Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.archive.org/details/billedkunstenoomads"

Transkript

1 =CM -CO -(O iktwwå

2

3

4 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

5 BILLEDKUNSTEN KARL imadsen, 6 ' ^ V - " -"' FREMv DET NORDISKK FORLACi luk'.fohl.ac.kt; KHNST RO.IKSKN

6 «5? V lo sinaa Foibemiirkningei- er det riinelit;! at bringe for nt forehyggc Anker, der lel kunde melde sig. Teksten angiver sjældent Oplioldsstedet for Knnstværker, der har forladt deres oprindelige Plads. Vedkommer det end strængt laget ikke Kunstens Historie, hv«m dens Efterladenskaber er tilfaldne ved Arv eller ved Han eller ved Auktion, kan det naturligvis være værd at vide, hvor dens betydeligste Mindesmærker er at soge. Men da disse i Reglen er afbildede, har Stedangivelsen sin naturlige Plads under Billedet. Naar Læseren ved, at den skal findes der, behover leksten ikke at belemres med stadigt tilbagevendende Sætninger som: 'Stntuen, der fmdes i det britiske Museum i London«, eller idette Værk, som er en Pryd for Louvre-Samlingen 1 Paris«, eller Billedet er erhvervet til Samlingen i Berlin.«Den anden Bema^rkning er vigtigere. Enkeltheder i den her givne Fremstilling vil undertiden ved nærmere Prøvelse vise ^ig at afvige fra almindelige Angivelser. Det skyldes dog ingenlunde Uagtsomhed, naar f. Eks. et ægyptisk Hoved afl)ildes som karakteristisk Prove for Kunsten fra den saitiske Tid, uagtet enhver ved at slaa efter 1 det herde Katalog over Ny Carlsberg-Samlingen, hvor det findes, kan se, al det der staar opfort som et Værk fra»det mellemste Rige«. Eller naar f. Eks. en Figur paa et græsk Relief, der ellers forklares som en Hesperide, her kaldes en Athene, eller naar Stillingsmotivet for Laokoon her angives for at være gammelt, eller naar der her tillægges en ellers npaaagtet Kopi efter et græsk Maleri stor kunsthistorisk Betydning o. s. fr. I disse og mangfoldige andre Tilfælde har Forfatteren efter omhyggelige Overvejelser maattet fastholde sin egen Mening. Han vilde ikke have paataget sig dette Arbejde, hvis det ikke overalt gav ham Ret og Pligt til at hævde sin strengt personlige Opfattelse; han har ilet fulde Ansvar for Fremstillingen Idens Helhed og i alle dens Enkeltheder. Det vil vel tilgives ham, naar en solid Begrundelse fra et eller andet Særstandpunkt kommer til at mangle i el Arbejde, hvis Hensigt er at anvise Læseren Nydelsen af Kunstens Brod og ikke at byde ham Lærdommens Stene. Efter at have lettet denne Sten fra sit Bryst skal Forfatteren efter bedste Ævne stræbe mod, at den Læser, der vil folge ham paa Vejen, ikke kommer til at snuble over andre.

7 Engang i Tidernes Morgen har jo Vorherre, da han saa Menneskene myldre sammen nede paa Jorden for al bygge et Taarn op til lians Himmel, blandet deres Tungemaal i den babelske Forvirring, der varer endnu. Kun i Kunsten har Menneskeheden beholdt et fælles Sprog, der ikke som alle Talesprog efterhaanden skifter Gloser og Form, et Sprog, i hvilket altid og overalt Mennesket betyder Menneske, Smilet Glæde og Taarcn Sorg, og som derfor niaa synes let og ligetil at forstaa for enhver, der kun har to sunde Øjne at se med. Men Erfaringen viser jo, at det ingenlunde er alle, der har det man kalder -Oje for Kunst«. Fintdannede og højtudviklede Mennesker, kloge og herde Folk, Uoktores og Professorer i allebaande Videnskaber undertiden selv i»læren om det Skonne-j kan i Henseende til Kunstsans slaa beklageligt lavt, ofte langt under Billedskærersvende og Malerdrenge. To Ting vanskeliggor Tilegnelsen af Kunst. Den første er det, at Kunst er et Haandværk, og overfor ethvert Haandværk er faglig Indsigt nødvendig for tilfulde at kunne bedømme Arbejdets Værd. Den anden er det, at Kunst dog ikke alene er Haandværk. I Fortalen til en gammel fransk Roman ser to Skoledisciple en Sten med Indskriften: Herunder hviler Licentiaten Don Garcias Sjæl. Den ene gaar ligegyldig bort, hans Kammerat arbejder for at løfte Stenen og finder en Skat.»Venlige Læser, Du ligner selv den ene eller den anden af disse Disciple«. Hvert Kunstværk huser et Stykke af en.menneskesjæl; det gælder da om at opfatte og forstaa, hvad den har tænkt og villet. Som Motto for et Udvalg af Wergelands Digte staar to Linjer af hans gamle Modstander Welhaven:»Kun (len forstoar, hvad Kunst jeg kan. Som stoder kækt med mig fra Land.«En saadan Hengivelse er nødvendig for at skatte enhver god Kunstner. Kritiken skal ikke væsentlig umage sig for at optælle Kunstværkets Fejl, men først og fremmest mærke sig, hvor tungt dets Fortrin vejer. Lige saa lidt som Litteraturen har Billedkunsten noget enkelt og almengyldigt Ideal. Ulige i Art og Vækst skyder Kunstværkerne frem efter Frokornets Natur og Jordbundens Beskaffenhed. Kunst er et langt og grundigt stedse uafsluttet Kursus i, hvad Skønhed er; følger vi det beskedent og taalmodigt. kloges vore Øjne, saa vi ser, hvor uendelig rig og mangfoldig og uensartet Skønheden kan være. Altraaen mod Fordomsfrihed i Betragtningen af Kunst er sandt at sige ikke gammel i Verden. Fordommene hører jo til det. Menneskene nodigst slipper. De gode, gamle Tider i Kunsten de daarlige ogsaa var frejdigt stolte af deres Styrke, enfoldigt faste i deres Fordomme, agtede kun den Kunst, med hvis Stræben de havde Maalet fælles. Vor egen Tid har ikke ævnet at frembringe de allerypperste Værdier i Kunsten. Men det 19de Aarhundredes kritisk-historiske Aand har opmærksomt vendt Blikket tilbage, sogcnde, prøvende, spørgende, som ingen tidligere Tid har ævnet eller forstaaet at gøre det, møjsommeligt samlende alt, hvad der under Smagens og selve Verdens store Omvæltninger foragteligt var bleven slængt til Side, og den har fort os op til en forhen ubestegen Erkendelsens Hojde, hvorfra vi ser vidt ud over alle Verdenskunstens gamle Biger; for første Gang ligger de fuldt afklarede for Fordommens Taager, straalende med umaadeligc Rigdoiumc, hvert af dem med sin enestaaende ejendommelige og fængslende Karakter. Vi ser det hele i en ny Belysning. Kunsten har ikke ene Værd ved at byde al Slags Skønhed, af hvilken vi kan fole os grebne og betagne. Den er tillige Historie; sandere, paalideligcre, vigtigere Historie gives ikke; fra alt det døde og henfarne bevarer den os den levende Sja^l. Den er ikke alene lig Æventyrets Rose, hvis Duft spreder Sorg og Bekymring, den er ogsaa lig.eventyrets Nattergal, der kender al Verdens dejligste Melodier, Melodier, i hvilke de skiftende Menneskeslægters dybeste og helligste Interesser, ypperste Tanker og smukkeste Dromme klinger Igen og aabnebarer sig for os Dobbelt sikret er derfor dens Plads mellem Menneskehedens kosteligste Klenodier. #^^^

8 , Nabobyens HILLKDKDNSTI-.N Vi'A V >S.-li<-iU-<-l l;,l,-.i l-.gyi.tuk Træslalut: Kairc iikiii nogenlunde stor Samling af ægyptiske Kunstværker, vil Indtrykket af en vis Stramhed, Torhed. Ufrihed og Ensformighed i Figurernes Stillinger og Bevægelser melde sig med stor Styrke. Ikke for intet er Udtrykket'»stiv som en ægyptisk Statue«bleven Mundheld. Den danske Kunsthistoriker Julius Lange har paavist, at de gamle.egyptere ikke er naaet ud over den Skranke, som over- Fig. a. Ægyptisk Statue af en Skriver. Louvre. Paris. For omtrent 50 Aar siden frcnulroges ved en ægyptisk L'dgruvning en Tra'slalue, der frenistiller en for, midaldrende Mand skridtetide værdigt frem med en Stav i Haanden. Det fede Fuldmaaneansigl lyser af godmodig Jovialitet. Del er jo Sognefogden paa arabisk: Schelk-cl-Beled - Sognefoged, livagligl som lian staur og gaar' raabte Arbejderne, da de saa den. Navnet er ble\en ved Statuen; Arbejdernes l'draab bar givet Scheik el- Beled den forste og bedste Altest for al udmærke sig ved Kraft, Friskhed og Livfuldbed i K;iiakleristiken af den gamle Ægypter, der bei- er bleven afportræteret til sin Grav, for at Billedet, om fornødent, kunde blive Tilholdssted for hans husvilde Sj;el. Den er i saa Henseende ikke enestaacnde; lige saa fortrinlig er en malet Kalkslensstatuetle af en Skriver, der efter osterlandsk Skik sidder paa Hug med Benene korslagte under sig; Papiret har han i Skødet, de kloge, funklende Øjne ser opmærksomt fiemefter. Øret og Haanden synes vente i'l Diktat. Ogsaa dette lille Mesterværk stammer fra den fjærne Glans])eriode i ægyptisk Kunst, <ler allerede indtraf under»det gamle Rigee, i del saakaldte femte Dynasti, omtrent 2300.Aar for Kristi Fødsel. Her mærker man næppe synderligt til den ægyptiske Billedkunsts snævre Begrænsnin". Men jjaar blot ficnnem en alt i Verden, ogsaa hos Naturfolkene, afgrænser Billedkunstens første Stade. Hvilke Stillinger Statuernes Figurer end indtager. Midtplanet gennem Legemet bojes aldrig til Siden, de har en usynlig Pind i Rj'ggen. Men Billedkunsten har intetsteds paa sit tidligste Udviklingstrin naaet saa langt som hos dette kunstnerisk begavede Kulturfolk, der har vidst at iagttage Menneskelegemets Bygning, For- Fig. 3. Ægyptisk Statue af eu Præst der liolder et Billede af Guden Osiris. Louvre.

9 Heres hold OR Kormkaraklcr i alle Enkelllu'der med største Omhu, og som i ren teknisk Henseende fortjener (lun luijcslc Hos for den forhaiiscnilc l)y};tif^lied og Noj;\t;liglic(i, med hvilken de har udhugget smaa og store ofte kolossalt store Figurer i de haardeste Stenartcr. Fra den Tid, da > Schcik-el-Mcled < og Skriveren fremstod, indlil.kgyptcn liooo Aar se nere erobredes af Aleksander den Store, har Landets Billedkunst ikke gennemgaaet nogen Udvikling, næppe nok nogen væsentlig Forandring. Higer skabtes og opløstes, Frobrere kom fra Syd og Øst, Ægypten delles og samledes igen. Kunsten vedblev lige trofast efter gamle Formler at gentage det samme snævre Udvalg af vedtagne regelrette plastiske Stillinger. Den slojede til Tider hen for til andre Tider at rejse sig igen. Umiddelbart l'ør Landet for stedse mistede sin Selvst;endighed, havde den ægyptiske Kunst under Kongerne fra Byen Sais en mærkelig Hfterblomstring, en Art Henæssance«, takket være et grundigt Studium af Mindesmærkerne fra >det gamle Hige. straalende Friskhed naaedes vel ikke atter, men de»saitiske«l'orlra'thovedcr har foruden en vindende Nelhed og Nænsomhed i Behandlingen, en ejendommelig indtrængende Finhed og Skar )hed i Karakteristikon, iler kan minde om totusend Aar senere V;erker af, den leldsle nederlandske Malerkunst. Den a'gyptiske Kunst slog sig til Ho indenfor sin Begra'nsning, længtes i ikke ud over den og forlod den end ikke, da den Gninitsialuo. Turin. '"'*' * "''" '»M>t'='l«' i<""r>- "aiiucs i gr:eske Kunst havde vist, hvorledes Skt anuernc kunde brydes. Thi de hujthellige Traditioner stemmede ganske med deres Forestillinger om, livorledes Kunsten gennem Ivnkelthed, Simpelhed. Ro og Relhed Holdningen bedst kunde naa arkitektonisk Fasthed, monumental Ma\gtighed, udtrykke den ideale V'ærdighed. den store, stille Majestivl. Nær de store Pyramider ligger den v;el<lige Slinkskolos, Solguden eller en Konge i Solgudens Skikkelse, ved sin Storrelse eneslaaende mellem Verdens plastiske Kunstværker. Dens uhyre Lovekrop er dækket «f Orkenens Sand, <let selsonime, sondrede og forvitrede Menneskehoved endnu over 27 Fod hoj fra Hage

10 i de BILI,KIJKINMI.\ lil Isse med ilc \ lill:i:il)iic Ojnc-s riili>;c- Klik uti <lc-ii liieik- Mimtls voye, ;4iia(li-riililf Smil ct icllet mud Øsi, hvor Solffi suiar 0)1 lur cllct ægyplislif l'orcstillinticr at.s\;i'vf som cii IIok ovct lliiiilcn. Den Kiiii!)!, der skabte delte Storvierk, har været {{a tiske klar liver, hvad Slemiiin{{ af lerery^l- \:ekkeii(le llojtidelighed den havde Vilje som Ævne til :it fremkalde. Rj heller er Kunsten i^aaet fejl af sit Maal imponerende l--i(!«. ilisk IliiM'il. Anliks KmI«Kdiigekolosser, der sidder strunkt med de flade Hænder hvilende over de hujede l\nre. En af dem, nu en Ruin, var Ira Oldtiden berømt, fordi der ved Solopgang lod Klagetoner fra den, et Fænomen, derhar fundet sin naturlige Forklaring. Grækerne kaldte den Memnonstotten, de mente, den husede Sjælen af Morgenrodens Søn, som dra-btes ved Troja; derfor sukkede den, naar Moderens Graad faldt over dens Skuldre som Uug. Tro dog ikke, at.egypterne selv kun var stive Alvorsma-nd! At de ikke manglede Sans for Ynde, viser mange nydelige Fremstillinger af spærlemmede Pigebørn i Træslatuetter eller Haandtag paa deres smukke og fantasifuldt dannede Salvegemmer. Og hele det Livets brogede Mylder, for hvis Genfremstilling Statuerne kun bod en ubekvem Tumleplads, har ægyptiske Kunstnere vist os i Templernes og Klippegravenes lave lu'lietl'er og malede Vægdekorationer. Der ser vi Skrivere ved deres Dont og Haandværkere i deres Boder, llitligc.\rbejdcre, der slider med deres Gerning, medens den dovne faar Bastonade, Mursten ska-res og Huse bygges. Soldaterne drager i Krig, belejrer Fæstninger og kæmper drabeligt med Fjenden, vi ser Sejlads mod fjerne Strande, Forlystelser med Syngepiger og Danserinder. Bønder med deres Kvæg, Landlivets Glæder, Jagt, Fiskeri, Vinhost, Optog i Templerne og Sørgeskaren, der klager over den Døde. Billeder paa Mumickister viser desuden Sjælen for Underverdenens strenge Domstol, hvor den skal vidnes skyldfri i at have nægtet den sultne at spise, den torstige at drikke. Fremstillingsævnen er ogsaa her begrænset, Billedet kun en farvel Omridstegning, der ikke alene er 'uden Perspektiv og uden Skygger, men i Virkeligheden ikke engang kender til Forkortning ; skal der udtrykkes en Drejning af Kroppen, ses Brystet lige forfru Fig. Ægyptere polerer (iraoithlok. Vægmaleri. (eller Ryggen lige bagfra), medens Benene staar i skarp Profd. Overalt er der samme snurrige Kejtethed, samme enfoldige Anstrengelse for at naa den størst mulige Tydelighed og derfor ikke lader jioget være antydet, endsige gemt; saaledes er alle Børns Tegneforsog. I egentlig kunstnerisk Henseende staar disse Fladebilleder langt under Statuerne. Figurkarakleristiken er slappere, flygtigere, mere over en og samme Læst, hvor det da ikke gælder Frem-

11 i OLnTir)i;\ slilliii^jon af sna interessante FienomclUT som (ie frciiinicde Folkeslag,,l-;f^y )lcrne næppe nok rcf»nc(le for at være rigtige Mennesker, f. ICks. Negere of; Jøder. Men allerbciist er Dyrene. MærUelif^l nok er Dyrene det forsle, Menneskene liar vidst at frenislille Fuldkoinmenlied. lil Allerede Ivuropas ældste Stenahierliefolknin<>; har i Knogler indridset > pperligc Dyreproliler, bl. a. et gnessende Rensdyr, der er mesterligt opfnltct og tegnet. Statuer af Dyr er i ikgypteii ofte frigjorte for stcspnnd sli Hclief. Dit hriltske Mii den Tvang, alle Statuer af Mennesker er underkastede; I,oven ligger der med Hagbencne sandede, Foi-poterne kr\dsede. Halsen drejet og Hovedet rejst i fyrig Vildskab. I Gudebillederne, hvor Hovederne af Hogen, Sjakalen. Ibisen og andre Dyr behændigt tilsætles Menneskekroppe, fornøjer den Omhu og Troskab, med hvilke alle Dyreformer f. Eks. Ibisens Øjenparti og Næb kan være gengivne. Selv den uanselige Torbist, der fremstilles I ægyptiske Amuletler, er sluderet og karakteriseret med stor Finhed. FladebilkMicrne har fortrinli.ge Gengivelser af Husdyr, af Jagtvildl og Fugle ; Fuglene er undertiden malte med en lethaandet Sikkerhed og Friskhed, der minder om Japanesernes paa delte Omraade fra de lakerede Bakker velkendte Dygtighed. Alligevel er i Henseende til Dyrefremstilling men ogsaa kun i den et af Asiens gamle Kulturlande nok saa mærkeligt som Ægypten. Det er Assyrien, fra hvis Stormagtstid mellem Aarene 900 og 600 f. Kr. F. mange Kunstværker, især store og flade.mabastrclicffer, er bevarede. Menneskene viser en fra Ægypterne forskellig Race og et raaere Ideal. De fremtræder plumpt pralende, med det lange Skæg friseret i sirlige Kroller, klædte i kostbare Stod'er, der dog i;ernc lader se de unaturligt svulmende Muskler i deres Slagsbroderarme og tungttrædende l'.lel'antbcn. Men Dyrene, som mest fremstilles for al vise Kongernes utrolige Mod og Dygtighed som lægere, er sete med skarpe Øjne, der ikke alene godt har oiifattet dcrc Form, men ogsaa deres Liv og især deres Død. En Pil er gennem Skulderen trængt ind i Hanlovens Urysl, den krummer Ryggen, stemmer Forbenene stift imod Jorden; medens Øjet udspiles i Dødens Rædsel, o )kaster den Sti-omme af RIod. Hunloven er ramt Rygraden, mal shvber den de lameller mede Ragben :.*^\i:*s5 sig og sender sit sidste Brol mod t\cn Fig. 9. Jiigt ofl. libvi IXclief. l.oiulou

12 I slnekker. Bir ll-rikunstkn T9iiLii'#:"y :tjjl" iiii'dyiiklose Himmel Jn^^k-n ;<aar rund Vildæsler. Manne er Iruliie ;if Kontoens ^'ile Ofj.l:i;{(liun<lcnc er slupne mod dem, * glubsk liulbider tjlajnmer niud et l''øl, ud, all hvad deus Ben kan række, oy se, Moderen, der selv er i Fare, satiner sit l.ol), drejer Hovedet og kalder ined ængsleli;^ Vrinsken sil stakkels Ham til sig. I sin Art slaar disse dramatisk ^rihende l''remslillin};er, hvor Hjerlcis.Slcuiine første (jann drister at lade sif" liiire, uovertrufne af al senere Kunst, som heller ikke har hall Assyrernes gode Lejlighed til llillige Studier af slige Æmncr. Fra Tiden ved Aar 500 f. Kr. F. er de store licliellriser af farvede, hriendle li'iii'- i.'hki'i" og glaserede Tavl, der er fundne i Ruinerne af el persisk Kongepalads. Ogsaa her har I. overne, skonl dekorativt behandlede, den livæsende Fyrighed og jærnstærke Senekrafl, soiu kun Folkeslag, der har kendt dem nøje i Naturtilstandene, i Kunsten har ævncl al meddele dem. Frisen med Perserkongens luicskylter. Livgardens»Uovervindelige, er dejlig i l'arvcn, der baade er slraalende og mild, fuldendt harmonisk. Mindie iiujjonerer den Kunst, med hvilken Figurerne er formede. De er som Tinsoldater stobte i samme Foiiii og gentagne i cl Regiment. Despotens tro Slaver er den ene som den anden, de lever ikke, skal heller ikke leve, kun skræmme. Al naa fuld Frihed i Menneskeskikkelsens Belianilling var i Virkeligheden umuligt for Kunsten, saa længe den tjente under den ene eller den anden af disse oslei-landske Despoter, der alle lige selvforgudende kaldte sig Fyrsternes Fyrste, Kongernes Konge, Fjendernes Skræk, og mindst af all tænkte paa at løsne en Læ-nke eller lindre et Tryk, var del end kun de kunstneriske Heglers. Fast og ubrydelig, kold og stor som Is over Havel laa Despotiets Aand over Menneskenes Virken, dræbende alle Udviklings-."ipirer. Kun et frigjort Folk som del græske kunde frigøre Kunsten. Grækenland havde allerede i del andel Aartusende f Kr. F. haft en vidtstrakt Kullur, som efter den Kongestad, hvor dens betydeligste Levninger er fundne, kaldes den mykeniske«. Over dens gamle Byport slaar endnu fra den Tid el stort Helief med en Sojle mellem to Løver. Mærkeligst er det Kunsthaandvæ-rk, der især er konmien frem fra Kongegrave, Vaaben, Smykker, Kar, prydede med de samme Spiralsnoninger, vi kender fra vor egen nordiske Bronzealder, undertiden ogsaa med I)yr, som et Guldbæger, hvis Relieffer viser, hvorledes vilde Tyre indfanges og bojer sig under Aaget, eller med Figurer, som en guld- og sølvindlagl Hroncedolk, hvor en Lovejagl er fremslillet uden slor Omhu i Tegningen, men med en forbausende og løfterig sprudlende Livfuldhed. Hele denne Kullur gik til Grunde under den l-'olkevandring, ved hvilken den doriske Stamme omlrenl 1100 f. Kr. F. trængte ned i Grækenland. Der kom saa den mørke Tid, der kaldes Grækenlands Middelalder, og hvorunder Kunsten sank til del laveste Barbari for atter at hæ've sig langsomt og sent. Den elegante mykeniske Ornamentik aflosles af den»geometriske«stils tørt kantede Skabeloner, disse atter af fra Oslerland laante Motiver, hvorimellem særligt græske omsider dukkede frem og fortrængte alle andre. Skulpturen havde til sit Udgangspunkt rene Træstolper med en svag Antydning af menneskelig Form..Mojsommeligl og laalmodigt stræbte den al forbedre og forskønne disse Dukker. Skridt for Skridt lykkedes det ogsaa; Forholdene blev rigtigere, F'ormerne skarjjere, Brystkassen udhvælvedes, Albuleddene begyndte at bojes. Stivheden i den ensformige Hetstilling, der her endnu mere end i Ægypten havde værel gældende Lov, formindskedes, opløstes endelig heil. Tidligt lod de græske Kunstnere ane deres fasle Ideal, kende deres Vilje til at fremstille den nøgne Mandsskikkelse lydefrit. De elskede Xogenheden, ikke fordi den var Natur, men fordi den havde vist sig at gavne deres Idra-tter bedst, og fordi de forstod, al ikke Hovedet alene, men hele Legemel. udviklet harmonisk i alle sine enkelte Dele, belinger Sundhed og Styrke, Lykke og Magt. De saa paa de nøgne Legemer med det prøvende og forstaacnde Blik, hvormed Hestekenderen undersøger en Hest, og paa de veludviklede smukke Legemer mindst med samme Beundring, samme Hjertensfryd, som Hestekenderen foler, naar han ser et dejligt, ganske fejlfrit Fuldblodsdyr. Intet var dem over delte, intet ved Siden af dette. Selve de Saaret Lovinde..\ssyrisli Relief. London. Salige Guder var jo kun Idealer af en

13 : Legemsskønhe.ti, der evigt forblev ufcmngct af Alderrlom og af Sot. - Naar vi ser de Figurer, dr-r.>00 f. Kr. F. opsattes omtr. Gavlene af et Tempel paa Øen Ægina ganske paa samme Maade som Johunnev (.nippen i KobcnI.nvn er opsat over Indgangen til Frue Kirke, saa erkender vi vel et stort Fremskridt over de plumpe Skulpturer, der et Aarhundrede tidligere udførtes til et Tempel i.selinunt og over -.Ue de 1 samme Stivhed som " "^ "c Ynglingefiguren fra Tenea holdte Skikkelser, græsk Kunst havde udfort i den mellemliggende Tid, men Fuldkommenheden er ikke naat. Gudinden Athene standser her en Kamp, der drejer sig om, hvorvidt en slagen Helt skal tilfalde Grækerne eller Fjenden; Krigerne er nøgne, Fi;; 12. Dolkkliiigc med l-rtinslilling uf en Lovcjagt. 1-ra Mykene. Athen. ikke efter Krigernes, men efter Kunstens Skik. Vi stødes af FigurerncK kantede Bevægelser og endnu mere over deres faabelige Smil, der kun skyldes en indgroet og her yderst uheldigt anvendt Vane hos den tidligt græske, saakaldt >^arkaiske'< Kunst. Men Æginctcrne fortjener alligevel Ærbodighed: F-ormbehandlingen har baade Alvor og Kraft, og der er vovet et lille, men afgorendc Skridt ud over hidtil urørte Skranker, de forhen "ældende Verdenslove for Figurstillingcr er sat ud af Kraft. Vi faar da bære over med, at vi tvdeli"t ser, hvad Moje det har kostet. Et Baand er brudt, og i den jublende stolte Opgangstid, der fulgte Grækernes Hellesejre over Perservælden, brast hurtigt alle de andre. Hos de omtr. 50 Aar senere Gavlgrupper fra Zeustcmplet i Olympia er endnu en Del af det gammeldags tilbage, dog næi)pe stort mere, end hvad netop allerbedst passer for slige arkitektoniske Dckoralioner. He er fundne i ker, men det er let at Stumper og Brok- danne sig riglige I'orestillingcr om den oprindelige Helheds strengt symmetriski-.xnordninger. I den ostlige Gavl saas de rolige Forberedelser til en ska-bnesvanger Va-ddekorsel selve Gudernes Konge Zeus Tar Kampdommer. I den vestlige Gavl saas det Virvar, der vaktes, da de vilde Hestemennesker, Kentaurerne, brod ind ved et Bryllup for at rane Kvinderne: her stod den luska-rmende Gud.\- Flg. J3. Arli.nisk AllfUiovod Ny Cnrlsbcrg-Glyploiok. >ollon befalende i.midten. Medens i\c nogne Partier i disse Grupper ofte er behandlede med udnuerket Kunst, er l>rap H'rierne paafaldende forsonde Til samme TempcK Udsmykning hortc 12 Heliellremstilliuger af Halvguden Herakles' Bedrifler. r.,,,,, v,i Paa Resterne af el Fi^. 14..\rkaisk tii^lidgcagur. ser man ham, hjul- ^..vpoiinn fm tohm.^ Mii-chrn

14 ' BILLEDKUNSTEN Fig. 17. Veslgavleu fra Zeus-Tcmplet i Olympia. (Efter restaurerede Afslobninger.) icn af Gudindfii.\llicne, unili-rstøtte lliiiitiiclhvætvin(;en, iiifdens ijen Kæmpe, Arl)t'j(li't ellers var belfdet, l)rin >ei' Ikiiii (iiildæliler fra Vestens Ke util)4æn;jeli- 1 1 ave. Kn e(4en slilfiim Ynde udmærker delte OU m:in)$e andre V;erker, der endnu liar noget af det f^ainmeldaf^s, det»arkaiske <. De kan iinderlidcn, som et i Mysteriernes By Kleiisis fundet Helief, der viser lo mæfjtif^e. alvorsfulde (iudinder stille l)riii- ^e deres Velsifinelser til et af Jordens Horn, eje en gribende Kirkeliiijtideliglied. laller deres stramme Holdning kan, som den ved Oraklets By Delfi fundne Hronzestatuc af en Vognstj'- rer, forenes med en liojst indtagende ungdommelig Friskheil. Senere Tider, i hvilke den for al Tvang frigjortekunst havde sprunget sig træt, har med Vemod erkendt de tabte Egenskaber hos hin ikke helt udviklede Kunst, den ængstelige Uskyld, religiøse Alvor, fine, dybe Følelse, hartad jomfruelige Blysomhed, med hvilken de gamle, der endnu hildedes i mange barnlige Vaner, tog deres Opgaver, gik til deres Arbejde,»halvt Barneleg, halvt Gud i Hjærtet«. Allerede i Oldtiden fremkom af dens Værker talrige Efterligninger, der rigtignok fattes de gærende Safter hos Træet med de bugnende Knopper; deres visne Torhed 10

15 OLDTIDEN istandsatte rakles Mclopc-ndief. Olympia.."amle Figurer fra Æ"ina rober, at de ikke er ægte»arkaiske^, men»arkaisliske«.ogsaa i vor Tid har en Kunst, der kunde alt andet uden nctoj) det at være uskyldig, ofte tyet til de gamle, naive Kunstformer for at bede dem lijielpe sig dertil. Stemningsværdien hos arkaisk græsk Kunst er alierede bleven udpeget af Thorvaldsen. Han har benyttet en Fig. l'j- Aklæon somlerrives af sine Hiiiide cflcr al beluret Ariemis..Mctope-Rclief. Scliniint. Omlrent snmlidigt med Gavlgrupperiic fra Olympia. (Ikke omlnll i Tekslcn.) af (lem. lille Dckorationsfigur. til sin Statue af»haabet<, denne ranke Joiiifru, der fremskridcr saa sovngængeragligt fast, saa forunderligt stille festligt, varsomt bærende Vidunderblomsten, der bringer Trost. Hvor grundigt de græske Billedhuggere afkastede det hæmmende Aag, viser blandt alle os kendte Værker fra Gennembrudstiden klarest en Statue af en ung nogen Atlet, der slynger en Diskusskive ud efter Maalet. Legemet bojes sammen, medens højre Arm strammes for at give den tunge Bronzeskive Fart. Skarpe Ojne har opdaget, at der endnu er lidt Kejtethed tilbage i Forbindelsen mellem Bryst og Bug under den stærke Drejning, en Smule skematisk Torhed i llaarets Behandling; Figuren er ogsaa vel meget beregnet til kun at ses fra den ene Side. Men denne springske Figur har intet af den gamle, stive Symmetri, som synes at angive en evig Uforanderlighed; Handlingens Liv og den spændende Kraftudfoldelse er med Ørnesikkerhed grebne i Ojeblikkets Flugt. De Marmorckscniplarcr. vi kender af denne Statue, er kun antikc Kopier efter en Bronzcoriginal, der skyldtes den hojtbcromte Myron. Ogsaa et andet af denne Kunstners Va'rker er os kendt fra Kopier. VA græsk Sagn fortæller, at Snillets Gudinde.\thenc havde opfundet Flojtesi)illet, men da det misklædte.\nsiglet, bortkastet Flojtcn, som en Skovguddoin Marsyas fandt til sin Ulykke, thi stolt over sin Færdighed som Flojtespiller, udfordrede han selve.musikens Gud til Va-ildcstrid, blev overvundet og flaaet til Straf for sin Hovmod. En Tid, der ikke forslod Motivet for Myrons Figur, Marsyas, der viger studsende tilbage i Undren og Henrykkelse over sil Fund, har lilfojet.\rmene og givet ham Kastagnetter i Hænderne. At Kunstneren har været en energisk Fremskridtsmand, viser ikke alene Stillingens Liv, men ogsaa Ansigtets udtryksfulde.minespil, det varede endog ret længe, inden græsk Kunst atter for.mvor fortsalte Forsog i denne Retning. Langt de Heste af de j^enfundnc antike Statuer er kun Gengivelser eller fri l^fterligninger af beromte Originaler, kun fordringsløse Dckorationsligurer, som romerske Billcdhuggerva-rksleder sagtens har fort paa Lager. Der er himmelvid Forskel mellem dem og de lemlæstede Brudstykker, der er levnet os af den yjiperste græske Kunsts originale Værker. Paa Klipjieborgen i Athen rejste den Slægt, der eflert"iil;4le Persernes Overvindere, et Tempel for Byens Skytsgudinde, den jomfruelige Pallas Athene. Billedhuggeren Fidias havde Ledelsen af Parthenonsleinplels Udsmykning. Over dets osllige Indgang saas i Gavlens Grupper Gudinden fuldtrustet udsprungen af Fader Zeus' Pande, alle Guder undredes og henryktes ved at se hende fremtræde. I den modsatte Gavl var fremstillet hendes Strid med Fig. 2o. nroii«si:.iiie af cu Vognsiyrer. tvin. li

16 : : nili.edkl'nsten ilav({ii(li-ii Posejiliin om lyertlli-n over Attik:!, Alliciis Liiniliiiiirnnilo Han lod en KiItU- frcnisprinke, hun ({av (li't enil hi'drc (lave i del > j uali)>c, barnnærendf Olivenlra-, hvilket efter en Korsang i en af Softikics' 'I'rajjedlcr var uileii Ma^^e baaile i del niægli 4e Asien O}; i Sydf^ra'kenland 0({ aldiiu nu. ej scnl I Frfmiiil, skal ni)({i'ii llærforer styrte det liier^ende ned, thi stelse med vaa)<enl iillk. paa vort Træ vogter Zeus nu den lyshlaaojed' Atliene.«Mellem Tajjels arkitektoniske Stoller vnr i kvadratiske Heliell'er fremstillet Optrin af Kampen mod Kentaurerne. Det var Barbarer lij; de nyligt besejrede, og et fjillede som del af det vilde lleslemenneske, der meil viftende.svans sprænf^er hoverende hen over Ynglingens Lig, kunde nok vække el billert Minde om det ædle Blod, Kampen havde koslet. I l'arlhenons indre Gaard forlalle en lang Frise med el l'lal af Figurer i lavt Relief om Fædrenestadens Hæder og Lykke. Der saas det festlige Folkelog, der i Athen hver fjerde Sommer bragte el nyl Slor lil Athenes urgamle, hellige Tnebillede: Tcmpcljomfruernes Procession i afmaalt Skridtgang, Offerdyrene og deres stærke Vogtere. IVæster og Flojtespillere, kraftigt styrede Firspand, Rytternes store Skare, som mange unge Mænd ilsomt beredte sig til al folge. Hestene prustede og stejlede, uregerlige som Bølgerne, men I'osejdon havde lært Athens Mænd at tøjle dem begge, og i Korsangen lod det»eiuluu CII Fryd for mit Fædiclaiul nævne jeg vil Den store Havguds ypperste Sk.x'nk, vor hojeste Stolthed: Hestmagt, Folmagt, Havmagt. 21. AiiUk Kop O Kronos Son. Drot Posejdon! Til saadan Glans h;evod Du os. Du som forst gav Hesten i Mund paa disse Strande det tæmmende Bidsel I I'ig 22. Anllli liopi efler Mjrons Mais.vus. lloni. Oppe paa Frisen saas ogsaa Guderne. Efter at være traadle ud af Templet, havde de sat sig til Hvile for at nj'dc Skuet af dette Optog. Som paa alle de gamle græ.ske Skulpturværker forhojedes Virkningen ved Bronzcprydelser og velvalgte Farver. De Lærdes Forklaringer kan nu underliden være vaklende eller modstridende overfor det. Tidens Tand og mange Vaader har levnet af Parthenons Skulpturer. Oldtidens Atheniensere forslod Meningen til Punkt og Prikke. Der var Kunst, der var saa fuldkommen folkelig, som i vor Tid Kunsten sjældent er det, mindst lige saa folkelig som hos os f. Eks. Landsoldaten i Fredericia er eller har været det. Hvor god denne Figur kan være, taalér den næppe at nævnes i samme Aandedræt som Parthcnon. Xaar den her er bleven det, er Hensigten at lade den tjene til ikke alene at forklare Parthenonskulpturernes Folkelighed, men ogsaa deres Stemning. De udtalte den nationale Stolthedsfolclse, de rummede Genklang af jublende Sejrsfanfarer; vé den.\thenienser, hvis Kind ved at se dem ikke blev rød fra det varme Blod, Glæden lod strømme hen over Hjærtet! Parthenon var mere end et Skonhedsunder; derfor sj'ntes selv den ringeste, der. havde medvirket til at rejse det, adlet; derfor belonnede det taknemlige Folk de Lastdyr, som havde slæbt.marmor derhen, med Ret til at græsse paa Byens bedste Græsgange. 12

17 Af Frisen er mest bevaret, om emi kua i forvitrede Brudstykker. Æniiiet er dejlif^t, nicii Meliandlingen er endnu dejlijiere. Hvad der forst og stærkest betager, er selve Linjeføringens Hylniik, den slrdininende Velklang i Omridsenes melodiske Stigen og Dalen, stolte Rejsning og friske Brydning, den Hylniik, som altid er beundringsværdig i græsk Kunst, men intetsteds mere eller saa meget som her. Thi her har den græske Sogen det rette i Midten mellem de farlige Yderligheder Fra Parlhenonfriscn. Athen. truffet Maalet i Centrum; fra træet Tørhed og vilter Uro er lige langt, Stillingerne er stilfulde uden at være ensformige, mange SaiaaiagUagelser af Tilfældigheder har fundet Plads, uden at V;vrdigheden nogetsteds er brudt eller blot truet. En gammel Vedtægt paabod, at alle Hoveder af Hensyn til Virkningens Harmoni skulde anbringes i omtrent samme Hojde. De siddende Guders Hoveder er i Hojde med Rytternes, men derved vises snildt, at ogsaa deres Ydre er mægtigere end Menneskenes. Alt overflodigt er bortkastet, baade Gadens Tilskuere og alle Angivelser af Stedforhold. Vi ser vel Folkelivet for os, men dog loftet op i det straalenilc Lys af en Kunstens Forklarelse, der har fort alt til endnu hojere Fuldkommenhed, end det i Virkeligheden besad, gjort Hestene endnu væligere og Menneskene endnu mere anstandsfulile enil de var. Jomfruerne rankere. Mændene herligere af Legemsbygning, Hovederne mere ædellskaarne i Formerne og Udtrykket mere ophojet alvorligt. Det individuelle Særpræg er udvisket og bortsletlet. Det er det ganske (ilelfri, rint og slrcngt ideale Billede af det atheniensiske Folk som Blomsten af Hellas. I Gavlgruppernes faa Slatucrestcr er Formen endnu mere beundringsværdig. I Hovedet af Nattens i Oceanet dukkende Hest, i Fragmenterne af de rytmerige Kvindeskikkelser, hvis Klædebon er saa vidunderligt dejlige, i de grusomt lemlæstede Kroppe af Guder eller Halvguder, har Formbehandlingcn forenet den fyldigste Bredde med den skarpeste Bestemthed, del friskeste Liv og den anlleste Skonhcd. En Billedhugger har om disse Krop )e sagt de niindeva^rdige Ord: De er som stobte over Naturen, men hvor linder vi saadanne Legemer! Den organiske Form, Bevægelsen, Livels egen Karakler kan ikke være mere skullende naturtro gengivne. Men mod disse synes de Legemer, vi kender, kun at lilliore en usselt vantreven Slægt. De skonneste Former i Naturens liedsle Forbilleder har Kunstneren udvalgt, sigtet, renset, fort

18 iiii.i.i:i)kissii;n Flg. 25. Figurer fra Parthenons Øslgavl. Øverst Ulvenslre ses Metopen med den triumferende Kentaur. London. til højere Udvikling, indtil de naaede det overmenneskelige, guddomslignende, de absolute og evigt gyldige Idealer for den legemlige Skonhed. Højere mod dette Maal har Kunsten ikke kunnet naa. Og saa højt aldrig mere. Inde i Parthenons Helligdom stod Fidias' omtrent 30 Fod høje Athenestatue, formet i Elfenben og Guld; en rigtsmykket Hjælm med mægtig Fjerbusk sad paa hendes Hoved, højre Haand bar Sejrens Gudintlc, vcn.stre var stotlct til et Skjold, bag hvilken den hellige Borgslange var kroben i Læ. Nogle jammerlige Siiui;iko )it'r iiar bevaret os Motivet. For Indbyggerne ]):ui Ocn Leninos liavde Fidias til Hcirgtii i Athen,».

19 OLlJlllJhN Fig. 27. Statuette. Haandværksmæssig Kopi efler Fidias' Athene-Statue fra Parthenon. Athen. udført en mindre højofficicl Alhenefigur, som var Oldtiden særlig kær, og af hvilken en Kunsthistoriker tror at have fun det en tilforladelig Kopi i en storladen, indtagende stemnings- og alvorsfuld Frem stilling af Gudinden; hun har her holdt Hjælmen i venstre Haand og slottet hojre til sin I.anse. Fidias var den rette Fortolker af Gudernes Majestæt; de vage Forestillinger om deres ydre Karakter krystalliserede han i saa klare og fremtidsgyldige Former, at han paa en Mande har meddannet den græske Religion. Hans kolossale Guld-Elfenbens Statue af Tordneren Zeus i Olympia sagdes Guden selv blot i Athen, jeg ser, Templer knejse paa Sojlerad,«synger i et af Fluripides' Skuespil et Kor af athenieni'm-sl:\tiic i Dresden (Ilovolel i Kotogii.T. Eaer Fait" Formodning Kopi efter Fidias' Icninisko Athene. ved et naadigt Tegn at have skænket sit Bifald, den virkede gribende og opbyggende, og blev Maalct for mange Valfarter. Men Grækenlands og hele Verdens ypperste Billedhugger hostede daarlig Lon for sin Gerning. Vi kender ikke ret hans Vanskæbne. I eii af.vristofanes' ilrilske Farcer siges, at Fidias' Ulykke jog Freden fra Athen, s-derfor er liuu vel saa smid<. da liini er hans Fr.xnde«. Senere Beretninger vil vide, at han dode i l'ængslet som OlVer for politiske Modstanderes R.ænker. Vel var Athen den By, hvor Kunsten stod hojst i Flor, nicn den var ikke uden Medbejlere.»Ikke 15 iikltrs

20 ; I.1. :IIKINSTEN Fif;. 29. Amazone. Tiimolii Kopi efler Pnlyklet. Berli Fig. 30. Spydbærer. Kopi eoer Polyklet Museet 1 Neapel siske Piger, medens de ved Templerne i Delfi nøje betragter en Række Skulpturer, der nyligt er genfundne, men iøvrigt tilhorer Tiden før Fidias. I dette forunderlige Rige, hvis Tilstande var lignende, som de paa Sjælland vilde være, hvis Slagelse forte stadige Fejder med Ringsted og Roskilde for undertiden at enes med dem om et Tog, der skulde knække Helsingørs truende Magt, var der ogsaa, hvad Kunsten og Kunstens Værker angaar, stedsevarende ilter Kappestrid mellem en Vrimmel af Ryer. De græske Stæder havde grundet Kolonier langs Middelhavets Kyster, Kolonibyerne atter andre. Og til Lilleasien, Nedreitalien, Sicilien, til hvert et Sted, hvor græsk Tunge taltes og græsk Kultur havde fæstet Rod, førtes Kunstens Udvikling i ny og glimrende Former med en Sikkerhed og en Hurtighed, der ikke var mindre end den, med hvilken efter en Digterfremstilling Efterretningen om Trojas Fald ved Baunebaal fra til bragtes hjem til Argos. Men i Kærnen af det gamle Hellas var Baalet forst bleven tændt. Paa Fidias' Tid virkede i Argos Billedhuggeren Polyklet. Da fire græske Billedhuggere for Artemistcmplet i Efesos hver skulde fremstille en af de krigslystne Jomfruer, Amazonerne, der efter Sagnet søgte Artemis' Beskyttelse, da Grækerne omsider havde overvundet dem, sejrede Polyklet endog over selve Fidias. 16

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere