Energimærke. Adresse: Broholms Alle 26 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 14 Adresse: Broholms Alle 26 Postnr./by: 2920 Charlottenlund BBR-nr.: Energikonsulent: Rikke Oestergaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,28 GJ fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af uisolerede varmtvandsrør på loft 33,42 GJ fjernvarme kr kr. 1,1 år 2 Udskiftning af brusearmaturer 128,00 m³ koldt brugsvand 20,36 GJ fjernvarme kr kr. 1,9 år 3 Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 4 Isolering af uisolerede ventiler på varmtvandsrør i kælder 3,45 GJ fjernvarme 600 kr. 700 kr. 1,3 år 10,76 GJ fjernvarme kr kr. 1,6 år 5 Efterisolering af etagedæk mod uopvarmet loft 39 kwh el 199,78 GJ fjernvarme kr kr. 7,3 år

2 SIDE 2 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Isolering af uisolerede varmtvands stigstrenge 7 Isolering af uisolerede varmefordelingsrør 23,24 GJ fjernvarme kr kr. 1,9 år 17,30 GJ fjernvarme kr kr. 2,8 år 8 Efterisolering af væg mod port 12,73 GJ fjernvarme kr kr. 12,3 år 9 Udskiftning af perlatorer 21,90 m³ koldt brugsvand kr kr. 1,7 år 10 Efterisolering af etagedæk mod uopvarmet kælder 11 kwh el 82,95 GJ fjernvarme kr kr. 17,7 år 11 Efterisolering af loft i port 7,05 GJ fjernvarme kr kr. 27,2 år 12 Udskiftning af toiletter 64,00 m³ koldt brugsvand kr kr. 10,7 år 13 Efterisolering af varmtvandsrør på loft 9,82 GJ fjernvarme kr kr. 7,6 år 14 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 3 kwh el 47,05 GJ fjernvarme kr kr. 32,9 år 15 Udvendig facadeisolering 91 kwh el 288,09 GJ fjernvarme kr kr. 37,4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

3 SIDE 3 AF 14 Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 535 kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 16 Udskiftning af glødepærer 88 kwh el 200 kr. 17 Udskiftning af yderdøre med 1 lags glas 11,44 GJ fjernvarme kr. 18 Udskiftning af termoglas i vinduer 28,71 GJ fjernvarme kr.

4 SIDE 4 AF 14 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter ejendommen "EF Broholms Allé 26-34". 1 bygning som er beliggende Broholms Allé 26-34, 2920 Charlottenlund. Baggrunden for energimærket er en besigtigelse af ejendommen, ejeroplysninger, byggeskik på tidspunktet for ejendommens opførelse og renovering samt bygningstegninger. Det opvarmede areal udgøres af det samlede boligareal. Arealerne er opmålt på bygningstegningerne og er i overensstemmelse med angivelsen i BBR-meddelsen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. I energimærkningen foretages et skøn ved utilgængelige konstruktioner baseret på tidstypiske byggeskikke og krav samt det aktuelle bygningsisolationsniveau i øvrigt. Samme skøn gør sig gældende for varmeanlæg mv. Der tages i den forbindelse forbehold for afvigelser fra faktiske forhold, der kan have betydning for energimærkningens besparelsesforslag. I forbindelse med forslag til isolering af rørinstallationer er det en generel forudsætning for forslagets gennemførelse, at rørene har minimum 10 års resterende levetid, alternativt øges isoleringen i forbindelse med fremtidig rørudskiftning. Rørenes restlevetid bør undersøges forud for igangsætning af isoleringsarbejder. Ved besigtigelsen blev udleveret driftsjournaler. En gennemgang af driftsjournalerne viser, at centralvarme- og varmtvandsinstallationen har stabil drift og en tilfredsstillende fjernvarmeafkøling. Afkølingstemperaturen for 2010 ligger på ca 43 C og afkølingskravet fra Gentofte Fjernvarme mindst 35 C. Varmtvandsforbrug registreres i driftsjournalerne. Varmtvandsforbruget for ejendommen er meget højt (2010: 346,8 l/m ) i forhold til middelforbruget for tilsvarende ejendomme (250 l/m ). Der er god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Etageadskillelse mod uopvarmet loftsrum skønnes, at være uisoleret bjælkelag.

5 SIDE 5 AF 14 Forslag 5: Etagedæk mod uopvarmet loft isoleres ved indblæsning af granulat. Muligheder for efterisolering anbefales undersøgt nærmere forud for igangsætning af dette forslag, ved indhentning af tilbud fra et certificeret indblæsningsfirma. Ydervægge Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i de øverste lejligheder. Ydervægge i stuen og på 1. sal består af uisoleret massiv teglvæg. Ydervægge på 2. sal består af hulmur, som er uisoleret mod gård og isoleret med indblæst granulat mod gade. Væg mod port skønnes, at bestå af uisoleret massiv teglvæg (helstens væg). Forslag 8: Væg mod port isoleres udvendigt med 100 mm facadeisolering, afsluttet med puds eller plade. Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i tilstødende lejligheder. Forslag 14: Isolering af uisolerede hulmure mod gård med mineraluldsgranulat. Muligheder for efterisolering anbefales undersøgt nærmere forud for igangsætning af dette forslag, ved indhentning af tilbud fra et certificeret indblæsningsfirma. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør en godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima. Forslag 15: I forbindelse med fremtidig facaderenovering foreslås udvendig efterisolering med 100 mm isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Udvendig isoleringsløsning er teknisk bedre end indvendige løsninger, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen.

6 SIDE 6 AF 14 Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Det forudsættes, at udføres indblæsning af granulat i uisoleret hulmur mod gård inden udvendig efterisolering igangsættes. Alternativt efterisoleres ydervæggene indvendigt med tilsvarende isoleringstykkelse. Det er vigtigt, at der etableres en helt tæt dampspærre på den varme side af isoleringen, af hensyn til risiko for skimmelvækst i konstruktionen. Vinduer, døre og ovenlys Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima. Vinduer i lejligheder er monteret med 2 lags termoglas og 2 lags energiglas. Det skønnes, at fordelingen er, at ca. 70% er monteret med 2 lags energiglas og 30% med 2 lags termoglas. Vinduer på trapper er monteret med 2 lags termoglas. Yderdøre er uisoleret trædøre monteret med 1 lags glas. Forslag 17: Forslag 18: Udskiftning af uisoleret yderdøre med 1 lags glas til isoleret tætsluttende yderdøre monteret med 2 lags energirude med varm kant. Termoglas i vinduer erstattes af energiglas i konstruktion med "varm kant" tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Gulve og terrændæk Besparelsesforslaget omfatter demontage og bortskaffelse af eksisterende ruder, samt montage af nye ruder i eksisterende rammer. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder skønnes, at være uisoleret bjælkelag. Loft i port skønnes, at være uisoleret. Over portloft er et 50 cm hulrum og det er oplyst, at der er monteret vandret radiator for at holde hulrummet frostfrit af hensyn til vand- og varmerør. Forslag 10: Etagedæk mod uopvarmet kælder isoleres ved indblæsning af granulat. Muligheder for efterisolering anbefales undersøgt nærmere forud for igangsætning af dette forslag, ved indhentning af tilbud fra et certificeret indblæsningsfirma. Alternativt efterisoleres der nedefra med 70 mm.

7 SIDE 7 AF 14 Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i stuelejlighederne. Forslag 11: Loft i port efterisoleres nedefra med 100 mm afsluttet med puds eller plade. Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i lejlighed over port. Kælder Kælder er uopvarmet. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer, samt aftrækskanaler fra køkken og baderum. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Varmt vand Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmeveksler er fra 1990, af fabrikat CTC, som er monteret med en 50 mm aftagelig isoleringskappe. Varmt brugsvand produceres i en varmtvandsbeholder med 100 mm isolering. Beholderen er af fabrikat RECI. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en cirkulationspumpe med en effekt på 25 watt. Pumpen er af fabrikat Smedegård Vario 25V. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er isoleret med ca. 30 mm. Der er ca. 2 meter uisoleret tilslutningsrør til varmtvandsbeholder. Varmtvandsrør i kælder er isoleret med ca. 30 mm.

8 SIDE 8 AF 14 Der er uisolerede ventiler på varmtvandsrør i kælder. Varmtvandsrør på loft er isoleret med ca. 20 mm. Der er ca. 17 meter uisoleret varmtvandsrør på loft. Varmtvands stigstrenge er fremført uisoleret. Forslag 1: Forslag 3: Forslag 4: Forslag 6: Isolering af uisolerede varmtvandsrør på loft med 40 mm Alu-rørskåle. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 40 mm Alu-rørskåle. Isolering af uisolerede ventiler på varmtvandsrør i kælder med 40 mm Alu-rørskåle. Uisolerede varmtvands stigstrenge forsynes med 20 mm Uni-rørskåle. Det er en forudsætning for forslagets gennemførelse, at stigstrengene er ført tilgængeligt. Forslag 13: Efterisolering af varmtvandsrør på loft med 20 mm Alu-rørskåle. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en pumpe med trinregulering med en effekt på 355 watt. Pumpen er af fabrikat Smedegård EV C. Udskiftning af pumpen til en automatisk modulerende pumpe vil ikke være rentabelt, da varmefordelingsanlægget er udført som 1-strengs. Varmerør før veksler er isoleret med ca. 50 mm. Der er ca. 2 meter uisoleret varmerør før veksler. Varmefordelingsrør i kælder er isoleret med ca. 20 mm. Der er ca. 15 meter uisoleret varmefordelingsrør i kælder. Varmefordelingsrør på loft er isoleret med ca. 20 mm. Der er ca. 5 meter uisoleret varmefordelingsrør på loft. Forslag 7: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør i varmcentral, i kælderen og på loft med 40 mm Alu-rørskåle.

9 SIDE 9 AF 14 Automatik Der er monteret varmeautomatik af typen Danfoss, som styrer fremløbstemperaturen til varmeinstallationen afhængigt af udetemperaturen. Det skønnes, at cirkulationspumpen på centralvarmeinstallationen sommerafspærres manuelt. Det anbefales kontrolleret og sikret, at pumpen sommerafspærres samt, at pumpens løftehøjde er korrekt indstillet. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Etablering af solcelleanlæg er med de nuværende installations- og elpriser ikke rentabelt. Varmepumper Konvertering af forsyningsformen fra fjernvarme til el via varmepumpe vil ikke være rentabelt. Solvarme Etablering af solvarmeanlæg på ejendommen vil ikke være rentabelt. El Belysning Forslag 16: Belysningen på trapper og loft er monteret med sparepærer og glødepærer. Lyset betjenes via relæ. Glødepærer på trapper og på loft erstattes af 7 watts LED-pærer. Det skal sikres, at lyskilden i de eksisterende armaturer kan belyse gangarealerne med minimum 50 lux. Beregning ved udskiftning af 7 stk.

10 SIDE 10 AF 14 Vand Toiletter Forslag 12: Det antages, at flere af toiletterne i ejendommen er af ældre model med kun et skyl. Toiletter med et skyl erstattes af nye vandbesparende med stort og lille skyl. Få en autoriseret vvs-installatør til at vurdere, om afløbsinstallationen kan fungere tilfredsstillende med en mindre vandmængde. Beregning ved udskiftning af 10 stk. Forventning om fremtidig stigning i vandpriser vil gøre forslaget mere attraktivt at gennemfører. Armaturer Forslag 2: Det antages, at flere håndvask- og brusearmaturer i ejendommen er af ældre model uden vandsparerfunktion. Ældre brusearmaturer udskiftes til nye med termostatisk regulering og vandbesparende brusehoved. Beregning ved udskiftning af 10 stk. Forslag 9: Perlatorer i ældre håndvaskarmaturer udskiftes/monteres med nye perlatorer, monteret med vandsparerindsats. Beregning ved udskiftning af 10 stk.

11 SIDE 11 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1935 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 2085 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2085 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 65,50 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 160,63 kr. pr. GJ 1,96 kr. pr. kwh 1.462,50 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes efter fordelingsmålere. Det er oplyst at der ikke ydes reduktion for termisk udsat beliggenhed. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

12 SIDE 12 AF 14 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder på 62 til 69 m² 65, kr. Lejligheder på 73 til 76 m² 74, kr. Lejligheder på 97 til 99 m² kr. Lejlighed på 108 m² kr.

13 SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

14 SIDE 14 AF 14 Læs mere Energikonsulent Firma: EnergiFocus ApS Adresse: Strandvejen 41, Hørby 4300 Holbæk Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.