Lokalhistorie midt i Nordsjælland
|
|
- Sara Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokalhistorie midt i Nordsjælland Foto af Holmegård i Tulstrup nedrevet sidst i 1980erne. På tompten opførtes et kompleks af andelsboliger af en form efter en firelænget bondegård, som Holmegård havde været. Da jeg blev tjenestedreng i 1945 hos Niels Christian Petersen på Holmegård i Tulstrup. Den nu 75-årige Egon Carlsen på Vester Strødam har på opfordring fortalt om, da det almindelige var, at man kom ud og tjene efter sin konfirmation. HUSK LOKALHISTORISK AFTEN onsdag den 7. marts 2007 kl med generalforsamling på Kulsviergården, Pibe Møllevej 7, Alsønderup, 3400 Hillerød. Ikke-medlemmer er også meget velkomne. Læs mere herom på bladets bagside. Dette er Lokalhistorisk Nyt nr. 1, feb. 2007, 4. årgang, fra Lokalhistorisk Arkiv & Forening for Alsønderup & Tjæreby Sogne - et arkiv for almindelige menneskers historie -
2 LOKALHISTORISK ARKIV & FORENING FOR ALSØNDERUP & TJÆREBY SOGNE Arkivet er åbent alle mandage 18, Anden tid aftales gerne med arkivleder Lissi Carlsen. Arkivets beliggenhed: Alsønderup Skole, kælderlokale 014, 3400 Hillerød. Kør i Alsønderup til Baunevej 12, følg skiltet til Rønnehuset. Gå til skolebygningen til højre og ned ad kældertrappen. Arkivet har ikke post-, telefon- og -adresse på skolen, men hos arkivleder og kasserer Lissi Carlsen, Damvej 12, V. Strødam, 3400 Hillerød.Tlf lissi@carlsen.mail.dk Årskontingent i 2007: Personlige medlemmer: 80 kr. Samboende par i alt 125 kr. : Sponsorkontingent for virksomheder, institutioner, foreninger: mindst 500 kr., meget gerne mere. 327 personlige medlemmer betalte kontingent i Årsindtægt i 2006 kr.. Beholdning pr : kr. Dette blad Oplag mindst 500 eks. 4 gange årligt. Red: Ole Blåkilde. ISSN nr: Eftertryk tilladt med arkivets og bladets navn som kildeangivelse. Bankforbindelser: Nordea Bank kt. nr BG-Bank kt. nr Arkivet og foreningen drives af frivillige Ingen modtager løn eller andre ydelser herfor. Med stor tak har arkivet i 2006 modtaget sponsorstøtte fra: Procom A/S, Vinkelvænget 21-29, 3330 Gørløse. Tlf DanBolig, Søderberg/Nielsen Aps, Frederiksværksgade 7, 3400 Hillerød. Tlf Fax Hilleroed@danbolig.dk Dines Jørgensen & Co. A/S. Rådgivende Ingeniører F.R.I., Kirsebærallé 9-11, Ullerød, 3400 Hillerød. Tlf dj@dj-co.dk Nordtag A/S v/ direktør Jørgen Simonsen, Mestervangen 7, 3220 Græsted, Tlf , fax , HHM A/S Byggeservice/Totalenterprise Bragesvej 4, 3400 Hillerød. Tlf Ti-kanten Farvehandel, Københavnsvej 2-4, 3400 Hillerød, tlf & malermester Niels Ole Jensen, Hillerødvej 6, Alsønderup, 3400 Hillerød, tlf VVS Allan Kristiansen & Sønner, Aps., Aut. gas-, vand -& fjernvarmemester, Sydskrænten 8,Tulstrup, 3400Hillerød. Tlf info@ak-s.dk Fax Tømrer Lodberg, Aps., Syrenvej 1, Tulstrup, 3400 Hillerød, Tlf Bil Fax Kulsviergården, Pibe Møllevej 7, Alsønderup, 3400 Hillerød. Forsamlingscenter, teatersal, hal, selskabslokaler. Tlf , fax Alsønderup Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening, 37. kreds. Hillerød Byråds Fritids- og Kulturudvalg, Grønnegade 4 A, 3400 Hillerød. Nordsjællands Landboforening, Industrivænget 22, 3400 Hillerød. 2
3 Da jeg var tjenestedreng i 1945 hos Niels Chr. Petersen på Holmegård i Tulstrup, Fortalt af Egon Carlsen, Vester Strødam, nedskrevet og tilrettet af Ole Blåkilde. Jeg er bedt om først at fortælle lidt om mig selv. Jeg er født i september 1931 i Huseby i Annisse Sogn og fyldte jo så 75 sidste år. Jeg fik min mors efternavn, Carlsen, for hun var ikke gift. Men da jeg var en tre år, blev min mor gift med Hans Larsen fra Alsønderup. Han blev så min far, og ham var jeg godt tjent med som far. Hans Larsens forældre, Ole og Betine Larsen, havde ejendommen Nejedevej nr. 15. Han blev kaldt lille Ole Larsen, fordi der også boede en store Ole Larsen, far til Laurits Larsen, derude på Møllehøj. I dag ejes lille Ole Larsens ejendom af Asger Larsen, som ikke er i familie med ham. Hans Larsen havde flere søskende, som jeg så har kendt godt. En af dem var gift med Hans Jensen i Alsønderup og mor til malermester Henning Jensen, Tulstrup. Da min mor og far var blevet gift, boede de til leje i Alsønderup i huset Solhøj på Gydelandsvej. Jeg husker ikke noget fra før, de boede der. Da tiden kom, hvor jeg skulle i skole, var det så i lille klasse i skolen i Tulstrup. Der var børnene kun inddelt i to klasser, store klasse for de ældre og lille klasse for de mindre. Foto: Frikvarter i Tulstrup Skole med lærer Sidenius. 3
4 Der var kun en lærer på skolen, lærer Sidenius, og der var kun et klasserum i skolebygningen, så klasserne skiftedes til at gå i skole. Man gik altså kun hver anden dag tre dage om ugen i alt, for lørdag talte med som hverdag. Det er ellers begrænset, hvad jeg husker fra selve skolegangen fra den første del af min skoletid. Da jeg var en år flyttede mine forældre til Høbjerg. De boede til leje i den ene halvdel af huset lige ved siden af den nuværende købmandsforretning ved Pibe Mølle. Ejeren af huset boede selv i den anden ende af huset. Vi var nu kommet til Helsinge-Valby Kommune. Så skulle jeg gå i Helsinge Skole der står Kulturhuset på bygningen i vore dage. Der var vi inddelt i syv klasser, og der var vist nok mulighed for en 8. klasse også. Jeg kom ind i 5. eller 6. klasse det husker jeg ikke helt. Men jeg husker da en del af dem, jeg gik i klasse med. Der var faktisk et godt stykke at cykle til skole fra Pibe Mølle til Skolegade på den anden side af Helsinge by, men det tog man vist som en selvfølge dengang. I Helsinge oplevede jeg i maj 1945 de hektiske dage efter befrielsen fra den tyske besættelse. Der skete virkelig noget i Helsinge i de dage, men det skal jeg ikke komme mere ind på her. I efteråret 1945 blev jeg konfirmeret i Helsinge kirke. Men når man var konfirmeret skulle man ud og tjene. Det lå som en selvfølge for alle unge på landet dog nok mindre for gårdmandsbørn end for børn fra de mindre ejendomme og for arbejderbørn. Min far var jo hele livet arbejdsmand. Men han var ellers god til altid at have arbejde, så han var stort set aldrig arbejdsløs. Vi var efterhånden blevet 4 søskende, så det blev også lidt småt med pladsen i køkken, stue og på loftet i det halve hus ved Pibe Mølle. Jeg skulle altså ud og tjene, når jeg nu var blevet konfirmeret. Det var for mig en selvfølge, som jeg var opvokset til at finde helt naturligt. Det skulle de fleste af mine samtidige jo også. Jeg tror, vi syntes, at nu havde vi brugt tid nok på at sidde henne i skolen. Der var bare det problem for mig, at selv om jeg var blevet konfirmeret, havde jeg åbenbart ikke opfyldt min skolepligt, eller hvad det hedder. Jeg skulle gå et halvt år i skole endnu indtil 1. april Men dengang var det jo ikke længe siden, at det var almindeligt, at store børn kom ud og tjene i sommrhalvåret, selv om de skulle gå i skole, hvor de kom 4
5 hen. Så skiftede de bare for sommerhalvåret hen til skolen, hvor de tjente, og så gik de i skole der sideløbende med deres arbejde. Fra Alsønderup kendte min far gårdejer Niels Christian Petersen i Tulstrup. Han havde gået i Tulstrup Skole sammen med en af hans ældre brødre. Altså lavede min far en aftale med Niels Christian Petersen om, at jeg fra 1. november 1945 skulle være tjenestedreng med kost og logi hos ham. Det var på Holmegård i Tulstrup, næsten lige over for, hvor Tulstrup Skole dengang lå. Jeg skulle så bare gå i skole i Tulstrup Skole hver anden dag det halve år indtil april. Jeg tror nok, jeg syntes, at det var en helt fin ordning. I Tulstrup Skole var Sidenius stadig lærer, og der kendte jeg jo de fleste, fra før vi flyttede til Høbjerg. Foto: Undervisning med lærer Sidenius i klasseværelset i Tulstrup Skole. Tiden som tjenestedreng hos Niels Christian og Anna Petersen på Holmegård i Tulstrup. Jeg var tjenestedreng hos dem fra 1. november 1945 til 1. maj Men senere vendte jeg tilbage til dem som ung karl for en vinter og en sommer. Ind imellem var jeg fra maj 1947 hos gårdejer Eigil Nielsen, Gydelandsgård i Alsønderup, og så fra november 1947 en tre måneder i smedelære, men det var ingen succes, hverken for mig eller smeden. Og så kom jeg altså tilbage til Niels Chr. Petersen på Holmegård i Tulstrup efter nytår Derfor kan der være erindringer, som jeg har svært ved at placere i den ene eller anden periode, jeg var hos Niels Christian. Men det meste kan jeg nok skelne imellem. Hvad jeg fik i løn, har jeg dog ingen sikker erindring om, men jeg husker, at det skete, at vi tærskede noget korn, som han kørte ind og solgte for at få kontanter, når jeg skulle have penge. 5
6 Fotoet fra Tulstrup Skolegård, hvor Egon er med Vi levede som dagsrytmen var midt i 1940erne på en landbrugsejendom, og som arbejdet fordelte sig efter årstiderne. Vi havde ingen traktor, men heste. Men nu vil jeg først fortælle noget om Niels Christian og Anna. De var unge folk, da jeg kom der. De havde datteren Henny, og tvillingerne Poul og Rita blev vistnok født, mens jeg var der. At de siden skulle få flere børn, kunne man altså ikke vide dengang. Foto af Niels Christian og Anna som yngre gerne med nogle børn 6
7 Niels Christians forældre Niels Christians far og mor var Niels og Marie Pedersen i Alsønderup. De havde haft Ærtelandsgård i en årrække og havde dengang det sidste hus på venstre hånd på Gydelandsvej. De var dengang nok sidst i 60-erne. Der var meget hyggeligt hos dem, og vi unge mennesker i Alsønderup samledes også ofte hos dem om aftenen. Der var f.eks. også Jørgen Troelsen og Henning Jensen. Niels Pe`sen, som vi altid sagde, læste tit op for os historier og romaner. Jeg husker det, som om Marie om aftenen altid sad og spandt garn på sin rok noget man ellers ikke så andre steder. Niels Christian havde nogle får og forsynede hende vist med uld. Jeg tror Marie strikkede stømper af garnet, som hun selv spandt. ( Maries rok er bevaret hos Lis og Niels Aage Nielsen, Høbjerg. Lis er datter af Niels Christian og Anna og altså barnebarn af Marie. OBs bemærkning). Foto af Niels Petersen og Marie Niels Pe`sen og Marie var begge født her i Alsønderup Sogn, og de kendte alle mennesker her. Da de solgte Ærtelandsgård, vist i 1941, købte de et hus i Hillerød. Men efter et årstid solgte de det og flyttede tilbage til Alsønderup og købte huset på Gydelandsvej. Det kaldte de Ærtelandsminde. Niels Pe`sen ville alligevel ikke bo i Hillerød, når folk ikke engang hilste på hinanden, når de mødtes på gaden. Deres yngste søn, Alfred, overtog huset på Gydelandsvej i Alsønderup efter dem. 7
8 Niels Pe sen var trods sin alder rask nok til at komme hen på Holmegård og hjælpe Niels Christian ind imellem. Så kom han på cykel fra Alsønderup til Tulstrup. Det fortæller jeg mere om senere. Annas forældre Niels Christians kone Anna var datter af parcellist, hjulmand og karetmager Christian Pedersen, Alsønderup Overdrev. Han var kendt som en foregangsmand landbrugsfagligt og inden for husmandsbevægelsen. Han var også formand for Alsønderup Husmandsforening og med i Alsønderup Sogneråd. Han var skuemester ved Landboforeningens dyrskue i Hillerød, noget helt usædvanligt dengang, at venstregårdmændene brugte en radikal husmand til sådan et tillidshverv. Anna havde også en søster, Dagny, og en bror, Alfred, som boede her i sognet. De havde vist også en moster, som var mor til vognmand Svend Aage Nielsen i Alsønderup. Foto af hjulmand Chr. Pedersen gerne med kone og børn, hvis vi har et sådant. Tidens og arbejdets gang på Holmegård i Tulstrup Niels Christian skulle have købt Holmegård af Statens Jordlovsudvalg. De købte bl.a. gårde op for at sælge tillægsjord derfra til omliggende mindre landbrugsejendomme. Der var også sket her. Holmegård havde derfor ikke sin oprindelige størrelse, da Niels Christian købte den. Dens jord var meget forskelligartet. Mod syd lå en tør sandbakke, som ikke var meget værd som landbrugsjord. Men her havde Niels Christian så nogle får fårehold var ellers nærmest gået af brug her på egnen, da jeg var ung. Holmegårds bygninger var meget gamle, for gården havde vist altid ligget på samme sted inde i landsbyen. Det var de samme bygninger, man altid havde ændret på, og det blev aldrig som noget nyt. I noget af stuehuset var der endnu bindingsværk. 8
9 Vi begyndte dagens arbejde i stalden med malkningen. Mælken skulle være klar, til den blev hentet af mælkebilen. Transport af mælk til mejeri med hestevogn var dengang holdt op her. Det var en lastbil med gasgenerator. Man fyrede med bøgetræ i den, så der dannedes trægasser, som drev motoren. Det var jo lige efter krigen, og de fleste lastbiler kørte vist med gasgenerator et stykke tid efter, før de fik rationeringskort til benzin og tilladelse til at pille generatoren af. Mælken blev vistnok kørt til Statens Forsøgsmejeri. Mælkebilen kom kl. 7 hver morgen, også om søndagen. Niels Christian havde en syv-otte køer, som vi malkede. Det var i hånd, malkemaskiner var endnu ikke så udbredt. Vi skulle jo også muge møg ud af stalden og fodre dyrene om morgenen. Først efter at mælkebilen havde været der, fik vi morgenmad. Det fortæller jeg om senere. Og i det første halvår skulle jeg jo så også efter morgenmalkning m.v. og morgenmad være ovre i Tulstrup Skole til kl. otte, men det var jo kun i de tre af ugens dage. Høsten Ellers var arbejdet jo forskelligt efter årstiden. Bedst husker jeg høstens indledning. Der blev høstet med selvbinder, forspændt tre eller to heste. En selvbinder er jo et køretøj i dobbelt bredde, man kan måske sige dels de kørende dele, dels de dele, som mejer og opsamler strået. Den yderste kørebredde marken rundt kan selvbinderen ikke meje, for der skal den køre. Man kunne så køre henover kornet i den bredde og ødelægge kornet i den yderste kørebane, eller man kunne slå det korn først med le og binde det op til neg med håndkraft. ( et billede af en selvbinder, som viser hvordan den kører. Eftersøges) 9
10 På den tid var det et utænkeligt fråds ikke at slå for med le, som man sagde. Så ved høst kom Niels Christians gamle far, Niels Pe sen på cykel, og han slog for med le, markerne rundt, så selvbinderen kunne køre på en afhøstet bane. Han var fra den tid, hvor man høstede alle markerne med le, så han havde et vældigt tag på det. Men det korn, han høstede, skulle jo også samles op og bindes til neg med et halmbånd, som man samtidig snoede. Og det blev mit job. Alle marker rundt, hvor der var korn. Jeg havde problemer med at følge med gamle Niels Pe`sens tempo med leen, så jeg husker det som et meget strengt arbejde, som krævede hurtighed. Når høsten var færdig, blev der holdt høstgilde på gården. De unge mænd af Hans Christian s bekendte og familie, som have hjulpet til med høsten med at stille negene i hove og køre dem hjem, blev så inviteret. Det var et spisegilde, hvor Niels Christian spenderede en kasse øl dengang var der 50 i. Dans og musik var der ikke. De, der havde hjulpet var, så vidt jeg husker, Niels Christians lillebror Alfred, Børge Jensen, Willy Jensen og Carl Petersen, Solhøj. Markarbejde, gødskning og roer. Der var ingen traktor på gården. Vi klarede os udendørs med hestene og vore egne arme. Markarbejdet foregik altså med heste det kunne være lange dage at gå i plovfuren bag ploven og styre plov og hest. Om foråret skulle markerne jo også harves og bagefter tromles, før de var klar til såning, som skete med hestetrukket såmaskine. Årets gødning skulle også køres ud og spredes på markerne. Det blev læsset fra gårdens mødding med håndkraft, kørt ud på markerne, læsset af og spredt også med håndkraft for så at blive pløjet ned. Fra gårdens ajlebeholder pumpede vi også med håndkraft ajlen op på en hestevogn med en ajlebeholder på. Så kørtes ajlen også ud som gødning på markerne. Vinterfoderet til kreaturerne dengang var roer. Dem var der meget arbejde med. De skulle udtyndes og luges med håndkraft og lugejern. En gang mere i forsommeren skulle man igennnem rækkerne med lugejernet. Jorden mellem rækkerne blev renset for ukrudt med en hestetrukket radrenser. Om efteråret, når roerne skulle op, var det igen med håndkraft de kom op af jorden, fik hugget toppen af og blev læsset på hestevognen og kørt hjem. Det var tit dårligt vejr, og så var det lidt halvsurt. Da jeg kom i november 1945 havde Niels Christian også en karl, som var med i roehøsten. Det var Knud Jørgensen, senere entreprenør og boende på Klostergården i Ebberholtsvang. Han havde vist været der fra 1944 og rejste i begyndelsen af Så blev jeg den eneste faste medhjælper på gården. 10
11 Hjemme skulle vi grave en roekule, så roerne kunne opbevares frostfrit om vinteren. Dengang blev roerne i kule dækket med et tykt lag halm og så et tykt lag jord over på, så frosten ikke kunne trænge ned i kulen. Sne og tagrør Når der faldt sne om vinteren dengang havde alle ejendomme og huse pligt til at stille med en eller flere snekastere efter gårdens størrelse. Der var ingen sneplov foran en lastbil eller traktor, men når det værste sne var kastet væk ved mandskabets håndkraft, så kunne en hestetrukket sneplov bane en kørevej. I øvrigt havde de fleste ejendomme kaner dengang, og de kom hurtigt i brug, når der kom sne. Der var jo ingen, der kom salt på vejene dengang. Så kom landmændene kørende i kaner til brugs eller købmand. Men hos Niels Christian kom jeg med ud på hans pligtige snekastningsarbejde. Vinteren 1947 var utrolig steng og langvarig Der var en mand, som sognerådet havde udpeget til snefoged, som så ledede snekastningen i sit distrikt. Der var jo stråtag på Holmegård, så til vinteren havde Niels Christian købt et areal tagrør på Arresø. Søbredden var inddelt i lodder, og rørskoven ud for lodderne solgte skovvæsenet så på auktion for højeste bud. Rørene skulle køberne så selv høste, når der kom is på Arresø. Og der kom is på dengang. Både gamle Niels Pe sen og jeg var med ude og høste rør på isen. Niels Pe`sen og jeg høstede rørene med le. Niels Christian kørte med en såkaldt rørløber en slags slæde med en kniv foran, som man skubbede ind i de fastfrosne tagrør. Kniven gik helt nede på isen, så de fastfrosne tagrør blev skåret af i ishøjden. ( Har vi et billede af en rørløber i leksikon eller andetsteds? 11
12 Om sommeren udlånte eller udlejede Niels Christian to heste og vogn til tørvegravning. Entreprenøren var lokal og hed Sofus Melbye. Han gravede tørv nede ved Nejede Vesterskov. Jeg blev så også udlånt til arbejdet i tørvemosen. Anna gav mig en god madpakke med. Så jeg har altså været med til tørvefremstilling. Der blev tørvene pressede af en maskine og kørt til tørring på såkaldte reolvogne, som de pressede tørv blev stillet på, når de blev kørt hen og læsset af på den mark, der var tørreplads. Jeg kørte sådan en reolvogn med den ene af vores heste. Om sommeren skulle bygningerne også kalkes. De steder, der var bindingsværk, skulle der først spækkes. Der faldt jo altid mørtel eller puds ud i vinterens løb, hvor bindingsværkets bjælker og murværket mødtes. Udbedringen kaldes at spække. På Holmegård var der dengang 7-8 malkekøer, nogle ungkreaturer, 5-6 grise, 2-3 får og en vædder, og så var der tre heste. Niels Chritian havde en selvbinder, som blev trukket af tre heste. Han havde også et el-drevet Nordsten tærskeværk og en el-drevet kværn Dagenes gang i øvrigt Som husmoder stod Anna for maden på gården. Hun stod også for hønseholdet og solgte æggene til ægsamler Karl Olsen, som boede inde bag Nejede Vesterskov. Først når vi havde malket, muget og fodret om morgenen, kom vi ind og fik morgrenmad. Det kunne være havregrød eller salte kogesild med pillekartofler dvs. vi pillede dem selv. Og så fik vi kaffe. Det vil sige i har det nok endnu været den erstatningskaffe, som man også havde drukket under den tyske besættelse, men jeg husker ikke noget om det. Varm mad fik vi altid kl. 12, og så var der kaffe igen og en times middagspause, hvor man f.eks. kunne tage sig en lur. Vi var jo begyndt ved sekstiden om morgenen i stalden. Om aftenen kl. seks fik vi aftensmad, og det var smørrebrød. Vi levede godt. Man gik aldrig sulten i seng. Om aftenen kunne man sidde inde i stuen, til man gik i seng. Man kunne også cykle til Alsønderup og møde bekendte. Om vinteren gik jeg også til gymnastik i Alsønderup Forsamlingshus. 12
13 Jeg havde mit kammer i stuehusets vestende. Der var ingen kakkelovn, så der kunne være koldt om vinteren. Men folk havde jo dengang almindeligvis heller ikke kakkelovn i deres soveværelse. Holmgård var jo en gammel gård, som der hele tiden var forbedret lidt på. I mit kammer var der dog endnu murstensgulv, men det forekommer mig, at det var der i hele den ende af stuehuset. Selv om der ikke kunne fyres i mit kammer, holdt man nemt varmen i sengen. Der lå man blødt på en stor underdyne med en meget tung overdyne over sig. Til jul blev der slagtet en gris. Så blev der holdt slagtegilde. Som gæster husker jeg Erland Andersen og Dagny, hun var Annas søster, og Louis Eriksens fra Torsholmgård i Tulstrup. Holmegård var dengang et rart sted for mig at være, for der kom mange unge mennesker fra Alsønderup Sogn på besøg om aftenen og om søndagen lørdag var jo almindelig arbejdsdag dengang - så der var liv på gården. Somme tider kom de også og hjalp til især i høsten. Niels Christian havde ret mange søskende, hvoraf en del kom hyppigt. Lørdag var jo dengang almindelig arbejdsdag for alle mennesker. Søndag var så fridag, dvs. efter morgenkaffen skulle jeg først feje gårdspladsen, før jeg havde fri. Nogle søndage havde man dog hjemmetur, d.v.s man skulle klare malkning, fodring og andre arbejder, som ikke kunne opsættes, til det igen var hverdag, Tiderne hos Niels Christian dem husker jeg med glæde. At der var rigeligt med manuelt arbejde anså man jo dengang som en selvfølge, til trods for at meget af det faktisk var strengt for en spinkel dreng som mig. Men man følte, at Niels Christian og Anna regnede en for noget, og jeg kan sige, at de var meget imødekommende over for mig, og at jeg i den tid, jeg var hos dem, altid følte mig som en, der hørte til i familien. 13
14 Foto af Egon Tekst: Ole Blåkilde. Fotomontage: Lissi Carlsen Mere om lokalhistorisk aften og generalforsamling 7. marts ( fortsat fra bladets bagside) Fra vore lokalsamfund viser vi fotos af en række velkendte og synlige bygninger på forskellige tidspunkter. Som forsmag viser vi her i bladets sidste sider ældre fotos af de tre brugsforeninger i vore lokalsamfund: Alsønderup Brugs, Harløse Brugs og Ullerød Brugs 14
15 Foto fra før 1898:: Til butik købte Alsønderup Brugsforening i 1883 denne bygning skråt over for Alsønderup Gadekær, som ses i forgrunden.. Denne brugsbygning brændte i augist 1908, og en ny bygning opførtes samme år på samme sted. Det er brugsbygningen fra 1908, som langs gaden i Alsønderup indgår i den nuværende købmandsbygning. Til generalforsamlingen viser vi også fotos af andre stadier i brugsbygningens historie. Der fortælles noget af det, som knytter sig til de mange bygninger, som vi viser fotos af på forskellige stadier f. eks. hvem der har udført byggeriet, hvem der har bestemt det, bygningens brug, og om nogle af de mennesker, som har brugt og boet i bygningerne. 15
16 Historierne kædes sammen med lokalsamfundenes udvikling..( her skal skrives lidt mere) Foto: Harløse Brugsforening på Harløsevej i Ny Harløse, ukendt årstal. Brugsen blev først flyttet til dette sted, da Hillerød-Frederiksværkbanen var bygget i Jernbanen var dengang eneste alternativ til hestevognstranport, så Harløse Station tiltrak det beskedne erhvervsliv, som blev til bebyggelsen Ny Harløse, herunder Brugsen. Bemærk Harløsevejens beskedne bredde. I nutiden har bygningen rummet en antikforretning. Aftenens generalforsamlings-del plejer at vare godt 20 minutter, bl.a. hører man om, hvad der er sket for arkivet i årets løb og lidt om fremtiden. Der sælges kaffe eller te med hjemmebagt kage for kr. 20. Øl og vand kan købes til Kulviergårdens billige priser. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent i 2008 : Personligt medlemskab Kr. 80, for samboende par dog reduktion til i alt kr. 125 kr. Virksomheder og andre sponsorer: Minimum kr. 500, men meget gerne mere. KOM TIL Lokalhistorisk aften og generalforsamling Lokalhistorisk Arkiv & Forening for Alsønderup & Tjæreby Sogne 16
17 onsdag den 7. marts 2007 kl på Kulsviergården, Pibe Møllevej, Alsønderup, 3400 Hillerød Ikke-medlemmer er også velkomne. Lokalhistorien er for alle, og der er gratis adgang for alle. Hvis man synes, man har haft en god aften, er vi dog taknemmelige for frivillige bidrag ved udgangen som bidrag til aftenens lokaleje, som vi selvfølgelig må betale til Kulsviergården, som vi jo kun kan have i vores lokalsamfund i kraft af en forretningsmæssig drift. Aftenens tema: Lokale bygninger før, senere, nu. Deres brug og beboere. Foto: Ullerød Brugs som nyåbnet i 1906 med den første brugsuddeler, Hans Christian Nielsen fra Bendstrup. Han holdt kun det første år, efter sigende fordi han var for flink til at give kredit. Læs mer om den lokalhistoriske aften på de foregående sider. 17
En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereEn sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.
Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947
Læs mereMin første plads Oustrupgaard 1914
Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereWeitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,
Læs mereSkolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde
MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille
Læs mereLokalhistorie midt i Nordsjælland
Lokalhistorie midt i Nordsjælland Om børns arbejde i forældrenes landbrug Vi har bedt syv mænd i 60 til 80års alderen, opvokset i lokalsamfundet. fortælle om hvilket arbejde i forældrenes landbrug, de
Læs mereEn gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden
En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge
Læs mereFOLK OMKRING RINGOVNEN
FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle
Læs mereLokalhistorie midt i Nordsjælland
Lokalhistorie midt i Nordsjælland Guldbryllup 11. marts 1914 på ejendommen bag Nejede Vesterskov hos Andreas og Johanne Olsen - farfar og farmor til Hartvig Olsen. Læs inde i bladet en beretning om en
Læs mere(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)
Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte
Læs mereHvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?
Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og
Læs mereHusmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).
Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede
Læs mereNr. 39 - Persillekræmmeren - 2006
Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet
Læs mereLuftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.
Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereEfterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans
Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane
Læs mereDigerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?
Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var
Læs mereOrddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.
1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereLokalhistorie midt i Nordsjælland
Lokalhistorie midt i Nordsjælland Christian og Gerda Jørgensen foran deres nu nedrevne ejendom, Damvej 14, Vester Strødam, med børnene Eva, Svend, Gunnar og Erik. Fotoet er fra før 1931, hvor sønnen Knud
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereHårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940
Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereFra Rolfsted Flyveplads 2011/1
Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.
Læs mereAKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April 2014. På Østervejrupvej
Til: Samtlige husstande kontorer butikker AKTIVITETSKALENDER for Lyne Sogn April 2014 På Østervejrupvej Indhold: * Bypedeller: * Energimesse: * Familie & Fritid: Konstitueret * Informationsmøde i Lyne
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereLokalhistorie midt i Nordsjælland
Lokalhistorie midt i Nordsjælland Laurits Rasmussen, V. Strødam, fra sit 25-års jubilæum som smed på Nordsten Lokale folk fortæller om arbejdet på Nordsten Se også udstillingen om Nordsten på Folkemuseet,
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer
Læs mereDa undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,
HOIF Støtteforening Aldrig har så mange været så stille i så lang tid! Kun når opråberen har nævnt et tal, kommer en sagte puslen, når plastikbrikkerne lægges på de udtrukne numre. Det er onsdag aften
Læs mereflertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne
9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereVi besøger farmor og farfar
Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre
Læs mereTråde i Trine Kræn s liv
EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen
Læs mereDEN 2009. KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32 Årgang Nr. 320. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1
KNU Maj DEN 2009 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32 Årgang Nr. 320 Side 1 Hanne Danielsen Ingelise Petersen 8. maj 22. maj Redaktionen ønsker tillykke Hej Poul Erik! Jeg har talt
Læs mereHanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956
Ved dette blev deres liv Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956 Hanne og Jens Aage Dalgaard er begge fødte i Feldborg og gifter sig i 1948. Ved den
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereVelkommen til Sundeved Rideklub.
Velkommen til Sundeved Rideklub. I dette hæfte finder du alle informationer vedrørende medlemskab af klubben, undervisning, og opstaldning. Legbjergvej 7b, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg www.sundevedrideklub.dk
Læs mereEn barndom i Spedsbjerg Skole. Af Johanne (f. Sørensen)
En barndom i Spedsbjerg Skole. Af Johanne (f. Sørensen) Min far, Jørgen Christian Sørensen, kom som ung fra Skaarup Seminarium til Spedsbjerg Skole som hjælpelærer for lærer Jeppesen og blev der i 45 år
Læs mereLars er 43 år og har boet i Hov i 20 år. Han startede på Egmont Højskolen i 1995 og sluttede i 1998 hvor han flyttede i egen lejlighed og fik dansk
Portræt af Lars De fleste i Hou ved hvem Lars er. Lars er født spastiker og cykler rundt i Hou og omegn på sin trehjulede cykel. Han kommunikere ved hjælp af en lille staveplade som han har i sin bæltetaske.
Læs mere3. kvartal 2012. NØDEBO NIMBUS NYT
3. kvartal 2012. NØDEBO NIMBUS NYT Bestyrelsen: Formand: Peter Ahrendt, ahrendt@c.dk Næstformand: Gunnar Svendsen, bogsvendsen@gmail.com Kasserer: Erik Kristensen, erkr@c.dk Turarrangør: Bent Jørgensen,
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereHan er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.
Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereMatr.nr. 25 - Vest for smedjen
Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd
Læs merefor Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015
Til: Samtlige husstande kontorer butikker AKTIVITETSKALENDER for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015 Indhold: * Forsamlingshuset: Ekstraordinær generalforsamling * LYNE krocket
Læs mereInge With Johannsen, Hellevad-Egvad. i Midtbygård. Robert Strand Andersen, Hjordkær. i Midtbygård. i Midtbygård
April nr. 4 Oversigt over aktiviteter i april Tirsdag d. 4 kl. 10.00 Torsdag d. 7 kl. 10.15 Tirsdag d. 12 kl. 10.00 Torsdag d.14 kl. 10.15 Tirsdag d. 19 kl. 10.00 Torsdag d.21 kl. 10.15 Tirsdag d.26 kl.
Læs mereEt husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager
Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager
Læs mereJeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den.
17. jul. 2012 Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den. nedenfor er altså mit bud på en tekst der handler om kamp og kærlighed, kampaspektet
Læs mereDet er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har
Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der
Læs mereI LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse
I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler
Læs mereHestehaveskoven - hos morfar og mormor -
Hestehaveskoven - hos morfar og mormor - Karetmagerens søn og slægtens færden i Ryslinge Sogn Del 2 Hestehaveskoven Andet bind af (indtil nu) 7 bind (indtil ca. 1980) Skrevet i Word Billedbehandlet i Photoshop
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mere3 2. å r g a n g n r. 3 2 0 1 5 M a r t s
3 2. å r g a n g n r. 3 2 0 1 5 M a r t s Smukke Norge Husk forældre - valgmøde den 3. marts i Fritids og ungdomsklubben. Se programmet på vores hjemmeside. Har du lyst til at arbejde i Lavuks bestyrelse,
Læs mereWeitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Luftfoto af Triersvej i første halvdel af 1950 erne. Forrest ses gården, Solbakken. 2015:1 1 Indkaldelse til generalforsamling
Læs mereNr. 58- Persillekræmmeren - 2008
Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBofællesskab giver tryghed i den tredje alder
Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille
Læs mereArtikelarkiv Arvesølv 2005
Artikelarkiv Arvesølv 2005 Dræby Maskinfabrik af H.K.Hansen Dræby Maskinfabrik blev etableret i 1929 af Hans Nielsens far, Poul Nielsen, der indtil da havde været cykelsmed i Odense. Han købte den Konservative
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid
Læs mereLÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.
LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler
Læs mereMin mor M I N M O R 7
Min mor Det er underligt, men hele mit liv har jeg tænkt:»der er ingen andre, der har haft en mor som jeg.«hvad min mor præsterede gennem et langt liv, er der ikke mange andre, der kan leve op til. Hun
Læs mereNyhedsbrev Uge 6 2015
Nyhedsbrev Uge 6 2015 Et helt nyt år er godt i gang, og vi glæder os til at udfylde det med mange aktiviteter, oplevelser og stjernestunder for beboerne på Meta. Vi har nu lavet nyhedsbrev i et år, og
Læs mereKampagnen Opgør med tabuet
Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til
Læs mereHans Christensen, 1915-1995
I følge min farfar blev Hans født kl. 23.55 den 25. januar 1915, men da uret i stuen gik 10 min. foran, blev datoen noteret som den 26. januar! Han er ældste søn ud af 3. Er hjemmefødt på adressen matr.
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereJeg besøger mormor og morfar
Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor
Læs mereKatrinedal teglværk Svinsbjegvej 4
Katrinedal teglværk Svinsbjegvej 4 Katrinedal teglværk blev opført år 1911 I 1923 blev den opkøbt af Anders Tuelsen Dahl og Morten Mikkelsen, samtidig var de ejere af Gammelstrup teglværk. Halvdelen af
Læs mereSiden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni
2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren
Læs mereRejsebrev fra Færøerne
Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik
Læs mere4. klasses avis 17. 21. maj 2010
4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag
Læs mereDen udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.
Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,
Læs mereAktiviteter på gården
IDÉER OG INSPIRATION TIL Aktiviteter på gården Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på
Læs mereGud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 24.JUNI 2012 3.SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef.2,17-22; Luk.15,11-32 Salmer: 3,308,496,167,426, Gud lad os leve af dit ord Som
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereFormandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010
Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010 Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 10. ordinære generalforsamling. Indledning:
Læs mereRolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1
Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt
Læs mere8. december Hans Snedker
8. december Hans Snedker 8. DECEMBER Hans Snedker bor lige ved siden af os. Han bor på en meget lille gård sammen med sin bror Rasmus. De har ingen koner, de er bare de to. Hans er ikke snedker, men husmand,
Læs mereNYHEDSARKIV 2009. Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl. 14.30. 200926.okt
Glædelig jul og godt nytår NYHEDSARKIV 2009 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul samt et godt nytår. Vi syntes der er sket meget i det forløbne år og ser forventningsfuld
Læs mereJagttur den 16. maj 2012
Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke
Læs merehar ordet... såning. En dejlig tid trods lugten ger et par sange, ligeledes 16.00.
Plejecenter Skovvænget April 2015 har ordet... såning. En dejlig tid trods lugten ger et par sange, ligeledes i cafeen kl. 16.00. I dette nummer: skriver 1 Fødselsdage mv. Skovvængets venner Bruger/ pårørende
Læs mereBeboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015
Beboerbladet Plejecenter Egely Maj 2015 1 Om dette nummer Kære beboere, pårørende, personale og frivillige Da vi netop er blevet adskilt fra Rosenhaven og fremtidigt hører sammen med Kirstinehaven, vil
Læs mereMin barndom og ungdom på Thyholm
EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 24-28 Min barndom og ungdom på Thyholm Niels Mortensen Jeg er født ved Tambohus den 16. juli 1894. Min far var Jens
Læs mereKalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans 9. - 17. Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se
Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans 9. - 17. Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se mere på www.janderup.dk. Generalforsamling i Janderup
Læs mereSkriftlig del Læseforståelse 1
Skriftlig del Læseforståelse 1 Navn (PR-nummer ato Prøvenummer Prøveafholdende udbyder Prøvegruppenummer Tilsynsførendes underskrift !, Instruktion:. svar. Cykelsmeden Jakob Hansen på 60 år bor i en lille
Læs mereKnæk & Bræk. Årgang: 8 - Februar/Marts 2008. Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest.
Knæk & Bræk Årgang: 8 - Februar/Marts 2008 Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest. 1 Bestyrelse Sunds Jagtforening Formand Jesper Lauridsen
Læs mereNB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.
Årgang 22 Nr. 1/2013 Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 3. januar 2013 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Det samler jeg også på. NB. Hvis
Læs meremedhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et
Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt
Læs mereVelkommen til Sundeved Rideklub.
Velkommen til Sundeved Rideklub. I dette hæfte finder du alle informationer vedrørende medlemskab af klubben, undervisning, og opstaldning. Legbjergvej 7, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg www.sundevedrideklub.dk
Læs mereOdense stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Konfirmation, skole og ferie (Uddrag) ( ) Jeg var meget forskelligt udviklet i fagene i skolen. I håndarbejde blev jeg rost for mit proper arbejde, og mit
Læs mereSiden sidst Lørdag den 15. jun
2014-1 Siden sidst Lørdag den 15. juni deltog Lokalhistorisk Arkiv i Festlige Ferritslev med en lille udstilling. Emnet der var valgt var Ferritslev City gennem tiderne, da der skulle bygges et Fakta på
Læs mereSeptember 2010 11. Årgang Nr. 3
September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs meredilemma En Banegård Hvordan vil du handle? Begrund hvorfor?
? En Banegård Bodil er ny i leve- og bomiljøet. Da hun i sin tid blev introduceret til stillingen som social og sundhedsassistent fik hun at vide, at man her tog meget hensyn til beboernes individuelle
Læs mereHvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød
Find vej i Lillerød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og
Læs mereOpgaver til lille Strids fortælling
? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget
Læs mere