Energimærke. Lavt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ærtebjerghaven 41A Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for handel, service og offentlige bygninger er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: m³ fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/07-01/01/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt.flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 3 5 stk. UPS-pumper i varmesystemet udskiftes til sparepumper kwh el 3150 kr kr. 4.8 år Øvrige besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens

2 SIDE 2 AF 9 installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. iform af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger.tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Besparelse ved gennemførelse af forslag med god rentabilitet Samlet varmebesparelse: 0 kr./år Samlet elbesparelse: 3154 kr./år Investeringsbehov: kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 3200 kr./år Konklusion: Besparelsesforslag med god rentabilitet er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelser med god rentabilitet gennemføres, vil mærket være: E Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Vægge i uopvarmede loftrum, som grænser op mod opvarmede rum i ejendommen efterisoleres. 77 m3 Fjernvarme 1350 kr kr år 2 Flade tage i forbindelsesgange efterisoleres. 30 m3 Fjernvarme 530 kr kr år Det er lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Ejendommen er opført i 2003 og er i god energimæssig stand. Der er ingen forslag til energimæssigt rentable forbedringer. Der kan udføres forbedringer, men disse vil ikke være rentable når de nuværende energipriser tages i

3 SIDE 3 AF 9 betragtning. Ejendommen er opført i 1 etage. Ejendommen anvendes som plejecenter og indeholder følgende sammenbyggede enheder: A: Servicecenter med hovedindgang, mødelokaler, kontorer, omklædningsrum for personale, hovedteknikrum og depoter. B: Boliggruppe med 9 styk 2-værelses boliger, fælles opholdsrum, fælles køkken, bryggers, toilet, skarnrum og opvarmet udhus. C: Som B. D: Som B. E: Som B. F: Som B. G: Forbindelsesgang mellem bygning A og C. H: Forbindelsesgang mellem bygning A og E. Det beregnede varmeforbrug er større end det oplyste forbrug. Dette kan skyldes, at dele af ejendommen, såsom forbindelsesgange og depotrum, ikke opvarmes til 20 grader som forudsat i beregningerne. En del konstruktioner i ejendommen er utilgængelige. Oplysninger om opbygning af konstruktionerne og isoleringstykkelser i disse er hentet fra det udleverede tegningsmateriale. Kun isoleringstykkelser i tilgængelig loftrum er målt i forbindelse med besigtigelsen af ejendommen. Målte isoleringstykkelser svarer til oplysninger på tegninger. Lette ydervægge med 150 mm isolering opfylder strengt taget ikke dagens krav til isolering, men i dette tilfælde skønnes det ikke, at en efterisolering vil være arkitektonisk acceptabel. Det anbefales, at få foretaget jævnlig service og indregulering af ventilationsanlæg og varmeflader i disse. Vaskemaskiner i bryggers i boliggrupperne kan med fordel tilsluttes både varmt og koldt vand. Det anbefales endvidere at udskifte 6 stk. UPS-pumper til varmtvandscirkulation til sparepumper. Energimærket er udført i henhold til "Håndbog for energikonsulenter 2008". Beregninger og indberetning af energimærket er udført ved hjælp af energimærkningsprogrammet EK-PRO.net. Det er lovpligtigt at foretage månedlige aflæsninger af fjernvarme- og elforbrug. Ved disse aflæsninger er det muligt, at registrere eventuelle uregelmæssigheder i forbruget. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Bygning A Servicecenter: Tag er skråtag med 5 graders taghældning. Tag er udført med bærende ståltrapezplader, 250 mm mineraluld og tagpapbelægning. Lofter er udført med træuld og listedækning. Bygning B, C, D, E og F Boliggrupper: Tage er dels skråtage og dels tage udført med gitterspær og uopvarmede tagrum. Tage er alle med tagpapbelægning. Skråtage er udført med bærende ståltrapezplader og 250 mm Hard Rock isolering. Lofter er beklædt med træuld og listedækning. Tage over uopvarmede tagrum er udført med krydsfinerplader på taglægter. Loft mod uopvarmede tagrum er isolerede med 250 mm mineraluld. Lofter er beklædt med gipsplader på forskalling. For hver af de 5 boligenheder er der et opvarmet udhus. Tag over udhus er skråtag. Det skønnes udfra snittegning, at disse tage er isolerede med 200 mm mineraluld.

4 SIDE 4 AF 9 Bygning G og H Forbindelsesgange: Tage er skråtage udført med bærende ståltrapezplader med 150 mm mineraluld (Målt på snittegning) og tagpapbelægning. Forslag 2: Tage på forbindelsesgangene efterisoleres med 150 mm mineraluld og ny tagdækning. Ydervægge Bygning A Servicecenter: Alle ydervægge er lette vægge opbygget af stål- eller træskelet. Hovedparten af ydervæggene er isolerede med 220 mm mineraluld. Ydervægge mod lukket gårdhave er isolerede med 200 mm mineraluld. Ydervægge i skarnrum er isolerede med 200 mm mineraluld. Bygning B, C, D, E og F Boliggrupper: Lodrette vægge mod uopvarmede tagrum er lette vægge, som er isolerede med 150 mm mineraluld (Målt i forbindelse med besigtigelsen). Ydervægge er hovedsageligt udført med 150 mm letbeton indvendig og 150 mm træskelet, 150 mm mineraluld, vindpap, afstandslister, 19 mm pladebeklædning og facadebeklædning af enten tækkespåner eller tagpap. Ydervæg for skarnrum og opvarmede udhuse er lette vægge isolerede med 200 mm mineraluld. Bygning G og H Forbindelsesgange: Ydervægge er glaspartier. Forslag 1: Vægge i uopvarmede loftrum, som grænser op mod opvarmede rum i ejendommen efterisoleres med 100 mm mineraluld, som fastholdes med tråd. Vinduer, døre, ovenlys mv. Yderdøre mod skarnrum, og opvarmede udhuse er ståldøre. Det skønnes, at dørene har isolerede dørplader. Alle øvrige glaspartier, vinduer, terrassedøre og yderdøre er udført med 3-lags energiruder. Vinduer og døre er normalt tætte i fals. Fuger omkring vinduer og døre (Kalfatringsfuger) forekommer, at være normalt tætte. Gulve og terrændæk Alle gulve er terrændæk af beton med diverse belægninger. Isoleringstykkelser i gulve er ikke angivet på udleverede snittegninger. Isolering vist på snittegninger er målt til at være mellem 150 til 200 mm tykke. Det skønnes, at isoleringen består af polystyren. Den "tynde" isolering skønnes, at være anvendt i ca. halvdelen af ejendommen. Den "tykke" isolering er anvendt i dele af boligerne og i fælles opholdsrum i boliggrupperne. Kælder Der er ikke kælder i ejendommen. Ventilation Ventilation Der er ventilationsanlæg for servicecenter og for hver af de 5 boliggrupper med en motoreffkt på ca. 2,1 kw. Alle ventilationsanlæg er fabrikat York Novenco type ZCF bestående af indblæsningsventilator, udsugningsventilator, roterende veksler, varmeflade, filtre, udeluftspjæld, afkastspjæld og lyddæmpere. Roterende vekslere har, ifølge fabrikant, en temperaturvirkningsgrad på 74 % ved temperatursættet Tind=-12,0/22,0 grader celcius og Tud=13,2/-3,4grader celsius.

5 SIDE 5 AF 9 Der er seperat udsugningsanlæg for toiletter, badeværelser og emhætter i servicecenter og i hver af de 5 boliggrupper. Alle udsugningsanlæg består af Boksventilator fabrikat York Novenco type BCA med effekt på 100 W og lyddæmper. Der er ingen varmeveksler for udsugningsluften. Bygning A Servicecenter: Ventilationsaggregat type ZCF 5-10E-L1 og udsugningsventilator type BCA 315 MG 71 er placeret i stort teknikrum. Ventilationsanlæg er udført med balanceret ventilation for kontorlokaler og mødelokaler m.v. Udsugningsventilator suger luft fra toiletter og omklædningsrum m.v. Bygning B, C, D, E og F Boliggrupper: Ventilationsaggregater og udsugningsventilatorer er placeret i isolerede teknikrum på lofter. Ventilationsanlæg er udført med balanceret ventilation for fælles opholdsarealer. Udsugningsventilator suger luft fra badeværelser i boliger, toiletter i fællesrum og emhætter i køkken. Alle komponenter i ventilations- og udsugningsanlæg skønnes, at være installerede i 2005 i forbindelse med opførelsen af ejendommen. Varme Varmeanlæg Varmeanlæget er et direkte fjernvarmeforsynet anlæg. Fjernvarme leveres af Fjernvarme Fyn. Bygning A Servicecenter: I teknikrum i servicecenter er fjernvarmestikket for hele ejendommen placeret. Fjernvarme fordeles herfra til servicecenter og til boligenheder. Der er 1 styk fjernvarmemåler for servicecenter og 1 styk fjernvarmemåler for de 5 boliggrupper. Efter hovedafspærringsventil og måler på fjernvarmens fremløbsledning er der placeret en pumpe for trykforøgning. Det bør undersøges, om denne pumpe er nødvendig. I modsat fald bør den demonteres. I vindfang og ankomst samt i de to omklædningsrum er der udført vandbåren gulvvarmeanlæg. Øvrige rum i servicecenter er opvarmet ved hjælp af radiatorer. Radiatoranlæg er udført 2- strenget. Varmekredse er udført med blandesløjfer med pumpe, shunt og motorventil. Der er ialt udført 3 styk blandesløjfer for servicecenter: Blandesløjfe 1: Placeret i teknikrum. For radiatorer i mødelokaler og kontorer m.v. Blandesløjfe 2: Placeret i skakt ved omklædningsrum. For gulvvarme i omklædningsrum. Blandesløjfe 3: Placeret ved ventilationsanlæg i teknikrum. For varmeflade i ventilationsanlæg. Pumper for blandesløjfer er Fabrikat Grundfos. Pumper for blandesløjfer for varmeanlæg er type UPE med effekt på 60 W. Pumpe for blandesløjfe for varmeflade i ventilationsanlæg er type UPE med effekt på 60 W. Bygning B, C, D, E og F Boliggrupper: Varmeinstallation for hver af de 5 boliggrupper er udført ens. I hver af de 9 boliger i hver boliggruppe, er radiator i stue og soveværelse. I badeværelse er der vandbåren gulvvarme. Gulvvarme er styret af FJVR-ventil placeret på returledning. Fællesarealer i boligenheder er opvarmet ved hjælp af radiatorer. Alle radiatorer er udført 2-strengede. Varmekredse er udført med blandesløjfer med pumpe, shunt og motorventil. Der er udført 2 styk blandesløjfer for hver af de 5 boliggrupper. Blandesløjfe A: Placeret i isolerede teknikrum på lofter. For radiatorer og gulvvarmeanlæg. Blandesløjfe B: Placeret i isolerede teknikrum på lofter. For varmeflade i ventilationsanlæg. Pumper for blandesløjfer er fabrikat Grundfos. Pumper for blandesløjfer for varmeanlæg er type UPE med effekt på 100 W. Pumper for blandesløjfer for varmeflader i ventilationsanlæg er type UPS med effekt på 60 W. Der er bimålere på varmeforsyningen til alle delområder i ejendommen. Bimålerne er tilsluttet

6 SIDE 6 AF 9 CTS-anlæg. Alle komponenter i varmeanlæggene skønnes, at være installerede i 2005 i forbindelse med opførelsen af ejendommen. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i varmtvandsbeholdere som opvarmes ved hjælp af fjernvarmevand. Fjernvarmeforsyningen til hver af de ialt 6 varmtvandsbeholdere i ejendommen styres af motorventil på fjernvarmens returløbsledning. Motorventiler regulere fjernvarmetilstrømningen efter brugsvandstemperaturen i beholderen. Der er termostat i hver beholder til styring af motorventilen. Hvert brugsvandsanlæg er udført med cirkulationsledning til sikring af varmt brugsvand i nærheden af tapsteder. Derved undgås ventetid for varmt brugsvand ved tapstederne og vandspild i forbindelse med tapning af varmt brugsvand. For hver cirkulationsledning er der cirkulationspumpe fabrikat Grundfos. Bygning A Servicecenter: Varmtvandsbeholder er placeret i stort teknikrum og har et rumindhold på 200 liter. Beholderen er isoleret med ca. 30 mm mineraluld. Pumpe for cirkulationsledning er type UPS med effekt på 60 W. Bygning B, C, D, E og F Boliggrupper: Brugsvandsanlægget i hver af de 5 boliggrupper er udført ens. Varmtvandsbeholdere er placeret i isolerede teknikrum på lofter. Beholderne har et rumindhold på hver 350 liter. Beholderne er isolerede med ca. 30 mm mineraluld. Pumper for cirkulationsledninger er type UPS med effekt på 60 W. Der er bimålere for måling af varmeforsyning til alle varmtvandbeholdere. Bimålere er tilsluttet CTS-anlæg. Beholdere og pumper m.v. skønnes alle, at være installerede i 2005 i forbindelse med opførelsen af ejendommen. Fordelingssystem Alle fordelingsrør for varmeanlæg og brugsvandsanlæg er ført i terrændæk. Der er placeret fordelerrør i stort teknikrum og i små teknikrum og skarnrum fordelt i ejendommen. Varmerør og brugsvandsrør er PEX rør i rør. Det skønnes, at alle rør er ført på den varme side af isoleringen i terrændækkene. Ventilationskanaler er dels ført synlige under lofter i ejendommen og dels i uopvarmede loftrum. Synlige kanaler er uisolerede. Udsugningskanaler i loftrum for emhætter, badeværelser og toiletter er uisolerede. Øvrige kanaler i uopvarmede loftrum er isolerede med 50 mm mineraluld. Automatik Alle radiatorer i ejendommen er udstyret med termostatventiler. Der er natsænkning på varmeanlæggene. Natsænkningen består af urstyring og minimumstermostater. Varmeanlæggene har regulering af fremløbstemperatur, som afstemmes efter udetemperaturen ved hjælp af en udeføler. Pumper varme

7 SIDE 7 AF 9 Forslag 3: 5 stk. UPS-pumper i varmesystemet udskiftes til sparepumper. El Belysning Belysningsarmaturer i kontorer, mødelokaler, gange og toiletter samt i fælleslokaler og køkkener i boliggrupper er monterede med dels lysstofrør og dels lavenergipærer. Alt lys i forbindelsesgange og udendørs styres af Lux-målere og/eller af bevægelsessensorer. Hårde hvidevarer Der er vaskeri i hver af de 5 boliggrupper. I hvert vaskeri er der vaskemaskine og tørretumbler. Vaskemaskiner er kun tilsluttet koldtvands-forsyning. Vaskemaskiner er forberedt for tilslutning af varmt vand. Det vil være rentabelt at tilslutte varmt vand til maskinerne. Vaskemaskiner er tilsluttet blødgøringsanlæg. Vaskemaskiner og tørretumblere skønnes, at være installerede i 2005 i forbindelse med ejendommens opførelse. Vand Vand Alle toiletter i ejendommen er med stort og lille skyl. Bruserarmaturer er med termostat. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 2005 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (m³) Ingen Boligareal i følge BBR: 3179 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 360 m² Opvarmet areal: 3984 m² Anvendelse ifølge BBR: 160 Døgninstitution Kommentar til BBR-oplysninger: Ejendommen er ved hjælp af tegninger opmålt til, at være større end summen af boligareal og erhvervsareal angivet i BBR-ejermeddelelsen. Dette skyldes delvist, at der for hver boliggruppe er tilknyttet et opvarmet udhus på 30 kvm. Forudsætninger

8 SIDE 8 AF 9 Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: 17.5 kr./m3 Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m2, samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Adresse: Thrigesvej Ikast Telefon: em@pp-ikast.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.