Den selvejende Institution EUC Sjælland

Transkript

1 Den selvejende Institution EUC Sjælland Regnskab for perioden 1. januar 31. december 2014

2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 2 Institutionsoplysninger 2 Præsentation af institutionen 4 Årets faglige resultater 5 Årets økonomiske resultat 6 Forventet udvikling det kommende år 14 Målrapportering 16 Det overordnede politiske mål 16 Grundforløb 17 Hovedforløb 19 Erhvervsgymnasiale uddannelser og anden aktivitet 22 Praktikpladsanalyse 23 Regnskab 24 Anvendt regnskabspraksis 24 Resultatopgørelse 30 Aktiver 31 Passiver 32 Pengestrømsanalyse 33 Noter 34 Særlige specifikationer 41 Påtegninger 43 Ledelsespåtegning 43 Den uafhængige revisors påtegning 45 1

3 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Den Selvejende Institution EUC Sjælland Jagtvej Næstved Tlf.nr eucsj@eucsj.dk Institutionen har herudover afdelinger på nedenstående adresser: Haslev: Skolegade 21 Finlandsgade 18 Næstved: Sneppevej Malervænget 4 Køge: Boholtevej 95 (ingen aktivitet) Lyngvej 25C Vordingborg: Elmealle 2 Institutionsnummer: CVR nr.: Regnskabsår: 1. januar 31. december Hjemstedskommune: Næstved Bestyrelse Formand Johannes Jacobsen Næstformand Peter Jakobsen Anders Petersen Poul Erik Pedersen Kim Rozalski Jørgen Madsen Carsten Rasmussen Gert Johansen Medarbejderrepræsentanter Kurt Fossnie Tina Nielsen Elevrepræsentanter Emil Taulov Jørgensen (EUD) Tim Glatved Madsen (HTX) 2

4 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Direktion Astrid Dahl, direktør Tue Skovgaard, ressourcedirektør Formål Institutionens formål er at tilbyde undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelses og kursusvirksomhed i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Institutionen udbyder endvidere rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings og kursusvirksomhed. Bankforbindelser Danske Bank A/S Nykredit Bank A/S Revision Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Handelsskolevej Næstved Tlf.nr naestved@beierholm.dk 3

5 Ledelsesberetning Præsentation af institutionen Præsentation af institutionen Mission.. hvorfor er vi her? Vi uddanner fagligt kompetente unge og voksne til arbejde og livslang læring i et demokratisk samfund. Vision.. hvor skal vi hen? Vi skaber faglig stolthed. Vi uddanner dygtige og innovative studenter og håndværkere, og vi er kendt for høj faglighed. Viden udvikles i sociale fællesskaber, og vi udfordrer alle vores elever, så de får mulighed for, at udfolde deres fulde potentiale og blive så dygtige som de kan. Vores elever har viden og kompetencer inden for bæredygtighed, automatisering og digitalisering, og de opnår internationalt udsyn og forståelse. Vi er både internt og eksternt kendt for at være en udviklingsorienteret skole, der bygger på samarbejde, dialog og tillid. Vi indgår i forpligtende partnerskaber om uddannelse af unge og voksne. Et stigende antal unge søger uddannelse hos os, og vi understøtter, at flere voksne kan blive faglærte. Vi er på forkant med arbejdsmarkedets udvikling, og er opsøgende og hurtige til at efterkomme skiftende kursusbehov. Vi er en attraktiv arbejdsplads, og vi forventer af hinanden, at vi er engagerede og kompetente. I fællesskab løfter vi vores ansvar med høj kvalitet. Mål.. hvad styrer vi efter? Vores faglige niveau er så højt, at vi tilhører den bedste fjerdedel blandt sammenlignelige skoler. I 2019 har vi 2300 årselever. Opgaver Institutionens hovedopgave er at uddanne elever og kursister i teknisk faglige uddannelser, teknisk gymnasium samt efter og videreuddannelser. Institutionen understøtter endvidere virksomheders vækst og udvikling i form af rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings og kursusvirksomhed. 4

6 Ledelsesberetning Årets faglige resultater Årets faglige resultater I 2014 har skolen haft fokus på øget faglighed, pædagogisk udvikling og bedre samarbejde med de lokale grundskoler og UU centre. Indsatsområder som fortsættes i Efteråret 2014 har især været præget af arbejdet med den nye EUD reform, som skal være implementeret i august Arbejdet med den pædagogiske udvikling har blandt andet resulteret i et nyt pædagogisk og didaktisk grundlag, der er fælles for alle skolens aktiviteter og på tværs af vores lokaliteter. Det betyder, at vi fremadrettet har skabt grundlag for øget samarbejde og videndeling. Ønsket om mere tværgående samarbejde, understøttes af organisatoriske ændringer med fokus på klarere ansvarsfordeling, mere tid til pædagogisk ledelse og platforme til samarbejde på tværs af uddannelser og mellem uddannelser og administration. I samme forbindelse har vi etableret et nyt udviklingscenter, der skal implementere et kvalitetssystem baseret på et årshjul med sammenhæng mellem kvalitetsmål, strategiske mål, evalueringer, tilfredshedsmålinger og opfølgning i forhold til medarbejdere. EUD området har deltaget i Undervisningsministeriets modelskoleforsøg, hvor undervisere og ledere har arbejdet med helhedsorienteret undervisning. Projektet har haft fokus på pædagogisk udvikling gennem projektorienteret og mere praksisnær undervisning. EUD reformen stiller blandt andet krav til øget samarbejde med grundskoler og vejledningscentre. Derfor har vi brugt en del ressourcer på udvikling af uddannelsesforløb for regionens folkeskoleelever i form af valgfag, EUD10 forløb, brobygning mv., som vi forventer vil bidrage til øget søgning til både erhvervsuddannelser og HTX. Siden august 2013 har EUC Sjælland implementeret OK13 på gymnasieområdet, hvilket har betydet bortfald af arbejdstidsaftalen og et større ledelsesfokus på tilrettelæggelse af akademikernes arbejdsopgaver. HTX Køge er flyttet ind i nye lokaler, som inkluderer nye laboratorier til gymnasiet på Lyngvej til den praktiske undervisning i biologi/kemi, fysik og teknologi. Med organisationsændringen tilføres flere ledelsesressourcer til gymnasieområdet med henblik på at øge kvaliteten og den pædagogiske udvikling af uddannelserne. Også i 2014 har EUC Sjælland stået for Skills stafetten for alle 8. klasser i skolens område. Det har været en kæmpe succes og et rekordår for antallet af deltagere. Arrangementet har bragt os tættere på regionens unge og vi har fået masser af positiv omtale. Alle 8. klasser i oplandet fra Køge og Næstved deltog i arrangementet, der forløb over 7 dage i Køge og 7 dage i Næstved. I alt fik vi besøg af ca klasser. På EUD siden deltog vi også i DM i Skills i Bella Centret, hvor resultatet blev to andenpladser til hhv. en maler og en VVS elev. 5

7 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Økonomiske hoved og nøgletal Beløb i mio. kr Resultatopgørelse: Omsætning 230,6 224,5 214,3 212,3 238,0 Omkostninger 218,8 215,9 205,6 211,7 228,5 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 11,8 8,6 8,7 0,6 9,4 Finansielle poster 7,2 6,2 6,4 6,6 8,6 Resultat før ekstraordinære poster 4,6 2,4 2,2 6,0 0,9 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,6 0,0 12,3 Årets resultat 4,6 2,4 2,9 6,0 13,2 Balance: Anlægsaktiver 383,2 376,3 328,8 311,6 315,7 Omsætningsaktiver 44,7 33,6 58,2 73,9 79,4 Balancesum 427,8 409,9 386,9 385,5 395,1 Egenkapital inkl. hensættelse 140,7 144,8 135,8 142,4 154,1 Langfristede gældsforpligtelser 205,5 165,6 175,5 174,7 174,4 Kortfristede gældsforpligtelser 81,6 99,5 75,6 68,4 66,7 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 11,9 34,7 8,6 8,4 6,0 Investeringsaktivitet 14,0 55,1 25,0 4,3 0,7 Finansieringsaktivitet 31,8 1,0 7,4 6,8 4,1 Pengestrøm, netto 29,6 21,4 23,8 2,8 2,6 Nøgletal Overskudsgrad (%) 2,0 1,1 1,0 2,8 0,4 Likviditetsgrad (%) 54,8 33,8 76,9 108,0 119,1 Soliditetsgrad (%) 32,9 35,3 35,1 36,9 39,0 Finansieringsgrad (%) 53,6 44,0 53,4 56,1 55,2 6

8 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Udvikling i årselever Budget Erhvervsuddannelser: Grundforløb Heraf EUX grundforløb Hovedforløb Heraf EUX hovedforløb Intro og brobygning Erhvervsuddannelser i alt Andre uddannelser: Skolepraktik HTX EUX BTH og fra 2011 autoteknolog IV, AMU og ÅU Andre uddannelser i alt Uddannelser i alt Skolehjem Skolehjem, privatister Skolehjem i alt Skolen i alt Forlagt undervisning Erhvervsakademi årselever gennemført for andre Erhvervsuddannelse årselever gennemført for andre Erhvervsakademi årselever udlagt til andre Erhvervsuddannelse årselever udlagt til andre 2,78 1,85 0,17 8,75 5,47 0,40 7

9 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Overskudsgrad = Resultat før ekstraordinære poster x 100 Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser i alt Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever inklusiv kost og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Årsværk = Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er timer. 8

10 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Økonomisk resultat Resultatet for 2014 blev realiseret på niveau med det forventede. Således blev resultatet t.kr , hvilket er 2,7% bedre end det budgetterede resultat på t.kr Set i forhold til 2013, er det ordinære resultat forbedret med 93,7%, og følger strategien om at sikre bedre mulighed for at investere i fremtiden. Resultatet svarer således idet omsætningen udgjorde t.kr til en overskudsgrad på 2%. Den forbedrede omsætning kan primært henføres til, at vi har haft flere årselever i Således har vi samlet set realiseret årselever, hvilket er 112 årselever mere i forhold til 2013, og svarer til en fremgang på 5,5%. Fremgangen er primært realiseret på vores erhvervsuddannelser, hvor grundforløb er øget med 90 årselever, hovedforløb er øget med 21 årselever og intro og brobygningsaktiviteterne er øget med 19 årselever. IV og AMUaktiviteterne har haft en mindre nedgang på 6 årselever samtidig med, at skolepraktik har haft en nedgang på 25 årselever. I forhold til 2013, er de samlede indtægter forøget med t.kr fra t.kr til t.kr , en fremgang på 2,7%. Samtidig med en stigende aktivitet er driftsomkostningsniveauet fulgt med, således at de samlede omkostninger er steget med t.kr fra t.kr til t.kr Omkostningsudviklingen er sket i forbindelse med undervisningens gennemførelse, som i 2014 udgør 62,1% af skolens indtægter, svarende til t.kr Disse omkostninger er således steget med t.kr , hvilket er en stigning på 6,1% i forhold til 2013, hvor omkostningerne var t.kr , og kun udgjorde 60,1% af skolens indtægter. Omkostningerne til skolens drift og administration i 2014 udgør i alt t.kr eller 32,8% af indtægterne. I forhold til 2013, hvor omkostningerne var t.kr er det en reduktion af omkostningerne med 6,7%. Omkostninger til skolens drift og administration udgjorde i ,1% af indtægterne, hvilket dermed betyder at omkostningsniveauet er forbedret med 3,3 procent point. I bygningsdriften indgår omkostninger til en øget indsats for at optimere den fremtidige drift. Resultatet før finansielle og ekstraordinære poster udgør t.kr , hvilket i forhold til 2013 er en forbedring på 37,7%. De finansielle poster udgør en samlet udgift på t.kr , hvilket er t.kr. 998 mere end i Dette henføres til finansieringen af de foregående års ombygninger. Det samlede resultat på t.kr , betragtes som tilfredsstillende. 9

11 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Investeringer Investeringsaktiviteterne har i 2014 været præget af færdiggørelsen af nybygning og ombygning af Lyngvej samt en udvidelse af vores autofaciliteter på Malervænget. For det kommende år vil der fortsat foretages væsentlige investeringer i bygninger og faciliteter således, at vores faciliteter lever op til den kommende EUD reform samt medvirker til et bedre uddannelsesmiljø. Hovedaktiviteter EUD grundforløb Samlet set er det realiserede antal årselever på grundforløbene 26 årselever flere set i forhold til det budgetlagte i 2014, og i forhold til det realiserede for 2013 er fremgangen på 90 elever. Strøm styring og IT uddannelserne står for den væsentligste fremgang i forhold til budget og udgør en fremgang på 45,7 årselever, mens bil, fly og andre transportmidler i forhold til budget har realiseret 30 årselever mindre end forventet. Bygge og anlæg har realiseret 11 årselever flere end forventet EUX er en stor succes og antallet af årselever er i 2014 øget med godt 50%. Vi forventer en fortsat stigning i antal elever i Elever på EUX kan fortsætte i en kort eller mellemlang videregående uddannelse. EUD hovedforløb Antallet af årselever i 2014 blev 360 årselever, hvilket er 6 årselever flere end det budgetterede antal. Stigningen kan overvejende henføres til bygge og anlægsområdet (murer og struktør) samt serviceassistenter. Skolen prioriterer fortsat at yde en stor indsats i form af praktikpladsopsøgende arbejde inden for alle områder. Under målrapportering findes en tabel, som opgør udviklingen i indgåede uddannelsesaftaler. Intro og brobygningsforløb Det samlede antal elever i introduktions og brobygningsforløb blev 7 årselever flere i forhold til det budgetterede antal, og ligger 19 årselever over det for 2013 realiserede. Det er således lykkedes at skabe mere opmærksomhed og øge kendskabsgraden til vores uddannelsesudbud, blandt de unge. 10

12 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Skolehjem Antallet af EUC Sjællands egne elever der benytter sig af skolehjemmet viser en stigning på 19 årselever i forhold til budget. Skolen optimerer økonomien på skolehjemmet ved at leje ud til privatister, kommuner m.fl., og har et bredt samarbejde med erhvervsskolerne i lokalområdet. Samlet set er antallet af årselever på skolehjemmet steget med 9 til i alt 199 årselever i forhold til 190 årselever i Teknisk gymnasium, HTX HTX afdelingen har i 2014 realiseret 30 årselever mindre end forventet i forhold til budget. I forhold til det realiserede antal i 2013 har der været en stigning på 4 årselever. Den forventede positive udvikling, i specielt Køgeområdet, er ikke realiseret, idet der ikke har været søgning til den forventede ekstra klasse. Der vil blive foretaget yderligere tiltag for at øge optaget både i Køge og i Næstved for det kommende skoleår. Efteruddannelse Efteruddannelsesområdet er realiseret under det forventede niveau. Der vil i løbet af 1. kvartal 2015 blive iværksat tiltag, som skal sikre at forventningerne til resultatet i 2015 indfries. 11

13 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Andre aktiviteter Udviklings og kvalitetsaktiviteter I 2014 deltog skolen i en række aktiviteter med henblik på at udvikle elever og medarbejdere. Vi har bl.a. deltaget i et stort teknologiprojekt Komp ad, der står for kompetenceudvikling i automatisering og digitalisering. Projektets mål var kompetenceudvikling af små og mellemstore virksomheder. Projektet afsluttes i Vi har ligeledes deltaget i et projekt om bæredygtigt byggeri og energioptimering I energy. Projektet er udført i samarbejde med kommuner, CELF og skoler i Nordtyskland. I samarbejde med 16 andre erhvervsskoler har vi også deltaget i et stort udviklingsprojekt finansieret af erhvervsstyrelsen med det formål at styrke talenter på erhvervsskolen Talentvej.nu. Projektet afsluttes med en stor konference i marts EUC Sjælland har endvidere deltaget i en række succesfulde projekter med henblik på at øge brobygning til erhvervsuddannelse for elever fra folkeskole, ledighed BTU mv. I forhold til medarbejderkompetencer har der bl.a. været fokus på udvikling af IT/digitale kompetencer i et FUSA projekt. Alle lærere har været gennem kursusforløb i brug af digitale læringsmidler i undervisningen. Projektet fortsættes i 2015 i andre rammer. Udenlandske aktiviteter EUC Sjælland har i 2015 arbejdet med at opbygge relationer til udenlandske skoler og institutioner, som vi drager nytte af i Vi har bl.a. deltaget i et projekt South Baltic Sea, hvor vi har trænet elever i samarbejde med elever fra østeuropæiske lande. Projektet følges i 2015 op med konkret elevudveksling mellem EUX elever her og i Estland og Tyskland. Markedsføring Niveauet for markedsføringsaktiviteter er, set i forhold til 2013, realiseret på et uændret niveau, idet der i 2014 er sket en ændring af fordelingen af omkostningerne, således at væsentlig flere omkostninger kan henføres til direkte undervisningsrelaterede omkostninger Social ansvarlighed Andelen af medarbejdere, der er ansat under sociale klausuler er uændret højt, svarende til 4% af de samlede årsværk. Arbejdet med medarbejdertilfredsheden og den generelle trivsel fortsætter, og der udvikles til stadighed nye tiltag og fokuseres på områder, der kan øge den generelle trivsel. 12

14 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Energi/miljø I lighed med de senere år har vi til stadighed haft fokus på optimering af vores energiforbrug. Således har vi, til trods for stigende aktivitet, formået at holde vores energiforbrug målt i enheder stort set uændret. Bygningsstrategi Næstved Bygningsstrategien har som tidligere fokus på at tilpasse og udnytte de nuværende bygninger bedst muligt, i forhold til de udfordringer som den kommende EUD reform medfører. Herunder er der i væsentligt grad fokus på, hvorledes bygningsmassen kan udvikles så den understøtter et godt og inspirerende læringsmiljø. I forbindelse med denne strategi er der i slutningen af året igangsat opførelsen af en multihal. Køge Sidste etape af om og tilbygningen på Lyngvej blev ibrugtaget i slutningen af 1. kvartal, således er samtlige uddannelser samlet på Lyngvej og indgår som en integreret del af Campus Køge udviklingen. Der foregår stadig bestræbelser på at sælge den resterende del af ejendommen, beliggende Boholtevej 95. Vurderingen er, at grunden er attraktiv. Der arbejdes for nuværende med at udvikle lokalplanen for ejendommen således at grundens salgsbarhed bliver væsentligt forbedret. Den kommende EUD reform må forventes at få væsentlig indflydelse på lokalebehovet og bestykningen af disse. Bygningsstrategien vil derfor blive revurderet i

15 Ledelsesberetning Forventet udvikling det kommende år Forventet udvikling det kommende år EUD området EUD reformen skaber helt nye rammer for optaget til uddannelserne med etablering af grundforløb 1 til de elever, der kommer direkte fra folkeskolen, og erhvervsuddannelser målrettet voksne med krav om merit. De nye rammer gør det vanskeligt at forudsige optaget, men vi forventer, at det samlede elevtal svarer til Skolen forventer fortsat at udvide samarbejdet med folkeskolerne. EUX giver eleverne mulighed for at kombinere en lærlingeuddannelse med studiekompetence. Det er en langsomt voksende succes, og vi forventer en fortsat positiv udvikling inden for dette område. Fastholdelsesindsats Med EUD reformen skifter fokus fra fastholdelse til at flere skal gennemføre uddannelserne på normeret tid. Det betyder, at vi vil stille øgede krav til elevernes studieaktivitet, hvilket vi på sigt forventer giver dygtigere elever og øget gennemførelse. Dette fokus vil blive afspejlet i den nye handlingsplan for øget gennemførelse, som skal afleveres til undervisningsministeriet i april Udviklingscenter, Virksomhedscenter og projektafdeling Med EUD reformen følger krav til mere pædagogisk udvikling og øget kvalitetsmåling på en række parametre. Derfor har vi etableret et nyt udviklingscenter, hvor vi samler ansvaret for vejledning, pædagogisk udvikling og kvalitetssystemet. Skolen deltager fortsat i en række projekter med andre skoler herunder internationale projekter med deltagelse af udenlandske skoler. Skolen forventer at fastholde aktivitetsniveauet, hvad angår puljefinansiering samt IDV projekter. I forbindelse med finansloven for 2015 får vi flere midler til det praktikpladsopsøgende arbejde, og vi ansætter i foråret 2015 to praktikpladsopsøgende medarbejdere. Teknisk gymnasium, HTX I 2015 forventer HTX afdelingen at fastholde elevtallet, og afdelingen vil fortsætte sit arbejde med udvikling af studieretningerne. Der arbejdes med studiemiljø og fastholdelse. I det kommende skoleår vil vi have fokus på kvalitetsudvikling for at øge elevoptaget. Efteruddannelse EUC Sjælland ønsker vækst på efteruddannelsesområdet. Beskæftigelsesreformen øger fokus på jobrettet efteruddannelse, og de store byggeprojekter vil øge behovet for efteruddannelse. Det er dog behæftet med stor usikkerhed, hvornår dette omsættes til reel aktivitet. Desværre har det vist sig, at efteruddannelsen på transportområdet i Køge, ikke er bæredygtigt. 14

16 Ledelsesberetning Forventet udvikling det kommende år Derfor samler vi al efteruddannelsesaktivitet på transportområdet i Næstved, i håb om at skabe bæredygtige uddannelser. Forventninger til budget 2015 Med udgangspunkt i den af Folketinget vedtagne finanslov, og forventningerne til udviklingen i de enkelte uddannelsesområder samt en stigende aktivitet på efteruddannelsesområdet, forventes der i 2015 en vækst i årselevtallet på 5%. De samlede indtægter forventes at blive realiseret med t.kr og et samlet resultat på t.kr Personaleomkostningerne forventes at udgøre 60% af indtægterne, og driftsomkostningerne, herunder bygningsdrift, forventes at udgøre 31,3 % af de samlede indtægter. Det forventes at investeringsniveauet (ex. investeringer i bygninger) for 2015 vil udgøre t.kr Efter statustidspunkt Der er efter statustidspunktet ikke indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for bedømmelsen af skolens økonomiske stilling, som ikke er kommet til udtryk i årsrapporten. Risici Medarbejderkapacitet Et generationsskifte i medarbejderstaben har på nogle områder været fremskyndet af den økonomiske afmatning, som også har ramt EUC Sjælland. Der sker således en løbende afgang og fornyelse af medarbejderstaben. Renterisiko Skolen har afdækket sin fremmedfinansiering således at ca. 40 % er afdækket med et fast renteloft. Herudover er 43% afdækket enten via inkonvertible renteswap eller fastrente aftaler. Den løbende effekt af kursreguleringen af disse renteafdækningsinstrumenter indregnes i balancen direkte på egenkapitalen. 15

17 Målrapportering Det overordnede politiske mål Målrapportering Det overordnede politiske mål Vi arbejder fortsat hen imod at opfylde den overordnede nationale målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. EUD reformens fokus på at erhvervsuddannelserne kun skal være for de elever, der kan og vil, vil på kort sigt betyde, at målsætningen svækkes lidt. På længere sigt vil det medføre et kvalitetsløft til gavn for såvel uddannelserne som de unge. Skolen arbejder sammen med andre uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og kommunerne om at nå denne målsætning gennem projekter med uddannelsesfokus, herunder de unges parathed til uddannelse. Skolen bidrager ligeledes lokalt gennem skolens Praktikcenter med en indsats over for erhvervslivet, for at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne. Denne indsats forstærkes i Skolen måler sit frafald på grundforløb og hovedforløb. I 2014 har skolen oplevet en lille stigning i frafaldet på grundforløb og et lille fald i frafaldet på hovedforløb. Skolen arbejder med dette politiske fokus gennem skolens handlingsplan for fastholdelse, til undervisningsministeriet. På uddannelserne har der samlet set været en positiv udvikling i tilgangen, og skolen forventer, at det tættere samarbejde med kommuner, ungdoms og uddannelsesvejledninger og Jobcentre som følge af en udrulning af en reformbølge fra flere ministerier vil betyde, at flere unge på sigt vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse. 16

18 Målrapportering Grundforløb Grundforløb Grundforløb GRUNDFORLØB TOTAL Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 821,9 732,0 719,0 658,4 601,5 Frafald efter 6 mdr Bygge og anlæg Tilgang Antal årselever 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Frafald efter 6 mdr Produktion og udvikling Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 69,1 52,0 68,6 67,4 62,3 Frafald efter 6 mdr Strøm, styring og it Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 132,3 101,0 81,6 60,6 70,4 Frafald efter 6 mdr Bil, fly og andre transportmidler Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 100,6 104,0 113,8 118,8 103,1 Frafald efter 6 mdr Bygge og anlæg Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 398,2 365,0 351,2 306,2 279,4 Frafald efter 6 mdr Transport og logistik Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 29,1 26,0 29,0 19,6 20,6 Frafald efter 6 mdr Sundhed, omsorg og pædagogik Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 57,5 50,0 50,3 65,5 45,8 Frafald efter 6 mdr Krop og stil Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 9,5 16,0 7,8 17,9 19,9 Frafald efter 6 mdr

19 Målrapportering Grundforløb Grundforløb Bygnings og brugerservice Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 25,5 17,0 16,4 2,4 Frafald efter 6 mdr

20 Målrapportering Hovedforløb Hovedforløb Hovedforløb HOVEDFORLØB TOTAL Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 362,7 334,0 330,7 342,4 371,2 Frafald efter 6 mdr Smedeuddannelsen Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 33,7 34,0 32,0 31,4 37,2 Frafald efter 6 mdr Industritekniker Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 Frafald efter 6 mdr Rutebilchauffør Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 Frafald efter 6 mdr Buschauffør Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Frafald efter 6 mdr Murer Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 23,8 22,0 23,2 23,8 30,5 Frafald efter 6 mdr Stenhugger Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 1,8 2,0 3,7 3,2 3,6 Frafald efter 6 mdr Stukkatør Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 0,4 0,0 0,3 0,3 0,3 Frafald efter 6 mdr Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 27,2 23,0 19,7 16,7 16,6 Frafald efter 6 mdr

21 Målrapportering Hovedforløb Hovedforløb Træfagets byggeuddannelse Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 56,6 51,0 46,5 54,8 67,9 Frafald efter 6 mdr VVS Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 55,4 49,0 51,2 46,0 52,0 Frafald efter 6 mdr Elektriker Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 22,9 18,0 17,8 21,7 25,3 Frafald efter 6 mdr Byggemontagetekniker Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 13,0 9,0 16,5 13,1 18,0 Frafald efter 6 mdr Bygningsmaler Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 19,5 21,0 21,2 23,0 28,0 Frafald efter 6 mdr Mekaniker Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 0,6 8,0 19,3 37,7 33,4 Frafald efter 6 mdr Kranfører Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 Frafald efter 6 mdr Vejgodstransportuddannelsen Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 4,7 4,0 2,9 1,6 1,2 Frafald efter 6 mdr Serviceassistent Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 34,6 31,0 17,1 18,1 0,0 Frafald efter 6 mdr

22 Målrapportering Hovedforløb Hovedforløb Tankklinikassistent Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 9,6 9,0 9,4 7,9 8,0 Frafald efter 6 mdr Frisør Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 21,6 23,0 34,2 41,8 48,6 Frafald efter 6 mdr Personsvognsmekaniker Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 32,9 29,0 15,7 1,4 0,0 Frafald efter 6 mdr Individuel EUD, bygge og anlæg Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 0,2 1,0 0,0 0,0 0,0 Frafald efter 6 mdr EUX, tek Tilgang i skoleåret Antal årselever i året 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Frafald efter 6 mdr

23 Målrapportering Erhvervsgymnasiale udd. og anden aktivitet Erhvervsgymnasiale uddannelser Fuldførelsesprocent på HTX Uddannelse HTX 65% 78% 80% 82% 77% HTX Antal årselever i året Anden aktivitet Anden aktivitet (ÅE) AMU Åben Uddannelse Anden aktivitet / IDV Aktivitet udført på andre institutioners godkendelse (Indlån) Erhvervsuddannelser Erhvervsakademier ,00 162,00 AMU uddannelser 0,68 0,71 7,19 2,53 1,70 Anden aktivitet 9, Andet Aktivitet udført af andre på institutionens godkendelse (Udlån) Erhvervsuddannelser 2,78 2,00 0,17 8,75 5,47 AMU uddannelser 3,37 3,058 2, Anden aktivitet 27, Andet

24 Målrapportering Praktikpladsanalyse Praktikpladsanalyse (Praktikpladscenter) Praktikpladsanalyse Antal optagne på hovedforløb Antal indgåede aftaler Afbrudte aftaler Praktikpladsbestand Antal elever med praktikpladsaftaler ultimo Der har været en nedgang i antal optagne på hovedforløb fra 2013 til 2014 på 67, hvorimod der har været en stigning i antallet af indgåede aftaler fra 2013 til 2014 på 48. Den bagved liggende årsag til ændringen skyldes blandt andet, at der er indgået flere korte aftaler i perioden. Antallet af afbrudte aftaler er rimeligt konstant, og det er kun en mindre del af disse aftaler, som også medfører uddannelsesforløbet afbrydes. Eleven kan indgå en ny aftale, hvilket også er med til at forklare forskellen mellem antal optagende elever på hovedforløb og indgående aftaler. 23

25 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten for EUC Sjælland for 2014 er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når institutionen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be eller afkræfter forhold der eksisterede på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finanssår tilskuddene vedrører. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. 24

26 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet "Generelt om indregning og måling". Deltagerbetaling og andre indtægter indregnes efter faktureringsprincippet. Deltagerbetaling og andre indtægter m.v., der vedrører andre perioder, periodiseres. 25

27 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Omkostninger generelt Omkostninger indregnes i takt med afholdelse. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Administrative fællesskaber, værtsinstitution Kostafdeling (Skolehjem) Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på antal årselever. Principperne for fordelinger er uændrede i forhold til tidligere. Fordelingsnøgler De indirekte lærerlønsomkostninger, dvs. de lønomkostninger, der er knyttet til lærerens tidsforbrug end andre formål end undervisninger, fordeles med en fordelingsnøgle basseret på årselever. Indirekte lønomkostninger til ledelse og it medarbejdere samt afskrivninger vedr. it udstyr er fordelt efter samme fordelingsnøgle som indirekte lærerlønsomkostninger. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra institutionens ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. 26

28 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Balancen Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, undervisningsudstyr, andet udstyr og inventar samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen, samt omkostninger til klargøring af aktivet, indtil det tidspunkt hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel scrapværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger erhvervet før 1. januar 2011 Bygninger erhvervet efter 1. januar 2011 Pavilloner Særlige installationer Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Indretning af lejede lokaler 60 år 50 år 15 år år 3 5 år 3 15 år over lejemålets løbetid Scrapværdien på bygninger udgør maksimalt 50% af værdien ved første indregning. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, markedsføring, ledelse og administration, bygningsdrift, særlige tilskud og kostafdelingens driftsomkostninger. Aktiver med en anskaffelsessum under DKK eksklusive moms indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af og nedskrivninger, og fortjeneste indgår i regnskabsposten andre driftsindtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. 27

29 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita, aktier/andele i pengeinstitutter samt andelsbeviser i forsyningsvirksomheder måles til dagspris, og hvor denne ikke kan opgøres til kostpris. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer og hjælpematerialer samt direkte løn. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Hensættelser Hensættelser omfatter f.eks. forventede omkostninger til besluttede og offentliggjorte omstruktureringer, ikke afgjorte erstatningskrav samt endnu ikke udløste, men forventede kontraktskrav m.v. Hensættelser indregnes og måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Hensættelser med forventet forfaldstid ud over et år fra balancedagen, tilbagediskonteres ved anvendelse af den gennemsnitlige obligationsrente. 28

30 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld, herunder eventuelle statslån, kommunal gæld og prioritetsgæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles langfristet gæld til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes i tilgodehavender eller gæld og i egenkapitalen. Indtægter og omkostninger vedrørende sådanne sikringstransaktioner overføres fra egenkapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for institutionen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikkekontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger og gæld til pengeinstitutter. 29

31 Regnskab Resultatopgørelse RESULTATOPGØRELSE Note t.dkk t. DKK 1 Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fælleskaber værtsinstitution Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Kostafdeling (Skolehjem) Driftsomkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt Årets resultat Resultatdisponering: Årets resultat overføres til egenkapitalen I alt

32 Regnskab Aktiver AKTIVER Note t.dkk t.dkk 12 Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Udstyr og andet inventar Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver i alt Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Råvarer og hjælpematerialer Varebeholdning i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

33 Regnskab Passiver PASSIVER Note t.dkk t.dkk Egenkapital pr Opskrivningshenlæggelser Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser i alt Kommunal gæld Realkreditlån inkl. finansielle instrumenter Anden langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt Kort del af langfristede gældsforpligtelser Gæld til pengeinstitutter Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med Undervisningsministeriet Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 21 Andre forpligtelser 32

34 Regnskab Pengestrømsanalyse Pengestrømsanalyse t.dkk t.dkk Årets resultat Tilbageførte afskrivninger Andre resultatposter uden likviditetsvirkning 0 0 Resultat af primær drift korrigeret for ikke likvide poster Forskydninger i driftskapital: Varebeholdninger Tilgodehavender Leverandørgæld Anden driftsafledt gæld, herunder mellemregning med Undervisningsministeriet Pengestrømme fra driftsaktivitet Investeringer i anlægsaktiver: Køb af anlægsaktiver Ændring i finansielle anlægsaktiver Salg af anlægsaktiver 0 3 Pengestrømme fra investeringsaktivitet Ændring i realkredit gæld Ændring i anden langfristet gæld Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Årets samlede likviditetsvirkning Likvide beholdninger ved årets begyndelse Årets likviditetsvirkning Likvide beholdninger ved årets slutning Likvide beholdninger ved årets slutning specificeres således: Gæld til pengeinstitutter Likvide beholdninger I alt

35 Regnskab Noter Noter t.dkk t.dkk 1. Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling (Skolehjem) I alt Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Administrative fællesskaber værtsinstitution Kostafdeling (Skolehjem) Andre indtægter I alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger m.v Øvrige omkostninger I alt Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger m.v. 0 0 Øvrige omkostninger I alt

36 Regnskab Noter t.dkk t.dkk 5. Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger m.v Øvrige omkostninger I alt Administrative fællesskaber værtsinstitution Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger m.v. 0 0 Øvrige omkostninger I alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger m.v Øvrige omkostninger I alt Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger m.v. 0 0 Øvrige omkostninger I alt Kostafdeling (Skolehjem) Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger m.v. 0 0 Øvrige omkostninger I alt

37 Regnskab Noter t.dkk t.dkk 10. Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter 5 8 Kursgevinster på værdipapirer 0 0 I alt Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Kurstab ved låneomlægning I alt

38 Regnskab Noter 12. Materielle anlægsaktiver Beløb i t.dkk Indretning lejede lokaler Grunde og bygninger Udstyr og inventar Anskaffelsessum pr Tilgang i året Afgang i året Anskaffelsessum pr Opskrivning pr Årets opskrivninger Opskrivning pr Akkumulerede afskrivninger pr Årets afskrivninger Tilbageførte af og nedskrivninger Akkumulerede af og nedskrivninger pr Bogført værdi pr Seneste kontantvurdering 2012 Beløb i t.dkk Køge: Boholtevej Lyngvej 25 står som ubebygget areal Haslev: Skolegade 21A Skolegade 21B Finlandsgade Finlandsgade 28 ubebygget areal 499 Næstved: Jagtvej 2 (omvurderet 2013) Malervænget I alt kontantvurdering

39 Regnskab Noter t.dkk t.dkk 13. Opskrivninger Saldo pr Årets bevægelser 0 0 Saldo pr Egenkapital i øvrigt Saldo pr Årets bevægelser: +/ Reguleringer af finansielle instrumenter bogført til markedsværdi / Årets resultat Saldo pr Hensatte forpligtelser Saldo pr Årets hensættelse 0 0 Saldo pr

40 Regnskab Noter t.dkk t.dkk 16. Kommunal gæld Faxe Kommune Kommunal gæld i alt Afdrag der forfalder indenfor 1 år Afdrag der forfalder mellem 1 og 5 år Afdrag der forfalder efter 5 år Realkreditgæld incl. finansielle instrumenter Nykredit FIH Realkredit Danmark Afledte finansielle instrumenter Realkreditgæld i alt Afdrag der forfalder indenfor 1 år Afdrag der forfalder mellem 1 og 5 år Afdrag der forfalder efter 5 år De afledte finansielle instrumenter, der består af renteloft samt renteswap, er erhvervet til reduktion af eksponeret renterisiko, således at der fremover vil være en afbalanceret rentemæssig sammensætning mellem fast rente og renteloft. 18. Anden langfristet gæld Deposita Anden gæld