DANMARKS FAUNA. J*>f. SV. G. LARSSON MYRER MED 100 FIGURER MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS FAUNA. J*>f. SV. G. LARSSON MYRER MED 100 FIGURER MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS"

Transkript

1 æv. ur J*>f. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 49 SV. G. LARSSON MYRER MED 100 FIGURER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1943

2 Udgivet med Understøttelse af Carlsbergfondet, KRØVIRS BOGTRYKKERI LYNGBY

3 (U. Møhl-Hansen phot.). Strandeng med Tuer af den gule Engmyre ( flavus). Myrer (Formfcidae). Myrerne er overmaade velkendte ogsaa for Folk uden entomologiske Forkundskaber og giver kun undtagelsesvis Lejlighed til Forveksling med andre Insekter; undertiden kan de dog ved en overfladisk Betragtning forveksles med forskellige vingéløse Snyltehvepse eller Galhvepse, men ved nærmere Eftersyn vil man finde, at disse mangler de for Myrerne saa karakteristiske Stilkknuder; Myrerne har nemlig mellem Forkrop og Bagkrop et eller to Led, der enten er knudeformede eller skælformede, medens der hos de nævnte Smaahvepse altid kun er en simpel Stilk. Myrernes Krop falder i 4 Hovedafsnit, Hoved, >6640

4 Forkrop, Stilkknuder og Bagkrop; de er kraftigt kitiniserede, kun paa Bagkroppen er Kitinen undertiden noget svagere. Hovedet (Fig. 2) bæres næsten altid saaledes, at dets Længdeakse er vinkelret paa Kroppens Længdeakse, med andre Ord saa Oversiden bliver til For- Fig. 1. Den røde Skovmyre (Formica rufa L.), Hun. flade, og Munddelene kommer til at vende nedad (Fig. 8); det bestaar først og fremmest af den faste Kraniekapsel, hvis enkelte Dele er meget intimt sammenvoksede, saa der kun er faa Sømme, der tilmed ikke sjældent er utydelige eller delvis mangler; paa Undersiden er der en Gularsøm i Midtlinien, og paa Oversiden er der, ligeledes i Midtlinien, en Pandefure eller Epinotalsutur, der undertiden kan mangle; helt fortil grener denne sig i to Sømme, der danner den bageste Begrænsning af det trekantede Pandefelt, som kun er en ganske lille Plade. Fortil

5 paa Hovedets Forflade sidder Panden, der bestaar af de to Pandelister, som fra Pandefeltet strækker sig kortere eller længere bagud, hvor de tilsidst uden Grænse gaar over i Kraniekapselens øvrige Dele; i Midten er Pandelisterne kun adskilt ved Pandefuren, medens de paa Siderne almindeligvis danner den in- Fig. 2. Formica rufa L., Hoved af Arbejder, a Facetøje, b Pandeliste, c Pandefure, d Pandefelt, e Mundskjold, f Kindbakke, g Punktøjne, h Følehornsskaft, i Følehornssvøbe. (Fra Stitz 1939). dre Begrænsning af Følehornsgruben, og fortil er de undertiden mere eller mindre fremhævede, saa de dækker hen over Bagranden af det foranliggende Mundskjold; Pandens Sider er ofte mere eller mindre parallelle, men meget tit divergerer de bagud, og hos nogle er de mere eller mindre udpræget S-formede, saa selve Panden bliver lyreformet. Fortil paa Hovedets Forflade sidder Mundskjoldet (Clypeus), der naar fra Kraniets ene Forhjørne til det andet; det

6 er ganske smalt ud til Siderne, men meget længere midtpaa, hvor det hos mange Former strækker sig ind mellem Pandelisternes Forpart; dets Forrand er som Regel lige afskaaret eller ganske lidt og jævnt frembuet, og Overfladen er ofte stærkt hvælvet. Overlæbe findes, men er meget lille og næsten altid skjult af Mundskjoldet. Paa Hovedets Bagflade sidder Nakkehullet, den forholdsvis meget lille Aabning, igennem hvilken Hovedets og Forkroppens indre Organer staar i Forbindelse med hinanden. Paa Hovedet sidder der en Række meget vigtige Organer for Sansning og Fødeoptagelse. Øjnene, de sammensatte Facetøjne, sidder paa Hovedets Sider, enten saa langt ude, at de tydeligt ses paa Hovedets Konturer, eller lidt længere inde paa Forfladen; de varierer meget i Størrelse, er meget større hos de vingede Hanner end hos de øvrige Kaster, og blandt disse er de igen noget større hos Hunnerne end hos Arbejderne, hvor de undertiden kun bestaar af ganske faa Facetter eller helt kan mangle. Foruden de almindelige Facetøjne er der ogsaa Pandeøjne eller Oceller; de er næsten altid til Stede hos Forplantningsindividerne og mangler som Regel hos Arbejderne; de sidder oftest ret langt bagtil, forrest en uparret, oftest netop der, hvor Pandefuren holder op, længere bagtil sidder de to andre, der er anbragt symmetrisk i Forhold til hinanden. Følehornene er fæstede lateralt for Pandelisterne lige bag Mundskjoldet; de har næsten altid et tydeligt Skaft, der som Regel udgør en meget væsentlig Del af Følehornets Længde; i Hvilen lægges det

7 hen langs Pandens Sider, hvor der er en oftest meget tydelig Følehornsgrube, Scrobus; Skaftet er altid længere hos Hunner og Arbejdere end hos vingede Hanner, hvor det undertiden næppe er længere end de efterfølgende Led. Følehornssvøben bestaar hos de danske Arter af fra 9 til 12 Led, som Regel et Led mere hos Hannerne end hos Hunner og Arbejdere; dens Udseende er meget forskelligt fra Art til Art og frembyder ofte vigtige Karakterer for Bestemmelsen; hos nogle, fortrinsvis Hannerne, er den piskeformet, hos andre er den kølleformet. Kindbak - kerne (Fig. 3) er fæstede tæt ved Kraniets Forhjørner, de er som Regel flade og krumme; Fig. 3. Kindbakker af Arbejdere, a Formica sanguinea Latr. (Fra Forel), b Polyergus rufescens Latr. ( Fra Wasmann. Begge her efter Escherich). deres Inderrand falder i to Afsnit, af hvilke det inderste er glat, medens det yderste har en særlig Skærerand, der hos de allerfleste er forsynet med en Række skarpe Tænder; de to Kindbakker sidder saaledes, at Skærerandene krydser hinanden som paa en Saks; hos et mindre Antal Former er Kindbakkerne dog simpelt seglformede, og den særlige Skærerand mangler. Kæber (Fig. 4) og Underlæbe (Fig. 5) er kun lidet synlige, de sidder paa Hovedets Underside skjult af Kindbakkerne; Palperne er ofte ret lette at faa Øje paa,

8 8 Cardo- de er spinkle, og Kæbepalperne, der højst er 6-leddede, er som Regel bedre udviklede end de højst 4-leddede Læbepalper. I Forkroppen indgaar der Lacinia-t: foruden de sædvanlige tre Brystled, Forbryst, Mellembryst og Bagbryst (Pro-, Mesoog Metathorax), yderligere det forreste Bagkropsled, der her kaldes Epinotum*). Prothorax er kun lille Fig. 4. Kæbe af Camponotus ligniperda Latr., Arbejder. (Fra Stitz 1939). og bestaar af Pronotum og Prosternum, det bærer det forreste Par Spirakler; Mesothorax og Metathorax bestaar hvert af Tergit, Epimerit, Episternit og Stevnum, men af disse falder Mesothorax Tergit, Mesonotum, yderligere i 3 Afsnit, nemlig det egentlige Mesonotum, Proscutellum og Scutellum; Metathorax bærer 2. Spirakelpar; Epinotum er udelt og bærer 3. Spirakelpar. Disse forskellige Kitinplader, hvis indbyrdes Beliggenhed fremgaar af Fig. 6, er kun helt adskilte hos de vingede Forplantningsdyr, hvorimod de hos Arbejderne og hos de arbejderlignende, vingeløse Forplantningsdyr er mere eller mindre sammensmeltede og umulige eller dog vanskelige at erkende. Paa Forkroppen er der forskel- *) naar det ikke hedder Epithorax, skyldes det, at den ventrale Del, det, der burde have heddet Episternum, helt mangler.

9 lige Strukturer, der har systematisk Betydning (Fig. 7). Paa Mesonotum er der paa hver Side en Fure, Parapsidefurerne, og inden for disse er der hos en hel Del Arter yderligere to fine Furer, der bagtil mødes og danner en V-formet Figur (de Mayrske Furer); den Flade, der ligger mellem V-ets to Grene Fig. 5. Underlæbe af Formica sp. gi. Tunge, Hyp. Hypopharynx, M. Mentum, pgl. Paraglossa (Bitunge), Pip. Læbepalpe, Sm. Submentum, Sp. Udførselsgang for Spytkirtel. (Fra Escherich). kaldes Trigonum, og de laterale Stykker hedder Binae. Paa Epinotum sidder der ofte der, hvor Rygfladen og Bagfladen mødes, to Torne eller Knuder, hvis Retning paa det nærmeste gaar i Forlængelse af Rygfladen, og paa Bagfladens nederste Dele sidder der undertiden ligeledes et Par Udvækster, Epinotallapperne. I Forkroppen ligger de hidtil kun hos Myrerne fundne Metathorakalkirtler; det er vist nok deres Sekret, der giver den enkelte Rede den specielle Duft, der gør, at alle dens Beboere kan kende hinanden, naar og hvor de mødes.

10 10 Hos de fleste Underfamilier er der kun et enkelt Stilkled, Petiolus y der enten er mere eller min- " psct Fig. 6. Forkrop af Streblognaihus aethiopicus F. Sm. (Han) (Ponerinae). Forbryst = Prothorax (enkelt Skravering): pn Pronotum, sti Prosternum; Mellembryst = Mesothorax (uskraveret) : msn Mesonotum, psct Proscutellum, set Scutellum, em^ Epimerit, es2 Episternit, st2 Mesosternum; Dagbryst = Metathorax (dobbelt Skravering): mtn Metanotum, em3 Epimerit, es3 Episternit, st3 Metasternum; epn Epinotum; pet Petiolus; abd Dagkrop. fl. (meget tæt skraveret) Vingefæste, stgi stg4 Spirakel 1 4. (Fra Emery, her efter Escherich). dre knudeformet opsvulmet, eller det bærer paa sin Fig. 7. Mesonotum af ror mi ca Overside en flad, tværstillet Plade, Skællet, hvis Rand kan være højst forskelligt udformet; dette Led svarer til 2. Bagkropsled hos andre Insekter. Hos Myrmicinae er yderligere et Led, 3. Bagkropsled, udformet som Stilkknude, det er næsten altid pratensis Retz. (Han). knudeformet og kaldes a Pronotum, b Mayrsk Fure, PostpctwlllS. c Dina, d Parapsidefure, e Pro- _ l r j Ti scutellum. (Fra Donisthorpe). L)et første Led 1 Dag-

11 11 kroppen, Gaster, er altsaa hos Myrmicinerne faktisk 4. Abdominalled og hos de øvrige Myrer 3. Abdominalled. I Forhold til Hoved og Forkrop varierer Metanotuf Ppoecotetlum Mesonotum Sentellum j Pronotum Skeel P^otum Me T A U ".^otumsuael Fig. 8. Formica rufa L., Hun, Arbejder og Han (Vinger og Ben fjernet). (Fra Stitz 1939).*) Bagkroppen ret betydeligt i Størrelse, som Regel er den dog ret lille, hos danske Former er den kun forholdsvis større hos de befrugtede Hunner, hvor *) Trykfejl i øverste Figurs Tekst: Sentellum, læs Scutellum.

12 12 Ægmasserne undertiden kan spile den stærkt op. Antallet af synlige Led er hos de hunlige Kaster 4 eller 5, medens det hos Hannerne er 5 eller 6. Bagkroppen ender med Gattet, der enten, hvad der er det hyppigste, er spalteformet, eller det kan som hos Formicinerne være kredsrundt og omgivet af d -> Fig. 9. Giftapparat af Myrmica laevinodis Nyl. a Giftkirtler, b Giftkanal, c Giftblære, d Bikirtel, e Brod. (Fra Stitz 1939). en Haarkrans. I Forbindelse med Bagkropsspidsen staar hos Hunner og Arbejdere hos de fleste Former en Brod, til hvilken der er knyttet et Giftapparat, hos mange mangler Brodden, men Giftkirtlerne er stadig fungerende. Hos de Myrer, der har Brod (Fig. 9), injiceres Giften med denne, men hos de mange, der mangler Brod, sprøjtes den simpelt hen ud imod Fjenden, det være sig Mennesker eller andre Myrer, nogle hjælper til ved at sprøjte Giften ind i Saar, som de samtidig bider i Huden, men

13 13 over for Insekter er dette ikke engang nødvendigt, for at Giften skal virke dødeligt. Af Betydning for Systematikken er Hannens Kopulationsapparat(Fig. 10), som ligeledes sidder i Bagkropsspidsen; det bestaar af de ydre og de indre Paramerer; de ydre Paramerer bestaar af Stipes, der ofte er behaaret, og A b Fig. 10. De hanlige ydre Genitalier af Formica rufibarbis F. fra Overside (A) og Underside (B). a Tergit, b Sternit, c Squamula, d Stipes, e Volcella, f Sagittae, g Spatha. (Fra Donisthorpe). hvis øvre Del undertiden er pladeformet og kaldes for Squamula, og Volcella, som undertiden er delt i den egentlige Volcella og Lacinia, der begge er besat med talrige Sanseorganer; de indre Paramerer bestaar kun af Sagittae, der hos nogle Arter har tandet Inderkant, og som medialt er forbundet med hinanden ved en tynd Lamel, Spatha. Benene (Fig. 11) bestaar af de sædvanlige Led, Hofte, Hoftering, Laar, Skinneben og Foden, der har 5 Led, af hvilke det første er det længste, oftest

14 14 af Længde med de 4 andre tilsammen; 1. Fodled er bygget paa en særlig Maade, især paa Forbenene, men hos mange Former tillige Fig. 11. Skinneben og Fod med Pudseapparat af Camponotus ligniperda Latr.?. (Fra Stitz 1914). i ringere Grad paa Mellem- og Bagbenene; det har inderst en Krumning, og paa den Udhuling, der derved opstaar paa Undersiden, er der en ganske særlig udviklet Haarbesætning, der sammen med Skinnebenets kamhaarede Endebørste gør Forbenene til ganske fortrinlige Pudseredskaber. Fødderne har altid 2 Kløer. Vinger findes som Regel hos alle Forplantningsdyrene, og de mangler i hvert Fald kun hos det ene Køn inden for en Art; de er forholdsvis simpelt byggede, har kun faa Længderibber og færre Tværribber, hvis Benævnelser fremgaar af Fig. 12; de vigtigste Træk i Vingernes Bygning knytter sig til Forvingernes distale Celler; Discoidalcellen kan være til Stede eller mangle, der kan være en eller to Cubitalceller, eller der kan være en ufuldstændig Deling i to, og endelig kan Radialcellen være aaben eller lukket. Hos Myrerne er Hjernen, som hos alle andre statdannede Insekter, særdeles veludviklet, men sam-

15 15 tidig er den meget forskelligt udformet hos de tre Hovedkaster. Hos Hannerne er den mindst og udmærker sig især ved en kraftig Udvikling af Synscentrerne; hos Arbejderne er den størst, her er Syns- Radialcelle Cubitalcelle 2 L Cubitalcellel Costalcelle Discoidalcelle Mediancelle Submediancelle Radii ubcosta Recurrens Transverso- O v a' is Mediana Cubitus Mediana Fig. 12. Forvinger af Formica rufa L. A med benævnte Celler, B med benævnte Ribber. (Fra Stitz 1939). nerven langt svagere udviklet, medens Lugtecentrerne til Gengæld er meget store, og det samme gælder de dorsale Dele af Hjernen, Corpora pedunculata, som ganske vist findes hos mange forskellige Insekter, men som navnlig er karakteristiske for

16 16 de samfundsdannende; Hunnerne indtager et Mellemstadie mellem disse to. Centralnervesystemet naar den højeste Udvikling blandt Arbejderne, den Kaste, paa hvis Skuldre Ansvaret for hele Myresamfundets Ve og Vel faktisk hviler, men ogsaa blandt disse er Fordelingen ujævn, de er ikke alle lige godt udrustede; det er gennemgaaende saaledes, at det er de mellemstore Arbejdere, der har den bedst udviklede Hjerne, medens den hos de særlig store og hos de særlig smaa Individer kun er forholdsvis lille, og hvor Arbejderkasten er delt i egentlige Arbejdere og Soldater, er Hjernen altid mindst hos Soldaterne. Vderligere Oplysninger om Myrernes indre Bygning kan faas i de i Litteraturlisten anførte Arbejder, bedst hos Janet og Escherich. Myrernes Æg er hvidlige og kortere eller længere Ungdomsstadier. ellipsoide. Larverne (Fig. 13), der klækkes faa Uger efter, at Æggene er lagt, er blinde, blege, bløde og benløse, de er kort sagt Maddiker. Deres Legeme bestaar af Hoved og 12 undertiden utydeligt adskilte Led. De er sækformede, fortil tilsmalnende; Hovedet er hos nogle lagt ind mod Bugsiden, medens det hos andre rager frit frem. Munddelene er svage, de er bedst udviklede hos Ponerinae, de primitiveste Myrer, hvor baade Kindbakker og Kæber er kraftigt kitiniserede. Følehornene mangler som Regel helt, men kan findes som smaa Rudimenter.

17 17 Særlig Omtale fortjener de forskellige meget karakteristiske Haar og Papiller, der optræder i stor Fig. 13. Myrelarver. A Ponera coarctata Latr., B Solenopsis geminata F. (Fra Emery, her efter Escherich). Mangfoldighed. Hos Larverne tilponerinae findes der store Vorter eller Papiller i segmental Anordning, de er besat med Børster og smaa Tænder. Fig. 14. Haartyper fra Myrelarver. A Grenhaar af Camponotus ligniperda Latr. (fra Adlerz), B Kroghaar af Myrmica rubra L. (fra Janet), C og D Grenhaar af Anergates (fra Adlerz), E Ankerhaar af Tetramorium (fra Adlerz). (Hele Fig. her efter Escherich). 2

18 18 Hos Ponera coarctata er der desuden paa Ryggen 4 Par kølleformede, klæbrige Vedhæng. Saadanne Papiller mangler helt hos de højerestaaende Myrer, der er mere eller mindre tæt behaarede; Haarene (Fig. 14) kan være af forskellig Form, de kan være korte, stive Børster eller lange, tynde og bøjelige, de kan være simple eller spaltede, fjerformede eller træagtigt forgrenede, eller de kan være helt anderledes formede, og ind imellem disse staar der ofte meget lange Haar, der kan være zigzagkrummede eller bøjede som et C, og som undertiden ender ankerformet eller i en simpel Hage. Disse Haar er baade Klamre- og Bevægelsesorganer, og de tjener tillige til Beskyttelse. Larverne skal ikke blot fodres, de skal ogsaa slikkes, hvad der er et Led i deres Renholdelse, og de skal alt efter Temperatur og Fugtighed flyttes rundt i Redens forskellige Rum. Som Regel er de ordnet efter Alder og Størrelse i de forskellige Kamre, hvad der har sin Aarsag i, at hvert Stadium stiller sine ganske bestemte Krav til Temperatur og Fugtighed. Larveperiodens Varighed er meget forskellig. Pupperne er frie; de kan enten være nøgne eller omgivet af en Kokon, i hvilken Skikkelse de almindeligt gaar under Navnet Myreæg. Baade under Spindingen af Kokonen, men især, naar den unge Imago skal ud af den, er Arbejdernes Medhjælp i høj Grad nødvendig for de fleste Arter. Puppestadiet varer som Regel 2 3 Uger.

19 19 Myresamfundets Individtyper. Sædvanligvis træffer man hos Insekter som hos langt de fleste andre Dyr kun to Slags Individer inden for hver Art, nemlig Hanner og Hunner, kun A Fig. 15. Herkulesmyrer, Camponotus ligniperda Latr. Hun (A), Han (B) og Arbejder (C). (Fra Ziegler, her fra Escherich). hos de færreste kan en af disse Grundtyper eller begge regelbundent optræde i to eller flere skarpt adskilte Former, enten sammen eller ogsaa som Afkom af hinanden; dette Fænomen, Polymorfien, er imidlertid typisk for Myrerne. 2*

20 De tre 20 Hovedtyper (Fig. 15) er Hanner, Hunner og Arbejdere, men hver af disse Kaster kan mere eller mindre normalt optræde i et Antal forskellige Skikkelser. Hannerne ((5(5) er normalt mere hvepselignende end de andre, de har slankere Krop, hvor Stilkknuderne er lavere, og hvor der er et Led mere i Bagkroppen; deres Hoved er relativt lille, men med meget store Øjne og Oceller og med forholdsvis svagt udviklede Munddele; Følehornene har som Regel et Led mere, deres Skaft er kortere, undertiden meget kortere end hos Hunner og Arbejdere, og Svøben er slank, højst svagt fortykket mod Spidsen. Som Regel er Hannerne lidt større end Arbejderne og næsten altid mindre end Hunnerne. Foruden denne Hovedtype kan findes nedenstaaende Former, dog mindre udbredt. 1. Doryloide Hanner (Dorylaner), der ikke forekommer her i Landet, er den særlige Hanform til visse tropiske Arter (Vandremyrerne, Dorylus). 2. Gynækomorfe Hanner (Gynaecaner) er hunlignende Hanner, som forekommer typisk hos Anergates (Fig. 35 d). 3. Ergatomorfe eller ergatoide Hanner (Ergataner) er Hanner, der ligner Arbejderne, og som ofte er meget vanskelige at skelne fra disse; de er vingeløse og forekommer kun undtagelsesvis hos Arter, der ogsaa har normale, vingede Hanner; blandt de danske Myrer findes denne Hanform hos Ponera punctatissima og hos Formicoxenus. Dertil kan man saa yderligere lejlighedsvis finde

21 21 Kæmper og Dværgindivider, samt Abnormiteter af forskellig Art, dels opstaaet ved Entoparasitisme, dels ved Kønforstyrrelser; man kan f. Eks. finde Dyr, der har Hankarakterer paa den ene Side og Huneller Arbejderkarakterer paa den anden eller blot i mindre Sektorer af Legemet. Hunnerne (99) er som Regel større end de andre Kaster, undertiden meget større. Normalt er de vingede ligesom Hannerne, men de kaster Vingerne efter Befrugtningen; de er gennemgaaende tungt byggede; ingen af deres Sanser er reducerede, men de opnaar heller ikke nogen særlig stor Udvikling; der findes altid Oceller. Foruden lignende Abnormiteter, som er nævnt for Hannernes Vedkommende, kan man finde følgende 4 afvigende Former. 1. Mikrogyner, Dværghunner, forekommer mere eller mindre hyppigt hos en Række Slægter, hvoriblandt Myrmica, Leptothorax, Formica, Formicoxenus og Pheidole. 2. Doryloide Hunner forekommer ikke her i Landet; det er den særlige Hunform til visse tropiske Arter (Vandremyrerne, Dorylus). 3. Ergatomorfe eller ergatoide Hunner (Ergatogyner) er arbejderlignende Hunner; de er vingeløse og minder ogsaa i Bygning af Øjne og Krop mere om Arbejdere end om Hunner; hos nogle Myrer finder man dem sammen med normale Hunner, men hos andre er de den eneste Hunform; de er blandt andet fundet hos Slægterne Ponera og Polyergus. 4. Pseudogyner er vingeløse, sjældnere kortvingede Hunner, men iøvrigt har de som Regel

22 22 omtrent normal Hunskikkelse med veludviklet Mesothorax og omtrent de samme Farver. Det er et sygeligt Fænomen, som rimeligvis staar i Forbindelse med Tilstedeværelsen af bestemte Myregæster (Lornechusa, Atemeles og den nordamerikanske Xenodusa, der alle er Rovbiller). Ogsaa blandt Arbejderne (5$) gør der sig en betydelig Udviklingsforskel gældende. For det første har man Tuer, hvor Arbejderne kun er lidt forskellige indbyrdes og omtrent lige saa store som Hunnerne; det er den typiske Arbejdermyre og vistnok tillige den mest primitive; det er den primært monomorfe Type, der her i Landet findes hos de meget primitive Poneriner samt hos en Del Myrmiciner, Dolichoderiner og Formiciner. Denne Type gaar jævnt over i en lidt videre udviklet Type, hvor der er tydelig og ofte meget stor Forskel i Størrelsen paa de største og de mindste Arbejdere, det første Stadium af Polymorfi inden for Arbejderkasten, den ukomplette Polymorfi, hvor alle Mellemstørrelser findes, saa man endnu ikke kan opstille veladskilte Underkaster; saaledes er Forholdet her hjemme blandt andet hos Camponotus. Hos mange Former er de mellemstore Arbejdere imidlertid forsvundet, saaledes at der opstaar en udtalt Dimorfi (Fig. 16); der er smaa Individer, der har overtaget alle den oprindelige Arbejders Funktioner, og store Individer, der ofte afviger en Del fra den almindelige Arbejdertype, de har blandt andet som Regel en særlig kraftig Udvikling af Hoved og Kindbakker; disse Specialarbejdere, Solda-

23 23 terne (%U), har særlige Opgaver i Myresamfundet, som de forsvarer mod Angreb, ikke mindst fra andre Myrer; blandt de i Danmark fundne Slægter er Pheidole den eneste, der har Soldater, og her har de tillige en anden Opgave, der endda er den vigtigste, nemlig at findele de forskellige Fødeemner, som de egentlige Arbejdere da kan transportere hjem til Boet. Soldaterne kaldes ogsaa for A B Fig. 16. Pheidole pallidula Nyl. Arbejder (A) og Soldat (B). (Fra André, her fra Escherich). Denergater, og Overgangsformer mellem typiske Soldater og typiske Arbejdere kaldes Desmergater. Men ogsaa de store Arbejdere, Soldaterne, kan mangle, saaledes at vi faar et Samfund, hvor Arbejderne sekundært er monomorfe, men hvor de er meget smaa i Forhold til Hunnerne; denne Type er meget udpræget hos Solenopsis, men findes ogsaa hos Monomorium og andre. En saadan Størrelsesforskel mellem Hunner og monomorfe Arbejdere behøver dog ikke at skyldes, at Arbejderne er blevet særlig smaa, den kan ogsaa som f. Eks. hos mange -Arter skyldes en særlig Kæmpevækst hos Hunnerne, saaledes at Arbejderne ganske

24 24 vist faktisk er betydelig mindre end Hunnerne, men ikke desto mindre alligevel er primært monomorfe, Hos ganske enkelte Former, deriblandt Anergates, mangler endelig Arbejderkasten helt, og Arten er helt overladt til at snylte paa artsfremmede Myrers Arbejde. Inden for Arbejderkasten findes desuden nedenstaaende Former mere eller mindre regelmæssigt, 1. Macroergater, der er unormalt store Eksemplarer hos iøvrigt monomorfe Arter; de forekommer tiest i særlig individrige Samfund. 2. Microergater, der er unormalt smaa Eksemplarer hos iøvrigt monomorfe Arter; de forekommer ofte i Samfund, hvor der tillige er Macroergater; endvidere tilhører en Huns første Afkom i en nygrundet Koloni ofte denne Type. 3. Gynækoide Arbejdere, der er iøvrigt normale Arbejdere med noget opsvulmet Bagkrop; de opstaar ved særlig Pleje i Reder, hvor Hunner mangler, og er i Stand til at lægge Æg. Denne Form for Dimorfi er rent temporær og ophører, naar Boet igen har faaet en normal Hun. 4. Plerergater er Honningbærere, en Arbejdertype, der er temporær, og som ikke findes hos nogen indenlandsk Art. 5. Pterergater, der er Arbejdere med V/ingerudimenter, er meget sjældne; de er blandt andet fundet hos Myrmica. Endelig forekommer der ogsaa her abnorme Former, der blandt andet kan være opstaaet paa Grund af Entoparasiter.

25 25 Ernæringsbiologi. Som Gruppe betragtet er Myrerne nærmest omnivore, og selv den enkelte Art kan tage til Takke med, hvad Skæbnen byder paa, uanset hvad den iøvrigt maatte foretrække; en Undtagelse herfra er dog muligvis de varmeelskende, svampedyrkende Myrer (Atta), der vistnok udelukkende er henvist til at leve af Produkterne fra deres Svampehaver. Underfamilien Ponerinae er i langt overvejende Grad carnivor, og da den iøvrigt er særlig primitiv, er det sandsynligt, at den oprindelige Diæt hovedsagelig har bestaaet af smaa Insekter, som er blevet overmandet og dræbt, eller eventuelt af Aadsler af større; Jagtinstinktet hos Myrerne er i hvert Fald meget gammelt. Den Næringsgruppe, der i Nutiden spiller den største Rolle, er dog uden Sammenligning sukkerholdige Plantestoffer; det kan være direkte i Form af Blomsterhonning eller de Safter, der træder ud ved f. Eks. Kirsebærbladets ekstraflorale Nektarier eller fra Saar paa Stammer og Grene; det kan imidlertid ogsaa være indirekte i Form af Bladlusekskrementer, Honningdug. Som Honningsamlere spiller Myrerne nogen Rolle som Plantebestøvere ; det er først og fremmest Skærmplanter, som man kan træffe Myrerne paa sammen med Smaafluer og mange andre Insekter, men deres Betydning er sikkert ganske minimal. Ved den primitiveste Form for Samarbejde mellem Myrer og Bladlus kommer de to Dyregrupper slet ikke i Berøring med hinanden; Bladlusene sprøjter deres Ekskrementer ud med stor Kraft, saa de forstøver og efterhaanden lægger sig som et klæbrigt Lag paa de

26 26 Blade og Grene, der sidder længere nede, og paa Jorden, og Myrerne slikker denne Honningdug i sig fra Bladene. Det næste Stadium er, at Myrerne afhenter Bladlusenes Ekskrementer i Bladluskolonierne, her forstøver Bladlusene ikke deres Ekskrementer, naar der er Myrer til Stede, men lader dem træde frem som Draaber, som Myrerne optager. Ogsaa for Bladlusene betyder dette en Udvikling. Disse Myrer interesserer sig ifølge Sagens Natur ikke for de Bladlus, der altid afgiver deres Ekskrementer eksplosivt i forstøvet Tilstand; men Udviklingen er ikke standset her; mange Myrer har endnu større Interesse for Bladlusene, de spreder dem rundt til andre Dele af deres Værtplante eller bærer dem endog til nye Planter, eller de murer ligefrem Jordvægge op omkring dem, saa de kommer til at sidde i de saakaldte Bladlusstalde. Nogle Myrer er særlige Specialister paa Rodlusenes Omraade; det gælder f. Eks. flavus, der fører et helt underjordisk Liv og næsten udelukkende lever af Rodlusenes Ekskrementer; den laver Gange frem til Rodluskolonierne, men nøjes ikke med at hente Føde der, den tager ogsaa Bladlus med hjem og laver paa Rødderne i den umiddelbare Nærhed af Boet kunstige Kolonier, der af den Grund ofte huser flere Arter imellem hinanden. Disse Rodlusdyrkere ofrer ikke blot Tid paa de producerende Bladlus, men ogsaa paa deres Vinteræg, som de flytter rundt med i Tuen til de bedst mulige Kaar paa samme Maade, som de behandler deres egen Vngel. Nogle af de Bladlusarter, det her drejer sig om, er kommet saa langt i deres Afhængighed af My-

27 27 rerne, at de ikke mere er i Stand til at forstøve Ekskrementerne, men kun til at afgive dem i Draabeform. Det ser ud som om Myrerne er i Stand til at faa Bladlusene til at afgive mere Honning end normalt ved at beføle dem med Palperne paa en særlig Maade. Ogsaa hos visse Lycaena-Larver (Sommerfugle) henter Myrerne Sukkersaft, det er dog ikke deres Ekskrementer, men Legemsvædske, der træder frem af en kort Tværspalte paa Rygsiden af 3-sidste Led, nær ved Bagranden. Ogsaa her strækker Myrernes Pleje sig ud over den nydende Periode, idet de bærer de fuldvoksne Larver til Tuen, hvor de forpupper sig under Myrernes Beskyttelse. Som Eksempel hos fremmede Myrer paa særlig Specialisering ved Udnyttelsen af sukkerholdige Plantesafter kan man nævne Honningmyrerne (Myrmecocystus), hvor nogle af Arbejderne udnyttes som levende Honningkrukker, hvis Indhold kommer alle Tuens Beboere til Gavn i Løbet af den næringsfattige Aarstid. Mange Myrer, ogsaa her i Landet, interesserer sig yderligere for de olieholdige Elaiosomer paa mange Frø, fra Planter, der hår Myrespredning, og ogsaa denne Tilbøjelighed har opnaaet en speciel Udvikling hos nogle Myrer, der ikke nøjes med Elaiosomerne, men som udnytter hele Frøet og tillige andre Frø, der bliver knust og fortæret. Disse granivore Arter findes i varmere Strøg end vore, og Frøene, der ofte oplagres i særlige Kamre, benyttes ikke mindst i den næringsfattige Del af Aaret. Blandt de granivore Slægter er der særlig Grund til at nævne Pheidole, hvor den danske Art dog danner en Undtagelse (se denne).

28 28 Endelig er der Tropernes Svampedyrkere, Slægten Atta, som ikke har noget Sidestykke i den danske Fauna. Larverne faar først og fremmest flydende Næring, som Arbejderne brækker op og lader falde paa deres Mund; men Larverne til en Del Former er dog tillige i Stand til at tage fast Føde til sig, bestaaende af smaa døde Insekter eller Stumper af større, som Arbejderne anbringer paa deres flade Bugside. Sværmning. Hos de fleste Myrer med vingede Forplantningsdyr foregaar Parringen under eller efter Sværmningen, den saakaldte Bryllupsflugt, og den Dag, hvor denne finder Sted, er en meget stor Dag for Myrerne; allerede flere Dage i Forvejen begynder der en Tilstand af Ophidselse, som ikke blot griber de unge Forplantningsindivider, men ogsaa Arbejderne, der nedsætter det sædvanlige Redearbejde, ogsaa Fødeoptagelsen, til et Minimum; de unge Hanner og Hunner løber rundt paa Jorden og paa de nærmeste Planter med vibrerende Vinger, men Arbejderne vimser til Stadighed rundt omkring dem, og saa snart en er kommet for langt bort, bliver den indfanget og bragt tilbage, om fornødent med Magt. Naar alt er parat til Bryllupsflugtens Begyndelse, letter de unge Vingedyr oftest fra fremspringende Punkter i Nærheden af Reden; de letter dog ikke samtidig, men lidt efter lidt. Det er langt fra hos alle Arter, at Hanner og Hunner i samme Tue er rede til Bryllupsflugten paa samme Dag, og derved formindskes jo i høj

29 29 Grad Muligheden for Indavl, Parring mellem Søskende fra samme Rede, men selv hvor de flyver paa samme Dag, letter de hyppigst til forskellig Tid, Hannerne som Regel lidt før Hunnerne. Hos mange (f. Eks. La si us -Arter) slutter de unge Vingedyr sig under Flugten sammen i Sværme, der undertiden kan blive meget tætte og store; de ligner bølgende Røgskyer og de har en særlig Tilbøjelighed til at samle sig omkring fritstaaende Genstande som f. Eks. Trætoppe og Kirketaarne; hos andre Arter er Flugten derimod ganske kortvarig, og der er ingen Sværmdannelse (f. Eks. Formica-Arter). I Sværmene søger Hannerne at gribe Hunnerne og parre sig med dem, og dette lykkes ogsaa, hvor Hannerne som hos er saa smaa, at Hunnerne kan bære dem under Flugten, men hvor Hannerne som hos Myrmica er paa Størrelse med Hunnerne, bliver disse tynget saa stærkt, at Parret styrter til Jorden, hvor den egentlige Parring finder Sted. Parringen varer kun Sekunder, og Hunnerne er ofte villige til at parre sig med flere Hanner i Løbet af ganske kort Tid. Medens man saaledes ved ret god Besked med Parringsforholdene hos de sværmdannende Myrer, ved man næsten intet om Forholdene hos de Former, hvor det ene Køn er vingeløst. Hos den enkelte Art falder Bryllupsflugten gennemgaaende inden for en ganske bestemt Aarstid og paa et bestemt Tidspunkt af Døgnet, men lige fra om Foraaret til hen paa Efteraaret er der sværmende Arter, om Natten saavel som om Dagen. Med Parringen er Hannernes Mission endt, og de fører herefter kun en kortvarig Tilværelse; de er ikke

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Københavns Universitet. Aggression og slægtsskab hos myrer de Fine Licht, Henrik Hjarvard. Published in: Kaskelot. Publication date: 2011

Københavns Universitet. Aggression og slægtsskab hos myrer de Fine Licht, Henrik Hjarvard. Published in: Kaskelot. Publication date: 2011 university of copenhagen Københavns Universitet Aggression og slægtsskab hos myrer de Fine Licht, Henrik Hjarvard Published in: Kaskelot Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

MYREJAGTEN. Gå på myrejagt på din skole. Hjælp forskerne. Bliv klogere på myrerne. Undersøg myrernes livretter. Knud Højgaards Fond TAK TIL

MYREJAGTEN. Gå på myrejagt på din skole. Hjælp forskerne. Bliv klogere på myrerne. Undersøg myrernes livretter. Knud Højgaards Fond TAK TIL Gå på myrejagt på din skole Hjælp forskerne MYREJAGTEN Bliv klogere på myrerne Undersøg myrernes livretter Logo - logofarve Pantone 5757 15. Juni Fonden 15. Juni Fonden TAK TIL 15. Juni Fonden Knud Højgaards

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Bi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)

Bi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mogens Eliasen: "HjerneGymnastik for Kvikke Hunde" Del 3A: Simple Lydighedsøvelser. Forrige øvelse Tilbage til indholdsfortegnelsen Næste øvelse

Mogens Eliasen: HjerneGymnastik for Kvikke Hunde Del 3A: Simple Lydighedsøvelser. Forrige øvelse Tilbage til indholdsfortegnelsen Næste øvelse 1 Forrige øvelse Tilbage til indholdsfortegnelsen Næste øvelse Introduktion Hunde strækker sig, når de rejser sig op og gør klar til at bevæge sig De sætter forbenene så langt frem, som de kan nå, sænker

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Kroppene i kølerummet

Kroppene i kølerummet 2 Kroppene i kølerummet I kapellet på Regionshospitalet Viborg står der hvide gummistøvler klar til obduktioner. Kølerum passer på ligene. Kapelassistenterne går blandt de døde og har vænnet sig til lugten

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Haletudsen. info og aktiviteter

Haletudsen. info og aktiviteter Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP. Af Eigil Holm

AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP. Af Eigil Holm AT T STUDERE BIER OG BLOMSTER I STEREOLUP Af Eigil Holm 1. okular 2. okular 3. indstilling af okular 15. stativ 14. skrue til højdeindstilling 13. indstilling af skarphed 4. skrue, der løsner okularhovedet

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere