Byg demensboliger. Analyse og forslag til investeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byg demensboliger. Analyse og forslag til investeringer 2013 2023"

Transkript

1 Byg demensboliger Analyse og forslag til investeringer

2 Indhold 3 Byg godt til demente mennesker 4 Ældre Sagens investeringsforslag kort 5 Byg demensboliger 9 Fakta om Ældre Sagens investeringsforslag 14 Mere information Analysen er udarbejdet af chefkonsulent Margrethe Kähler. Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Ældre Sagen Juli 2013

3 Byg godt til demente mennesker Flere ældre får brug for en ny bolig, når behovet for pleje og omsorg stiger. I det danske samfund skal vi have nok plejeboliger til de svageste ældre, som ikke kan klare sig derhjemme. De har brug for plejeboliger med fast tilknyttet personale. Boliger, som stimulerer sanserne, så disse bevares helt ind i den allersidste livsfase. Boliger, som tilgodeser ikke alene den fysiske pleje og omsorg, men også giver mulighed for et socialt liv. Antallet af demente vokser i de kommende år. Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, som er karakteriseret ved en vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Det er karakteristisk for alle demenssygdomme, at man er rum- og retningsforstyrret og har svært ved at orientere sig og finde omkring. Mennesker med demenssygdomme hører til blandt de svageste ældre og har krav på, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem. I sygdommens første fase kan man klare sig i eget hjem, men når sygdommen går ind i de næste faser, bliver det svært. Man glemmer at spise og drikke, bytter om på dag og nat, kan ikke finde toilettet og kan ikke finde hjem, når man går ud. Man får behov for en plejebolig, der er indrettet til mennesker med demenssygdomme, så man kan leve bedst muligt med sin sygdom. Derfor er det en mærkesag for Ældre Sagen, at kommunerne både bygger nye plejeboliger i takt med, at behovet vokser i netop deres område, og at de bygger dem, så de er indrettet til demente menneskers særlige behov. Når kommunerne ombygger plejeboliger, bør de samtidig gøres demensegnede. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 3

4 Ældre Sagens investeringsforslag kort Ombygning Nybygning Der er i alt plejeboliger og plejehjemspladser i Danmark 1. I daglig tale omtales begge dele som plejehjem. Den mest moderne del af plejeboligerne kan skønsmæssigt gøres demensegnede indenfor en økonomisk ramme på ca kr. pr. bolig ved: Klare farveadskillelser mellem døre og vægge Ensfarvet, lys gulvbelægning Tydelige piktogrammer Demensegnede haveanlæg med sansehaver og stier i sløjfer, der ikke leder ud af anlægget En sådan modernisering vil give et løft i beboernes livskvalitet ligesom personalets arbejdsbetingelser vil blive forbedret; jf. evaluering af FOMA-puljen s. 5. Ældre Sagen foreslår, at der bygges nye, demensindrettede plejeboliger om året de næste ti år (se tekst til figur 2 s. 10). Det betyder en udgift til nybyggeri på ca. 2 mia. kr. om året og en beskæftigelseseffekt på fuldtidsbeskæftigede 2. Ældre Sagen foreslår, at der afsættes en pulje til demens indretning af almene plejeboliger på 500 mio.kr., hvor kommunerne kan søge om tilskud til 50 pct. af moderniseringsomkostningerne. Puljen vil kunne tilvejebringe en demensmodernisering af plejeboliger. Med forhøjelsen af anlægsloftet på 2 mia. kr., som regeringen har tilladt i 2013, er det Ældre Sagens vurdering, at der er plads til disse investeringer. Det er også vores vurdering, at disse investeringer bør fortsætte de følgende år både for at imødekomme behovet for nye plejeboliger til demente mennesker og samtidig sætte gang i beskæftigelsen og økonomien. 1 Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem (plejehjem og beskyttede boliger) efter servicelovens 192 og de eksisterende plejehjem er under udfasning. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til svage ældre (almenboligloven 105 stk. 2 og 115 stk. 2 og 4). Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens, og man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en almen plejebolig eller i et plejehjem. 2 Tallet dækker over både direkte og indirekte beskæftigelseseffekter. Kilde: beregninger på grundlag af Danmarks Statistiks beskæftigelsesmultiplikatorer og udviklingen i byggeomkostninger for boliger. 4

5 Byg demensboliger I 2030 vil gruppen af 80+årige næsten være fordoblet. Helbredskurven er løftet, og flere og flere klarer sig godt højt op i alderen. Men høj alder er også risikofaktor for demens. I 2040 vil der være demente mennesker i Danmark ifølge Nationalt Videnscenter for Demens. I dag er der og hvert år kommer der nye til. Det kræver, at der er velegnede botilbud til disse mennesker, når demensen udvikler sig fra let til moderat eller svær demens. Derfor er det oplagt at bygge alle nye plejeboliger, så de er demensegnede og ombygge de eksisterende, så de bliver demensegnede. Skønsmæssigt to tredjedele af beboere i plejehjem er demente. Der er ca plejeboliger og plejehjemspladser i alt 3. Knap 6000 af disse er ifølge kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik demensindrettede. Dvs. at der mangler demensindrettede plejeboliger. Fordele ved at gøre alle nye plejeboliger demensindrettede Plejebolig-byggeriet fremtidssikres til de kommende ældres behov. Hvis en beboer kun er let dement ved indflytningen, men sygdommen udvikler sig, behøver man ikke at flytte beboeren over i en demensafdeling eller til et andet demensindrettet plejecenter, hvilket er en vanskelig juridisk og menneskelig proces. Plejeboligen er allerede demensindrettet, og erfaringerne viser, at netop den fysiske indretning er vigtig for både beboernes og personalets samspil og trivsel. Høj ledighed i byggebranchen Dansk økonomi balancerer på en knivsæg mellem vækst og recession. Skal vi have væksten tilbage i samfundet, skal beskæftigelseskurven knækkes. Essensen er, at jobskabelse og nye arbejdspladser bør være det afgørende indsatsområde de kommende år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen er faldet i byggebranchen de senere år. Fra 2007 til 2013 udgør faldet i alt 25 pct. 4 Der er ingen tvivl om, at dette fald hænger sammen med den svage økonomiske konjunktur. Der er således behov for, at der hurtigst muligt sættes gang i kommunale bygge- og anlægsprojekter. De er karakteriseret ved en høj beskæftigelseseffekt og en lav importkvote. Derved opnås et dobbelt formål: Bedre vilkår for demente mennesker, samtidig med at der sættes gang i beskæftigelsen og økonomien. Hvad er demensindretning? Klar og enkel planløsning, så plejecentret og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i Hele plejeboligkomplekset er bygget op omkring en sansehave Tydelige farveforskelle på døre og vægge Nemt at finde sin egen bolig. Fx et stort foto af beboeren på døren Piktogrammer, der viser vej, fx til toilet, fællesrum og udearealer Gulvbelægning i ensartet lys farve uden mønstre, de forvirrer demente God akustik og isolering, så man ikke forstyrrer sine medbeboere, hvis man er nattevandrer Lys, der ikke blænder Godt med dagslys, så man sover bedre om natten Udearealer med sansehaver og stier i sløjfer, så demente ikke ledes ud af området Demenssikring med sensorteknologi og GPS. FOMA-puljen I 2008 udgav Socialstyrelsen publikationen: Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af tvang. Den rummer en række eksempler på ombygninger af eksisterende plejeboliger og plejehjem med støtte fra Puljen til Forebyggelse af Magtanvendelse (FOMA-puljen). 3 Se figur 1 4 Se oversigt over udviklingen i beskæftigede inden for byggebranchen fra 2007 til 2013 i afsnittet Mere information. 5

6 De konkrete investeringer i renovering og ombygninger kostede alle under kr. Tabel 1 Antal tilsagn til almene ældreboliger fra 1996 til medio juni 2013 De involverede projekter fremhævede, at de fysiske boligændringer betød: Mindre magtanvendelse Styrket samvær mellem personale og beboere Større faglig tilfredshed i personalet. Udbygning Der er sket en udbygning med visiterede boliger til ældre, sådan at flertallet af kommunerne har en dækningsgrad, der ligger på ca. 20 procent 5. Dvs. at 20 ud af årige i kommunen kan få en visiteret bolig. Samlet set er der således en rimelig dækning med plejeboliger, men der er alt for få af disse, der er indrettet til demente. Demensboliger, som er en delmængde af alle visiterede boliger, ligger i hele perioden alt for lavt i forhold til behovet. Se figur 1. Tilsagn til almene ældreboliger, herunder plejeboliger, har ligget lavt de seneste tre år. Årsagen er utvivlsomt, at den kommunale grundkapital blev hævet til 14 pct. i Der er i alle årene en udtalt samvariation mellem grundkapitalens størrelse og tilsagn til ældreboliger, herunder plejeboliger: Når grundkapitalen er høj, er tilsagnene få og omvendt. Derfor er det godt, at regeringen nu har planer om, at nedsætte grundkapitalen til 10 pct. i 2014 for at få gang i beskæftigelse og byggeri. Tilsagnsår Antal ældreboliger Heraf plejeboliger KILDE: MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, BOSSINF-STB, OPGJORT PR. 10. JUNI Se figur 3, side 11 Ældre Sagens forslag til investeringer: Et oplagt indsatsområde for investeringer er ombygning og nybygning af plejeboliger, som indrettes til demente mennesker. På den måde tilgodeser samfundet nogle af vores svageste medborgere og øger livskvaliteten for både demente og personale. Flere demensboliger. Alle plejeboliger bør demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. Erfaringen viser, at det giver en bedre livskvalitet for de mange demente, som flytter i plejebolig og bedre arbejdsforhold for personalet. Det er oplagt at bygge i de kommuner, hvor dækningsgraden med plejeboliger er for lav i forhold til antallet af 80+årige i kommunen. I dag bor ca. 20 procent af de 80+årige i plejeboliger. Er dækningen under 20 procent betyder det, at færre end hver femte af kommunens 80+årige borgere kan få en pleje- eller ældrebolig. 6

7 Figur 1 Udvikling i antallet af visiterede boliger Antal boliger Plejehjem og beskyttede boliger Demensboliger Almene ældreboliger Almene plejeboliger Friplejeboliger KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Stadig flere vil kunne klare sig længere i eget hjem, fordi ældres helbred generelt er forbedret og på grund af nye velfærdsteknologiske løsninger i hjemmet. Men Ældre Sagen skønner alligevel, at i størrelsesorden 20 pct. af de 80+årige vil have behov for en plejebolig, fordi antallet af demente stiger kraftigt. Netop de moderat til svært demente kan ikke klare sig i egne, oprindelige hjem. De har brug for en demensindrettet plejebolig med fast personale i umiddelbar nærhed. Regeringen og Kommunernes Landsforening besluttede i februar 2013 at hæve anlægsloftet og give kommunerne mulighed for at bygge for to mia. kroner bl.a. til byggeri af plejeboliger. Ældre Sagen mener derfor, at der i 2013 er plads til at påbegynde opførelsen af nye demensindrettede 7

8 plejeboliger og ombygge plejeboliger, så de egner sig for demente. Kommunerne har også fremover et stort investeringsbehov, hvis de skal sikre moderne rammer om den borgernære service som fx plejeboliger. I en rapport fra maj 2013 fra Det Økonomiske Råd, foreslår vismændene i lyset af konjunkturerne og de sunde offentlige finanser, at finanspolitikken bør lempes for 2014 og frem. Den danske vækst er alt for lav og derfor bør regeringen lempe finanspolitikken, udtaler Det Økonomiske Råd. Hvis regeringen og Folketinget ønsker det, er kommunerne ifølge KL s medlem af Rådet parat til at bidrage til den økonomiske vækst med et højere investeringsniveau. Hvad koster en ny plejebolig? Prisen for en plejebolig inklusive moms er ifølge Dansk Byggeri og Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter: 1,475 mio. kr. i gennemsnit 6. Prisen varierer i forhold til lønniveauer i de forskellige landsdele. Byggeprocessen kan smidiggøres og holdes inden for de gældende rammebeløb for almene pleje- og ældreboliger ved at opføre dem som kvalitetstestet modulbyggeri. Ældre Sagen har sammen med arkitekt- og ingeniørfirmaet, AI-Gruppen, udviklet projektet: Sanselige plejeboliger til en pris, du kan betale. Se henvisning under Mere information. Hvis en plejebolig bygges demensindrettet fra starten, er den - bortset fra demenssikring - ikke dyrere end andet plejeboligbyggeri. Det gælder om at indtænke farver, lys, akustik, haveindretning og demenssikring helt fra byggeriets start. Demenssikring Elektroniske hjælpemidler og GPS-teknologi er en nødvendig udgift, når plejecentre skal demenssikres. Vi har bedt Tunstallnordic, som er landets største udbyder af teknologiske løsninger til sikring af plejecentre for demente om at give et bud. Firmaet har fx sikret Rosenlund i Gladsaxe, Hørgården på Amager og Prinsesse Benedikte Centret i Frederiksberg Kommune. Installation af demenssikring i et nyt byggeri til fx beboere, hvor der under byggeriet installeres positionering rundt om på relevante steder med typisk 10 positioner. Nogle positioner installeres udvendigt i terræn, så beboerne har størst mulig frihed til at færdes udendørs på centerområdet. Andre positioner kan fx installeres ved udgange til haveområdet. Pris på materialer til 10 positioner: ca kr. Selve installationen af 10 positioner: ca kr. Under forudsætning af, at man medtager sikring fra byggeriets start, vil et personsikringssystem i alt koste ca kr. ex moms pr. bolig. Beskæftigelseseffekter Beskæftigelseseffekten pr. investeret mio. kr. ved nybyggeri er 1, 37 fuldtidsbeskæftiget og ved renovering: 1, 68 fuldtidsbeskæftiget pr. år. Ældre Sagen vurderer, at der skal bygges nye, demensindrettede plejeboliger om året de næste ti år (se tekst til figur 2). Det betyder en udgift til nybyggeri på ca. 2 mia. kr. om året og en beskæftigelseseffekt på fuldtidsbeskæftigede årligt 7. Med forhøjelsen af anlægsloftet er det Ældre Sagens vurdering, at der er plads til disse investeringer. 6 Prisen er inkl. moms, men uden grundværdi. 7 Kilde: Dansk Byggeri, seniorøkonom Finn Bo Frandsen 8

9 Fakta om Ældre Sagens investeringsforslag Flere demensboliger Antallet af demensboliger udgør fortsat en alt for lille del af plejeboligmassen: knap 6000 ud af godt plejeboliger 8. Det er for lidt, fordi to tredjedele af beboerne i plejehjem og plejeboliger er demente og har særlige behov, når det gælder boligindretning og personalets kompetencer. Reelt mangler der derfor demensindrettede plejeboliger. Dansk og international forskning (USA og Sverige) viser, at mennesker med demenssygdomme trives bedst i overskuelige plejeboligenheder med en særlig indretning, og hvor personalet er udvalgt efter deres menneskelige egenskaber og viden om demenssygdomme 9. Derfor bør alle plejeboliger demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. Behov for nybyggeri Der bliver flere ældre i Danmark. Fra 2012 til 2022 forventes antallet af ældre på 80 år eller mere at stige fra ca til ca Det vil sige, at vi får flere 80+årige i den kommende 10års periode. Springer vi frem til 2028 forventes der at være ca personer, som er 80 år eller mere. Det stigende antal ældre betyder, at der bliver behov for flere plejeboliger. I dag bor ca. 20 pct. af de 80+årige i moderne plejeboliger eller gammeldags plejehjem. Vi antager, at der også i den kommende 10års periode være behov for sådanne boliger til en femtedel af de 80+årige, især fordi antallet af demente vokser. Samtidig vil flere ældre på grund af fremtidssikring af boligmassen og velfærdsteknologi kunne klare sig længere i eget hjem. Præcis som flertallet ønsker det ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie fra Det betyder, at beboerne i plejeboligerne i endnu højere grad end nu vil have demenssygdomme, psykiske sygdomme og meget store fysiske svækkelser. Allerede i dag er de fleste beboere meget svækkede, når de flytter ind i et plejehjem eller en plejebolig 10. Den gennemsnitlige botid i disse boligtyper er ca. 30 måneder. Knap en tredjedel bor her mindre end et år. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er 84 år. 8 Se figur 1. 9 Se henvisninger til forskning i afsnittet Mere information. 10 I daglig tale omtales både plejehjem og plejeboliger som plejehjem. Se Fakta om pleje- og ældreboliger i afsnittet Mere information. 9

10 Figur 2 Forventet behov for byggeri af nye plejeboliger indtil år Antal ældre (80+) Antal ældre (+80 år) (venstre akse) Behov for ekstra antal plejeboliger (højre akse) Behov for ekstra antal plejeboliger KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Figur 2 viser et stigende behov frem til 2028 under forudsætning af, at der skal være en plejebolig til 20 procent af de 80+årige. Det betyder behov for flere plejeboliger i tiden frem til år Tallet er 20 procent af de , som er stigningen i antal 80+årige. Der skal altså bygges nye plejeboliger om året. 10

11 Figur 2 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad). Figur 3 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) < 10 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø % 15-17,5 % 17,5-20 % 20-22,5 % 22,5-25 % % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Vejle Kolding Hedensted Fredericia Middelfart Assens Nordfyn Odense Kerteminde Nyborg Kalundborg Slagelse Holbæk Sorø Roskilde Lejre Greve Ringsted Næstved Køge Faxe Solrød Stevns Glostrup Frederiksberg Rødovre Albertslund København Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet i figur 2 viser, hvor mange almene plejeboliger til 80+årige jeres kommune har. På Danmarkskortet i figur 3 kan man se, hvor Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for Er dækningen fx 20 pct., betyder det, at hver femte borger i din kommune, der er fyldt 80 år eller mere, mange almene plejeboliger til 80+årige de enkelte en plejebolig. Er dækningen under 20 pct. er det kan få en moderne plejebolig. Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for en plejebolig. kommuner har. Er dækningen fx 20 pct., betyder oplagt, at kommunen investerer i nye plejeboliger, det, at hver femte borger i kommunen, der er fyldt som samtidig er demensegnede. 80 år eller mere, kan få en moderne plejebolig. 11

12 Demensboliger En demensbolig er en plejebolig, der er særlig indrettet i sin fysiske struktur og farvevalg, så den egner sig for mennesker med demenssygdomme. Har man en demenssygdom, har man typisk svært ved at orientere sig og finde omkring. Kontraster udvaskes, hvis der ikke er tydelige farveforskelle. Vægge, lofter og møbler flyder visuelt sammen. Glas opfattes som ingenting. Derfor skal vinduer have sprosser, karme og gardiner. Vinduer til gulv og altaner med glas i fronten kan betyde livsfare. Det er vigtigt, at plejeboligerne indrettes, så de er lette at orientere sig i og med sansehaver til at dufte og føle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sig ud af haven. At kunne finde vej har betydning for plejebehov og følelsesliv særlig angstniveau og selvfølelse. Overstimulation medfører angst og uro. Der skal mange personaletimer til at vise vej og dæmme op for angst som følge af forvirring. Den danske forsker, arkitekt og sosu- assistent Ane Boa, har beskrevet den rumlige forvirring, der følger med demens sådan: Hvor er vi? Hvor bor jeg selv? Hvor gør man hvad? Ideelle demensboliger deelle boliger til demente mennesker er organiseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber eller skærmede enheder) med boliger tæt ved siden af hinanden ud til et fællesareal. Indretningen skal være enkel og tydelig. Fx skal boligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som huller. I 2007 var der demensboliger i hele landet I 2012 var tallet demensboliger. 12

13 orientere sig og finde omkring. Derfor er det vigtigt, at plejeboligerne er indrettede, så de er lette at orientere sig i og med sansehaver til at dufte og føle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sig ud af haven. De ideelle boliger til demente mennesker er organiseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber elboligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som huller. I 2007 var der demensboliger i hele landet. I 2012 var tallet demensboliger. Figur 4: Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) Figur 4 Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) < 1 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø 1-2 % 2-3 % 3-4 % 4-5 % 5-6 % 6-9 % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Hedensted Roskilde Vejle Kalundborg Holbæk Lejre Greve Solrød Kolding Fredericia Sorø Køge Nordfyn Ringsted Kerteminde Middelfart Slagelse Odense Faxe Stevns Assens Nyborg Næstved Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Høje Taastrup Brøndby Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet viser kommunernes dækning med demensboliger til de 80+årige i kommunen. De fleste kommuner Danmarkskortet har en dækningsgrad i figur 4 viser på kommunernes mellem 1 dækning en med demensboliger til mellem til de 80+årige én og fire i kommu- af disse. med Den demenssygdomme katastrofale mangel betyder, på boliger at mange til kom- mennesker og 4 pct. Den Dvs. katastrofale for hver mangel 100 på af boliger kommunens til mennesker 80+årige er der kun med demenssygdomme nen. De fleste kommuner betyder, har en at dækningsgrad mange kommuner på muner kun kan kun tilbyde kan tilbyde demente at at flytte ind ind i i plejeboliger plejeboliger ikke er demente eller plejehjemspladser, eller kun i let hvor grad. en tredjedel eller plejehjemspladser, mellem 1 og 4 pct. Dvs. hvor at en for tredjedel hver 100 af kommunens 80+årige er der kun en demensbolig til af beboerne ikke er demente eller kun i let grad og beboerne mellem én og fire af disse. hvor boligerne ikke er indrettet til deres behov for at kunne orientere sig bedst muligt

14 Mere information Udviklingen i antal beskæftigede inden for byggebranchen fra 2007 til 2013 Udviklingen i det samlede antal beskæftigede inden for bygge og anlæg fra 2007 til 2013 Antal beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i alt (sæsonkorrigeret) Fald i antal beskæftigede ,8 % Tallene er fra første kvartal og sæsonkorrigerede. KILDE: BYG1 + BEREGNINGER Fald i antal beskæftigede i bygge og anlæg i alt: (( )/ )*100 = 24,8 % Fakta om pleje- og ældreboliger Status i tal: Ca er 80+årige. Ca. 22. pct. af de 80+årige bor i plejehjem, ældre- og plejeboliger mm. Ca boliger i alt er målrettet ældre og handicappede. De fordeler sig på: Ca utidssvarende plejehjemsboliger og beskyttede boliger. Ca moderne, almene plejeboliger. Ca selvstændige, almene ældreboliger. Knap af samtlige boliger er målrettet mennesker med en demenssygdom. Man skelner mellem flere typer af boliger til svækkede ældre: Plejehjem og beskyttede boliger Er institutionsboliger og drives efter 192 i serviceloven. I disse boliger har beboerne ikke huslejekontrakt og kan ikke få boligydelse. De fleste af disse boliger er utidssvarende boliger. Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem og beskyttede boliger og de eksisterende boliger er under udfasning, fordi de er utidssvarende. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til plejepersonale og almene ældreboliger til dem, som har brug for en selvstændig ældrebolig, men som kan klare sig med hjemmepleje. I daglig tale omtales både de gammeldags plejehjem, som er institutioner, og de moderne, almene plejeboliger som plejehjem. To slags ældreboliger: Selvstændige almene ældreboliger Almene plejeboliger med tilknyttet serviceareal til omsorg og pleje af beboerne Både de selvstændige ældreboliger og de almene plejeboliger reguleres efter lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydelse i begge slags boliger. 14

15 I de selvstændige ældreboliger har man sit eget køkken. I de moderne plejeboliger indskrænker det sig ofte til et tekøkken. Boligerne ligger ofte samlet og kaldes plejecentre eller ældrecentre. Minimumskrav til begge slags ældreboliger Det siger lov om almene boliger i 110: Gode adgangs- og tilkørselsforhold, rekreative udearealer, parkeringspladser tæt ved boligerne, brandredningsarealer og elevatorer med plads til kørestole. Alle døre skal være så brede, at en kørestol uden besvær kan komme igennem. Badeværelserne skal være så store, at det er let at manøvrere en kørestol, og der skal være plads til to hjælpere. Fra alle ældreboliger skal man døgnet rundt kunne tilkalde hjælp. Boligstørrelse Den gennemsnitlige størrelse på en selvstændig ældrebolig eller moderne plejebolig er 70 kvm. En del af boligens areal kan udlægges som fællesareal for beboerne. Sådan er det fx i leve-bomiljøerne. Det fælles boligareal indgår i det beløb, beboerne betaler husleje af. Forskning om betydningen af demensindrettede plejeboliger Socialstyrelsen har i 2008 i forbindelse med udgivelse af bogen Trivsel og boligform foretaget en litteraturgennemgang af udenlandsk forskning, som viser, at der er store fordele for både beboere og personale ved at bygge demensegnede plejeboliger I Danmark har arkitekt Ane Boa skrevet af handling om betydningen af demensindrettede plejeboliger. I Sverige har den svenske Socialstyrelse, på baggrund af den videnskabelige litteratur frem til 2009, formuleret en række anbefalinger til indretning af plejeboliger for demente. Anbefalingerne er udarbejdet ud fra amerikanske og svenske undersøgelser. Love Lov om almene boliger. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Lov om social service 192. Lov om planlægning, kapitel 6. Findes alle på Boligydelse gives til selve boligen inkl. andel af fællesareal. 15

16 Links Viden, rådgivning og politikudvikling på ældreområdet generelt Viden om mennesker med demenssygdomme og om demensboliger. Kommunernes hjemmesider. Sammenligning af kommunernes tilbud på ældreområdet. Den sociale ankestyrelse. Folketinget. Kommunernes Landsforening. Kommunernes nøgletal. Love og regler. Oplysninger om plejeboliger. Øvrige dokumenter Sanselige plejeboliger til en pris du kan betale, rekvireres i Samfundsanalyse, Margrethe Kähler Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af magt, Socialstyrelsen 2008 Landsbyen, hvor demente har det sjovt, artikel i Information 25.okt krav til plejehjem, Ældre Sagen, Temanummer om ældre- og plejeboliger, Arkitektur 7/1999: Arkitektens Forlag, Udsolgt, men kan fås på biblioteket. Temamagasin Demens, Ældre Sagen, Nørregade København K Tlf

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Pleje- og ældreboliger. Orientering til ældrepolitiske frivillige

Pleje- og ældreboliger. Orientering til ældrepolitiske frivillige Pleje- og ældreboliger Orientering til ældrepolitiske frivillige 2014 Indhold 3 Et godt sted at bo - også når man bliver svækket 4 Ældre Sagens mærkesager 5 Fakta og oplysninger Generelle fakta om pleje-

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor?

Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del Bilag 80 Offentligt Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? Fordi 1 : 70-100.000 danskere er demente Heraf lider 45.000 af Alzheimers sygdom Frem til

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) december 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere