Årsrapport regnskabsår FORMUEPLEJE PARETO A/S

Transkript

1 Årsrapport regnskabsår FORMUEPLEJE PARETO A/S

2 Indholdsfortegnelse Beretning Side Mål, midler og strategi... 3 Fakta om selskabet... 4 Hovedtal seneste 5 år års udvikling Headlines... 7 Beretning, marked og porteføljer /04: 2,8 gange obligationsafkast Balancen Fremtid og udfaldsrum Regnskab Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for perioden 1. juli juni Balance pr. 30. juni Noter til poster i resultatopgørelsen og balancen

3 Mål, midler og strategi Mål Vedtægter 2: Selskabets formål er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst via investering i danske obligationer. Benchmark Selskabets benchmark er J.P. Morgans danske obligationsindeks. Målsætning Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 250 pct. af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat. Midler Kapitalfremskaffelse Selskabet kan optage lån på indtil 4 gange egenkapitalen, hvilket svarer til, at selskabets soliditet på låneoptagelsestidspunktet som minimum skal være 20 pct. Kapitalplacering Selskabet placerer såvel egenkapital som lånekapital udelukkende i danske obligationer primært realkreditobligationer. Strategi Obligationer Strategien er anlagt med vægt på at opnå en høj direkte rente med en stor grad af sikkerhed på langt sigt (3-5 år). Der investeres under hensyntagen til ændringer i inflations- og renteforventninger, men målet er ikke primært kursgevinster. Finansiering Finansiering fremskaffes som langfristede valutalån (1-5 år). Strategien er at låne billigst muligt på pengemarkedet typisk med renteterminer på 1-3 måneder. Strategien styres af rente og generelle over/undervurderinger. Risiko Selskabets samlede risiko tilstræbes at ligge på niveau med typiske, børsnoterede aktier (udsving på ca. +/- 25 pct. p.a.). Selskabets risiko er sammensat af både obligationsinvesteringer og valutalån. For at risikoen ikke samlet skal blive for høj, fokuseres på mellemlange danske obligationer. Selskabet kan anvende relevante finansielle instrumenter til at sikre selskabets langsigtede gevinstmuligheder. 3

4 Fakta om selskabet Navn og hjemsted Formuepleje Pareto A/S Vestre Palæ, Vester Allé 7, DK-8000 Århus C CVR.reg.-nr.: Regnskabsår 1. juli til 30. juni Bestyrelse Direktør, cand.oecon. Esben Vibe (formand) Projektrådgiver Jørn Nielsen Direktør, civiløkonom Erik Møller Direktion Direktør Erik Møller Porteføljemanagement Formuepleje A/S fondsmæglerselskab Vestre Palæ, Vester Allé 7 DK-8000 Århus C Revision Busch-Sørensen I/S Statsautoriserede revisorer Europaplads 2, postboks 5205, DK-8100 Århus C Depotbank Jyske Bank Østergade 4 DK-8000 Århus C Ansatte Der er ingen ansatte Formidling af aktier Formuepleje A/S fondsmæglerselskab Vestre Palæ, Vester Allé 7 DK-8000 Århus C Kursfastsættelse Investors køb: indre værdi + 1 pct. Investors salg: indre værdi 1 pct. Offentliggørelse af kurser Formuepleje A/S hjemmeside: Københavns Fondsbørs: I avisernes kurslister: under unoterede selskaber på Xtralisten. Marketmaking For at fremme likviditeten har Formuepleje Pareto A/S indgået aftale om marketmaking med Formuepleje A/S. Aftalen indebærer, at Formuepleje A/S stiller købs- og salgspriser over for investorer. Mindste kursværdi ved investors køb er kr Mindste kursværdi ved investors salg er normalt kr Under normale markedsforhold vil den ovenfor oplyste kursfastsættelse være gældende. Ved unormale forhold på de finansielle markeder som følge af naturkatastrofer, krig, borgerlige uroligheder, politiske vilkår, terror, strejker, finanskriser o.l. forbeholder Formuepleje A/S sig ret til at ændre købs- og salgsbetingelserne eller i korte perioder at suspendere prisstillelsen. 4

5 5-års oversigt Formuepleje Pareto A/S RESULTAT (1000 kr.) 1999/ / / / /04 Resultat Obligationer % Finansielle omk % Finansresultat % Adm. omk % Resultat f/skat % Skat % Resultat e/skat % BALANCE (1000 kr.) 1999/ / / / /04 Aktiver: % % % % % Obligationer m.m % % % % % Valutaoption 0 0% 0 0% % 0 0% 0 0% Andre tilgodehavender % % % % % Likviditet 294 0% % 0 0% 905 0% 0 0% Passiver: % % % % % Lån % % % % % Anden gæld 895 0% % % % % Hensættelser 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Periodeafgrænsning 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Egenkapital % % % % % 1999/ / / / /04 NØGLETAL 5 år i alt Resultat pr. aktie 1) -8,96 19,37 29,86 84,66 10,08 135,02 Indre værdi pr. aktie 2) 91,95 111,32 127,63 178,96 189,04 P/E 3) -10,3 5,7 4,3 2,1 18,7 Gearing 4) 3,6 3,1 3,8 3,9 4,5 Afkast før skat 5) -8,0% 26,0% 31,5% 62,8% 8,1% 167,9% Afkast efter skat 6) -8,0% 21,1% 21,9% 43,6% 5,6% 105,9% Resultat pr. inv. kr. 7) 2,6% 10,4% 6,3% 5,0% 4,4% 32,1% Resultat pr. lånekrone 8) -5,3% -5,9% -1,3% 6,9% -3,2% -9,0% Adm.% pr. porteføljekr. 9) -0,3% -0,3% -0,2% -0,2% -0,2% -1,2% Antal aktier ultimo året 10) Gennemsnitligt antal aktier 11) Note 1: Resultat efter skat / gns. aktiekapital - se note 11. Note 2: Egenkapital ultimo / aktiekapital ultimo - se note 10. Note 3: Indre værdi / resultat pr. aktie. Note 4: Rentebærende gæld / ultimo egenkapital. Note 5 & 6: Resultat før hhv. efter skat / primo egenkapital. Ved aktieudvidelse anvendes gns. tidsvægtet egenkapital. Note 7: Resultat investeringer/ gns. af primo og ultimo sum af investeringer. Note 8: Bruttolåneomkostning/ gns. af primo og ultimo sum af rentebærende gæld. Note 9: Administrationsomkostninger / sum af obligationer og gæld ultimo. Note 10: Nominel aktiekapital / stykstørrelse pr. aktie. Note 11: Antal aktier ultimo året korrigeret for kapitalforhøjelse i løbet af regnskabsåret. 5

6 5-års udvikling Rentearbitragen intakt over 400 mio. kr. Afkast gange 3 Kr. m io << Rentearbitrage år/år Rentearbitrage Re nte arbitrage akkum uleret >> 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 Kr. m io Indeks Pareto og finansindeks 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 Pareto Obl.indeks World i DKK Rentearbitrage går i sin mest enkle form ud på at låne til lave renter med kort løbetid og investere til en højere rente med længere løbetid. Det er grundhjørnestenen i Paretos forretningsmodel. Siden selskabets start i sommeren 1999 har renteindtægterne hvert år oversteget renteudgifterne. De totale renteindtægter i de sidste 5 år udgør 474 mio. kr., mens de samlede renteudgifter beløber sig til 73 mio. kr. med andre ord har rentearbitragen givet et akkumuleret overskud på over 400 mio. kr. Det gode resultat på rentearbitragen har betydet, at indre værdi i Pareto er steget 89 pct. i de seneste 5 år. Det er 3 gange så meget, som det danske obligationsindeks, der i samme periode har givet 30 pct. i afkast. Dermed har Pareto overgået sin målsætning om et afkast på minimum 2,5 gange obligationsindekset efter omkostninger og selskabsskat. Aktier har været igennem en turbulent periode, hvor 100 kr. investeret i verdensindekset er reduceret til 72 kr. på 5 år. Lav risiko Stabil egenkapital på 20 pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Dårligste 1-års afkast Pareto Dårligste 1- å r s afkast akteindeks 1-års afkast (1/ /7-2004) Observationer Bedste 1- å r s afkast Pareto B edste 1-å rs afkast aktieindeks Fordeling passiver 03/04 02/03 01/02 00/01 99/00 0% 50% 100% Egenkapital CHF JPY USD A nden gæld I Paretos levetid har aktie-, obligations- og valutamarkederne i perioder været udsat for markante bevægelser, f.eks. op- og nedturen i teknologiaktier, WTCkatastrofen i september 2001 og krigen i Afghanistan og Irak. Økonomierne har også været udsat, og derfor må de seneste 5 år siges at være dækkende for konjunkturudsving. Som det fremgår af grafen har Pareto på løbende 1-års investeringsperioder klaret sig bedre end aktiemarkedet generelt. Pareto må jævnfør selskabets vedtægter optage lån på indtil 4 gange egenkapitalen. Set over de seneste 5 år har soliditeten i gennemsnit været lige over 20 pct., og selskabet har derfor udnyttet investeringsmulighederne maksimalt. Fremmedfinansieringen har primært bestået af lån i schweizerfranc og er i perioder suppleret med dollar og yen-lån. 6

7 Headlines Frygt ubegrundet Deflationsfrygt blev afløst af inflationsfrygt, og det betød stigende renter. Markedets frygt viste sig dog at være ubegrundet. Fokus på lav renterisiko Den lave rentefølsomhed blev fastholdt, og 6 pct.-obligationerne blev suppleret med flexobligationer. Valutalån JPY blev afløst af USD, fordi Japan denne gang for alvor vil komme ud af recessionen. USA kæmper derimod fortsat med et finansieringsproblem af historiske dimensioner. Rentearbitragen sætter ny rekord Selskabet satte ny rekord på den rene rentearbitrage med 185,6 mio. kr. i overskud. Overgår benchmark og target Indre værdi gik frem med 5,7 pct., mens J.P. Morgans danske obligationsindeks steg 2 pct. Pareto fik med andre ord et afkast på næsten det tredobbelte efter administrationsomkostninger og selskabsskat. Pareto bedst på 5 år Mens aktieverdensindekset har tabt 28 pct. i værdi, er Paretos indre værdi steget 89 pct. Pareto er derudover det af de 5 Formueplejeselskaber, som har givet det højeste afkast i de seneste 5 år. 210 Formuepleje Pareto, target og FT-World Indekseret 1/ PARETO TARGETS jul-99 jul-00 jul-01 jul-02 jul-03 WORLD I DKK 72 jun-04 7

8 Beretning, marked og porteføljer Obligationsmarkedet % Udviklingen i økonomisk vækst Deflationsfrygten aflyst Væksten indfandt sig i 2003/04, og de stærke BNP-tal fra både USA og Japan fik snakken om deflation til at forstumme. Deflationsfrygten i markedet blev umiddelbart afløst af frygt for inflation, da væksttallene blev bekræftet af en række stærke forventningsindikatorer. Markedets frygt for inflation har vist sig at være ubegrundet - præcis som frygten for deflation. Inflationen har været moderat og helt som ventet i lyset af det globale opsving. En faktor, der har lagt en dæmper på renteudviklingen, har været den manglende jobskabelse under opsvinget i USA. Det har fået investorerne til at så tvivl om opsvingets holdbarhed mar-00 nov-00 jul-01 mar-02 nov-02 jul-03 mar-04 USA EU Japan Året har også været præget af stigende oliepris, der er forårsaget af en øget global efterspørgsel, ikke mindst fra Kina og USA. På kort sigt understøtter en stigning i olieprisen inflationen - på længere sigt skal stigningen betragtes som en ekstra skat på forbrugeren, hvilket kan hæmme den globale vækst. Kernestrategi er lav rentefølsomhed De danske obligationsrenter har været stigende, men rentestigningen vurderes stadig som moderat i forhold til udsigterne primo året. Obligationsmarkedet har dermed udvist en fornuftig tendens på trods af, at 2003/04 har været et godt år for aktiemarkederne. % 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Toneangivende renter i DK Rentepilen peger stadig op, og obligationsporteføljen er i slutningen af regnskabsåret blevet yderligere tilpasset vores forventning om et stigende renteniveau. Således er andelen af de højtforrentede 6 pct-obligationer blevet reduceret til fordel for kortere flexobligationer. Flexobligationerne har den egenskab, at de har en kendt, stabil rentefølsomhed i modsætning til de højtforrentede obligationer, som bliver mere rentefølsomme ved rentestigninger. Varigheden på obligationsbeholdningen har året igennem været moderat til lav. 2,0 1,5 jun-03 aug-03 okt-03 dec-03 feb-04 apr-04 jun-04 Kurs 105,0 DK 10 årig rente DK 5 årig rente DK 2 årig rente Dynamisk varighed i 6%-segmentet april-juni '04 Samme varighed. Rentestigning => 6% 2032 øger sin varighed og falder kraftigt. 104,0 103,0 4% FLEX har stabil, kendt varighed. 102,0 101, % FLEX %

9 Beretning, marked og porteføljer Valutamarkedet Udgangspunktet for regnskabsåret var schweizerfrancen (CHF) som primær finansieringsvaluta, og Japanske yen (JPY) som sekundær valuta. Meget indikerer imidlertid, at 2004 bliver året, hvor Japan endelig kommer fri af den recession, som økonomien med jævne mellemrum har befundet sig i gennem det seneste årti. De stærke BNP-tal understøttes af meget positive forventningsindikatorer samt en øget indenlandsk efterspørgsel. På baggrund af de positive udsigter for den japanske økonomi, og med forventningen om en styrket JPY, blev finansieringsstrategien for selskabet derfor omlagt i efteråret USA og Japan lokomotiv Finansieringen blev således omlagt til USD, stadig med CHF som den primære finansieringskilde. USA er sammen med Japan og resten af Asien lokomotivet, der driver det globale opsving. Den amerikanske økonomi lider imidlertid under en række svære ubalancer. Den amerikanske betalingsbalance kører med et løbende underskud på godt 5 pct. af BNP en historisk ubalance, der i lyset af den stærke vækst i USA kun kan udlignes af en svagere USD. Indeks Indekseret valutakursudvikling 1/ / jan-01 sep-01 maj-02 jan-03 sep-03 maj-04 USD CHF JPY Rentestigninger påbegyndt Ultimo regnskabsåret begyndte Den Amerikanske Centralbank (FED) den første af en række ventede rentestigninger, og den korte rente blev hævet med 0,25 pct.-point til 1,25 pct. efter en historisk periode med meget lempelig pengepolitik. Den Schweiziske Centralbank hævede ligeledes den korte rente med henblik på at vende tilbage til et normalt niveau for pengepolitikken. Årsagen er spirende vækst i Schweiz efter flere års recession. Ændringen af pengepolitikken samt geopolitisk uro, specielt i Irak frem mod magtoverdragelsen, betød, at CHF i løbet af året har udvist en større grad af udsving end normalt. Samlet set over året har CHF sammen med USD været billigere finansieringskilder end DKK. 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% Akkumuleret låneomkostning 30/ / % jun-03 sep-03 dec-03 mar-04 jun-04 DKK JPY CHF USD 9

10 2003/04: 2,8 gange obligationsafkast Rentearbitragen sætter ny rekord Pareto opnåede i regnskabsåret 2003/04 et resultat før skat på kr. 53,6 mio. og efter skat på kr. 37,4 mio. Selskabet satte ny rekord på den rene rentearbitrage (forskellen mellem renteindtægter og renteudgifter) med kr. 185,6 mio. i overskud. Obligationskurserne er generelt faldet, idet renterne på både de korte og lange løbetider er steget med 0,5 pct.-point. For Pareto betød det et kurstab på obligationsbeholdningen på kr. 40,9 mio. Obligationer Finansieringsudg. Finansielle instrumenter Adm.omk. Skat Resultat 2003/04 Forårets terroraktion i Madrid og optrapning af uroen i Irak fik selskabets primære finansieringsvaluta, schweizerfrancen, til at stige i værdi over for DKK. Kursgevinst på USD-lån kunne ikke forhindre et nettotab på valutalånene på kr. 71,5 mio. Resultat Kr. mio. Pareto og benchmark 2003/04 6% Pareto Target 4% 2% 0% -2% -4% Indre værdi Pareto Finansiering Obligationer Obl. indeks Pareto Overgår benchmark og target På trods af et generelt stigende renteniveau, herunder perioder med store udsving på obligationsmarkedet, slog Pareto både benchmark og target. Indre værdi gik frem med 5,7 pct., mens J.P. Morgans danske obligationsindeks steg 2 pct. Med andre ord fik Pareto et afkast på næsten det tredobbelte - og vel at mærke efter omkostninger og selskabsskat. Selskabets eget afkastmål på 2,5 gange af obligationsindekset blev således også opfyldt. Den væsentligste årsag til Paretos bedre afkast end markedet generelt, har været strategien om at fastholde en lav renterisiko pga. udsigten til stigende renter. Selskabets udgifter til fremmedfinansieringen blev dyrere end ventet som følge af en styrket schweizerfranc. DKK-lån Pareto bedst på 5 år Med denne årsrapport kan Formuepleje Pareto A/S fejre 5-års fødselsdag. Set i bakspejlet har forholdet mellem afkast og risiko været meget attraktivt. Mens aktieverdensindekset har tabt 28 pct. i værdi, er Paretos indre værdi steget 89 pct. Desuden er Pareto det af de 5 Formueplejeselskaber, som har givet det højeste afkast i de sidste 5 år. Tages risikoen med i betragtning, er resultatet endnu mere interessant. Pareto har i gennemsnit haft betydeligt mindre kursudsving end aktier, og blandt søsterselskaberne er det kun Merkur, som har haft en lavere risiko. Investeringsrisiko måles via standardafvigelser, hvilket er et udtryk for, hvor meget de løbende kursudsving afviger fra det gennemsnitlige afkast. Afkast 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 års afkast/risiko Merkur Obl.indeks Pareto Epikur Safe Penta -20% World i DKK -40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Standardafvigelse (= risiko) 10

11 Balancen Kapitalfremskaffelse Ved regnskabsårets start udgjorde egenkapitalen 20 pct. af selskabets samlede finansiering og har gennem de seneste 12 måneder i snit udgjort 19,5 pct. Ved regnskabsårets udløb den 30. juni 2004 udgør egenkapitalen 17 pct., men renses balancen for køb af obligationer på termin, stiger andelen til over 18 pct. A nden gæld 6,8% Bank 0,1% Passiver mio. kr. Egenkapital 17,0 % Den primære finansieringsvaluta er schweizerfrancen, som udgør 64 pct. af balancen, hvilket er lidt mere end året før. Af større ændringer kan nævnes, at JPY-lånene sidste efterår blev omlagt til USD-lån. Omlægningen skyldtes: Selskabsskat 0,3% USD 12,0 % CHF 63,8% Udsigten til en stigende JPY dels pga. landets markante og stigende handelsbalanceoverskud, som på sigt underbygger en stigende JPY-kurs, og dels, at Japan efter 12 års økonomisk stilstand er ved at blomstre op. At USA's ubalancer er blevet værre. De senere års skattenedsættelser i kombination med enorme militærudgifter til Irak får underskuddet på statsbudgettet til at sætte nye rekorder. At USA i disse år oplever et tvillingeunderskud, idet underskuddet på samhandlen med udlandet er rekordstort og et udtryk for, at amerikanerne forbruger mere, end de tjener. På længere sigt vil underskuddet på statsbudgettet og betalingsbalancen give et pres på USD. A ndre tilgodehavender 0,2% 4% RK ,5 % 4% RK ,1% Aktiver mio. kr. 6% RK ,3 % Tilg.renter 1,6 % 6% Realkredit ,9% 6% RK ,7 % 6% RK ,7 % Kapitalplacering På investeringssiden har renterisikoen gennem året været fastholdt på et lavt niveau pga. forventning om stigende renter. Desuden blev en del af obligationsbeholdningen omlagt til obligationer med kortere løbetid som 4 pct. realkredit 2006 og Forventningerne om en stigende rente holdt stik, og Paretos afkast overgik benchmark. Ved årsrapportens afslutning udgør Paretos optionsjusterede varighed under det halve af benchmark og afspejler dermed en fortsat forsigtig investeringsstrategi. Derivater Pr. 30. juni 2004 indgik Pareto en såkaldt bullspreadoptionsforretning på CHF over for EUR. Strategien blev anlagt på, at CHF inden udgangen af august måned 2004 ville svækkes i værdi. Målt i DKK ville strategien give gevinst, hvis CHF den 31. august 2004 befandt sig under kurs 483. Værdireguleringen pr. ultimo juni er minus 1,5 mio. kr., og ved udløb den 31. august svarede det til et tab på i alt 3,1 mio. kr. eller 0,1 pct. i merrenteudgift p.a. Obligationer fordelt på varighed % % % % 11

12 Fremtid og udfaldsrum Obligationer Det globale opsving forventes at blive selvbærende, hvilket betyder, at også de europæiske økonomier vil opleve fremgang i 2004/2005. Usikkerheden om styrken i væksten vil fortsat være fremherskende, men centralbankerne vil dog fortsætte bevægelsen mod en normalisering af pengepolitikken. Det betyder stigende renter. Rentestigningerne forventes at ske i et afmålt tempo, idet inflationen skønnes på et moderat, lavt niveau. Det skyldes ikke mindst, at virksomhederne stadig har ledig produktionskapacitet, og at ledigheden generelt befinder sig på et højt niveau. Derudover forbedres produktiviteten til stadighed bl.a. via outsourcing til lavtlønslande. Forskellen mellem de korte og de lange renter har befundet sig på et historisk højt niveau. I takt med, at de korte renter sættes op, forventer vi en normalisering, hvor rentekurven igen bliver fladere. Eventuelt mindre kursfald på selskabets obligationsbeholdning forventes opvejet af en højere placeringsrente. Fokus: kursstabile obligationer højtforrentede realkreditobligationer kombineret med rentetilpasningslån. Fremmedfinansiering Den stigende økonomiske aktivitet får betydning for selskabets lånerenter. Vi forventer, at bevægelsen mod svagt stigende renter i USA og i Schweiz vil fortsætte efter den seneste periode, hvor vi har været vidne til de laveste udlånsrenter i knap 50 år. For selskabets rentearbitrage og dermed afkastpotentiale har moderate rentestigninger ingen betydning, idet vi som minimum forventer, at påvirkningen på både investeringsrenten og finansieringsrenten vil udligne hinanden. CHF vil i enhver sammenligning fortsat være en lavrentevaluta og vil fortsat være den primære finansieringsvaluta i Pareto. USA er vækstfrontløber i verdensøkonomien. Samtidig kæmper amerikansk økonomi med et historisk højt betalingsbalanceunderskud, som landet hidtil uden problemer har fået finansieret via asiatiske centralbankers køb af amerikanske obligationer. Der er endnu ingen tegn på en opbremsning af det amerikanske underskud, og før eller siden vil de asiatiske centralbankers købelyst blive dæmpet. Det vil lægge et nedadgående pres på USD. Samtidig ønsker Bush-regeringen at stå stærkest muligt i præsidentvalgkampen og frem til valget er der et udtalt ønske om en svag USD, som giver amerikanske virksomheder en konkurrencemæssig fordel. Hjulpet i gang af den kinesiske og amerikanske vækst oplever Japan for første gang i årtier et opsving, som ser ud til at være holdbart. Samtidig er oprydningen i den japanske banksektor i fuld gang, hvilket er positivt for økonomien. Vi vurderer derfor, at JPY på kort sigt vil stå stærkt. Fokus: Primært på CHF og sekundært på USD, JPY og EUR. Udfaldsrum Der budgetteres med et medianafkast på 11 pct. efter skat og omkostninger. Det betyder, at selskabets indre værdi pr. 30. juni 2005 estimeres til kurs 210 under følgende forudsætninger for udviklingen på finansmarkederne: Obligationer: Valuta: Lånerenter Valuta: 4 pct. 1,4 pct. kursgevinst 1 pct. Budgettet er under ovennævnte forudsætninger. Med baggrund i finansmarkedernes historiske udsving har vi beregnet følgende udfaldsrum. Udfaldsrum med 80 pct. sandsynlighed Scenarie for kurs 30/ Øvre grænse (best case) 260 Forventet median 210 Nedre grænse 160 Der er 10 pct. sandsynlighed for, at kursen kan blive højere end 260, og samtidig 10 pct. sandsynlighed for, at kursen kan blive lavere end

13 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapport for 2003/04 for Formuepleje Pareto A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Århus, den 16. september 2004 Direktion Erik Møller Bestyrelse Esben Vibe Jørn Nielsen Erik Møller Formand 13

14 Revisionspåtegning Til aktionærerne i Formuepleje Pareto A/S Vi har revideret årsrapporten for Formuepleje Pareto A/S for regnskabsåret 1. juli juni Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2004 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. juli juni 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Århus, den 16. september 2004 Busch-Sørensen I/S Statsautoriserede revisorer Ivan Madsen Statsaut. revisor Ove Hartvigsen Statsaut. revisor 14

15 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Formuepleje Pareto A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en klasse B-virksomhed. Opstillingen af resultatopgørelsen er tilpasset selskabets aktiviteter jf. årsregnskabslovens 11, stk. 3. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. For eventuelle afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi i resultatopgørelsen løbende. Resultatopgørelsen Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta samt amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser. Finansielle indtægter og udgifter indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Selskabsskat og udskudt skat Selskabet indgår i acontoskatteordningen. Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. 15

16 Balance Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under anlægsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til børskurs på balancedagen. Finansielle gældsforpligtelser Gældsforpligtelser, som omfatter gæld til pengeinstitutter samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Vederlag og antal ansatte Der har ikke ud over selskabets direktør været ansatte i regnskabsåret 2003/04. Der er ikke udbetalt vederlag til direktionen. Der er hensat vederlag til bestyrelsen på kr

17 Resultatopgørelse 1. juli juni / /03 Note kr. tkr. 1 Indtægter af obligationer m.v Finansieringsindtægter, brutto Finansieringsomkostninger Finansieringsindtægter, netto Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Forslag til resultatdisponering: Overføres til overført resultat Disponeret i alt

18 Balance 30. juni 2004 Aktiver 30/ / Note kr. tkr. Anlægsaktiver 5 Obligationer Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver 6 Andre tilgodehavender Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

19 Balance 30. juni 2004 Passiver 30/ / Note kr. tkr. Egenkapital 7 Aktiekapital Overkurs ved emission Overført resultat Egenkapital i alt Gældsforpligtelser 10 Udlandslån Langfristede gældsforpligtelser i alt Bankgæld Skyldig selskabsskat Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 14 Finansielle instrumenter 15 Nærtstående parter 19

20 Noter til poster i resultatopgørelsen og balancen 1. Indtægter af obligationer m.v. 2003/ /03 Kursregulering danske obligationer Kursregulering, obligationer købt på termin Renteindtægter inkl. bankrenter, netto I ovenstående beløb indgår urealiseret kurstab på 5,7 mio. kr. 2. Finansieringsomkostninger Kursregulering udlandslån Renteomkostninger udlandslån Værdiregulering valutaoptioner Administrationsomkostninger Gebyr for porteføljepleje Bestyrelseshonorar Gebyr Værdipapircentralen Aktionær- og bestyrelsesomkostninger Revisorhonorar Øvrige administrationsomkostninger Skat af årets resultat Skat af årets resultat Regulering af tidl. års skat

21 Noter til poster i resultatopgørelsen og balancen 5. Obligationer Kostpris 1. juli Tilgang Afgang Kostpris 30. juni Opskrivninger 1. juli Årets opskrivninger Opskrivninger 30. juni Nedskrivninger 1. juli Årets nedskrivninger Nedskrivninger 30. juni Regnskabsmæssig værdi 30. juni Andre tilgodehavender 30/ / kr. tkr. Tilgodehavende renter Værdi valutaoptioner Værdi terminsforretning (obligationskøb) Tilgodehavende vedrørende obligationssalg Aktiekapital Aktiekapital, primo Kontant kapitaludvidelse Selskabskapitalen består af aktier á kr Kapitalen er ikke opdelt i klasser. 21

22 Noter til poster i resultatopgørelsen og balancen Der er inden for de seneste 5 år foretaget følgende kapitalforhøjelser: 120,0 mio. kr. i 1999/ ,5 mio. kr. i 2001/ ,5 mio. kr. i 2002/ Overkurs ved emission 30/ / kr. tkr. Overkurs ved emission, primo Omkostninger i.f.m. kapitalforhøjelse 0-75 Årets overkurs ved emission Overført resultat Overført overskud, primo Korrektion som følge af ændret praksis Årets overførte overskud Udlandslån CHF: á kurs 487, USD: á kurs 611, JPY: Skyldig selskabsskat Skyldig selskabsskat, primo Regulering af tidl. års skat Betalt selskabsskat vedr. sidste år Skyldigt vedrørende tidligere år Beregnet selskabsskat indeværende år Betalt acontoskat indeværende år

23 Noter til poster i resultatopgørelsen og balancen 12. Anden gæld 30/ / Mellemregning Formuepleje A/S, Fondsmæglerselskab kr. tkr. Skyldigt bestyrelseshonorar Skyldige renter Skyldig revision og regnskabsmæssig assistance Skyldigt vedrørende obligationskøb Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til pengeinstitut er der givet pant i værdipapirer og likvider, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 30. juni 2004 udgør mio. kr. 14. Finansielle instrumenter Optioner Pr. 30. juni 2004 havde Pareto indgået en bullspreadoptionsaftale på CHF over for EUR med en hovedstol på 175 mio. EUR. Værdireguleringen pr. ultimo juni er minus kr. 1,5 mio. Obligationsterminsforretning Pr. 30. juni 2004 havde Pareto et uafviklet obligationskøb på termin til en kursværdi på kr. 209,7 mio. Værdireguleringen pr. ultimo juni udgør kr Nærtstående parter Bestemmende indflydelse Ingen selskaber eller personer har bestemmende indflydelse på selskabet. Øvrige nærtstående parter Formuepleje A/S, fondsmæglerselskab, hvori direktør Erik Møller har betydelig indflydelse. Transaktioner Selskabet har betalt Formuepleje A/S, fondsmæglerselskab, gebyr for porteføljepleje beregnet som 0,125 pct. af den administrerede kapital ultimo hvert kvartal. Transaktionen er sket i henhold til gældende administrationsaftale. Med virkning fra 1/ er der indgået ny administrationsaftale med Formuepleje A/S, fondsmæglerselskab. Fremover betales der 0,0625 pct. p.a. af den administrerede kapital ultimo hvert kvartal. Årligt betales derudover en afkastafhængig betaling på 9 pct. af overskuddet før skat og administrationsomkostninger. Før beregning af den afkastafhængige betaling, skal forudgående års evt. negative resultater modregnes. Ejerforhold Ingen aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 pct. af stemmerne eller minimum 5 pct. af aktiekapitalen. 23