Juledag d Luk.2,1-14.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14."

Mathilde Thorsen
10 år siden
Visninger:

1 Juledag d Luk.2, Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm om at være i Paradis. Og drømmen er nu gået i opfyldelse, for Paradis er nu kommet os så nær, at vi kan føle det her på jorden. Og Paradiset det er dér, hvor alt er godt, uskyldigt og helt, hjerterne varme, øjnene åbne og ansigterne lykkelige. Og denne drøm er nu født ind i verden julenat med barnet i krybben. Et lys, en stjerne var blevet tændt. Og der er det særlige ved stjerner, at det er et lys, som mennesker ikke selv kan slukke. Vi kan lukke øjnene for dem og nægte at se på dem, men de er der alligevel. Sådan var det også julenat. En stjerne blev sat på himlen, drømmen om Paradiset blev født ind i verden og siden har intet kunne slukke drømmen det gode og uskyldige; drømmen om den kærlighed, der er stærkere end had og ondskab. Og drømmen lever endnu, for vi har den inden i os. Alle bærer vi på drømmen om Paradiset, hvor det gode sejrer over det onde og hvor kærligheden er stærkere end hadet. Men en drøm kan mistes. Vi ser noget uendeligt smukt og vi fyldes af længsel efter at være nær ved det. Vi kommer det ganske nær og føler os lykkelige. Vi fjerner os en smule fra det og vi fyldes af en angst for at miste det og aldrig komme det nær igen. Sådan er det også med en drøm. En drøm er det stærkeste, vi kender, når den går i opfyldelse, men den er samtidig det

Og Paradiset det er dér, hvor alt er godt, uskyldigt og helt, hjerterne varme, øjnene åbne og ansigterne lykkelige. Og denne drøm er nu født ind i verden julenat med barnet i krybben.

2 2 fineste og sarteste, vi kender, for vi kan så nemt gå hen og ødelægge den eller miste den. Denne drøm om Paradiset, som julenat blev født ind i verden i det lille Jesus barn, kaldte Brorson Den yndigste rose. Det var for ham nok det smukkeste navn i verden: Den yndigste rose er funden blandt stiveste torne oprunden, vor Jesus, den dejligste pode, blandt syndige mennesker groede. Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage, lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig skal miste! Denne fine, sarte, smukke, men meget skrøbelige blomst midt mellem grove, hårde og stikkende tidsler, det var den drøm om Paradis, som Brorson aldrig kunne miste. Skønt drømme altid er truet og det ser ud som om, den ikke kan overleve i en verden af selvhævdelse og jalousi, af fjendskab og våbenmagt, så er den så smuk, at den kan og skal overleve. Den 11.september, Tsunamien og andre voldsomme begivendheder med dem, var det som om, vi mistede drømmen om Paradiset. Da var det som de grove, hårde og stikkende tidsler vandt over det gode, det uskyldige; det som er helt og godt; vandt over kærligheden. I kølvandet af sådanne begivenheder kan vi let tro, at hadet er stærkere end kærligheden; at hadet er ved at løbe af med os og vi er ved at opgive drømmen om Paradiset og kærligheden.

Det var for ham nok det smukkeste navn i verden: Den yndigste rose er funden blandt stiveste torne oprunden, vor Jesus, den dejligste pode, blandt syndige mennesker groede.

3 3 Men vi må aldrig fristes til at sætte hadet over kærligheden. Det må altid være det modsatte: at kærligheden skal vi sætte over alt andet. Det var, hvad det lille bar i krybben kom for at fortælle og vise verden at vi ikke må opgive drømmen om Paradiset; drømmen om, at kærligheden er det største og det stærkeste. I ham har vi set drømmen om Paradiset gjort til virkelighed. Det lille barn i krybben blev givet og født i kærlighed.. Og siden satte han altid kærligheden som det højeste. Han mødte mennesker med det åbne sind; han mødte alle mennesker med godhed og kærlighed. Der var ikke det menneske, som han ikke rakte tilgivelsens ord, hvis det var det, der var brug for. Der var ikke det menneske, han ikke yde sin hjælp, hvis det var i nød. Han elskede ethvert menneske intet menneske lukkede han uden for sin kærlighed. Selv sine modstandere ja, endog sine fjender elskede han. Han efterlevede sine egne ord, om at være barmhjertig og gøre godt mod dem, som hader jer. Jesus virkeliggjorde i liv og i gerning drømmen om Paradiset; drømmen om det gode og uskyldige; drømmen om den kærlighed, der er stærkere end had og ondskab. Men han gjorde det ikke altid ved at være sød, eftergivende og ufarlig. Han turde tale sine modstandere imod. Når de kom og ville lokke ham i en fælde eller de fremsatte grove beskyldninger imod, så sagde han dem et par sandheder og han var ikke bange for at kalde dem for hykler men på intet tidspunkt lod han hadet løbe af med sig. Altid også når han revsede og var vred var det kærligheden, der stod forrest og hævet over alt andet. Selv da han hang på kors et blev han ikke fyldt af had mod dem, der uretfærdigt havde dømt ham nej også der viste han sine fjender kærlighed

I ham har vi set drømmen om Paradiset gjort til virkelighed. Det lille barn i krybben blev givet og født i kærlighed.. Og siden satte han altid kærligheden som det højeste.

4 4 gennem de berømte ord: Far - tilgiv dem, for de ved ikke, hvad det er, de gør. Man forsøgte på korset at slå drømmen om Paradiset ihjel. Men det lykkedes ikke. Jesus stod op påskemorgen og dermed viste han os, at kærligheden er det stærkeste; at kærligheden er den, der sejer. Og da kærligheden påskemorgen besejrede selv døden, da blev Paradiset lukket op for os. Edens have med det dejlige livets træ, der havde æbler med evigt liv er nu ikke længere en tabt tilstand en drøm, der er uopnåelig, men det er nu en virkelighed, der forude venter på os. Døren til Paradiset med livets træ og hvor alt er godt, uskyldigt og rent og hvor hjerterne er varme den dør er nu åbnet og der ind ad skal vi en dag gå: Ja, sandheds Ånd! forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! Da er sorgen slukket, da er perlen fundet, Paradis oplukket, døden overvundet. Men Paradiset ligger ikke kun forude, men Paradiset omfavner også den tid, vi nu lever i. Drømmen om Paradiset bliver virkelig gjort der, hvor vi gør, som Jesus gjorde: sætte kærligheden forrest og højest. Julen og alle de andre fortællinger i Det nye Testamente vil til stadighed minde os om, at kærligheden er det stærkeste og største og at vi aldrig må opgive troen på, at kærligheden er stærkere end alt muligt andet: stærkere end had, stærkere end magt,

Og da kærligheden påskemorgen besejrede selv døden, da blev Paradiset lukket op for os.

5 5 stærkere end våbenmagt.. Og hver gang vi står magtesløs overfor at skulle sætte kærligheden som det højeste eller vi svigtede i at gøre det, da må vi vende os mod Gud og bede: O du, som skabte hjertet mit, det dybe, underfulde, o dan det efter hjertet dit til himmelspejl i mulde, så jeg langt mere, end selv jeg ved, kan lære af din kærlighed om nådens rige fylde. Og med den besked vil vi ønske hinanden en glædelig og velsignet jul. Amen /

det, da må vi vende os mod Gud og bede: O du, som skabte hjertet mit, det dybe, underfulde, o dan det efter hjertet

Relaterede dokumenter

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor