Grundtvig, dyden og dyderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundtvig, dyden og dyderne"

Transkript

1 Ole Nyborg Grundtvig, dyden og dyderne

2

3 Grundtvig, dyden og dyderne

4

5 Ole Nyborg Grundtvig, dyden og dyderne Forlaget Ambrosius 2013

6 Grundtvig, dyden og dyderne. Copyright: Ole Nyborg ISBN: (PDF) Forlaget Ambrosius 2000 Frederiksberg 2013

7 Indhold Grundtvig, dyden og dyderne... 9 Grundtvig og kærligheden Grundtvig og Stærkodder N. F. S. Grundtvig, kærligheden og lykken Kærligheden, mesteren og mesterlæren Kærlighed er fuldkommenhedens bånd Kærligheden og Blodets Baand Hvorfor skal jeg elske min næste? Den trøstelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed Alle I lyse og opvakde Hoveder : Grundtvigs søde Drøm om Danmark Fællesskaber er til for at vi kan lære noget Grundtvig og udtrykket Frihed, Lighed og Broderskab Kan vi stole på vores inderste samvittighed? Forkortelser Litteratur

8

9 Grundtvig, dyden og dyderne Dydsbegrebet Begrebet Dyd og tanken om dyden har en fremtrædende plads i den danske teolog og forfatter N. F. S. Grundtvigs ( ) forfatterskab. Tanken om det gode som dyd optræder i næsten alle hans værker. I samtiden blevet begrebet dyd brugt mere og mere sjældent. De fleste forfattere i det 19. århundrede opfattede i stigende grad ordet dyd som umoderne og uanvendeligt. Ved at anvende dette begreb om dyden fremstod Grundtvig i forhold til en stor del af samtiden som en tænker af en mere traditionel støbning. Grundtvig markedsførte sig da også i samtiden som bevidst gammeldags. Dyden har spillet en afgørende rolle i den europæiske filosofi siden de græske filosoffer Platon og Aristoteles. Begrebet dyd refererer til et menneskes højeste kvalitet og godhed nemlig en fuldkommengørelse af de muligheder, som ligger i mennesker fra begyndelsen. Dyden betegner et menneskes duelighed eller dygtighed til at være sig selv på den mest fuldkomne og mest gavnlige måde. I forhold til den moralfilosofi, som har været fremherskende i den vestlige verden de sidste århundreder, beskriver begrebet om dyden de moralske problemer og dilemmaer på en helt anden måde.

10 10 Ifølge tanken om dyden er der ikke nogen modsætning mellem, hvad der er godt for mig, i forhold til, hvad der er godt for mine medmennesker. Mine dydige gerninger bærer lønnen i sig selv, fordi de ikke bare gavner mine medmennesker, men også gavner mig selv. Dydens gerninger medfører menneskers fremgang, lykke og succes i livet. Hvis et menneske handler dydigt, gør det noget, som er naturligt, gavnligt og udviklende for sig selv. På den måde er det gode eller dydige forbundet med en tanke om trivsel, lykke og sundhed. Man kan udtrykke denne tanke med et billede: Det, som er naturligt og godt for en lille plantespire, er at gro og vokse op til et mægtigt træ og blomstre og sætte sine frugter. Hvis et menneske lever dydigt, vil det gro og vokse i forhold til sit potentiale og sin natur, og det vil på den måde lykkes med sit liv. I tanken om dyden indgår der også på denne måde en forestilling om, at det, som er det gode, er noget, som ligger naturligt i mennesket. Det ligger i vores natur som mennesker. Det, som er det dydige eller gode eller i en vis forstand det, som jeg har pligt til, er noget, som ligger naturligt i min eksistens, rolle eller beskaffenhed. Det er ikke noget, som jeg skal eller kan vælge. Det, som er dydigt, godt eller værdifuldt for et menneske, er derfor et spørgsmål om viden og ikke et spørgsmål om subjektivt at vælge sine personlige værdier. En anden fremtrædende tforestilling i tanken om dyden er også tanken om den menneskelige karakter. Når et mennesker gør, tænker eller føler noget, er det et resultat af hans natur, personlighed eller karakter. Det dydige menneske handler dydigt, fordi det er det, som han vil, og fordi han har en dydig natur og karakter. Dyden er den vane, som det dydige menneske har eller har lært. Dyden er det, som det dydige menneske gør. Tanken om, at vi direkte kan se eksempler og mønstre på dydens gerninger hos dydige mennesker, spiller en vigtig rolle i forskellige former for dydsfilosofi.

11 11 I det følgende skal gennemgås en række eksempler på tanken om dyden og dyderne fra Grundtvigs prædikener. Eksempler på anvendelsen af dydsbegrebet i Grundtvigs prædikener Det dydige er i Grundtvigs prædikener især knyttet til det faderlige eller den faderlige tænke-, føle- og handlemåde. Den himmelske fader, en jordisk konge, en mester, en lærer, en præst eller en fader i en familie er alle fædre. Rigets konge er en fader og landsfader for sine undersåtter. Tanken i Grundtvigs prædikener er, at en fader er en fader, fordi enhver slags faders karakter, dyd, dyder og opgaver er ensartede og har den samme form. En sand fader lever op til sit ansvar og stiller krav og forventninger til dem, som er i hans varetægt. Den dydige fader optræder aldrig blødagtig, blot sødtalende eller kun tilgivende. Udtrykket at Gud er kærlighed betyder, at Gud gør det muligt for de mennesker, som vælger at leve i et samfund med ham, at komme ud af deres oprindelige lammelse, afmagt og syndighed og derigennem erhverve sig den nødvendige ny Natur, forandring af karakteren, dyd og godhed. Den dydige faders af og til strenge opdragelse har til hensigt - og det er netop dens natur og godhed - at opdrage, forandre og forbedre, og det forudsætter nødvendigvis, at sønnen, lærlingen eller barnet er et ægte barn, som stræber efter at efterligne og virkeliggøre sin faders billede, godhed og dyder, og som lyder og ligner og elsker eller kommer til at elske sin fader. Hvis ikke den sønlige agent lever op til sin status som et barn eller en discipel, er det ikke muligt for en fader eller mester at virkeliggøre sine dyder og sin kærlighed over for den svagere part. Det er ifølge Grundtvigs prædikener netop en faders dyd og også den himmelske faders væsen, rolle og godhed, at han stiller krav og har forventninger.

12 12 Der er forskel på mennesker, og derfor er der også forskel på, hvad der er det dydige eller dydens krav og indhold for forskellige mennesker. Dyden er at tænke, føle og gøre det, som er passende, nødvendigt, gavnligt, muligt og naturligt i forhold til den funktion, position og rolle, som man har i et bestemt samfundsmæssigt system. Det, som er det dydige for en undersåt, en sønlig eller svagere agent, er ikke det samme, som det, som er det dydige for en konge eller faderlig agent. En sand fader, som virkeliggør det, som er nødvendigt og passende for en fader, og som lever op til sit ansvar og til sine naturlige opgaver, evner og dyder, elsker sine sønner, men han har også et kritisk skarpsyn og en klar fornemmelse for, hvornår sønnernes genkærlighed er en ægte kærlighed, og hvornår den er falsk og uægte. At der er forskel på mennesker viser sig ikke bare i deres viden, handlinger, kompetence, dyd eller duelighed, men også i deres indre motivation, sindelag og vilje. Kærlige og dydige mennesker har ikke bare ressourcerne til at vise en større eller bedre dyd og kærlighed, men de har også viljen, lysten, energien og motivationen. Efterhånden som de kommer stadigt længere på dydens smalle vej, gør de også deres gode, dydige og forstandige gerninger med en stigende ubesværethed, utvungenhed, træfsikkerhed og naturlig lethed. Den kristne menighed er en Herrens Skole, hvor de kristne deltagere kan lære de kristelige dyder. I denne skole er Kristus en underviser, et dydens mønster og en Mester, og i denne skole bliver det muligt for deltagerne at erhverve sig de kristelige dyder ved at iagttage og efterligne deres mesters dygtighed, handlemåde og dyder. Dyden er noget, som man kan lære, hvis man bliver et medlem af en slags mesterlære. Men den type af dydens mesterlære, som Grundtvig beskriver, er ofte byrdefuld, streng, tugtende og revsende. Det fremgår derfor også af Grundtvigs prædikener, at mange

13 13 mennesker i den moderne tid i det 19. århundrede ikke vil underordne sig en faderlig autoritet, som nødvendigvis må herske i en sådan dydens skole eller mesterlære, hvis disciplene skal have nogen gavn af den menneskelige, moralske og åndelige opdragelse og vokse og erhverve sig mesterens dyder. Den, man elsker, tugter man. Hvis man ønsker at lære dyden og dyderne, må man være villig til at underordne sig og vise beundring og respekt for sin mester. De fleste forstår ikke og sætter heller ikke pris på den særlige form for kærlighed, som mennesker kan møde hos den himmelske fader: Lad os ikke fare vild, som de Mange, der roste sig af, at de var allerede fuldkomne Disipler, deres Mesters Lige, thi da blive vi det aldrig ( ) Lad det staae os levende for Øie, at hvad vor Mester ( ) vil finde hos alle sine Disipler, er ( ) de guddommelige Børnedyder, som maae findes hos alle dem, der skal giøre Fremgang i Herrens Skole, voxe i Hans Naade og Kundskab og nærme sig Mesteren. 1 Kærligheden er en af de vigtigste dyder, og det gælder også kærligheden til næsten. Men tanken om det kristne menneskes kærlighed og forhold til næsten sættes i Grundtvigs prædikener ind i en helt særlig ramme. Kærligheden til næsten er en faderlig form for kærlighed til det andet menneske. Dyden er hos Grundtvig i høj grad det faderlige. Når det kristne menneske møder sin næste, møder han et menneske, som i kraft af selve karakteren af denne næsterelation er svagere og mindre oplyst, som sidder fast i denne verdens mørke, og som lever i en ufrihed og mangel på dyd og godhed. En sand kærlighed til næsten skal på den måde fremelske en Dyd, Dygtighed, Evne eller Godhed i medmennesket på samme 1 Grundtvigs prædiken som trykt i GPV I, 27. Jf. forkortelseslisten nedenfor.

14 14 måde, som det er hensigten med relationen mellem et barn og en fader eller mellem en discipel og en mester. Pointen i Grundtvigs prædikener er, at mennesker, hvis de bliver deltagere i en virkelig dydens mesterlære, kan gøre utrolige moralske fremskridt. I en sådan skoling er det muligt at blive et moralsk perfekt menneske, ja, et guddommeligt menneske. En sådan vækst til det fuldkomne bliver fornægtet af den skeptiske verden. Ifølge verden har mennesker en bestemt natur, og den vil bestemme og begrænse mennesker til evig tid. De kristne skal ifølge Grundtvigs prædikener ikke som det er den dårlige vane hos filosofferne og de Verdslig-Vise spilde tiden med at udgrunde, hvorledes sådanne ændringer af menneskers natur, dyd og karakter overhovedet er mulige. Et menneskes dyd og karakter er noget, som skal gøre en forskel. Man kan kun føle sig lykkelig, tilfreds eller frelst, hvis man har erhvervet sig en høj grad af dyd, kraft, magt og viden. Frelsen består nødvendigvis i, at man bliver forandret og forbedret. Ellers ville man jo blot leve i en illusion om, at man var blevet frelst. Så ville man jo bare indbilde sig, at man var blevet god nok eller et godt menneske. Målet med næstekærlighedens gerninger er derfor også, at det andet menneske bliver stærkere og dygtigere og i den betydning mere dygtigt, dueligt og dydigt. Når et menneske elsker sin næste, bliver både han og næsten mere dydige og mere værdifulde og værdige mennesker. Den suveræne faderlige dyd kommer af en magt, styrke og kraft. En fader eller en faderlig agent har i Grundtvigs prædikener en næsten knusende Over-Magt. Han er netop i stand til at gøre dydens gerninger, fordi han er mægtig, fremgangsrig og magtfuld. Men han viser ofte sine dyder ved at ofre sig selv og sit eget for de små og svage. En sand fader, konge eller mester har det ideal, den funktion, dyd og evne, at han kan og skal se bort fra sin egenkærlighed og behagelighed og opofre sig for sine elever og undergivne.

15 15 Dyden indebærer en disciplinering af frygten, lidenskaberne, begæret og de menneskelige drifter. En undergiven, en elev, en lærling, en undersåt eller et barn viser og skal vise respekt og kærlighed over for deres mester ved at nøies og ved at døie. Eleverne eller de små og svage opnår deres mål i skolen ved at lære at nøies og døie, og de kan overhovedet kun nå deres mål med skolegangen ved at praktisere og lære den dyd at give afkald og nøies og døie. Dyden er altid i Grundtvigs prædikener noget bestemt eller kontekstuelt. En elevs dyd er en anden slags dyd end en mesters dyd, selvom meningen og det teleologiske endemål med den moralske og menneskelige opdragelse er, at eleverne engang skal blive som deres mester og virkeliggøre hans dyder. En af de vigtigste dyder eller evner, som eleverne i Herrens Skole skal tilegne sig, er på den måde, at de skal lære at udholde, bære og tåle sådanne oplevelser, som de også ifølge Grundtvig af helt naturlige grunde opfatter som lidet ønskværdige, ubehagelige eller frastødende. Man kan ikke udvikle de sande dyder uden anstrengelser, forsagelse, afkald, disciplinering af de legemlige drifter og selvkontrol. En underviser skal ikke optræde som en ukærlig tyran eller despot, men forholdene i Herrens Skole og i enhver sand skole, undervisning og moralsk opdragelse forudsætter, at mesterens elever anerkender og føler sig tiltrukket af hans normer, værdier og dyder og derfor med et kærligt sind er villige til at stræbe efter at efterligne disse dyder. Sprogbrugen i Grundtvigs prædikener er i høj grad centreret omkring tanken om en læring af dyden og dyderne. Grundtvig taler om Herrens Skole, Vorherres Skole, den Helligaands Skole, Herrens Læremaade, Mester, Tugte-Mester, mesterlig, Mesterværk, Mesterstykke, Skolegang, Skolemester, det fuldkomne Mønster, om at følge og speile sig i Mesterens Exempel, det ypperligste Exempel, et lysende Exempel, Lær-

16 16 ling, Disipler, udlært, mestre, at blive eller være som sin Mester, til Mester og Mønster, om mesteren som Dydens Mønster og om mesterens Dyder, Konst og Konster. Eleverne kommer ved deres samliv og interaktion med mesteren gradvist ud af deres afmagt og udyd nemlig den svaghed, udygtighed, ukærlighed og vankundighed, som prægede dem ved deres indtrædelse i skolen. Billedligt talt bevæger eleverne sig i deres moralske opdragelse fra periferien i en cirkel til denne cirkels midtpunkt. Mesteren befinder sig billedligt talt i dette midtpunkt. Elevernes tilstedeværelse i skolen og i den moralske dannelsesinstitution er på den måde præget af en centripetal eller midtsøgende bevægelse, hvor de gradvist nærmer sig en identitet med mesteren og hans dyder og på den måde i stigende grad bliver ensformede nemlig efter mesterens form og skikkelse. I sine prædikener understregede Grundtvig det ulige forhold mellem mesteren og hans elever, mesterens tugt og irettesættelse, elevernes imitation af og lydighed over for mesteren, læringsprocessen som en forbedring og opdragelse af elevernes karakter, den fristelse, den frygt og det ubehag, som eleverne oplever i skolen, og elevernes oprindelige mangel på kvaliteter, dyd og godhed. Mesteren viser, hvad dydens fordele, indhold og væsen er. Almindelige mennesker kan ikke af sig selv eller på egen hånd udregne, hvad dyden eller dydens gerninger er. Man lærer dyden ved i praksis at leve sammen med en mester i dyden - et dydens mønster og eksempel - og ved at stræbe efter at blive ligesom ham. Men vokser i dyden ved at stræbe efter et ideal, som allerede er virkeliggjort i en konkret person eller i en bestemt personlig agent. Eleverne kan pege på deres mester og sige: Se, der er dyden! Dyden defineres på den måde i Grundtvigs prædikener ved en ostensiv eller pegende reference. Eleverne lærer af mesterens dyder ved at iagttage og ved i nogen grad og i en stigende grad at tage del i eller eftergøre hans forbilledlige handlinger. Grundtvigs tanke om dydens læring kan

17 17 sammenlignes med det, som sker, hvis man kommer i en almindelig mesterlære, for eksempel hvis man kommer i lære som tømrereller snedkerlærling. Dyden og kærligheden er noget, som eleverne kan se, når de ser på deres mester. Et godt træ bærer gode frugter, og fra et dårligt træ kan umuligt komme nogen god frugt. Sand viden kommer fra ham, som er vidende. Dyden er det, som den dydige mand gør, fordi han ikke kan eller vil andet. Kærlige gerninger kommer vanemæssigt fra mennesker, som er mere kærlige, og som har en mere kærlig eller dydig natur og karakter. Menneskers handlinger, viden, dygtighed, dyd eller godhed kommer ikke af det rene ingenting, og de kommer ikke fra en såkaldt beslutning eller fra et valg. De mennesker, som er mere dygtige eller kærlige, er ikke blot mere kærlige eller dygtige, fordi de har valgt det. Et menneske handler ud fra og er bestemt af sin indre natur, tilbøjelighed eller karakter. Dydens og godhedens gerninger har sine årsager og gode grunde. I virkelighedens verden sker der ingen brud eller spring. Alle mennesker gør det, som de evner, har lært og plejer at gøre. At lære noget er på den måde at erhverve sig nye og bedre evner, tilbøjeligheder og vaner. Man søger ind i en skole for at blive et andet menneske og for at få en ny og bedre personlighed og karakter. Det menneske, som ikke ejer nogen viden, dygtighed eller kraft, er ikke værdifuldt. Det er ikke værdifuldt i egne og heller ikke i andres øjne. Et sådant menneske er i Grundtvigs kristelige og menneskelige terminologi helt fortabt. Det ejer ikke nogen fortjeneste, og derfor har det heller ikke nogen egentlig ret til de goder, som det stræber efter. Vi skal altså lære noget og stræbe og anstrenge os for ikke at gå fortabt og for at erhverve os en vis værdi, fortjeneste, ret eller værdighed. Det er på mange måder kernen i Grundtvigs læringsteori. Det menneske, som ikke ejer nogen viden, dyd eller dygtighed, kan ikke opnå og har heller ikke nogen reel adgang til de

18 18 goder, som han naturligt ønsker sig. Virkeligheden fungerer efter naturlige love. Vores viden, dygtighed og kompetence er i virkelighedens verden noget, som gør en forskel. Dyden er i Grundtvigs prædikener forbundet med kraft, mandighed, magt og styrke. Dydens gerninger er aldrig barnagtige, kvindagtige, blødsødne eller blødagtige. Den dydige mand fører sig frem med kraft og styrke. Han er aldrig sødtalende, og han har en passende, naturlig mandig stolthed over sig selv. Han ved, at han har gjort fremskridt på vejen nemlig dydens og godhedens lange og smalle vej. Den mandige kærlighed er opfyldelsen af Guds evige Lov, og den beskriver en central del af det, som Grundtvig kalder Dyden. Det blødagtige og kvindagtige optræder i Grundtvigs prædikener som betegnelser for en uværdig og umandig form for adfærd og kærlighed og derved som en modsætning til den sande dyd og godhed. Vejen til fuldkommenheden går over erhvervelsen af den mandige form for kærlighed. Nadverens formål er således også at fremkalde og fremelske de mandige dyder i de kristne mænd og kvinder. Luther fremviste på samme måde de mandige dyder, som består i en forening af viden, kraft, stolthed, frygtløshed, kærlighed, munterhed i kampen og en vilje og evne til kamp og konfrontation. Både det mandige, mandelige og mandlige betegner i Grundtvigs prædikener ideale egenskaber og dyder, som typisk kan udvises af mænd, eller som typisk kan findes hos maskuline agenter, men som også kan og bør findes hos kvinder eller kvindelige agenter. Den højeste form for kærlighed er i Grundtvigs prædikener netop den mandige kærlighed, fordi en høj grad af godhed, dyd og kærlighed ikke kan adskilles fra en høj grad af magt, kraft, herredømme, myndighed og autoritet. Grundtvigs tanker om de mandige dyder kan forekomme fremmedartede for et nutidigt menneske. Men Grundtvigs prædikeners sammenkædning af begrebet kærlighed med mandighed, dyd, flid

19 19 og stræben, afdøen fra det individuelle, disciplinering, konfrontation, autoritet, lydighed og forsagelse af de naturlige drifter kan i princippet fungere som et alternativ til en moderne tænkemåde både samfundsmæssigt, moralsk og kristeligt. Det højeste gode: Kraften, Sandheden og Kiærligheden Tanken om godheden, dyden og kærligheden er hos Grundtvig påvirket og farvet af bestemte kognitive skemaer. Sådanne skemaer repræsenterer en slags forudviden om virkeligheden. En række skemaer i Grundtvigs prædikener synes at samle sig i eller være forbundet med et overordnet skema, som handler om den inderlige, glædelige og trøsterige dybe sammenhæng mellem Kraft, Sandhed og Kiærlighed. 2 Disse tre størrelser forudsætter, supplerer og bestemmer hinanden. De udgør billedligt talt en figur som af tre sider i en trekant eller tre koncentriske lag i en cirkel. 3 De udgør i deres enhed et udtryk for det højeste gode eller den højeste værdi. Hvis kærlighed bliver adskilt fra kraft eller magt eller opfattet som adskilt fra visdom og viden, er der ikke længere tale om en sand form for kærlighed. Kærligheden kommer ikke fra de svage eller uvidende. Omvendt er kærlighed en naturlig følge af indsigt, viden og visdom. Der er en dyb, trøstelig og forunderlig indre sammenhæng i egenskaberne hos agenter, der er større, bedre og klogere og besidder en højere grad af Kiærlighed, Magt, Kraft, Sand- 2 Jf. også Nyborg 2012d og 2012e. Jf. GPV I, om det levende Baand, den fuldkomne uopløselige Forbindelse og den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem magt og kærlighed. Forbindelsen er inderlig, fordi magt og kærlighed ikke kan adskilles hverken i tanken eller i virkeligheden, og forbindelsen er trøstelig og glædelig, fordi den giver håb til de små og svage derved, at de kommer til at se og tro, at de store og mægtige også er kærlige. 3 Jf. tanken om de tre størrelser i Den christelige Børnelærdom i VU VI, og , Tanken om Kraften. Sandheden og Kiærligheden i GPV II, 364 er en parallel til VU VI, og

20 20 hed og Viisdom. De, som kan udøve en legitim eller retmæssig magt, er bedre, mere kærlige og klogere end andre. 4 Den højeste form for kærlighed er i Grundtvigs prædikener den mandige kærlighed, fordi en høj grad af godhed, dyd og kærlighed ikke kan adskilles fra en høj grad af magt, kraft, herredømme og autoritet. Hos de guddommelige personer findes således en udelelig enhed af magt, kærlighed og viden. 5 I sine prædikener kritiserer Grundtvig Verden for netop at adskille og modstille de tre størrelser kraft eller magt, kærlighed og viden. Hvad Gud har sammenføjet, skal mennesker ikke adskille. 6 Når de kristne brødre skal elske et af verdens børn, skal de netop handle ud fra en viden om den syndighed, som findes i verden, og de skal optræde med styrke og fasthed over for verdens børn og ikke forfalde 4 Nyborg 2012e. Jf. GPV I, : De agenter, som evner eller magter at udøve en legitim Overmagt eller Over-Magt, besidder en højere viden, visdom, livskraft, godhed og kærlighed, og det gælder uanset, om der er tale om jordiske eller himmelske agenter. Jf. 2den Juledag 1847 : Lad os ogsaa idag rolig og glædelig betragte vor fuldvoxne Broder i Christo, den hellige Stephanus, og prise Gud, som har givet Mennesker [en] saadan Magt, [og] Syndere [en] saa overflødig Naade. Det fuldkomne stadium viser sig også ved en høj grad af magt og kraft. 5 Jf. GP IX, 161 om sammenhængen mellem godheden og det maskuline: Denne Verden hader virkelig i Grunden det Gode, thi jo klarere det Gode træder frem desmere forhadt bliver det, saa gode Kvinder og Børn lider Verden temmelig godt, men gode Mænd er den meget vreed paa, og er de udmærket gode, da forfølger den dem, saasnart den kan finde et Paaskud. Den maskuline form for godhed er højere og stærkere udviklet end den feminine, og beviset herpå er, at verden i meget højere grad hader og forfølger gode mænd end gode kvinder. 6 Når de kristne hører, hvordan der tales om kærligheden i samtiden og i verden, får de en dårlig smag i munden: GP VIII, 251: Lad os ikke elske med Ord og med Tunge men med Gierning og Sandhed. Denne gyldne Regel ( ) er ret som den var skrevet til os, hvis Øren Man stræber at døve med Snak om Kiærlighed, hvori der er hverken Sandhed, Saft eller Kraft; thi under saadanne Omstændigheder staae selv Christne unægtelig Fare for enten at fatte Afsmag for al Tale om Kiærlighed, eller at smittes af Verdens løse Snak.

21 21 til sødtalenhed. 7 Det højeste gode består i en enhed af kraft, sandhed og kærlighed, og Menneske-Maalet, som de kristne brødre efterstræber, og som blev nået af den hellige Stefan og af de kristne martyrer, er netop denne højere enhed af Kraft, Kiærlighed eller Godhed og Sandhed eller Viisdom. 8 De kristne brødre stræber efter at blive mere dydige og kærlige og nærme sig deres mester, også fordi det indebærer, at de bliver mere magtfulde og mere vidende. 9 Når den kristne broder når sit mål, vil han udvise den højeste grad af dyd og kærlighed. Han vil besidde den fuldkomne viden om den jordiske og himmelske virkelighed, og han vil være overmåde fremgangsrig, kraftfuld og mægtig. Han skal se alle sine fjender ligge for sin fodskammel, og han skal med sin visdom, kraft og kærlighed overvinde verden. 10 Den viden og visdom, som han har opnået, 7 4de Trinitatis Søndag Jf. beskrivelsen af Martin Luther, der i sin person forenede Kraft, Sandhed og Kiærlighed : GPV VI, 372: De beundrede hans [Luthers] Sandheds- Kiærlighed, hans Mod og Kraft, og de fornam, han havde Ret. De kristne helliggøres og saliggøres ved, at de hen ad vejen erhverver sig kraft, visdom og kærlighed: Jf. GP X, 164: Det [er] os bestandig Hoved-Sagen at forarbeide vor egen Saliggiørelse, saa vi, ved at følge Guds Raad, kan undgaae Fortabelsen og faae det evige Liv ( ) og vi bryde os ikke det mindste mere om vore Medmenneskers Tro eller Vantro, Christendom eller Hedenskab, end Sandheden kræver af os, Kiærligheden driver og Aanden med Kraft og Viisdom udruster os til. Den ostensive forklaring på kærligheden fungerer også på den måde, at de kristne kan se modeller af den sande form for kærlighed i fortidens helte som Luther, Paulus, Peter og Stefan. Hos disse forbilleder er kærligheden netop integreret med sand erkendelse, styrke og magt. Jf. GPV II, 403 om Luther som det ypperligste Exempel. 9 Jf. sammenfatningen af det tredelte mål for den kristelige udvikling i Lindhardt 1974, 75: Kiærlighed uden Skrømt, Sandhed uden Løgn, Kraft uden Afmagt. 10 GP VII, 208. Jf. 1ste Søndag i Faste 1846 : Det kristne kærlighedsevangelium er Sværdet, hvormed vi kan fælde alle vor Sjæls Fiender, Dig [Gud] til Ære og os til evig Gavn og Glæde. Tanken i Grundtvigs prædikener er, at de, som sejrer til sidst, dermed beviser, at de også repræsenterede den højeste ret, fortjeneste, viden, sandhed, godhed og kærlighed. Hvad sandhed er, og hvad godhed og kærlighed er, vil tiden vise. Det højeste gode af kraft, sandhed og kærlighed

22 22 viser sig at være al anden kundskab overlegen. Han er blevet som Gud selv med hensyn til de højeste værdier nemlig kærligheden, sandheden eller den sande viden, kraften og magten. Begivenhedernes faktiske forløb eller Kraft-Beviset beviser hans kraft, godhed og viden. Den sande kærlighed er den kærlighed, som kan hævde sig, som kan modstå de indre fristelser og presset fra verden, og som sejrer til sidst. Sandheden, Kiærligheden og Kraften er i Grundtvigs prædikener de værdier anskuet som et samlet hele, som vokser og fuldendes i løbet af den guddommelige Vext. 11 Forskellige varianter af skemaet Det skema, som blev omtalt ovenfor, optræder i Grundtvigs prædikener i en række varianter, men med det samme grundlæggende indhold. Den mest hyppige trekantede struktur består af ordene Kraft, Sandhed og Kiærlighed 12. Den næst hyppigste figur består af er den Guddommelige Natur, som overvinder Verden. I dette stadium er disciplen blevet som sin mester (GP VIII, 112). Jf. GP VIII, 89: De kristne stræber efter den højeste grad af magt og kærlighed: Holde vi derfor kun fast ved Troen ( ) da behøve vi kun af Hjertet at elske den Livets Krone, der vinker de Troe til Døden, for daglig at opvoxe til den og blive christne Helte ( ) Da lære vi at bruge Aandens Sværd ( ) og vinde i hver Kamp Hjertets røde Guld, som er uskrømtet, uforkrænkelig Kiærlighed. 11 En kvantitativ undersøgelse viser, at de navneord, som især knyttes til denne Vext, er Aand, Liv, Naade, Kiærlighed, Viisdom og Kundskab. 12 Der er fundet et stort antal af steder, hvor Kiærlighed, Sandhed og Kraft forekommer i nær sammenhæng: For eksempel: GP V, 332, GPV II, 364, GPV V, 247, 1ste Søndag efter Paaske 1849, GP V, 332, GP V, 332, GP VII, 208, GP VII, 107, GP VIII, 251, GP VIII, 126, GP IX, 314, GP X, 164, GP X, 104, GPV II, 364, GPV VII, , GPV VI, 372, GPV V, 83-84, GPV V, 247, 1ste Advents-Søndag 1848, 4de Trinitatis Søndag 1848, Lindhardt 1974, 106, Lindhardt 1974, 75, Lindhardt 1974, 60 og Lindhardt 1974, 50. Jf. 13de Trinitatis-Søndag 1846 : De ugudelige er både ukærlige, uvidende og kraftløse: Vi veed det nok, at ikke blot de Ugudelige men ogsaa alle de Letsindige lee ad os, naar vi tale om legemlig sunde og stærke og selv tit i verdslig Henseende kloge og kraftige Folk enten som halv eller heel døde, men vi maae ligefuldt giøre det, ikke blot fordi det er Bibelsk, men fordi det er sandt ( ) at

23 23 ordene Magt, Sandhed og Kiærlighed. 13 Derudover forekommer især fem andre figurer nemlig kombinationerne af Magt, Viisdom og Godhed 14, Magt, Sandhed og Godhed 15, Kraft, Sandhed og Godhed 16, Kiærlighed, Viisdom og Magt 17 og endelig Kiærlighed, Viisdom og Kraft. 18 En analyse af de steder, hvor disse triader optræder, viser, at de forskellige figurer grundlæggende udtrykker den samme slags viden. En legitim form for magtudøvelse er forbundet med dyd, kærlighed og visdom. En ægte viden og visdom kan og må ikke adskilles fra en moralsk godhed eller fra en position af magt og styrke. En sand viden viser sig ved, at den er kraftfuld, nyttig og sejrende. Kærlighed udspringer af og resulterer i fremgang, magt og styrke og kommer af en sand viden og indsigt. Er kærligheden den højeste værdi i Grundtvigs prædikener? De højeste værdier eller det højeste gode er forbundet med den guddommelige virkelighed. I nogle af sine prædikener sammenknytter Grundtvig Sandheden med Kristus, Kraften med Helligånden og Kiærligheden med Gud Fader. 19 Der er dog mange eksempler på, at denne tankegang brydes. I flere prædikener, som netop inde- Mennesket, som er skabt i Guds Billede er i det mindste halvdødt, naar Det fattes den evige Livs-Kraft, som er Guds Aand, thi ( ) ligesom vi kalde legemlig dødt alt hvad der er magtesløst og ufølsomt, saaledes maae vi kalde aandelig dødt Alt hvad der er ukiærligt og kraftløst til det Gode, som skrevet staaer: hvo som ikke elsker, bliver i Døden. 13 2den Søndag efter Paaske 1846, GPV V, 9, GP IX, 342 og GPV VII, GP XII, , Lindhardt 1974, 22, GP XI, og GP XI, GP V, 117, GPV V, og GP IX, GP VII, og GPV VII, den Søndag efter Paaske 1846, GPV VI, 84, Palme-Søndag 1849 og GP XI, GP VII, 80, Lindhardt 1974, 41, GP VIII, 126, GP X, og GPV VII, Jf. Pindse-Søndag 1849 : I denne prædiken sammenkædes Liv med Kraft og Lys med Viisdom. 19 Således også i Den christelige Børnelærdom i VU VI,

Grundtvig, dyden og samfundet

Grundtvig, dyden og samfundet Grundtvig, dyden og samfundet Ole Nyborg Grundtvig, dyden og samfundet Forlaget Ambrosius 2013 Grundtvig, dyden og samfundet. Copyright: Ole Nyborg ISBN: 978-87-996749-2-3 (PDF) 2013 Indhold Grundtvig

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Grundtvig og kærligheden. Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs prædikener

Grundtvig og kærligheden. Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs prædikener Grundtvig og kærligheden Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs prædikener Grundtvig og kærligheden Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs prædikener Ph. D.-afhandling Det teologiske Fakultet,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

En kognitiv analyse af Grundtvigs begreb om "Samfundet"

En kognitiv analyse af Grundtvigs begreb om Samfundet En kognitiv analyse af Grundtvigs begreb om "Samfundet" eller "Hoben". Grundtvig anvendte disse begreber på en måde, som klart minder om Søren Kierkegaards forhold til folkemasserne eller mængden. I det

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere