JOHANNES E. SCHRØDERS SLÆGTEBOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOHANNES E. SCHRØDERS SLÆGTEBOG"

Transkript

1

2 JOHANNES E. SCHRØDERS SLÆGTEBOG

3 SCHRØDER- SLÆGTEN PAA GRUNDLAG AF JOHS. E. SCHRØDERS SLÆGTEBOG VED FREDERIK SCHRØDER SÆRTRYK AF 2. UDGAVE KOLDING KONRAD JØRGENSENS BOGTRYKKERI 1937

4 Efterskrift af E Min datter (E Matilde) havde en opgave i skolen om at tegne sit slægtstræ. Det var intet problem med Schrøder slægten da min farfar s bror (E.6.1 Christian) allerede i 1979 forærede mig et eksemplar af denne slægtebog De ældre Slægtled. Tilsyneladende findes bogen ikke hos ret mange familiemedlemmer, og i tidens ånd har jeg derfor digitaliseret bogen. Dels giver det mulighed for at alle slægtninge kan læse om slægten helt tilbage fra slutningen af 1500-tallet dels er mange andre i dag interesseret i slægtsforskning og de får hermed mulighed for at læse om Schrøderslægtens aner og historie. Jeg vil tilføje at de uddybende beskrivelser af personer der levede for 2, 3, 400 år siden for mig viste sig at være så spændende læsning at jeg arbejder på at samle alle vores slægtsbøger digitalt, samlet og opdateret på Denne bog er indscannet og gennemgået for at være magen til originalen. Dog har jeg tilladt mig at flytte fodnoter og lave andre mindre strukturændringer for at få bogen til at passe til det nye format og ikke være begrænset af papirets bredde og mængde. Denne bog er lagt på Internettet i anledning af min Farfar s 100 års fødselsdag. Dagen blev festligholdt af børn og børnebørn, som udviste interesse i at få adgang til denne bog. Thurø, Svendborg 4/ Michael Schrøder

5 Johannes E. Schrøders Slægtebog udsendes i anden Udgave af Schrødersamfundet til Minde om hans Hundredaarsdag. Første Del: De ældre Slægtled'' er væsentlig uforandret, medens Oplysningerne om De yngre Slægtled" er ført op til Fjelstrup, Oktober Fr. Schrøder.

6 FORORD TIL 1. UDGAVE Paa Johannes E. Schrøders 80-Aarsdag fik jeg den Tanke, at det vilde hædre Fødselsdagsbarnet og glæde ham og Slægten, om vi til Minde om denne sjældne Festdag i Familien fik udgivet Farbroders Slægtebog. Det gjaldt at bruge Tiden, medens vi har den yngste af det ældre Slægtled iblandt os, saa Slægtstraditionerne fra Skovridergaardene Ulfshus og Skjørringe kunde optegnes, inden det blev for silde. Denne Tanke mødte enstemmig Tilslutning hos mine Søskende som hos Fødselsdagsbarnet selv, og jeg tog da fat paa at indsamle Oplysninger paa Grundlag af Farbroders Optegnelser. Et flygtigt Blik i Bogen vil være nok til at vise, at den falder i to Hoveddele. De ældre Slægtled har jeg søgt at give en fyldig Skildring af, væsentlig paa Grundlag af Chr. Giessings Jubel-Lærere II I. Side (1781 med Stamtavlen Genealogia Schröderiana), der er bearbejdet af Hauch-Fausbøll i Artiklen: Lidt om Ludvig Schrøders Forfædre ("Politiken" 12/2 1908), og som naar ned til Rektoren i Frederiksborg. Fra Farbroder skriver sig Meddelelserne om de to Skovridere og Minderunerne over hans Søskende (mine Forældre undtaget), idet jeg dog har gaaet deres Data efter i Kirkebøgerne fra Engestofte, Skjørringe og Halsted. For af kunne løse Opgaven forsvarligt har vi begrænset os til Farfaders Ætlinge. Om dem meddeles der i Bogens anden Halvdel tørre skematiske Oplysninger, idet jeg her holder mig til de Meddelelser, jeg har modtaget fra de forskellige Grene af Slægten. Da disse imidlertid ikke har været lige udførlige, er Fremstillingen bleven noget ujævn; enkelte har jeg paa underordnede Punkter maattet beskære for Ligevægtens Skyld. Jeg bringer min Tak til alle dem, der har staaet Farbroder og mig bi i Arbejdet, og Tak til dem, der har bekostet Udgivelsen af dette Værk. København, i April Frederik Schrøder.

7 FARBRODERS EFTERSKRIFT Fra jeg var tre-fire Aar gammel, har jeg altid haft et aabent Øre, naar min gamle, hen mod 70-aarige, Fader kom til at fortælle om sin Fader, sin Barndom og Ungdom, sine Søskende o.lign., og jeg har i Aarenes Løb optegnet lidt deraf, og af hvad jeg ellers har kunnet spørge mig til om Slægten. Da saa 100-Aarsdagen for min Faders Fødsel nærmede sig, fik jeg Lyst til at fortælle nogle af mine Børn, Børnebørn og Broderbørn, hvad jeg vidste; navnlig laa det mig paa Sinde at faa den mærkelig afgørende Overgang fra Bogverdenen til Friluftslivet i Farfaders Ungdom fremhævet. Dette slog saa godt an hos min yngste Brodersøn, at denne Slægtebog blev Frugten deraf. Det er ikke uden Betænkelighed, vi har tilføjet nogle smaa Karaktertræk om nogle af de afdøde i de sidste Slægtled, men vi vilde nødig nævne dem uden, om end kun glimtvis, at give Udtryk for vor Taknemlighed over, hvad de har været for Slægten og os selv. Overhovedet gælder det med Hensyn til, hvad vi har medtaget om vor Slægt, at vi vistnok glæder os over at være kommet af "godt Folk" som en god Guds Gave, men ikke har villet rose os deraf. Helst vilde vi fortælle Sandhed kort og klart, idet vi holdt os for Øje den danske Rimkrønikes Formaning: Det er vel gjort i hvo det kan at skrive Forældres Gjerninger alle, ere de onde, man maa dem fly, ere de gode, man maa dem ty og ingenlunde fra dem falde. Dronning Olgasvej, Avgust Johs. E. Schrøder.

8 De ældre Slægtled. Jes Schrøder, Raadmand i Haderslev, d. 17/2 1593, begravet i Frue Kirke sammen med sin Hustru Dorothea, d. 4/ Andreas Schrøder, d. 1630, Handelsmand og Raadmand i Haderslev. ~ Anna Tanck, Datter af Handelsmand Christian (Carsten) Tanck, d Hendes Forældres Navne er bevaret paa Lysekronerne i Vor Frue Kirke i Haderslev. *) *) Dr. T. O. Achelis har oplyst, at Anders Jessen Schrøder er nævnt i Kancelliets Brevbøger 19/8 1598, fundet Navnene paa hans Forældre og rettet hans Hustrus Navn. (Mdm. 27/5 35). Da de kejserlige Tropper i 1627 hærgede Jylland, blev Haderslev ødelagt af Brand og Pest, saa Familien maatte flygte til Svendborg. Mismodig over denne Ulykke kom Købmanden i Tvivl, om han skulde lade sin Søn fortsætte Studierne eller sætte ham til et Haandværk. Han forblev Enkemand til sin Død. Mag. Hans Andresen Schrøder, f. 7/ i Haderslev, mistede sin Moder, da han var l½ Aar gammel, gik i Byens Latinskole. Trods de store Tab i 1627 faar han Lov at følge sin Læselyst gennem tre Aars Studium ved Akademiet i Lybæk. Sidst paa Aaret 1629 blev han indskrevet som Student ved Universitetet i Rostock, men af Frygt for de kejserlige Tropper, som overvintrede der, vendte han tilbage til Lybæk. Herfra blev han ved Faderens Død kaldt hjem af sin Morbroder, Borgmester Hans Tanck, som skiftede mellem ham og hans Søskende og tilraadede ham at fortsætte sine Studier ved Universitetet i Wittenberg. Her blev han indskrevet 3/ og tog Magistergraden i Kort efter drog han til København, hvor han tog theol. Embedseksamen 1646 og fik Vidnesbyrd af Dr. Caspar Brochmand som en af de grundlærdeste Kandidater. 29/ blev han kaldet af Professorerne ved Universitetet til Sognepræst i Fakse. 4/ ~ Anna Jens-Dotter af Roskilde. Tre Sønner, hvoraf den ældste var dødfødt, den anden døde 7 Aar gammel af Pest Selv døde han 31/

9 Johannes Schrøder, Præst i Fakse, og hans Hustru. (I Baggrunden staar hendes anden Mand.) I sit Dødsaar skænkede han Fakse Kirke en Sølvalterkande, der bar hans og Hustrus Navne, Aarstal og en latinsk Indskrift om, at den maa vare et Kærlighedspant for hans Sognebørn; da den var bleven ødelagt ved Præstegaardens Brand 1669, fornyede hans Søn denne Gave i Et Maleri af dette Ægtepar og Anna Jens-Dotters anden Mand, Hans Thomsen Rostrup, findes i Fakse Kirke med flg. Omskrift: "Jeg tørstede efter Herren, og Han bøjede sig til mig og hørte mit Raab, Han gav mig en ny Sang i min Mund, at jeg skal love vor Gud. Det skulle mange se og frygte Herren og haabe til Ham. Jeg skjuler ikke din Retvished i mit Hjerte, Jeg taler om din Sandhed og Salighed. Jeg dølger ikke din Miskundhed og Trofasthed for den store Menighed." Johannes Hansen Schrøder blev født i Fakse 18/ , elleve Uger efter sin Faders Død. For at oprette sin Mands Minde i Sønnen gav Moderen ham Faderens Navn og bestemte ham næsten af Moders Liv til Herrens Tjeneste. Efter Tidens Skik ægtede hun Eftermanden i Kaldet, Hans Rostrup, som, da han ikke selv blev Fader, tog sig desto kærligere af sin Stifsøn. Johannes blev privat undervist i Hjemmet til sit 13. Aar og kom saa i Herlufsholm Skole; paa Grund af Sygdom maatte han i to Aar forlade Skolen, og i de Aar underviste Rostrup ham selv.

10 Ved Moderens Død 13/ beredte man sig i Præstegaarden til et større Gravøl; da kom der Natten før Jordefærden Brand i Præstegaarden, som brændte fuldstændig med al deres rige Formue, saa "ikkun en Ørken og Liigkisten med Liiget i blev reddet, hvortil endog Laaget blev brændt." Aaret efter døde Stiffaderen. Johannes kom nu i Metropolitanskolen, boede hos Rektor Bornemann, og blev her efter tre Aars Læsning Student I sine Universitetsaar maatte han slide haardt i det som Huslærer. 23/ tog han theologisk Embedseksamen. I 1677 drog han udenlands, til Nederlandene, England og Sachsen (Universiteterne i Leipzig og Wittenberg), hvorfra han først vendte hjem i / blev han af Kongen kaldet til nederste Kapellan ved St. Olai danske Kirke i Helsingør, 30/ Enekapellan sammesteds, og endelig Sognepræst 7/ ved Formandens Død under Pesten. Da den danske Hær 1710 var bleven oprevet og slaaet af Stenbock ved Helsingborg, blev Præstegaarden i Helsingør et Herberg for Flygtninge, særlig gejstlige. Blandt de saarede og udmattede Soldater udbrød der en heftig Forraadnelsesfeber, der i Begyndelsen af Aaret 1711 antog en pestagtig Karakter og alene i Helsingør bortrev ca Mennesker. Under Pesten besøgte Schrøder uforsagt og utrættelig de syge og tilbragte halve Dage paa Kirkegaarden med at begrave de døde. Til sidst blev han selv smittet og maatte, selvtredie i Præstegaarden, (11/8) bukke under for denne frygtelige Sygdom, der allerede to Gange tidligere havde grebet ind i Slægtens Historie. Hans Lig blev sammen med to Børns nedsat imellem Skrifte- Stoelene op til nørre Muur. Om hans mandige Færd som Præst vidner ogsaa følgende Træk. I Embeds Medfør havde han maattet mægle imellem et Par Ægtefolk, hvorover Manden bar hemmelig Nag til ham. En Dag, da Præsten gik i dybe Tanker og ventede paa et Ligtog ude paa de fattiges Kirkegaard, kommer Manden springende ham hovedkulds i møde med en Kniv i Haanden, som han satte mod Præstens Bryst, idet han fraadende raabte: "Hvad kunde jeg nu gøre ved Jer, Hr. Johannes?" Men denne svarede nok saa frimodigt: Gør, hvad Gud befaler dig." Da blev Manden saa beskæmmet, at han slap Kniven og løb sin Vej; men han kom siden og bad om Tilgivelse, hvad der sagtmodig blev ham forundt.

11 Johannes Schrøder, Præst i Helsingør. 23/ holdt han Bryllup med sin Barndoms trolovede, Sophie Carlsdatter Rosenmeyer, Datter af Carl Rosenmeyer Groshandler og Ejer af Rosenlund og Lystrup, der under Københavns Belejring 1658 havde forstrakt Kongen med 140,000 Rdlr., men aldrig lod sig sin Fordring betale. Hun hørte til en af de fornemste københavnske Familier paa den Tid; hendes Søster var gift med Biskop Deichmann, en Moster med Præsident Hans Nansen den yngre, i hvis Hus Brylluppet stod. Hun blev Moder til ti Børn, hvoraf fire døde som smaa af Pest. Selv døde hun Børn: 1) Anna Schrøder ( ) g. m. Mag. Peder Clod ( ), Rektor i Helsingør. 2) Margrethe Schrøder ( ). g. m. Johannes Wicher ( ), Sognepræst til Hylke, Skanderborg Amt. 3) Elisabeth Schrøder ( ). 27/ g. m. Frederik Christian Birch ( ), 12/ g. m. Laurits Tidemandsen Lend ( ), begge Sognepræster til Endeslev-Vraaby, Præstø Amt. 4) Mag. Johannes Schrøder 5) Christopher Schrøder ( ), Kammerraad og Amtsforvalter paa Bornholm g. m. Catharina West, Datter af Generalmajor og Kommandant paa Bornholm Niels West.

12 6) Peder Schrøder ( ), Provst paa Skudesnæs i Norge g. m. Bolette Kiøbke (d. 1755). Fra dem nedstammer en talrig norsk Gren af Slægten. Mag. Johannes Schrøder blev født i Helsingør 4/ som tredie Søn og syvende Barn. Han blev undervist, først privat, siden i Mesterlektien, af sin senere Svoger, Magister Peder Clod, med hvem han sluttede et varmt Venskab, som senere blev fornyet, da de begge var brevet Rektorer i Nordsjælland. I 1715 blev han Student. Allerede det følgende Aar blev han straks efter Filosofikum tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han om Dagen arbejdede med at undervise andre i Skolen, og om Aftenen og Natten læste for sig selv, saa han i 1717 kunde tage theologisk Eksamen med Laud. Hans Videlyst lod ham ikke slaa sig til Ro med de Kundskaber, han havde erhvervet rejste han med sine foresattes Tilladelse udenlands. Her gæstede han flere berømte lutherske Universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han dyrkede de østerlandske Sprog og holdt en theologisk Disputats med Tanken paa at blive Præst blev han kaldt hjem for at overtage Stillingen som fjerde Lectie-Hører i Helsingør blev han Huslærer hos Biskop Deichmann i Christiania, der var gift med hans Moster; her gjorde han sig ikke alene elsket af Biskoppens Børn, men vandt ogsaa dennes Fortrolighed, saa Biskoppen ønskede at benytte ham som Skriver i en hemmelig Brevveksling med Kong Frederik IV. Dette var imidlertid i høj Grad Johs. Schrøder imod. Han søgte i Stedet det forfaldne Rektorat i Frederikshald "Her fandt han Skolen og Byen i en ynkelig Stand; Byen havde Borgerne selv nogle Aar forhen (under Karl Xll's Belejring) opbrændt for at udjage Fjenden. Skolen var plat øde, Disciplines Tal var ej mere end syv ialt. Men den kom snart paa Fode igen ved hans berømmelige Flid." Hvor smaat og besværligt det her har været, faar vi et indtryk af ved at høre, at han Gang paa Gang forgæves søger Præstekald, at det i de otte Aar, han er Rektor der, kun lykkes at dimittere én Student, og at han, for at bringe sig i Erindring, maa tage Magistergraden i 1726 og udgive: "Kort historisk Beskrivelse over Friderichshald" paa Riim (Kbhvn. 1727), hvorfor Holberg takker ham i sin Danmarks Riges Historie. 15/ opnaaede Johs. Schrøder endelig Forflyttelse, idet han da paa Anbefaling af Confessionarius Lintrup og Amtmand Fr. Gram blev kaldet til Rektor i Frederiksborg. Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse. Det blev en Blomstringstid for Frederiksborg lærde Skole som ingensinde tilforn. "I Lærdom, Philosophie, Theologie og Philologie var han allerede en stor Mand, men i hans Embeds Flid og Nidkierhed, i en klog, almeennyttig og virksom Brug af sine Studeringer var han endnu større." Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning paa Skolen, men læste ogsaa privat med de tungnemme Elever paa sit

13 Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, saa længe hans Kræfter kunde slaa til. "Faa skal kunne udholde hans Arbeyde, og faa kunde giøre dette Embede med de Sinds Gaver, med den Sagtmodighed og den Iver, med den Nedladenhed og Grundighed tillige." Med sin medfødte Sagtmodighed var han paa Skoletugtens Omraade langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig." Johannes Schrøders Skolestyre i Frederiksborg falder i en Tid, hvor der herskede det stærkeste Røre indenfor den danske Kirke, hvor vidt forskellige Retninger og Livsanskuelser, fra stive Statskirkemænd til ukirkelige Separatister, fra dybt alvorlige Pietister til løsslupne Fritænkere, kappedes om Førerskabet. Det var svært i saadanne Tider med Frisind og Mildhed at skærme den store Skolehjord bod Vranglærerne. Det synes dog, som om det er lykkedes Rektoren at holde den gyldne Middelvej. I Præsten Nicolaj Brorsons Levned hedder det om de gudelige Forsamlinger, denne paa Søn- og Helligdage afholdt i Præstegaarden, at ogsaa en stor Del af Latinskolens Disciple indfandt sig der, "opmuntrede tildels af denne Skoles berømmelige Rector, Hr. Professor Schrøder, med sine Colleger." *) *) Kh. S. 3. R. VI 673. Takket være en Række udmærkede nidkære Slotspræster af udpræget pietistisk Farve bliver Frederiksborg et Brændpunkt for den halleske Pietisme i Nordsjælland, saa det bliver et Kendemærke paa en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole. Snart følger imidlertid en Flok kirkefjendske Fanatikere i de besindige Pietisters Kølvand for at fiske i rørte Vande; det er disse Folk, man i Datidens Sprog benævner "Pietister", og derfor ser vi det mærkelige, at Johs. Schrøder som oftest fremstilles som en orthodoks Modstander af Pietismen ("han vaagede over, at hans talrige Skoleflok ikke skulde blive et Rov for deres Fanatismum"). Rektor Schrøder maatte ofte prædike ganske uforberedt, naar Præsten var syg. Som den indsigtsfulde og lærde Mand blev han brugt til Raadgiver baade i pædagogiske Spørgsmaal (af Kronprins Frederik V's Lærere) og i videnskabelige Anliggender. 22/ , da et andet Embede var ham tilbudt (sc. Domprovstiet til Roskilde, hvortil han endog havde bekostet sig Præsteklæder), hvilket han for visse Aarsager ikke erholdt, blev han uden Ansøgning beskikket til Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie, endskjønt han forblev fremdeles som Rektor ved Frederiksborg Skole.'' Hans lange Arbejdsdag, haard Sygdom og Alderdomssvaghed nødte ham til fra 1759 at dele Rektorforretningerne med en Conrektor, og til efter 50 Aars Skolegerning som "Jubellærer" at trække sig tilbage i 1766, idet han til sin Død beholdt sin fulde Rektorløn. *)

14 *) Af særlige Kilder til Rektor Johannes Schrøders Historie mærkes: Jens Worms Lexicon over lærde Mænd (1773) II , H. P. Dalhoff, Hvirring, Optegnelser fra 1784, trykt i Fredb. I. Skoles Program 1899, S. 37 f., A. Jantzen i biogr. Leks. XV 310, Bjørn Kornerup i Fredb. Amts Aarb. 1916, S, / ~ Gunnild Peders Datter Bendike af Frederikshald ( ). Hendes Fader, Peder Pedersen, var Købmand og stammede fra Jylland. Hun blev Moder til 9 Sønner og 5 Døtre, hvoraf dog kun 4 Sønner og 3 Døtre overlevede hende. Hans Tab var ham for føleligt, til at han kunde indlade sig i noget andet Ægteskab. Han tilbragte i Rolighed sine seks sidste Leveaar hos sine Børn og døde i Slaglille Præstegaard 16/ Paa Epitafiet i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' staar der: "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Haab om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25." Børn: 1) Else Birgitte Schrøder (29/ /2 1794) g. m. Christopher Nyholm (30/ /6 1768), Sognepræst til Slaglille-Bjernede. 2) Frideriche Charlotte Schrøder ( ), g. m. Adam Anthon Wegge, Skovrider ved Frederiksborg (d. 1768). 3) Anna Sophiæ Schrøder (f. 1734), 1763 g. m. Ole Wegge, Skovrider i Holsten (Slesvig). 4) Johannes Schrøder (f. 1735), Skoleholder i Slaglille, Blidstrup og Græsted g. m. Anna Christians Dotter. 5) Carl Wilhelm Schrøder ( ), Flyvesandsinspektør g. m. Ermutte Charlotte Spärck, Datter af Slotsforvalteren paa Frederiksborg. **) **) Fra Inspektør Carl W. Schrøder stammer Nationalbankdirektør F. C. G. Schrøder (19/ /8 1936). 6) Peter Schrøder, f ) Christopher Schrøder (15/ ), Sognepræst til Slaglille-Bjernede, Søborg-Gilleleje og Ringsted-Beenløse g. m. Sophie Hedevig Spärck, Søster til Carl Wilhelms Hustru. Det er denne Præst, vi skylder det meste af, hvad ovenfor er meddelt om vore Forfædre. *) *) Frk. Zelma Schrøder der i sin Tid var Medhjælper hos Frk. Jenny la Cour paa Væveskolen i Askov, stammer fra Præsten i Slaglille. At det ikke har været lyse og milde Kaar, de yngre børn er vokset op under i den travle Enkemands Hus, hvor to unge Døtre maatte staa de fire mindre Brødre i Moders Sted, er let at forstaa. Den yngste Søn vil dog mene, at alt gik ordentlig til og lykkedes vel.

15 H. P. Dalhoff derimod skriver, at hans gamle Rektor som Enkemand vel fik "et roligere Liv, men ikke i alle Dele fornøjeligere; thi næsten alle hans Børn udartede; af ingen havde han synderlig Glæde, og af nogle stor Sorg." Det kunde maaske tænkes, at denne Dom udspringer af et akademisk Snæversyn, som regner det for et Fald, naar saa godt som alle Rektors Børn følger Tidens Feltraab, det Løsen, som den franske Filosof Rousseau gav Ord: "Lad os vende tilbage til Naturen". Udviklingen har i alt Fald vist, at det blev til Lykke og Helse, at denne gamle lærde slægt i de følgende Led fra Studerekamrene søgte ud i Skov og Mark. Under en Voksbuste, som en af Rektors Elever har modelleret af ham i hans Alderdom, sattes følgende Vers: Om en Discipel tør sin Lærers Værd bedømme, Da kan et Hundrede Og Ti i Præstestand Som og Tre Hundrede, Halvfems og een berømme Professor Schrøder for en lærd og dydig Mand. Peter Schrøder blev født paa Frederiksborg Latinskole 24/ Han mistede sin Moder, da han var syv Aar gammel. Uagtet han ikke havde Lyst til det stillesiddende Skolearbejde, blev han dog holdt i Latinskolen alle Klasserne igennem. Men han har været en vanskelig Discipel, der lavede mange Spilopper. En Dag havde Peter samlet Oldenborrer og puttet dem ind i Buklerne paa Conrektors Paryk. Efterhaanden som der bliver varmt i Klassen i Timens løb, begynder Oldenborrerne at fare ud af Parykken og summe om Conrektors Hovede til stor Forbavselse for Conrektor og endnu større Moro for Disciplene, der hurtig kom under Vejr med, hvor de kom fra. En anden Gang havde Knægten spændt en Snor ud i Klasseværelset, saa den nærsynede Conrektor faldt over den, da han skulde op paa Katederet. Da Conrektor beklagede sig overfor Rektor, tog denne ham med ind paa sønnens Kammer; her sad Peter dydig begravet i sine Bøger. "Der kan De selv se, hvor flittig Peter er," erklærede Rektor. Som Skovrider skal P. Schrøder have sagt: "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" (indbyrdes Undervisning) blev Peter Student, men først efter et Aars Tid at have været Lærer fik han Lov at blive Forstelev; maaske er det Svogerskabet med de to Skovridere Wegge, der har vakt Lysten til dette Liv hos ham, og det har rimeligvis været hos Skovrider A. Wegge i Haderslev Amt, han er begyndt som Jagtlærling. Det var en haard Overgang for Studenten at skulle begynde forfra som "Hundedreng" i Ordets bogstavelige Betydning; den Gang gjaldt det jo mere om at blive en dygtig Jæger end en god Forstmand, saa det første, Peter maatte lære, var at føre et Kobbel Jagthunde. Her var han i syv Aar, blev derefter Jæger paa et adelige Gods i Jylland i halvandet Aar, saa kgl. Skovfoged i Stenderup ( ) og senere i Aabenraa Amt ( ), til, han sluttelig blev kgl. Skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt ( ).

16 Ulfshus ved Haderslev Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt." Da Peter Schrøder 1821 fratraadte sit Embede, tilstod Kongen ham i Naade en Pension paa 400 Rdlr. i Sølv. Han døde uden forudgaaende Sygdom af et Slag 83 Aar gammel paa Tørning Mølle i Hammelev Sogn 13/ *) *) Skildringen af Peter Schrøders Liv er delvis bygget over hans egne Optegnelser, som vi har i Afskrift efter en tysk Oversættelse, der slutter saaledes: "Geschrieben In dänischer Sprache von meinem Urgrossvater, Peter Schröder, bald nach 1821, als er über 80 Jahre alt war." Hadersleben, 8. April N. A. Schröder ~ Lene Andersdatter Andkier, Datter af en kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup. Med hende levede han 58 Aar; de fik 7 Sønner og 4 Døtre, hvoraf dog en døde før Faderen. Sønnerne blev alle Forstmænd, og Døtrene giftede sig næsten alle med Forstmænd. Med Peter Schrøder vendte Slægten saaledes tilbage til sit Hjemland. Børn: 1) Johannes Schrøder, Skovfoged ved Stenderup Strand, g. m. Mette Andersdatter sammestedsfra. 2) Gunild Schrøder, g. i Aabenraa med Slagter Christian Michael Egelund. 3) Anne Cathrine Schrøder, g. m. Proprietær-Skytte (Skovrider) Jens Poulsen paa Baroniet Guldborg paa Laaland. 4) Christopher Vilhelm Schrøder, Skovrider i Søholt paa Laaland, g. m. Martha.

17 5) Anne Sophie Schrøder, g. m. Skovfoged Claus Hundevadt i Pamhole, Hoptrup S. 6) Nis Andkjær Schröder, Skovrider i Ulfshus, Bjerning S., ( /1 1853), g. m. Anneken Beeck (12/ /2 1867). **) **) Blandt dette Ægtepars Børn er: Skovrider Peter Schrøder ( ) paa Baroniet Wihelmsborg, Malermester Gotsche Hans Ernst Schröder, Haderslev ( ), Forstraad Caspar Herman Schrøder ( ) paa Wedelsborg og Forstraad Wilhelm Frederik Georg Schrøder ( ), Vejlshus u. Rathlovsdal v. Odder; den ældste Datter, Anna Kirstine, var gift med Boysen paa Tørning Mølle. Billedet af Ulfshus skyldes Gotsche Schröder, der har ladet det udføre i Træsnit efter et Oliemaleri. En Søn af ham var "den blandt Danske for sin Forfølgelse af Danskheden i Sønderjylland berygtede" Prof. N. A. Schröder, Haderslev (Sagkyndig ved Processen om de ophidsende Sange i den blaa Sangbog, d. 1924), blandt hans Sønner er Lederen af "Korrespondentzbureau Nordschleswig" i Flensborg, Ernst Schröder, der øver stor Indflydelse paa hele det tyske Kulturarbejde i Grænselandet. En Sønnesøn af Peter S. er Ejler Schrøder, der som sin Fader og Bedstefader var Skovrider paa Frederiksdal u. Vilhelmborg, nu Kassekontrollør paa Sorø Akademis Kontor. Paa Naboskovdistriktet Vejlshus afløste Jacob Christian Schrøder sin Fader som Skovrider ) Jens Petersen Schrøder. 8) Anders Schrøder, Skovrider paa Grevskabet Nysted Slot paa Laaland, (Baroniet Guldborgland), sen. Gaardejer i Vindeby paa Laaland, (d. 1/ ), g. m. Karoline Pedersen af København. 9) Elisabeth Cathrine Schrøder (ugift). J. S. har Gjertrud. 10) Frederik Ferdinand Schrøder, Skovfoged ved Stenderup Strand (d. 1856), g. m. Juliane Valentiner af Stendetgaard. J. S. har Julie. Navnene er her taget efter Hammelev Sogns Kirkebogs Nekrolog over Peter Schrøder; de afviger lidt fra Farbroders Optegnelser, det gælder bl.a. Moderen, idet J. S. har Anna Ankiær (ligesom Genealogia Schröderiana i Giessing) og vor Stamfaders Navn. En Daabsattest fra Stenderup har Lene, f. Andersen, og Jens Petersen Schrøder, f. d. 4. og døbt d. 5. Dec Jens Petersen Schrøder, f. 4/ i Stenderup. Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre".

18 Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør ( ), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte ( ) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid. Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. Skjørringe Skovridergaard.

19 J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe ( ), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/ /4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard. Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." Det var endnu dengang almindeligt at lade Kreaturer, navnlig Svin, gaa paa Olden i Skovene. Omkring 1830 var der i Christianssæde Skov en Svineflok, som havde drevet om der i flere Aar og efterhaanden var bleven ganske vilde, saa der maatte holdes "Vildsvinejagt" paa dem. Navnlig var der en gammel Orne med vældige Hugtænder, som de ikke kunde faa Livet af, thi dens Flæskesvær var saa tyk, at Kuglerne sad fast i den uden at volde anden Skade end at gøre Ornen edderspændt rasende. En Dag havde den gamle Skovrider sine to Sønner, Anders og Peter, med ud paa Jagt; de blev posteret med Ryggen mod en stor Tykning, som Dyret skulde forbi. Da det nærmer sig og stiler lige hen imod Faderen, giver denne Drengene Tegn til, at de ikke maa skyde for ikke at hidse Dyret; han vil have det saa nær paa Livet, at han kan være sikker paa et dræbende Skud. De staar saa alle tre spændt og lurer, men til sidst kan Peter ikke dy sig, han giver Ild. Dyret blev paa Stedet. Der fandt hyppig Tyverier Sted i Skovene, saa der i lange Tider maatte holdes omhyggelig Vagt, hvad der ikke var nogen ufarlig Historie. Inden Skovrideren om Aftenen lagde sig til Ro, stillede han i de Dage et ladt Gevær ved Siden af sin Seng. Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem. Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.

20 Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. *) *) Han gik ret almindelig under Navnet "Lyne-Jens" eller "Lyne-Schrøder''. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. Adskillige Fyndsprog laa ham let paa Tungen: Hvad du kan gøre idag, sæt ej op til imorgen. Det er en daarlig Mus, der kun har eet Hul at krybe i. Tænk, før du handler. Vorherre er alle Daarers Formynder, o.lign. I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand." ~ 1) Johanne Elisabeth Waldner (Wagner), **) **) Engestofte har Wagner, Skjørringe Kirkebog Waldner. Datter af Snedkermester W. i København. Hun døde 57 Aar gammel den 12/ Hun blev sin Mand en tro og sparsommelig Hustru i de trange Aar, de levede sammen, og hun fødte ham ti Børn. Sognepræst Clausen-Bagge nævner hende som "den værdige", hendes Datter Lene, der trofast plejede hende i en længere Svaghedstid til hendes Død, kalder hende uforglemmelig. Børn : 1) Henriette (Jette) Schrøder (14/ / ). 9/ ~ Niels Saabye Lützen, Gaardfæster i Halsted-Tvede ( ). 2) Peter Schrøder (Aug jordet 5/8 1812). 3) Anders Anker Schrøder (11/ /1 1883). Skovrider paa Christianssæde. 22/ ~ Karen Sophie Randrup (7/ /2 1894). 4) Magdalene Schrøder (18l1, begr. 26/3 1812). 5) Lene Schrøder (18/ / ). Efter omsorgsfuldt at have plejet sin Moder, til hun døde, da Lene var 20 Aar gammel, kom denne som Husjomfru til Sognepræst N. Clausen-Bagge i Rubbelykke. Det sagdes,

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde Anden søndag efter trinitatis, 17.juni 2012. Domkirken 10.00. Salmer: 745 Vågn op, 292 Kærligheds og sandheds ånd, 163 Fuglen har rede, 140 I Nazareth, 391 Dit ord, oh Gud. Nadver: 492 Guds igenfødte,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev,

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev, En Folklorist. Lærer Laust Røjkjær, Hellum. Naar Talen er om Vendsyssels Historie, er der et Navn, som ikke maa glemmes, og det er den for 40 Aar siden afdøde Lærer L a u s t R ø j k j æ r, Hellum. I sine

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere