Grundtvig, dyden og dyderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundtvig, dyden og dyderne"

Transkript

1 Ole Nyborg Grundtvig, dyden og dyderne

2

3 Grundtvig, dyden og dyderne

4

5 Ole Nyborg Grundtvig, dyden og dyderne Forlaget Ambrosius 2013

6 Grundtvig, dyden og dyderne. Copyright: Ole Nyborg ISBN: (PDF) Forlaget Ambrosius 2000 Frederiksberg 2013

7 Indhold Grundtvig, dyden og dyderne... 9 Grundtvig og kærligheden Grundtvig og Stærkodder N. F. S. Grundtvig, kærligheden og lykken Kærligheden, mesteren og mesterlæren Kærlighed er fuldkommenhedens bånd Kærligheden og Blodets Baand Hvorfor skal jeg elske min næste? Den trøstelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed Alle I lyse og opvakde Hoveder : Grundtvigs søde Drøm om Danmark Fællesskaber er til for at vi kan lære noget Grundtvig og udtrykket Frihed, Lighed og Broderskab Kan vi stole på vores inderste samvittighed? Forkortelser Litteratur

8

9 Grundtvig, dyden og dyderne Dydsbegrebet Begrebet Dyd og tanken om dyden har en fremtrædende plads i den danske teolog og forfatter N. F. S. Grundtvigs ( ) forfatterskab. Tanken om det gode som dyd optræder i næsten alle hans værker. I samtiden blevet begrebet dyd brugt mere og mere sjældent. De fleste forfattere i det 19. århundrede opfattede i stigende grad ordet dyd som umoderne og uanvendeligt. Ved at anvende dette begreb om dyden fremstod Grundtvig i forhold til en stor del af samtiden som en tænker af en mere traditionel støbning. Grundtvig markedsførte sig da også i samtiden som bevidst gammeldags. Dyden har spillet en afgørende rolle i den europæiske filosofi siden de græske filosoffer Platon og Aristoteles. Begrebet dyd refererer til et menneskes højeste kvalitet og godhed nemlig en fuldkommengørelse af de muligheder, som ligger i mennesker fra begyndelsen. Dyden betegner et menneskes duelighed eller dygtighed til at være sig selv på den mest fuldkomne og mest gavnlige måde. I forhold til den moralfilosofi, som har været fremherskende i den vestlige verden de sidste århundreder, beskriver begrebet om dyden de moralske problemer og dilemmaer på en helt anden måde.

10 10 Ifølge tanken om dyden er der ikke nogen modsætning mellem, hvad der er godt for mig, i forhold til, hvad der er godt for mine medmennesker. Mine dydige gerninger bærer lønnen i sig selv, fordi de ikke bare gavner mine medmennesker, men også gavner mig selv. Dydens gerninger medfører menneskers fremgang, lykke og succes i livet. Hvis et menneske handler dydigt, gør det noget, som er naturligt, gavnligt og udviklende for sig selv. På den måde er det gode eller dydige forbundet med en tanke om trivsel, lykke og sundhed. Man kan udtrykke denne tanke med et billede: Det, som er naturligt og godt for en lille plantespire, er at gro og vokse op til et mægtigt træ og blomstre og sætte sine frugter. Hvis et menneske lever dydigt, vil det gro og vokse i forhold til sit potentiale og sin natur, og det vil på den måde lykkes med sit liv. I tanken om dyden indgår der også på denne måde en forestilling om, at det, som er det gode, er noget, som ligger naturligt i mennesket. Det ligger i vores natur som mennesker. Det, som er det dydige eller gode eller i en vis forstand det, som jeg har pligt til, er noget, som ligger naturligt i min eksistens, rolle eller beskaffenhed. Det er ikke noget, som jeg skal eller kan vælge. Det, som er dydigt, godt eller værdifuldt for et menneske, er derfor et spørgsmål om viden og ikke et spørgsmål om subjektivt at vælge sine personlige værdier. En anden fremtrædende tforestilling i tanken om dyden er også tanken om den menneskelige karakter. Når et mennesker gør, tænker eller føler noget, er det et resultat af hans natur, personlighed eller karakter. Det dydige menneske handler dydigt, fordi det er det, som han vil, og fordi han har en dydig natur og karakter. Dyden er den vane, som det dydige menneske har eller har lært. Dyden er det, som det dydige menneske gør. Tanken om, at vi direkte kan se eksempler og mønstre på dydens gerninger hos dydige mennesker, spiller en vigtig rolle i forskellige former for dydsfilosofi.

11 11 I det følgende skal gennemgås en række eksempler på tanken om dyden og dyderne fra Grundtvigs prædikener. Eksempler på anvendelsen af dydsbegrebet i Grundtvigs prædikener Det dydige er i Grundtvigs prædikener især knyttet til det faderlige eller den faderlige tænke-, føle- og handlemåde. Den himmelske fader, en jordisk konge, en mester, en lærer, en præst eller en fader i en familie er alle fædre. Rigets konge er en fader og landsfader for sine undersåtter. Tanken i Grundtvigs prædikener er, at en fader er en fader, fordi enhver slags faders karakter, dyd, dyder og opgaver er ensartede og har den samme form. En sand fader lever op til sit ansvar og stiller krav og forventninger til dem, som er i hans varetægt. Den dydige fader optræder aldrig blødagtig, blot sødtalende eller kun tilgivende. Udtrykket at Gud er kærlighed betyder, at Gud gør det muligt for de mennesker, som vælger at leve i et samfund med ham, at komme ud af deres oprindelige lammelse, afmagt og syndighed og derigennem erhverve sig den nødvendige ny Natur, forandring af karakteren, dyd og godhed. Den dydige faders af og til strenge opdragelse har til hensigt - og det er netop dens natur og godhed - at opdrage, forandre og forbedre, og det forudsætter nødvendigvis, at sønnen, lærlingen eller barnet er et ægte barn, som stræber efter at efterligne og virkeliggøre sin faders billede, godhed og dyder, og som lyder og ligner og elsker eller kommer til at elske sin fader. Hvis ikke den sønlige agent lever op til sin status som et barn eller en discipel, er det ikke muligt for en fader eller mester at virkeliggøre sine dyder og sin kærlighed over for den svagere part. Det er ifølge Grundtvigs prædikener netop en faders dyd og også den himmelske faders væsen, rolle og godhed, at han stiller krav og har forventninger.

12 12 Der er forskel på mennesker, og derfor er der også forskel på, hvad der er det dydige eller dydens krav og indhold for forskellige mennesker. Dyden er at tænke, føle og gøre det, som er passende, nødvendigt, gavnligt, muligt og naturligt i forhold til den funktion, position og rolle, som man har i et bestemt samfundsmæssigt system. Det, som er det dydige for en undersåt, en sønlig eller svagere agent, er ikke det samme, som det, som er det dydige for en konge eller faderlig agent. En sand fader, som virkeliggør det, som er nødvendigt og passende for en fader, og som lever op til sit ansvar og til sine naturlige opgaver, evner og dyder, elsker sine sønner, men han har også et kritisk skarpsyn og en klar fornemmelse for, hvornår sønnernes genkærlighed er en ægte kærlighed, og hvornår den er falsk og uægte. At der er forskel på mennesker viser sig ikke bare i deres viden, handlinger, kompetence, dyd eller duelighed, men også i deres indre motivation, sindelag og vilje. Kærlige og dydige mennesker har ikke bare ressourcerne til at vise en større eller bedre dyd og kærlighed, men de har også viljen, lysten, energien og motivationen. Efterhånden som de kommer stadigt længere på dydens smalle vej, gør de også deres gode, dydige og forstandige gerninger med en stigende ubesværethed, utvungenhed, træfsikkerhed og naturlig lethed. Den kristne menighed er en Herrens Skole, hvor de kristne deltagere kan lære de kristelige dyder. I denne skole er Kristus en underviser, et dydens mønster og en Mester, og i denne skole bliver det muligt for deltagerne at erhverve sig de kristelige dyder ved at iagttage og efterligne deres mesters dygtighed, handlemåde og dyder. Dyden er noget, som man kan lære, hvis man bliver et medlem af en slags mesterlære. Men den type af dydens mesterlære, som Grundtvig beskriver, er ofte byrdefuld, streng, tugtende og revsende. Det fremgår derfor også af Grundtvigs prædikener, at mange

13 13 mennesker i den moderne tid i det 19. århundrede ikke vil underordne sig en faderlig autoritet, som nødvendigvis må herske i en sådan dydens skole eller mesterlære, hvis disciplene skal have nogen gavn af den menneskelige, moralske og åndelige opdragelse og vokse og erhverve sig mesterens dyder. Den, man elsker, tugter man. Hvis man ønsker at lære dyden og dyderne, må man være villig til at underordne sig og vise beundring og respekt for sin mester. De fleste forstår ikke og sætter heller ikke pris på den særlige form for kærlighed, som mennesker kan møde hos den himmelske fader: Lad os ikke fare vild, som de Mange, der roste sig af, at de var allerede fuldkomne Disipler, deres Mesters Lige, thi da blive vi det aldrig ( ) Lad det staae os levende for Øie, at hvad vor Mester ( ) vil finde hos alle sine Disipler, er ( ) de guddommelige Børnedyder, som maae findes hos alle dem, der skal giøre Fremgang i Herrens Skole, voxe i Hans Naade og Kundskab og nærme sig Mesteren. 1 Kærligheden er en af de vigtigste dyder, og det gælder også kærligheden til næsten. Men tanken om det kristne menneskes kærlighed og forhold til næsten sættes i Grundtvigs prædikener ind i en helt særlig ramme. Kærligheden til næsten er en faderlig form for kærlighed til det andet menneske. Dyden er hos Grundtvig i høj grad det faderlige. Når det kristne menneske møder sin næste, møder han et menneske, som i kraft af selve karakteren af denne næsterelation er svagere og mindre oplyst, som sidder fast i denne verdens mørke, og som lever i en ufrihed og mangel på dyd og godhed. En sand kærlighed til næsten skal på den måde fremelske en Dyd, Dygtighed, Evne eller Godhed i medmennesket på samme 1 Grundtvigs prædiken som trykt i GPV I, 27. Jf. forkortelseslisten nedenfor.

14 14 måde, som det er hensigten med relationen mellem et barn og en fader eller mellem en discipel og en mester. Pointen i Grundtvigs prædikener er, at mennesker, hvis de bliver deltagere i en virkelig dydens mesterlære, kan gøre utrolige moralske fremskridt. I en sådan skoling er det muligt at blive et moralsk perfekt menneske, ja, et guddommeligt menneske. En sådan vækst til det fuldkomne bliver fornægtet af den skeptiske verden. Ifølge verden har mennesker en bestemt natur, og den vil bestemme og begrænse mennesker til evig tid. De kristne skal ifølge Grundtvigs prædikener ikke som det er den dårlige vane hos filosofferne og de Verdslig-Vise spilde tiden med at udgrunde, hvorledes sådanne ændringer af menneskers natur, dyd og karakter overhovedet er mulige. Et menneskes dyd og karakter er noget, som skal gøre en forskel. Man kan kun føle sig lykkelig, tilfreds eller frelst, hvis man har erhvervet sig en høj grad af dyd, kraft, magt og viden. Frelsen består nødvendigvis i, at man bliver forandret og forbedret. Ellers ville man jo blot leve i en illusion om, at man var blevet frelst. Så ville man jo bare indbilde sig, at man var blevet god nok eller et godt menneske. Målet med næstekærlighedens gerninger er derfor også, at det andet menneske bliver stærkere og dygtigere og i den betydning mere dygtigt, dueligt og dydigt. Når et menneske elsker sin næste, bliver både han og næsten mere dydige og mere værdifulde og værdige mennesker. Den suveræne faderlige dyd kommer af en magt, styrke og kraft. En fader eller en faderlig agent har i Grundtvigs prædikener en næsten knusende Over-Magt. Han er netop i stand til at gøre dydens gerninger, fordi han er mægtig, fremgangsrig og magtfuld. Men han viser ofte sine dyder ved at ofre sig selv og sit eget for de små og svage. En sand fader, konge eller mester har det ideal, den funktion, dyd og evne, at han kan og skal se bort fra sin egenkærlighed og behagelighed og opofre sig for sine elever og undergivne.

15 15 Dyden indebærer en disciplinering af frygten, lidenskaberne, begæret og de menneskelige drifter. En undergiven, en elev, en lærling, en undersåt eller et barn viser og skal vise respekt og kærlighed over for deres mester ved at nøies og ved at døie. Eleverne eller de små og svage opnår deres mål i skolen ved at lære at nøies og døie, og de kan overhovedet kun nå deres mål med skolegangen ved at praktisere og lære den dyd at give afkald og nøies og døie. Dyden er altid i Grundtvigs prædikener noget bestemt eller kontekstuelt. En elevs dyd er en anden slags dyd end en mesters dyd, selvom meningen og det teleologiske endemål med den moralske og menneskelige opdragelse er, at eleverne engang skal blive som deres mester og virkeliggøre hans dyder. En af de vigtigste dyder eller evner, som eleverne i Herrens Skole skal tilegne sig, er på den måde, at de skal lære at udholde, bære og tåle sådanne oplevelser, som de også ifølge Grundtvig af helt naturlige grunde opfatter som lidet ønskværdige, ubehagelige eller frastødende. Man kan ikke udvikle de sande dyder uden anstrengelser, forsagelse, afkald, disciplinering af de legemlige drifter og selvkontrol. En underviser skal ikke optræde som en ukærlig tyran eller despot, men forholdene i Herrens Skole og i enhver sand skole, undervisning og moralsk opdragelse forudsætter, at mesterens elever anerkender og føler sig tiltrukket af hans normer, værdier og dyder og derfor med et kærligt sind er villige til at stræbe efter at efterligne disse dyder. Sprogbrugen i Grundtvigs prædikener er i høj grad centreret omkring tanken om en læring af dyden og dyderne. Grundtvig taler om Herrens Skole, Vorherres Skole, den Helligaands Skole, Herrens Læremaade, Mester, Tugte-Mester, mesterlig, Mesterværk, Mesterstykke, Skolegang, Skolemester, det fuldkomne Mønster, om at følge og speile sig i Mesterens Exempel, det ypperligste Exempel, et lysende Exempel, Lær-

16 16 ling, Disipler, udlært, mestre, at blive eller være som sin Mester, til Mester og Mønster, om mesteren som Dydens Mønster og om mesterens Dyder, Konst og Konster. Eleverne kommer ved deres samliv og interaktion med mesteren gradvist ud af deres afmagt og udyd nemlig den svaghed, udygtighed, ukærlighed og vankundighed, som prægede dem ved deres indtrædelse i skolen. Billedligt talt bevæger eleverne sig i deres moralske opdragelse fra periferien i en cirkel til denne cirkels midtpunkt. Mesteren befinder sig billedligt talt i dette midtpunkt. Elevernes tilstedeværelse i skolen og i den moralske dannelsesinstitution er på den måde præget af en centripetal eller midtsøgende bevægelse, hvor de gradvist nærmer sig en identitet med mesteren og hans dyder og på den måde i stigende grad bliver ensformede nemlig efter mesterens form og skikkelse. I sine prædikener understregede Grundtvig det ulige forhold mellem mesteren og hans elever, mesterens tugt og irettesættelse, elevernes imitation af og lydighed over for mesteren, læringsprocessen som en forbedring og opdragelse af elevernes karakter, den fristelse, den frygt og det ubehag, som eleverne oplever i skolen, og elevernes oprindelige mangel på kvaliteter, dyd og godhed. Mesteren viser, hvad dydens fordele, indhold og væsen er. Almindelige mennesker kan ikke af sig selv eller på egen hånd udregne, hvad dyden eller dydens gerninger er. Man lærer dyden ved i praksis at leve sammen med en mester i dyden - et dydens mønster og eksempel - og ved at stræbe efter at blive ligesom ham. Men vokser i dyden ved at stræbe efter et ideal, som allerede er virkeliggjort i en konkret person eller i en bestemt personlig agent. Eleverne kan pege på deres mester og sige: Se, der er dyden! Dyden defineres på den måde i Grundtvigs prædikener ved en ostensiv eller pegende reference. Eleverne lærer af mesterens dyder ved at iagttage og ved i nogen grad og i en stigende grad at tage del i eller eftergøre hans forbilledlige handlinger. Grundtvigs tanke om dydens læring kan

17 17 sammenlignes med det, som sker, hvis man kommer i en almindelig mesterlære, for eksempel hvis man kommer i lære som tømrereller snedkerlærling. Dyden og kærligheden er noget, som eleverne kan se, når de ser på deres mester. Et godt træ bærer gode frugter, og fra et dårligt træ kan umuligt komme nogen god frugt. Sand viden kommer fra ham, som er vidende. Dyden er det, som den dydige mand gør, fordi han ikke kan eller vil andet. Kærlige gerninger kommer vanemæssigt fra mennesker, som er mere kærlige, og som har en mere kærlig eller dydig natur og karakter. Menneskers handlinger, viden, dygtighed, dyd eller godhed kommer ikke af det rene ingenting, og de kommer ikke fra en såkaldt beslutning eller fra et valg. De mennesker, som er mere dygtige eller kærlige, er ikke blot mere kærlige eller dygtige, fordi de har valgt det. Et menneske handler ud fra og er bestemt af sin indre natur, tilbøjelighed eller karakter. Dydens og godhedens gerninger har sine årsager og gode grunde. I virkelighedens verden sker der ingen brud eller spring. Alle mennesker gør det, som de evner, har lært og plejer at gøre. At lære noget er på den måde at erhverve sig nye og bedre evner, tilbøjeligheder og vaner. Man søger ind i en skole for at blive et andet menneske og for at få en ny og bedre personlighed og karakter. Det menneske, som ikke ejer nogen viden, dygtighed eller kraft, er ikke værdifuldt. Det er ikke værdifuldt i egne og heller ikke i andres øjne. Et sådant menneske er i Grundtvigs kristelige og menneskelige terminologi helt fortabt. Det ejer ikke nogen fortjeneste, og derfor har det heller ikke nogen egentlig ret til de goder, som det stræber efter. Vi skal altså lære noget og stræbe og anstrenge os for ikke at gå fortabt og for at erhverve os en vis værdi, fortjeneste, ret eller værdighed. Det er på mange måder kernen i Grundtvigs læringsteori. Det menneske, som ikke ejer nogen viden, dyd eller dygtighed, kan ikke opnå og har heller ikke nogen reel adgang til de

18 18 goder, som han naturligt ønsker sig. Virkeligheden fungerer efter naturlige love. Vores viden, dygtighed og kompetence er i virkelighedens verden noget, som gør en forskel. Dyden er i Grundtvigs prædikener forbundet med kraft, mandighed, magt og styrke. Dydens gerninger er aldrig barnagtige, kvindagtige, blødsødne eller blødagtige. Den dydige mand fører sig frem med kraft og styrke. Han er aldrig sødtalende, og han har en passende, naturlig mandig stolthed over sig selv. Han ved, at han har gjort fremskridt på vejen nemlig dydens og godhedens lange og smalle vej. Den mandige kærlighed er opfyldelsen af Guds evige Lov, og den beskriver en central del af det, som Grundtvig kalder Dyden. Det blødagtige og kvindagtige optræder i Grundtvigs prædikener som betegnelser for en uværdig og umandig form for adfærd og kærlighed og derved som en modsætning til den sande dyd og godhed. Vejen til fuldkommenheden går over erhvervelsen af den mandige form for kærlighed. Nadverens formål er således også at fremkalde og fremelske de mandige dyder i de kristne mænd og kvinder. Luther fremviste på samme måde de mandige dyder, som består i en forening af viden, kraft, stolthed, frygtløshed, kærlighed, munterhed i kampen og en vilje og evne til kamp og konfrontation. Både det mandige, mandelige og mandlige betegner i Grundtvigs prædikener ideale egenskaber og dyder, som typisk kan udvises af mænd, eller som typisk kan findes hos maskuline agenter, men som også kan og bør findes hos kvinder eller kvindelige agenter. Den højeste form for kærlighed er i Grundtvigs prædikener netop den mandige kærlighed, fordi en høj grad af godhed, dyd og kærlighed ikke kan adskilles fra en høj grad af magt, kraft, herredømme, myndighed og autoritet. Grundtvigs tanker om de mandige dyder kan forekomme fremmedartede for et nutidigt menneske. Men Grundtvigs prædikeners sammenkædning af begrebet kærlighed med mandighed, dyd, flid

19 19 og stræben, afdøen fra det individuelle, disciplinering, konfrontation, autoritet, lydighed og forsagelse af de naturlige drifter kan i princippet fungere som et alternativ til en moderne tænkemåde både samfundsmæssigt, moralsk og kristeligt. Det højeste gode: Kraften, Sandheden og Kiærligheden Tanken om godheden, dyden og kærligheden er hos Grundtvig påvirket og farvet af bestemte kognitive skemaer. Sådanne skemaer repræsenterer en slags forudviden om virkeligheden. En række skemaer i Grundtvigs prædikener synes at samle sig i eller være forbundet med et overordnet skema, som handler om den inderlige, glædelige og trøsterige dybe sammenhæng mellem Kraft, Sandhed og Kiærlighed. 2 Disse tre størrelser forudsætter, supplerer og bestemmer hinanden. De udgør billedligt talt en figur som af tre sider i en trekant eller tre koncentriske lag i en cirkel. 3 De udgør i deres enhed et udtryk for det højeste gode eller den højeste værdi. Hvis kærlighed bliver adskilt fra kraft eller magt eller opfattet som adskilt fra visdom og viden, er der ikke længere tale om en sand form for kærlighed. Kærligheden kommer ikke fra de svage eller uvidende. Omvendt er kærlighed en naturlig følge af indsigt, viden og visdom. Der er en dyb, trøstelig og forunderlig indre sammenhæng i egenskaberne hos agenter, der er større, bedre og klogere og besidder en højere grad af Kiærlighed, Magt, Kraft, Sand- 2 Jf. også Nyborg 2012d og 2012e. Jf. GPV I, om det levende Baand, den fuldkomne uopløselige Forbindelse og den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem magt og kærlighed. Forbindelsen er inderlig, fordi magt og kærlighed ikke kan adskilles hverken i tanken eller i virkeligheden, og forbindelsen er trøstelig og glædelig, fordi den giver håb til de små og svage derved, at de kommer til at se og tro, at de store og mægtige også er kærlige. 3 Jf. tanken om de tre størrelser i Den christelige Børnelærdom i VU VI, og , Tanken om Kraften. Sandheden og Kiærligheden i GPV II, 364 er en parallel til VU VI, og

20 20 hed og Viisdom. De, som kan udøve en legitim eller retmæssig magt, er bedre, mere kærlige og klogere end andre. 4 Den højeste form for kærlighed er i Grundtvigs prædikener den mandige kærlighed, fordi en høj grad af godhed, dyd og kærlighed ikke kan adskilles fra en høj grad af magt, kraft, herredømme og autoritet. Hos de guddommelige personer findes således en udelelig enhed af magt, kærlighed og viden. 5 I sine prædikener kritiserer Grundtvig Verden for netop at adskille og modstille de tre størrelser kraft eller magt, kærlighed og viden. Hvad Gud har sammenføjet, skal mennesker ikke adskille. 6 Når de kristne brødre skal elske et af verdens børn, skal de netop handle ud fra en viden om den syndighed, som findes i verden, og de skal optræde med styrke og fasthed over for verdens børn og ikke forfalde 4 Nyborg 2012e. Jf. GPV I, : De agenter, som evner eller magter at udøve en legitim Overmagt eller Over-Magt, besidder en højere viden, visdom, livskraft, godhed og kærlighed, og det gælder uanset, om der er tale om jordiske eller himmelske agenter. Jf. 2den Juledag 1847 : Lad os ogsaa idag rolig og glædelig betragte vor fuldvoxne Broder i Christo, den hellige Stephanus, og prise Gud, som har givet Mennesker [en] saadan Magt, [og] Syndere [en] saa overflødig Naade. Det fuldkomne stadium viser sig også ved en høj grad af magt og kraft. 5 Jf. GP IX, 161 om sammenhængen mellem godheden og det maskuline: Denne Verden hader virkelig i Grunden det Gode, thi jo klarere det Gode træder frem desmere forhadt bliver det, saa gode Kvinder og Børn lider Verden temmelig godt, men gode Mænd er den meget vreed paa, og er de udmærket gode, da forfølger den dem, saasnart den kan finde et Paaskud. Den maskuline form for godhed er højere og stærkere udviklet end den feminine, og beviset herpå er, at verden i meget højere grad hader og forfølger gode mænd end gode kvinder. 6 Når de kristne hører, hvordan der tales om kærligheden i samtiden og i verden, får de en dårlig smag i munden: GP VIII, 251: Lad os ikke elske med Ord og med Tunge men med Gierning og Sandhed. Denne gyldne Regel ( ) er ret som den var skrevet til os, hvis Øren Man stræber at døve med Snak om Kiærlighed, hvori der er hverken Sandhed, Saft eller Kraft; thi under saadanne Omstændigheder staae selv Christne unægtelig Fare for enten at fatte Afsmag for al Tale om Kiærlighed, eller at smittes af Verdens løse Snak.

21 21 til sødtalenhed. 7 Det højeste gode består i en enhed af kraft, sandhed og kærlighed, og Menneske-Maalet, som de kristne brødre efterstræber, og som blev nået af den hellige Stefan og af de kristne martyrer, er netop denne højere enhed af Kraft, Kiærlighed eller Godhed og Sandhed eller Viisdom. 8 De kristne brødre stræber efter at blive mere dydige og kærlige og nærme sig deres mester, også fordi det indebærer, at de bliver mere magtfulde og mere vidende. 9 Når den kristne broder når sit mål, vil han udvise den højeste grad af dyd og kærlighed. Han vil besidde den fuldkomne viden om den jordiske og himmelske virkelighed, og han vil være overmåde fremgangsrig, kraftfuld og mægtig. Han skal se alle sine fjender ligge for sin fodskammel, og han skal med sin visdom, kraft og kærlighed overvinde verden. 10 Den viden og visdom, som han har opnået, 7 4de Trinitatis Søndag Jf. beskrivelsen af Martin Luther, der i sin person forenede Kraft, Sandhed og Kiærlighed : GPV VI, 372: De beundrede hans [Luthers] Sandheds- Kiærlighed, hans Mod og Kraft, og de fornam, han havde Ret. De kristne helliggøres og saliggøres ved, at de hen ad vejen erhverver sig kraft, visdom og kærlighed: Jf. GP X, 164: Det [er] os bestandig Hoved-Sagen at forarbeide vor egen Saliggiørelse, saa vi, ved at følge Guds Raad, kan undgaae Fortabelsen og faae det evige Liv ( ) og vi bryde os ikke det mindste mere om vore Medmenneskers Tro eller Vantro, Christendom eller Hedenskab, end Sandheden kræver af os, Kiærligheden driver og Aanden med Kraft og Viisdom udruster os til. Den ostensive forklaring på kærligheden fungerer også på den måde, at de kristne kan se modeller af den sande form for kærlighed i fortidens helte som Luther, Paulus, Peter og Stefan. Hos disse forbilleder er kærligheden netop integreret med sand erkendelse, styrke og magt. Jf. GPV II, 403 om Luther som det ypperligste Exempel. 9 Jf. sammenfatningen af det tredelte mål for den kristelige udvikling i Lindhardt 1974, 75: Kiærlighed uden Skrømt, Sandhed uden Løgn, Kraft uden Afmagt. 10 GP VII, 208. Jf. 1ste Søndag i Faste 1846 : Det kristne kærlighedsevangelium er Sværdet, hvormed vi kan fælde alle vor Sjæls Fiender, Dig [Gud] til Ære og os til evig Gavn og Glæde. Tanken i Grundtvigs prædikener er, at de, som sejrer til sidst, dermed beviser, at de også repræsenterede den højeste ret, fortjeneste, viden, sandhed, godhed og kærlighed. Hvad sandhed er, og hvad godhed og kærlighed er, vil tiden vise. Det højeste gode af kraft, sandhed og kærlighed

22 22 viser sig at være al anden kundskab overlegen. Han er blevet som Gud selv med hensyn til de højeste værdier nemlig kærligheden, sandheden eller den sande viden, kraften og magten. Begivenhedernes faktiske forløb eller Kraft-Beviset beviser hans kraft, godhed og viden. Den sande kærlighed er den kærlighed, som kan hævde sig, som kan modstå de indre fristelser og presset fra verden, og som sejrer til sidst. Sandheden, Kiærligheden og Kraften er i Grundtvigs prædikener de værdier anskuet som et samlet hele, som vokser og fuldendes i løbet af den guddommelige Vext. 11 Forskellige varianter af skemaet Det skema, som blev omtalt ovenfor, optræder i Grundtvigs prædikener i en række varianter, men med det samme grundlæggende indhold. Den mest hyppige trekantede struktur består af ordene Kraft, Sandhed og Kiærlighed 12. Den næst hyppigste figur består af er den Guddommelige Natur, som overvinder Verden. I dette stadium er disciplen blevet som sin mester (GP VIII, 112). Jf. GP VIII, 89: De kristne stræber efter den højeste grad af magt og kærlighed: Holde vi derfor kun fast ved Troen ( ) da behøve vi kun af Hjertet at elske den Livets Krone, der vinker de Troe til Døden, for daglig at opvoxe til den og blive christne Helte ( ) Da lære vi at bruge Aandens Sværd ( ) og vinde i hver Kamp Hjertets røde Guld, som er uskrømtet, uforkrænkelig Kiærlighed. 11 En kvantitativ undersøgelse viser, at de navneord, som især knyttes til denne Vext, er Aand, Liv, Naade, Kiærlighed, Viisdom og Kundskab. 12 Der er fundet et stort antal af steder, hvor Kiærlighed, Sandhed og Kraft forekommer i nær sammenhæng: For eksempel: GP V, 332, GPV II, 364, GPV V, 247, 1ste Søndag efter Paaske 1849, GP V, 332, GP V, 332, GP VII, 208, GP VII, 107, GP VIII, 251, GP VIII, 126, GP IX, 314, GP X, 164, GP X, 104, GPV II, 364, GPV VII, , GPV VI, 372, GPV V, 83-84, GPV V, 247, 1ste Advents-Søndag 1848, 4de Trinitatis Søndag 1848, Lindhardt 1974, 106, Lindhardt 1974, 75, Lindhardt 1974, 60 og Lindhardt 1974, 50. Jf. 13de Trinitatis-Søndag 1846 : De ugudelige er både ukærlige, uvidende og kraftløse: Vi veed det nok, at ikke blot de Ugudelige men ogsaa alle de Letsindige lee ad os, naar vi tale om legemlig sunde og stærke og selv tit i verdslig Henseende kloge og kraftige Folk enten som halv eller heel døde, men vi maae ligefuldt giøre det, ikke blot fordi det er Bibelsk, men fordi det er sandt ( ) at

23 23 ordene Magt, Sandhed og Kiærlighed. 13 Derudover forekommer især fem andre figurer nemlig kombinationerne af Magt, Viisdom og Godhed 14, Magt, Sandhed og Godhed 15, Kraft, Sandhed og Godhed 16, Kiærlighed, Viisdom og Magt 17 og endelig Kiærlighed, Viisdom og Kraft. 18 En analyse af de steder, hvor disse triader optræder, viser, at de forskellige figurer grundlæggende udtrykker den samme slags viden. En legitim form for magtudøvelse er forbundet med dyd, kærlighed og visdom. En ægte viden og visdom kan og må ikke adskilles fra en moralsk godhed eller fra en position af magt og styrke. En sand viden viser sig ved, at den er kraftfuld, nyttig og sejrende. Kærlighed udspringer af og resulterer i fremgang, magt og styrke og kommer af en sand viden og indsigt. Er kærligheden den højeste værdi i Grundtvigs prædikener? De højeste værdier eller det højeste gode er forbundet med den guddommelige virkelighed. I nogle af sine prædikener sammenknytter Grundtvig Sandheden med Kristus, Kraften med Helligånden og Kiærligheden med Gud Fader. 19 Der er dog mange eksempler på, at denne tankegang brydes. I flere prædikener, som netop inde- Mennesket, som er skabt i Guds Billede er i det mindste halvdødt, naar Det fattes den evige Livs-Kraft, som er Guds Aand, thi ( ) ligesom vi kalde legemlig dødt alt hvad der er magtesløst og ufølsomt, saaledes maae vi kalde aandelig dødt Alt hvad der er ukiærligt og kraftløst til det Gode, som skrevet staaer: hvo som ikke elsker, bliver i Døden. 13 2den Søndag efter Paaske 1846, GPV V, 9, GP IX, 342 og GPV VII, GP XII, , Lindhardt 1974, 22, GP XI, og GP XI, GP V, 117, GPV V, og GP IX, GP VII, og GPV VII, den Søndag efter Paaske 1846, GPV VI, 84, Palme-Søndag 1849 og GP XI, GP VII, 80, Lindhardt 1974, 41, GP VIII, 126, GP X, og GPV VII, Jf. Pindse-Søndag 1849 : I denne prædiken sammenkædes Liv med Kraft og Lys med Viisdom. 19 Således også i Den christelige Børnelærdom i VU VI,

Grundtvig, dyden og samfundet

Grundtvig, dyden og samfundet Grundtvig, dyden og samfundet Ole Nyborg Grundtvig, dyden og samfundet Forlaget Ambrosius 2013 Grundtvig, dyden og samfundet. Copyright: Ole Nyborg ISBN: 978-87-996749-2-3 (PDF) 2013 Indhold Grundtvig

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Ole Nyborg: olenyborg@mail.dk og onb@teol.ku.dk 1

Ole Nyborg: olenyborg@mail.dk og onb@teol.ku.dk 1 1 Indledning. Kærligheden til næsten eller medmennesket har spillet en vigtig rolle i den kristne kirkes historie. Men hvad er egentlig meningen med denne kærlighed til næsten, og hvorfor skal jeg elske

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

De kristne elsker og skal elske hinanden og deres kristne brødre.

De kristne elsker og skal elske hinanden og deres kristne brødre. De kristne elsker og skal elske hinanden og deres kristne brødre. Indledning. v13 I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. v14 Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene.

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Ole Nyborg onb@teol.ku.dk Side 1 af 149 sider

Ole Nyborg onb@teol.ku.dk Side 1 af 149 sider Side 1 af 149 sider N. F. S. Grundtvig og udtrykket Gud er Kiærlighed...3 Indledning....3 Beskrivelse af materialet...4 Det semantiske netværk omkring udtrykket Gud er Kiærlighed :...5 Eksempler på Grundtvigs

Læs mere

13de Trinitatis-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846 5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken. 6 søndag efter trinitatis 2016 Vor Frue kirke Københavns Domkirke Stine Munch

Prædiken. 6 søndag efter trinitatis 2016 Vor Frue kirke Københavns Domkirke Stine Munch Prædiken. 6 søndag efter trinitatis 2016 Vor Frue kirke Københavns Domkirke Stine Munch For noget tid siden fik jeg en såkaldt hadegave af to af mine veninder. Det var en DVD med skønheds-guruen Ole Henriksen.

Læs mere

Bed med Hænderne (Kristuskrans)

Bed med Hænderne (Kristuskrans) Bed med Hænderne (Kristuskrans) Tema Gud i dit liv Deltagere Max 10 pr. hold Varighed Ca. 2 timer Sted Inde Materialer Nåle, perler, snor, saks, ark om Kristuskransen til udlevering Forberedelse Kopier

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380:

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846 5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

N. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed.

N. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed. 1 N. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed. En vigtig del af det teologiske univers hos N. F. S. Grundtvig (1783-1872) var hans

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Grundtvig og kærligheden. Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) prædikener

Grundtvig og kærligheden. Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) prædikener Grundtvig og kærligheden. Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) prædikener Fire opfattelser af kærlighed Eros: Når jeg forenes med X eller NN, Den romantiske kærlighedsopfattelse bliver

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Palmesøndag. Salmevalg

Palmesøndag. Salmevalg Palmesøndag Salmevalg 15: Op al den ting 176: Se, hvor nu Jesus træder 36: Befal du dine veje 241: Tag det sorte kors fra graven 754: Se, nu stiger solen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Ole Nyborg N. F. S. Grundtvig: Det christelige Ægteskab (1858).

Ole Nyborg N. F. S. Grundtvig: Det christelige Ægteskab (1858). 1 Indledning: I Grundtvigs tekst Det christelige Ægteskab (VU VI, 121-135) kan man rekonstruere en række kognitive skemaer, som samarbejder og interagerer til en konstruktion af teksten for eksempel et

Læs mere

22. søndag efter trinitatis Sct. Pauls kirke 16. oktober 2016 kl Salmer: 289/695/439/382/477

22. søndag efter trinitatis Sct. Pauls kirke 16. oktober 2016 kl Salmer: 289/695/439/382/477 1 22. søndag efter trinitatis Sct. Pauls kirke 16. oktober 2016 kl. 16.00. Salmer: 289/695/439/382/477 Åbningshilsen Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. Det er

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft ROM 3:24

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere