Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Transkript

1 Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed til at være en del af deres børns liv, allerede fra de er spædbørn. Børnene skal bære samfundet videre, så de burde også være vigtige for arbejdsgiverne. Alligevel er det en stor udfordring for mange at få balancen mellem familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Er danske forældre på barsels- og forældreorlov for kort eller for længe? Hvilke fordele og ulemper findes der omkring øremærket forældreorlov? Er der behov for at finde løsninger i forhold til at få fri til at passe syge børn? Hvilke løsninger kan der være? Skal det være med fuld løn eller fx 75 % af lønnen? Er der på samme måde et behov for at få fri til at passe syge forældre? Hvilke andre muligheder kunne man gennem overenskomsten give, sådan at familie og arbejdsliv kom i bedre balance?

2 Seniorer Vi lever længere, og vi skal arbejde længere. Seniorernes ansættelser og arbejdspladser skal tilpasses deres alder, og uddannelsesmuligheder skal sikre at seniorer ud over deres erfaring, også har styr på de nyeste fremskridt og arbejdsmetoder. Hvilke udfordringer er der i, at vi skal arbejde længere? Hvordan kan vi gennem overenskomsten sikre, at man også har de rette kompetencer, selvom det er adskillige år siden, man afsluttede sin uddannelse? Hvilke fordele og ulemper er der i en ordning om ret til betalte fridage for seniorer? Hvilke udfordringer er der i forhold til vægtningen mellem indbetaling til hhv. forsikring og pension, når vi nærmer os pensionsalderen? Hvilke andre muligheder kunne man sikre gennem overenskomsten, sådan at det blev nemmere og sjovere at arbejde helt frem til pensionsalderen?

3 Fritvalg/ særlig opsparing, ferie og pension Når vi går på arbejde, er det som udgangspunkt for at kunne forsørge os selv og vores familie. Det gælder i hverdagen, i ferier og når vi bliver gamle. Ferieloven giver os ret til 5 ugers ferie, og i overenskomsten er der aftalt ekstra ferie (6. ferieuge) samt fridage ud over de officielle helligdage. Vil en højere betaling til særlig opsparing/ fritvalgskontoen være lige så meget værd som en stigning i månedslønnen? Ville der være ulemper ved at ubrugte feriefridage automatisk udbetales ved ferieårets afslutning? Er indbetalingen til pension høj nok? Er der ulemper ved en stigning? Er det et problem, at elever først optjener pension fra det 20. år og ikke fra det 18. år? Ferielovens ferietillæg er på 1 %. Ville et højere ferietillæg være lige så meget værd som en stigning i månedslønnen? Er der større behov for flere betalte fridage, f.eks. 1. maj eller 31. december, end for mere i lønposen?

4 Rammer for lønforhandling Overenskomsten lægger rammerne for lønforhandlingerne på den enkelte arbejdsplads. Hvilke rammer, der aftales, har derfor en stor indvirkning på jeres mulighed for at påvirke månedslønnen. Vil det give mening at sætte krav om, at lønnen skal forhandles mindst en gang årligt og ikke som i dag blot vurderes? Vil det hjælpe at få en individuel skriftlig begrundelse ved afslag på lønforhøjelse? Hvad kan der være af fordele og ulemper ved at have en tillidsrepræsentant med til forhandlingerne? Hvor stor hjælp ville det være, at virksomheden forud for lønforhandlingen fremlagde en lønstatistik for virksomheden? Hvilke andre muligheder kunne man sikre gennem overenskomsten, sådan at rammerne for lønforhandling blev bedre?

5 Tillidsvalgte TL-medlemmer har via deres tillidsrepræsentant (TR) et talerør til virksomhedens ledelse og til Teknisk Landsforbund. Jo stærkere fællesskab og dermed stærkere TR, jo bedre arbejdsforhold er der for de ansatte. I overenskomsten er der aftalt, hvilke rammer der er for samarbejdet mellem virksomheden og TR, samt hvilke vilkår der gælder for den valgte TR, AMR m. flere. Ville der være ulemper i, at virksomheden forpligtes til at give TR oplysninger om ansættelser og afskedigelser inden for overenskomstens område? Hvilke fordele og ulemper ville der være ved at give højere vederlag til TR? Ville det være en hjælp, hvis virksomheden skulle give TR lønoplysninger til brug for lønstatistik? Er der et behov for at sikre TR ret til mere efteruddannelse, når de stopper som TR? Skal der være samme beskyttelse mod opsigelse for valgte til samarbejdsudvalg, som der er for TR og arbejdsmiljørepræsentanter?

6 Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er en betingelse for et godt arbejdsliv. Et arbejdsliv som giver dig mulighed for at nå pensionsalderen, uden du bliver nedslidt, syg eller kommer til skade på grund af dit arbejde. Efter arbejdsmiljøloven har din arbejdsgiver ansvar for, at du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Loven indeholder også regler om arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladserne - herunder arbejdsmiljørepræsentanten. Hvilke fordele og ulemper ville der være ved at kræve mere uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanten? Er der behov for, at ledelsesrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten får mere fælles uddannelse? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at sikre vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter? Er der et behov for at uddanne særlige stress-spottere i virksomheden både blandt medarbejdere og ledelsesrepræsentanter? Ville det gøre en forskel, hvis det var et krav, at alle virksomheder har en politik for psykisk arbejdsmiljø, herunder stress og seksuel chikane? Ville det gøre en forskel, hvis det var et krav, at alle virksomheder har en handleplan i forhold til sygemeldinger pga. det psykiske arbejdsmiljø? Hvilke andre muligheder kunne man sikre gennem overenskomsten, sådan at arbejdsmiljøet blev bedre?

7 Arbejdstid Arbejdstid ses ofte i relation til, hvad vi gerne vil have ud af vores øvrige tid fritid og tid til familien. Det er derfor vigtigt, hvordan den enkelte opfatter sin arbejdstid i forhold til sin fritid og familietid. I nogle typer af job er arbejdstiden nogenlunde konstant. I andre typer jobs er der stor variation i arbejdstiden. Det er derfor vigtigt, at den enkelte oplever, at der er balance mellem arbejdstid, fritid og familietid. Den balance reguleres blandt andet i overenskomsten, og ved aftaler om hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges. Hvilke fordele og ulemper ville der være i en reducering af den ugentlige arbejdstid fra 37 timer? Ville det være lettere, hvis arbejdstiden hver dag var den samme? Ville det være en fordel, hvis den enkelte selv kunne planlægge placeringen af sin arbejdstid? Oplever I, at arbejdsmængden er realistisk i forhold til arbejdstiden?

8 Uddannelse Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Den uddannelse, man tog som ung, er måske langt fra det, man reelt arbejder med eller ønsker at arbejde med som 40-årig. Det er vigtigt, at man livet igennem vedligeholder og udvikler sine faglige og personlige kompetencer. Vi skifter ofte job, og vores arbejdspladser bliver tit omstruktureret. Overenskomsten giver dig ret til frihed og betaling for uddannelse. Det være sig uddannelse der skal bruges i forbindelse med dine nuværende arbejdsopgaver (ret og pligt uddannelse), men også uddannelse som du kan bruge til nye arbejdsopgaver, eventuelt i et nyt job (selvvalgt uddannelse). Kan det afholde jer for at tage uddannelse, at I ikke har ret til fuld løn under selvvalgt uddannelse? Ville det give mening at have mulighed for at tage en hel akademiuddannelse, selvom det overstiger det antal dage, I har til rådighed? Ville I være villige til at bruge ferie på mere uddannelse? Ville det være en hjælp, hvis virksomheden blev forpligtet til at gennemføre individuel uddannelsesplanlægning for den enkelte medarbejder, både for virksomhedsrelevant og selvvalgt uddannelse?

9 Ude- og rejsearbejde Mange rejser mere med deres arbejde både i Danmark og i udlandet. Rejser tager tid og koster penge. Der er derfor god grund til at være opmærksom på betaling for rejsetiden, og hvordan omkostninger bliver dækket. Er der størst behov for at få betaling eller afspadsering for rejsetid uden for daglig arbejdstid? Hvad er rimeligt at få i afspadseringstid, når du har været på rejse uden for daglig arbejdstid? Hvad vil være en rimelig betaling for rejsetid uden for daglig arbejdstid? Nogle arbejdsgivere pålægger medarbejderne at afholde fridøgn, når de er afsted på rejse for virksomheden. Skal det prioriteres højt, at du skal have lov til at opspare dine fridøgn, til du kommer hjem. Du kan således kun pålægges at holde fri under rejse i de tilfælde, hvor arbejdsmiljøreglerne gør det ufravigeligt.