Når børn får kræft. - en bog med gode råd og vejledning til forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når børn får kræft. - en bog med gode råd og vejledning til forældre"

Transkript

1 Når børn får kræft - en bog med gode råd og vejledning til forældre BØRNEONKOLO G I S K AFDELING

2 Når børn får kræft 2009 Pædiatrisk Klinik II Juliane Marie Centret Rigshospitalet Tekst Bogen er skrevet af personalet på børneonkologisk afdeling på Rigshospitalet og Juliane Marie Centrets kommunikationsrådgiver Fotos Jens-Aage Jungersen (DJ) og Linda Svenstrup Munk Ansvarlige redaktører Catherine Rechnitzer og Marianne Madsen Grafisk tilrettelæggelse Jungersen Grafisk ApS og forfatterne Produktion Jungersen Grafisk ApS ISO miljøcertificeret Trykt med vegetabilske farver. Papiret er ISO miljøcertificeret og stammer fra vedvarende vækstområder 2

3 Kære familie Velkommen til børneonkologisk afdeling. Vi ved, at det er en meget stor omvæltning for familien, når et barn får en alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling. Det påvirker hele familien, og der er mange tanker og informationer, som skal på plads - især i den første tid. For at hjælpe jer bedst muligt og forberede jer på det, der skal ske, har vi samlet en række informationer og gode råd i denne bog. Vi vil løbende supplere med pjecer, informationer og undervisning i forhold til netop den situation, I som familie befinder jer i. Vi ønsker at tilbyde jer den bedst mulige pleje og behandling af barnet, og det kan vi bedst gøre ved, at vi i fællesskab med jer tilrettelægger plejen og behandlingen og ved at kombinere jeres viden og erfaringer med den viden, vi som professionelle har. Vi opfatter jer derfor som tætte samarbejdspartnere i hele pleje- og behandlingsforløbet, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre et højt informationsniveau og sikre, at vi løbende får drøftet gensidige forventninger, så vi ikke går fejl af hinanden. Vi vil gerne bede jer om at sige det til personalet, hvis der er ting, I synes, vi kan gøre anderledes eller bedre. Vi vil bestræbe os på at skabe størst mulig kontinuitet i plejen og behandlingen. Som et led i dette får I en fast kontaktlæge, der står for den overordnede planlægning af behandlingen, men det er ikke nødvendigvis den samme læge, I møder ved alle samtaler. I vil gennem forløbet have kontakt med mange sygeplejersker, men hvis der er tale om et længere indlæggelsesforløb, vil vi sikre, at barnet plejes af et team af sygeplejersker, der særligt kender jeres situation. På børneonkologisk afdeling modtager vi børn med blodsygdomme og svulster, eller hvis der er mistanke om svulst. Nogle børn viser sig at have en godartet blodsygdom eller svulst, mens andre har en kræftsygdom. Vores afdeling er specialiseret i behandling og pleje af børn med kræftsygdomme, godartede blodsygdomme og sjældne svulster. 3

4 INDHOLD Kapitel 1 Til forældrene på børneonkologisk afdeling... 8 Afdelingen hjælper jer... 8 Hvorfor har mit barn fået kræft?... 9 Kapitel 2 Hvordan er hverdagen på afdelingen? Hvad laver personalet ud over at pleje og behandle børnene? Undervisning og møder for personalet Kapitel 3 Hvor er der hjælp at hente? Fagpersoner og funktioner på børneonkologisk afdeling Diætisten Køkkenet Legestuen Pædagoger Skolen på børneonkologisk afdeling Kontakt til egen skole Ungdomsstuen Fagpersoner fra andre dele af Rigshospitalet Ergoterapi Fysioterapi Smertebehandling Medicinsk behandling af smerter hos børn Behandling af smerter hos børn uden at bruge medicin Psykologer Socialrådgivere Præsten Faciliteter på Rigshospitalet Familieophold på Ronald McDonald Huset Kirke Bederum på Rigshospitalet Kiosk/Cafeteria Patientbiblioteket Kapitel 4 Hvad skal man fortælle barnet? Vær ærlig Acceptér barnets reaktioner Vær diskret Vær optimistisk Kapitel 5 Hvordan påvirker sygdommen vores familie? Bedsteforældre Søskende Større børn, som er syge Besøgsregler

