Byg demensboliger. Analyse og forslag til investeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byg demensboliger. Analyse og forslag til investeringer 2013 2023"

Transkript

1 Byg demensboliger Analyse og forslag til investeringer

2 Indhold 3 Byg godt til demente mennesker 4 Ældre Sagens investeringsforslag kort 5 Byg demensboliger 9 Fakta om Ældre Sagens investeringsforslag 14 Mere information Analysen er udarbejdet af chefkonsulent Margrethe Kähler. Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Ældre Sagen Juli 2013

3 Byg godt til demente mennesker Flere ældre får brug for en ny bolig, når behovet for pleje og omsorg stiger. I det danske samfund skal vi have nok plejeboliger til de svageste ældre, som ikke kan klare sig derhjemme. De har brug for plejeboliger med fast tilknyttet personale. Boliger, som stimulerer sanserne, så disse bevares helt ind i den allersidste livsfase. Boliger, som tilgodeser ikke alene den fysiske pleje og omsorg, men også giver mulighed for et socialt liv. Antallet af demente vokser i de kommende år. Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, som er karakteriseret ved en vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Det er karakteristisk for alle demenssygdomme, at man er rum- og retningsforstyrret og har svært ved at orientere sig og finde omkring. Mennesker med demenssygdomme hører til blandt de svageste ældre og har krav på, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem. I sygdommens første fase kan man klare sig i eget hjem, men når sygdommen går ind i de næste faser, bliver det svært. Man glemmer at spise og drikke, bytter om på dag og nat, kan ikke finde toilettet og kan ikke finde hjem, når man går ud. Man får behov for en plejebolig, der er indrettet til mennesker med demenssygdomme, så man kan leve bedst muligt med sin sygdom. Derfor er det en mærkesag for Ældre Sagen, at kommunerne både bygger nye plejeboliger i takt med, at behovet vokser i netop deres område, og at de bygger dem, så de er indrettet til demente menneskers særlige behov. Når kommunerne ombygger plejeboliger, bør de samtidig gøres demensegnede. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 3

4 Ældre Sagens investeringsforslag kort Ombygning Nybygning Der er i alt plejeboliger og plejehjemspladser i Danmark 1. I daglig tale omtales begge dele som plejehjem. Den mest moderne del af plejeboligerne kan skønsmæssigt gøres demensegnede indenfor en økonomisk ramme på ca kr. pr. bolig ved: Klare farveadskillelser mellem døre og vægge Ensfarvet, lys gulvbelægning Tydelige piktogrammer Demensegnede haveanlæg med sansehaver og stier i sløjfer, der ikke leder ud af anlægget En sådan modernisering vil give et løft i beboernes livskvalitet ligesom personalets arbejdsbetingelser vil blive forbedret; jf. evaluering af FOMA-puljen s. 5. Ældre Sagen foreslår, at der bygges nye, demensindrettede plejeboliger om året de næste ti år (se tekst til figur 2 s. 10). Det betyder en udgift til nybyggeri på ca. 2 mia. kr. om året og en beskæftigelseseffekt på fuldtidsbeskæftigede 2. Ældre Sagen foreslår, at der afsættes en pulje til demens indretning af almene plejeboliger på 500 mio.kr., hvor kommunerne kan søge om tilskud til 50 pct. af moderniseringsomkostningerne. Puljen vil kunne tilvejebringe en demensmodernisering af plejeboliger. Med forhøjelsen af anlægsloftet på 2 mia. kr., som regeringen har tilladt i 2013, er det Ældre Sagens vurdering, at der er plads til disse investeringer. Det er også vores vurdering, at disse investeringer bør fortsætte de følgende år både for at imødekomme behovet for nye plejeboliger til demente mennesker og samtidig sætte gang i beskæftigelsen og økonomien. 1 Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem (plejehjem og beskyttede boliger) efter servicelovens 192 og de eksisterende plejehjem er under udfasning. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til svage ældre (almenboligloven 105 stk. 2 og 115 stk. 2 og 4). Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens, og man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en almen plejebolig eller i et plejehjem. 2 Tallet dækker over både direkte og indirekte beskæftigelseseffekter. Kilde: beregninger på grundlag af Danmarks Statistiks beskæftigelsesmultiplikatorer og udviklingen i byggeomkostninger for boliger. 4

5 Byg demensboliger I 2030 vil gruppen af 80+årige næsten være fordoblet. Helbredskurven er løftet, og flere og flere klarer sig godt højt op i alderen. Men høj alder er også risikofaktor for demens. I 2040 vil der være demente mennesker i Danmark ifølge Nationalt Videnscenter for Demens. I dag er der og hvert år kommer der nye til. Det kræver, at der er velegnede botilbud til disse mennesker, når demensen udvikler sig fra let til moderat eller svær demens. Derfor er det oplagt at bygge alle nye plejeboliger, så de er demensegnede og ombygge de eksisterende, så de bliver demensegnede. Skønsmæssigt to tredjedele af beboere i plejehjem er demente. Der er ca plejeboliger og plejehjemspladser i alt 3. Knap 6000 af disse er ifølge kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik demensindrettede. Dvs. at der mangler demensindrettede plejeboliger. Fordele ved at gøre alle nye plejeboliger demensindrettede Plejebolig-byggeriet fremtidssikres til de kommende ældres behov. Hvis en beboer kun er let dement ved indflytningen, men sygdommen udvikler sig, behøver man ikke at flytte beboeren over i en demensafdeling eller til et andet demensindrettet plejecenter, hvilket er en vanskelig juridisk og menneskelig proces. Plejeboligen er allerede demensindrettet, og erfaringerne viser, at netop den fysiske indretning er vigtig for både beboernes og personalets samspil og trivsel. Høj ledighed i byggebranchen Dansk økonomi balancerer på en knivsæg mellem vækst og recession. Skal vi have væksten tilbage i samfundet, skal beskæftigelseskurven knækkes. Essensen er, at jobskabelse og nye arbejdspladser bør være det afgørende indsatsområde de kommende år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen er faldet i byggebranchen de senere år. Fra 2007 til 2013 udgør faldet i alt 25 pct. 4 Der er ingen tvivl om, at dette fald hænger sammen med den svage økonomiske konjunktur. Der er således behov for, at der hurtigst muligt sættes gang i kommunale bygge- og anlægsprojekter. De er karakteriseret ved en høj beskæftigelseseffekt og en lav importkvote. Derved opnås et dobbelt formål: Bedre vilkår for demente mennesker, samtidig med at der sættes gang i beskæftigelsen og økonomien. Hvad er demensindretning? Klar og enkel planløsning, så plejecentret og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i Hele plejeboligkomplekset er bygget op omkring en sansehave Tydelige farveforskelle på døre og vægge Nemt at finde sin egen bolig. Fx et stort foto af beboeren på døren Piktogrammer, der viser vej, fx til toilet, fællesrum og udearealer Gulvbelægning i ensartet lys farve uden mønstre, de forvirrer demente God akustik og isolering, så man ikke forstyrrer sine medbeboere, hvis man er nattevandrer Lys, der ikke blænder Godt med dagslys, så man sover bedre om natten Udearealer med sansehaver og stier i sløjfer, så demente ikke ledes ud af området Demenssikring med sensorteknologi og GPS. FOMA-puljen I 2008 udgav Socialstyrelsen publikationen: Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af tvang. Den rummer en række eksempler på ombygninger af eksisterende plejeboliger og plejehjem med støtte fra Puljen til Forebyggelse af Magtanvendelse (FOMA-puljen). 3 Se figur 1 4 Se oversigt over udviklingen i beskæftigede inden for byggebranchen fra 2007 til 2013 i afsnittet Mere information. 5

6 De konkrete investeringer i renovering og ombygninger kostede alle under kr. Tabel 1 Antal tilsagn til almene ældreboliger fra 1996 til medio juni 2013 De involverede projekter fremhævede, at de fysiske boligændringer betød: Mindre magtanvendelse Styrket samvær mellem personale og beboere Større faglig tilfredshed i personalet. Udbygning Der er sket en udbygning med visiterede boliger til ældre, sådan at flertallet af kommunerne har en dækningsgrad, der ligger på ca. 20 procent 5. Dvs. at 20 ud af årige i kommunen kan få en visiteret bolig. Samlet set er der således en rimelig dækning med plejeboliger, men der er alt for få af disse, der er indrettet til demente. Demensboliger, som er en delmængde af alle visiterede boliger, ligger i hele perioden alt for lavt i forhold til behovet. Se figur 1. Tilsagn til almene ældreboliger, herunder plejeboliger, har ligget lavt de seneste tre år. Årsagen er utvivlsomt, at den kommunale grundkapital blev hævet til 14 pct. i Der er i alle årene en udtalt samvariation mellem grundkapitalens størrelse og tilsagn til ældreboliger, herunder plejeboliger: Når grundkapitalen er høj, er tilsagnene få og omvendt. Derfor er det godt, at regeringen nu har planer om, at nedsætte grundkapitalen til 10 pct. i 2014 for at få gang i beskæftigelse og byggeri. Tilsagnsår Antal ældreboliger Heraf plejeboliger KILDE: MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, BOSSINF-STB, OPGJORT PR. 10. JUNI Se figur 3, side 11 Ældre Sagens forslag til investeringer: Et oplagt indsatsområde for investeringer er ombygning og nybygning af plejeboliger, som indrettes til demente mennesker. På den måde tilgodeser samfundet nogle af vores svageste medborgere og øger livskvaliteten for både demente og personale. Flere demensboliger. Alle plejeboliger bør demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. Erfaringen viser, at det giver en bedre livskvalitet for de mange demente, som flytter i plejebolig og bedre arbejdsforhold for personalet. Det er oplagt at bygge i de kommuner, hvor dækningsgraden med plejeboliger er for lav i forhold til antallet af 80+årige i kommunen. I dag bor ca. 20 procent af de 80+årige i plejeboliger. Er dækningen under 20 procent betyder det, at færre end hver femte af kommunens 80+årige borgere kan få en pleje- eller ældrebolig. 6

7 Figur 1 Udvikling i antallet af visiterede boliger Antal boliger Plejehjem og beskyttede boliger Demensboliger Almene ældreboliger Almene plejeboliger Friplejeboliger KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Stadig flere vil kunne klare sig længere i eget hjem, fordi ældres helbred generelt er forbedret og på grund af nye velfærdsteknologiske løsninger i hjemmet. Men Ældre Sagen skønner alligevel, at i størrelsesorden 20 pct. af de 80+årige vil have behov for en plejebolig, fordi antallet af demente stiger kraftigt. Netop de moderat til svært demente kan ikke klare sig i egne, oprindelige hjem. De har brug for en demensindrettet plejebolig med fast personale i umiddelbar nærhed. Regeringen og Kommunernes Landsforening besluttede i februar 2013 at hæve anlægsloftet og give kommunerne mulighed for at bygge for to mia. kroner bl.a. til byggeri af plejeboliger. Ældre Sagen mener derfor, at der i 2013 er plads til at påbegynde opførelsen af nye demensindrettede 7

8 plejeboliger og ombygge plejeboliger, så de egner sig for demente. Kommunerne har også fremover et stort investeringsbehov, hvis de skal sikre moderne rammer om den borgernære service som fx plejeboliger. I en rapport fra maj 2013 fra Det Økonomiske Råd, foreslår vismændene i lyset af konjunkturerne og de sunde offentlige finanser, at finanspolitikken bør lempes for 2014 og frem. Den danske vækst er alt for lav og derfor bør regeringen lempe finanspolitikken, udtaler Det Økonomiske Råd. Hvis regeringen og Folketinget ønsker det, er kommunerne ifølge KL s medlem af Rådet parat til at bidrage til den økonomiske vækst med et højere investeringsniveau. Hvad koster en ny plejebolig? Prisen for en plejebolig inklusive moms er ifølge Dansk Byggeri og Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter: 1,475 mio. kr. i gennemsnit 6. Prisen varierer i forhold til lønniveauer i de forskellige landsdele. Byggeprocessen kan smidiggøres og holdes inden for de gældende rammebeløb for almene pleje- og ældreboliger ved at opføre dem som kvalitetstestet modulbyggeri. Ældre Sagen har sammen med arkitekt- og ingeniørfirmaet, AI-Gruppen, udviklet projektet: Sanselige plejeboliger til en pris, du kan betale. Se henvisning under Mere information. Hvis en plejebolig bygges demensindrettet fra starten, er den - bortset fra demenssikring - ikke dyrere end andet plejeboligbyggeri. Det gælder om at indtænke farver, lys, akustik, haveindretning og demenssikring helt fra byggeriets start. Demenssikring Elektroniske hjælpemidler og GPS-teknologi er en nødvendig udgift, når plejecentre skal demenssikres. Vi har bedt Tunstallnordic, som er landets største udbyder af teknologiske løsninger til sikring af plejecentre for demente om at give et bud. Firmaet har fx sikret Rosenlund i Gladsaxe, Hørgården på Amager og Prinsesse Benedikte Centret i Frederiksberg Kommune. Installation af demenssikring i et nyt byggeri til fx beboere, hvor der under byggeriet installeres positionering rundt om på relevante steder med typisk 10 positioner. Nogle positioner installeres udvendigt i terræn, så beboerne har størst mulig frihed til at færdes udendørs på centerområdet. Andre positioner kan fx installeres ved udgange til haveområdet. Pris på materialer til 10 positioner: ca kr. Selve installationen af 10 positioner: ca kr. Under forudsætning af, at man medtager sikring fra byggeriets start, vil et personsikringssystem i alt koste ca kr. ex moms pr. bolig. Beskæftigelseseffekter Beskæftigelseseffekten pr. investeret mio. kr. ved nybyggeri er 1, 37 fuldtidsbeskæftiget og ved renovering: 1, 68 fuldtidsbeskæftiget pr. år. Ældre Sagen vurderer, at der skal bygges nye, demensindrettede plejeboliger om året de næste ti år (se tekst til figur 2). Det betyder en udgift til nybyggeri på ca. 2 mia. kr. om året og en beskæftigelseseffekt på fuldtidsbeskæftigede årligt 7. Med forhøjelsen af anlægsloftet er det Ældre Sagens vurdering, at der er plads til disse investeringer. 6 Prisen er inkl. moms, men uden grundværdi. 7 Kilde: Dansk Byggeri, seniorøkonom Finn Bo Frandsen 8

9 Fakta om Ældre Sagens investeringsforslag Flere demensboliger Antallet af demensboliger udgør fortsat en alt for lille del af plejeboligmassen: knap 6000 ud af godt plejeboliger 8. Det er for lidt, fordi to tredjedele af beboerne i plejehjem og plejeboliger er demente og har særlige behov, når det gælder boligindretning og personalets kompetencer. Reelt mangler der derfor demensindrettede plejeboliger. Dansk og international forskning (USA og Sverige) viser, at mennesker med demenssygdomme trives bedst i overskuelige plejeboligenheder med en særlig indretning, og hvor personalet er udvalgt efter deres menneskelige egenskaber og viden om demenssygdomme 9. Derfor bør alle plejeboliger demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. Behov for nybyggeri Der bliver flere ældre i Danmark. Fra 2012 til 2022 forventes antallet af ældre på 80 år eller mere at stige fra ca til ca Det vil sige, at vi får flere 80+årige i den kommende 10års periode. Springer vi frem til 2028 forventes der at være ca personer, som er 80 år eller mere. Det stigende antal ældre betyder, at der bliver behov for flere plejeboliger. I dag bor ca. 20 pct. af de 80+årige i moderne plejeboliger eller gammeldags plejehjem. Vi antager, at der også i den kommende 10års periode være behov for sådanne boliger til en femtedel af de 80+årige, især fordi antallet af demente vokser. Samtidig vil flere ældre på grund af fremtidssikring af boligmassen og velfærdsteknologi kunne klare sig længere i eget hjem. Præcis som flertallet ønsker det ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie fra Det betyder, at beboerne i plejeboligerne i endnu højere grad end nu vil have demenssygdomme, psykiske sygdomme og meget store fysiske svækkelser. Allerede i dag er de fleste beboere meget svækkede, når de flytter ind i et plejehjem eller en plejebolig 10. Den gennemsnitlige botid i disse boligtyper er ca. 30 måneder. Knap en tredjedel bor her mindre end et år. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er 84 år. 8 Se figur 1. 9 Se henvisninger til forskning i afsnittet Mere information. 10 I daglig tale omtales både plejehjem og plejeboliger som plejehjem. Se Fakta om pleje- og ældreboliger i afsnittet Mere information. 9

10 Figur 2 Forventet behov for byggeri af nye plejeboliger indtil år Antal ældre (80+) Antal ældre (+80 år) (venstre akse) Behov for ekstra antal plejeboliger (højre akse) Behov for ekstra antal plejeboliger KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Figur 2 viser et stigende behov frem til 2028 under forudsætning af, at der skal være en plejebolig til 20 procent af de 80+årige. Det betyder behov for flere plejeboliger i tiden frem til år Tallet er 20 procent af de , som er stigningen i antal 80+årige. Der skal altså bygges nye plejeboliger om året. 10

11 Figur 2 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad). Figur 3 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) < 10 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø % 15-17,5 % 17,5-20 % 20-22,5 % 22,5-25 % % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Vejle Kolding Hedensted Fredericia Middelfart Assens Nordfyn Odense Kerteminde Nyborg Kalundborg Slagelse Holbæk Sorø Roskilde Lejre Greve Ringsted Næstved Køge Faxe Solrød Stevns Glostrup Frederiksberg Rødovre Albertslund København Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet i figur 2 viser, hvor mange almene plejeboliger til 80+årige jeres kommune har. På Danmarkskortet i figur 3 kan man se, hvor Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for Er dækningen fx 20 pct., betyder det, at hver femte borger i din kommune, der er fyldt 80 år eller mere, mange almene plejeboliger til 80+årige de enkelte en plejebolig. Er dækningen under 20 pct. er det kan få en moderne plejebolig. Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for en plejebolig. kommuner har. Er dækningen fx 20 pct., betyder oplagt, at kommunen investerer i nye plejeboliger, det, at hver femte borger i kommunen, der er fyldt som samtidig er demensegnede. 80 år eller mere, kan få en moderne plejebolig. 11

12 Demensboliger En demensbolig er en plejebolig, der er særlig indrettet i sin fysiske struktur og farvevalg, så den egner sig for mennesker med demenssygdomme. Har man en demenssygdom, har man typisk svært ved at orientere sig og finde omkring. Kontraster udvaskes, hvis der ikke er tydelige farveforskelle. Vægge, lofter og møbler flyder visuelt sammen. Glas opfattes som ingenting. Derfor skal vinduer have sprosser, karme og gardiner. Vinduer til gulv og altaner med glas i fronten kan betyde livsfare. Det er vigtigt, at plejeboligerne indrettes, så de er lette at orientere sig i og med sansehaver til at dufte og føle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sig ud af haven. At kunne finde vej har betydning for plejebehov og følelsesliv særlig angstniveau og selvfølelse. Overstimulation medfører angst og uro. Der skal mange personaletimer til at vise vej og dæmme op for angst som følge af forvirring. Den danske forsker, arkitekt og sosu- assistent Ane Boa, har beskrevet den rumlige forvirring, der følger med demens sådan: Hvor er vi? Hvor bor jeg selv? Hvor gør man hvad? Ideelle demensboliger deelle boliger til demente mennesker er organiseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber eller skærmede enheder) med boliger tæt ved siden af hinanden ud til et fællesareal. Indretningen skal være enkel og tydelig. Fx skal boligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som huller. I 2007 var der demensboliger i hele landet I 2012 var tallet demensboliger. 12

13 orientere sig og finde omkring. Derfor er det vigtigt, at plejeboligerne er indrettede, så de er lette at orientere sig i og med sansehaver til at dufte og føle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sig ud af haven. De ideelle boliger til demente mennesker er organiseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber elboligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som huller. I 2007 var der demensboliger i hele landet. I 2012 var tallet demensboliger. Figur 4: Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) Figur 4 Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) < 1 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø 1-2 % 2-3 % 3-4 % 4-5 % 5-6 % 6-9 % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Hedensted Roskilde Vejle Kalundborg Holbæk Lejre Greve Solrød Kolding Fredericia Sorø Køge Nordfyn Ringsted Kerteminde Middelfart Slagelse Odense Faxe Stevns Assens Nyborg Næstved Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Høje Taastrup Brøndby Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet viser kommunernes dækning med demensboliger til de 80+årige i kommunen. De fleste kommuner Danmarkskortet har en dækningsgrad i figur 4 viser på kommunernes mellem 1 dækning en med demensboliger til mellem til de 80+årige én og fire i kommu- af disse. med Den demenssygdomme katastrofale mangel betyder, på boliger at mange til kom- mennesker og 4 pct. Den Dvs. katastrofale for hver mangel 100 på af boliger kommunens til mennesker 80+årige er der kun med demenssygdomme nen. De fleste kommuner betyder, har en at dækningsgrad mange kommuner på muner kun kan kun tilbyde kan tilbyde demente at at flytte ind ind i i plejeboliger plejeboliger ikke er demente eller plejehjemspladser, eller kun i let hvor grad. en tredjedel eller plejehjemspladser, mellem 1 og 4 pct. Dvs. hvor at en for tredjedel hver 100 af kommunens 80+årige er der kun en demensbolig til af beboerne ikke er demente eller kun i let grad og beboerne mellem én og fire af disse. hvor boligerne ikke er indrettet til deres behov for at kunne orientere sig bedst muligt

14 Mere information Udviklingen i antal beskæftigede inden for byggebranchen fra 2007 til 2013 Udviklingen i det samlede antal beskæftigede inden for bygge og anlæg fra 2007 til 2013 Antal beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i alt (sæsonkorrigeret) Fald i antal beskæftigede ,8 % Tallene er fra første kvartal og sæsonkorrigerede. KILDE: BYG1 + BEREGNINGER Fald i antal beskæftigede i bygge og anlæg i alt: (( )/ )*100 = 24,8 % Fakta om pleje- og ældreboliger Status i tal: Ca er 80+årige. Ca. 22. pct. af de 80+årige bor i plejehjem, ældre- og plejeboliger mm. Ca boliger i alt er målrettet ældre og handicappede. De fordeler sig på: Ca utidssvarende plejehjemsboliger og beskyttede boliger. Ca moderne, almene plejeboliger. Ca selvstændige, almene ældreboliger. Knap af samtlige boliger er målrettet mennesker med en demenssygdom. Man skelner mellem flere typer af boliger til svækkede ældre: Plejehjem og beskyttede boliger Er institutionsboliger og drives efter 192 i serviceloven. I disse boliger har beboerne ikke huslejekontrakt og kan ikke få boligydelse. De fleste af disse boliger er utidssvarende boliger. Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem og beskyttede boliger og de eksisterende boliger er under udfasning, fordi de er utidssvarende. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til plejepersonale og almene ældreboliger til dem, som har brug for en selvstændig ældrebolig, men som kan klare sig med hjemmepleje. I daglig tale omtales både de gammeldags plejehjem, som er institutioner, og de moderne, almene plejeboliger som plejehjem. To slags ældreboliger: Selvstændige almene ældreboliger Almene plejeboliger med tilknyttet serviceareal til omsorg og pleje af beboerne Både de selvstændige ældreboliger og de almene plejeboliger reguleres efter lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydelse i begge slags boliger. 14

15 I de selvstændige ældreboliger har man sit eget køkken. I de moderne plejeboliger indskrænker det sig ofte til et tekøkken. Boligerne ligger ofte samlet og kaldes plejecentre eller ældrecentre. Minimumskrav til begge slags ældreboliger Det siger lov om almene boliger i 110: Gode adgangs- og tilkørselsforhold, rekreative udearealer, parkeringspladser tæt ved boligerne, brandredningsarealer og elevatorer med plads til kørestole. Alle døre skal være så brede, at en kørestol uden besvær kan komme igennem. Badeværelserne skal være så store, at det er let at manøvrere en kørestol, og der skal være plads til to hjælpere. Fra alle ældreboliger skal man døgnet rundt kunne tilkalde hjælp. Boligstørrelse Den gennemsnitlige størrelse på en selvstændig ældrebolig eller moderne plejebolig er 70 kvm. En del af boligens areal kan udlægges som fællesareal for beboerne. Sådan er det fx i leve-bomiljøerne. Det fælles boligareal indgår i det beløb, beboerne betaler husleje af. Forskning om betydningen af demensindrettede plejeboliger Socialstyrelsen har i 2008 i forbindelse med udgivelse af bogen Trivsel og boligform foretaget en litteraturgennemgang af udenlandsk forskning, som viser, at der er store fordele for både beboere og personale ved at bygge demensegnede plejeboliger I Danmark har arkitekt Ane Boa skrevet af handling om betydningen af demensindrettede plejeboliger. I Sverige har den svenske Socialstyrelse, på baggrund af den videnskabelige litteratur frem til 2009, formuleret en række anbefalinger til indretning af plejeboliger for demente. Anbefalingerne er udarbejdet ud fra amerikanske og svenske undersøgelser. Love Lov om almene boliger. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Lov om social service 192. Lov om planlægning, kapitel 6. Findes alle på Boligydelse gives til selve boligen inkl. andel af fællesareal. 15

16 Links Viden, rådgivning og politikudvikling på ældreområdet generelt Viden om mennesker med demenssygdomme og om demensboliger. Kommunernes hjemmesider. Sammenligning af kommunernes tilbud på ældreområdet. Den sociale ankestyrelse. Folketinget. Kommunernes Landsforening. Kommunernes nøgletal. Love og regler. Oplysninger om plejeboliger. Øvrige dokumenter Sanselige plejeboliger til en pris du kan betale, rekvireres i Samfundsanalyse, Margrethe Kähler Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af magt, Socialstyrelsen 2008 Landsbyen, hvor demente har det sjovt, artikel i Information 25.okt krav til plejehjem, Ældre Sagen, Temanummer om ældre- og plejeboliger, Arkitektur 7/1999: Arkitektens Forlag, Udsolgt, men kan fås på biblioteket. Temamagasin Demens, Ældre Sagen, Nørregade København K Tlf

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tænk demens ind i plejeboligen. Analyse og investeringsbehov 2014-2024

Tænk demens ind i plejeboligen. Analyse og investeringsbehov 2014-2024 Tænk demens ind i plejeboligen Analyse og investeringsbehov 2014-2024 2014 Indhold 3 Byg godt til demente mennesker 4 Ældre Sagens ønsker 4 Demensindretning bør være et lovkrav 5 Demenssikring og GPS 5

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere