Ministerrådet for kultur

Transkript

1 NOTAT Nordisk Ministerråd Til NSK Kopi Fra Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel Fax Emne Fakta om de enkelte ministerråd under Nordisk Ministerråd 15. marts Fakta om de enkelte ministerråd under Nordisk Ministerråd Ministerrådet for kultur Antal MR-møder (fra og med efterår 2007) Ministerdeltagelse % (fra og med efteråret 2007) Antal EK-møder (fra og med efteråret 2007) Sektorens vigtigste resultater de Strategi för det nordiska kultursamarbetet sidste 3-5 år Strategin har medfört att kultursektorn i högre grad nått ut till andra sektorer och bidrar till hållbar utveckling. Nordic Cool Det största nordiska kulturevenemanget någonsin i USA nådde sammanlagt över en miljon amerikaner, både via lokala och nationella medier. Festivalen har satt avtryck i medierna Norden, och fortsatt strategiskt och Nordic Cool konceptet fortsätter med South Bank London Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Nordiskt Barn- och ungdomslitteraturpris Ges för ett skönlitterärt verk som skrivits på ett av de nordiska ländernas språk. Priset utdelas årligen från 2013 för att stärka och lyfta nordisk barn- och ungdomslitteratur. EU:s Östersjöstrategi/flaggskeppsprojektet Kultursektoren samarbejder med Priority Area Culture under EU s Østersøstrategi, bl.a. som medarrangør af to workshops i Herudover leder NMR s kontor i Riga flagskibsprojektet Culturability BSR, som arbejder for at promovere og udvikle kultur som en del af bæredygtig udvikling. 1. fase af projektet gennemførtes i Der søges om støtte fra MR-K og NSK til en anden projektfase, som indledes i april Nordic Cool-projektet (pågående med South Bank London UK 2017). Som opfølgning på Nordic Cool i Washington i 2013 udarbejdede en arbejdsgruppe i 2015 et koncept for fremtidige fællesnordiske kultursatsninger udenfor Norden samt lavede et open call med henblik på en satsning i MR-K har på den baggrund udvalgt Southbank Centre i London til en satsning, og i side 1 af 32

2 hele 2017 vil Southbank Centres program tage udgangspunkt i nordisk kunst og kultur. Aktuelt er der ved at blive indgået kontrakter, og sektoren forbereder sammen med Southbank Centre, en nedsat styregruppe, projektgruppe og et eksternt sekretariat satsningen. Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Etablerad dialog/samarbete med UNESCO kring följande mediepolitikområden: Freedom of press/safety for media professionals Media and Gender Media and Information Literacy Nordiska medier i de nordiska demokratierna (pågående) Implementeringen av strategin för det nordiska kultursamarbetet innebär dubbla utmaningar i förhållande till de institutioner, samarbetsorgan och stödprogram som strategin ska vara ett verktyg för. Men också i förhållande till den nationella politiken som med sina löpande nationella skiften av minister/regering, samtidigt ska fullfölja tagna strategiska beslut på nordisk nivå för att dessa ska kunna genomföras. Hur implementeringen av kulturstrategin fungerar på olika organisatoriska nivåer, ska evalueras i Samarbejdsflader til andre MR Kunskapsresurs för nordisk kulturpolitik - kopplar till Nordisk Statistik-projektet. Språk tillsammans med MR- U - projekt om kort- och dokumentärfilm i skolan på nordeniskolen.org. Utveckling av språksamarbetet på ÄK/MR-nivå. Nordbuk projekt/dialog kring Skrivprojektet Ordskælv! i Norden som ger en stark röst till barn och unga, Näthat, Medie- och informationskunnighet, m fl projekt, MR-JÄM- Media and Gender med UNESCO Global, handlingsplan för jämställdhet inom kultursektorn. Sektorens gældende samarbejdsprogram De nordiska kulturministrarna godkände den 31 oktober 2012 en ny strategi för kultursamarbetet Strategin betonar fem teman: Det hållbara Norden, Det kreativa Norden, Det interkulturella Norden, Det unga Norden Det digitala Norden. Den nya strategin kompletteras årligen med ett ordförandeskapsprogram för kulturområdet. Sektorens institutioner 1. Kulturkontakt Nord (KKN) 2. Nordens Hus i Reykjavík (NOREY) 3. Nordens Hus på Færøerne (NLH) 4. Nordens Institut i Grønland (NAPA) 5. Nordens Institut på Åland (NIPÅ) Budget Heraf institutioner (TDKK) - Heraf projektvirksomhed (TDKK) (TDKK) Total Projekter Pct. Programlignende Pct. Institutioner Pct. budget 2015 aktiviteter Organisationsbidrag Pct side 2 af 32

3 Udisponerede midler (TDKK) Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Det är stor efterfrågan på sektorns medel. Utifrån politiska signaler arbetar sekretariatet fram förslag som ÄK- K sedan bearbetar före beslut i MR-K. Sekretariatet kan också vara drivande och komma med egna initiativ i förlängning av uttryckta politiska önskningar och/eller i linje med kulturministrarnas strategi MR-K fastställer följande års budget på MR-K 1 - Projektmedlen disponeras i starten av året. Andre relevante forhold i sektoren Ca hälften av institutionerna inom NMR finns hos MR-K och budget allokeras via institutionerna, samt via Nordisk Film & TV Fond, med följande uppbundna långsiktiga medel. side 3 af 32

4 Ministerrådet for Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (FJLS) Antal MR-møder Ministerdeltagelse ,9% *Da MR-FJLS består af fire områder har der ved flere lejligheder været mere end 1 minister tilstede ved ministermøder for at repræsentere disse forskellige områder. I optællingen af ministerdeltagelse er der derfor kun medtalt 1 minister per land per møde for ikke at skævvride gennemsnittet. Antal EK-møder EK-FJLS (Eksekutiv): 30 EK-FJLS (Fiskeri og havbrug): 22 EK-FJLS (Jord- og skovbrug): 21 EK-FJLS (Livsmiddel): 19 Sektorens vigtigste Bioøkonomi resultater de sidste 3-5 år FJLS sektoren har de sidste 3-5 år arbejdet intensivt med at fremme den bioøkonomiske agenda inden for Norden, i Østersøregionen, i Arktis og internationalt. Dette har blandt andet resulteret i en øget integrering af undersektorerne (fisk, skov, landbrug, mad) og bidraget til en række samarbejdsprojekter med andre sektorer. Ny Nordisk Mad Ny Nordisk Mad har, siden MR-FJLS s vedtagelse af Århusdeklarationen i 2007, bidraget væsentligt til udviklingen af den fælles nordisk køkken og lokal madkultur. Det er svært at overvurdere effekterne af NNMprogrammet for den udvikling der blandt andet har givet anledning til stjernerestauranter, lokal produktion af forskellige madvarer, forbedring af skolemåltider og opstart af tusindvis af nye små og mellemstore virksomheder. Nordic Nutrition Recommendations Først udgivet i 2012, denne 600 siders publikation er nu i 5 udgave. Den lægger det videnskabelige grundlag for de nordiske landes ernæringspolitik, og er blevet downloadet næsten gange fra NordPubs hjemmeside, mere end nogen anden nordisk publikation. Nøglehullet Nøglehullet er et fælles ernæringsmærke i Norden og er en vigtig opfølgning på den fælles nordiske handlingsplan for kost og motion, da den giver forbrugerne muligheden for at tage et enkelt og sundt valg på baggrund af en enkel mærkningsordning. PPP Pre-breeding Et offentligt-privat partnerskab mellem de nordiske planteavlsvirksomheder og de nordiske forskningsinstitutioner på planteavlsområdet. Samarbejdet, der administreres af NordGen, har bidraget væsentligt til fremavl af forskellige nordiske landbrugsplanter for at fremme produktivitet, sygdomsresistens og adaption til klimaforandringer. Centers of Advanced Research i skovbrug SamNordisk Skovforskning har bevilliget 5-6 MSEK til 4 CAR s under perioden Disse har selv bidraget med 10 gange større midler til diverse forskningsaktiviteter der blandt andet har belyst samspillet mellem skovbruget og kviksølv i vandløb, udforsket cellulosens nanoegenskaber, elektronisk ledende papir og øget forståelsen for skovbrugets klimapåvirkning. side 4 af 32

5 Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Bioøkonomi FJLS sektoren har arbejdet intensivt med at udbrede den bioøkonomiske agenda i Østersøregionen i forbindelse med EUs Østersøstrategi. NMRS/FJLS leder arbejdet med Policy Area Bioøkonomi i EU's Østersøstrategi og har blandt andet dannet en uformel platform for dialog om policy og strategi i Østersøregionen. Endvidere har sektoren bidraget til Global Bioøkonomi Summit, EU's Bioeconomy Stakeholder Conference, Koli Forum for udvikling af bioøkonomi i de nordlige egne, Arctic Circle og en lang række andre regionale og internationale begivenheder. Nutrition the Nordic Way (WHO/FAO 2014) Nordisk Ministerråd har udviklet et omfattende materiale om den nordiske tilgang til ernærings-samarbejdet, som bl.a. har været promoveret på International Conference on Nutrition 2 i Rom Global Seed Vault Svalbard Global Seed Vault ejes af Norge men administreres af NordGen. Den er blevet kendt verden over og indeholder nu sikkerhedskopier af 40 % af alle føraccessioner i verdens frøbanker. Blå vækst samarbejde med Commonwealth Secretariat FJLS har, på vegne af Nordisk Ministerråd, samarbejdet med Commonwealth Secretariat i London omkring blå økonomi, hvor NMR bidrager med nordiske løsninger for blå bioøkonomi området. Bl.a. deltog den seychelliske fiskeriminister på Vækst i Blå Bioøkonomi formandskonferencen i Tórshavn i juni Konferencen har bl.a. resulteret i et projekt i samarbejde med COMSEC, FN s FAO ofl., om vækst i den blå bioøkonomi i små øsamfund. Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Fordeling af fiskerirettigheder af den pelagiske kompleks i Nordøst Atlanten Der har i mange år været uenighed mellem kyststaterne om fordeling af fiskerirettigheder af den pelagiske kompleks i Nordøst Atlanten. Flere af Nordisk Ministerråds medlemmer er parter i disse forhandlinger, men NMR har ikke en rolle i forhandlingerne; de foregår i de sædvanlige fora. Derimod har EK-FJLS (Fiskeri og Havbrug) bidraget til mulige løsninger med at styrke udvikling af videnskabsgrundlaget og har over de sidste år støttet flere projekter på området. PPP for pre-breeding Landene er ikke nået frem til en fælles beslutning om omfanget af samarbejdet. Det har resulteret i en model med A og B budget, hvor alle landene bidrager til A-delen men kun tre af dem deltager i B-budgettet. Samarbejde om landbrugspolitik På baggrund af store forskelle i landenes landbrugssektorer og forskellig tilgang til landbrugspolitikken er det ikke lykkedes at etablere fælles indsatser omkring nordisk landbrugspolitik, selv om landbrugspolitik er en væsentlig del af den politiske dagsorden i alle landene. Samarbejdsflader til andre MR Samarbejde med MR-S angående One Health og antibiotikaresistans Samarbejde med Børn og Unge om friluftslivsprojekt. Samarbejde med miljø omkring klimaforandringerne, biologisk diversitet og bevaring af genetisk materiale. Samarbejde med næring omkring BSR Stars og EU's Østersøstrategi. Samarbejde med regionalsektoren, miljøsektoren, forsknings- og uddannelsessektoren, næringssektoren og energisektoren i forbindelse med Bioøkonomi. side 5 af 32

6 Sektorens gældende samarbejdsprogram Samarbejdsprogrammet for har tre overordnede mål: - Konkurrencedygtig produktion - Bæredygtig naturressourceforvaltning - Opretholdelse og udvikling af de nordiske velfærdssamfund. I sektorens samarbejdsprogram for lægges der op til to overordnede mål: - Udvikling af den nordiske bioøkonomi - Bæredygtige fødevaresystemer Sektorens institutioner NordGen Udover NordGen opererer sektoren med 2 samarbejdsorganer og 4 arbejdsgrupper. Budget Heraf institutioner TDKK NordGen: TDKK (50,3 %) - Heraf projektvirksomhed Udisponerede midler (TDKK) TDKK (31,3 %) Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Sektorens midler disponeres via 5 komiteer: Ek-FJLS (eksekutiv) disponerer midler til Ny nordisk mad. Her har der været stor efterspørgsel over mange år. Nu sidst, i 2015 var 1,4 MDKK udløst til to områder hvor vi i alle tilfælde kunne vælge mellem to eller flere højkvalitetsansøgninger. Ek-FJLS (fiskeri og havbrug): Største delen af fiskerisamarbejdets midler disponeres til politisk relevante projekter. Projekterne genereres sædvanligt igennem det nordiske fiskerisamarbejdes netværk i landene. Den nordiske arbejdsgruppe for fisk og havbrug har en rådgivende rolle, til at sikre kvalitet af projektforslag, implementering og resultat. EK-FJLS (Fiskeri og Havbrug) beslutter projektbevillinger og giver strategisk retning vedrørende projektporteføljen. Projektvirksomheden er af største del administreret af DTU Aqua som også sekretariatsbetjener AG-Fisk. Midler disponeres på EK-FJLS (Fiskeri og Havbrug) to årlige møder og i skriftlig procedure efter behov. Ek-FJLS (Jord- og skovbrug): Udover Nordgen, finansierer komiteerne to samarbejdsorganer (NKJ og SNS). Deres midler distribueres videre via regelmæssige udlysninger, hvor der har været stor interesse. Dertil kommer en mindre projektpulje for hver af de to embedsmandkomiteer, som i de fleste år er blevet udnyttet på initiativer fra formandsskabet. Ek-FJLS (Livsmiddel): Langt hovedparten af midlerne i Livsmiddelsektoren disponeres til projekter, som ledes af Livsmiddelmyndighederne selv. Midlerne anvendes typisk til det formål, de var tiltænkt. Ved mindreforbrug flyttes midler til andre projekter indenfor Livs-sektoren, således at alle side 6 af 32

7 midler bruges hvert år. Andre relevante forhold i sektoren Midlerne disponeres som regel medio december året før. FJLS sektoren dækker bred vifte af områder, som i mange tilfælde hører under flere ministerier i landene. Selv inden for de enkelte delområder (fiskeri, havbrug, landbrug, skovbrug, livsmiddel), kan der være store forskelle mellem landene, som begrænser omfanget af mulige samarbejdsflader. Sektorens reaktion har været at fokusere samarbejdet på de områder hvor der er en signifikant nordisk nytte af fælles aktiviteter. Dette gælder for eksempel om bevaring og udnyttelse af regionens genressourcer og prioritering af bioøkonomi som en fællesnævner for de forskellige bio-baserede industrier i de nordiske lande. FJLS sektoren har 4 embedsmandkomiteer (Fiskeri og havbrug, jordbrug, skovbrug, livsmiddel) som samordnes af en koordinerende komite Ek-FJLS (eksekutiv). Denne konstellation har virket meget tilfredsstillende og skabt en velfungerende sektor, på trods af sektorens brede arbejdsområde. For at kompensere for en øget kompleksitet, har komiteerne skåret ned på sine mødeaktiviteter således at hver komite som udgangspunkt mødes to gange om året. Yderligere holder Ek-jordbrug og Ek-skovbrug alle sine møder i et samlet forum og er siden året 2007 administreret som én samlet embedsmandskomite. side 7 af 32

8 Ministerrådet for næring, energi og region (NER) Antal MR-møder Ministerdeltagelse % 2015 Antal EK-møder Sektorens vigtigste resultater de sidste 3-5 år *Da MR-NER består af tre områder, næring-, energi-, og regional har der ved flere lejligheder været mere end 1 minister tilstede ved ministermøder for at repræsentere disse forskellige områder. I optællingen af ministerdeltagelse er der derfor kun medtalt 1 minister per land per møde for ikke at skævvride gennemsnittet. EK møder i MR-NER inddeles i: EK-N, EK-E og EK-R. EK-N: 44 møder EK-E: 43 møder EK-R: 40 møder MR-NER/ÄK-N: Internationalisering Främjat tillväxtmöjligheter, export och synlighet genom öppnandet av Nordic Innovation House i Silicon Valley (2014). Nordic Innovation House baserar sig på ett omfattande samarbete mellan innovationsmyndigheter i Norden. Exempel på konkreta resultat av satsningen är nationell mediatäckning i USA, besök av ministrar- och kungligheter och ett amerikanskt företag investerade nyligen 750 miljoner dollars i en nordisk TEC-verksamhet. Hållbar byggsektor NMR har skapat stort fokus på klimatvänliga byggnader och hållbara städer och främjat utveckling och export av nordiska innovativa lösningar för smarta hållbara byggnader och attraktiva hållbara städer och stadsrum genom fyrtornsprojekten Nordic Built ( ) och Nordic Built Cities ( ). Nordic Built, blev en betydande nordisk satsning på sammanlagt över 200 MNOK och bl.a. har Nordic Build Charter, som är en del av Nordic Built, översatts till kinesiska. Genom Innovationstävlingen Nordic Built Cities challenge som är en del av pågående fyrtornsprojekt har man även visat ett gott exempel på en nyskapande nordisk satsning med en ny samarbetsstruktur. Digitalisering En grund för ett starkt gemensamt nordiskt samarbete om offentlig digital infrastruktur har skapats genom projektet Innovative nordiske digitala lösningar, som pågår Innovativa välfärdslösningar Främjat nya innovativa nordiska välfärdslösningar genom behovsdriven innovation i fyrtornsprojektet Innovative nordiska välfärdslösningar. I projektet ingår bl.a. innovationstävlingen The Nordic Independent Living Challenge, som ordnas i tätt samarbete med 5 nordiska huvudstäder. Mer än 400 entreprenörer och företag har inkommit med nya välfärdslösningar till äldre och handikappade i eget hem. Som bäst får 5 av dessa testa sina produkter i huvudstäderna. Marin Innovation-program Genom Nordisk Innovations Marin Innovation-program har man även gjort resultat som spänner från kommersiell nyutveckling av högteknologiskt fiskeförädlingsmaskineri till etablering av ett nytt nordiskt samarbetskonsortium. Programmet har engagerat över 100 deltagare från Norden och Nordamerika i innovationssamarbetet. side 8 af 32

9 MR-NER/ÄK-E Elmarkedet og fornybar energi Elmarkedet er kernen i det nordiske energisamarbejde markerede 20-året for Louisiana deklarationen, hvor de nordiske energiministre beskrev visionen om et frit og åbent elmarked med effektiv handel mellem landene. Konkret arbejdes der særligt med indpasning af de øgede mængder fornybar energi i elsystemet blandt andet i relation til EU regulering og effektproblematikker. De gode resultater skyldes at samarbejdet bygger på tillid, frivillighed, nærhed, fokus på nordisk nytte i beslutninger samt et fokus på overordnede rammer i myndighedsbeslutninger, mens fx de systemansvarlig gives stort ansvar for i fællesskab at finde de bedste løsninger. Det gælder også i forhold til arbejdet med EU s nye støttesystem til fornybar energi. Energieffektivitet Ett särskilt lyckat samarbete som skett inom projektet Nordsyn, har syftat till ett stärkt nordiskt samarbete kring marknadskontroll och tillsyn av ekodesign och energimärkning. Energiforskning Energiforskningssamarbejdet har også i de senere år skabt gode resultater. Senest blev afsluttet forskningsprogrammet Sustainable Energy Systems 2050, og nye programmer igangsat. Som det fremgår nedenfor er der stor og voksende efterspørgsel herfor. Strategisk gennemlysning af energisketoren De nordiske energiministre besluttede i 2015 at igangsætte en strategisk gennemlysning af energisektoren. Målet er at styrke og udvikle det nordiske energipolitiske samarbejd, og anvise, hvordan samarbejdet kan udformes på 5-10 års sigt. MR-NER/ÄK-R Vestnordenfonden En cost-benefitanalys av Vestnordenfonden för en mer effektiv fond har genomförts och som resulterat i en revidering av fondens stadgar och reform av fondens administration. Regionalpolitiskt samarbetsprogram För att genomföra fokusområdena i det regionalpolitiska samarbetsprogrammet har fyra arbetsgrupper sats igång som bl.a. resulterat i ett interaktivt kartverktyg - NordMap, foresight-analyser över demografiska rörelser i Arktis, statistiska kartor över utvecklingen i Norden, policybriefs med förslag till insatser, fördjupningsstudier om grön tillväxt (bioekonomi), scenarioverktyg för urban planering, etc. NORA NORA har startat en Nordic master-utbildning inom Management and Development in the High North. Nordregio Nordregio har på uppdrag av regionalministrarna genomför en studie - PLUS-projektet för att se över vilka undersökningar och analyser som finns i de nordiska länderna gällande den ökade segregeringen i städerna, som input till det fortsatta arbetet med att upprätthålla städer för alla. Nordregio tar vart annat år fram en State of the Region-rapport som beskriver utvecklingstendenser i de nordiska länderna inom ett flertal områden. side 9 af 32

10 Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år MR-NER/ÄK-N: Internationalisering Som även nämndes under sektorns viktigaste resultat är främjandet av tillväxtmöjligheter, export och synlighet genom öppnandet av Nordic Innovation House i Silicon Valley (2014) med ett omfattande samarbete mellan innovationsmyndigheter i Norden. Därtill kan nämnas att sektorn har även öppnat the Nordic Innovation Incubator i Masdar City för nordiska clean-tech företag (2015). Nordiska små- och medelstora företag stöds även på ett konkret sätt genom Nopef, som beviljar stöd till förstudier inför affärsetableringar och investeringar utanför EU/Efta-området. Nopef finansierar över 65 projekt/år som främjar grön tillväxt och bidrar till nya arbetstillfällen i Norden och projektländerna. EU-samarbete om standardisering Påverkat EU-regleringar inom byggnads genom tre projekt som NI i samarbete med de nordiska standardiseringsorganisationerna drivit (Fremtidige EU-reguleringer av miljøproduktstandarder og bærekraftige bygg; innendørsklima og frivillige kvalifikationsstandarder; bærekraftig renovering av eksisterende bygg). Två av projekten har vidareförts i den gemensamma europeiska standardiseringsinstitutionen CEN och en insats för att vidareföra det tredje är på gång. Parallellt med arbetet i CEN förs en dialog med EU kommissionen om användingen av standarderna i europeisk lagstiftning. Arbetet med att påverka utvecklingen på EU-nivå fortsätter hela MR-NER/ÄK-E COP21 i Paris Ved FN s klimakonference COP21 i Paris var energisektoren med til at etablere Nordens pavillon. Særligt fokus var på det langsigtede samarbejde, afkobling af energiforbrug og økonomisk vækst. Dele af energisektorens bidrag til pavillonen baseredes sig på Nordisk Energiforskning samarbejde med det Internationale Energiagentur (IEA). Et samarbejde som styrkes gennem det fælles arbejde med Nordic Energy Technology Perspectives som angiver mulige veje til at opnå landenes klimapolitiske målsætninger. Samt samarbejdet om præsentation af det nordiske energipolitiske samarbejde i IEA flagskibspublikation World Energy Outlook. EU: energiunion En övergripande ram för sektorn i stort, har varit EU:s Energiunion som lanserades under Vid senaste MR-E mötet deltog bland annat vice ordförande i Kommissionen Maroš Šefčovič. MR-NER/ÄK-R Nordregio har ett brett och mångårigt samarbete med/projektledare för EU-program såsom DG Research, DG Regio incl. ESPON European Spatial Observatory Network), DG Mare, Interreg IV A och C, Northern Periphery and Arctic Programme Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år MR-NER/ÄK-N Största utmaningarna ligger i att höja synligheten, genomslagskraften, det poliska ägarskapet och nationella förankringen av Nordisk Innovations verksamhet, som är det mest centrala verktyget för näringssektorn. En stor evaluering av Nordisk Innovation blev klar 2015 och en plan för att stärka Nordisk Innovation är på gång. MR-NER/ÄK-E Aktivt energisamarbejde Energisamarbejdet er præget af aktiv deltagelse og ambitioner om at løse side 10 af 32

11 fælles udfordringer. EU er den drivende (regulerende) kraft. Den nationale prioritering af det nordiske samarbejde varierer med baggrund heri. Med EU s Energiunion og den medfølgende regulering er der større behov for nordisk koordinering og samarbejde. Samarbejdet styrkes både i EK-E, men også i de underliggende arbejdsgrupper og er en del af den strategiske gennemlysning. Tyndtbefolkede områder Elmarkedssamarbejdet er omdrejningspunktet for energisamarbejdet. Det er vigtigt at sikre, at de lande / områder som ikke er med i elmarkedssamarbejdet har en central placering i samarbejdet. Indtil for et par år siden eksisterede en arbejdsgruppe for tyndtbefolkede områder (TBO). De overordnede mål for TBO var at sætte fokus på Nordens og især Vestnordens tyndt befolkede områder særligt vedr. udveksling af viden om decentraliseret kraftforsyning og udnyttelsen af lokale vedvarende energikilder. Nedlæggelsen af arbejdsgruppen skete ud fra et ønske om at integrere holdbar udvikling i tyndtbefolkede områder i den generelle energipolitik, hvor relevant. EK-E besluttede på mødet i december 2015 at igangsætte et projekt om energilagring med et færøsk casestudie. Projektet er relevant for alle isolerede energisystemer. Erfaringerne fra projektet kan give anledning til overvejelser om et mere formaliseret (evt. Ad hoc) samarbejde om yderligere udvikling af holdbare energisystemer i tyndbefolkede områder. MR-NER/ÄK-R En av utmaningarna är att öka synligheten, genomslagskraften, det poliska ägarskapet och nationella förankringen av Nordregio. Nordregio är troligen en av de mest erkända institutionerna utanför NMR. Trots detta utnyttjas organisationens kunskap i en för begränsad utsträckning av länderna men också av andra sektorer inom NMR. Samarbejdsflader til andre MR MR-NER/ÄK-N En del gemensamma projekt, t.ex. Grön tillväxt-initiativet om grön offentlig upphandling, som genomförs i samarbete med miljösektorn. Finns vilja till mer tvärsektoriellt samarbete. MR-NER/ÄK-E Energipolitik favner bredt Energipolitik indeholder i princippet alle politikområder fra sikkerhedspolitik, til miljø- og klimapolitik over erhvervs-, transport- og regionalpolitik. Samarbejdet mellem EK-M og EK-E udvikles og styrkes med baggrund i den fælles pavillon ved COP21 jf. ovenfor. NMRS og NEF arbejder med et oplæg til drøftelse i EK-E for hvordan man bedre kan indarbejde de tværsektorelle aspekter i samarbejdet. MR-NER/ÄK-R Regionalsektorn har vissa samarbetsytor med MR-SAM via Gränskommittéerna/Gränshinderrådet, samt inom det arktiska området Sektorens gældende samarbejdsprogram MR-NER/ÄK-N Samarbetsprogrammet för närings- och innovationspolitik har fyra fokusområden: entreprenörskap och finansiering, grön tillväxt, nya välfärdslösningar och kultur och kreativitet för tillväxt. MR-NER/ÄK-E Handlingsprogrammet for det Nordiske energipolitiske samarbejde for Handlingsprogrammet innehåller områden som är viktiga att samarbeta om på nordisk nivå: den nordiska elmarknaden, energieffektivisering, förnybar energi, och energiforskning. I handlingsprogrammet ingår också frågor som sträcker sig över flera side 11 af 32

12 områden, som till exempel, energirelaterade transportfrågor och frågor kring energiförsörjningen till glest befolkade områden. MR-NER/ÄK-R Det regionalpolitiska samarbetsprogrammet har tre fokusområden: En regionalt hållbar välfärdsutveckling, En hållbar näringslivsutveckling i Arktis, samt Grön tillväxt i alla regioner. Sektorens institutioner Budget Heraf institutioner Nordisk Innovation, (Nopef ändrades från institution till Trust Fond, som förvaltas av NEFCO ), Nordisk Energiforskning (NEF) och NordRegio. Totalt TDKK: Näring TDKK Energi TDKK Regional TDKK Samlat för sektorn: TDKK, 68 % (NI, NEF, NordRegio) - Heraf projektvirksomhed Samlat för ÄK-NER TDKK, 8,6% ÄK-N TDKK, 1,5% ÄK-E TDKK, 3,1% Udisponerede midler (TDKK) ÄK-R TDKK 4,0% Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? MR-NER/ÄK-N Sektorns medel går till största delen till Nordisk Innovation och det är stor efterfrågan på medlen. Detta ses bl.a. i det stora antal ansökningar som inkom i t.ex. The Nordic Independent Living Challenge (över 400 st). Även Nopefs medel är efterfrågade och Nopef skulle kunna finansiera ytterligare projekt. I 2015 var största delen av ÄK-N:s medel använda. ÄK-N:s egna projektmedel används främst för kartläggningar och mindre projekt som ÄK-N besluter om löpande under året. MR-NER/ÄK-E Der findes god efterspørgsel efter energisektorens midler. I 2015 var hovedparten af midlerne disponeret eller aftalt ved EK-E mødet i september, ligesom der på dette møde blev truffet principbeslutning om disponering af midler i 2016 (med forbehold for vedtagelse af budgettet). Det er ambitionen fremover medio året at have et godt overblik over hvordan sektorens midler for året disponeres. Et konkret eksempel fra NEF på, at der er efterspørgsel efter midler: Intresset för NEFs forskningsprogram har ökat med tiden. Utlysningen av side 12 af 32

13 Hvornår på året disponeres midlerne? forskningsprogrammet 2003 gav 70 projektförslag med ett samlat värde på NOK 600 milj., att jämföra med dåvarande beviljning på NOK 110 milj. (Tabell 3). Under forskningsprogrammet Sustainable Energy Systems 2050 (SES-2050) som startades 2011 mottog NEF 90 projektförslag med ett totalt värde på NOK 1 miljard och till Nordic Flagships-programmet (Flagship) fick NEF 96 projektförslag med ett totalt värde på NOK 2 miljarder. MR-NER/ÄK-R Regionalsektorns medel är till stor del låsta till att finansiera Nordregio, Nora samt gränskommittéerna. De fria medel som regionalsektorn har fördelas till fyra arbetsgrupper för att genomföra samarbetsprogrammet. Medlen till institutioner/samarbetsorgan betalas ut Q1 och till arbetsgrupperna Q1 och Q3. Disponeras löpande under året. Andre relevante forhold i sektoren MR-NER/ÄK-E Stærk energidagsorden giver muligheder Energisektorn i det nordiska samarbetet präglas av stort intresse från länderna och eget driv. Det forpligtende EU-samarbejde og udspil fra EU-Kommissionen har afgørende indflydelse på landenes energipolitik. Nordens evne til at påvirke disse udspil og placere sig i forhold til øvrige relevante samarbejder, er afgørende. Det gælder i forhold til politisk indflydelse, men også i forhold til optimal brug af ressourcer og mulighederne i det nordiske samarbejde. Energisektoren skal i 2017 udarbejde et nyt energipolitisk handlingsprogram, som skal gælde fra Et vigtigt input i denne proces vil være anbefalingerne fra den strategiske gennemlysning af energisektoren som afsluttes i begyndelsen af Energidagsordenen med energiunion, gennemlysningen og stor efterspørgsel efter nordisk energiforskning og nordiske løsninger giver en række muligheder for det nordiske energisamarbejde. side 13 af 32

14 Ministerrådet for Finans Antal MR-møder Ministerdeltagelse % Antal EK-møder Sektorens vigtigste resultater de sidste 3-5 år 45 EK-møder MR-Finans har sedan länge fokuserat sina diskussioner kring erfarenhetsoch informationsutbyte. De senaste åren har särskilt frågor som gällt den finansiella krisen effekter och dess inverkan på de enskilda länderna varit en stående ämne för ministerutbytet. Dette er i særdeleshed vigtigt i forhold til euro-krisen, krisen i Grækenland samt flygtningekrisen. Etablering och utgivning av nordisk ekonomisk-politisk tidskrift, Nordic Economic Policy Review (NEPR). Tidsskriften har sedan starten 2009 kommit ut med ett á två nummer per år och har presenterat ny ekonomisk forskning på policyrelevanta områden av nordiskt interesse. De senaste tre utgåvorna har fokus legat på att ytterligare stärka policyrelevansen samt att bidra till den ekonomisk-politiska debatten i Norden. Skatteinformationsprojektet gentemot skatteparadis. Den gemensamma nordiska förhandlingsansatsen har framgångsrikt lett till att de nordiska länderna numera ingått informationsutbytesavtal gällande finansiella tillgångar med alla s.k. skatteparadis i världen. Projektet kan sägas ha varit banbrytande och har medverkat till fortsatt internationellt samarbete mot skatteflykt. Reducerade gränshinder på ekonomi- och skatteområdet. Grön tillväxtprojektet samordna och förstärka finansiering av gröna investeringar och företag. Delprojektet har resulterat i en studie av de nordiska finansiella institutionernas potential samt generella ekonomiska styrmedels roll för att stärka gröna investeringar. Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Sektorn har tillsammans med miljö drivit arb. Gruppen MEG, som har haft i uppdrag att ta fram underlag. 3 statsministerrapporter har publicerats. Nordiskt samarbete kring EU:s kapitaltäckningsdirektiv CRD IV och Basel- 3-regelverket. Landenes finansministerier har diskuteret arbejdet med at gennemføre nyt internationalt regelværk gældende banker og finansinstitutioners kapitaltäckning. Kontinuerlig kunskaps- och erfarenhetsutväxling om aktuella EU-frågor. Fortgående utbyte kring den finansiella krisen, inte minst euro-krisen. Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Att utveckla samarbetet till något mer utöver erfarenhetsutbyte och kunskapsutväxling. Det har dock lyckats i enskilda projekt, ex skatteparadis projektet. Oenighet mellan länderna om en samlad nordisk syn på kapitaltäckningsregler. Forskellige forslag om eventuel samordning av gennemføringen har inte ledt til samlet nordisk synspunkt. Samarbejdsflader til andre MR Från fall till fall, visst samarbete med A-sektorn samt miljösektorn via den gemensamma arbetsgruppen MEG (miljö och ekonomigruppen). MEG er sammensat af eksperter fra landenes miljø- og respektive finansministerier och myndigheder. side 14 af 32

15 Det finns en potential till att öka det tvärsektoriella samarbetet med andra sektorer. Sektorens gældende Inget flerårigt samarbetsprogram samarbejdsprogram Sektorens institutioner - Budget Heraf institutioner TDKK 0 % - Heraf projektvirksomhed Udisponerede midler (TDKK) 100% Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Andre relevante forhold i sektoren Tämligen liten efterfrågan på NMR:s projektmedel eftersom fokus ligger på erfarenhetsutbyte. Sektorns projektmedel disponeras när projekt har beslutats utan särskild årscykel Årligt bidrag till Miljö- och ekonomigruppen (MEG) disponeras i början av året Ministerfokus på erfarenhetsutbyte. side 15 af 32

16 Ministerrådet for Miljø Antal MR-møder Ministerdeltagelse % Antal EK-møder Sektorens vigtigste resultater de sidste 3-5 år 29 Ministerdeklarationer Nordic Climate- and Environment Ministers Declaration of Climate Change bidrag til Klimakonventionens COP Joint Nordic Statement to the Ramsar Convention bidrag til Ramsarkonventionens COP12 om vådområder 2014, samt rapport og policy brief om vådområders betydning for klimaudviklingen De nordiske miljøministres konklusioner vedrørende forhandlingerne om bæredygtig global udvikling efter 2015 bidrag til Post 2015 Sustainable Development Agenda 2015 Svalbarderklæring om kortlivede klimakomponenter (SLCP) 2012 bidrag såvel internt nordisk, som til den globale klimaagenda Andre bidrag til internationale processer Nordisk bidrag til arbejdet med at reformere subsidier til fossile brændsler Fossil Fuel Subsidy Reform Fortsat nordisk bidrag til forhandlinger om kviksølv under FN Minamata konventionen (Nordisk Ministerråd finansierede det første forhandlingsmøde i Stockholm 2010) Nordisk bidrag til EU Product Environmental Footprint proces (PEF) OECD s testmetodeudviklingsarbejde for hormonforstyrrende stoffer og nanomaterialer Bekæmpelse af Invasive arter - fælles nordisk indsats, som nu er udbredt til hele Europa Nordiske udviklingsprojekter Miljøministrenes tekstilhandlingsplan 2014 dansk formandsskabsprojekt Udvikling af solidt viden grundlag for mulighederne for genanvendelse af både plast- og tekstilaffald i Norden, samt en række initiativer relateret hertil Grøn vækst initiativ Diskussionsåbninger i kemikaliepolitik, blandt andet angående omkostningerne for de nordiske samfund ved hormonforstyrrende stoffer Videreudvikling af Svanemærket og bidrag til det globale miljømærkningsnetværk Global Ecolabelling Midtvejsevaluering af et af sektorens vigtigste styredokumenter, Miljøhandlingsprogrammet Nærområder NEFCO bidrag til vandrensning, reduceret emission fra landbruget og energieffektivisering i nærområderne mod øst Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Miljøsektorens arbejde er primært rettet imod internationale processer, såvel mod EU-samarbejdet som internationalt efter forudgående nordiske drøftelser og udredningsarbejder. Nedenfor følger de relevante fora arbejdet primært rettes mod og øvrige sager: Internationalt UNFCCC klimaforhandlinger, herunder forhandlinger om kortlivede klimadrivere (SLCP) og Fossil Fuel Subsidy Reform (FFSR) EU s vandrammedirektiv EU s marine direktiv side 16 af 32

17 EU Luftkonventionen (CLRTAP) Aichimålene under FN biodiversitetskonvention (CBD) Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) FN s Montreal-protokoll OECD s arbejde med nanomaterialer og hormonforstyr-rende stoffer Beyond GDP indikatorer POP og kviksølv spørgsmål i Arktisk Råd og Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) EU s biodiversitetsstrategi EU Reach kemikalielovgivning EU Affaldsdirektivet EU`s grønbog om en europæisk strategi for plastaffald EU`s ecodesigndirektiv EU Product environmental footprint process (PEF) EU processer for circular economy og ressourceeffektivitet Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Miljøministerrådet ser stor værdi i det nordiske samarbejde og anvender platformen hyppigt og meget konkret som ovenstående illustrerer til at påvirke europæiske og internationale processer. En af de største udfordringer for sektoren er derfor ikke af substantiel art, men mere af strukturel art, hvilket er aktualiseret i implementeringen af Nyt Norden moderniseringsprojektet. Udfordringen er, at det nordiske hierarki ikke afspejler de nationale hierarkier, hvilket til tider afføder en svækket autoritet i nordiske beslutninger taget på MR-SAM niveau, og dermed skepsis overfor efterfølgende implementering af fx Nyt Norden i sektoren. Samarbejdsflader til andre MR Projekt om grønt offentligt indkøb under statsministerinitiativ i samarbejde med EK-NER Nordisk pavillon sammen med EK-E ved UNFCCC COP21 Klimakommunikation sammen med EK-U Sektorens gældende Miljøhandlingsprogrammet for perioden med temaerne: samarbejdsprogram Grøn samfundsudvikling Klimaforandringer og luftforurening Biodiversitet og økosystemer Sundheds- og miljøfarlige kemikalier Sektorens institutioner TDKK Budget Heraf institutioner - - Heraf projektvirksomhed Udisponerede midler (TDKK) TDKK Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? % I høj grad. Fx. har såvel arbejdsgrupper, som EK-M allerede efterspurgt midlerne fra profileringsinitiativet Langt over 50 % af midlerne disponeres i Q1 til NEFCO, arbejdsgrupperne, Svanen, miljøprisen og diverse projekter, resten disponeres løbende under året side 17 af 32

18 Andre relevante forhold i sektoren Årene der ligger foran os byder på en lang række spændende muligheder for det nordiske miljø- og klimasamarbejde, som yderligere styrker dette. Indenfor klimasamarbejdet har sektoren allerede nu udviklet forslag til en samlet postcop21 indsats, som skal udvikle og løfte styrkepositioner i forhold til den globale klimaindsats. Dette arbejde skal forløbe de kommende år. Derudover har sektoren tillige et ønske om en gennemlysning af sektoren for at optimere, inspirere og ved behov modernisere samarbejdet. I 2015 iværksatte sektoren en midtvejsevaluering af miljøhandlingsprogrammet, idet programmet på baggrund af en ministerbeslutning blev 6-årigt blandt andet med den betingelse, at en evaluering af programmet skulle foretages midtvejs i programforløbet. Sektoren har været tilfredse med den lange programperiode, som giver ro til at udvikle og præcisere indsatserne. Midtvejsevalueringen viste bl.a. at implementeringen af programmet er mere end halvvejs og at programmet stadig er relevant i forhold til temaer og indhold. Midtvejsevalueringsresultatet vil under alle omstændigheder sammen med en ønsket gennemlysning kunne danne et solidt bagtæppe for udviklingen af det næste miljøhandlingsprogram. side 18 af 32

19 Ministerrådet for Arbejdsliv Antal MR-møder Ministerdeltagelse % Antal EK-møder EK-møder Sektorens vigtigste Gemensam nordisk arbetsmarknad 60 år. resultater de sidste 3- Jubilæumskonferencen for 60 år med den nordiske aftale om et fælles nordisk 5 år arbejdsmarked blev afviklet i Reykjavik i Rapporten The Nordic Model Challenged by capable of reform blev præsenteret på jubilæumskonferencen. Studiet om udfordringerne og fremtiden for den nordiske velfærdsmodel blev gennemført i 2014 af forskningsinstituttet ETLA. Gennemlysningen af det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet blev igangsat i 2015 og vil resultere i en rapport med konkrete forslag til fornyelse af samarbejdet i juni Komparativ studie om arbejdsmarkedstjenesterne i de nordiske lande. Syftet med studien som arbetsmarknadsutskottet tagit initiativ till är att kartlägga och jämföra den administrativa organisationen och förvaltningen av arbetsmarknadssystem i Norden och dess betydelse för den arbetsmarknadspolitiska måluppfyllelsen. Gränshinder Sektorn har också arbetat intensivt och framgångsrikt med gränshinderfrågor. Utifrån arbetet i en gemensam arbetsgrupp med MR-S har MR-A identifierat och utrett de gränshinder som finns inom sektorns ansvarsområde och har därefter tagit fram en plan, som tar hänsyn till nationella och EU processer, för när och om ett specifikt gränshinder kan undanröjas. Fokusområde ungdomsarbetslöshet Ett återkommande tema under de senaste årens arbete i sektorn har varit ungdomsarbetslöshet, med ett flertal rapporter och konferenser. Ett längre arbetsliv Inom arbetsmiljöområdet har fokus varit på möjligheterna att skapa en uthållig arbetsmiljö särskilt för äldre arbetstagare - mot bakgrund av de demografiska förändringar våra samhällen står inför. Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år EU och den nordiska avtalsmodellen Inom det arbetsrättsliga området har hur EU påverkat den nordiska avtalsmodellen varit ett tydligt tema som också skapat externt intresse. Fælles nordiske erklæring om EU-forordning 883/2004 avseende arbetslöshetsforsäkring, Joint Nordic Declaration on Unemployment Benefits and Regulation (EC) No. 883/2004 Social dumping och ökad integration på arbetsmarknaden har varit teman i sektorn under senare år. EU:s påverkan på den nordiska avtalsmodellen har både varit ett specifikt tema inom arbetsrättsutskottet samt föremål för diskussion vid varje möte inom utskottet. Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Den nordiske platform for arbejdslivsspørgsmål begrænses dels nationalt og af EU/EØS-spørgsmål. Derfor prioriteres det nordiske samarbejde lavere. Det er svært at udvide arbejdslivsområdet på en naturlig måde i det nordiske samarbejde. Arbetsmarknadsfrågorna är också nationellt politiskt känsliga vilket påverkar side 19 af 32

20 förutsättningarna för det nordiska samarbetet. Samarbejdsflader til andre MR Sektorens gældende samarbejdsprogram Sektorens institutioner Budget Heraf institutioner Enstaka gemensamma projekt med S, U och JÄM, samt begrænset deltagelse i andre større programmer under MR-SAM, fx globaliseringsinitiativerne. Samarbetsprogram , förlängt tom på grund av genomlysningen som pågår. NIVA TDKK TDKK, 25 % Nordjobb TDKK Kommunikation om arbejdsliv TDKK - Heraf projektvirkso mhed TDKK, 18,5 % Utskottens budget om TDKK används till största delen för projektverksamhet Udisponerede midler (TDKK) Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Andre relevante forhold i sektoren Nya projekt kanaliseras i första hand via de tre utskotten. Sektorn upplever ett ökat tryck från andra sektorer om att delta i tvärsektoriella samarbetetm. detta gäller främst från S och U. Löpande under året, men med fastlagte rammer. side 20 af 32

21 Ministerrådet for social- og helsepolitik (MR-S) Antal MR-møder Ministerdeltagelse ,3% Antal EK-møder Sektorens vigtigste Holdbar Nordisk Velfærd resultater de sidste 3- Programmet Holdbar Nordisk Velfærd (HNV) havde til formål at finde innovative 5 år løsninger til at forny det nordiske velfærdssamfund. Løsningerne skulle bidrage til at øge kvalitet og ligestilling i uddannelse, arbejde, sundhed og pleje. Dette opnåedes med finansiering af konkrete indsatser og med at skabe nordisk platform for dialog og kundskabsudveksling. I regi af HNV har en række projekter på MR-S område været videreført, bl.a. inden for velfærdsteknologi, socialt entreprenørskab, sjældne sygdomme, højt specialiseret behandling i sundhedsvæsenet, samarbejde indenfor velfærdsprofessioner, forskning om social ulighed i sundhed og velfærd samt kliniske multicenterstudier. Gennemlysning om sundhedssamarbejdet: Bo Könbergs rapport Rapporten Det framtida nordiska hälsosamarbetet er en uafhængig udredning, der giver bud på, hvor og hvordan det nordiske samarbejde på sundhedsområdet kan udvikles og styrkes over de næste fem til ti år. Rapporten har fokuseret og fornyet samarbejdet på sundhedsområdet. MR-S har besluttet at arbejde videre med 9 af de 14 forslag i rapporten. Fælles nordiske deklarationer MR-S har godkendt 3 deklarationer som har været vigtige for samarbejdet; (1) Solstrand-erklæringen om grænsehindringer, (2) Deklarationen om antibiotikaresistens og (3) Deklarationen om familieydelser. Bekæmpelse af menneskehandel Sektoren har bidraget til gennemførelse af indsatser mod menneskehandel i regi af NMR initiativer på området. Senest er der godkendt og afsat midler til projekter, der indgår i NMR program mod menneskehandel Reformarbejdet i sektoren 1. Evaluering af Nordic School of Public Health NHV ledte til at skolen blev lukket den 31. december Landene forbereder nu nyt nordisk samarbejde på folkesundhedsområdet. 2. Prioriteringer når det gælder sektorens NMR budget. 3. Den nordiske konvention om social sikring blev evalueret, især på grund af ændringer i EU- og national ret, og en ny konvention trådte i kraft den 1. maj For at opnå en bedre patientsikkerhed i Norden og på grund af ændringer i EU/national ret er Overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked for visse grupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet (Arjeplog-aftalen) blevet evalueret. Ændringsaftale forventes underskrevet på MR-S 1/ Revision af nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester (bistandskonventionen) pågår på grund af ændringer i EU/internationalog national ret. 6. Evaluering af socialforsikringsportalen pågår. Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Antibiotikaresistens og EU s forordning om familieydelser MR-S godkendte i 2015 to deklarationer; (1) om nordisk samarbejde som skal støtte arbejdet i internationale organisationer (EU, WHO, FAO og OIE) når det gælder antibiotikaresistens og (2) hvor de nordiske lande opfordrer EU Kommissionen til, i deres arbejde med at ændre EU s forordning om social sikring, at reflektere EU som den er i dag når det gælder familieydelser. side 21 af 32

22 Bekæmpelse af menneskehandel NMR indsatser mod menneskehandel har en international dimension, da de i flere tilfælde tager sigte på at styrke netværk og udveksling af viden mellem aktører på området i de nordiske lande, de baltiske lande og Nordvestrusland. Revision af nordisk konvention om social sikring EU s forordning om social sikring gælder i Norden og på grund af ændringer i forordningen og national lovgivning måtte den nordiske konvention om social sikring revideres. Revision af nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester En revision har også været igangsat af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester på grund af ændringer i EU/international- samt national ret. Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Samarbejdsflader til andre MR Ændring af nordisk overenskomst om sundhedspersonale For at opnå en bedre patientsikkerhed og på grund af ændringer i EU/national ret blev der foretaget ændring af Overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked for visse grupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet (Arjeplog-aftalen). Nordic School of Public Health NHV Nordic School of Public Health NHV i Gøteborg blev lukket og afviklet ( ). Efter skolens lukning har MR-S besluttet at igangsætte nyt folkesundhedssamarbejde og ny uddannelse på området smitsomme sygdomme og hospitalshygiejne. Revisionsarbejde Mange evalueringer og revisioner har været foretaget i sektoren, bl.a. revision af nordiske konventioner og aftaler på området. Programmet Holdbar Nordisk Velfærd - samarbejde med MR-U og NordForsk; fx - Bo Könbergs rapport Det framtida nordiska hälsosamarbetet - forskning om social ojämlikhet i hälsa og välfärd - rekrytering och behållande av anställda i omsorgstjänster - velfærdsvagten - kliniske multicenterstudier - biobanker, hälsoregister och sociala register - højt specialiseret behandling - rygmarvskader - velfærdsteknologi Samarbejde vedr. funktionshindrede samarbejde med MR-JÄM Bo Könbergs rapport Det framtida nordiska hälsosamarbetet - fx Forslag 1 (antibiotikaresistens) samarbejde med MR-FJLS Forslag 4 (Virtuellt center för registerbaserad forskning) samarbejde med MR-U og NordForsk Sektorens gældende samarbejdsprogram MR-S deklaration om velfærdsydelser samarbejde med MR-A Samarbejdsprogrammet gælder 2013 og frem. (Nordisk samarbejde på socialog sundhedsområdet Strategi for social- og sundhedsområdet 2013 og frem.) Samarbejdsprogrammets 4 mål er godkendt af MR-S: 1. Sikre social tryghed i Norden på et arbejdsmarked under stadig forandring. Fremme velfærds- og sundhedspolitik som sikrer social tryghed, inklusion af udsatte grupper og forhindrer social eksklusion. 2. Målrettet indsats for forebyggelse. Fremme en målrettet og effektiv side 22 af 32

23 ressource-indsats på social- og sundhedsområdet som i større grad møder de fremtidige behov. Forebyggelse, tidlige indsatser og rehabilitering skal prioriteres. 3. Styrke kvalitet og sikkerhed i social- og sundhedsvæsenet. Fremme god kvalitet og sikkerhed i sundheds-, omsorgs- og velfærdstjenester. Sektorens institutioner Budget Heraf institutioner - Heraf projektvirkso mhed Udisponerede midler (TDKK) 4. Fremme innovation og forskning. Fremme innovation og forskning på fremtidens sundheds-, omsorgs- og velfærdstjenester. Nordens Velfærdscenter (NVC) i Stockholm og Helsingfors TDKK TDKK 52 % (budgetpost ) TDKK 23 % (budgetposter , , og ) TDKK 25 % (budgetpost ) Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Ca. 50% af MR-S midler går til den nordiske institution Nordens Velfærdscenter og 35% til de nordiske samarbejdsorganer Nomesko/Nososko, NIOM AS og Rådet for funktionshinder. De fleksible midler udgør en mindre del af sektorens budget. Projektmidlerne (budgetpost 4310) koncentreres til færre områder og større projekter og er et vigtigt virkemiddel til at udmønte MR-S politiske prioriteringer. Det er et krav at mindst tre nordiske lande deltager i projekterne. For at få en koncentrering af projekter til få områder og større projekter udvælger MR-S et treårigt politisk prioriteret temaområde for projektmidlerne. Når det gælder de resterende projektmidler fra budgetpost 4310 (ud over prioriteret temaområde nævnt for oven) er det NMR sekretariat i samarbejde med formandskabslandet som foreslår disponering af midlerne. Midlerne anvendes ofte på arbejdsgrupper/konsulenter som skal udarbejde rapporter og underlag for beslutninger i MR-S. Efterspørgslen er meget afhængig af de drøftelser som pågår i MR-S/EK-S men den er blevet større i den senere tid på grund af besparelser i landenes budgetter. Andre relevante forhold i sektoren Disponeringen af projektmidler har tidligere været godkendt på årets første EK- S møde (februar). I 2016 skal dette ændres således, at MR-S på møde i april godkender indspil til udmøntningen af sektorens 2017 budget, jf. Nyt Norden. - side 23 af 32

24 Ministerrådet for Uddannelse og Forskning (MR-U) Antal MR-møder Ministerdeltagelse ,4% Antal EK-møder Sektorens vigtigste Nordic Master Program resultater de sidste 3- Etablering af Nordic Master Programme (NMP) som flerårigt program, 5 år synkroniseret med Nordplus-programmet Nordplus Nordplus-programmet: etablering af ny struktur og mere effektiv og resultatorienteret administration for programperioden Nordplus fastholder samhørigheden mellem landene, øger mobiliteten og styrker udviklingen og kvaliteten inden for uddannelsesområdet Revision af det nordiske forskningssamarbejde Opfølgning på rapporten Vilje til forskning Fælles nordisk forskningssamarbejder, herunder bl.a. o Toppforskningsinitiativet o Nordisk program for helse og velferd o Ansvarlig udvikling af Arktis o Forskningsprogram om Grøn Vækst Education for Tomorrow o Nordic escience Globalisation Initiative (NeGI) o Nordisk program om bioøkonomi o Nordisk program om samfunnssikkerhet Forlængelse af Overenskomsten om Højere Uddannelse Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om adgang til videregående uddannelse er forlænget i 2012 og 2015 Nordisk-Russisk program Etablering af det nordisk-ryska samarbets- programmet inom högre utbildning och forskning Holdbar Nordisk Velfærd Etablering af Holdbar Nordisk Velfærd-programmet i samarbejde med MR-S, herunder en række konkrete projekter og aktiviteter inden for uddannelse og forskning. Nordisk regionalt samarbejde i Kina Udvikle det nordiske universitetssamarbejde i Kina gennem det Sino-nordiska kunskaps-triangelnätverk. Sektorens vigtigste internationale og/eller EU-sager de sidste 3-5 år Nyt Samarbejdsprogram Etablering af nyt samarbejdsprogram fra 2015, som udpeger de vigtigste områder for samarbejdet inden for sektoren. Nordplus og de baltiske lande Udvidelse af Nordplus samarbejdet med de tre baltiske lande (Nordplus Nordiske Sprog) ved ny programperiode Forny det nordisk-russiske program Det nordisk-ryska samarbetsprogrammet inom högre utbildning och forskning har förlängts och finansierats till och med utgången av 2017 Nordisk samarbejde om EU-direktiv Nordisk samarbejde om implementering af EU s anerkendelsesdirektiv Nordic Master som profilerer Norden side 24 af 32

25 Etablering af Nordic Master Programme (NMP), som tiltrækker et stor antal studerende hvert år og profilerer regionen Forskningsaftale med EU Forskningssamarbejdet mellem Norden og EU. NordForsk indgik i 2012 en aftale (MoU) med EU-kommissionen om et samarbejde om øget koordination mellem forskningsinstitutioner i Europa (ERA) Nordisk samarbejde om EU forordning Det nordiske it-samarbejde og eidas-forordningen Voksnes læring og internationalt samarbejde Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) samarbejder med europæiske organisationer og netværk med henblik på udvikling af policy og praksis Nordisk samarbejde om EQF-implementering MR-U har finansieret et nordisk projekt om landenes arbejde med implementering af European Qualifications Framework (EQF) inden for grundskole, ungdomsuddannelser samt voksnes læring, der afsluttedes med en konference i september 2014 Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Forskning og EU-relationer Relationen mellem NordForsk og landenes medvirken i EU's forskningsprogrammer. Finansiering af Nordic Master Sikring af permanent finansiering af NMP med egen budgetlinje. Samarbejdet om Holdbar Nordisk Velfærd Samarbejdet med MR-S og andre sektorer om programmet Holdbar Nordisk Velfærd. Administrativt har MR-U og MR-S i fællesskab haft ansvar for 17 forskellige projekter m.m., der er forvaltet af en lang række forskellige institutioner, myndigheder og andre aktører. Tilpasning af sektorens budget Tilpasning af sektorens budget, besparelser og dialog om dette med MR-SAM. Samarbejdsflader til andre MR Sektorens gældende samarbejdsprogram Reform af forskningssamarbejdet Reform af forskningssamarbejdet, de fem samarbejdsorganer og Nordisk Sommeruniversitet (NSU) MR-U samarbejder med andre ministerråd om den konkrete udmøntning af tværgående indsatser, programmer og strategier. Samarbejdet sker blandt andet gennem: Programmet Holdbar Nordisk Velfærd (HNV) (MR-S) Programmet Uddannelse og forskning for Grøn vækst (bl.a. MR-FJLS) Samarbetsprogram för det nordiska jämställdhetssamarbetet (MR-JÄM) Handlingsplan för nordiskt samarbete om funktionshinder (MR-S) Strategi för barn och unga i Norden (NORDBUK) Nordisk strategi för hållbar utveckling (bl.a. MR-M) Strategi och handlingsplan för nordisk mobilitet (Samarbetet om gränshinder) Det nordiske sprogsamarbejde (MR-K) NordForsk, forskningssamarbejde med andre sektorer, bl.a. MR-S Nordisk samarbejde med Estland om PIAAC-resultater (MR-A) MR-U s samarbejdsprogram Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning blev besluttet af MR-U i Samarbejdsprogrammet har ingen slutdato. Nogle af de vigtigste prioriteter og fokusområder inden for uddannelse og side 25 af 32

26 forskning, sprog og it er: Det nordiske samarbejde om uddannelsesområdet 0-18 år og voksnes læring fokuserer på at styrke kvaliteten i børnehaver/førskoler, undervisning og uddannelser. Målet er at skabe uddannelser, så alle børn og unge, drenge og piger, kan blive så dygtige som de kan i et godt psykisk og fysisk læringsmiljø, at betydningen af social baggrund mindskes, og at alle får mulighed for at lære og udvikle sig gennem hele livet. Inden for højere uddannelse tager samarbejdet udgangspunkt i den øgede internationale konkurrence, som gør det centralt at påvise styrkeområder samt at bidrage til øget mobilitet inden for kundskabssektoren. To temaer er fælles for hele uddannelsesforløbet og omfatter styrkelse af samarbejdet om læreruddannelsen, udøvelsen af lærerprofessionen samt efterog videreuddannelse og styrkelse af nordiske uddannelsesinstitutioners konkurrencekraft på det internationale marked. Et udviklet nordisk forskningssamarbejde øger forskningens kvalitet og gennemslag, giver forskningsaktørerne og landene merværdi gennem besparelser, øgede muligheder for at attrahere forskningsmidler inden for EU s programmer og initiativer, og giver ny kundskab inden for områder som prioriteres af MR-U., Det nordiske sprogsamarbejde fokuserer på at videreudvikle det fælles værdigrundlag, som ligger i nordisk sprog- og kulturidentitet samt bidrage til et fokus på parallelsproglighed. Sektorens institutioner Budget Heraf institutioner - Heraf projektvirkso mhed Udisponerede midler (TDKK) Det nordiske it-samarbejde sigter på at gøre det lettere for borgere og virksomheder i Norden at bevæge sig på tværs af grænser og øge kvaliteten af den digitale offentlige forvaltning i Norden. NordForsk TDKK Institutioner: TDKK Programlignende aktiviteter: TDKK Projektmidler: TDKK Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Andre relevante forhold i sektoren Der er generelt efterspørgsel efter sektorens dispositionsmidler, som udgør omkring 1,5 pct af sektorens budget. Af sektorens samlede budget disponeres 98,5 pct. i starten af året. De resterende 1,5 pct. som udgøres af MR-U s dispositionsmidler (og Ad hoc grupper arbejdsgrupper på prioriterede områder, der fra og med 2015 er slået sammen med dispositionsmidlerne) disponeres løbende. - side 26 af 32

27 Ministerrådet for jämställdhet Antal MR-møder Ministerdeltagelse ,27 % Antal EK-møder Sektorens vigtigste Ökad kunskap och fördjupad samverkan resultater de sidste 3- Det nordiska jämställdhetssamarbetet har bidragit till ökad kunskap och 5 år fördjupad samverkan mellan länderna. Konferenser, möten, kunskapssammanställningar, rapporter och forskning har bidragit till mer kunskap som för oss närmare målet om ett jämställt Norden. Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år FN:s kvinnokommission (CSW) Den nordiska samordningen i samband med FN:s kvinnokommission har bidragit till ett starkare och mer systematiskt samarbete i internationella förpliktelser och skapt synergier på tvärs i Norden. FN:s kvinnokommission (CSW) Jämställdhetssektorn visar sitt internationella engagemang genom närvaro vid FN:s kvinnokommission varje år sedan Varje år är det olika teman och en ministerdebatt och experterdebatter anordnas. Samarbetet i samband med CSW har bidragit till att ytterligare stärka varumärket nordisk jämställdhet som en stark profilfråga globalt och det finns ett starkt intresse i andra länder och från internationella organisation av att få information om våra erfarenheter av arbetet med jämställdhet. De nordiska evenemangen vid CSW är alltid efterfrågade och fullsatta och visar på den stora efterfrågan som finns på nordisk expertis, kunskap och innovation på jämställdhetsområdet. Jämställdhetsintegrering Jämställdhetsintegrering är en central strategi för att främja jämställdhet mellan kvinnor och män och ett verktyg NMRS lägger stor vikt vid för att på ett effektivt sätt bidra till ett framgångsrikt och hållbart samarbete i Norden. I linje med samarbetsprogrammet så har jämställdhetssektorn en stödjande och koordinerande roll vad gäller detta arbete. Uppdraget förblir dessvärre en av sektorns största utmaningar - för att kunna nå framgång och få fäste krävs resurser för initiering, kunskapslyft, stöd, förankring och uppföljning. Utan detta faller arbetet platt och det finns helt enkelt inte resurser inom ramen för sektorns ordinarie uppdrag och beställningar för att kunna fylla denna roll. Från projekt till program långsiktighet och hållbara resultat Sektorn arbetar främst med projektinsatser med begränsad effekt och resutlatvidd. Det finns således ett behov av att inom sektorn arbeta ångsiktigt för att kunna uppnå resultat som är hållbara och har kvalitet. Samarbejdsflader til andre MR Proaktivt arbete och att kunna besvara internationell efterfrågan på nordisk jämställdhet En utmaning för sektorn är att kunna besvara den efterfrågan som finns på nordisk jämställdhet. Det råder stor samstämmighet på detta område bland de nordiska länderna och utmaningen har snarare att göra med att kunna besvara efterfrågan än och skapa utrymme för större mer strategiska satsningar och nya initiativ som dels besvarar efterfrågan men samtidigt lyfter den nordiska profilen på området. Det handlar främst närvaro och synlighet i strategiska sammanhang. Sektorn ser just nu över på vilket sätt man kan effektivisera arbetet för att kunna skapa större utrymme till att vara pro-aktiv på området snarare än att endast kunna arbeta responsivt vilket är fallet i dagsläget. Återigen, det krävs humankaptial även på denna front. Samarbete med alla sektorer med anledning av jämställdhetsintegreringsuppdraget Samarbetde med NORDBUK i initiativ kring jämställdhet (senast om sexism och hatyttringar online) side 27 af 32

28 Sektorens gældende samarbejdsprogram Samarbete med social- och hälsosektorn med anledning av människohandelsprogrammet samt initiativ kring genus och hälsa Samarbete med A-sektorn kring projekt om deltid, kön och ekonomisk fördelning; samarbete med ILO Samarbete med Kultur- och Media med anledning av initiativ om jämställdhet i media Samarbete med hållbar utveckling med anledning av integeringsarbetet av tvärsektorella perspektiv. Samarbetsprogrammet for har fyr övergripadne mål: 1. Att bidra till ett effektivare och rikare nationellt jämställdhetsarbete i de nordiska länderna, Färöarna, Grönland och Åland. 2. Att stödja ländernas internationella förpliktelser på jämställdhetsområdet och skapa synergier på tvärs i Norden. 3. Att bidra till att höja kunskapen om jämställdhet och jämställdhetssamarbetet i Norden bland medborgare, parlamentariker och regeringar. 4. Att stödja alla sektorer i Nordiska ministerrådet i arbetet med att främja jämställdhet. Samarbetsprogrammet innehåller dessutom två övergripande teman: det offentliga rummet och välfärd och innovation. I programmet finns också två tvärgående teman: hållbar utveckling med fokus på mångfald och mäns och pojkars aktiva deltagande i jämställdhetsarbetet. Jämställdhetsintegrering är en strategi för genomförande av jämställdhetsprogrammet. Sektorens institutioner Samarbetsorganet NIKK (Nordisk Information för Kunskap om Kön) Budget Heraf institutioner - Heraf projektvirkso mhed (TDKK) TDKK 0% Projekter Pct Programlignende Pct aktiviteter Udisponerede midler (TDKK) Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Andre relevante forhold i sektoren Efterfrågan på medel är hög och nya initiativ och förslag är ett återkommande fråga på möten. Medlerna till kommande år disponeras på kommitténs sista årliga möte. side 28 af 32

29 Ministerrådet for justitssamarbejdet Antal MR-møder Ministerdeltagelse ,5% Antal EK-møder Sektorens vigtigste Der er de seneste 2 år truffet politiske beslutninger om fokus på et enkelt tema resultater de sidste 3- med en stor del af Justitssektorens midler (henholdsvis indsatser mod 5 år menneskehandel i 2014 og Foreign Fighters, dvs. nordiske borgere som deltager i krige i andre dele af verden i 2015) Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Samarbejdsflader til andre MR Langt det meste samarbejde om disse emner sker i uformelle fora. I regi af EK-Lov er der nedsat en følgegruppe til nye EU-retsakter om beskyttelse af persondata. Der er ikke registreret udfordringer i det indbyrdes samarbejde mellem landene Det har imidlertid været en udfordring for NMRS at fremme lysten til at have et politisk fokus og lysten til at anvende økonomiske midler fokuseret. Intet formelt samarbejde EK-Lov medfinansierer pt et projekt forankret i EK-JÂM EK-Lov medfinansierer NMR s tværgående program om bekæmpelse af menneskehandel EK-Lovs prioritering Foreign Fighters fra 2015 indgår som en del af NMR initiativet Demokrati, Inkludering og Sikkerhed Sektorens gældende samarbejdsprogram Nuværende samarbejdsprogram er fra Hovedprincipperne for samarbejdet er 1) retssikkerhed, 2) nordisk nytte og 3) retsenhed. Der er fastsat retningslinjer for anvendelse af projektmidlerne, og det fremgår heraf bl.a. at ca. 75% skal anvendes til aktiviteter som udspringer direkte af MR- Lov/EK-Lov, at afsættes til Nordisk Baltisk samarbejde, og at den resterende (mindre) sum kan anvendes til imødekommelse af eksterne ansøgninger Endelig fremgår det, at Justitssektoren skal samarbejde med EU/EØS De baltiske stater Andre internationale fora Sektorens institutioner Budget Heraf institutioner - Heraf projektvirkso Ingen TDKK Ingen 100% - dog indgår heri beløb til administration og bidrag til NBCG-samarbejdet side 29 af 32

30 mhed Udisponerede midler (TDKK) Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Andre relevante forhold i sektoren NMRS er drivende i anvendelse af midler Løbende Styrken i Justitssamarbejdet ligger i erfaringsudvekslingen som er det absolut mest betydningsfulde. Udover det formelle samarbejde i NMR eksisterer der et vidt forgrenet og velfungerende samarbejde mellem de nordiske justitsministerier med tilhørende styrelser, institutioner m.v. side 30 af 32

31 MR-SAM Antal MR-møder (Fra juni 2007) Ministerdeltagelse % (Data fra 34 møder fra 2007) Antal EK-møder Sektorens vigtigste Reformarbejdet Nyt Norden resultater de sidste 3- På baggrund af visionsdrøftelser i 2013 formulerede MR-SAM i februar år visionen Sammen er vi stærkere, som med visionen om et grænseløst, innovativt, synligt og udadvendt Norden, siden har fungeret som en overordnet ramme og sat retning for det samlede nordiske samarbejde. Endvidere har Nyt Norden reformen fra juni 2014 moderniseret og fornyet Nordisk Ministerråd, hvilket er resulteret i et mere dynamisk og politisk indholdstungt nordisk samarbejde, som hurtigt reagerer på landenes ønsker. Prioriteringsbudgettet Prioriteringsbudgettets oprettelse i 2013 har medvirket til igangsættelse af nye og større tematiserede satsninger med fokus på aktuelle politiske prioriteter inden for Nordisk Ministerråd. Prioriteringspuljen har endvidere tilført ny dynamik til formandskabsrollen, hvor formandskaberne skal foreslå 3-årige prioriteringsprojekter for i alt 45 MDKK. Grænsehindringsarbejdet Dannelsen af Grænsehindringsrådet i 2014 har tilført grænsehindringsarbejdet ny dynamik. I 2015 afklaredes 12 konkrete grænsehindringer hvor målet var Igangsættelse af aktuelle politiske initiativer Strategi for international profilering og positionering af Norden Nordisk Ministerråds program for demokrati, inkludering og sikkerhed Nordisk samarbejde om integration af flygtninge og indvandrere Forstærkning af det nordiske samarbejde om digitalisering Internationalt samarbejde Jf. nedenfor. Sektorens vigtigste internationale og/eller EU sager de sidste 3-5 år Sektorens største udfordringer de sidste 3-5 år Samarbejdet med Rusland, Baltikum og Arktis Som følge af Ruslands kategorisering af NMR s kontorer i Nordvestrusland som udenlandsk agent har MR-SAM måttet træffe beslutning om at afvikle virksomheden på Nordisk Ministerråds informationskontor i Nordvestrusland på ubestemt tid. Der er efterfølgende truffet beslutning om principper for det nye Ruslandssamarbejde, der kommer til at udgøre et bredt formuleret ansøgningsprogram, et antal tematisk fokuserede programmer og en pulje til politisk prioriterede aktiviteter og information mm. Som følge af den politiske udvikling i nærområderne har MR-SAM besluttet at intensivere samarbejdet med Baltikum, fx med støtte til projekter vedr. russisk-sprogede medier i Baltikum. Nordisk Ministerråds observatørstatus i Arktisk Råd har været vigtig for de nordiske lande og øvrige observatører i forbindelse med den ændringsproces, Arktisk Råd er gennemgået. Samarbejdet med Rusland Jf. ovenfor. MR-SAM s rolle Samarbejdsministrene drøfter løbende, hvordan de bedst kan løfte rollen med at bistå statsministrene i det nordiske samarbejde, jf. Helsingfors Aftalens 62. Denne uklarhed har i 2016 medvirke til igangsættelse af Nyt Norden 2.0- side 31 af 32

32 arbejdet. Samarbejdsflader til andre MR Sektorens gældende samarbejdsprogram Sektorens institutioner Budget Heraf institutioner Reduktion af det nordiske budget Som følge af landenes beslutning om at reducere det nordiske budget med i alt 8% i årene har det været MR-SAM s opgave at udmønte reduktionen på det samlede nordiske budget. MR-SAM har i sagens natur kontakt til alle øvrige ministerråd. Der er på ministerniveau ønske om tætter kontakt, fx i form af back-to-back ministermøder og mere information om sektorernes aktiviteter. Samarbejdsprogram for Arktis Retningslinjer for samarbejdet med Rusland Regningslinjer for samarbejdet med Baltikum Retningslinjer for aktiviteter i Hviderusland Retningslinjer for samarbejdet med naboerne i Vest Ingen egentlige institutioner, men kontorer i Riga, Tallinn, Vilnius, St. Petersburg og Kaliningrad TDKK NMRs Sekretariat: TDKK, 30% Kontorerne i Baltikum og St. Petersburg TDKK, hvilket er 8% af det samlede budget) - Heraf projektvirkso mhed Udisponerede midler (TDKK) Projekter: TDKK, 15% Programlignende aktiviteter: TDKK, 44% Budget Overført Beskåret Prosent overført % % % % % % Er der efterspørgsel efter sektorens midler? Hvornår på året disponeres midlerne? Andre relevante forhold i sektoren Efterspørgslen efter MR-SAM s midler er stigende jf. landenes ønsker til prioriteringsbudgettets øvrige del i Midlerne disponeres løbende. MR-SAM har med beslutning af 3. februar 2016 givet NSK den fulde disponeringsret over MR-SAM s budget. - side 32 af 32