5 Kapitel 6 Når I skal give barnet medicin Forbered barnet Deltag og lad barnet være med til at bestemme Undgå magtkampe med barnet Lær barnet at tage piller Gode råd om at få børn til at tage medicin Kapitel 7 Hvordan passer man det immunsvækkede barn? I bad hver dag Bleskift hver anden time Skift sengetøj hver dag under kemoterapi Plej hænderne og undgå parfume Klip negle og undgå smykker og ure Host i albuen Husk god mundhygiejne Mundpleje Husk at vaske hænder Vask hænder hyppigt Direkte og indirekte smitte Vaske hænder-sange Retningslinier vedrørende vand på afdeling 5054/ Drikkevand på afdelingen Drikkevand i hjemmet Badevand på afdelingen Badevand i hjemmet Kapitel 8 Isolation Isolationsregler under indlæggelse Isolation på stuen Isolationsregler i hjemmet Generelle isolationsregler Skolegang Kapitel 9 Alt om Centralt Venekateter De forskellige typer CVK Ikke tunnellerede CVK Tunnelleret CVK Intravenøs port Hvad bruger vi et kateter til? Hvordan passer man et kateter? Husk at vaske hænder først Kapitel 10 Undersøgelser Svar på undersøgelse

6 Kapitel 11 Behandling Kemoterapi Bivirkninger til kemoterapi Kvalme og opkast Påvirkning af raske celler Celler i blodsystemet og knoglemarven Celler i fordøjelseskanalen Celler i hårrødderne Celler i kønskirtlerne Celler i huden Operation Strålebehandling Støttebehandling Vitaminer uden jern Kalk / D-vitamin Sulfotrim week-end medicin Forebyggelse af svampeinfektion Forebyggelse af skoldkopper og herpesinfektioner Mod forstoppelse Ordliste kemoterapi A-H Ordliste kemoterapi I-V Kapitel 12 Alternativ behandling Kapitel 13 Forskning Hvilke typer af forskning finder sted? Registerforskning Biobanker Studier uden lodtrækning Lodtrækningsstudier Hvad sker der, hvis I ikke ønsker, at jeres barn indgår i et forskningsprojekt?

7 Kapitel 14 Udskrivelse Kontakt til børneonkologisk afdeling efter udskrivelsen Ambulatoriet Akut henvendelse til sengeafsnittet Kapitel 15 Genindlæggelse og ambulant behandling Dagafsnittet Ambulatoriet Semiintensiv afsnit Kapitel 16 Hjælp uden for Rigshospitalet Børnecancerfonden Børnehuset Siv Foreningen Cancerramte Børn Foreningen Familier med kræftramte børn Kapitel 17 Liste over gode bøger og film om emnet Bøger Bøger om børn og kræft Bøger om håb Bøger om sorg Bøger om tanker om døden Bøger med beretninger Film Kapitel 18 Ordliste

8 KAPITEL 1 Til forældrene på børneonkologisk afdeling Den første tid, I er på afdelingen, kan være forvirrende og præget af et virvar af følelser. I vil få mange informationer, og det kan være svært at rumme det hele. Hvis der er noget, I er i tvivl om eller ikke helt har fået afklaret, må I endelig spørge personalet på afdelingen. Denne forældrebog er tænkt som et supplement til alle de informationer, I får i den kommende tid af læger, sygeplejersker og andre personalegrupper på afdelingen. Den indeholder gode råd og vejledning, som kan hjælpe jer under barnets sygdom og behandling. Vi håber også, at bogen kan fungere som opslagsværk, når I har brug for at få opfrisket nogle af alle de informationer, I har fået. Afdelingen hjælper jer De vigtigste mennesker for jeres barns pleje er jer som forældre. Der er derfor altid plads til, at en forælder eller anden voksen er indlagt sammen med barnet. Vi ved, at det er jer, der kender barnet bedst. Derfor vil vi gerne tage jer med på råd, når vi sammen skal behandle og pleje jeres barn. Er der en måde, som fungerer bedst for jeres barn, er vi meget interesserede i at lære den at kende, så vi bedst kan hjælpe jer som familie igennem den svære tid. Det er vigtigt, at I er ærlige og åbne både over for os som personale og over for hinanden som partnere eller ægtefæller. Åbenheden sætter jer i stand til bedre at støtte hinanden og kan hjælpe jer igennem behandlingsforløbet. 8

9 Hvorfor har mit barn fået kræft?, spørger I måske jer selv Årsagerne til at børn får kræft, er endnu stort set ukendte. Der er ingen beviser for, at kræftsygdommen skyldes det miljø, som jeres barn er vokset op i, eller den mad, som barnet har fået. Det betyder, at I ikke har gjort noget forkert. Der er ikke noget, I kunne have gjort anderledes for at have forhindret jeres barns sygdom. Dette er vigtigt at slå fast, fordi mange forældre søger en årsag til deres barns sygdom en årsag, som meget sjældent kan påvises. Når et barn får kræft, rammer det hele familien. Ofte fokuserer både forældre og omgivelserne på det kræftsyge barn. Ubevidst kan man komme til at overse de raske søskende. Det kan få konsekvenser for søskende, som måske ikke har psykisk overskud til på egen hånd at tackle alvorlig sygdom i familien. Derfor er det vigtigt også at tage hensyn til de andre børn i familien. Vi håber, I vil få glæde af denne bog. Personalet på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling 9

10 KAPITEL 2 Patienter Kl Blebørn i kemobehandling skal skiftes hver anden time. Aftal med nattevagten, hvis I har brug for hjælp til det i løbet af natten Hvordan er hverdagen på afdelingen? 2 2 Personale Kl Morgenmad: Buffet i køkkenet Kl Dagspatienter møder på dagafsnit Nye patienter bliver indlagt Skolen åbner. Legestuen åbner Kl Stuegang starter. De første kemoblandinger kommer fra apoteket Husk at komme i bad og skifte sengetøj Kl Blodprøver fra droppet Kl Morgenmedicin i droppet Fredag kl Undervisning Kl Morgenmøde til planlægning af stuegang og dagens arbejde Fra kl Stuegang og undersøgelser mm. Kl Frokost: Buffet i køkkenet

11 Patienter Kl Evt. arrangement i køkkenet Kl Aftensmad: Buffet i køkkenet Husk, at børste tænder og tage aftenmedicin Personale Middagsmøde for læger til opfølgning på dagens arbejde Kl Eftermiddagsmedicin i droppet Kl Aftenstuegang ved behov Kl Sengetid. Ro i afdelingen Husk, at Husk rydde at gulvet rydde gulvet, så nattevagten så nattevagten kan kan komme komme til til Kl Aftenmedicin i droppet Kl Nattevagten møder Kl Aftal med nattevagten, hvilken hjælp, I har brug for i løbet af natten Ud over det, der står i skemaet, sker der naturligvis en masse andre ting i afdelingen, som I kan læse om på næste side. 11

12 Hvad laver personalet ud over at pleje og behandle børnene? Både læger og sygeplejersker bestræber sig på at overholde tidspunkterne, som står på de foregående sider, men I vil indimellem opleve, at vi ikke kan overholde de nævnte tidspunkter på grund af akutte patienter, uforudsete problemer eller situationer, som kræver en hurtig fælles indsats. God stuegang tager tid. Inden stuegang vurderer lægerne, hvilke patienter der har mest brug for stuegang og går først ind til disse patienter. Nogle gange behøver lægen blot at kontrollere barnets blodprøver og medicin, og det kan han eller hun godt gøre uden at se jer den dag. Undervisning og møder for personalet Enkelte dage om ugen bliver personalet undervist i morgentimerne. Det betyder blandt andet, at sygeplejerskerne vil forsøge at give jeres barn medicin lidt tidligere end planlagt, for at få tid til at gå til undervisning. Lægerne deltager i en række møder for at holde sig orienterede om børnenes behandlinger. For eksempel holder lægerne en ugentlig hæmatologisk konference. På disse konferencer drøfter lægerne spørgsmål om de indlagte børns behandling og tager stilling til nye børns behandling. En gang om ugen er der tværfaglig konference, hvor sygeplejersker, læger, socialrådgivere, psykologer, m.fl. drøfter forhold omkring de indlagte børn, og hvordan de kan hjælpe jer og barnet bedst muligt. Læger og sygeplejersker vil være lidt sværere at få fat i på disse særlige tidspunkter, men det skyldes, at de er igang med at drøfte børnenes behandling. 12

13 Hvor er der hjælp at hente? KAPITEL 3 Når I er på børneonkologisk afdeling, har I mulighed for at få hjælp, vejledning og støtte af en række fagpersoner i forbindelse med barnets sygdom. Vi har samtidig en række lokaler og andre faciliteter på Rigshospitalet, som også kan være en hjælp for jer i forbindelse med sygdommen: Fagpersoner og funktioner på børneonkologisk afdeling Diætisten Køkkenet Pædagoger Legestuen Skolestuen Ungdomsrummet Fagpersoner fra andre dele af Rigshospitalet Ergoterapeuter Fysioterapeuter Smertesygeplejersken Psykologer Socialrådgivere Præsten Faciliteter på Rigshospitalet Ronald McDonald Huset Kirken Bederummet Kiosk/cafeteria Patientbiblioteket På de følgende sider kan I læse mere om de enkelte funktioner, og hvad I kan bruge dem til. 13

14 Fagpersoner og funktioner på børneonkologisk afdeling Diætisten I forbindelse med et barns sygdom kan der opstå perioder, hvor barnets appetit påvirkes af den medicin, han/hun får. Appetitten kan både være nedsat og øget. I disse situationer kan det være rart at få hjælp. I kan få råd og vejledning af den kliniske diætist, som er tilknyttet børneonkologisk afdeling. Den kliniske diætist kan hjælpe med ideer til præcis den mad, jeres barn har brug for. Hvis I ønsker at tale med afdelingens kliniske diætist, kan I kontakte hende, når hun er i afdelingen. I kan også give plejepersonalet besked om, at I ønsker at tale med hende. Derudover kan I læse og få inspiration i den grønne pjece Mad til børn med kræft- en vejledning til forældre, som I får udleveret i forbindelse med indlæggelsen. Køkkenet På børneonkologisk afdeling er der et køkken for børn og forældre. Ideen med køkkenet er, at familien kan spise sammen, og at børnene kan få den mad, de ønsker, på de tidspunkter de er sultne i selskab med familien. Der er personale tilknyttet, hvis primære opgave er at lave mad til børnene. Som forældre er I velkomne til at spise med i køkkenet mod betaling. I kan få tilskud af kommunen. Tal med socialrådgiveren om dette. Køkkenet er indrettet, så der altid er et bredt udvalg af madvarer, og I er velkomne til selv at benytte køkkenets faciliteter. Husk at læse køkkenets hygiejnepjece. På faste tidspunkter af døgnet anretter vi en buffet for børn og betalende forældre. Er jeres barn sultent på andre tider af 14

15 døgnet, kan I frit bruge køkkenet og lave egen mad, bruge vores frosne retter, servere brød, frugt, cola, is mv. til børnene. Der er også et forældrekøleskab i køkkenet, hvor I kan opbevare jeres egne madvarer og tilberede dem, når I har brug for det. Vi har ikke en fast menuplan, derfor opfordrer vi meget til, at I taler med personalet i køkkenet, hvis jeres barn har særlige ønsker, eller hvis der er madvarer, som barnet ikke spiser. Indlagte børn har mulighed for at spise på alle tider af døgnet. For betalende forældre og pårørende (der ikke selv vil lave mad) er der buffet på nedenstående tidspunkter, hvor I kan spise sammen som familie. Om eftermiddagen serveres der ofte kage i køkkenet. Køkkenet er selvfungerende. Derfor er det vigtigt, at I hjælper til med at rydde op, så er der mere tid til at lave jeres barns livret. Har I spørgsmål eller ønsker, så kom ud i køkkenet og tal med personalet - gerne i dagtimerne. Vi laver tit arrangementer i køkkenet sammen med pædagoger og skolelærere. Det er også i køkkenet eller i skolen, at der er underholdning for børnene. Vi får tit besøg af klovne, historiefortællere, tryllekunstnere, mm. Buffet-tider: Morgenmad Frokost Aftensmad Husk, at rydde op efter dig i køkkenet 15

16 Legestuen Legestuen er altid åben, og alle indlagte børn og forældre er meget velkomne til at bruge legestuen på alle tider af døgnet. I legestuen er der spil, legetøj og materialer. I kan bruge legestuens ting på legestuen, og I må tage dem med ned på egen stue, hvis jeres barn har behov for det i en periode. Pædagoger Alle hverdage fra kl er der en pædagog tilknyttet legestuen. I det tidsrum har jeres barn mulighed for at deltage i forskellige pædagogiske aktiviteter med det formål at sikre, at jeres barn - udover at være patient på afdelingen - også får mulighed for at lege og være i kontakt med andre børn under hospitalsopholdet. Hvis pædagogen ikke lige er på legestuen, er hun nok på besøg hos andre børn på afdelingen. Det kan være børn, der ligger i seng eller er isolerede på deres stuer. Ind imellem deltager pædagogen i møder og kurser, men det vil altid stå på legestuens kalender, som er ved indgangen til legestuen. 16

17 Skolen på børneonkologisk afdeling Afdelingen har sin egen skolestue, hvor skolebørn alle hverdage kan deltage i undervisningen med de to faste lærere, som er tilknyttet afdelingen. I skolestuen har børnene mulighed for at blive undervist, så de fortsat kan følge med på eget klassetrin. Vi forventer, at barnet har sine bøger med fra den lokale skole, men det er også muligt at supplere disse med relevante skoleopgaver, som er i skolen. Under hele behandlingsforløbet har eleven disse materialer liggende i sin egen private kasse, som står fast i skolestuen. Eleverne kan bruge skolens pc er til skolearbejdet i åbningstiden. Skolen er åben fra kl. 9:00-15:00. Alle skolebørn kan frit komme i skolen i dette tidsrum og deltage i undervisning eller arbejde selvstændigt. Børnene er også velkomne i skolestuen efter aftale, selv om skolelæreren ikke er til stede. Kontakt til egen skole Lærerne på skolen kontakter efter aftale med jer, barnets egne lærere snarest muligt efter, at behandlingen er startet. I fællesskab med disse arrangeres et skolemøde på afdelingen, hvor barnet, I som forældre, lærere og om muligt en sygeplejerske fra afdelingen vil være til stede. I kan møde andre elever i skolen fra klasse. Ungdomsstuen Ungdomsstuen er et tilbud til unge fra 12 år og opefter. I ungdomsstuen er der mulighed for at spille, hygge, læse, se tv, se film, lave kreative ting og gå på nettet. Alt dette kan du foretage dig i samvær med andre unge, der er indlagt i afdelingen. Ungdomsstuen er voksenfrit område! 17

18 Fagpersoner fra andre dele af Rigshospitalet Ergoterapi Børn, som er langtidssyge, mister ofte færdigheder under sygdomsforløbet og kan opleve at have problemer med at udføre daglige aktiviteter, som det tidligere kunne. I børneergoterapien får børnene træning, så de igen kan klare sig så selvstændigt som muligt i dagligdagen. Ergoterapeuten undersøger bl.a. barnets finmotorik, mundmotorik, følesans, visuel perception og koncentrationsevne. Sammen laver I derefter en plan for behandling og træning. Nogle børn har behov for decideret træning og behandling i ergoterapien og her tilrettelægges aktiviteterne efter barnets evner og interesser. Andre børn har gavn af et hjemmeprogram med vejledning fra ergoterapeuten. I vil som forældre blive vejledt i, hvordan I selv kan stimulere og træne jeres barn i forbindelse med daglige aktiviteter. Henvisning til ergoterapi foretages af afdelingens læger. Fysioterapi Der er to fysioterapeuter tilknyttet børneonkologisk afdeling. De hjælper jeres barn med at blive bedre til at bevæge sig. Behovet for fysioterapi kan variere fra barn til barn. Nogle har slet ikke behov for fysioterapi, nogle har kun brug for vejledning, mens andre har brug for daglig træning. I er naturligvis altid velkomne til at kontakte fysioterapeuterne på afdelingen. Fysioterapien foregår på jeres stue, i børnefysioterapien eller i en stor gymnastiksal, afhængigt af barnets behov. Fysioterapeuterne kan hjælpe jer med at aktivere og stimulere jeres barn for at mindske risikoen for, at barnet får ondt i kroppen. De kan hjælpe jeres barn med at komme ud af sengen, og de kan give jer idéer til øvelser, som kan laves på stuen, hvis I er isolerede, eller i sengen, hvis barnet ligger meget ned. Fysioterapeuterne kan udlevere hjælpemidler, som f.eks. en kørestol eller et gangredskab. Hvis der er behov for det, følger de barnet ambulant efter udskrivelsen. Her er der ofte behov for at arbejde med barnets balance, koordination og muskelstyrke. 18

19 Smertebehandling På Rigshospitalet er der ansat to børnesmertesygeplejersker, som arbejder særligt med at forebygge og behandle smerter hos børn. De arbejder også med at videregive deres viden til det øvrige personale, som børnene er i kontakt med under opholdet. Det kan være vanskeligt at lokalisere smerte hos et lille barn. Mange små børn giver udtryk for, at det gør ondt i maven, selv om det måske ikke er dér, smerten kommer fra. Det er meget individuelt, hvornår et barn er i stand til selv at give præcist udtryk for smerte. Når sygeplejerskerne skal vurdere graden af smerte hos et lille barn, bruger de en skala, som hjælper dem med at vurdere ansigtsudtryk, benog armstilling, gråd, og hvor vanskeligt det er at trøste barnet. Smertesygeplejersker, læger og sygeplejerskerne på sengeafdelingerne har stor erfaring i at måle og sammenholde disse faktorer, så barnet kan tilbydes den rette behandling. Børn fra ca. 4-års-alderen bliver introduceret til en såkaldt smertelineal, hvor de selv kan angive hvor ondt, det gør, ved at pege på et ansigt, der skifter fra glad til ked af det. Ingen smerte Værst tænkelige smerte Smertelineal Smertesygeplejerskerne lægger, i samarbejde med afdelingens sygeplejersker og læger, en individuel plan for behandling af barnets smerter ud fra smerternes styrke. De tager udgangspunkt i, at ingen andre end barnet kan vide, hvordan smerten opleves. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne lytter til barnet. Samarbejdet med jer forældre er vigtigt, fordi der er mange forhold, der kan påvirke oplevelsen af smerte. For eksempel angst, utryghed og tidligere oplevelser med smerter. Det bedste, I som forældre kan gøre, er at tage jeres barn alvorligt; lytte, trøste og f.eks. hjælpe barnet med at få stillet spørgsmål til os. 19

20 Medicinsk behandling af smerter hos børn Når børn har stærke smerter, som skal behandles med medicin, følger behandlingen de samme principper som behandlingen af smerter hos voksne. Vi bruger den samme medicin blot i mindre doser. Bivirkninger af smertestillende medicin er de samme for børn, som for voksne: Træthed, kvalme, opkast, kløe og i sjældne tilfælde påvirkning af vejrtrækningen. Bivirkningerne er kun midlertidige, og der er heldigvis ingen langsigtede konsekvenser af smertestillende medicin. Nogle forældre er nervøse for, om morfin er vanedannende for barnet, men de kan være ganske rolige. Morfin, der bruges til behandling af smerter, er ikke vanedannende. Behandling af smerter hos børn uden at bruge medicin Børn bruger en stor del af deres tid i fantasiens verden. Det kan gøre det lettere at trøste og aflede barnets opmærksomhed fra smerterne. Her på hospitalet er børneafdelingerne udsmykket med farverige billeder på væggene og ophæng i loftet, der appellerer til børns fantasi og nysgerrighed. Derudover bruger vi hånddukker, musik, tryllestave, historiefortælling og meget mere til at fange barnets opmærksomhed. Smertesygeplejerskerne bruger også fantasirejser til at flytte barnets fokus væk fra smerten, og det er ofte en effektiv metode. Gode råd til forældre: Tag barnets oplevelse af smerten alvorligt Giv jeres barn mulighed for at stille spørgsmål Afled jeres barn (spil et spil, læs en bog, se en film) Sørg for, at I selv er så trygge som muligt og opsøg information om barnets behandling af smerter. 20

21 Psykologer Der er to psykologer tilknyttet børneonkologisk afdeling. De indgår i det samlede behandlingstilbud til børn med kræftsygdomme og deres familier. I kan som forældre selv sige til, hvis I eller jeres barn har brug for at tale med en psykolog. Nogle gange kan afdelingens personale foreslå, at en af psykologerne hjælper med at finde den bedst mulige løsning på eventuelle vanskeligheder og/eller problemer. Psykologerne kan hjælpe i forhold til rådgivning, støtte, forståelse og bearbejdning af de tanker, følelser og ændringer i jeres liv, som sygdommen kan medføre. Psykologerne yder støtte til jer som forældre, til barnet og ved særlige behov også til søskende. Socialrådgivere Der er to socialrådgivere tilknyttet afdelingen. Personalet på afdelingen henviser jer til socialrådgiverne. Alle familier på børneonkologisk afdeling får brug for socialrådgiverbistand. I langt de fleste tilfælde har en af socialrådgiverne en samtale med jer, kort tid efter at diagnosen er stillet, hvor hun fortæller om hjælpemulighederne og skriver en ansøgning til kommunen. Det er dog vigtigt, at I så hurtigt som muligt selv retter henvendelse til jeres kommunes socialforvaltning og fortæller om jeres situation af hensyn til ansøgningsdatoen. En kræftsygdom eller en hæmatologisk (=blod) lidelse er i forhold til sociallovgivningen en såkaldt indgribende og langvarig lidelse. Når et barn får en af disse sygdomme, er der muligheder for hjælp også økonomisk - først og fremmest efter serviceloven. Behovene for hjælp indeholder sædvanligvis lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter. 21

22 Det er vigtigt, at I som familie kender til disse muligheder fra starten, idet det kan være en lettelse at få kendskab til, at der trods alt midt i en uoverskuelig og krisepræget situation er hjælp at hente. Vi henviser i øvrigt til socialrådgivernes pjece om hjælpemuligheder, der bl.a. findes på klinikkens hjemmeside Præsten Præstens funktion på børneonkologisk afdeling består dels i konkrete kirkelige opgaver, som f.eks. dåb af et barn, der ikke kan forlade hospitalet, og undervisning af konfirmander, der på grund af indlæggelse ikke kan følge undervisningen hjemme. Derudover fungerer præsten som samtalepartner for indlagte børn og deres familier. Man behøver ikke at være særlig kirkelig eller specielt religiøs for at tale med præsten, og samtalerne behøver ikke nødvendigvis at handle om Gud. At blive ramt af alvorlig sygdom i familien kan medføre, at store og eksistentielle spørgsmål melder sig. Man bliver rystet, og der bliver vendt op og ned på ens tidligere livsform og værdier. I den forbindelse er præsten en mulig samtalepartner for både børn og forældre. Præsten har tavshedspligt og refererer ikke til journaler. Du kan få fat i præsten direkte eller gennem personalet. 22

23 Faciliteter på Rigshospitalet Familieophold på Ronald McDonald Huset Ronald McDonald Huset ved Rigshospitalet er et hus for familier med alvorligt syge børn. Der er plads til 12 familier. Hver familie får eget værelse med bad og toilet. Der er håndklæder og sengelinned til rådighed. Huset har et stort fælles køkken, hvor I kan lave mad. Der er også to vaskerum, hvor I kan vaske tøj. Desuden er der flere opholdsrum, fjernsynsstuer, et legerum og et computerrum. Det er børneonkologisk afdeling, der visiterer jer som familie til ophold i Ronald McDonald Huset. Det koster et mindre beløb i døgnet at bo i huset. I langt de fleste tilfælde vil jeres hjemkommune refundere disse udgifter efter forudgående aftale. Kirke Rigshospitalets kirke ligger i stueetagen mellem opgang 4 og 5. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10 og en kort andagt mandag til fredag kl Kirken er i øvrigt åben i dagtimerne for alle, der har brug for at trække sig tilbage og finde ro til eftertanke. Der er ansat tre præster ved kirken, som står til rådighed for samtaler med patienter, pårørende og personale. Bederum på Rigshospitalet Har du brug for en stille stund eller for at bede din bøn, så står Rigshospitalets stillerum / bederum til rådighed hver dag mellem ca. kl og Rummet kan bruges af patienter, pårørende og personale uanset religiøs overbevisning. Bederummet ligger på stueetagen mellem opgang 4 og 5, næsten over for kirken. Det består af to mindre rum; det ene er et stillerum med plads til eftertanke og samtale, det andet er et decideret bederum, hvor der er bedetæpper, religiøse bøger mm. Vil du snakke med en præst, imam, rabbiner eller andet religiøst overhoved, så formidler vi gerne kontakten videre. Alle har tavshedspligt og står til rådighed for personlig samtale og støtte. Du kan henvende dig til: Personalet på afdelingerne Præsterne afsnit 4003 telefon Imam Naveed Baig

24 Kiosk/Cafeteria Cafeteriet og kiosken på Rigshospitalet ligger ved siden af hinanden i stueetagen mellem opgang 2 og 3. Kioskens åbningstider: Mandag-fredag: Lørdag: Søn/helligdage: Cafeteriets åbningstider: Mandag-fredag: Lørdag: Søn/Helligdage: Patientbiblioteket Patientbiblioteket er i forhallen mellem opgang 4 og 3. Der er åbent hverdage fra 10-16, og du kan bruge biblioteket til mange forskellige ting: Læse dagens aviser, finde bøger, gå på internettet og låne spil, dvd er og musik. Der kommer en biblioteksvogn rundt på afdelingen en gang om ugen. 24

25 Hvad skal man fortælle barnet? KAPITEL 4 Børn er nysgerrige og stiller mange spørgsmål. At de er blevet syge, ændrer ikke på det. Mange forældre bliver i tvivl om, hvad de skal fortælle deres barn om sygdommen, og hvordan de skal tale med barnet om den. Familier er forskellige og har forskellige måder at tackle svære situationer på. Vi ønsker ikke at bestemme hvad eller hvordan, I skal fortælle jeres barn om sygdommen, men vi ved af erfaring, at børn, der forstår, hvorfor de skal have medicin og være indlagt på hospital, er mindre bange og mere optimistiske. Nedenfor finder I nogle gode råd, som efter vores erfaring kan hjælpe jer, når I taler med jeres barn. Vær ærlig Det er vigtigt, at I er ærlige over for jeres barn, hinanden og os. Det kan opleves meget skræmmende af komme på hospitalet, og derfor gælder det om at skabe tillid og tryghed. Ja, det kan godt komme til at gøre ondt, er et godt og klart svar, hvis jeres barn spørger, om det kommer til at gøre ondt at blive stukket. Voksne undervurderer let børns evne til at forstå komplekse sager. Det er vigtigt, at I forsøger at forklare og svare på jeres barns spørgsmål så ærligt som muligt. Nogle børn spørger, om de skal dø af deres sygdom. Der er måske en i familien eller blandt venner til familien, der er død af kræft, så det er et naturligt spørgsmål. Prøv at svare så ærligt som muligt. Et svar kunne være: Det er ikke alle, der dør af kræft, der er mange, der bliver raske. Eller: Din sygdom kan behandles, og du får den bedste behandling. Jeres barn vil komme til at snakke med nogle af de andre børn i afdelingen. Nogle gange kan de få noget at vide eller se noget, som de ikke forstår. Det er vigtigt, at I er opmærksomme på det og forsøger at forklare, hvad barnet ser og hører i afdelingen. Det er ikke altid nødvendigt, at man har et svar på barnets spørgsmål. Prøv at bruge anledningen til at få barnet til at uddybe, hvorfor det spørger ofte er der en masse forestillinger og fantasier, der er vigtige at få frem, så barnet ikke er alene med sine tanker. Acceptér barnets reaktioner Der er vigtigt, at I accepterer jeres barns reaktioner. Nogle børn reagerer ofte i starten af indlæggelsen med at blive indadvendte og stille. Det 25

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Velkommen til Rigshospitalet!

Velkommen til Rigshospitalet! Velkommen til Rigshospitalet! Hver dag bliver børn i alle aldre og med forskellige sygdomme indlagt og behandlet på rigshospitalet. Derfor har vi samlet en række praktiske oplysninger om indlæggelsen og

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Intensiv Terapiklinik ITA 4131

Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Denne pjece er udarbejdet af: Intensiv Terapiklinik ITA 4131, Rigshospitalet Foto: Fotograf Karina Blicher og fotograf Tomas Bertelsen Oktober 2006 (revideret Maj 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING Informationspjece Indhold Velkommen side 3 1. Indretning side 3 2. Visitering side 3 3. Patientmålgruppe side 4 4. Centrets personale side 5 5. Samarbejde side

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit?

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit? Kære gravide Velkommen til Akut Svangreafsnit på Hospitalsenhed Midt. Denne mappe er til dig og din partner. Den indeholder informationer, som I kan få brug for under indlæggelsen på Akut Svangreafsnit.

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Velkommen til Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Vi vil med denne pjece gerne byde Velkommen til Intensivt Afsnit Personalet består af sygeplejersker,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Praktiske oplysninger til patienter og pårørende

Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Indhold Besøgstider side 3 Hvis du er pårørende side 3 Håndhygiejne side 4 Medbring ved indlæggelsen side 4 Medbring ikke ved

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere