BESKÆFTIGELSESPLAN Randers Kommune

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Randers Kommune 1

2 1. Beskæftigelsespolitikken Reformer og indsats Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse og flere i arbejde. Den linje er kommet til udtryk gennem 4 reformer på beskæftigelsesområdet i perioden 2012 til Det drejer sig om reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og beskæftigelsesreformen. De 4 reformer er under implementering og vil samlet betyde en omlægning af indsatsen i landets jobcentre, så jobparate ledige kommer hurtigere tilbage i arbejde, og borgere langt fra arbejdsmarkedet får en målrettet tværfaglig indsats, der skal hjælpe dem tættere på eller ind på arbejdsmarkedet. Kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen har sat fokus på uddannelse. Det betyder, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have en uddannelse, og at ledige kan få et jobrettet kompetenceløft, hvis de har behov for det. Med beskæftigelsesreformen bliver der lagt vægt virksomhedsservice og samarbejde med virksomhederne. Det betyder blandt andet, at en af jobcentrenes kerneydelser bliver formidling af arbejdskraft til virksomhederne. Omlægningen af beskæftigelsespolitikken afspejles i Randers Kommunes beskæftigelsespolitik. I 2016 vil Randers Kommune: Implementerer en ny virksomhedsstrategi, der har fokus på virksomhedsservice og jobformidling. Indsatsen vil blandt andet blive styrket gennem en omorganisering af indsatsen, indførelse af key account mangere og opkvalificering af medarbejderne. Fortsætte arbejdet med at udvikle ungeenheden, der blev etableret i Ungeenheden er en nytænkning af ungeindsatsen, hvor jobcentrets uddannelseshus indgår i et tværfagligt fællesskab med Ungdommens Uddannelsesvejledning (Børn og Skole), Sundhedshuset (Sundhed, kultur og Ældre), Misbrugscentret (Social og Arbejdsmarked) og Ungebasen (Børn og Skole). Ungeenheden er placeret udenfor jobcentret på en erhvervsskole. Afslutte en omorganisering og effektivisering af sygedagpengeindsatsen. COWI har i 2014 gennemført en analyse af sygedagpengeområdet for Randers Kommune. Analysen resulterede i en række anbefaling til effektivisering af indsatsen og kommunikationen med borgerne, som er under implementering. Fortsætte med at udvikle det rummelige arbejdsmarked i Randers Kommune. Randers Kommune ønsker at understøtte etablering af socialøkonomiske virksomheder, som et led i en udbygning af det rummelige arbejdsmarked. Et rummeligt arbejdsmarked en forudsætning for en fuldstændig implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen, da det er en forudsætning for reformen, at flere borgere med nedsat arbejdsevne kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 2

3 Have fokus på en god kommunikation med borgerene. Beskæftigelsesudvalget har fokus på bedre kommunikation med borgerne. Jobcentret har i den forbindelse et pilotprojekt Empowerment til borgeren, hvor borgerne bl.a. skal opnå større ejerskab til deres egen sag. Bedre kommunikation med borgerne er også et element i omorganiseringen og effektiviseringen af sygedagpengeindsatsen. Målet for alle borgere er, at de hurtigst muligt starter i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Dette afspejler sig blandt andet i ministermålene om, at de unge skal i uddannelse samt, at langtidsledigheden skal begrænses. Desuden er det målet at reducere længden på samtlige ydelser. Der arbejdes derfor intenst på at skabe arbejdspladser til de mest udsatte grupper blandt andet via etablering af socialøkonomiske virksomheder og styrke samarbejdet med virksomhederne generelt. Denne faglige tilgang til beskæftigelsesindsatsenen vil endvidere flugte med de økonomiske incitamenter der ligger i implementeringen af refusionsreformen på beskæftigelsesområdet fra 2016, hvor vægten lægges på at få borgere i alle Jobcenterets målgruppe hurtigt i job eller uddannelse. 1.2 Erhverv og beskæftigelse Den økonomiske kriser har betydet tab af mange arbejdspladser i Randers. I 2008 var der arbejdspladser (beskæftigede) i Randers, og i 2013 var der Det er et tab på svarende til 12 %. I Midtjylland er der i samme periode tabt 6 %. Disse tal afspejler ikke fuldstændigt beskæftigelsessituationen i Randers, da der er en stor netto udpendling. Pendling i Randers Kommune 2008 og 2013 Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Kilde: Danmarks Statistik Ind- og udpendling i Randers. Der var i 2008 i Randers Kommune personer med beskæftigelse, men var beskæftiget udenfor kommunen. I 2013 var der beskæftigede i kommunen, men var beskæftigede udfor kommunen. Den sæsonkorrigerede ledighed nåede i Randers i maj og juni 2008 ned på 1,9 % af arbejdsstyrken. I Østjylland var ledigheden på samme tid 2,0 %. I januar 2014 var ledigheden i Randers 5,7 %, og i de seneste tal fra juni 2015 er den i Randers nede på 5,1 %, og i Østjylland er den på 4,3 %. Disse tal peger på, at Randers har en særlig udfordring i forhold til at genvinde de arbejdspladser, der gik tabt under krisen. Der skal derfor gøres en ekstra indsats, for at øge beskæftigelsen og nedbringe ledigheden. Målet er, at ledigheden i Randers i 2018 er på niveau 3

4 med ledigheden i Østjylland. 1.3 Arbejdsmarkedet Fra 2013 til 2014 har der i Randers Kommune været en nedgang i antal fuldtidspersoner på offentlig ydelse. Faldet er på 593 fuldtidspersoner fra i 2013 til i Nedgangen svarer til et fald på 3,8 %. I samme periode har nedgangen i Midtjylland været på 2,8 % og i Østjylland på 2,7 %. Udviklingen i Randers Kommune har således samlet set været mere positiv end i Øst- og Midtjylland. På a-dagpengeområdet havde Randers Kommune et fald i perioden på 11,3 %, mens der i henholdsvis Midt- og Østjylland var et fald på 15,5 % og 13,1 %. Tilsvarende var faldet i antal fuldtidspersoner på kontanthjælp i Randers Kommune på 29.6 %, mens det i henholdsvis Midtog Østjylland var 32,9 % og 32,1 %. Kontanthjælpsmodtagere visiteres i to kategorier aktivitetsparate og jobparate. De aktivitetsparate vurderes modsat jobparate til ikke umiddelbart at kunne påtage sig et ordinært arbejde. En nærmere analyse viser, at Randers Kommune har haft et fald i aktivitetsparate på 34,6 %, mens det i henholdsvis Midt- og Østjylland var på 32,8 % og 32,2 %. For de jobparate er faldet i Randers på 9,2 %, mens faldet i Midt og Østjylland er på 38,7 % og 36,8 %. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge faldt i Randers Kommune med 6,5 % fra 2013 til 2014, hvor faldet i henholdsvis Midt- og Østjylland var 1,5 % og 2,1 %. Ligeledes er faldet i antal modtagere af ledighedsydelse (ledige der er visiteret til fleksjob) større i Randers Kommune end i Midt- og Østjylland. Faldet er i Randers Kommune 21,3 %, Midtjylland 10,8 % og Østjylland 12,9 %. På førtidspensionsområdet er faldet i Randers Kommune fra 2013 til 2014 på 4,5 %, mens antallet af førtidspensionister faldt i Midtjylland med 3,2 % og med 3,3 % i Østjylland. Der er således en væsentlig udfordring i Randers Kommune i forhold til, at få flere a- dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde. 4

5 Ydelsesgrupper i alt Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af personer Antal fuldtids- befolkningen år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Udvikling i antal i pct. I Midtjylland I Østjylland , , ,8% -2,8% -2,7% A-dagpenge , , ,3% -15,5% -13,1% Særlig uddannelsesydelse 206 0,3 62 0, ,9% -63,3% -64,7% Arbejdsmarkeds- ydelse , Kontanthjælp , , ,6% -32,9% -32,1% Uddannelseshjælp , Revalidering 64 0,1 33 0, ,4% -10,5% -7,9% Forrevalidering 21 0,0 14 0, ,3% -5,2% 1,7% Sygedagpenge , , ,5% -1,5% -2,1% Jobafklaringsforløb Ressourceforløb 4 0,0 86 0, ,0% 560,4% 497,9% Ledighedsydelse 310 0, , ,3% -10,8% -12,9% Fleksjob , , ,3% 9,0% 7,5% Førtidspension , , ,5% -3,2% -3,3% Efterløn , , ,7% -7,2% -7,7% Kilde: jobindsats.dk Tabellen viser udviklingen i ydelsesmodtagere på arbejdsmarkedsområdet fra 2013 til 2014 i Randers Kommune i fuldtidspersoner og procent. Endvidere vises den procentvise ændring i Midtjylland og Østjylland. Randers Kommune har samlet set i procent haft et større fald i ydelsesmodtagere end Midtjylland og Østjylland. 2 Randers Kommunes beskæftigelsesmål for 2016 Randers kommunes beskæftigelsesmål for 2016 omfatter: Ministermålene for 2016 Jobcentrets mål for 2016 Disse mål er beskrevet i de to følgende afsnit. 2.1 Ministermålene Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene udtrykker de prioriterede områder for den nationale beskæftigelsesindsats. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har endnu ikke fastlagt opgørelsesmetoderne og definitionerne på de 4 ministermål, og de tilhørende data er derfor heller ikke leveret fra STAR endnu. Forvaltningen vil følge op på målene så snart materialet fra STAR foreligger. Ministermål 1: 5

6 Flere unge skal have en uddannelse. Uddannelse er en afgørende faktor for at opnå og fastholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal derfor være fokus på, at unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Målet ligger i forlængelse af førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Og det adresserer grupper på arbejdsmarkedet, der har en lavere beskæftigelsesgrad end normalt. Målgruppen kan bestå af personer med funktionsnedsættelse, sammensatte problemstillinger eller flygtninge og indvandrere. Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledige er personer, der er ledige i 80 % af tiden inden for et år. Langtidsledighed er en udfordring i beskæftigelsesindsatsen, da langtidsledige har sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ministermål 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal styrkes, så jobcentrene kan leverer en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Et nært samarbejde mellem jobcentre og virksomheder vil endvidere medvirke til, at flaskehalse på arbejdsmarkedet kan undgås. Endelig er et godt samarbejde afgørende for, at jobcentrene kan tilbyde udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats. 2.2 Jobcentrets mål Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen har udarbejdet en vision, der er samlende for indsatsen i social- og arbejdsmarkedsafdelingen. Visionen er: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer. Visionen viser, hvordan vi blandt andet gennem beskæftigelsesrettede indsatser, vil skabe en ramme for alle borgeres liv, som giver dem mulighed for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer på bedste vis. En sådan ramme indebærer både muligheder for at deltage i fællesskabet og muligheder for at opnå et selvstændigt liv. 6

7 Det er i den forbindelse jobcentrets opgave at sikre, at flere borgere bliver selvforsørgende, og at færre er på en offentlig forsørgelsesydelse. Jobcentret arbejder med i alt 14 målgrupper, som betjenes af jobcentrets 4 afdelinger. For at sikre sammenhæng og fælles fokus i det daglige arbejde har jobcentret derfor udarbejdet en mission og vision for arbejdet, samt opstillet 6 temaer, som der er fælles fokus på. Jobcenter Randers mission: Vi sikrer, at borgerne kvalificerer sig mod virksomhedernes behov vi matcher arbejdsmarkedet. Med denne mission ønsker jobcentret at understrege, at den centrale opgave er, at ledige borgere er kvalificerede til at dække efterspørgselen på arbejdsmarkedet, og dermed har de bedste muligheder for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Randers vision: 1. Jobcentret kvalificerer til fremtiden 2. Jobcentret sikrer job til alle efter evne 3. Jobcentret er virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Med visionen ønsker Jobcenter Randers at signalere, at centeret på sigt vil kunne sikre, at den rigtige arbejdskraft er til stede i forhold til arbejdsmarkedets behov. Den ambition forudsætter et godt kendskab til virksomhedernes behov. Det ligger derfor også i visionen, at jobcentret skal udvikle et tæt samarbejde med virksomhederne, så jobcentret kender virksomhedernes fremadrettede behov og er på forkant med efterspørgselen på arbejdskraft. Jobcentret ønsker at sikre job til alle efter evne. Dermed tager Jobcenter Randers udgangspunkt i den politiske kurs der er udstukket med reformeringen af arbejdspolitikken, og hvor hovedbudskabet er, at flest mulige skal være på arbejdsmarkedet og ikke på passive forsørgelsesydelser. Nogle borgere vil have begrænsninger i arbejdsevnen, som gør, at de ikke vil kunne udfylde et ordinært job. Jobcenter Randers ønsker med visionen at understrege, at der skal findes job og åbninger på arbejdsmarkedet, som giver borgere med begrænsninger i arbejdsevnen mulighed for at finde beskæftigelse, som tager hensyn til deres konkrete situation. Jobcenter Randers vil være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner. Det er jobcentrets ambition, at levere en service til virksomhederne på et niveau, som gør, at jobcentret er virksomhedernes naturlige valg, når der ønskes hjælp til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft eller andre arbejdsmarkedsrelaterede opgaver, som falder ind under jobcentrets arbejdsområde. 6 overordnede temaer, som der skal være fælles fokus på: Sikre at sager afsluttes til arbejde, uddannelse eller fleksjob Reducere andelen af borger på offentlig forsørgelse i forhold til arbejdsstyrken Mindske andelen af borgere på førtidspension i forholdt til arbejdsstyrken Øge antallet af jobformidlinger Sikre at viden og behov er afdækket i flere virksomheder Virksomhedernes oplevelse af service forøges 7

8 Operationelt vil jobcentret i 2016 arbejde med følgende mål for indsatsen i de enkelte afdelinger. Jobhuset Jobhuset betjener jobparate ledige borgere. Det vil sige a-dagpengemodtagere, a-dagpengemodtagere der har mistet dagpengeretten, job parate kontanthjælpsmodtagere og borgere der er visiteret til et fleksjob (ledighedsydelsesmodtagere). Afdelingen varetager også ansvaret for jobcentrets virksomhedsrettede indsats. Jobhusets mål: 1. Den sæsonkorrigerede ledighed i procent af arbejdsstyrken skal senest i december 2018 være på niveau med ledigheden i Østjylland. Ledigheden er pr. juli ,1 % i Randers og 4,3 % i Østjylland. Der er således aktuelt en forskel på 0,8 procentpoint. Der er således tale om et ambitiøst, men samtidig realistisk mål. 2. Antallet af ordinære formidlinger skal øges, og der skal sikres et godt match mellem virksomheden og den ledige. a. Antallet af jobordrer skal øges fra aktuelt 20 pr. måned til 30 pr. måned i gennemsnit i b. Antallet af anviste ledige, der bliver ansat, skal øges fra ca. 50 % til 65 % senest i december Det gennemsnitlige antal jobparate kontanthjælpsmodtagere må højest være 435 pr. måned i Aktiveringsgraden for personer på ledighedsydelse skal øges fra 35,6 % i december 2014 til 50 % i december Udviklingshuset Udviklingshuset varetager indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har andre udfordringer end kun ledighed. Det kan dreje sig om misbrug, sociale eller psykiske problemer. Jobcentrets rehabiliteringsteam er placeret i afdelingen, som også varetager indsatsen for borgere i ressourceforløb. Formålet med ressourceforløbene er gennem individuel og tværgående indsats at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkeder i ordinært job eller fleksjob. I meget få tilfælde kan forløbet ende med, at der tilkendes førtidspension. Udviklingshusets mål: 1. Antal sager med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der afsluttes til arbejde, uddannelse eller ansættelse i fleksjob i 2016 skal være mindst 50. I 2014 var det 46. I 1. halvår 2015 er tallet 25. 8

9 2. Der må i 2016 højest være aktive sager pr. måned med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere opgjort på cpr.nr. 1. januar 2015 var der 1.395, 1. september 2015 er der Den gennemsnitlige sagsvarighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere må højest være 3 år ved udgangen af september 2015 er den gennemsnitlige sagsvarighed 3,2 år. Uddannelseshuset Uddannelseshusets målgruppe er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge der tilknyttes afdelingen visiteres i tre målgrupper: Åbenlyst uddannelsesparate, der vil kunne påbegynde et job eller en uddannelse straks. Uddannelsesparate unge, der inden for ca. et år vil kunne påbegynde en uddannelse. Målgruppen har typisk behov for at modtage tilbud, der kan styrke deres sociale eller faglige kompetencer. En del unge har både udfordringer i forhold til de social og faglige kompetencer. Her er det nødvendigt at have fokus på arbejdet med de sociale kompetencer, da de manglende sociale kompetencer kan udgøre en alvorlig barriere for, at de unge kan starte på f.eks. VUC for at opnå de nødvendige faglige kompetencer. Aktivitetsparate unge. De aktivitetsparate unge vil ikke umiddelbart kunne påbegynde en uddannelse. Problemstillingerne er ofte komplekse og omfatter psykiske problemer som f.eks. angst eller misbrugsproblemer. Indsatsen er tværgående og individuel og varetages af den koordinerende sagsbehandler i samarbejde med de relevante enheder i kommunen f.eks. misbrugscentret eller sundhedshuset. Uddannelseshuset mål: 1. Andelen af åbenlyst uddannelsesparate som afslutter et forløb med job eller uddannelse, og som optil 6 måneder før opgørelsestidspunktet er startet på ydelsen, skal i 2016 være minimum 75 %. Andelen opgøres 1. februar og 1. september. 1. september 2015 er andelen 44,2 % 2. Andelen af uddannelsesparate som afslutter et forløb med job eller uddannelse, og som optil 12 måneder før opgørelsestidspunktet er startet på ydelsen, skal i 2016 være minimum 50 %. Andelen opgøres 1. februar og 1. september. 1. september 2015 er andelen 32 % 9

10 3. Andelen af aktivitetsparate unge som er aktiveringsberørte skal i 2016 være på minimum 60 % pr. måned. I april 2015 er andelen 55,5 % Sygedagpengeafdelingen Sygedagpengeafdelingen varetager indsatsen for borgere der er sygemeldt. Omdrejningspunktet for indsatsen er, at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. 1. Andelen af sager der er afsluttet til beskæftigelse (inkl. uddannelse og fleksjob) skal i 2016 være over 60 %. Målet opgøres år til dato. Det aktuelle niveau i september 2015 er på 48 %. 2. Andelen af sygedagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken må i 2016 ikke overstige gennemsnittet blandt kommunerne i klyngen. Målet opgøres år til dato. Andelen er i juni 2015 i Randers: 2,90 og i Klyngen: 2,69. Andelen skal dermed aktuelt falde med 0,21 procentpoint i Randers. 3. Den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge i uger inden for et år, må ikke overstige 9 uger. Gennemsnittet i klynger er for 3. kvartal kvartal ,9 uger, hvilket svarer til gennemsnittet for Randers Kommune. Klyngen er en betegnelse for kommuner, der har samme rammevilkår som Randers Kommune. Opdelingen i klynger er foretaget Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en statistisk analyse, som er gennemført af SFI / KORA. Klyngen består af: Assens, Billund, Brønderslev, Esbjerg, Faxe, Fredericia, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Hjørring, Holstebro, Jammerbugt, Kalundborg, Køge, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odsherred, Randers, Ringkøbing- Skjern, Ringsted, Rødovre, Skive, Slagelse, Stevns, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg og Aabenraa. 2.3 Opfølgning Opfølgning på beskæftigelsesplanen vil ske månedligt til beskæftigelsesudvalget i Ledighed og Indsats på de mål, hvor der opdaterede tal. Der vil være forskellige kadencer for målene. 3.0 Samarbejde De arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske udfordringer i Randers er store, og Randers Kommune har med beskæftigelsesplanen sat ambitiøse mål for indsatsen på området. 10

11 Udfordringerne kan imidlertid ikke klares alene gennem den kommunale indsats. Hvis udfordringerne skal løftes, er det en forudsætning, at det sker gennem et bredt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. Randers Kommune vil derfor løbende drøft udviklingen på arbejdsmarkedet i Forum for Erhverv, Vækst og Udvikling (EVA), og løbende holde EVA orienteret om status på jobcentrets indsats. Ligeledes har Randers Kommune et praksisnært samarbejde i Arbejdsmarkedsråd Randers med arbejdsmarkedets parter, a-kasserne og handicaporganisationerne. Randers Kommune lægger herudover vægt på et godt samarbejde med erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og foreningslivet. 11