svagere. Hovedet (Fig. 2) bæres næsten altid saaledes, at dets Længdeakse er vinkelret paa Kroppens Længdeakse, med andre Ord saa Oversiden bliver til For- Fig. 1. Den røde Skovmyre (Formica rufa L.), Hun. flade, og Munddelene kommer til at vende nedad (Fig. 8); det bestaar først og fremmest af den faste Kraniekapsel, hvis enkelte Dele er meget intimt sammenvoksede, saa der kun er faa Sømme, der tilmed ikke sjældent er utydelige eller delvis mangler; paa Undersiden er der en Gularsøm i Midtlinien, og paa Oversiden er der, ligeledes i Midtlinien, en Pandefure eller Epinotalsutur, der undertiden kan mangle; helt fortil grener denne sig i to Sømme, der danner den bageste Begrænsning af det trekantede Pandefelt, som kun er en ganske lille Plade. Fortil

5 paa Hovedets Forflade sidder Panden, der bestaar af de to Pandelister, som fra Pandefeltet strækker sig kortere eller længere bagud, hvor de tilsidst uden Grænse gaar over i Kraniekapselens øvrige Dele; i Midten er Pandelisterne kun adskilt ved Pandefuren, medens de paa Siderne almindeligvis danner den in- Fig. 2. Formica rufa L., Hoved af Arbejder, a Facetøje, b Pandeliste, c Pandefure, d Pandefelt, e Mundskjold, f Kindbakke, g Punktøjne, h Følehornsskaft, i Følehornssvøbe. (Fra Stitz 1939). dre Begrænsning af Følehornsgruben, og fortil er de undertiden mere eller mindre fremhævede, saa de dækker hen over Bagranden af det foranliggende Mundskjold; Pandens Sider er ofte mere eller mindre parallelle, men meget tit divergerer de bagud, og hos nogle er de mere eller mindre udpræget S-formede, saa selve Panden bliver lyreformet. Fortil paa Hovedets Forflade sidder Mundskjoldet (Clypeus), der naar fra Kraniets ene Forhjørne til det andet; det

6 er ganske smalt ud til Siderne, men meget længere midtpaa, hvor det hos mange Former strækker sig ind mellem Pandelisternes Forpart; dets Forrand er som Regel lige afskaaret eller ganske lidt og jævnt frembuet, og Overfladen er ofte stærkt hvælvet. Overlæbe findes, men er meget lille og næsten altid skjult af Mundskjoldet. Paa Hovedets Bagflade sidder Nakkehullet, den forholdsvis meget lille Aabning, igennem hvilken Hovedets og Forkroppens indre Organer staar i Forbindelse med hinanden. Paa Hovedet sidder der en Række meget vigtige Organer for Sansning og Fødeoptagelse. Øjnene, de sammensatte Facetøjne, sidder paa Hovedets Sider, enten saa langt ude, at de tydeligt ses paa Hovedets Konturer, eller lidt længere inde paa Forfladen; de varierer meget i Størrelse, er meget større hos de vingede Hanner end hos de øvrige Kaster, og blandt disse er de igen noget større hos Hunnerne end hos Arbejderne, hvor de undertiden kun bestaar af ganske faa Facetter eller helt kan mangle. Foruden de almindelige Facetøjne er der ogsaa Pandeøjne eller Oceller; de er næsten altid til Stede hos Forplantningsindividerne og mangler som Regel hos Arbejderne; de sidder oftest ret langt bagtil, forrest en uparret, oftest netop der, hvor Pandefuren holder op, længere bagtil sidder de to andre, der er anbragt symmetrisk i Forhold til hinanden. Følehornene er fæstede lateralt for Pandelisterne lige bag Mundskjoldet; de har næsten altid et tydeligt Skaft, der som Regel udgør en meget væsentlig Del af Følehornets Længde; i Hvilen lægges det

7 hen langs Pandens Sider, hvor der er en oftest meget tydelig Følehornsgrube, Scrobus; Skaftet er altid længere hos Hunner og Arbejdere end hos vingede Hanner, hvor det undertiden næppe er længere end de efterfølgende Led. Følehornssvøben bestaar hos de danske Arter af fra 9 til 12 Led, som Regel et Led mere hos Hannerne end hos Hunner og Arbejdere; dens Udseende er meget forskelligt fra Art til Art og frembyder ofte vigtige Karakterer for Bestemmelsen; hos nogle, fortrinsvis Hannerne, er den piskeformet, hos andre er den kølleformet. Kindbak - kerne (Fig. 3) er fæstede tæt ved Kraniets Forhjørner, de er som Regel flade og krumme; Fig. 3. Kindbakker af Arbejdere, a Formica sanguinea Latr. (Fra Forel), b Polyergus rufescens Latr. ( Fra Wasmann. Begge her efter Escherich). deres Inderrand falder i to Afsnit, af hvilke det inderste er glat, medens det yderste har en særlig Skærerand, der hos de allerfleste er forsynet med en Række skarpe Tænder; de to Kindbakker sidder saaledes, at Skærerandene krydser hinanden som paa en Saks; hos et mindre Antal Former er Kindbakkerne dog simpelt seglformede, og den særlige Skærerand mangler. Kæber (Fig. 4) og Underlæbe (Fig. 5) er kun lidet synlige, de sidder paa Hovedets Underside skjult af Kindbakkerne; Palperne er ofte ret lette at faa Øje paa,

8 8 Cardo- de er spinkle, og Kæbepalperne, der højst er 6-leddede, er som Regel bedre udviklede end de højst 4-leddede Læbepalper. I Forkroppen indgaar der Lacinia-t: foruden de sædvanlige tre Brystled, Forbryst, Mellembryst og Bagbryst (Pro-, Mesoog Metathorax), yderligere det forreste Bagkropsled, der her kaldes Epinotum*). Prothorax er kun lille Fig. 4. Kæbe af Camponotus ligniperda Latr., Arbejder. (Fra Stitz 1939). og bestaar af Pronotum og Prosternum, det bærer det forreste Par Spirakler; Mesothorax og Metathorax bestaar hvert af Tergit, Epimerit, Episternit og Stevnum, men af disse falder Mesothorax Tergit, Mesonotum, yderligere i 3 Afsnit, nemlig det egentlige Mesonotum, Proscutellum og Scutellum; Metathorax bærer 2. Spirakelpar; Epinotum er udelt og bærer 3. Spirakelpar. Disse forskellige Kitinplader, hvis indbyrdes Beliggenhed fremgaar af Fig. 6, er kun helt adskilte hos de vingede Forplantningsdyr, hvorimod de hos Arbejderne og hos de arbejderlignende, vingeløse Forplantningsdyr er mere eller mindre sammensmeltede og umulige eller dog vanskelige at erkende. Paa Forkroppen er der forskel- *) naar det ikke hedder Epithorax, skyldes det, at den ventrale Del, det, der burde have heddet Episternum, helt mangler.

9 lige Strukturer, der har systematisk Betydning (Fig. 7). Paa Mesonotum er der paa hver Side en Fure, Parapsidefurerne, og inden for disse er der hos en hel Del Arter yderligere to fine Furer, der bagtil mødes og danner en V-formet Figur (de Mayrske Furer); den Flade, der ligger mellem V-ets to Grene Fig. 5. Underlæbe af Formica sp. gi. Tunge, Hyp. Hypopharynx, M. Mentum, pgl. Paraglossa (Bitunge), Pip. Læbepalpe, Sm. Submentum, Sp. Udførselsgang for Spytkirtel. (Fra Escherich). kaldes Trigonum, og de laterale Stykker hedder Binae. Paa Epinotum sidder der ofte der, hvor Rygfladen og Bagfladen mødes, to Torne eller Knuder, hvis Retning paa det nærmeste gaar i Forlængelse af Rygfladen, og paa Bagfladens nederste Dele sidder der undertiden ligeledes et Par Udvækster, Epinotallapperne. I Forkroppen ligger de hidtil kun hos Myrerne fundne Metathorakalkirtler; det er vist nok deres Sekret, der giver den enkelte Rede den specielle Duft, der gør, at alle dens Beboere kan kende hinanden, naar og hvor de mødes.

10 10 Hos de fleste Underfamilier er der kun et enkelt Stilkled, Petiolus y der enten er mere eller min- " psct Fig. 6. Forkrop af Streblognaihus aethiopicus F. Sm. (Han) (Ponerinae). Forbryst = Prothorax (enkelt Skravering): pn Pronotum, sti Prosternum; Mellembryst = Mesothorax (uskraveret) : msn Mesonotum, psct Proscutellum, set Scutellum, em^ Epimerit, es2 Episternit, st2 Mesosternum; Dagbryst = Metathorax (dobbelt Skravering): mtn Metanotum, em3 Epimerit, es3 Episternit, st3 Metasternum; epn Epinotum; pet Petiolus; abd Dagkrop. fl. (meget tæt skraveret) Vingefæste, stgi stg4 Spirakel 1 4. (Fra Emery, her efter Escherich). dre knudeformet opsvulmet, eller det bærer paa sin Fig. 7. Mesonotum af ror mi ca Overside en flad, tværstillet Plade, Skællet, hvis Rand kan være højst forskelligt udformet; dette Led svarer til 2. Bagkropsled hos andre Insekter. Hos Myrmicinae er yderligere et Led, 3. Bagkropsled, udformet som Stilkknude, det er næsten altid pratensis Retz. (Han). knudeformet og kaldes a Pronotum, b Mayrsk Fure, PostpctwlllS. c Dina, d Parapsidefure, e Pro- _ l r j Ti scutellum. (Fra Donisthorpe). L)et første Led 1 Dag-

11 11 kroppen, Gaster, er altsaa hos Myrmicinerne faktisk 4. Abdominalled og hos de øvrige Myrer 3. Abdominalled. I Forhold til Hoved og Forkrop varierer Metanotuf Ppoecotetlum Mesonotum Sentellum j Pronotum Skeel P^otum Me T A U ".^otumsuael Fig. 8. Formica rufa L., Hun, Arbejder og Han (Vinger og Ben fjernet). (Fra Stitz 1939).*) Bagkroppen ret betydeligt i Størrelse, som Regel er den dog ret lille, hos danske Former er den kun forholdsvis større hos de befrugtede Hunner, hvor *) Trykfejl i øverste Figurs Tekst: Sentellum, læs Scutellum.

12 12 Ægmasserne undertiden kan spile den stærkt op. Antallet af synlige Led er hos de hunlige Kaster 4 eller 5, medens det hos Hannerne er 5 eller 6. Bagkroppen ender med Gattet, der enten, hvad der er det hyppigste, er spalteformet, eller det kan som hos Formicinerne være kredsrundt og omgivet af d -> Fig. 9. Giftapparat af Myrmica laevinodis Nyl. a Giftkirtler, b Giftkanal, c Giftblære, d Bikirtel, e Brod. (Fra Stitz 1939). en Haarkrans. I Forbindelse med Bagkropsspidsen staar hos Hunner og Arbejdere hos de fleste Former en Brod, til hvilken der er knyttet et Giftapparat, hos mange mangler Brodden, men Giftkirtlerne er stadig fungerende. Hos de Myrer, der har Brod (Fig. 9), injiceres Giften med denne, men hos de mange, der mangler Brod, sprøjtes den simpelt hen ud imod Fjenden, det være sig Mennesker eller andre Myrer, nogle hjælper til ved at sprøjte Giften ind i Saar, som de samtidig bider i Huden, men

13 13 over for Insekter er dette ikke engang nødvendigt, for at Giften skal virke dødeligt. Af Betydning for Systematikken er Hannens Kopulationsapparat(Fig. 10), som ligeledes sidder i Bagkropsspidsen; det bestaar af de ydre og de indre Paramerer; de ydre Paramerer bestaar af Stipes, der ofte er behaaret, og A b Fig. 10. De hanlige ydre Genitalier af Formica rufibarbis F. fra Overside (A) og Underside (B). a Tergit, b Sternit, c Squamula, d Stipes, e Volcella, f Sagittae, g Spatha. (Fra Donisthorpe). hvis øvre Del undertiden er pladeformet og kaldes for Squamula, og Volcella, som undertiden er delt i den egentlige Volcella og Lacinia, der begge er besat med talrige Sanseorganer; de indre Paramerer bestaar kun af Sagittae, der hos nogle Arter har tandet Inderkant, og som medialt er forbundet med hinanden ved en tynd Lamel, Spatha. Benene (Fig. 11) bestaar af de sædvanlige Led, Hofte, Hoftering, Laar, Skinneben og Foden, der har 5 Led, af hvilke det første er det længste, oftest

14 14 af Længde med de 4 andre tilsammen; 1. Fodled er bygget paa en særlig Maade, især paa Forbenene, men hos mange Former tillige Fig. 11. Skinneben og Fod med Pudseapparat af Camponotus ligniperda Latr.?. (Fra Stitz 1914). i ringere Grad paa Mellem- og Bagbenene; det har inderst en Krumning, og paa den Udhuling, der derved opstaar paa Undersiden, er der en ganske særlig udviklet Haarbesætning, der sammen med Skinnebenets kamhaarede Endebørste gør Forbenene til ganske fortrinlige Pudseredskaber. Fødderne har altid 2 Kløer. Vinger findes som Regel hos alle Forplantningsdyrene, og de mangler i hvert Fald kun hos det ene Køn inden for en Art; de er forholdsvis simpelt byggede, har kun faa Længderibber og færre Tværribber, hvis Benævnelser fremgaar af Fig. 12; de vigtigste Træk i Vingernes Bygning knytter sig til Forvingernes distale Celler; Discoidalcellen kan være til Stede eller mangle, der kan være en eller to Cubitalceller, eller der kan være en ufuldstændig Deling i to, og endelig kan Radialcellen være aaben eller lukket. Hos Myrerne er Hjernen, som hos alle andre statdannede Insekter, særdeles veludviklet, men sam-

15 15 tidig er den meget forskelligt udformet hos de tre Hovedkaster. Hos Hannerne er den mindst og udmærker sig især ved en kraftig Udvikling af Synscentrerne; hos Arbejderne er den størst, her er Syns- Radialcelle Cubitalcelle 2 L Cubitalcellel Costalcelle Discoidalcelle Mediancelle Submediancelle Radii ubcosta Recurrens Transverso- O v a' is Mediana Cubitus Mediana Fig. 12. Forvinger af Formica rufa L. A med benævnte Celler, B med benævnte Ribber. (Fra Stitz 1939). nerven langt svagere udviklet, medens Lugtecentrerne til Gengæld er meget store, og det samme gælder de dorsale Dele af Hjernen, Corpora pedunculata, som ganske vist findes hos mange forskellige Insekter, men som navnlig er karakteristiske for

16 16 de samfundsdannende; Hunnerne indtager et Mellemstadie mellem disse to. Centralnervesystemet naar den højeste Udvikling blandt Arbejderne, den Kaste, paa hvis Skuldre Ansvaret for hele Myresamfundets Ve og Vel faktisk hviler, men ogsaa blandt disse er Fordelingen ujævn, de er ikke alle lige godt udrustede; det er gennemgaaende saaledes, at det er de mellemstore Arbejdere, der har den bedst udviklede Hjerne, medens den hos de særlig store og hos de særlig smaa Individer kun er forholdsvis lille, og hvor Arbejderkasten er delt i egentlige Arbejdere og Soldater, er Hjernen altid mindst hos Soldaterne. Vderligere Oplysninger om Myrernes indre Bygning kan faas i de i Litteraturlisten anførte Arbejder, bedst hos Janet og Escherich. Myrernes Æg er hvidlige og kortere eller længere Ungdomsstadier. ellipsoide. Larverne (Fig. 13), der klækkes faa Uger efter, at Æggene er lagt, er blinde, blege, bløde og benløse, de er kort sagt Maddiker. Deres Legeme bestaar af Hoved og 12 undertiden utydeligt adskilte Led. De er sækformede, fortil tilsmalnende; Hovedet er hos nogle lagt ind mod Bugsiden, medens det hos andre rager frit frem. Munddelene er svage, de er bedst udviklede hos Ponerinae, de primitiveste Myrer, hvor baade Kindbakker og Kæber er kraftigt kitiniserede. Følehornene mangler som Regel helt, men kan findes som smaa Rudimenter.

17 17 Særlig Omtale fortjener de forskellige meget karakteristiske Haar og Papiller, der optræder i stor Fig. 13. Myrelarver. A Ponera coarctata Latr., B Solenopsis geminata F. (Fra Emery, her efter Escherich). Mangfoldighed. Hos Larverne tilponerinae findes der store Vorter eller Papiller i segmental Anordning, de er besat med Børster og smaa Tænder. Fig. 14. Haartyper fra Myrelarver. A Grenhaar af Camponotus ligniperda Latr. (fra Adlerz), B Kroghaar af Myrmica rubra L. (fra Janet), C og D Grenhaar af Anergates (fra Adlerz), E Ankerhaar af Tetramorium (fra Adlerz). (Hele Fig. her efter Escherich). 2

18 18 Hos Ponera coarctata er der desuden paa Ryggen 4 Par kølleformede, klæbrige Vedhæng. Saadanne Papiller mangler helt hos de højerestaaende Myrer, der er mere eller mindre tæt behaarede; Haarene (Fig. 14) kan være af forskellig Form, de kan være korte, stive Børster eller lange, tynde og bøjelige, de kan være simple eller spaltede, fjerformede eller træagtigt forgrenede, eller de kan være helt anderledes formede, og ind imellem disse staar der ofte meget lange Haar, der kan være zigzagkrummede eller bøjede som et C, og som undertiden ender ankerformet eller i en simpel Hage. Disse Haar er baade Klamre- og Bevægelsesorganer, og de tjener tillige til Beskyttelse. Larverne skal ikke blot fodres, de skal ogsaa slikkes, hvad der er et Led i deres Renholdelse, og de skal alt efter Temperatur og Fugtighed flyttes rundt i Redens forskellige Rum. Som Regel er de ordnet efter Alder og Størrelse i de forskellige Kamre, hvad der har sin Aarsag i, at hvert Stadium stiller sine ganske bestemte Krav til Temperatur og Fugtighed. Larveperiodens Varighed er meget forskellig. Pupperne er frie; de kan enten være nøgne eller omgivet af en Kokon, i hvilken Skikkelse de almindeligt gaar under Navnet Myreæg. Baade under Spindingen af Kokonen, men især, naar den unge Imago skal ud af den, er Arbejdernes Medhjælp i høj Grad nødvendig for de fleste Arter. Puppestadiet varer som Regel 2 3 Uger.

19 19 Myresamfundets Individtyper. Sædvanligvis træffer man hos Insekter som hos langt de fleste andre Dyr kun to Slags Individer inden for hver Art, nemlig Hanner og Hunner, kun A Fig. 15. Herkulesmyrer, Camponotus ligniperda Latr. Hun (A), Han (B) og Arbejder (C). (Fra Ziegler, her fra Escherich). hos de færreste kan en af disse Grundtyper eller begge regelbundent optræde i to eller flere skarpt adskilte Former, enten sammen eller ogsaa som Afkom af hinanden; dette Fænomen, Polymorfien, er imidlertid typisk for Myrerne. 2*

20 De tre 20 Hovedtyper (Fig. 15) er Hanner, Hunner og Arbejdere, men hver af disse Kaster kan mere eller mindre normalt optræde i et Antal forskellige Skikkelser. Hannerne ((5(5) er normalt mere hvepselignende end de andre, de har slankere Krop, hvor Stilkknuderne er lavere, og hvor der er et Led mere i Bagkroppen; deres Hoved er relativt lille, men med meget store Øjne og Oceller og med forholdsvis svagt udviklede Munddele; Følehornene har som Regel et Led mere, deres Skaft er kortere, undertiden meget kortere end hos Hunner og Arbejdere, og Svøben er slank, højst svagt fortykket mod Spidsen. Som Regel er Hannerne lidt større end Arbejderne og næsten altid mindre end Hunnerne. Foruden denne Hovedtype kan findes nedenstaaende Former, dog mindre udbredt. 1. Doryloide Hanner (Dorylaner), der ikke forekommer her i Landet, er den særlige Hanform til visse tropiske Arter (Vandremyrerne, Dorylus). 2. Gynækomorfe Hanner (Gynaecaner) er hunlignende Hanner, som forekommer typisk hos Anergates (Fig. 35 d). 3. Ergatomorfe eller ergatoide Hanner (Ergataner) er Hanner, der ligner Arbejderne, og som ofte er meget vanskelige at skelne fra disse; de er vingeløse og forekommer kun undtagelsesvis hos Arter, der ogsaa har normale, vingede Hanner; blandt de danske Myrer findes denne Hanform hos Ponera punctatissima og hos Formicoxenus. Dertil kan man saa yderligere lejlighedsvis finde

21 21 Kæmper og Dværgindivider, samt Abnormiteter af forskellig Art, dels opstaaet ved Entoparasitisme, dels ved Kønforstyrrelser; man kan f. Eks. finde Dyr, der har Hankarakterer paa den ene Side og Huneller Arbejderkarakterer paa den anden eller blot i mindre Sektorer af Legemet. Hunnerne (99) er som Regel større end de andre Kaster, undertiden meget større. Normalt er de vingede ligesom Hannerne, men de kaster Vingerne efter Befrugtningen; de er gennemgaaende tungt byggede; ingen af deres Sanser er reducerede, men de opnaar heller ikke nogen særlig stor Udvikling; der findes altid Oceller. Foruden lignende Abnormiteter, som er nævnt for Hannernes Vedkommende, kan man finde følgende 4 afvigende Former. 1. Mikrogyner, Dværghunner, forekommer mere eller mindre hyppigt hos en Række Slægter, hvoriblandt Myrmica, Leptothorax, Formica, Formicoxenus og Pheidole. 2. Doryloide Hunner forekommer ikke her i Landet; det er den særlige Hunform til visse tropiske Arter (Vandremyrerne, Dorylus). 3. Ergatomorfe eller ergatoide Hunner (Ergatogyner) er arbejderlignende Hunner; de er vingeløse og minder ogsaa i Bygning af Øjne og Krop mere om Arbejdere end om Hunner; hos nogle Myrer finder man dem sammen med normale Hunner, men hos andre er de den eneste Hunform; de er blandt andet fundet hos Slægterne Ponera og Polyergus. 4. Pseudogyner er vingeløse, sjældnere kortvingede Hunner, men iøvrigt har de som Regel

22 22 omtrent normal Hunskikkelse med veludviklet Mesothorax og omtrent de samme Farver. Det er et sygeligt Fænomen, som rimeligvis staar i Forbindelse med Tilstedeværelsen af bestemte Myregæster (Lornechusa, Atemeles og den nordamerikanske Xenodusa, der alle er Rovbiller). Ogsaa blandt Arbejderne (5$) gør der sig en betydelig Udviklingsforskel gældende. For det første har man Tuer, hvor Arbejderne kun er lidt forskellige indbyrdes og omtrent lige saa store som Hunnerne; det er den typiske Arbejdermyre og vistnok tillige den mest primitive; det er den primært monomorfe Type, der her i Landet findes hos de meget primitive Poneriner samt hos en Del Myrmiciner, Dolichoderiner og Formiciner. Denne Type gaar jævnt over i en lidt videre udviklet Type, hvor der er tydelig og ofte meget stor Forskel i Størrelsen paa de største og de mindste Arbejdere, det første Stadium af Polymorfi inden for Arbejderkasten, den ukomplette Polymorfi, hvor alle Mellemstørrelser findes, saa man endnu ikke kan opstille veladskilte Underkaster; saaledes er Forholdet her hjemme blandt andet hos Camponotus. Hos mange Former er de mellemstore Arbejdere imidlertid forsvundet, saaledes at der opstaar en udtalt Dimorfi (Fig. 16); der er smaa Individer, der har overtaget alle den oprindelige Arbejders Funktioner, og store Individer, der ofte afviger en Del fra den almindelige Arbejdertype, de har blandt andet som Regel en særlig kraftig Udvikling af Hoved og Kindbakker; disse Specialarbejdere, Solda-

23 23 terne (%U), har særlige Opgaver i Myresamfundet, som de forsvarer mod Angreb, ikke mindst fra andre Myrer; blandt de i Danmark fundne Slægter er Pheidole den eneste, der har Soldater, og her har de tillige en anden Opgave, der endda er den vigtigste, nemlig at findele de forskellige Fødeemner, som de egentlige Arbejdere da kan transportere hjem til Boet. Soldaterne kaldes ogsaa for A B Fig. 16. Pheidole pallidula Nyl. Arbejder (A) og Soldat (B). (Fra André, her fra Escherich). Denergater, og Overgangsformer mellem typiske Soldater og typiske Arbejdere kaldes Desmergater. Men ogsaa de store Arbejdere, Soldaterne, kan mangle, saaledes at vi faar et Samfund, hvor Arbejderne sekundært er monomorfe, men hvor de er meget smaa i Forhold til Hunnerne; denne Type er meget udpræget hos Solenopsis, men findes ogsaa hos Monomorium og andre. En saadan Størrelsesforskel mellem Hunner og monomorfe Arbejdere behøver dog ikke at skyldes, at Arbejderne er blevet særlig smaa, den kan ogsaa som f. Eks. hos mange -Arter skyldes en særlig Kæmpevækst hos Hunnerne, saaledes at Arbejderne ganske

24 24 vist faktisk er betydelig mindre end Hunnerne, men ikke desto mindre alligevel er primært monomorfe, Hos ganske enkelte Former, deriblandt Anergates, mangler endelig Arbejderkasten helt, og Arten er helt overladt til at snylte paa artsfremmede Myrers Arbejde. Inden for Arbejderkasten findes desuden nedenstaaende Former mere eller mindre regelmæssigt, 1. Macroergater, der er unormalt store Eksemplarer hos iøvrigt monomorfe Arter; de forekommer tiest i særlig individrige Samfund. 2. Microergater, der er unormalt smaa Eksemplarer hos iøvrigt monomorfe Arter; de forekommer ofte i Samfund, hvor der tillige er Macroergater; endvidere tilhører en Huns første Afkom i en nygrundet Koloni ofte denne Type. 3. Gynækoide Arbejdere, der er iøvrigt normale Arbejdere med noget opsvulmet Bagkrop; de opstaar ved særlig Pleje i Reder, hvor Hunner mangler, og er i Stand til at lægge Æg. Denne Form for Dimorfi er rent temporær og ophører, naar Boet igen har faaet en normal Hun. 4. Plerergater er Honningbærere, en Arbejdertype, der er temporær, og som ikke findes hos nogen indenlandsk Art. 5. Pterergater, der er Arbejdere med V/ingerudimenter, er meget sjældne; de er blandt andet fundet hos Myrmica. Endelig forekommer der ogsaa her abnorme Former, der blandt andet kan være opstaaet paa Grund af Entoparasiter.

25 25 Ernæringsbiologi. Som Gruppe betragtet er Myrerne nærmest omnivore, og selv den enkelte Art kan tage til Takke med, hvad Skæbnen byder paa, uanset hvad den iøvrigt maatte foretrække; en Undtagelse herfra er dog muligvis de varmeelskende, svampedyrkende Myrer (Atta), der vistnok udelukkende er henvist til at leve af Produkterne fra deres Svampehaver. Underfamilien Ponerinae er i langt overvejende Grad carnivor, og da den iøvrigt er særlig primitiv, er det sandsynligt, at den oprindelige Diæt hovedsagelig har bestaaet af smaa Insekter, som er blevet overmandet og dræbt, eller eventuelt af Aadsler af større; Jagtinstinktet hos Myrerne er i hvert Fald meget gammelt. Den Næringsgruppe, der i Nutiden spiller den største Rolle, er dog uden Sammenligning sukkerholdige Plantestoffer; det kan være direkte i Form af Blomsterhonning eller de Safter, der træder ud ved f. Eks. Kirsebærbladets ekstraflorale Nektarier eller fra Saar paa Stammer og Grene; det kan imidlertid ogsaa være indirekte i Form af Bladlusekskrementer, Honningdug. Som Honningsamlere spiller Myrerne nogen Rolle som Plantebestøvere ; det er først og fremmest Skærmplanter, som man kan træffe Myrerne paa sammen med Smaafluer og mange andre Insekter, men deres Betydning er sikkert ganske minimal. Ved den primitiveste Form for Samarbejde mellem Myrer og Bladlus kommer de to Dyregrupper slet ikke i Berøring med hinanden; Bladlusene sprøjter deres Ekskrementer ud med stor Kraft, saa de forstøver og efterhaanden lægger sig som et klæbrigt Lag paa de

26 26 Blade og Grene, der sidder længere nede, og paa Jorden, og Myrerne slikker denne Honningdug i sig fra Bladene. Det næste Stadium er, at Myrerne afhenter Bladlusenes Ekskrementer i Bladluskolonierne, her forstøver Bladlusene ikke deres Ekskrementer, naar der er Myrer til Stede, men lader dem træde frem som Draaber, som Myrerne optager. Ogsaa for Bladlusene betyder dette en Udvikling. Disse Myrer interesserer sig ifølge Sagens Natur ikke for de Bladlus, der altid afgiver deres Ekskrementer eksplosivt i forstøvet Tilstand; men Udviklingen er ikke standset her; mange Myrer har endnu større Interesse for Bladlusene, de spreder dem rundt til andre Dele af deres Værtplante eller bærer dem endog til nye Planter, eller de murer ligefrem Jordvægge op omkring dem, saa de kommer til at sidde i de saakaldte Bladlusstalde. Nogle Myrer er særlige Specialister paa Rodlusenes Omraade; det gælder f. Eks. flavus, der fører et helt underjordisk Liv og næsten udelukkende lever af Rodlusenes Ekskrementer; den laver Gange frem til Rodluskolonierne, men nøjes ikke med at hente Føde der, den tager ogsaa Bladlus med hjem og laver paa Rødderne i den umiddelbare Nærhed af Boet kunstige Kolonier, der af den Grund ofte huser flere Arter imellem hinanden. Disse Rodlusdyrkere ofrer ikke blot Tid paa de producerende Bladlus, men ogsaa paa deres Vinteræg, som de flytter rundt med i Tuen til de bedst mulige Kaar paa samme Maade, som de behandler deres egen Vngel. Nogle af de Bladlusarter, det her drejer sig om, er kommet saa langt i deres Afhængighed af My-

27 27 rerne, at de ikke mere er i Stand til at forstøve Ekskrementerne, men kun til at afgive dem i Draabeform. Det ser ud som om Myrerne er i Stand til at faa Bladlusene til at afgive mere Honning end normalt ved at beføle dem med Palperne paa en særlig Maade. Ogsaa hos visse Lycaena-Larver (Sommerfugle) henter Myrerne Sukkersaft, det er dog ikke deres Ekskrementer, men Legemsvædske, der træder frem af en kort Tværspalte paa Rygsiden af 3-sidste Led, nær ved Bagranden. Ogsaa her strækker Myrernes Pleje sig ud over den nydende Periode, idet de bærer de fuldvoksne Larver til Tuen, hvor de forpupper sig under Myrernes Beskyttelse. Som Eksempel hos fremmede Myrer paa særlig Specialisering ved Udnyttelsen af sukkerholdige Plantesafter kan man nævne Honningmyrerne (Myrmecocystus), hvor nogle af Arbejderne udnyttes som levende Honningkrukker, hvis Indhold kommer alle Tuens Beboere til Gavn i Løbet af den næringsfattige Aarstid. Mange Myrer, ogsaa her i Landet, interesserer sig yderligere for de olieholdige Elaiosomer paa mange Frø, fra Planter, der hår Myrespredning, og ogsaa denne Tilbøjelighed har opnaaet en speciel Udvikling hos nogle Myrer, der ikke nøjes med Elaiosomerne, men som udnytter hele Frøet og tillige andre Frø, der bliver knust og fortæret. Disse granivore Arter findes i varmere Strøg end vore, og Frøene, der ofte oplagres i særlige Kamre, benyttes ikke mindst i den næringsfattige Del af Aaret. Blandt de granivore Slægter er der særlig Grund til at nævne Pheidole, hvor den danske Art dog danner en Undtagelse (se denne).

28 28 Endelig er der Tropernes Svampedyrkere, Slægten Atta, som ikke har noget Sidestykke i den danske Fauna. Larverne faar først og fremmest flydende Næring, som Arbejderne brækker op og lader falde paa deres Mund; men Larverne til en Del Former er dog tillige i Stand til at tage fast Føde til sig, bestaaende af smaa døde Insekter eller Stumper af større, som Arbejderne anbringer paa deres flade Bugside. Sværmning. Hos de fleste Myrer med vingede Forplantningsdyr foregaar Parringen under eller efter Sværmningen, den saakaldte Bryllupsflugt, og den Dag, hvor denne finder Sted, er en meget stor Dag for Myrerne; allerede flere Dage i Forvejen begynder der en Tilstand af Ophidselse, som ikke blot griber de unge Forplantningsindivider, men ogsaa Arbejderne, der nedsætter det sædvanlige Redearbejde, ogsaa Fødeoptagelsen, til et Minimum; de unge Hanner og Hunner løber rundt paa Jorden og paa de nærmeste Planter med vibrerende Vinger, men Arbejderne vimser til Stadighed rundt omkring dem, og saa snart en er kommet for langt bort, bliver den indfanget og bragt tilbage, om fornødent med Magt. Naar alt er parat til Bryllupsflugtens Begyndelse, letter de unge Vingedyr oftest fra fremspringende Punkter i Nærheden af Reden; de letter dog ikke samtidig, men lidt efter lidt. Det er langt fra hos alle Arter, at Hanner og Hunner i samme Tue er rede til Bryllupsflugten paa samme Dag, og derved formindskes jo i høj

29 29 Grad Muligheden for Indavl, Parring mellem Søskende fra samme Rede, men selv hvor de flyver paa samme Dag, letter de hyppigst til forskellig Tid, Hannerne som Regel lidt før Hunnerne. Hos mange (f. Eks. La si us -Arter) slutter de unge Vingedyr sig under Flugten sammen i Sværme, der undertiden kan blive meget tætte og store; de ligner bølgende Røgskyer og de har en særlig Tilbøjelighed til at samle sig omkring fritstaaende Genstande som f. Eks. Trætoppe og Kirketaarne; hos andre Arter er Flugten derimod ganske kortvarig, og der er ingen Sværmdannelse (f. Eks. Formica-Arter). I Sværmene søger Hannerne at gribe Hunnerne og parre sig med dem, og dette lykkes ogsaa, hvor Hannerne som hos er saa smaa, at Hunnerne kan bære dem under Flugten, men hvor Hannerne som hos Myrmica er paa Størrelse med Hunnerne, bliver disse tynget saa stærkt, at Parret styrter til Jorden, hvor den egentlige Parring finder Sted. Parringen varer kun Sekunder, og Hunnerne er ofte villige til at parre sig med flere Hanner i Løbet af ganske kort Tid. Medens man saaledes ved ret god Besked med Parringsforholdene hos de sværmdannende Myrer, ved man næsten intet om Forholdene hos de Former, hvor det ene Køn er vingeløst. Hos den enkelte Art falder Bryllupsflugten gennemgaaende inden for en ganske bestemt Aarstid og paa et bestemt Tidspunkt af Døgnet, men lige fra om Foraaret til hen paa Efteraaret er der sværmende Arter, om Natten saavel som om Dagen. Med Parringen er Hannernes Mission endt, og de fører herefter kun en kortvarig Tilværelse; de er ikke

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS II. RINGKREBS 1. TANGLOPPER (AMFIPODER) MED 93

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238 SPORTSJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL238 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledn. ----------------------------------------------------

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S Jumpkids 16 Brugermanual Trampolincenter.dk - En del af PE-Redskaber A/S Vigtig information før brug af trampolinen ADVARSEL: VED BRUG AF DENNE TRAMPOLIN ER DER, VED LANDING PÅ RYG, NAKKE ELLER HOVED,

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER)

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

En Hurtig Guide til Golfreglerne

En Hurtig Guide til Golfreglerne En Hurtig Guide til Golfreglerne Regelkomiteen Regelkomiteen Ret til ændringer forbeholdes indtil endelig godkendelse fra The R&A, St. Andrews foreligger. En Hurtig Guide til Golfreglerne Da golfspillet

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

LOPPER DANMARKS FAUNA. =1 Bd. 60 _J>. F. MED 182 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

LOPPER DANMARKS FAUNA. =1 Bd. 60 _J>. F. MED 182 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA _J>. F. ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =1 Bd. 60 F. G. A. M. Smit LOPPER MED 182 AFBILDNINGER I KOMMISSION

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere