Energimærke. Adresse: Holsteinsgade 25 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 14 Adresse: Holsteinsgade 25 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år A Forbrug: kwh el ,0 m³ bygas 2.166,0 Liter petroleum 17,50 Kløvet rummeter brænde B C D E F G F Oplyst for perioden: El: Bygas: Petroleum: Brænde: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Udskiftning af brusearmaturer 12,80 m³ koldt brugsvand 600 kr kr. 3,4 år 2 Efterisolering af uisoleret vinduesbrystninger kwh el 238,3 m³ bygas 57,5 Liter petroleum 0,46 Kløvet kr kr. 12,5 år

2 SIDE 2 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 3 Montering af forsatsruder på vinduer og vindusparti med 1 lag glas kwh el 461,7 m³ bygas 0,90 Kløvet 111,0 Liter petroleum kr kr. 6,5 år 4 Udskiftning af glødepærer på hovedtrapper 371 kwh el 800 kr kr. 4,0 år 5 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord 6 Udskiftning af yderdør og port med 1 lag glas kwh el 363,8 m³ bygas 88,1 Liter petroleum 0,71 Kløvet kwh el 270,2 m³ bygas 0,53 Kløvet 65,1 Liter petroleum kr kr. 17,9 år kr kr. 9,3 år 7 Udskiftning af perlatorer 2,19 m³ koldt brugsvand 200 kr. 300 kr. 2,5 år 8 Konvertering af varmeforsyningen til fjernvarme 9 Efterisolering af massive ydervægge kwh el -203,40 MWh fjernvarme ,9 m³ bygas 2.165,7 Liter petroleum 17,51 Kløvet kwh el 2.004,3 m³ bygas 3,93 Kløvet 486,1 Liter petroleum kr kr. 9,9 år kr kr. 20,3 år

3 SIDE 3 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 10 Udskift/ramme til 1 lag energiglasning af forsatsrude 11 Udskiftning af termoglas i vinduer og døre kwh el 1.053,2 m³ bygas 2,04 Kløvet 252,9 Liter petroleum kwh el 108,5 m³ bygas 0,21 Kløvet 25,8 Liter petroleum kr kr. 13,6 år kr kr. 15,4 år 12 Udskiftning af toiletter 6,40 m³ koldt brugsvand 300 kr kr. 11,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

4 SIDE 4 AF 14 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 988 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

5 SIDE 5 AF 14 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter ejendommen "EF Holsteinsgade 25-27". 1 bygning med et samlet boligareal på m², samt 329 m² erhverv. Ejendommen er beliggende Holsteinsgade 25-27, 2100 København Ø. Baggrunden for energimærket er en besigtigelse af ejendommen, byggeskik på tidspunktet for ejendommens opførelse og renovering samt bygningstegninger. Det opvarmede areal udgøres af det samlede bolig- og erhvervsareal. Arealerne er opmålt på bygningstegningerne og er i overensstemmelse med angivelsen i BBR-meddelsen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. I energimærkningen foretages et skøn ved utilgængelige konstruktioner baseret på tidstypiske byggeskikke og krav samt det aktuelle bygningsisolationsniveau i øvrigt. Samme skøn gør sig gældende for varmeanlæg mv. Der tages i den forbindelse forbehold for afvigelser fra faktiske forhold, der kan have betydning for energimærkningens besparelsesforslag. Tidligere forbrugstal er ikke tilstrækkeligt detaljeret oplyst, men det beregnede forbrug anses for at være rimeligt passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Etageadskillelse mod uopvarmet loft er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med indblæst granulat i bjælkelaget.

6 SIDE 6 AF 14 Ydervægge Ydervægge består af uisoleret massiv teglvæg. Vinduesbrystninger skønnes overvejende, at være uisoleret massiv teglvæg. Kælderydervægge mod jord i opvarmet kælder er uisoleret massiv beton. Forslag 2: Uisoleret vinduesbrystninger efterisoleres med 50 mm mineraluld/granulat. Eksisterende isoleringsniveau og mulighederne for, at foretage en efterisolering, skal undersøges nærmere forud for dette forslags gennemførelse. Det anbefales, at der indhentes tilbud fra et certificeret isoleringsfirma (der er en oversigt på Rockwools hjemmeside). Det er væsentligt, at der sikres en helt tæt dampspærrer på den varme side af isoleringen, med henblik på, at undgå skimmelvækst og råd i konstruktionen. Forslag 5: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 9: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. I forbindelse med fremtidig facaderenovering foreslås alternativt en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis.

7 SIDE 7 AF 14 Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer i lejligheder er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Vinduer i trappeopgange og 1 stk. vinduesparti i kælder er monteret med 1 lag glas. Øvrige vinduer og døre i kælder er monteret med 2 lags termoglas. Port og yderdør er uisoleret trædøre monteret med 1 lag glas og meget utæt. Yderdøre fra bagtrapper er med isolerede fyldinger. Forslag 3: Montering af indvendig forsatsrude med 1 lags energiglas på vinduer og vinduesparti med 1 lag glas. På oplukkelige vinduer monteres glasset direkte på rammen og tætningen monteres på karmen. Forslag 6: Forslag 10: Forslag 11: Udskiftning af uisoleret yderdøre med 1 lag glas til isoleret tætsluttende yderdør og port monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forsatsrude/ramme fjernes og 1 lag energiglas monteres direkte på vinduesrammen og tætningen monteres på karmen. Termoglas i vinduer og døre erstattes af energiglas i konstruktion med "varm kant" tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Gulve og terrændæk Besparelsesforslaget omfatter demontage og bortskaffelse af eksisterende ruder, samt montage af nye ruder i eksisterende rammer. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet antages uisoleret. Kælder Kælder er opvarmet.

8 SIDE 8 AF 14 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer, samt aftrækskanaler fra baderum. Varme Varmeanlæg Den primære varmeforsyning er el. El-radiatorer indgår i beregning sammen med gaskedler, brændeovne og petroleumsovn. Andel til el radiatorer er indregnet i det forhold disse bidrager rumopvarmning i forhold til det samlede opvarmede areal, hvilket skønnes, at være ca. 60 %. Der er supplerende varmeforsyning i form af brændeovne/kakkelovne af forskellig slags. Ovne indgår i beregning sammen med el- og gas opvarmning. Andelen til brændeovn er sat til 15 % af den samlede opvarmning, i henhold til Energistyrelsens beregningsregler. Det er oplyst, at der i 4 lejligheder er monteret gaskedler, som er tilsluttet bygas. Der er desuden registreret 1 stk. petroliumsovn i lejligheden nr. 25, 4. sal. Forslag 8: Varmeforsyningen konverteres fra el til fjernvarme. Varmt vand Overslagsprisen indeholder omkostninger demontering af eksisterende installationer, samt etablering af en fælles varmecentral, inklusiv varmeveksler, varmtvandsbeholder, automatik, pumper og blandesløjfe samt etablering af radiatorsystem og rørføringer til varmtvandssystem. Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et væsentligt forbedret termisk indeklima. I lejligheder uden gaskedel produceres varmt vand i el-vandvarmere, af forskellig slags. I lejligheder med gaskedel produceres varmt vand i varmtvandsbeholderer tilsluttet gaskedlerne.

9 SIDE 9 AF 14 Fordelingssystem I de 4 lehligheder, hvor der er monteret gaskedler skønnes varmefordelingsrør at være udført som to-strengs anlæg. Automatik Det antages, at der er monteret termostatiske radiatorventiler på radiatorer, som er tilsluttet gaskedler. Vedvarende energi Solceller Etablering af solcelleanlæg er med de nuværende installations- og elpriser ikke rentabelt. Varmepumper Etablering af varmepumper skønnes ikke at være rentabelt, i forhold til forslaget vedrørende konvertering til fjernvarmeforsyning. Solvarme Etablering af solvarmeanlæg på ejendommen vil ikke være rentabelt. El Belysning Forslag 4: Belysningen på hovedtrapper, bagtrapper og på loft er monteret med almindelige glødepærer. Lyset styres via trappeautomat/relæ. Glødepærer på trapper og på loft erstattes af 7 watts LED-pærer. Det skal sikres, at lyskilden i de eksisterende armaturer kan belyse gangarealerne med minimum 50 lux. Beregning ved udskiftning af 10 stk. på hovedtrappe. Tilbagebetalingstiden ved udskiftning af lyskilder i øvrige områder vil være noget længere.

10 SIDE 10 AF 14 Vand Toiletter Forslag 12: Det antages, at flere af toiletterne i ejendommen er af ældre model med kun et skyl. Toiletter med et skyl erstattes af nye vandbesparende med stort og lille skyl. Få en autoriseret vvs-installatør til at vurdere, om afløbsinstallationen kan fungere tilfredsstillende med en mindre vandmængde. Beregning ved udskiftning af 1 stk. Bemærk, at Københavns Energi yder tilskud på kr. pr. toilet der udskiftes i boligforeninger! Der skal ansøges forud for udskiftningen. Tilskuddet er medregnet i overslagsprisen. Forventning om fremtidig stigning i vandpriser vil gøre forslaget mere attraktivt at gennemfører. Armaturer Forslag 1: Det antages, at flere håndvask- og brusearmaturer i ejendommen er af ældre model uden vandsparerfunktion. Ældre brusearmaturer udskiftes til nye med termostatisk regulering og vandbesparende brusehoved. Beregning ved udskiftning af 1 stk. Forslag 7: Perlatorer i ældre håndvaskarmaturer udskiftes/monteres med nye perlatorer, monteret med vandsparerindsats. Beregning ved udskiftning af 1 stk.

11 SIDE 11 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1893 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Bygas Supplerende opvarmning: El og Brændeovn Boligareal ifølge BBR: 1667 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 329 m² Opvarmet areal: 1996 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Bygas: 4,50 kr. pr. m³ Petroleum: Fjernvarme: 9,40 kr. pr. Liter 647,00 kr. pr. MWh Koldt brugsvand: 46,19 kr. pr. m³ Brænde: El: Fast afgift: 963,00 kr. pr. Kløvet rummeter 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes individuelt med forsyningsselskabet.

12 SIDE 12 AF 14 De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder på 79 m² kr. Lejlighed på 99 m² kr. Lejligheder på m² kr.

13 SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

14 SIDE 14 AF 14 Energikonsulent Firma: EnergiFocus ApS Adresse: Strandvejen 41, Hørby 4300 Holbæk Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.