Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig.

Transkript

1 Overblik Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig. 1. verdenskrig fører til den russiske revolution og de multinationale rigers opløsning. Versailles-freden belaster det nye tyske demokrati og Wilsons 14 punkter bliver kun delvis realiseret. Efter krigen indføres demokrati i mange lande, men kommunister og fascister arbejder for andre samfundsordninger. Den økonomiske verdenskrise fra 1929 undergraver mange demokratier, og i Tyskland tager nazisterne magten i Adolf Hitler arbejder systematisk for at forberede Tyskland til en ny krig. Frankrigs og Storbritanniens appeasement-politik giver Hitler spillerum til ekspansion. Hitler-Stalin pagten august 1939 giver grundlag for Tysklands krig mod Polen, Frankrig og Storbritannien og sovjetisk erobring af dets europæiske grænseområder. Tyskland får kontrol over det meste af Europa, kun Storbritannien fører krigen videre. I 1941 angriber Tyskland Sovjetunionen og senere angriber japanerne USA. Den nye alliance er afgørende for Tysklands og Japans kapitulation i _overblik 20 aarh_.indd :23:49

2 Overblik USA bliver verdens eneste supermagt efter Murens fald og proklamerer Den nye verdensorden. Nationalismen blomstrer op i Østeuropa og i det tidligere Sovjetunionen. I Kaukasus foregår de største kampe i Tjetjenien, hvor Rusland anvender voldsom militær magt for at vinde over de tjetjenske oprørere. Nationalistiske kræfter sprænger Jugoslavien, og der udbryder en blodig borgerkrig med etniske udrensninger og folkedrab før USA i spidsen for en militær indgriben stopper blodsudgydelserne. Folkedrab i Rwanda, Bosnien og Darfur. Globaliseringen sætter ind økonomisk, kulturelt og politisk ansporet af teknologiske fremskridt, fjernelse af handelsbarrierer og lave transportudgifter. Terror sætter verdensordenen fra 2001 med al-qaedas angreb på USA den 11. september Kampen mod terror fører til krig i Afghanistan (2001) og Irak (2003) samt øget overvågning af civilsamfundet. Finanskrisen 2008 udfordrer demokrati, velfærd og markedsøkonomi verden over. EU rammes af krisen, Grækenland hårdest, og udfordrer EU-sammenholdet og euroen. Det arabiske forår 2011 fører en række regimefald med sig i Mellemøsten: Tunesien, Ægypten, Libyen, Yemen og borgerkrig i Syrien _overblik 20 aarh_.indd :24:51

3 Tidslinje : FN-tropper under USA s ledelse tvinger Irak ud af Kuwait med militær magt. 1991: Borgerkrig i ex-jugoslavien bryder ud. 1991: Sovjetunionen opløses, Rusland overtager de fleste forpligtelser og 15 stater oprettes. 1992: Danmark stemmer nej til Maastrich-traktaten (EU). 1993: EF bliver til EU (Maastricht-traktat træder i kraft). 1994: Mandela præsident i Sydafrika. 1994: Folkedrab i Rwanda mister livet på 100 dage. 1995: Dayton-aftalen stopper krigen i Bosnien-Herzegovina. 1999: NATO-bombninger sender serberne ud af Kosovo. 1999: Ungarn, Polen og Tjekkiet optages i Nato. 2001: Terrorangreb mod World Trade Center og Pentagon, USA. 2001: FN-koalition ledet af USA går ind i Afghanistan. Taliban væltes og al-qaeda sendes på flugt. 2003: USA leder en ikke-fn-sanktioneret invasion af Irak. 2004: Nato optager Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet, Bulgarien og Slovenien. 2004: EU udvides til 25 lande (fra 15 medlemslande). 2007: EU udvides endnu engang med Rumænien og Bulgariens optagelse. 2008: Finanskrise starter i USA og rammer globalt. 2011: Det Arabiske Forår _overblik 20 aarh_.indd :24:51

4 Overblik EF-samarbejdet var i begyndelsen af 1970 erne præget af optimisme, men på grund af oliekrise blev samarbejdet præget af pessimisme. Det var først i 1980 erne, at samarbejdet blev bedre. Den kolde krig ændrede sig flere gange mellem 1968 og Udgangspunktet var afspændingsperioden, der var begyndt i 1960 erne. Afspændingsperioden sluttede i anden halvdel af 1970 erne. Fra cirka 1979 til cirka 1985 var den kolde krig igen præget af konflikt. Fra 1985 gik den kolde krig mod sin afslutning. Konflikten sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i Olieøkonomien gjorde de olieproducerende lande i Mellemøsten til nøgleaktører i verdenspolitikken fra 1970 erne og frem. Japan og de fire asiatiske tigre Hongkong, Singapore, Sydkorea og Singapore blev økonomiske giganter i perioden Efter Deng Xiaoping overtog magten i Kina, gennemførte han økonomiske reformer efter liberalistisk forbillede, men uden at ændre landet kommunistiske ideologi. Latinamerika oplevede i perioden en tiltagende modsætning til USA, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. De tre sidstnævnte forsøgte at fremme liberalisering i regionen, mens landene og befolkningerne gennemgående var modstandere heraf _overblik 20 aarh_.indd :24:31

5 Tidslinje : Studenteroprør bryder ud i Paris. 1969: Neil Armstrong betræder som det første menneske månen. 1970: Salvador Allende vælges som præsident i Chile. 1973: Storbritannien, Danmark og Irland træder ind i EF. 1973: Fredsaftale i Vietnamkrigen underskrives i Paris. 1973: Allende væltes. Ny præsident i Chile er den USA-venlige general Pinochet. 1974: Nixon træder som følge af Watergate-skandalen tilbage som USA s 37. præsident. 1975: Saigon overgives til kommunistiske tropper: Vietnam-krigen afsluttes 1975: Helsinkiaftalerne underskrives 1976: Mao Zedong dør. 1979: Ayatollah Khomeni etablerer teokratisk regime i Iran. 1979: Grækenland optages i EF. 1979: Sadam Hussein tager magten i Irak. 1979: NATO-landene vedtager dobbeltbeslutningen. 1979: Sovjetunionen invaderer Afghanistan. 1980: I Polen dannes fagforeningen Solidaritet. 1981: Republikaneren Ronald Reagan tages i ed som USA s 40. præsident. 1981: Reagan udtaler, at en atomvåbenkrig i Europa ikke behøver at føre til udveksling af atomvåben på amerikansk og sovjetisk territorium. 1985: Mikhail Gorbatjov vælges til ny generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti. 1987: USA og Sovjetunionen indgår aftale om INF i Washington. 1989: George Bush indsættes som præsident i USA. 1989: Demonstrationer på Den Himmelske Freds Plads i Kina. 1989: Berlinmuren åbnes. 1990: Litauen erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen. Efterfølgende frigør også Estland og Letland sig fra Sovjetunionen. 1990: Boris Jeltsin vælges til præsident for den Russiske Føderation. 1990: Irak invaderer Kuwait. 1990: Tysk genforening. 1991: Warszawa-pagten opløses. 1991: Gorbatjov træder tilbage som Sovjetunionens præsident _overblik 20 aarh_.indd :24:31

6 Overblik Efterkrigsperioden fra 1945 til 1968 kan ses som en periode, der lagde grunden til senere udviklingstendenser: Den kolde krig begyndte som en modsætning mellem to samfundssystemer i Europa og Nordamerika, men i slutningen af 1960 erne var opdelingen af Europa stabiliseret, en periode med ligevægt og afspænding var på vej, og den kolde krig var flyttet til den tredje verden. Verden havde siden 1945 gennemgået en globaliseringsproces. Grunden til en global økonomi var blevet lagt med oprettelsen af internationale institutioner, der fremmede det vestlige liberale system med det frie marked. Den såkaldte underudviklede del af verden begyndte en moderniseringsproces. Afrika og Asien blev afkoloniseret, de asiatiske tiger-økonomier voksede frem, og der blev gjort forsøg på at udvikle de latinamerikanske lande. Europa oplevede en integrationsproces, der pegede hen imod etableringen af en egentlig europæisk union. Selvom det internationale system var bipolært og domineret af de to supermagter, USA og Sovjetunionen, var der forhold, der pegede hen imod en fremtidig unipolær verdensorden domineret af USA. Det amerikanske samfund var dynamisk og i vækst, og amerikaniseringen af verden tog fart, mens de ufleksible planøkonomier i de socialistiske lande enten stagnerede (Sovjetunionen) eller førte til kaos (Kina) _overblik 20 aarh_.indd :24:15

7 Tidslinje 1945: 2. Verdenskrig slutter. Potsdam-konferencen. 1946: Kennans lange telegram. Churchills Jerntæppe -tale. Stalins valgtale. 1947: Truman-doktrinen. Marshall-planen fremsættes. Kominform oprettes. GATT. Indien selvstændig. 1948: Kuppet i Tjekkoslovakiet. Berlin-blokaden. Israel etableres. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 1949: Atlantpagten. Sovjetunionens atombombe. Kommunisterne vinder den kinesiske borgerkrig. Øst- og Vesttyskland oprettes. Europarådet. COME- CON. Indonesien selvstændig. 1950: Korea-krigen bryder ud. NATO. 1951: Truman afsætter MacArthur. FN s Flygtningekonvention. 1952: USA s brintbombe. Kul- og stålunionen. Udrensninger i Østeuropa. Mau- Mau oprøret i Kenya. Kup i Ægypten. 1953: Stalin dør. Våbenstilstand i Korea. Sovjetunionens brintbombe. Opstand i Østtyskland. Ægteparret Rosenberg henrettes. Kup i Iran. 1954: Frankrigs nederlag ved Dien Bien Phu. Vietnam deles. USA s Højesteret erklærer raceadskillelse i skolerne for forfatningsstridig. Oprør i Algeriet. 1955: Topmøde i Wien. Østrig neutraliseres. Bagdad-pagten. 1956: 20. partikongres. Khrusjtjov fordømmer Stalins forbrydelser. Opstand i Ungarn. Suez-krisen. 1957: Sputnik 1. Rom-traktaten. Eisenhower-doktrinen. 1958: de Gaulle og Den Femte Republik. Libanon og Jordan. 1959: Castro til magten på Cuba. Khrusjtjov besøger USA. 1960: U-2 affæren. Topmødet i Paris aflyses. Krise i Congo. Brud mellem Sovjetunionen og Kina. 1961: OECD. Svinebugtsinvasionen. Topmødet i Wien. Berlin-muren. 1962: Cuba-krisen. Algeriet selvstændig. 1963: Aftale om stop for atomprøvesprængninger. JFK myrdes. 1964: Tonkin-resolutionen. LBJ s Great Society-program. Kinas atombombe. 1965: USA eskalerer i Vietnam. 1966: Kulturrevolutionen i Kina. 1967: Seksdagskrigen. 1968: Tet-offensiven. USA og Nordvietnam begynder fredsforhandlinger i Paris. Invasion i Tjekkoslovakiet. Brezhnev-doktrinen _overblik 20 aarh_.indd :24:15

8 Tidslinje 1914: 1. verdenskrig bryder ud 1917: Den russiske revolution og bolsjevikkernes magtovertagelse 1917: Balfour-deklarationen om et nationalt hjem for jøder i Palæstina 1917: Præsident Wilsons 14 punkter 1918: Tysk kapitulation og den tyske novemberrevolution 1919: Versailles-freden & den tyske Weimar-forfatning vedtages 1923: Tyrkiet under Kemal Atatürk anerkendes 1928: Stalin får den fulde magt i Sovjetunionen 1929: Børskrakket i New York og verdenskrisen begynder 1933: Nazisterne overtager magten og Hitler bliver rigskansler 1933: Roosevelt bliver amerikansk præsident, New Deal iværksættes 1937: De store udrensninger i Sovjetunionen 1937: Japan angriber Kina, massakren i Nanking 1939: Hitler-Stalin-pagten 1939: Tysk og sovjetisk angreb på Polen. 2. verdenskrig bryder ud 1941: Tysk angreb på Sovjetunionen 1941: Japansk angreb på Pearl Harbor og tysk krigserklæring mod USA 1943: De tyske tropper i Stalingrad overgiver sig 1945: Tysk kapitulation 1945: Atombomberne kastes over Japan 1945: Japansk kapitulation _overblik 20 aarh_cs6_r1.indd :55:28