Det første år. Frihed til dig. Demokratisk integration. Konservatisme. -frihed under ansvar. Med Lene på nettet Følg partiformanden online

Transkript

1 Politisk Vi sikrer fremtiden! Det første år Interview med Lene Espersen Frihed til dig Fokus på den konservative frihedsreform Demokratisk integration - en ny vej Konservatisme -frihed under ansvar af Per Stig Møller kick-off Over 350 byrådskandidater var samlet til kommunalkonference i Nyborg Med Lene på nettet Følg partiformanden online Nummer 03 September 2009

2 2009 Leder September 2009 Indhold Tekst?????????????????? Foto????????????????? Politisk Horisont Ansvarshavende redaktør Morten Bangsgaard Redaktører René Gyldensten Rikke Egelund I redaktionen Alexander Tolstrup Birgitte Bentzen Birgitte Vinding Christian Marquard Svane Helle Pilemann Henrik Hilleberg Henrik Weiglin Henrik Winther Lars Wonsild Pedersen Martin Østergaard-Nielsen Peder E. Jepsen Peter Rejnholdt Petersen Søren Mølgård Politisk Horisont Det Konservative Folkeparti, Nyhavn København K Telefon Telefax Vi sikrer fremtiden Vi konservative har altid været optaget af at sikre en fælles, tryg fremtid. For os er det vigtigt, at alle føler, at de hører til i fællesskabet og føler sig forpligtet til at bidrage, at tage ansvar. Ikke et socialistisk fællesskab, hvor kollektivet undertrykker individet. Men et stærkt, frit og trygt fællesskab, hvor borgerne har rum til at udfolde sig. Det er den konservative vision. Vi konservative kæmper for et samfund præget af vækst, venlighed og tryghed. Et samfund, som fremmer dygtighed, initiativ og virkelyst. Et samfund, som holder hånden under dem, som ikke kan klare sig selv - men som også kræver af borgerne, at de yder deres bidrag til fællesskabet. Vi ønsker en stærk nation med frihed og respekt for den enkelte og den enkeltes ansvar. En nation, der uddanner og danner sine børn og unge. Som giver gode rammer for vækst, dynamik og udvikling, så sunde virksomheder og arbejdspladser kan sikre fremtidens velfærd. En nation, der værner om miljøet og giver naturen videre i bedre stand til næste generation. En stærk nation, der forandrer for at bevare. Det er i denne konservative vision, vores politik tager udgangspunkt. Vi leverer i denne tid en række markante politiske udspil, der tager sigte på at bevare et stærkt og sammenhængende Danmark. Visionen findes i vores udspil til en modernisering af den offentlige sektor, Frihed til dig. Formålet er give alle danske borgere den bedst mulige service fra det offentlige. Dette kan kun ske, hvis det offentlige fungerer smidigt og effektivt. Derfor vil vi fjerne al overflødig kontrol og alle unødige regler. Vi skal have tillid til at de ansatte i det offentligt. Vi skal give dem friheden til at passe deres arbejde. Vi har netop fremlagt et udspil til en ny integrationspolitik herhjemme, Demokratisk Integration. Vi har indset, at det at arbejde i Danmark ikke nødvendigvis gør folk til demokrater. Udspillet bygger på den erkendelse, at staten skal stille rammerne, men indvandreren har selv har et ansvar for at blive en aktiv medborger i det danske samfund og tilegne sig de fælles, demokratiske værdier. Det er vigtigt både for os og for de nye medborgere. For os alle sammen. For at bevare og styrke det fællesskab, vi skal dele i fremtiden. Og det er den røde tråd i alt, hvad vi vil: Vi vil modernisere og forbedre samfundet til gavn for fremtidens generationer for at sikre, at vores fællesskab, sammenhængskraft, velstand og demokrati består. Med venlig hilsen Lene Espersen horisont@konservative.dk Layout Morten Svendsen Bjørn Nørbo Andersen Billedbehandling Jesper Dahl Benjamin Media Tryk Arco Grafisk A/S Adresseændringer sendes til medlem@konservative.dk Pol i t i sk Vi sikrer fremtiden! Det første år Interview med Lene Espersen Frihed til dig Fokus på den konservative frihedsreform Demokratisk i nte g rat ion - en ny vej Ko n s e r vat isme -frihed under ansvar af Per Stig Møller k i c k - o f f Over 350 byrådskandidater var samlet til kommunalkonference i Nyborg Med Lene på nettet Følg partiformanden online 03 Indhold september 2009 Med Lene på nettet 4 Fokus på Leneespersen.dk Det første år 6 Interview med Lene Espersen om det første år som formand En konservativ frihedsreform 8 Vi skal slippe kræfterne fri i den offentlige sektor Spidskandidater til kommunalvalget 10 Navneoversigt samt kontaktoplysninger Demokratisk integration en ny vej 12 Fokus på det nye integrationsudspil Sommergruppemøde 14 En dag i integrationens tegn Navne 17 Morten Bangsgaard takker af som generalsekretær efter otte år på posten 12 Kommunalt kick-off byrådskandidater var samlet i Nyborg Europa i en brydningstid 20 Brev fra Bendt Bendtsen Valg vindes mellem valgene 21 Medlemsbladene kan være et værdifuldt hjælpemiddel Debat 22 K svar på finanskrise er sund fornuft Konservatisme er frihed under ansvar 24 Af Per Stig Møller Opslagstavlen 26 Bliv kampklar med kampagnemotoren 2 Politisk Horisont Politisk Horisont 3

3 leneespersen.dk Tekst Alexsander Tolstrup Bella Center Copenhagen Har du brug for et topprofessionelt center med en komplet service? Så gør brug af Bella Centers unikke faciliteter: Afholdelse af konferencer, kongresser, møder, kurser, jubilæer, generalforsamlinger, fester og produktpræsentationer. Og fra 2011 direkte indlogering på Bella Hotel - Nordens største hotel med 814 værelser og flere fleksible mødefaciliteter. Mere end personer er tilhængere på Lenes Facebook-side, og debatlysten er stor på fansiden for formanden. Go local Think global Som Skandinaviens førende messe-, udstillings- og kongresarrangør er det Bella Centers politik konstant at anvende og tilpasse ressourceforbrug med hensyntagen til miljøet. Med Lene på nettet leneespersen.dk Lene Espersen. Elsker at se de gamle filmklassikere lige fra Godfather og Hitchcock til Marx Brothers. Er Liverpool fan med hang til italiensk mad. Og så er hun partiets formand og landets vicestatsminister. Er du endnu ikke tilhænger af partiets for mand? Så klik ind på leneespersen.dk og vis din støtte til Lene på Facebook. Partiformandens Facebook-side og nye hjemmeside fortæller en hel del om landets vicestatsminister. Mere end personer er tilhængere på Facebook-siden, og debatlysten er stor på fansiden for formanden, som en bruger beskriver som en kvinde i superwoman-klassen. Input fra nær og fjern Tilkendegivelserne spænder vidt. Fra tilbagemeldinger på båltalen Skt. Hans aften til input til formandens udmelding om, at vi vil have respekten for autoriteter tilbage. Det har vores samfund brug for, Det er så sandt som det er sagt. Godt brølt løve!, og Dejlig indstilling at have er nogle af de positive tilbagemeldinger, udmeldingen får. Flere af kommentarerne kommer fra lokale partimedlemmer. Men mange er dog ganske almindelig borgere, som blot ønsker at vise deres støtte til Lene. Og det er fra nær og fjern. Således viser profilstatistik, at der er brugere lige fra Tyrkiet og Thailand til Frankrig og Filippinerne. Opbakningen til formanden spænder vidt. Leneespersen.dk Det er dog ikke kun på Facebook, at du som bruger kan komme i interaktiv kontakt med Lene. Også på hjemmesidefronten har du mulighed for aktivt at følge med i formandens virke. På formandens nye hjemmeside, leneespersen.dk, kan du få seneste nyt, se billeder og ikke mindst følge med på lene-tv. Lene-tv Lene-tv er stedet, hvor du kan se interviews, taler og portrætter. For eksempel kan du se klip fra formandens møde med faglige organisationer på Rolighed i Skodsborg. Her kan du finde svar på, hvad hovedoverskriften var på mødet, og hvad den konservative formand fik stor opbakning til at arbejde videre med. Så klik ind og find svaret, bidrag til debatten og følg med løbende. Velkommen i Bella Center 4 Politisk Horisont

4 Første år i formandsstolen Tekst Birgitte Vinding Foto Polfoto og privatfoto Jeg er først og fremmest imponeret. Jeg oplever, at rigtig mange engagerede medlemmer bidrager med hver deres kompetencer, og at de hver især er en vigtig brik i den supervelfungerende partiorganisation Det første år Ved dette års Landsråd er det præcis et år siden, at Lene Espersen officielt blev valgt til formand for Konservative. Det har været et udfordrende år med grøn vækst-udspil, kreditpakker, finanskrise, ny statsminister og valg til Europaparlamentet. Dertil kommer en række markante konservative udspil på socialområdet, sundhedsområdet, om folkeskolen, om Frihed til dig og senest om integration. Vi har bedt Lene Espersen gøre status over det første år. Hvordan vil du beskrive det første år i formandsstolen? Helt overordnet har det været spændende og meget, meget travlt. Samtidig har det været et virkeligt udfordrende år med en række store politiske tiltag. I min landsrådstale sidste år lagde jeg meget vægt på, at vi skal have mere fokus på den sociale indsats og på samfundets svageste. Det er lykkedes rigtigt godt: Med folketingsgruppens udspil Et bedre socialt Danmark har vi råd til at lade være? har Konservative på mange områder kæmpet for netop det, jeg lagde op til i min tale sidste år. Oplægget har blandt andet været et vigtigt bidrag til Barnets Reform, som vi går i gang med at forhandle nu. Desuden er vi kommet rigtigt langt på psykiatri-området, vi har indgået en rigtig god økonomiaftale med regionerne og regeringen vil inden længe præsentere en handlingsplan for forbedret psykiatri. Derudover står det vist klart for alle, at dette år har været præget af at vise økonomisk ansvarlighed i forhold til den økonomiske og finansielle krise. Det synes jeg er lykkedes. Skatteyderne sidder ikke tilbage med en stor regning, og bankerne skal selv være med til at betale for den situation, vi er havnet i. Du er i fuld gang med at skabe dit eget politiske projekt for partiet. Hvilke værdier skal de konservative være kendt for? Konservative er det parti, der har den rette balance mellem den enkeltes personlige frihed og ansvaret for fællesskabet. Det er meget vigtigt for mig, at vi bevarer den balance: At vi som enkeltindivider kan disponere over egne midler, men at vi gennem et solidt fællesskab sikrer, at samfundets svageste får den hjælp, de har behov for. Vi skal også i endnu højere grad end tidligere have fokus på sammenhængskraften og de værdier, vi bygger vores samfund på. Det er vigtigt for mig, at vi har tillid til hinanden og til det offentlige lærerne, sundhedsvæsenet, retssystemet - og at vi understøtter vores fælles værdier. Desuden skal Konservative være med til at definere, hvad vi skal leve af i fremtiden. Vi skal arbejde for at gøre Danmark til en grøn vindernation. Her er de danske virksomheder allerede virkelig dygtige, og det er en position, som vi skal både fastholde og videreudvikle. Og så har vi ikke mindst en stor opgave forude med at give de offentligt ansatte mere frihed. Danskerne har krav på en velfungerende offentligt sektor og de offentlige ansatte har krav på at få fjernet det åg af bureaukrati, de slæber på i dag. Vi skal skabe en smidig, fleksibel og effektiv offentlig sektor til gavn for både de ansatte og brugerne. Du har været på turné rundt i baglandet. Hvad har du taget med dig fra de møder? Jeg er først og fremmest imponeret. Jeg oplever, at rigtig mange engagerede medlemmer bidrager med hver deres kompetencer, og at de hver især er en vigtig brik i den supervelfungerende partiorganisation, vi har i dag. Der er en professionel ånd over både vælgerforeninger og storkredse, og det synes jeg er fantastisk flot, når man tænker på, at det er folks fritid, der bliver brugt på partiarbejdet. Men samtidig er det blevet tydeligt for mig, at vores vælgerforeninger og kommunalråd står i meget forskellige situationer. Nogle steder er Konservative massivt repræsenteret, mens det andre steder er en få-mandshær, der kæmper for partiet. Det skal vi fremover tage højde for vi skal i højere grad tilpasse den centrale rådgivning efter de lokale behov. Vi står overfor et kommunalvalg i november. Hvordan skal konservative profilere sig ved valget? Der er naturligvis en række lokale forhold, der spiller ind under et kommunalvalg, men generelt mener jeg, at vi skal profilere os på, at Konservative tør tænke nyt og at vi tør prioritere skarpt. Konservative kan både tænke i kerneydelser, kvalitet og konkurrenceevne. Desuden skal vi trække de mange gode eksempler frem på dygtigt ledede konservative kommuner. Den Konservative folketingsgruppe på Christiansborg er en af dem, der arbejder allermest og er i øvrigt blandt de allerdygtigste, hvis jeg må være så ubeskeden! men i det omgang, at de lokale ønsker det, så kommer vi gerne og bakker op under valgkampen. Du har temmelig travlt. Du sidder i dag med 3 kasketter. Du er partileder. Vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister. Hvordan får du hverdagen til at hænge sammen? Jeg planlægger og prioriterer benhårdt. Der er meget arbejde, men der skal være tid til familien. Jeg tror grundlæggende, at man bliver mere beslutningsdygtig, hvis man ikke har dårlig samvittighed og derfor prioriterer jeg, at der både skal være plads til familieliv og arbejdsliv. Samtidig er det vigtigt at give sig selv lov til at holde helt fri med de forbehold, der naturligvis er i et job som mit. Det har jeg blandt andet bestræbt mig på denne sommer, hvor familien og jeg har haft en rigtig dejlig ferie sammen her i Danmark. Mine drenge har set deres mor i klip-klappere og sommerkjoler hele sommeren, så da jeg en dag- på en fridag - tog de højhælede sko udbrød de begge: Åh nej nu skal mor på arbejde!. Hvad tror du, vi skal snakke om, når vi skal gøre status År 2? Vi skal snakke om et meget vellykket klimatopmøde. Det kommer til at fylde meget og er en stor og afgørende udfordring, som vi skal have løst. Også den økonomiske krise kommer til at fylde, men tonerne vil gradvis blive mere optimistiske. Vi vil snakke om, at vi pr. 1. januar fik skattelettelser igen og vi at har markeret os på en endnu lang række konservative mærkesager. Og så vi vil ikke mindst kigge tilbage på et rigtigt godt kommunalvalg. 6 Politisk Horisont Politisk Horisont 7

5 Frihed til dig Tekst Martin Østergaard-Nielsen Foto Polfoto En konservativ Frihedsreform Vi skal slippe kræfterne i den offentlige sektor fri. Så kort kan hovedbudskabet i den konservative Frihedsreform sammenfattes. En Frihedsreform, der skal sikre, at alle danskere i fremtiden får den bedst mulige service og hjælp fra det offentlige. Læs mere på Dette kan imidlertid kun ske, hvis det offentlige system fungerer smidigt og effektivt, og hvis de ansatte får lov at bruge tiden på at gøre det, som de er bedst til nemlig at tage sig af borgerne. Hvis den offentlige sektor derimod sander til i meningsløst bureaukrati og administration, så falder serviceniveauet, arbejdsglæden forsvinder og medarbejderne flygter. Til skade for hele befolkningen. Derfor bygger Frihedsreformen på den hovedtanke, at den offentlige sektor skal udsættes for en gennemgribende modernisering, hvor alle overflødige kontrol- og dokumentationsregler - alt det, der hæmmer medarbejderne og forhindrer dem i at udføre deres egentlige arbejde bliver skåret væk. Dette skal ske gennem en proces, hvor nøglebegreberne med Lene Espersens egne ord bliver tillid og frihed: Frihedsreformen skal hvile på en tillid til at de offentligt ansatte udmærket kan passe deres arbejde. Og den skal give dem friheden til at gøre det. For sagen er vel som Lene Espersen siger på hjemmesiden Frihedtildig.dk at vi alle sammen arbejder bedst og er mest tilfredse, når vi bliver vist tillid under ansvar. Når vi ikke hele tiden bliver kontrolleret af instanser, der skal tjekke, om vi nu også gør, som bureaukratiet vil. Sådan fungerer jeg i hvert fald selv. Og det er min faste overbevisning, at andre har det på samme måde. Ingen bryder sig om at blive overvåget hele tiden. Naturligvis er der regler om kontrolgange, der er helt nødvendige for at sikre, at systemet fungerer, og at borgernes rettigheder bliver opfyldte. Men det er min opfattelse, at der er behov for at rydde op i regeljunglen. Grundtanken bag reformen Netop hjemmesiden Frihedtildig.dk, der blev lanceret i forbindelse med offentliggørelsen af planerne om Frihedsreformen, har vist sig at være en stor succes. Formålet med hjemmesiden var at præsentere grundtankerne bag reformen samt give almindelige borgere mulighed for at bidrage med gode idéer til udviklingen af reformen, baseret på deres egne erfaringer som ansat eller bruger af den offentlige service, og dette tilbud har mange danskere taget imod. På kun få måneder har hjemmesiden allerede modtaget mere end tohundrede henvendelser fra alle egne af landet; henvendelser med masser af tanker og betragtninger om, hvordan vi skaber en bedre offentlig sektor, afsendt af folk med vidt forskellig baggrund med et fælles ønske om at give deres input til det konservative reformarbejde. Lene Espersen har læst alle mails, og de mange forslag og bidrag har været med til at inspirere hende til de konkrete udspil, som Frihedsreformen kommer til at bestå af. Frihedreform Udover selve afbureaukratiseringsdelen rummer Frihedsreformen også et andet element, som er særdeles væsentligt for at skabe en bedre offentlig sektor, og det handler om at kvaliteten af ledelsen af den offentlige sektor skal højnes. Dette skal blandt andet ske ved, at der skal skabes større råderum for de offentlige ledere. Frihedsrefor- men skal frigøre dem for de alt for snærende bånd, som unødvendig kontrol og administration pålægger dem, og de skal have friere hænder til at drive deres institutioner og træde i karakter som det, de er nemlig ledere. Vi skal skabe et system, hvor de gode Frihedsreformen skal frigøre dem for de alt for snærende bånd, som unødvendig kontrol og administration pålægger dem offentlige ledere bliver belønnet med større selvstændighed og mere kompetence. Men samtidig skal de naturligvis også bære en større del af ansvaret i de situationer, hvor det går galt på deres institutioner, og hvor de ikke har vist sig ledelsesopgaven voksen. At Frihedsreformen skal hvile på en tillid til at de offentligt ansatte. blive vist frihed og tillid som offentlig leder forpligter. Derudover vil reformen også tage sigte på, at der i fremtiden bliver uddannet bedre offentlige ledere og at det i det hele taget bliver mere attraktivt at blive leder i den offentlige sektor. For tallene taler sit eget sprog: Hver tredje offentligt ansatte er over 50 år, og i de næste 5-8 år går næsten halvdelen af alle offentlige ledere på pension eller efterløn. Hvis den offentlige sektor i fremtiden skal kunne levere en service af høj kvalitet til den danske befolkning, så skal systemerne afbureaukratiseres, arbejdsgangene ændres og friheden til den enkelte medarbejder øges, så det offentlige bliver en mere attraktiv arbejdsplads for de kommende generationer. Der er kort sagt behov for en konservativ Frihedsreform! 8 Politisk Horisont Politisk Horisont 9

6 Spidskandidater Spidskandidaterne til kommunal- og regionsrådsvalget 2009 Region Navn Hovedstaden Benedikte Kiær Vælgerforening Navn København Mogens Lønborg Frederiksberg Jørgen Glenthøj Dragør Asger Larsen Tårnby Else Jensen Gentofte Hans Toft Lyngby-Tårbæk Rolf Aagaard-Svendsen Gladsaxe Lars Abel Herlev Henrik Hilleberg Rødovre Kim Drejer Nielsen Hvidovre Steen Ørskov Larsen Brøndby Carsten B. Nielsen Ishøj Benny C. Hansen Vallensbæk Kurt Hockerup Albertslund Lars Gravgaard Hansen Høje-Taastrup Michael Ziegler Ballerup Karsten Kriegel Glostrup Lise Henriksen Helsingør Per Tærsbøl Fredensborg Hørsholm Morten Slotved Gribskov Jan Ferdinandsen Hillerød Thomas Vang Christensen Frederikssund Morten Skovgaard Halsnæs Per Løth Egedal Jens Jørgen Nygaard Furesø Susanne Mortensen Allerød Erik Lund Rudersdal Birgitte Schjerning Povlsen Bornholm Hans Jacob Kjøller Region Navn Sjælland Christian Wedell-Neergaard Vælgerforening Navn Lolland Marie-Louise L.M. Friderichsen Guldborgsund Hans Aage Pedersen Vordingborg Søren Nybo Næstved Anette Brix Andreasen Fakse Stevns Ole Bech-Jensen Køge Flemming Christensen Lejre Grethe D.M. Nørtoft Saabye Greve Hans Barlach Solrød Hans Nydam Buch Roskilde Carsten Wickmann Holbæk Kenny Schelde Jensby Kalundborg Ole Lauritzen Odsherred Henrik Næsvang Jensen Ringsted Poul Erik Madsen Sorø Gert Jørgensen Slagelse Niels Jørgensen Region Navn Syddanmark Lasse Krull Vælgerforening Navn Odense Jan Boye Assens Carsten Arentoft Andersen Nordfyn Jørgen Møller Middelfart Morten Weiss-Pedersen Kerteminde Lars Ole Valsøe Nyborg Hans Henrik Kongsmark Langeland Bo Carstens Nissen Svendborg Jørgen Lundsgaard Faaborg-Midtfyn Grete Justesen Ærø Karsten Landro Sønderborg Jesper Rosanes Aabenraa Jan Riber Jakobsen Tønder Henning Schmidt Esbjerg Jørgen Elsted Hansen Fanø Lena Hestbek Jensen Varde Niels Christiansen Billund Kim Gosvig Hansen Vejen Frank Schmidt-Hansen Vejle Dan Arnløv Jørgensen Fredericia John Bader Kolding Knud Erik Langhoff Haderslev Region Navn Midtjylland Poul Müller Vælgerforening Navn Århus Marc Perera Christensen Norddjurs Benny Hammer Syddjurs Tommy Bøgehøj Randers Daniel Madié Favrskov Charlotte Green Odder Niels Rosenberg Samsø Skanderborg Jan Krogh Rasmussen Horsens Per Løkken Hedensted Ole Christoffer Due Lemvig Orla Østerby Struer Martin Hulgaard Skive Else Theill Sørensen Viborg Søren Pape Poulsen Silkeborg Frank Borch-Olsen Ikast-Brande Dion Eriksen Herning Knud Erik Kirkegaard Holstebro John Thorsø Ringkøbing-Skjern Region Navn Nordjylland Per Larsen Vælgerforening Navn Frederikshavn Peter Nielsen Læsø Hjørring Jens Broen Brønderslev Karsten Frederiksen Jammerbugt Søren Brink Thisted Jens Kr. Yde Morsø Poul Riis Roesen Rebild Lene Aalestrup Vesthimmerland Knud Kristensen Mariagerfjord Kim Schleppegrel Skaue Aalborg Vibeke Gamst 10 Politisk Horisont Politisk Horisont 11

7 Integrations udspil Tekst Henrik Winther Foto Polfoto Demokratisk integration en ny vej Integration har i mange år handlet om at få indvandrere og flygtninge i arbejde eller uddannelse, og Det Konservative Folkeparti er da også stolte over de flotte resultater, vi sammen med Venstre har opnået på det område. Men med Demokratisk Integration går vi et skridt et stort skridt videre, fordi vi har erkendt, at arbejde og uddannelse ikke nødvendigvis er nok til at integrere indvandrere og flygtninge med. At værdierne de danske og de demokratiske ikke altid følger automatisk med. Derfor spillede folketingsgruppen på sit sommergruppemøde august ud med et stort og ambitiøst integrationsudspil, hvis pennefører var gruppens ny integrationsordfører Naser Khader. Udspillet ryddede mildt sagt forsiderne, ikke mindst på grund af det kontroversielle forslag om at forbyde det mobile fængsel, burkaen. Der gik dog ikke lang tid før medierne opdagede, at udspillet også indeholdt en lang række andre spændende og nye forslag. Udgangspunktet for udspillet er, at Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare og styrke Danmark som et åbent, attraktivt og tolerant samfund. I den forbindelse er det afgørende, at vi får integreret nye medborgere fuldt og helt i danske og demokratiske værdier for at bevare sammenhængskraften i det danske samfund. De ting, som ikke fungerer skygger for de mange, mange mennesker, der enten er blevet eller er i fuld gang med at blive en del af vores demokratiske fællesskab. Derfor er K klar til at give integrationsområdet et grundigt, kritisk eftersyn. Ifølge udspillet stiller samfundet rammerne for integration, men integration er den enkelte indvandrers ansvar. Konservative anerkender ikke indvandrere som et problem men Danmark skal være meget, meget bedre til at bruge deres kompetencer og ressourcer. Her følger hovedpunkterne i udspillet Demokratisk Integration: Vi ønsker en ghettoplan, der sikrer et Danmark uden ghettoer om 15 år 1. Indvandrere er en ressource: Og derfor skal de hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Modtagelsen af udlændinge, der kommer hertil for at gøre en indsats i det danske samfund, skal ikke varetages af Integrationsministeriet, men flyttes til Beskæftigelsesministeriet. Integrationsprogrammet for udlændinge skal speedes op fra i dag 3 år til 1 år. 2. Demokrati og medborgerskab: Undervisning i demokratisk medborgerskab skal gøres obligatorisk i folkeskolen indvandrerne skal have demokratiets rettigheder og pligter ind på rygraden. 3. Kvinder og ligestilling: Indvandrerkvinder skal sikres reel ligestilling og valgfrihed netværksrelationer mellem danske og indvandrerkvinder skal styrkes. 4. Religion: Islamiske vielser skal ske i overensstemmelse med dansk lovgivning imamer, der omgår den, skal fratages retten til at vie og evt. udvises af Danmark. Samtidig ønsker vi et opgør med religiøst pres og undertrykkelse, f.eks. burkaer, der fastholder kvinder i ufrihed. 5. Sundhed og sygdomme: Vi ønsker en målrettet indsats for at forebygge typiske indvandrer-sygdomme blandt etniske minoriteter er sygdomme såsom diabetes 2, forskellige medfødte handicaps og mangel på vitamin A overrepræsenteret i forhold til etniske danskere. Forskning i sygdomme og etnicitet skal styrkes markant. 6. Folkeskolen: Regeringen skal undersøge, om det vil gavne integrationen at indføre et loft over indvandrerbørns andel i en folkeskoleklasse. Samtidig vil vi have flere specialiserede grundskoler, der giver børnene mulighed for at søge væk fra nærområdet af interesse. Vi vil også have et obligatorisk antal timer til undervisning i dansk og have bedre kontrol med friskoler. 7. Kriminalitet skal have konsekvens: Kommuner, der ser gennem fingre med mindreåriges kriminalitet, skal straffes økonomisk. Det skal være muligt at give en form for samfundstjeneste til helt unge lovovertrædere. 8. Arbejdsmarked og uddannelse: Nytilkomne skal have klarlagt deres kompetencer og der skal være fokus på arbejdsmarkedet fra første færd. Blandt visse indvandrere er der lav prestige i at arbejde den holdning skal vi have drejet 180 grader. Jobcentrene skal rykke ud i ghettoer og stemme dørklokker og samtidig skal vi støtte og opmuntre iværksætterne. 9. Socialt bedrageri: Kommunerne skal oprette særlige rejsehold, der efterforsker socialt bedrageri bl.a. ved Al Capone-metoden Hvis reglerne om dobbelt statsborgerskab bruges til socialt bedrageri skal pengene betales tilbage og det danske statsborgerskab kan fratages bedrageren. 10. Ghettoer: Vi ønsker en ghettoplan, der sikrer et Danmark uden ghettoer om 15 år almene lejeboliger skal mikses med andre boligformer, og der skal bygges flere såkaldte magnetboliger, der kan tiltrække beboere, der styrker den sociale balance i området. Kan et kvarter ikke løftes, skal det rives ned. 11. Ældre indvandrere: De ældre indvandrere skal ud af isolationen og tilbydes mulighed for ældrefællesskaber. 12. Danskeres integrationsindsats: Danskere skal også give en hånd med integrationsindsatsen. Vi vil fremme værtsfamilieordninger, vi vil have indvandrerne ud i Forenings-Danmark og vi vil indføre en særlig velkommentil-kommunen -dag, hvor danskere og indvandrere kan møde hinanden. 13. Evaluering: Vi mangler viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker på integrationsområdet. Vi vil have mere forskning, og bedre evaluering af projekter. Vi vil have luget ud i junglen af integrationsprojekter, så pengene går til dem, der virker. 12 Politisk Horisont Politisk Horisont 13

8 Sommergruppemøde 2009 Tekst René Gyldensten Foto Polfoto og Christian M. Svane Den demokratiske integration er lige så vigtig som den økonomiske. Det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet i fremtiden I integrationens tegn terhusets betydning for området er på mange måder enorm. Efter besøget i Kvarterhuset var det tid til pressemøde, hvor Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Naser Khader præsenterede Demokratisk Integration. Det var en oplagt folketingsgruppe, der traditionen tro var samlet til det årlige sommergruppemøde. Dagen begyndte på kursusejendommen Rolighed i Skodsborg, hvor formand Lene Espersen bød velkommen og fortalte om programmet, og om den flotte mediedækning vi allerede havde fået forud for mødet. Efter lidt morgenmad og en god snak, gik turen videre til det sociale boligbyggeri Egedalsvænge i Kokkedal, hvor godt 60 procent af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk. Her fik gruppen en rundvisning og indføring i integration og integrationsproblemer i et område, der tidligere har erobret mange avisoverskrifter pga.. etniske spændinger og uro. Og da Konservatives store, nye integrationsudspil, Demokratisk Integration, skulle præsenteres umiddelbart efter rundturen på et pressemøde, var interessen stor fra både gruppens medlemmer og Kokkedals rundvisere. Her kunne man lære og afprøve ideerne i udspillet i lighed med den turné Lene Espersen og Naser Khader tager rundt på senere på året. Kvarterhuset en perle i Kokkedal I Kvarterhuset, der netop tirsdag fejrede 5 års fødselsdag, fortalte de ansvarlige lokalpolitikere og kommunale ledere om integration i Kokkedal. Huset er et knudepunkt for den lokale kultur, hvor foreninger mødes og udveksler erfaringer med hinanden. Kvarterhuset er en kæmpe succes og vidner om, at det kan lade sig gøre at tiltrække både danskere og andre etniske beboere til sine arrangementer, hvilket i høj grad skyldes husets leder Hikmat Hussein og hans utrættelige indsat for, at tingene skal fungere. Kvar- Velbesøgt pressemøde Et af de centrale punkter i udspillet handler om at skabe demokratisk integration, og som det forklares indledningsvis i udspillet, så har vi i Danmark svigtet på den demokratiske integration. Det skyldes, at vi hele tiden har troet, at arbejde alene gjorde folk til demokrater, men det er ikke tilfældet. Derfor er den demokratiske integration lige så vigtig som den økonomiske. Det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet i fremtiden. Sådan lød oplægget til pressemødet og i det færdige udspil. Stolt borgmester og skoleleder Sommergruppemødet fortsatte om eftermiddagen på Rolighed, inden gruppen igen tog på udflugt denne gang til Lyngby kommune, hvor borgmester Rolf Aagaard-Svendsen bl.a. præsenterede gruppen for kommunens imponerende skolevæsen Jeg fik frit slag med hensyn til, hvad jeg ville vise dem her i kommunen. Vi har heldigvis mange spændende ting at vælge imellem, men mit valg endte med at falde på tre institutioner, der er eksempler på det gode skolevæsen, vi har i kommunen, sagde borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, der var vært for besøget. Og interessant var det at se, hvordan en topmoderne musikskole, fritidsskole og folkeskole ser ud anno Jeg er stolt af at kunne vise skolen frem. Vi har nogle flotte fysiske rammer, men jeg er mindst lige så stolt af vores undervisningsmæssige rammer. Skolen er velorganiseret og et rart sted at komme, fortalte en meget tilfreds skoleleder Morten Bøgelund Andersen. Efter besøget gik turen tilbage til Rolighed, hvor gruppen spiste aftensmad og evaluerede dagens begivenheder kun afbrudt af lidt TV-kiggeri, når en oplagt Lene Espersen var på live for at fortælle om integrationsudspillet. 14 Politisk Horisont Politisk Horisont 15

9 Navne Tekst Christian M. Svane Benedikte Kiær En general takker af Ny mand i folketingsgruppen Efter næsten 8 år på posten som konservativ generalsekretær har Morten Bangsgaard, 37, sagt ja til at tiltræde en stilling som administrerende direktør for IT Branchen (ITB). I sin tid som generalsekretær, har han stået i spidsen for en omfattende modernisering af partiets struktur, professionalisering af organisationen og været en af hovedkræfterne bag såvel de seneste valgkampagner, som sidste års succesfulde generationsskifte. Han ser her tilbage på de otte år på posten. Når du ser tilbage på de seneste otte år i stolen som generalsekretær for Det Konservative Folkeparti, hvad vil du så særligt fremhæve? Det er selvfølgelig det arbejde, vi fik igangsat i maj 2002 der førte til en gennemgribende reform af vores partistruktur til i langt højere grad at være en Jørgen Lundsgaard er, som suppleant for MEP Bendt Bendtsen, indtrådt i den konservative folketingsgruppe. Med sin stærke profil på området, faldt valget naturligt på Jørgen Lundsgaard som folketingsgruppens videnskabs- og it- & teleordfører. Samtidig bliver han folketingsgruppens kampagneorganisation. En kampagneorganisation, hvor vi sikrer, at vi kontinuerligt kan føre kampagne både lokalt og på landsplan og hvor vi langt mere end tidligere, kan inddrage folk i kraft af kvalifikationer. Dernæst vil jeg fremhæve, at vi har gjort det lettere at være forening vi har lettet det administrative arbejde, så der bliver mere tid til det politiske og organisatoriske arbejde i foreningerne. Og endelig vil jeg fremhæve sidste års generationsskifte, hvor det lykkedes en politisk leder at aflevere stafetten til den næste. Det viser for mig den styrke, Det Konservative Folkeparti har i dag. Hvad kommer du især til at savne? Jeg kommer til at savne alle de mennesker, der brænder for en sag. Mennesker, som har en holdning, som man vil stå på mål for, og som man er parat til at bruge en stor del af sin vågne tid på. Der er fantastisk energigivende at arbejde sammen med så engagerede mennesker. Og så vil jeg komme til at savne mine medarbejdere, som er en daglig fornøjelse at have et tæt samarbejde med. Hvordan vurderer du fremtiden ud for Det Konservative Folkeparti? Den er lys. Vi har opnået rigtigt meget de sidste 10 år. Det har været et privilegium at være med at være så tæt på den udvikling. Jeg spår Det Konservative Folkeparti en meget stor fremtid. Er der noget særligt råd, du vil give videre til din efterfølger? Først og fremmest vil jeg ønske Martin tillykke med jobbet. Det er et drømmejob, men det er også meget mere end det det er en livsstil. Det at få lov til at arbejde for og med Det Konservative Folkeparti er et privilegium. Har du en særlig opfordring til medlemmerne og partiet, inden du forlader generalsekretærposten? Forsæt arbejdet med at udbrede Det Konservative Folkeparti lokalt og på landsplan stå sammen, og pas godt på vores parti. repræsentant i anliggender om Nordisk Råd, medlem af Folketingets ø-kontaktudvalg og næstformand for kommunaludvalget. Jørgen Lundsgaard er tidligere viceborgmester i Svendborg Kommune og er uddannet ingeniør med en Ph.D. i Biokemi. Martin Dahl ny generalsekretær hos Konservative Martin Dahl afløser 1. november Morten Bangsgaard på posten som generalsekretær for Konservative. Martin Dahl kommer fra en stilling som økonomi- og administrationschef. Han har stor erfaring med generel ledelse på direktions- og bestyrelsesniveau samt erfaring som specialist inden for organisations- og personaleudvikling. Derudover har han arbejdet med økonomistyring af privat og offentlig virksomhed. Han har tidligere været formand for Konservative på Frederiksberg og har siddet i den konservative hovedbestyrelse, samt været medlem af partiets forretningsudvalg. Partiformand, vicestatsminister, Lene Espersen siger: Husket og savnet Den tidligere konservative partiformand Poul Andreassen er død, 81 år. I en turbulent periode i partiets historie påtog han sig hvervet som formand fra 1998 og to år frem. Især vil han i partiet blive husket for hans væsentlige bidrag til fredsløsningen i sensommeren 1999, hvor folketingsgruppen valgte Bendt Bendtsen som partiets politisk Jeg er glad for ansættelsen af Martin Dahl. Han har en stor erfaring fra erhvervslivet og kender den konservative partiorganisation godt. Det gør ham yderst kompetent til at løfte de opgaver, der ligger foran os frem mod næste folketingsvalg. Jeg ser frem til et godt samarbejde med Martin Dahl. Han tiltræder 1. oktober, og bliver generalsekretær en måned senere. Martin Dahl er 42 år og bosiddende på Frederiksberg. Han er gift og har to døtre på hhv. 8 og 12 år. Martin Dahl er oprindeligt fra Esbjerg og er uddannet på Aarhus Universitet som cand. oecon. fra Institut for Virksomhedsledelse. leder. Mest vil Poul Andreassen dog blive husket som en af de betydeligste erhvervsledere i årtier i Danmark, hvor han stod i spidsen for opbygningen af en af de største danske erhvervssucceser, ISS. Her var Poul Andreassen mangeårig administrerende direktør. Hans nære ven, Poul Schlüter, satte i slutningen af 1980 erne Poul Andreassen i spidsen for byggeriet af Storebæltsbroen. Han vil derfor blive husket som brobyggeren flere steder. Partiformand Lene Espersen udtaler: Poul Andreassen var en hårdtarbejdende og loyal formand for Det Konservative Folkeparti. Vi kommer til at savne ham. Han var med til at skabe rammerne for det parti, vi kender i dag. Han forsonede i en tid, hvor der var brug for stabilitet, og det var ham, der kæmpede for en fredsløsning med Bendt Bendtsen først som leder og senere formand for partiet. Man siger, at politik er kompromiser og det muliges kunst. Men for mig er det ingen undskyldning for et lavt ambitionsniveau. Sundhedspolitik i centrum I 2005 blev Benedikte Kiær valgt ind i Regionsrådet som konservativ spidskandidat, og efter 4 år som 1. næstformand i Region Hovedstaden har hun fået smag for endnu mere. For der kan stadig gøres noget ved de lange ventelister, sikres bedre forhold for de ældre medicinske patienter, og de psykiatriske patienter får ikke den behandling, de fortjener. Og omsorgen for de svage i samfundet er en mærkesag for Benedikte Kiær. Som konservativ mener jeg, at vores velfærdssamfund skal måles på, hvordan det tager sig af syge og borgere, som er kommet ud i sociale problemer. Derfor brænder jeg for sundhedsområdet, hvor jeg har masser af visioner og holdninger til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Beslutningerne skal tættere på borgerne Bevarelse af det kommunale selvstyre er et andet område, som Benedikte Kiær kæmper for. For ifølge Benedikte er det kommunale selvstyre med til at sikre borgerne en mulighed for at øve direkte indflydelse på forhold, der har stor betydning for deres hverdag. Der er virkelig brug for forkæmpere for kommunernes selvstyre i disse år. For hver gang der i medierne dukker en dårlig sag op i en enkelt kommune f.eks. på et plejehjem i København så er der desværre alt for mange folketingspolitikere, der står i kø med forslag om øget kontrol, mere bureaukrati og ny lovgivning. Konsekvensen er, at det kommunale selvstyre reduceres. Derfor er jeg glad for, at vores partiformand, Lene Espersen, har sat gang i en frihedsreform, der blandt andet skal være med til at fjerne unødige regler og bureaukrati i vores offentlige sektor. Vigtig lokalpolitisk erfaring Når man har arbejdet i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd medfører det en naturlig respekt for nærdemokratiet. Denne respekt står som noget helt centralt for Benedikte Kiær, som har tænkt sig at være så godt uddannet som muligt som politikker, når hun en dag sætter sine fødder som nyvalgt folketingsmedlem på Christiansborg. Derfor kan du til november sætte dit kryds ved Benedikte Kiær til Regionsvalget i Hovedstaden såvel som til Kommunalbestyrelsen i Helsingør. 16 Politisk Horisont Politisk Horisont 17

10 Kommunalvalg 2009 Tekst Peder E. Jepsen Søren Pape Poulsen Borgmesterkandidat (Viborg) Hvad er dit bedste kampagneråd? Kommuniker få klare budskaber frem for lange komplicerede udredninger. Vær ikke bange for at gentage dit budskab. Hvad skal man ikke gøre? Undgå personlige angreb på dine modstandere. Det skaber kun sympati for dem. Har du to emner, som vælgerne skal kende dig på? Min evne til at træffe ansvarlige beslutninger. Og dernæst er budskaberne udvikling og tryghed. Hvor mener du, at det er bedst at møde vælgerne? Vi skal være, hvor vælgerne er. Hvis de er på de elektroniske medier, er det dér. Ellers har jeg god erfaring med vælgermøder med konkrete temaer. Morten Slotved Borgmesterkandidat (Hørsholm) Kommunalt kick-off Den 15. august var de konservative byrådskandidater inviteret til Kommunalt Kick-off i Nyborg. Over 350 kandidater sad klar i salen, da Lene Espersen åbnede dagen. Og budskabet var klart - borgernes dagsorden er helt i tråd med Liste C s. Ifølge partiformanden er borgernes kommunalpolitiske dagsorden ikke til at tage fejl af: Der skal være orden i kommunerne. Der skal tages hånd om skoler, ældreomsorgen og den kommunale økonomi. Og som borgernes garant for ansvarlige løsninger har Konservatives kandidater et godt udgangspunkt. Med lanceringen af Frihedsreformen vil Konservative arbejde for en fremtidssikring af den offentlige sektor. I stedet for at poste utallige milliarder i uholdbare lappeløsninger, skal hælene i jorden og pengene bruges klogere. De ansatte skal høres i langt højere grad og have en ærlig chance for at yde en god indsats. Vejen frem er ikke nødvendigvis flere penge men en offentlig sektor med dygtige og motiverede medarbejdere, og det går Konservative til valg på. Kommunikér rigtigt Efter formandens tale gav kommunikationsrådgiveren Palle Steffensen de fremmødte en indføring i de vigtigste tommelfingerregler for politisk kommunikation. Kandidaterne fik illustreret, hvordan man bedst taler til valgmøder, og hvordan tøjvalg kan bruges aktivt. Og med afsæt i en række socialdemokratiske politikeres pressehåndtering illustrerede Palle Steffensen, hvordan man absolut aldrig skal kommunikere. Fælles indsats Dagens sidste taler var kommunalordfører Henriette Kjær, som fokuserede på nyvalgte byrådsmedlemmers arbejde, og hvordan man lettest kommer igennem med sin dagsorden ved at få foretræde for Folketingets udvalg. Derpå besvarede Henriette Kjær spørgsmål fra salen. Lørdagens samlede budskab var, at det som SF og Venstre ikke tør at sige højt, melder Konservative klart ud: vi vil have, og forventer at få, fremgang ved Kommunalvalget. Hvad er dit bedste kampagneråd? Brug dit lokale netværk. Forældrene i dine børns børnehaver, vuggestuer og skoler skal stemme dig ind. Så start allerede nu med at kommunikere politiske budskaber i dit netværk. Det øger troværdigheden. Hvad skal man ikke gøre? Man skal ikke fokusere på modstanderne. Fremhæv de konservative fortræffeligheder og ikke dine modstanderes elendigheder. Har du to emner, som vælgerne skal kende dig på? Jeg er en person, der er let tilgængelig. Jeg står for økonomisk ansvarlighed, og jeg har ledelseserfaring Hvor mener du, at det er bedst at møde vælgerne? Du skal ud på gågaden og møde vælgerne i en uformel tone. Michael Ziegler Borgmester (Høje-Taastrup) Hvad er dit bedste kampagneråd? Synlighed, Vær synlig hvor vælgerne færdes. Hvad skal man ikke gøre? Hav ikke fokus på at tale dine modstandere ned. Vær kritisk men sæt dig selv og dine visioner i fokus. Har du to emner, som vælgerne skal kende dig på? Mine resultater fra de sidste fire år og genopretning af bygninger. Hvor mener du, at det er bedst at møde vælgerne? Hvor som helst skal det være med et smil på læben. Vælgerne gider ikke bare en tilfældig pjece. Formen må gerne være anderledes, lidt overraskende. 18 Politisk Horisont Politisk Horisont 19

11 Brev fra Bendt Tekst Vagn Tovgaard Brug medlemsbladene Brev fra Bendt Europa i en brydningstid På en lun sommerdag i Strasbourg, den 14. juli, var Europa- Parlamentsmedlemmerne samlet for første gang efter valget den 7. juni. Blandt dem var Bendt Bendtsen. Her kan du læse om de tanker, landets tidligere vicestatsminister tog med sig ind til sit første plenarmøde. Tanker om Europa i en brydningstid. Europaparlamentsvalget er overstået, og de politiske grupper er i arbejdstøjet. For mig personligt er det selvfølgelig en omvæltning. Et nyt politisk liv er begyndt. Det blev til 15 år på Christiansborg, 9 år som leder af Det Konservative Folkeparti og 7 år som minister. Kan man så sætte sig op til nye landvindinger? Ja det er for mig ikke noget problem. Der er udfordringer nok at tage fat på i Europa. Ikke mindst på det økonomiske område. Men hvor store er Europas udfordringer på det økonomiske område? Europa er blevet ramt hårdt af finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise. Vi har set et kæmpe tilbageslag for vore virksomheder. Det er dog ikke kun et europæisk problem, men også et globalt problem. Men der er ingen tvivl om, at opgaven i Europa er større end mange andre steder. Ser vi på de store vækstlokomotiver i Østen, så har de oplevet nedgang, men har trods alt vækst. Kina ser ud til at blive en frontløber med mere end syv procent vækst i dette år, mens vi ser minusvækst i Europa. I de sydeuropæiske lande vinder protektionismen frem for at beskytte virksomheder og arbejdspladser, som de siger. Men det er en gal kurs, hvis vi ønsker at bevare vores velfærd. Vi må rette blikket mod nye produkter, ny viden, mere forskning og mere værditilvækst i vore produkter, så vi som europæere kan klare os i den globale konkurrence. Verdenshistorien er fuld nok af eksempler på, at det at beskytte et ikke-effektivt marked kommer til at koste i den sidste ende. Vi kunne nemlig som danskere fristes til at tænke den tanke, at der skulle told, kvoter og afgifter på danske produkter som Danfoss termostater, Legoklodser, Vestas møller m.v. Men disse virksomheder kom ikke langt, hvis de kun var på hjemmemarkedet. Vi er et lille land, der lever af at handle med udlandet. Det skal vi fortsat, og det skal Europa fortsat. Derfor vil den konservative stemme i Europa arbejde hårdt imod protektionismen for at sikre en vej ud af krisen. Vi er dem, som kan gøre Europa og verden grønnere, ved at skabe nye grønne job. Så nye job og nye produkter skal være med til at bringe os videre. Vi hverken kan eller skal forsøge at konkurrere med de timelønninger, som betales i Østen altså omkring 1 US dollar i timen. Vi har masser af dansk viden og danske produkter, som vil kunne klare sig i fremtiden, så pessimist bliver jeg aldrig. Klima, energi og sikkerhedspolitik er også en central dagsorden. Vi hverken vil eller skal være afhængig af russisk gas og fossile brændsler fra Mellemøsten i fremtiden. Så med andre ord. Der er nok at tage fat på. Jeg blev medlem af EPP-gruppen i Europaparlamentet. Det er den største og mest magtfulde gruppe i Parlamentet, og der laves ikke megen politik uden om denne gruppe, så det lover godt. Jeg glæder mig til de kommende års arbejde i ITRE-udvalget. Det er udvalget for Industri, Energi og Forskning. Hertil kom en stedfortræderpost i Budgetudvalget Europas Finansudvalg. Kontorerne er pakket ud, medarbejderne ansat og ærmerne er smøget op. Jeg og mine nye medarbejdere er klar til nye udfordringer - i et Europa i en brydningstid. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen Valg vindes mellem valgene Medlemsbladene kan være et værdifuldt hjælpemiddel hertil I en artikel i Politisk Horisont nr. 1/2009, som omhandlede 10-års jubilæet for udsendelse af første nummer af Redaktør Orientering, blev omtalt et eksempel på, hvorledes en masseuddeling af et lokalt medlemsblad havde påvirket stemmetallene markant ved det nærmest efterfølgende valg i det pågældende område. Fremgang i C-stemmetal trods stort fald i valgdeltagelse Det drejede sig om den tidligere Ballerup-kreds (Ballerup, Ledøje-Smørum og Værløse kommuner), hvor en husstandsuddeling af kredsbladet C et i eksemplarer i begyndelsen af 2004 medførte et bemærkelsesværdigt flot resultat ved EU-parlamentsvalget i juni samme år sammenlignet med folketingsvalget i november Stemmetallene for de fire største partier var, som følger: Parti FV 2001 EPV 2004 Difference ændring i % Socialdemokraterne % Konservative % Dansk Folkeparti % Venstre % Til sammenligning skal det nævnes, at Det Konservative Folkeparti på landsplan mistede stemmer svarende til et procentuelt tab på 31 (i øvrigt det laveste blandt de ovennævnte partier).. Den samlede tilbagegang i stemmeantallet i Ballerup-kredsen udgjorde (som følge af den langt lavere valgdeltagelse) ca stemmer, og det var derfor opsigtsvækkende, at Det Konservative Folkeparti alligevel fik en stemmemæssig fremgang her. Vel var den beskeden men på grund af de andre partiets store tilbagegange nok til, at partiet avancerede fra at være kredsens fjerdestørste parti til at blive næststørst, hvilket det ikke har været siden folketingsvalget i Og årsagen hertil er alene den omtalte husstandsuddeling af C et på et tidspunkt, som lå ca. 4 måneder før EU-parlamentsvalget altså længe inden valgkampens start. Modsat resultat i 2009 Nu har vi lige haft EU-parlamentsvalg igen, og det var da nærliggende at prøve denne konklusion af gennem en parallel sammenligning mellem stemmetallene fra dette valg og det nærmest foregående folketingsvalg for det samme område. Der var her den vanskelighed, at den gamle Ballerup-kreds desværre ikke eksisterer mere. Den måtte derfor stemmemæssigt rekonstrueres ved indhentning af stemmetallene fra de valgsteder i Egedal og Furesø kommuner, som tidligere lå i henholdsvis Ledøje-Smørum og Værløse kommuner, og lægge dem sammen med tallene fra Ballerup Kommune - både for det seneste folketingsvalg (13. november 2007) og EU-parlamentsvalget (7. juni 2009). Resultatet heraf ser således ud, idet der er brugt samme opstillingsform som ovenfor Parti FV 2001 EPV 2004 Difference ændring i % Socialdemokraterne % Konservative % Dansk Folkeparti % Venstre % På landsplan mistede Det Konservative Folkeparti ca stemmer svarende til et procentuelt tab på kun 17. Som det ses, måtte partiet i det tidligere kredsområde denne gang opleve et ringere resultat end partiet på landsplan samt en ret så stor stemmetilbagegang, hvilket stod i skærende modsætning til fremgangen i Herved gled partiet igen ned i rækkefølgen og blev i øvrigt også passeret af SF, som ikke er med i opgørelsen. Det ville da nu have indtaget en beskeden femteplads, hvis kredsen fortsat havde eksisteret Her skal så gives den vigtige oplysning, at der i tidsrummet mellem de to valg denne gang ikke blev foretaget nogen masseuddeling af C et eller andre publikationer i de tre kommuner men kun to mindre lokale uddelinger af bladet omfattende og husstande i Ballerup Kommune i henholdsvis 2008 og Denne analyse bekræfter således fuldt ud betydningen af husstandsuddelingen i 2004, som resulterede i langt det bedste valgresultat af samtlige partier i den gamle Ballerup-kreds senere på året, medens manglen på en sådan her i 2009 medførte et dårligt resultat i det samme område. Brug medlemsbladene i valgsammenhæng Dette begivenhedsforløb understreger således sandheden af den så ofte citerede men desværre ikke så efterlevede læresætning: Valg vindes mellem valgene! Det viste, at en optimal anvendelse af et medlemsblad på det rette tidspunkt kan få afgørende betydning for et efterfølgende valgresultat, hvilket vore vælgerforeninger bør lade indgå i planlægningen af deres aktiviteter både op til regions- og kommunalvalget den 17. november i år og folketingsvalget i - formodentlig Politisk Horisont Politisk Horisont 21

12 Debat Foto istockphoto Nyt i C-shoppen Spændende nye tilbud til din valgkamp Så er det nyeste merchandise ankommet; til levering på landsrådet. Grøn vindmølle med logo og Konservative.dk Grønne flotte vindmøller med C-logoet og Konservative.dk - klar til efterårets valg! Ved køb af pakken med 25 stk. sparer du 25 kr. Vindmøller pr. stk. 5 kr. Vindmøller ved 25 stk. 100 kr. Vær med i debatten Send dit bidrag til: horisont@konservative.dk Skriv så kort som muligt og ikke flere end 400 ord. Angiv venligst fulde navn, titel, evt. tillidspost samt vælgerforening. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise debatindlæg. Indlæg til næste nummer af Politisk Horisont skal være redaktionen i hænde senest den 15. oktober 2009 De konservatives svar på finanskrisen er sund fornuft. Ole Nors Myrup, cand.oecon, Lean konsulent I disse krisetider hvor National banken forudser en minusvækst på 2,4 procent viser Socialdemokratiet endnu engang sit store naturtalent for at kombinere populistiske og kortsigtede budskaber. Stop alle ideer om skattenedsættelser for velhaverne og lad os ansætte de arbejdsløse i det offentlige, dette er essensen af Socialdemokratiets løsningsforslag. Løsningsforslaget er populistisk, fordi beregninger viser, at statskassen taber penge på den høje marginal beskatning, det er således 100 % en misundelsesafgift til fordel for vælgere, som ikke kan lide at andre folk tjener flere penge end dem. Og løsningsforslaget er kortsigtet, fordi det ignorerer det faktum, at den langsigtede udfordring for dansk økonomi, er at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Hvis man følger Socialdemokratiets forslag vil det føre til en skævvridning af den danske økonomi og vi vil ende op med en privat sektor, der er for lille til at finansiere den offentlige. Det konservative modspil hertil er sund fornuft. Lad os fortsat arbejde for, at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats!, lad os give forbrugerne en tryghed ved, at der ikke bliver pludselige skattestigninger!. Derved stimulerer vi det private forbrug og den private sektor. Og lad os samtidig gå i gang med at redefinere den offentlige sektor, hvad er det for regler og hvad er det for en arbejdsfordeling vi har imellem faggrupperne i det offentlige?, hvis de ikke er gavnlige for performance eller den service vi yder borgerne, hvorfor så ikke lave dem om? Ved hjælp af en rationel skattepolitik kan man stimulere det private forbrug. Og ved hjælp af en regelforenkling og en nytænkning af styringen i det offentlige kan man forbedre produktiviteten i det offentlige, uden at det hindrer en langsigtet ligevægt mellem den private og den offentlige sektor. På denne vis sikrer den konservative politik en løsning på finanskrisen, som både tager hensyn til de kortsigtede og langsigtede udfordringer som dansk økonomi står overfor. Finanskrisen har med sin ubehagelige alvor vist os, at der er en afgrundsdyb forskel imellem Socialdemokratiets og de konservatives ansvarlighed, og det er af stor betydning for det danske samfund, at det er de konservatives svar på finanskrisen, der vinder debatten. C-stressbolde Grøn bold i massivt skumgummi-materiale med C-logo. Stressbolde 10 kr. pr. stk. C-kaffekrus Grønt papkrus med C-logo. Perfekt til servering af kaffe og suppe ved uddelingsaktioner i det kølige, danske efterår. Kaffekrus pr. stk. 3 kr. Kaffekrus ved 10 stk. 25 kr. C-blyanter De grønne blyanter er ikke kun grønne af udseende, men også af materiale, da de er lavet af genbrugspapir! Blyanterne fås i den velkendte konservative grønne farve, med Konservative og C-logoet samt teksten genbrugspapir i toppen. De er både spidset og med viskelæder klar til brug. Blyanter ved en pakke med 6 stk. 10 kr. C-shoppen.dk 22 Politisk Horisont Politisk Horisont 23

13 Konservatisme Tekst Per Stig Møller Foto Polfoto Vi lever jo alle kun én gang og derfor må vi, som Christmas Møller opfordrede til: kræve vores ret og gøre vores pligt! Konservatismen, liberalismen og socialismen udviklede sig alle i det så tumultuariske 18. århundrede. Socialisterne mente, mennesket var en maskine, samfundet kunne indstille. Så sent som i 1930 erne talte den socialdemokratiske åndshøvding Julius Bomholt endnu om at skabe det socialistiske menneske, der af sig selv stemmer socialdemokratisk ved valgene. Kommunismen ville lade staten skabe det nye menneske, hvorefter staten kunne visne bort. Liberalisterne gik ud fra, at mennesket var ædelt, hjælpsomt og godt, men at den forkerte samfundsindretning havde skabt ondskaben. Derfor drejede det sig om straks at ophæve staten og sætte mennesket helt frit. Frihed under ansvar Konservatismen mente, at mennesket var både godt og ondt, og at slægten og forhistorien var en del af mennesket. Med erfaringens hjælp skulle man på fornuftig vis forandre institutionerne for at bevare det bevaringsværdige og indrette samfundet på en sådan måde, at ondskaben i mennesket blev tæmmet, og at den personlige og politiske frihed udøvedes under ansvar over for både fortiden og fremtiden. Derfor kan man ikke ophæve staten, som skal formulere spillereglerne og tilse, at disse overholdes. Konservatismen var imod at lave alt om ud fra socialismens og liberalismens spekulative eller utopiske systemer og ideologier, fordi man derved risikerede at gøre alt forkert på én gang. Forandring og fornyelse måtte ske gradvist efter prøve-og-fejle- -metoden, så man kunne lære af sine fejl, uden at fejlene havde nået at slå alt itu. Samtidig satte konservatismen grænser for, hvad det enkelte menneske og den enkelte, levende generation kunne gøre. Den talte om kontrakten mellem generationerne. Det betyder, at hver generation overtager landet for at give det videre til de efterfølgende generationer i mindst samme tilstand, hvori den modtog det, og helst i en bedre. Det er derfor, vi står for en ansvarlig miljø- og nu klimapolitik under mottoet Pas godt på Danmark. Samfundet som organisme Når man er forpligtet på fortiden, nutiden og fremtiden betyder det, at man som dansk konservativ må bevare og udvikle den frihed, den kultur og det sprog, vi har overtaget. Gør vi ikke dette, forsvinder disse jo fra historien og dermed fra de næste generationer. Det er derfor, vi lægger så stor vægt på historie-, religionsog danskundervisningen i skolen. Og selv om andre måtte have andre etniske rødder og forudsætninger, kan vi ikke give køb herpå, for så ville vi sælge arvesølvet. Derfor kan vi heller ikke begrænse vores ytringsfrihed, selv om andre kulturer måtte se anderledes på ytringsfriheden. Den har formet vores demokrati, og begynder vi at begrænse den, begrænser vi demokratiet og friheden for den næste generation. I den konservative filosofi opfattes samfundet som en organisme. Dvs. det hele hænger sammen, og lader man de svage i stikken og de stærke gøre, som de vil, ryger sammenhængen, og organismen går i opløsning. Derfor går vi ind for en stærk socialpolitik med størst vægt på de svageste grupper, og derfor har vi længe advaret mod ghettoiseringen af samfundet og oprettelsen af parallelsamfund, for disse fornægter jo netop, at vi hænger sammen. Og for at fremme denne sammenhæng har vi søsat både en kulturkanon og en demokratikanon, så også de, som kommer fra andre kulturer, kan lære og leve sig ind i den danske kultur og det danske samfund, som de har valgt at leve i og må blive en del af. Når vi erkender sammenhængen, betyder det, at vi ikke ser individet som løsrevet fra samfundet. Som individer får vi fra samfundet (undervisning, sundhedspleje, beskyttelse, retssikkerhed m.m.), og vi giver til samfundet (arbejde, skat, omsorg for andre, værnepligt m.m.). Vi går ind for lov og ret for at beskytte den svage og sikre lighed for loven. Men vi går ikke ind for et formyndersamfund, der vil beskytte alle ved at tage friheden fra alle. Vi vil ikke skifte jungleloven ud med lovjunglen, men vi vil skabe balancen mellem frihed og samfundsansvar. Vi går derfor ind for mest mulig politisk, personlig og økonomisk frihed, men under regler, som er sat af det demokratiske samfund. Vi vil udvikle det frie marked, fordi dette kombineret med skatte- og socialpolitik i kraft af den frie konkurrence skaber den størst mulige og den fortsat stigende velstand for alle. Vi går således ind for en balance mellem frihed og tryghed. Frihed har dyrene i junglen, men de lever i frygt. Tryghed har dyrene i zoologisk have, men de har ingen frihed. Derfor går vi ind for kapitalismen, ikke for at gør nogle styrtende rige på flertallets bekostning, men for at bruge den som trækkraft for alles velfærd. Følgelig går vi ind for en velfungerende offentlig sektor, så det ikke er pengepungens størrelse, der afgør om man får uddannelse, sundhedsydelser, retfærdighed, beskyttelse etc. Gjorde vi ikke dette, I den konservative filosofi opfattes samfundet som en organisme ville vi netop ophæve sammenhængen i samfundet, skabe ghettoer og parallelsamfund. Vi er jo forskellige For socialisterne var alle mennesker ens (de var jo maskiner). For liberalisterne var alle forskellige fra naturens hånd, og det skulle man ikke gøre noget ved. For os konservative er menneskene forskellige og unikke i kraft af arv og miljø. Derfor er vi imod ligemageriet, for det vil klippe en hæl og skære en tå, så alle kan gå i de samme sko. Men vi er for, at alle skal have lige muligheder, just fordi de i kraft af arv og miljø starter forskelligt. Vi vil derfor ophæve den negative, sociale arv, men hvordan man derefter udnytter de lige muligheder er helt op til den enkelte selv. Thi vi er jo forskellige med forskellige drømme og mål i livet. Konservatisme er frihed under ansvar reguleret af en stat, der er for svag til at knække den stærke, og stærk nok til at rejse den svage, for at hver enkelt kan leve sit liv, som det selv finder bedst. Vi lever jo alle kun én gang, og derfor må vi, som Christmas Møller opfordrede til: kræve vores ret og gøre vores pligt! 24 Politisk Horisont Politisk Horisont 25

14 Vi holder Danmark på sporet 2009 Opslagstavlen Tekst Søren Mølgaard Pol i t i s k På talefod med EU Bendt Bendtsen på motorcykel rundt i Europa Kommunal konference Netværk i aktion golene.dk Konservativ Ungdoms kampagnesucces Kvinde konference Fokus på kvindehandel Hu n ved alt om alting Henriette Kjær er gruppeformand og politisk ordfører Stor tænker fejret Per Stig Møller 25 år i Folketinget Et ordentligt hak i skatten Fokus på skattereformen Tronfølgeloven Selv en prinsesse har brug for ligestilling Socialpolitik Giv udsatte børn en god start på livet TEma AAlborg Danmarks mest populære kongresby Materialebestilling til valget den 17. november Konservative har stoppet samarbejdet med den tidligere leverandør af kampagnemateriale og har indgået en ny aftale, som blev præsenteret på Kommunalt Kick-off. Alle registrerede kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget vil en af de kommende dage modtage et brev med den nye materialefolder, ligesom den også er udsendt elektronisk. Den nye materialefolder kan ligeledes hentes i grupperummet KV-RV 09 på MitC. Konservative kan kun stå inde for kvalitet, service og leveringssikkerhed ved bestillinger via dette tilbud. Nyt grupperum køb/salg/bytte Vil du gerne købe plakatplader til valget? Vil din vælgerforening gerne sælge et telt til gadeaktioner? Eller vil du gerne bytte din kampagnejakke til en kampagnekasket? Så har du nu mulighed for det i det nye grupperum Køb/salg/bytte. Alle medlemmer kan melde sig ind i grupperummet og oprette annoncer. Du finder grupperummet under grupper på MitC. Ressourcerum for kandidater Eksklusivt interview Poul Schlüter ser tilbage Annoncér i Politisk Horisont Med en annonce i Politisk Horisont får du dit budskab ud til konservative partimedlemmer. Politisk Horisont har en loyal læserskare, der med stor interesse læser bladet. Kontakt Politisk Horisont på horisont@konservative. dk og hør nærmere om mulighederne for at annoncere i bladet Er du kandidat til kommunal- og/eller regionsrådsvalget kan du få stor glæde af at besøge det elektroniske grupperum KV-RV 09. I rummet kan du allerede nu finde meget materiale af kampagnemæssig og politisk karakter med relevans for dig i valgkampen. Du må også meget gerne selv bidrage til videndelingen mellem dig og de andre kandidater ved at dele tips og idéer på den måde kan vi stå samlet og styrket til valget. 01 MartS Et fleksibelt center med plads til konferencedeltagere mere end 40 mødelokaler til deltagere Centralt beliggende nær Aalborg City 300 m fra banegården 6 km fra lufthavn (21 daglige afgange København/Aalborg) værelser i city/2.900 værelser inden for en radius af 5 km Restaurant og hotel i direkte tilknytning til centret Velkommen til Aalborg Kongres & Kultur Center - et af Skandinaviens største og mest fleksible kultur-, kongres- og messecentre. Skræddersyet til mødeaktivitet af enhver art og størrelse - fra de mindste til de helt store... I samarbejde med dig finder vi den ideelle løsning til dit møde eller konference. Bliv kampklar med kampagnemotoren På Mit C kan du finde et nyt kampagnetiltag nemlig Kampagnemotoren. Med den kan du lave dit eget kampagnemateriale til kommunalog regionsrådsvalget. 1,2 og 3 og du har din personlige A4 flyer til hjemmeprinteren eller A5 folder og valgplakat til trykkeriet. Valget er dit og frit. Kontakt os og hør nærmere om vores mange forskellige mødekoncepter. Aalborg Kongres & Kultur Center bookingafdeling tlf akkc.dk Værelsesreservation: Visit Aalborg tlf visitaalborg.com Europa plads Aalborg akkc.dk 26 Politisk Horisont ÅRSmødER WoRKShopS messer SAlgSmødER KuRSER KonfEREnCER KongRESSER generalforsamlinger partimøder landsmøder

15 ID-nummer Fingeren på den erhvervspolitiske puls? Nyhedsbrevet Opinion klæder dig på til den erhvervspolitiske debat. Er du interesseret i dansk erhvervspolitik, skat, beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik, er Opinion dit uundværlige input. Vi giver dig nyheder om erhvervslivet, politiske analyser og baggrundsviden om konjunkturer og nøgletal tre gange om ugen. Abonnér på nyhedsbrevet: > di.dk/di/nyhedsbrev