Kompetenceudvikling til kontaktpersoner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling til kontaktpersoner"

Transkript

1 Kompetenceudvikling til kontaktpersoner Kortlægning af kompetenceudviklingstilbud til kontaktpersoner for borgere med døvblindhed efter servicelovens 98

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Lene Bakke Haga og Lisbet Tuxen Indhold udarbejdet af: Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning Udgivet: Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Fremgangsmåde... 4 Rapportens opbygning... 6 Del 1: Om døvblindhed og kontaktpersonordningen... 7 Døvblindhed... 7 Kontaktpersonordningen... 8 Del 2: Litteratursøgning Viden fra Evaluering af kontaktpersonordningen Viden fra Undersøgelse af døvblindeområdet Sammenfatning Del 3: Eksisterende kompetenceudviklingstilbud Center for Døvblindhed og Høretab (medfødt døvblindhed) CFD (erhvervet døvblindhed) Center for Kommunikation Herning (erhvervet døvblindhed) Kommuner (medfødt og erhvervet døvblindhed) Sammenfatning Del 4: Kontaktpersonernes kompetencer Karakteristika ved kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed Kontaktpersonjobbet (erhvervet døvblindhed) Oplæring og kompetenceudvikling (erhvervet døvblindhed) Karakteristika ved kontaktpersoner for mennesker med medfødt døvblindhed Kontaktpersonjobbet (medfødt døvblindhed) Oplæring og kompetenceudvikling (medfødt døvblindhed) Sammenfatning Del 5: Konklusion og anbefalinger Uensartet kompetenceudviklingstilbud Undervisningsemner Anbefalinger Bilag

4 Indledning Efter servicelovens 98 skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Denne rapport indeholder en overordnet beskrivelse af kontaktpersonordningen for døvblinde og: en kortlægning af de eksisterende kompetenceudviklingstilbud rettet mod kontaktpersoner en kortlægning af det faktiske kompetenceniveau blandt kontaktpersoner, en litteratursøgning for at fremskaffe viden om, hvilke kompetencer jobbet som kontaktperson kan fordre. Fremgangsmåde Spørgeskema til kursusudbydere For at kortlægge de eksisterende kompetenceudviklingstilbud for kontaktpersoner for døvblinde har Socialstyrelsen udsendt spørgeskema til tre udbydere på området. Disse udbydere er blevet identificeret via søgning på internettet og tidligere indsamlet viden i Socialstyrelsen. Hensigten med undersøgelsen var at indhente oplysninger om de enkelte tilbuds omfang, indhold, metode mv. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1. Spørgeskemaet blev sendt til CFD (tidligere Center for Døve), Center for Kommunikation Herning og Center for Døvblindhed og Høretab (CDH). Tilbagemeldingerne fra de tre udbydere viste, at kompetenceudvikling for kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed varetages af CFD i 82 af landets kommuner og af Center for Kommunikation Herning i to af landets kommuner (hvoraf Herning er den ene) kommuner har ikke driftsaftale med eller er på anden måde er dækket ind af CFD eller Center for Kommunikation Herning. Disse 14 kommuner blev derfor efterfølgende kontaktet telefonisk for at undersøge, hvordan kommunen varetager opgaven med at kvalificere kontaktpersoner for døvblinde i det omfang, hvor arbejdet som kontaktperson kræver særligt tilrettelagt instruktion, kurser, uddannelse eller supervision. Tilbagemeldingerne fra de tre udbydere viste også, at den vigtigste aktør inden for kompetenceudvikling til kontaktpersoner for mennesker med medfødt døvblindhed er CDH. CDH er VISO-leverandør og har en landsdækkende specialrådgivningsfunktion på området medfødt døvblindhed. CDH varetager endvidere kompetenceudvikling af kontaktpersoner for mennesker med medfødt døvblindhed for de 11 kommuner, der ligger i Region Nordjylland. En række boformer, hvor der arbejder personale med kompetencer og ekspertise inden for medfødt døvblindheder er efterfølgende kontaktet telefonisk. Det er sket for at undersøge, om der bor personer med medfødt døvblindhed, som har en 1 I juni

5 kontaktperson, og hvordan en eventuel kompetenceudvikling af den pågældende kontaktperson varetages. Der kan være enkelte borgere med medfødt døvblindhed, som ikke er flyttet på botilbud, hvor der arbejder personale med kompetencer og ekspertise inden for medfødt døvblindhed, og som har en kontaktperson, der kan have modtaget kompetenceudvikling. Disse kontaktpersoner vil ikke være dækket ind af kortlægningen. Baseret på oplysninger indhentet fra CDH og boformer, hvor der arbejder personale med kompetencer og ekspertise inden for medfødt døvblindhed, er der dog tale om ingen eller ganske få. Beskrivelsen af de eksisterende kompetenceudviklingstilbud bygger på de informationer, som centrene og kommunerne har opgivet, og er således baseret på en selvevaluering. Spørgeskema til kontaktpersoner Spørgeskemaundersøgelsen til kontaktpersoner er lavet som et online spørgeskema i Google Documents. Hensigten med undersøgelsen var at indhente viden om generelle karakteristika som eksempelvis køn, alder, uddannelsesniveau samt ansættelsesforhold, fx hvor mange timer de arbejder, hvor mange års erfaring de har med arbejdet mv. Derudover blev der indhentet viden om kontaktpersonernes kompetencer, eksempelvis hvorvidt de har fået oplæring og videreuddannelse, hvilke udbydere der har stået for dette tilbud, hvilke emner de er blevet undervist i mv. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2. Da der ikke findes et samlet overblik over kontaktoplysninger til kontaktpersoner for mennesker med døvblindhed, er de umiddelbart tilgængelige distributionskanaler benyttet. Linket til spørgeskemaundersøgelsen er således distribueret via de eksisterende kompetenceudviklingsudbydere, CFD, Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Kommunikation Herning, som fører lister over kontaktpersoner i kraft af deres funktion dels som arbejdsgiver for kontaktpersonerne dels som vejleder til kommunen ved ansættelser 2. Derudover har også Døvblindes Kontaktpersonforening udsendt spørgeskemaundersøgelsen til sine medlemmer, hvis der skulle være nogle kontaktpersoner, vi ikke nåede via de tre kursusudbydere. Denne fremgangsmåde indebærer, at flertallet af kontaktpersoner vil have modtaget spørgeskemaet to gange, hvorfor svarprocenten er udregnet ved at se på antal udsendte fra kompetenceudviklingsudbydere. Undersøgelsen er udsendt til 184 personer i alt via de tre kursusudbydere. 100 kontaktpersoner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 54,3 %. Litteratursøgning Det er for kommunerne en særlig opgave at finde frem til den rette kontaktperson til den enkelte døvblinde, fordi ordningen stiller store krav til begge parter både fagligt og personligt. Litteratursøgningen er gennemført for at afdække aktuel viden om, hvilke kompetencer, det kan være hensigtsmæssigt, at kontaktpersoner besidder for 2 Spørgeskemaet er ikke distribueret via de 14 kommuner, som ikke har driftsaftale med CFD, CDH eller CfK Herning. Det betyder, at de 14 kontaktpersoner, der er ansat i en af disse kommuner, ikke har modtaget spørgeskemaet. Hvis de er medlem af kontaktpersonforeningen kan de imidlertid have modtaget spørgeskemaet ad den vej. Opgørelsen viser, en enkelt kontaktperson fra en af de 14 kommuner har besvaret spørgeskemaet. 5

6 at kunne yde rette hjælp til personer med døvblindhed. Søgningen er udført af Aarhus Universitets biblioteksfunktion. Formålet med søgningen var at identificere al relevant litteratur fra 2000 og frem, der indeholder kombinationen af begreberne døvblind og kontaktperson. Der er benyttet forskellige termer for begge, herunder eksempelvis kombineret høre- og synsnedsættelse, dobbelt sansetab mv. for at sikre at relevant litteratur ikke blev udeladt fra søgeresultaterne, blot fordi de var kategoriseret under andre fagtermer end døvblindhed. Kontaktpersonordningen er særlig for Danmark. Kun Canada har en ordning (kaldt intervener), der minder om den danske. Derfor er søgningen gennemført på dansk, svensk og norsk for at lokalisere eventuel skandinavisk forskning, der har forholdt sig eksplicit til den danske ordning. Derudover er der foretaget en søgning på engelsk for at lokalisere litteratur om den canadiske ordning. Rapportens opbygning Del 1 giver en definition på døvblindhed og præsenterer kontaktpersonordningen efter serviceloven. Del 2 gennemgår resultatet af litteratursøgningen og beskriver kontaktpersonordningen. Del 3 beskriver de eksisterende kompetenceudviklingstilbud til kontaktpersoner for døvblinde. Del 4 beskriver det faktiske kompetenceniveau blandt de kontaktpersoner for døvblinde, som er identificeret i undersøgelsen, der pt. yder hjælp efter 98 i serviceloven. Del 5 sammenholder resultaterne fra de tre dele af kortlægningen og giver anbefalinger til tiltag, der kan styrke kompetenceudvikling af kontaktpersoner for døvblinde. 6

7 Del 1: Om døvblindhed og kontaktpersonordningen Denne del giver en overordnet beskrivelse af døvblindhed og kontaktpersonordningen efter serviceloven. Døvblindhed Døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret høre- og synsnedsættelse i alvorlig grad. Kombinationen medvirker, at det ikke er muligt at benytte den ene sans til at kompensere for tabet af den anden. En person kan således være defineret som døvblind til trods for en syns- og/eller hørerest. Ligeledes kan en person med døvblindhed være mere funktionshæmmet i en aktivitet og mindre i en anden 3. Døvblindhed er en alvorlig funktionsnedsættelse, der kan begrænse en persons aktiviteter og forhindre fuld deltagelse i samfundet. Medfødt døvblindhed Hvis døvblindheden indtræffer, før et sprog (herunder tegnsprog) og en begrebsverden er udviklet, er der tale om medfødt døvblindhed. Det vurderes, at der er ca. 250 personer med medfødt døvblindhed i Danmark (Kortlægning af medfødt døvblindhed, Videnscenter for Døvblindfødte ). Personer med medfødt døvblindhed er en heterogen gruppe. Deres kommunikationsformer er forskellige, og nogle har kun en syns- og hørenedsættelse, mens andre kan have yderligere funktionsnedsættelser i tillæg, fx motoriske og/eller kognitive. Størstedelen af voksne personer med medfødt døvblindhed bor på botilbud. Medfødt døvblindhed påvirker udvikling af kommunikation og andre sociale færdigheder og medfører en ekstrem sårbarhed i forhold til at udvikle og opretholde tilgang til oplevelser, som giver sammenhæng og mening i tilværelsen. Det gælder både i forhold til andre mennesker og til den fysiske verden. Erhvervet døvblindhed Hvis døvblindheden indtræffer, efter personen har udviklet et sprog (herunder tegnsprog) og en begrebsverden, er der tale om erhvervet døvblindhed. I 2013 havde den største aktør på området, Døvblindekonsulenterne i CFD, kontakt til 730 borgere med erhvervet døvblindhed. Heraf er ca. 80 % over 65 år (578 personer), og ca. 20 % er under 65 år (152 personer) (Årsrapport Rådgivningsydelser, CFD 2014:18). 3 Nordens Velfærdscenter (2009): Nordisk vejleder om erhvervet døvblindhed 4 Antallet er bekræftet i en opgørelse fra 2010, som dog ikke er udgivet som rapport. Kan læses på Socialstyrelsens hjemmeside, under emnet Medfødt døvblindhed. 7

8 Det eksakte antal personer med erhvervet døvblindhed i Danmark er dog ikke kendt. Undersøgelser af prævalens antyder, at det reelle antal kan være højere, bl.a. fordi der kan være ældre borgere, der ikke er identificerede som døvblinde til trods for alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse 5. Flertallet, der har erhvervet døvblindhed, er døvblinde på grund af en kombination af nedsat syn og hørelse, der skyldes alderdom. Derudover er der en gruppe yngre med erhvervet døvblindhed på 5-600, der har en kombineret høre- og synsnedsættelse som følge af sygdomme eller syndromer. Hovedparten af disse har Usher syndrom. De er født døve eller hørehæmmede og får senere synsnedsættelse på grund af øjensygdommen Retinitis pigmentosa. Personer med erhvervet døvblindhed er en heterogen gruppe med meget forskellige behov for støtte fra kontaktpersoner og andre. Nogle er tegnsprogede og har behov for, at kontaktpersonen fungerer som bindeled i sociale sammenkomster, ved lægebesøg mv. Andre kan kommunikere via almindelig tale på tomandshånd, men har måske behov for ledsagelse til forskellige aktiviteter så som indkøb, tandlægebesøg mv. Nogle lever travle liv med små børn og job og har primært behov for en kontaktperson, der kan ledsage og tolke på foreningsmøder mv. Andre igen er ældre borgere, der trænger ledsagelse på gåture i skoven eller hjælp til at betale regninger på nettet. Fælles for de fleste, der lever med erhvervet døvblindhed, er, at det dobbelte sansetab er progredierende. Syn, hørelse eller begge dele bliver således dårligere med tiden. Kontaktpersonordningen Kommunerne har ifølge servicelovens 98 pligt til i fornødent omfang at tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Det fremgår af kapitel 11, punkt 27, i Socialministeriets vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 af 15. februar 2011 til serviceloven), at formålet med ordningen er at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. En kontaktpersons opgaver er ifølge vejledningens kapitel 11, punkt 28, bl.a. at besøge og kommunikere med modtageren af hjælpen at orientere om hverdagen (avislæsning mv.) at være bindeled til omgivelserne at bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger mv. at ledsage til indkøb, besøg, forretninger mv. at ledsage og være bindeled til myndigheder, posthus, bank osv. at ledsage til aktiviteter, kurser, møder o.l. at informere om omgivelser/synsbeskrivelse 5 Jesper Dammeyer (2013): Characteristics of a Danish population of adults with acquired deafblindness receiving rehabilitation services, The British Journal of Visual Impairment 31(3)

9 Kontaktpersoners opgaver er ifølge vejledningen ikke begrænset til ovenstående liste. Ligeledes vil en borger ikke nødvendigvis have behov for hjælp til alle de nævnte opgaver. Hjælpen tilrettelægges i samarbejde med borgeren. Almindelig praktisk bistand i hjemmet hører ifølge vejledningen ikke med til de funktioner, som en kontaktperson skal udføre. Kommunalt forsyningsansvar Kontaktpersonordningen er en del af det kommunale forsyningsansvar. Kommunalbestyrelsen skal således sørge for, at der er de nødvendige tilbud. Kommunerne kan enten vælge at yde hjælpen selv eller at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud, jf. 4 i serviceloven. Det fremgår af vejledningens kapitel 12, punkt 30, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at etablere og administrere den enkelte kontaktpersonordning, herunder at finde frem til og ansætte kontaktpersoner. Det fremgår af vejledningens kapitel 12, punkt 32, at i det omfang, hvor arbejdet som kontaktperson kræver særligt tilrettelagt instruktion, kurser, uddannelse eller supervision, skal kommunen stille dette til rådighed. Kommunen skal søge den nødvendige ekspertise ved tilrettelæggelsen af instruktionen. Hvor mange benytter kontaktpersonordningen? Kontaktpersonordningen benyttes både af personer med medfødt og erhvervet døvblindhed, dog har hovedparten af brugerne erhvervet døvblindhed. CFD varetager den landsdækkende døvblindekonsulentordning for personer med erhvervet døvblindhed og havde ved udgangen af 2013 kendskab til 325 borgere med en kontaktpersonordning efter servicelovens 98. Ud af disse er 262 talebrugere, mens 63 er tegnsprogsbrugere (CFD 2014:21). Center for Kommunikation Herning oplyser, at de har kendskab til tre borgere med erhvervet døvblindhed, der har kontaktpersonordning. De 14 kommuner, der ikke har driftsaftale med CFD eller Center for Kommunikation Herning, opgiver, at de pt. (juli 2014) sammenlagt har 15 borgere, der har en kontaktperson efter servicelovens 98. Center for Døvblindhed og Høretab er VISO-leverandør og varetager bl.a. udredning, vejledning og rådgivning til borgere og fagpersonale. Centret har en landsdelsdækkende funktion i forhold til kontaktpersonordningen og varetager opkvalificering af kontaktpersoner i 11 kommuner i Region Nordjylland. CDH oplyser, at de på nuværende tidspunkt har kendskab til ni borgere med kontaktpersonordning. Der er yderligere ni bosteder i landet, hvor personalet har kompetencer målrettet personer med døvblindhed, og hvor der kan bo potentielle brugere af ordningen. På nuværende tidspunkt (august 2014) er der ifølge telefoninterview med disse bosteder to personer, der har en kontaktperson. Hertil kommer, at nogle enkelte personer med medfødt døvblindhed ikke er flyttet på botilbud eller bor på botilbud, hvor døvblinde ikke er den primære målgruppe. Der er således en mulighed for, at der blandt disse kan findes enkelte brugere af kontaktpersonordningen, som ikke er blevet identificeret i denne kortlægning. 9

10 På baggrund af disse oplysninger er der sammenlagt 354 borgere, der har fået bevilliget kontaktperson efter servicelovens Dette tal rummer en usikkerhed, da det er baseret på oplysninger indhentet fra aktører og ikke på offentlige indberetninger af kommunernes bevillinger af servicelovens 98. Dog skal antallet ses i forhold til, at kommunerne i 2012 indberettede til Danmarks Statistik, at 326 borgere blev bevilliget kontaktperson efter servicelovens 98. Hvor mange er ansat som kontaktpersoner? Mange kontaktpersoner yder hjælp til mere end én borger, ligesom en borger kan have mere end én kontaktperson. Antal borgere og bevillinger er således ikke nødvendigvis det samme som antallet af kontaktpersoner. I skemaet herunder ses det skønnede antal af borgere med en kontaktpersonordning, og antallet af kontaktpersoner, der yder hjælp efter servicelovens 98. Tallene er oplyst af de tre udbydere, samt indhentet ved telefoninterview med de 14 kommuner. I lighed med tallene på borgere med kontaktperson er der også her en grad af usikkerhed om tallene, da de ikke er baseret på offentlige indberetninger af kommunernes bevillinger af servicelovens 98. Antal borgere med kontaktpersonordning Antal ansatte kontaktpersoner CDH (medfødt døvblindhed) 9 9 Boformer målrettet personer med medfødt døvblindhed 2 2 CFD (erhvervet døvblindhed) CfK Herning (erhvervet døvblindhed) kommuner, der ikke har aftale med CFD/CfK I alt Supplerende tilbud til døvblinde Borgere med døvblindhed kan ud over en eventuel kontaktperson modtage hjælp efter andre bestemmelser i serviceloven, fx socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85, ligesom de kan modtage hjælp efter anden lovgivning. Et andet eksempel er tolkeordningen til personer med hørehandicap, herunder døvblinde, der har et hørehandicap i en grad, der medfører, at de har behov for en tolk for at kunne kommunikere med andre. Tolkning gives til aktiviteter, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet samt ved sociale aktiviteter. 6 Med forbehold for at nogle tal er oplyst i juli 2014, mens andre er for udgangen af

11 Del 2: Litteratursøgning Der er foretaget en litteratursøgning for at identificere relevant forskning om kontaktpersoners kompetencer. Søgningen resulterede i 32 forskningsartikler, hvilket helt generelt afspejler, at forskning på området døvblindhed er meget begrænset, og at der er behov for mere viden på området. En gennemlæsning af artiklerne viste desuden, at den forskning, som findes, har fokus på genetik og sundhedsområdet. Ud af de 32 fremkomne forskningsartikler blev kun to vurderet til at have relevans for belysning af kontaktpersoners kompetencer. De to udvalgte er: En evaluering af kontaktpersonordningen for DøvBlinde rapport udarbejdet af Gjørrild Jacoby for FDDB (Foreningen af Danske Døvblinde) i Undersøgelse af døvblindeområdet rapport udarbejdet af Capacent for Servicestyrelsen i Ud fra disse to rapporter kan vi sige noget om, hvad en gruppe af borgere med erhvervet døvblindhed selv peger på som deres behov for kompensatorisk støtte, og hvilke kompetencer de mener, en kontaktperson bør have. Rapporterne kan således give nogle indikationer af, hvilke kompetencer kontaktpersoner for personer med erhvervet døvblindhed bør have set fra et brugerperspektiv. Derimod kan rapporterne ikke bidrage til at svare på, hvilke kompetencer kontaktpersoner for medfødt døvblinde bør besidde. Viden fra Evaluering af kontaktpersonordningen Evaluering af kontaktpersonordningen (FDDB, 2006) er en evaluering bestilt og offentliggjort af brugerorganisationen Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), og foretaget af en ekstern evaluator cand.jur. Gjørrild Jacoby. Rapporten har efterhånden en del år på bagen og er skrevet i tiden før kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der er sket ændringer i målgruppen og opgaveløsningen. Rapporten er imidlertid medtaget, fordi den giver nogle indikationer af, hvilke emner det kan være relevant at koncentrere sig om i kompetenceudviklings-øjemed. Rapporten bygger på 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra bruger- og kontaktpersongruppen og 10 interview med repræsentanter fra kommuner og interesseorganisationer. Interviewene er kvalitative, og det er ikke muligt at uddrage statistik og tal, der kan underbygge rapportens resultater. Derudover er det i afrapporteringen svært at skelne mellem, hvornår evalueringen er foretaget ud fra brugernes, kontaktpersonernes, kommunernes eller interesseorganisationernes perspektiv. 11

12 Det konkluderes i rapporten, at kontaktpersonordningen overordnet set var implementeret i kommunerne, men at der på landsplan var store variationer i måderne, hvorpå kommunerne valgte at varetage opgaven med at tilrettelægge og administrere ordningen (FDDB 2006: 9/35). Rapporten viser bl.a., at der var stor variation i, hvorvidt kommunerne havde nedskrevne retningslinjer for kontaktpersonordningen (FDDB 2006: 33). Ifølge rapporten var det et ønske fra kontaktpersoner, døvblindekonsulenter og brugere af ordningen, at der skete en ensretning af retningslinjerne for kontaktpersonordningen (FDDB 2006: 36). Der peges desuden på, at gruppen af brugere af ordningen ønskede en egentlig kontaktpersonuddannelse for deres kontaktpersoner og havde følgende ønsker til indhold i en sådan uddannelse (FDDB 2006: 56): Taktile signaler Ledsagelse Synsbeskrivelse/tolkning Takt og tone Etik Kommunikation og kommunikationsformer herunder tegnsprog Viden om døvblindekultur Psykologi og identitet Samarbejde og konfliktløsning Evaluering af samarbejde, så det ikke bliver negativt Sætte grænser Syns- og hørehjælpemidler Gruppen af kontaktpersoner påpegede også, at det ville være hjælpsomt, hvis brugeren sideløbende med, at kontaktpersonerne blev opkvalificeret, havde mulighed for at blive introduceret til rollen som bruger af kontaktperson (FDDB 2006: 51). Argumentationen var, at samarbejdsrelationen mellem personen med døvblindhed og kontaktpersonen er af en helt særlig karakter, og at den komplekse samarbejdsrelation fordrer, at begge parter får støtte og inspiration til, hvordan de får ordningen til at fungere bedst muligt. Der peges således på i FDDB s rapport, at både bruger og kontaktperson burde gennemgå et kvalificeringsforløb. Viden fra Undersøgelse af døvblindeområdet Servicestyrelsens rapport Undersøgelse af døvblindeområdet (Servicestyrelsen 2008) bygger på en undersøgelse, som har haft til formål at afdække kommunernes praksis i forbindelse med rådgivning og hjælp til borgere med erhvervet døvblindhed og deres tilfredshed med kommunernes serviceniveau på området herunder kontaktpersonordningen. Undersøgelsen omfatter to kvantitative og to kvalitative undersøgelser: En kommunal spørgeskemaundersøgelse (besvaret af 59 kommuner / svarprocent: 60) En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere med erhvervet døvblindhed (318 besvarelser / svarprocent: 58) Kommunale interviews (10 kommuner) 12

13 Borgerinterviews (19 døvblindblevne borgere) Undersøgelsen peger på personer med erhvervet døvblindheds behov for assistance og kan bidrage til at belyse, hvilke kompetencer kontaktpersonerne skal have for at kunne yde relevant kompensatorisk støtte målrettet den enkelte borgers behov og agere og reagere hensigtsmæssigt i forhold til borgerens livssituation. Følgende skema viser, hvor mange personer, der har tilkendegivet, at de har behov for assistance til forskellige opgaver (Servicestyrelsen 2008: 5). Opgaverne, der her nævnes, er ikke begrænset til opgaver, som vedrører kontaktpersonordningen og omfatter derfor også borgernes ønsker om andre indsatser. Det bemærkes, at skemaet ikke omfatter kommunens vurdering af, om de pågældende har behov for denne hjælp og støtte. Ansøgning om hjælpemidler og anden hjælp Ledsagelse ved indkøb (dagligvarer, tøj o.l.) Oversættelse af breve, meddelelser, regninger Kontakt til myndigheder, bank, Ledsagelse på rejser i ind- og udland Avislæsning Ledsagelse til aktiviteter (fx møder, kurser o.l.) Ledsagelse ved besøg hos familie eller bekendte Generel synsformidling/synsbeskrivelse Andet Ledsagelse i forbindelse med uddannelse Ingen 0% 20% 40% 60% 80% Som figuren viser, er de opgaver, personer med erhvervet døvblindhed oftest opgiver at have behov for hjælp til, oversættelse af breve m.v., ledsagelse ved indkøb samt ansøgning om hjælpemidler og anden hjælp fra kommunen (71 % - 76 %). Over halvdelen har derudover brug for assistance til kontakt til myndigheder, ledsagelse på rejser samt avislæsning. Det er således gøremål, der har at gøre med informationstilegnelse, kommunikation med omverdenen og at kunne komme rundt i samfundet. I samme undersøgelse er borgere, der har en kontaktperson, blevet spurgt om, hvilke opgaver deres kontaktpersoner bistår dem med. De tre gøremål kontaktpersonerne oftest bidrager til, er også her at komme ud i samfundet (ledsagelse til indkøb), kommunikation med omverdenen (oversættelse af breve mv.) og informationstilegnelse (avislæsning) (Servicestyrelsen 2008: 40). 13

14 Ledsagelse ved indkøb (dagligvarer, tøj o.l.) Oversættelse af breve, meddelelser, regninger o.l. Avislæsning Ledsagelse på rejser i ind- og udland Ledsagelse til aktiviteter (fx møder, kurser o.l.) Ansøgning om hjælpemidler og anden hjælp fra Kontakt til myndigheder, bank, Ledsagelse ved besøg hos familie eller bekendte Generel synsformidling/synsbeskrivelse Andet Ledsagelse i forbindelse med uddannelse Ingen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undersøgelsen har også kortlagt borgernes tilfredshedsniveau med ordningen. 94 % har tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, kontaktpersonen yder. Kun 4 % er utilfreds eller meget utilfreds med ordningen (Servicestyrelsen 2008:41). Procent Meget tilfreds 61 % (89) Tilfreds 33 % (49) Hverken/eller 3 % (4) Utilfreds 3 % (4) Meget utilfreds 1 % (1) Total 100 % (147) I 2007, da undersøgelsen blev gennemført, havde alene 8 % af alle kommuner modtaget klager vedrørende kontaktpersonordningen, hvilket yderligere afspejler et højt tilfredshedsniveau (Servicestyrelsen 2008:41). 14

15 Sammenfatning Litteratursøgningen har vist, at der mangler evidensbaseret viden på socialområdet om døvblindhed generelt og om, hvordan kontaktpersoner kan bidrage til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Søgningen viser desuden, at den litteratur, der findes, har et biologisk og sundhedsfagligt perspektiv. Vidensgrundlaget er yderst spinkelt, når det gælder personer med døvblindheds behov for kompensatorisk støtte og dermed viden om, hvilke kompetencer en kontaktperson skal besidde for at kunne bidrage til personer med døvblindheds livskvalitet og mulighed for at deltage i samfundslivet. Det kan derfor ikke på baggrund af litteratursøgningen defineres, hvilke kompetencer hos kontaktpersoner, der er brug for. Litteraturen bidrager derfor heller ikke til at kaste lys over forskellen mellem de kompetencer, der er brug for, når man er kontaktperson for en person med henholdsvis medfødt og erhvervet døvblindhed. De to rapporter fra FDDB og Servicestyrelsen/Capacent kan derimod give nogle indikationer af, hvilke undervisningsemner, der kan være relevante i forbindelse med kompetenceudvikling af kontaktpersoner for personer med erhvervet døvblindhed. I de to rapporter behandles temaer ud fra tre forskellige perspektiver: Opgaver, som personer med døvblindhed har behov for assistance til. Opgaver, som kontaktpersonerne typisk løser. Brugerorganisationens ønsker til undervisningsemner. Tre emner fremhæves i alle de tre perspektiver. Det første emne er ledsagelse, som kan bidrage til, at personer med døvblindhed kan komme rundt i samfundet. Dernæst følger emnet synsbeskrivelse og -formidling, der bidrager til, at personer med døvblindhed kan tilegne sig information, fx ved oversættelse af post, regninger, meddelelser mv. Det sidste tværgående emne er kommunikationsformer og -strategier, herunder tegnsprog. Ud fra de to rapporter kan der således peges på, at kompetenceudvikling af kontaktpersoner især skal sikre, at kontaktpersonen er i stand til at ledsage en person med døvblindhed, kommunikere med en person med døvblindhed og beskrive, tolke og formidle, hvad der sker i omgivelserne til en person med døvblindhed. Om det i et læringstaksonomisk perspektiv skal være på kunne eller beherske niveau er ikke til at uddrage af rapporterne. Det er heller ikke muligt at uddrage konkrete læringsmål. 15

16 Del 3: Eksisterende kompetenceudviklingstilbud Formålet med kortlægningen af de eksisterende kompetenceudviklingstilbud har været at få viden om, hvilke kompetenceudviklingsforløb der tilbydes i dag, og hvordan disse tilbud er designet (form og indhold). Denne viden er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse til de tre udbydere og er således en selvevaluering. Formålet er at tegne et billede af, hvad udbyderne mener, at kontaktpersoner skal kunne. Herudover er der gennemført telefoninterview med de 14 kommuner, der ikke har driftsaftale med de tre udbydere. Målet er at kunne bruge denne viden til at skitsere det intenderede kompetenceniveau, dvs. det kompetenceniveau, det skønnes, at kontaktpersoner kan opnå med de eksisterende tilbud. Kortlægningen og gennemgangen er struktureret efter udbydere af kompetenceudvikling. Først vil CDH s tilbud præsenteres, derefter CFD, Center for Kommunikation Herning og til sidst de kommuner, der ikke benytter sig af nogen af de nævnte udbydere. FDDB (Foreningen for Danske Døvblinde) har i 2004 tilrettelagt et enkeltstående ugelangt kursusforløb for kontaktpersoner i samarbejde med Center for Døve, de daværende amtslige døvblindekonsulenter, Kontaktpersonforeningen samt daværende Videnscentret for Døvblindblevne. Da tilbuddet ikke findes i dag, beskrives det ikke i denne kortlægning. Center for Døvblindhed og Høretab (medfødt døvblindhed) Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) er VISO-leverandør og har forskellige aktiviteter målrettet børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed. Centret er en enhed under Region Nordjylland og indeholder bl.a. en skoleafdeling, et døgntilbud og et dagtilbud, et materialecenter samt en behandlings-, konsulent- og vejledningsafdeling. Alle landets kommuner har mulighed for at få rådgivning om emner relateret til borgere med medfødt døvblindhed af CDH som VISO-leverandør. Ud over tilbuddene for personer med medfødt døvblindhed varetager CDH også rådgivning til børn og unge under 18 år med erhvervet døvblindhed. CDH varetager kompetenceudvikling til kontaktpersoner for personer med medfødt døvblindhed i de 11 kommuner i Region Nordjylland. Dette er ikke en del af det landsdækkende rådgivningstilbud. Kommunernes udgifter til kvalificering af kontaktpersoner for personer med medfødt døvblindhed er dækket af den driftsaftale, de har med CDH, hvilket indebærer, at kommunerne i Region Nordjylland har udliciteret opgaven med at stå for det praktiske omkring ansættelse og opkvalificering og betaler centret et administrationsgebyr per kontaktperson for denne opgave. 16

17 Centret oplever, at kommunerne bevilliger de kvalificeringsforløb, centret anbefaler. Pt. er der ni personer med medfødt døvblindhed tilknyttet CDH, der har kontaktperson, og yderligere tre personer er i gang med at søge om bevilling af kontaktperson. Kontaktpersonerne er ansat 10 timer om måneden pr. borger. CDH bistår kommunerne ved rekruttering og ansættelse af kontaktpersonerne. I perioden har 30 kontaktpersoner været igennem et kompetenceudviklingsforløb i CDH. Beskrivelse af kompetenceudviklingsforløb For at deltage i kompetenceudviklingsforløbet kræves ingen særlige forudsætninger, men en stor del af kontaktpersonerne har arbejdet i et af bostederne tilknyttet CDH eller været i praktik som studerende forud for ansættelsen som kontaktperson og har derfor forhåndskendskab til området og eventuelt til borgeren. Kvalificeringsforløbet består af: Individuel oplæring Opfølgende undervisning Mulighed for supervision Centret har ikke etableret et formaliseret undervisningsforløb for nye kontaktpersoner. I stedet indgås aftale om individuel oplæring i forbindelse med ansættelse som kontaktperson. Ved ansættelse aftales det, at kontaktpersonen kan tilbringe tid sammen med personen med døvblindhed og en pædagog, der kender vedkommende. Her får kontaktpersonen informationer og viden om borgeren, herunder hvilken kommunikation han eller hun benytter mv. Når kontaktpersonen føler sig klar til opgaven, kan vedkommende starte. Omfanget af den individuelle oplæring varierer fra to-otte timer, og oplæringen foregår i borgerens bolig. Den individuelle oplæring på CDH indeholder følgende emner (med angivelse af læringsniveau 7 i parentes): Individuel kommunikation (behersker) Intro om døvblindhed i forhold til den enkelte (kender til) Mobility (kender til) En-to gange om året samles kontaktpersonerne til tre-fire timers efteruddannelse, der indeholder undervisning i relevante temaer som mobility, synsproblematikker, kommunikation osv. Kontaktpersonerne kan komme med ønsker til undervisningen. Kontaktpersonerne har derudover mulighed for supervision af ansatte på CDH efter behov. 7 I rapporten tages der udgangspunkt i følgende læringstaksonomier. Kender til: har kendskab til fagområdets anvendte teori, metoder og praksis. Kan: kan anvende metoder og redskaber, kan vurdere praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Behersker: kan håndtere komplekse situationer i arbejdet, kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder. 17

18 Læringsmål CDH har ikke opstillet egentlige læringsmål for den individuelle oplæring. De overvejelser, der ligger til grund for det konkrete indhold i oplæringsforløbet, vil være underviserens vurdering af, hvad der er behov for i praksis. Undervisningsmaterialer De undervisningsmaterialer, der benyttes i forbindelse med den individuelle oplæring, er litteratur, artikler og video. Underviserens uddannelsesmæssige baggrund Fx pædagog eller mobilityinstruktør. Evaluering CDH foretager ingen måling af kontaktpersonernes udbytte af oplæringsforløbet. CFD (erhvervet døvblindhed) CFD s tilbud retter sig mod både hørende kontaktpersoner og kontaktpersoner, der er døve/hørehæmmede og kommunikerer via tegnsprog. CFD, der er en erhvervsdrivende fond med udelukkende almennyttigt formål, havde den 1. juni 2014 driftsaftale med 82 kommuner 8. I juli 2014 er der 172 kontaktpersoner, der er tilknyttet et kompetenceudviklingsforløb i CFD s regi. CFD har ikke en opgørelse over antallet af kontaktpersoner, der er blevet kvalificeret i perioden , men anslår, at tallet er langt over de 172, da de oplever en stor udskiftning blandt kontaktpersoner og dermed stor tilgang i antallet af nye kontaktpersoner. CFD tilstræber, at deres tilbud er en samlet pakke af oplærings- og efteruddannelsesforløb, hvor hensigten er, at kontaktpersonen deltager i det samlede forløb for at være klædt på til kontaktpersonjobbet. CFD oplever imidlertid, at ikke alle kommuner bevilliger de timer, CFD anbefaler, hvilket indebærer, at ikke alle får den samlede pakke. CFD vurderer, at kvalificeringen af kontaktpersonerne varierer fra kommune til kommune. Her skal det dog også nævnes, at CFD er leverandør, der kan have en økonomisk interesse i, at kommunerne benytter deres tilbud. 8 Albertslund, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Brønderslev-Dronninglund, Dragør, Egedal, Esbjerg, Fanø, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Høje-Taastrup, Hørsholm, Hvidovre, Ishøj, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Langeland, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Læsø, Middelfart, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Rudersdal, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Tårnby, Tønder, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa, Aalborg, Aarhus. 18

19 Beskrivelse af kompetenceudviklingsforløb CFD lægger vægt på, at kvalificeringen af kontaktpersoner er et helhedstilbud, hvor kvalificering sker i en vekselvirkning mellem formaliseret undervisning og afprøvning i praksis. CFD anvender denne figur til at beskrive deres tilgang: Et kvalificeringsforløb i CFD s regi består således af: Introduktionskurser med basisviden om bl.a. døvblindhed, arbejdsopgaver som kontaktperson og kontaktpersonrollen (som dog ikke altid udbydes inden kontaktpersonen starter i jobbet, da de forsøger at samle hold, der bor i nærheden af hinanden). Faste møder med undervisning og supervision i grupper. Årlige kursusdage/temadage, der afholdes 3-4 gange årligt. Individuel supervision med mulighed for at diskutere faglige problemstillinger. En årlig evalueringssamtale med en døvblindekonsulent. Det samlede omfang af CFD s kompetenceudviklingsforløb er på i alt timer årligt pr. kontaktperson. Indholdet i de forskellige elementer af kompetenceudviklingsforløbet varierer, men herunder ses eksempler på de emner, der typisk undervises i eller er omdrejningspunkt for de individuelle aktiviteter (læringsniveau er angivet i parentes): Syns- og hørenedsættelse årsager til det kombinerede sansetab, hyppigt forekommende øjensygdomme og forskellige former for høretab (kan) Kommunikationsstrategier og kommunikationsmetoder (behersker) Synstolkning og formidling (behersker) Ledsageteknik og informationstegn (behersker) Livsomstilling ved døvblindhed viden om de sociale og psykosociale aspekter af at udvikle og leve med erhvervet døvblindhed (kan) Tavshedspligt og etik (behersker) Samarbejde og roller redskaber til at håndtere konflikter, afstemme forventninger, have en løbende dialog om samarbejdet, løse dilemmaer (kan) Alderdom, døvblindhed og demens sansedeprivation symptomer, der kan forveksles ved demens og døvblindhed, og øvrige funktionsnedsættelser i tillæg til døvblindhed (kender til) 19

20 Hjælpemidler / Cochlear implant (kender til) Servicelovens 98 (kender til) Progredierende sansetab (kender til) Tilrettelæggelsen af CFD s undervisningstilbud til kontaktpersoner bygger på døvblindekonsulenternes 9 viden, personer med erhvervet døvblindheds input om særlige problemstillinger i samarbejdet med kontaktpersonerne, kontaktpersonernes ønsker og behov udtrykt i forbindelse med de løbende mundtlige evalueringer, den løbende dialog med kontaktpersonerne i forskellige sammenhænge og endeligt observationer af kontaktpersonernes arbejde. CFD gør brug af forskellige undervisningsmetoder, bl.a. faglige oplæg, diskussion og øvelser, hvor kontaktpersonerne fx afprøver synstolkning, formidling og ledsageteknik i praksis. Øvelserne kan foregå i undervisningslokalet, men finder ofte sted uden for undervisningslokalet i realistiske omgivelser, hvor kontaktpersonerne skiftevis agerer kontaktperson eller døvblind. Læringsmål CFD har opstillet læringsmål for alle emnerne i kompetenceudviklingsforløbet. Læringsmålene benyttes til undervejs i undervisningen at teste kontaktpersonernes forståelse af stoffet og justere undervisningen efter kontaktpersonernes respons. Undervisningsmaterialer I undervisningen anvendes forskellige former for undervisningsmaterialer, der understøtter læringen, fx billeder, der illustrerer udførelse af haptisk kommunikation 10, konkret udførelse af haptiske tegn og ledsageteknikker, litteratur, artikler, nye undersøgelser og film. Undervisernes uddannelsesmæssige baggrund CFD s døvblindekonsulenter har en uddannelsesmæssig baggrund, der spænder bredt fra fx socialrådgivere, pædagoger, speciallærere, ergoterapeuter til audiologopæder. De har alle erfaring med specialrådgivning til voksne i alle aldre med erhvervet døvblindhed. Døvblindekonsulenterne, som varetager den individuelle supervision af de døve kontaktpersoner, kan alle kommunikere direkte med kontaktpersonerne på tegnsprog. Derudover inddrages eksterne ressourcer, herunder fx psykolog, tegnsprogstolk, præst samt personer der selv lever med erhvervet døvblindhed. Evaluering Kurser og temadage evalueres mundtligt og skriftligt af kontaktpersonerne i forbindelse med kompetenceudviklingsaktiviteterne. 9 CFD's døvblindekonsulenters primære opgave er at yde specialrådgivning til personer med erhvervet døvblindhed i kommuner, CFD har driftsaftale med. De kan også bistå med information og vejledning om døvblindhed til andre professionelle. 10 Haptisk kommunikation benyttes som supplement til tegnsprog eller tale. Det er tegn, der gives på ryg, arm eller lår, som diskret formidler informationer om eksempelvis et rums indretning, samtalepartnerens ansigtsudtryk eller andet, der sker i omgivelserne. 20

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0%

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% Q1 Dit barns alder Besvaret: 382 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 2,88% 11 6,81% 26 9,42% 36 9,95% 38 11,78% 45 10,99% 42 10,99% 42 14,14%

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere