30. møde. Tirsdag den 4. december 2012 (D) 1

Transkript

1 Tirsdag den 4. december 2012 (D) møde Tirsdag den 4. december 2012 kl Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 11: Forespørgsel til justitsministeren om brug af knive i nattelivet. Af Peter Skaarup (DF) m.fl. (Anmeldelse ). 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 8 [afstemning]: Forespørgsel til transportministeren om dansk arbejdskraft på Femern Bælt-forbindelsen. Af Bent Bøgsted (DF) og Kim Christiansen (DF). (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 12 af Bent Bøgsted (DF), Kristian Pihl Lorentzen (V), Ane Halsboe-Larsen (S), Andreas Steenberg (RV), Jonas Dahl (SF), Henning Hyllested (EL) og Mike Legarth (KF)). 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 7 [afstemning]: Forespørgsel til justitsministeren om afpresning af erhvervsdrivende i Danmark. Af Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF). (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 13 af Martin Henriksen (DF), Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 14 af Ole Hækkerup (S), Jeppe Mikkelsen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Pernille Skipper (EL)). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 22: Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Fiskerilicens til visse uddannelsesinstitutioner). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 23: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer og lov om hold af dyr. (Nedlæggelse af Fødevarekontroludvalget og revisionsenheden, bistand til eksporterhverv og udlægning af administration af frivillig mærkningsordning til en privat forening m.v.). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 6) 2. behandling af lovforslag nr. L 26: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 2-5 af uden for betænkningen af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)). 7) 2. behandling af lovforslag nr. L 27: Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden. (VækstFondens bestyrelsessammensætning og kapitalforvalterrolle m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 8) 2. behandling af lovforslag nr. L 28: Forslag til lov om ændring af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter og lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Lempelse af annonceringspligten samt styrket mulighed for kommuners og regioners deltagelse i selskaber). Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 9) 2. behandling af lovforslag nr. L 31: Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksissers medfinansiering af patientskadeerstatningsordningen, vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanter i tandlægenævnene m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 32: Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og lov om regionernes finansiering. (Forhindring af forfalskede lægemidler i den lovlige forsyningskæde m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 39: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven. (Regelforenkling i den kommunale tandpleje, ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler og ændring af kompetenceregler om apotekeres udnævnelse m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

2 2 Tirsdag den 4. december 2012 (FM ) (Fremsættelse behandling Betænkning ). 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 43: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ophævelse af kommunal pligt til at udarbejde en plan for sprogvurdering m.v.). Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 29: Forslag til lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi. (Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættelse af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning og ændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 13: Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler. (Gennemførelse af ændringsdirektiv om supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 14: Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler. (Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 15: Forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger, lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, lov om hittegods og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering. (Overførsel af personoplysninger til tredjelande, afskaffelse af Ministerialtidende, bagatelgrænse for politiets behandling af hittegods m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 17) 1. behandling af lovforslag nr. L 88: Forslag til lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne. (Ændringer i forbindelse med overgang til elektronisk kundgørelse af retsforskrifter på Færøerne). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse ). 18) 1. behandling af lovforslag nr. L 89: Forslag til lov om indretning m.v. af visse produkter. Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse ). Af Bent Bøgsted (DF) m.fl. (Fremsættelse ). 20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 14: Forslag til folketingsbeslutning om udbud af statens advokatarbejde. Af Preben Bang Henriksen (V) m.fl. (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelse: Martin Henriksen (DF) m.fl.: Kl. 13:00 Beslutningsforslag nr. B 36 (Forslag til folketingsbeslutning om en kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik). Titlen på den anmeldte sag vil også fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 11: Forespørgsel til justitsministeren om brug af knive i nattelivet. Af Peter Skaarup (DF) m.fl. (Anmeldelse ). Kl. 13:00 Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet. 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 8 [afstemning]: Forespørgsel til transportministeren om dansk arbejdskraft på Femern Bælt-forbindelsen. Af Bent Bøgsted (DF) og Kim Christiansen (DF). (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 12 af Bent Bøgsted (DF), Kristian Pihl Lorentzen (V), Ane Halsboe-Larsen (S), Andreas 19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18: Forslag til folketingsbeslutning om udsættelse af den toårige dagpengeperiode.

3 Tirsdag den 4. december 2012 (F 7) 3 Steenberg (RV), Jonas Dahl (SF), Henning Hyllested (EL) og Mike Legarth (KF)). Kl. 13:00 Afstemning Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse. Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 12 af Bent Bøgsted (DF), Kristian Pihl Lorentzen (V), Ane Halsboe-Larsen (S), Andreas Steenberg (RV), Jonas Dahl (SF), Henning Hyllested (EL) og Mike Legarth (KF). Der kan stemmes nu. Her slutter afstemningen. For stemte 101 (V, S, DF, RV, SF, EL og KF), imod stemte 5 (LA), hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 12 er vedtaget. Dermed er forespørgslen afsluttet. 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 7 [afstemning]: Forespørgsel til justitsministeren om afpresning af erhvervsdrivende i Danmark. Af Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF). (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 13 af Martin Henriksen (DF), Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 14 af Ole Hækkerup (S), Jeppe Mikkelsen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Pernille Skipper (EL)). Kl. 13:01 Afstemning Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag til vedtagelse. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 14 af Ole Hækkerup (S), Jeppe Mikkelsen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Pernille Skipper (EL). Og der kan stemmes nu. Her slutter afstemningen. For stemte 55 (S, RV, SF og EL), imod stemte 51 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 14 er vedtaget. Dermed er forslag til vedtagelse nr. V 13 af Martin Henriksen (DF), Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet. 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 22: Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Fiskerilicens til visse uddannelsesinstitutioner). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:02 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Afstemningen slutter. Kl. 13:02 Forslaget er enstemmigt vedtaget med 107 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 107 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 23: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer og lov om hold af dyr. (Nedlæggelse af Fødevarekontroludvalget og revisionsenheden, bistand til eksporterhverv og udlægning af administration af frivillig mærkningsordning til en privat forening m.v.). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:03 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Afstemningen slutter. Kl. 13:03 Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 108 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren.

4 4 Tirsdag den 4. december 2012 (L 26) [For stemte 108 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte]. 6) 2. behandling af lovforslag nr. L 26: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 2-5 af uden for betænkningen af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)). Kl. 13:03 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:04 Afstemning Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslagene nr. 2 og 3 uden for betænkningen af erhvervs- og vækstministeren som vedtaget. De er vedtaget. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget? 7) 2. behandling af lovforslag nr. L 27: Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden. (VækstFondens bestyrelsessammensætning og kapitalforvalterrolle m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:04 Afstemning Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 8) 2. behandling af lovforslag nr. L 28: Forslag til lov om ændring af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter og lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Lempelse af annonceringspligten samt styrket mulighed for kommuners og regioners deltagelse i selskaber). Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:05 Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslagene nr. 4 og 5 uden for betænkningen af erhvervs- og vækstministeren som vedtaget. De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:05 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)? Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

5 Tirsdag den 4. december 2012 (L 32) 5 9) 2. behandling af lovforslag nr. L 31: Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksissers medfinansiering af patientskadeerstatningsordningen, vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanter i tandlægenævnene m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:06 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 32: Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og lov om regionernes finansiering. (Forhindring af forfalskede lægemidler i den lovlige forsyningskæde m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:06 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:07 Afstemning Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget? Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)? Jeg foreslår, at lovforslaget også her går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 39: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven. (Regelforenkling i den kommunale tandpleje, ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler og ændring af kompetenceregler om apotekeres udnævnelse m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:07 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre. Kl. 13:07 Hans Andersen (V): Tak for det. Det her lovforslag handler bl.a. om ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler. I bemærkningerne til lovforslaget står der, at 20 pct. af folkepensionisterne ikke længere vil kunne få tilskud til håndkøbslægemidler, hvilket svarer til ca pensionister. Det samlede lovforslag vedrørende håndkøbslægemidler og ændrede tilskudsmuligheder vil give en samlet besparelse på mellem 77 mio. kr. og 82 mio. kr. Venstre kan ikke støtte det her lovforslag, og det skal ses i sammenhæng med, at der er indgået en finanslovaftale, som både øger bundskatten og nedsætter personfradraget, så det stiller sådan set de folkepensionister og de førtidspensionister, der bliver berørt af det her lovforslag, i en endnu ringere situation. Det var bare det, jeg ville bidrage med i de diskussioner, der har været om det her lovforslag. Kl. 13:08 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:09 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag? Delingen er vedtaget. Der er ingen ændringsforslag til det under A nævnte forslag [Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven. (Regelforenkling i den kommunale tandpleje og ændring af kompetenceregler om apotekeres udnævnelse m.v.)]. Der stemmes derefter om det under B nævnte forslag [Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler)]:

6 6 Tirsdag den 4. december 2012 (L 43) Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af udvalget? Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 43: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ophævelse af kommunal pligt til at udarbejde en plan for sprogvurdering m.v.). Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:09 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at også dette forslag går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 29: Forslag til lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi. (Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættelse af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning og ændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:10 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 13: Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler. (Gennemførelse af ændringsdirektiv om supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:10 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 14: Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler. (Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:11 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:11 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget? Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 2-4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)? De er vedtaget.

7 Tirsdag den 4. december 2012 (L 15) 7 Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Afstemning Kl. 13:14 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 15: Forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger, lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, lov om hittegods og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering. (Overførsel af personoplysninger til tredjelande, afskaffelse af Ministerialtidende, bagatelgrænse for politiets behandling af hittegods m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:11 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti. Kl. 13:12 Pia Adelsteen (DF): Tak for det. Vi har under udvalgsbehandlingen været lidt i tvivl, om vi fra Dansk Folkepartis side skulle stemme for eller imod. Det skyldes simpelt hen det her forslag omkring hittegods. Jeg mener, at den måde, hittegods bliver håndteret på i dag, er decideret utidssvarende og gammeldags. Nogle registrerer det i hånden, nogle registrerer det på et Excelark, mens nogle registrerer det i et eget system, hvor ingen kan slå op og finde ud af, hvor tingene rent faktisk er. Det betyder, at hvis man som borger mister en genstand i toget mellem Aarhus og København, så kan man ringe til samtlige hittegodssteder for at finde ud af, om den ting er blevet fundet. Og det kan i øvrigt ikke slås op digitalt. Når vi ellers taler om, at vi lever i digitaliseringens tidsalder, så virker det altså meget, meget gammeldags at håndtere det på den måde. Den løsning, som er foreslået, er bare, at man hæver beløbsgrænsen fra 200 kr. til 500 kr. Det er lidt tilfældigt, hvem der skal anslå værdien. Affektionsværdi har en betydning, men hvem der kan se om noget har en affektionsværdi og hvad tingene er værd osv., er meget, meget svært at sige. I stedet for at støtte det siger vi i Dansk Folkeparti nej, for vi mener faktisk, det er vigtigt, at man i stedet ser på at finde en fælles løsning og lave noget moderne vedrørende hittegods, sådan at det måske ikke kun er en tredjedel af de her genstande, som folk mister i løbet af et år, som kommer tilbage, men at det vil være flere genstande, der kommer tilbage til ejerne. Der er rent faktisk ting, man mister, som man meget gerne vil have igen, men hvor det er komplet håbløst at finde det. Derfor vil Dansk Folkeparti stemme nej til forslaget. Kl. 13:14 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget undtagen DF)? Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 17) 1. behandling af lovforslag nr. L 88: Forslag til lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne. (Ændringer i forbindelse med overgang til elektronisk kundgørelse af retsforskrifter på Færøerne). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse ). Kl. 13:14 Forhandling Fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører. Kl. 13:14 Anni Matthiesen (V): Tak. L 88 er et lovforslag, som vil ændre reglerne om kundgørelse og ikrafttræden af love, anordninger, og bekendtgørelser på Færøerne, så det bliver akkurat ligesom det, der har været gældende i Danmark og Grønland, siden beslutningen om det blev taget i Dette lovforslag fremsættes efter et ønske fra de færøske myndigheder og skal ses i sammenhæng med et forslag, som det færøske landsstyre har fremsat for det færøske Lagting den 26. oktober Og for ikke at forsinke processen med indførelsen af den elektroniske kundgørelse af retsforeskrifter på Færøerne har landsstyret tilkendegivet, at man er indforstået med, at lovforslaget bliver behandlet her i Folketinget, inden den endelige udtalelse fra de færøske myndigheder vil foreligge. Udtalelsen vil dog foreligge, inden vi tredjebehandler lovforslaget her i Folketingssalen. Jeg skal heller ikke være med til at forsinke processen og vil derfor blot runde af med at sige, at Venstre støtter lovforslaget. Kl. 13:15 Tak til ordføreren. Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører. Kl. 13:16 Flemming Møller Mortensen (S): Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at Socialdemokraterne støtter det her forslag, og jeg skal faktisk også meddele, at det samme gør sig gældende for SF's vedkommende. Så nu er der i hvert fald tre partier, som støtter det her forslag, som vi her i Folketinget er blevet

8 8 Tirsdag den 4. december 2012 (L 89) bedt om at tage op, fordi politikerne på Færøerne har besluttet, at det var den rigtige vej at gå, altså at man laver en modernisering, der går væk fra brugen af papir og over til brugen af elektroniske platforme, når man på Færøerne skal have retsakter fremlagt. Det er jo, som Venstres ordfører også lige sagde, et spørgsmål om, at vi nu får hele rigsfællesskabet til at følge den samme praksis, fordi der her er tale om nogle regelsæt og en elektronisk platform, som allerede er blevet indført tilbage i 2006 i både Danmark og Grønland. Så det skal altså hermed være kundgjort, at Socialdemokraterne og SF støtter det her lovforslag. Kl. 13:16 Tak til ordføreren. Hr. Søren Espersen som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 13:17 Søren Espersen (DF): Jeg vil bare sige, at jeg føler mig godt dækket ind af det, der er blevet sagt af både Venstres ordfører og af Socialdemokraternes ordfører. Så jeg skal på vegne af Dansk Folkeparti meddele, at vi støtter lovforslaget. Kl. 13:17 Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører. Kl. 13:17 Jeppe Mikkelsen (RV): Jeg ved ikke, om man kan tillade sig at være så kortfattet, at man bare siger: Ditto! Men ligesom hr. Søren Espersen føler jeg også mig ganske godt dækket ind af det, der blev sagt af Venstres ordfører og den socialdemokratiske ordfører. Så jeg vil bare meddele, at Det Radikale Venstre også kan støtte dette lovforslag. Kl. 13:17 Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten. Kl. 13:17 Finn Sørensen (EL): Tak. Enhedslisten stiller sig også gerne op i denne kø. Og så vil jeg da, hvis det skulle være sådan, at der var nogen ude i de små stuer, der sad og kiggede med, gerne fremhæve den lille forbedring, der sådan set er i lovforslaget. Det jo nemlig sådan, at man afskaffer den nuværende adgang, som en minister har til at bestemme, at en lov, anordning eller bekendtgørelse ikke skal kundgøres med den fulde ordlyd, men alene med retsforskriftens titel og underskriftsdato. Det er jo en af de gode ting ved, at det er elektronisk, at borgeren nu kan se hele det pågældende retsdokument og ikke kun, hvad titlen er på det. Så det er da et fremskridt, vi gerne støtter. Kl. 13:18 Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører. Kl. 13:18 med det, som man fra de færøske myndigheders side har ønsket. Så vi støtter også dette forslag. Kl. 13:18 Hr. Per Stig Møller som konservativ ordfører. Kl. 13:18 Per Stig Møller (KF): For at gøre en lang historie kort: Da det her er ønsket af færingerne, vil vi selvfølgelig støtte det. Kl. 13:18 Hr. Sjúrður Skaale. Kl. 13:18 Sjúrður Skaale (JF): Tak for den gode modtagelse og for den brede støtte. Det her er jo en meget teknisk sag. Det er sådan med de love, der vedtages på Færøerne, at det pr. 1. januar bliver elektronisk, og med det her er det så også sådan i forhold til de danske love, som sættes i værk på Færøerne, at det bliver elektronisk. Der er så lige den tvist ved det, at for de færøske love træder det i kraft fra den 1. januar, mens det her kommer lidt senere på grund af tidsfristerne. Men jeg har spurgt mig for i administrationen på Færøerne, og de siger, at det ikke er noget problem. Så jeg vil bare sige, at det her jo er et eksempel på, at samarbejdet fungerer meget fint. Det er et ønske fra Færøerne, og så er det efterkommet af Justitsministeriet, og man har lavet det her arbejde. Og det er jo smukt og dejligt. Tak for det. Kl. 13:19 Tak til Javnaðarflokkurins ordføreren. Så er det justitsministeren. Kl. 13:19 Justitsministeren (Morten Bødskov): Tak for det, formand. Jeg takker for den fuldkomment brede opbakning, der har været til det her lovforslag. Det er jo dejligt, og det er som sagt, som det har været fremført, fremsat på baggrund af et ønske fra de færøske myndigheder. Formålet har også været fremført af færingerne, og det er jo som bekendt at skabe mulighed for, at der kan ske elektronisk kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser, der gælder på Færøerne. Jeg vil begrænse mig til at sige, at jeg ser frem til en, kan man vist roligt forudsige, konstruktiv behandling i udvalget af forslaget. Kl. 13:20 Også tak til justitsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet i denne sag, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Villum Christensen (LA): Tak for det. Vi vil følge trop med de andre partier her i Folketinget. Vi kan følge det, der er i lovforslaget, som er i overensstemmelse

9 Tirsdag den 4. december 2012 (L 89) 9 18) 1. behandling af lovforslag nr. L 89: Forslag til lov om indretning m.v. af visse produkter. Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse ). Forhandling Kl. 13:20 Forslaget er fremsat af beskæftigelsesministeren, som vi bliver nødt til at få frem i salen, inden vi kan begynde behandlingen. Det kan være, at vi kan få justitsministeren til at agere beskæftigelsesminister et kort øjeblik. Kan vi det? For så kan vi nemlig begynde behandlingen af lovforslaget. Det forsøger vi. Det næste problem er måske, at Venstres ordfører heller ikke er her, og så kunne jeg jo egentlig sende den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, op. Kl. 13:22 Lennart Damsbo-Andersen (S): Et godt og sikkert arbejdsmiljø ligger Socialdemokratiet meget på sinde. Det gør en klar og overskuelig lovgivning også. Derfor giver det god mening at gennemføre den opdeling af arbejdsmiljøloven, som dette lovforslag lægger op til. Det har indtil nu været vurderingen, at det var muligt at indeholde reguleringen af kravene til indretning og markedsovervågning af maskiner, elevatorer og tekniske hjælpemidler m.v. i arbejdsmiljøloven sammen med arbejdsgivernes forpligtelser til at sikre, at produkterne anvendes forsvarligt på arbejdspladsen. Men loven har efterhånden fået et omfang, der gør det nødvendigt at lave en adskillelse. Det er i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggjort, at en adskillelse ikke ændrer på arbejdsgiverens ansvar over for sine ansatte og dermed ikke forringer de ansattes stilling i forhold til den lovgivning, der gælder i dag. Men det er en tydeliggørelse af det ansvar, man som producent, importør og distributør af en lang række produkter, maskiner osv., har for, hvordan produkterne er indrettet, og hvordan de virker. Dermed er det en tydeliggørelse af EU-reglerne for produktsikkerhed på de områder, hvor Arbejdstilsynet har myndigheden. Socialdemokratiet kan på den baggrund tilslutte sig lovforslaget, og jeg skal meddele, at SF også støtter lovforslaget. Kl. 13:23 Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører, værsgo. Kl. 13:23 Tak, hr. formand. Det er måske en af de her dage, hvor det er spændende at se, hvem der er her i salen. Det lovforslag, som vi behandler nu her, er der ikke så meget at sige om. Det er jo en samlelov, kan man sige, en lov, der samler stort set de direktiver, der er vedrørende materiel og tiltag i arbejdsmiljøloven, og det vil sige, at det er en lov om direktiver vedrørende maskiner, og det er sådan noget som boremaskiner, plæneklippere, gaffeltruck osv., materiel- og sikringssystemer i forbindelse med eksplosionsfarlig atmosfære, elevatorer og brug af dem, tovbaneanlæg til personbefordring, trykbærende udstyr og transportabelt trykbærende udstyr, og det er jo sådan noget som gasflasker og acetylflasker og simple trykbeholdere, aerosoler, der er drivgasser, og personlige værnemidler. Det samler man i én lovgivning, og dermed bliver det jo mere overskueligt for dem, der skal kontrollere, men også for dem, der skal bruge det. Der er kun ét sted, man skal slå op for at finde reglerne vedrørende de her ting. Det kan vi støtte i Dansk Folkeparti. Det er en forenkling, og det kan vi selvfølgelig støtte, og så håber vi også og tror på, at vores arbejdsgivere og brugere og også Arbejdstilsynet får en nemmere hverdag med det. Kl. 13:25 Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre, værsgo. Kl. 13:25 Peter Juel Jensen (V): Tak for det, formand. Lovforslaget, vi behandler her i dag, går ud på at samle EU-reglerne for produktsikkerhed på de områder, hvor Arbejdstilsynet er meddelt til Europa-Kommissionen som kompetent myndighed. De samles i en separat lov, således at systematikken i den danske regulering i større omfang stemmer overens med EU-retten. Det skulle gerne sikre en mere tydelig, fyldestgørende og bedre implementering i Danmark af disse EU-regler. Lovforslaget medfører, at reglerne om indretning og markedsovervågning af maskiner, elevatorer, tekniske hjælpemidler m.v. flyttes ud af arbejdsmiljøloven og over i den nye lov, hvilket skulle medføre en mere tydelig og fyldestgørende gennemførelse af disse regler i Danmark. Dog vil arbejdsmiljøloven fortsat regulere arbejdsgivernes forpligtelser til at sikre, at maskiner osv. anvendes forsvarligt på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøloven vil desuden fortsat regulere de maskiner og andre tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af totalharmoniseringsdirektiverne. Der er alene tale om, at de hidtil gældende regler bliver præciseret i den nye lov. Der er ikke tale om nye pligter eller ændringer i gældende ret, men det fremgår af lovforslaget, at gældende klageadgang til miljøloven ændres, så de forhold, som vedrører visse produkters indretning og andet, ikke kan påklages for anden administrativ myndighed. I dag behandler Arbejdsmiljøklagenævnet klager over Arbejdstilsynets påbud til leverandører. Ophævelsen af klageadgangen vil derfor forringe virksomhedernes retsstilling, hvilket ikke er acceptabelt. Det forhold vil Venstre forfølge under udvalgsbehandlingen. Desuden bør vi også sikre, når bekendtgørelserne skrives, at vi så rammer plet, og at vi er klare i formuleringerne og ikke mindst, at de er fejlfri. Det fremgår af et af høringssvarene, at netop på dette område er der plads til forbedring. Venstre giver fuldt tilsagn til lovforslaget på trods af mine to bemærkninger, men det er ud fra en forventning om, at ministeren vil sikre klageadgangen og vi kan tale nærmere om det under udvalgsbehandlingen. Med hensyn til udarbejdelsen af bekendtgørelserne vil jeg opfordre ministeren til at have fokus på dette og sikre, at der er klare formuleringer, og at bekendtgørelserne er fejlfri. Tak. Kl. 13:28 Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører. Kl. 13:28 Nadeem Farooq (RV): Tak. Det Radikale Venstre kan herved meddele, at partiet støtter lovforslaget.

10 10 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) Kl. 13:28 Tak. Er det hr. Finn Sørensen, der er ordfører for Enhedslisten? Værsgo. Kl. 13:28 Finn Sørensen (EL): Tak. Enhedslisten vil gerne forbeholde sig sin stilling til lovforslaget, til vi har været igennem udvalgsarbejdet. Umiddelbart ser det ud til at være et rent teknisk lovforslag, der flytter reguleringen af godkendelsesprocessen i forbindelse med de her maskiner over i en særlig lov, og det kan der måske nok være nogle lovtekniske og, kan man også sige, pædagogiske grunde til at gøre. Men vi vil gerne være sikre på, at der ikke sker nogen ændringer i retstilstanden i forbindelse med den her ændring. Jeg hæftede mig jo f.eks. ved, at Venstres ordfører sagde, at en del af formålet er, at vores lovgivning på det område i højere grad skal stemme overens med EU-retten. Og så vil vi jo stille det spørgsmål, om der skulle være nogle punkter, hvor vi i dag ikke er i overensstemmelse med EU-retten, og hvad konsekvenserne nærmere er af det. Vi vil også fremsende nogle spørgsmål, hvor vi gerne vil have en garanti for, at lovforslaget ikke på nogen måde forhindrer gældende praksis i forhold til Arbejdstilsynets muligheder for at udstede påbud og gribe ind over for et dårligt eller uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø, altså at anvendelseslovgivningen ikke på nogen måde svækkes af den nye godkendelseslovgivning. Så har vi nogle spørgsmål til, om og på hvilke punkter der sker en ændring af retstilstanden, og om det har nogle konsekvenser for forholdet mellem EU-retten og den danske lovgivning på området. Og selvfølgelig vil vi også gerne helt grundlæggende have en garanti for, at lovforslaget ikke svækker Arbejdstilsynets indsats på området, også med hensyn til forbrug af arbejdstimer. Vi skal nok fremsende spørgsmålene skriftligt, ministeren vil ikke blive afkrævet svar her og nu på det. Det er bedre, at sådan nogle mere tekniske ting bliver besvaret skriftligt. Men det er bare for at sige, at vi lige afventer svar på de spørgsmål og udvalgets behandling af det, før vi kommer med en endelig melding om lovforslaget. Kl. 13:30 Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører. Kl. 13:31 Leif Mikkelsen (LA): Tak for det. Uden at gentage lovforslagets indhold kan jeg nævne, at Liberal Alliance også overvejende er positive. Dog hæfter vi os ved den del af lovforslaget, hvor vi opfatter at man altså afskaffer en klagemulighed, og det ønsker vi så yderligere belyst i behandlingen af lovforslaget, inden vi tager endelig stilling. Men vi er overvejende positive, og så håber vi, at der i udvalgsbehandlingen vil blive kastet lys over spørgsmålet om klageadgang. Kl. 13:31 Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører. Kl. 13:31 arbejdsmiljøloven. Der er således ikke noget nyt i det, men lovforslaget er alene udtryk for, at der nu skal skabes en selvstændig lov. Konservative kan støtte lovforslaget. Kl. 13:32 Tak for det. Så er det beskæftigelsesministeren. Kl. 13:32 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Tak for debatten og for den generelt positive tilgang fra Folketingets partier. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er et uhyre teknisk lovforslag, vi har at gøre med her, og derfor er det jo svært sådan at få en almindelig større politisk debat i gang om forslaget. Det handler om at få skabt et klart grundlag for dansk gennemførelse af en række EU-regler om krav til sikkerhed i de produkter, der bruges på områder, hvor Arbejdstilsynet er den kompetente myndighed. Det er klart, at det, der selvfølgelig er vigtigt, er, at de mennesker, de medarbejdere, der bruger produkterne, ikke må komme til skade, når de er på det danske arbejdsmarked. Lovforslaget regulerer, hvem der er forpligtet i forhold til indretning m.v. af produkterne, og hvad pligterne i hovedtræk består af. Det er vigtigt for mig at understrege, at de ansatte på arbejdspladserne fortsat er beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen nøjagtig som i dag. Der er ikke nogen substantiel ændring i eller forringelse af det, hvilket der blev spurgt til. Det er der selvfølgelig ikke. Og det betyder, at lovforslaget her på ingen måde vil forringe arbejdsmiljøarbejdet eller det arbejdsmiljø, vi har i Danmark. Der blev rejst en række konkrete spørgsmål, og jeg noterede mig, at vi får lov til at håndtere en del af dem skriftligt. Det vil jeg takke for set i relation til lovforslagets udformning. Der bliver også spurgt om, hvorfor det ikke skal være muligt at klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over Arbejdstilsynets afgørelse i forhold til den her nye lov. Det, der er oplyst for mig af Arbejdstilsynet, er, at der her bliver en parallelitet til andre tilsvarende områder, der vedrører produktsikkerhed, f.eks. lovgivning om medicinsk udstyr, hvor der heller ikke er en administrativ klageadgang i dag. Man vil selvfølgelig stadig væk kunne klage over sagsbehandlingen efter de helt almindelige forvaltningsretlige regler. Men jeg lytter til, hvad der bliver sagt fra flere sider om vigtigheden af, at der er en klageadgang. Det synes jeg er noget, vi skal diskutere i fællesskab i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der vil andre spørgsmål selvfølgelig også blive besvaret. Men igen er det vigtigt for mig at understrege, at der ikke med forslaget her sker forringelser af arbejdsmiljøet i Danmark. Det er en teknisk afgrænsning af den arbejdsmiljølovgivning, vi har i dag, i forhold til produktsikkerhed. Der er selvfølgelig ikke nogen forringelser i forhold til arbejdsmiljøet. Kl. 13:34 Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet til denne sag. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Mai Henriksen (KF): Tak, formand. Lovforslaget går ud på at samle EU-reglerne om produktsikkerhed i en separat lov. Hidtil har hjemmelen været at finde i

11 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) 11 19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18: Forslag til folketingsbeslutning om udsættelse af den toårige dagpengeperiode. Af Bent Bøgsted (DF) m.fl. (Fremsættelse ). Kl. 13:35 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Det er beskæftigelsesministeren. Kl. 13:35 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Nu har vi været igennem et meget teknisk lovforslag om indretningen af visse produkter. Det var svært at få en egentlig politisk debat til at køre om det. Anderledes forholder det sig selvfølgelig med beslutningsforslaget her, som handler om vores dagpengesystem. Jeg vil gerne indledningsvis sige, at vi på intet tidspunkt fra den siddende regerings side har lagt skjul på, at vi står over for en reel og stor udfordring, som først og fremmest hænger sammen med den indfasning af dagpengereformen, der er valgt. Det betyder, at der vil være ekstraordinært mange mennesker, især i starten af 2013, der risikerer, at deres dagpengeret ophører. Den ekstraordinære situation kalder på ekstraordinære løsninger, og den kalder også på et politisk ansvar. Den måde, vi har valgt at håndtere udfordringen på, har punkt 1 været med en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Det har punkt 2 været beslutningen om og gennemførelsen af akutpakken, hvori vi har et intensiveret samarbejde mellem jobcentre og a-kasser om vores langtidsledige med det formål at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, der har behov for hjælp, og give bistand dertil; men det er selvfølgelig også for at understrege, at alle aktørerne i Danmark og på det danske arbejdsmarked har et rigtig stort ansvar for at hjælpe vores langtidsledige. Derefter har vi punkt 3 lavet en aftale med både de offentlige og private arbejdsgivere om oprettelsen og målretningen af akutjob. Det er en ordning, som lige er blevet besluttet her i Folketinget. Den er kommet i gang med at virke, og der bliver hver eneste dag oprettet nye akutjob på Så har vi i hele spørgsmålet omkring dagpengene og den svære situation, det er for de tusindvis af mennesker, der er blevet arbejdsløse på grund af krisen, og som har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, som punkt 4 gjort det, som vi har aftalt i finansloven for 2013 sammen med Enhedslisten. Det er lige præcis den aftale, der gør, at vi fra regeringens side afviser beslutningsforslaget her, for jeg tror, at vi må være ærlige over for hinanden og sige, at den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden, vi lavede som nytiltrådt regering, ikke har hjulpet ret meget. Mange af de mennesker, der har fået forlænget deres dagpengeperiode, er ikke kommet i arbejde. Det, vi har behov for, er jo at give nogle af vores langtidsledige et stærkere fundament at stå på. Der er mange i gruppen af langtidsledige, der ikke har nogen uddannelse, nogle har en forældet uddannelse, og nogle mangler de kompetencer, der skal til, for at man kan komme ind på arbejdsmarkedet igen, især på det arbejdsmarked, der tegner sig i fremtiden. Derfor synes jeg, at der er langt mere perspektiv i at afsætte de nødvendige ressourcer det har vi gjort til et uddannelsesløft for den gruppe, der risikerer, at deres dagpengeret ophører i første halvår af 2013, for rigtig mange af dem vil kunne drage nytte af et kompetenceløft, et brancheorienteret kompetenceløft, og af at få nogle nye uddannelsesmuligheder. Det kan være, at man har behov for grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Det kan være, at det er arbejdsmarkedsrettede uddannelser, som vil være godt for cv'et. Det kan også være, at man har behov for at få genopfrisket nogle af de færdigheder, man har lært på et tidligere tidspunkt i sit liv. Oven i de uddannelsesmuligheder, vi giver gruppen, vil gruppen også være sikret et forsørgelsesgrundlag, imens de går i gang med uddannelsen. Som jeg læser beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, lægger forslaget alene op til at sikre forsørgelse i første halvår af Derfor synes jeg selvfølgelig, at den aftale, vi har indgået med Enhedslisten, er mere perspektivrig, for der får samme målgruppe både mulighed for uddannelse og et kompetenceløft og dermed et stærkere fundament at stå på, samtidig med at de sikres et forsørgelsesgrundlag, om end det er mindre end det, der lægges op til her. Jeg har også noteret mig, at Dansk Folkeparti skriver i forslaget, at forudsætningerne for den dagpengereform, der er vedtaget, har ændret sig. Jeg har været tilbage for at kigge i den aftale fra 2010, der ligger til grund for dagpengereformen. Jeg kan ikke se, at der er nogen form for klausul eller noget, der minder om det, i forhold til at aftalen og udmøntningen heraf skal revurderes eller tages op til overvejelse, hvis ikke konjunkturerne har ændret sig. Så jeg tror, at jeg skal bede Dansk Folkeparti om at oplyse mig om, hvor det er, at det er skrevet ind i den oprindelige aftale, at man ville ændre på reformen, hvis de økonomiske forhold viste sig at være anderledes end det, man åbenbart antog tilbage i Men vigtigst af alt er, at alle kræfter skal samles om at hjælpe de mennesker, der er ramt af langtidsledighed. Jeg tror, at det er nødvendigt igen at understrege, at gruppen er meget forskellig. Der er masser af vores langtidsledige, der kan gå i arbejde i morgen. De er dygtige kollegaer, dygtige medarbejdere og mennesker, der gerne vil ud at virke igen. Så er der også nogle i målgruppen, der har behov for en ekstra hjælp, og det er præcis det, vi gør med det uddannelsesløft, vi lægger op til, som en del af finanslovaftalen for Kl. 13:41 Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning. Kl. 13:41 Tak. Det var sådan set lidt forventet, at det ville blive afvist fra ministerens side. Det er sjældent, man ser, at regeringen vil tale positivt for et beslutningsforslag, der kommer fra oppositionen, og sådan har det altid været. Det, jeg lige falder over her, er det, ministeren siger om nogle af tiltagene i forbindelse med akutjob, altså at det skulle være med til at hjælpe. Dansk Folkeparti vil støtte det, som vi har gjort hele vejen igennem, og det gælder også den sidste pakke med uddannelse og kontanthjælp. Er det så ikke lidt bemærkelsesværdigt, hvis det nu skal hjælpe dem, der er udfaldstruede, at rigtig mange af de akutjob inden for det offentlige, der er blevet slået op, er stillinger, som de ledige, der har været ledige i 2 år, overhovedet ikke kan magte? Det kan f.eks. være stillinger som overlæge, departementschef og den slags. Er der ikke nogen inden for det offentlige system, der har misforstået hensigten med akutjob? Jeg kunne også se, at ministeren var ude at sige, at de udfaldstruede ledige i kommunerne skulle have fortrinsret frem for alle andre. Men så bliver det jo ikke den bedst kvalificerede. Det er lidt mærkeligt, for hvis man vil hjælpe, burde man sætte aktivt ind for at hjælpe i stedet for at oprette akutjob, som de ikke kan bestride alligevel. Kl. 13:42 Ministeren.

12 12 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) Kl. 13:42 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jo, der har været eksempler på, at overlægestillinger har været opslået som akutjob, vel vidende at vi ikke har nogen langtidsledige overlæger, og det er da undskyld mit sprog dumt, og derfor har jeg også taget kontakt til regionerne, som har ansvaret for de opslåede stillinger. Jeg har også i den offentlige debat udtalt, at det ikke er forbudt at tænke sig om, og selvfølgelig giver det ikke nogen mening at oprette en stilling som ledende overlæge, hvis ikke der er udfaldstruede dagpengemodtagere, der kan matche det. Jeg forstår det sådan, at de overlægestillinger, der er opslået, er taget af jobnet igen, og det bifalder jeg. Når det er sagt, er det altså samtidig vigtigt at sige, at den målgruppe, der er for akutjob, er meget, meget forskelligartet; der er mennesker, der er ufaglærte, og derfor er det nødvendigt, at der oprettes ufaglærte akutjob, men der er også sundhedsfagligt personale med uddannelse bag sig. I det hele taget er der en stor variation, så hvis akutjobbene skal blive en succes, skal vi have oprettet en stor volumen, og der skal være en bredde deri, og det er på vej. Kl. 13:43 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:43 Jeg går ud fra, at beskæftigelsesministeren så også har haft fat i sine ministerkolleger vedrørende departementschefstillingen. Det er måske også tåbeligt at oprette sådan en stilling som et akutjob. Men lad nu det ligge, jeg tror, ministeren måske nok er klar over det, og den diskussion har vi haft tidligere. Men hvad angår det her forslag med forlængelse af dagpengeperioden, er det jo ikke sådan, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at kigge på noget uddannelse. Vi har jo i forvejen et system, hvor det er sådan, at har man udsigt til at få et job, kan man få den uddannelse, der er behov for i forbindelse med ansættelsen. Den lov er stadig væk gældende, så vidt jeg ved, for jeg tror ikke, den er blevet afskaffet endnu, og man kunne jo lave en ekstra indsats i den forbindelse. Nu har ministeren selvfølgelig indgået en aftale med Enhedslisten og spist dem af med, at de pågældende ledige nu kan komme på kontanthjælp, selv om Enhedslisten har haft alle muligheder for at tvinge en forlængelse af dagpengeperioden igennem med opkvalificering. Men jeg vil spørge, om ikke ministeren i forbindelse med det her også kigger på de eksisterende muligheder, så man i stedet for bare at sige, at de nu får 6 ugers selvvalgt kursus, efter hvad de selv har lyst til, kigger på, hvor jobbene er, og hvad de ledige mangler for at få et job, så man kan sætte ind med en målrettet uddannelse, som de har behov for for at bestride det pågældende job. Kl. 13:45 Beskæftigelsesministeren. Kl. 13:45 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jeg vil gerne gentage, at den aftale, der er lavet omkring akutjob, er god. Det er også en nødvendig aftale, for at der kommer jobåbninger, som gruppen af langtidsledige kan søge. Der har ikke været opslået departementschefstillinger, heldigvis, men der er noget, der har været i nærheden deraf, og den stilling er også taget af jobnet. Ligegyldigt hvad det er for en arbejdsgiver, der opretter akutjob, der ikke matcher gruppen af langtidsledige, er det ærgerligt, og det er ikke i tråd med den politiske aftale, der er indgået arbejdsgiverne imellem. Jeg vil i øvrigt sige, at når jeg kigger ned over jobnet i dag, hvilket jeg dagligt gør flere gange, er der en fin variation i, hvad det er for job, der opslås. Men alt det her kan jo kun lykkes, hvis alle løfter i flok, og hvis alle arbejdsgivere tager ansvaret på sig. Jeg vil gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti i hele den her proces har stemt for regeringens forslag på dagpengeområdet, og jeg synes selvfølgelig, det er godt, at der er et af de borgerlige partier i Folketinget, der ønsker at understøtte den indsats, der gøres. Jeg vil i øvrigt gerne sige til sidst, at jeg ikke mener, det er at spise nogen af at lave et fokuseret uddannelsesløft for vores ufaglærte og andre, der har behov derfor, for det er tiltrængt og nødvendigt. Kl. 13:46 Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Kl. 13:46 Finn Sørensen (EL): Tak. Og tak til ministeren. Jeg studsede lidt over, at ministeren sagde, at den halvårlige forlængelse, vi vedtog sidste år, og som snart udløber, ikke har hjulpet noget, eller ikke har hjulpet ret meget jeg kan ikke lige huske ordvalget. Nej, det er rigtigt, at den øjensynlig ikke har betydet, at ret mange ledige er kommet i beskæftigelse, men det er jo så noget, der falder tilbage på regeringen selv og eventuelt også på regeringens parlamentariske grundlag, altså at vi ikke har været gode nok til at skabe nogle rigtige, levende arbejdspladser til de mange arbejdsløse, vi har. Men det har da hjulpet på og det håber jeg at ministeren er enig i at de mennesker, som forlængelsen gjalt, har haft noget at leve af i det halve år. Det er vel en god ting. Og helt ærligt: Hvad skulle forhindre os i at gøre det en gang til? Kl. 13:47 Ministeren. Kl. 13:47 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jamen det siger jo sig selv, at det, at der er et ordentligt socialt sikkerhedsnet, er en god ting. Jeg vil bare påstå, at det, vi har besluttet i finanslovaftalen for 2013, har meget mere perspektiv, for jeg synes, det er meget mere perspektivrigt at understøtte menneskers adgang til uddannelsessystemet især dem, der har mest behov og samtidig sikre forsørgelse. Kl. 13:47 Hr. Finn Sørensen. Kl. 13:47 Finn Sørensen (EL): Jeg er helt enig med ministeren i, at når vi taler om det uddannelsesmæssige i det, er der langt mere perspektiv i det. Det er jeg fuldstændig enig i. Men det behøvede da ikke at udelukke, at de mennesker havde et ordentligt forsørgelsesgrundlag, der svarede til deres forventninger, dengang de begyndte at betale deres a-kasseforsikringsbidrag. Så er vi jo også fuldt bevidst om både regeringen og Enhedslisten at det kun er en stakket frist, et lille pusterum, vi har sikret de mennesker, så derfor fortsætter diskussionen, og jeg kan ikke se, at vi skal sætte et ordentligt forsørgelsesgrundlag op som en modsætning til et uddannelsesmæssigt perspektiv. Det er der jo ingen grund til. Man kan sagtens gøre begge dele, og det vil Enhedslisten gerne være med til. Og bortset fra at vi måske skal ud at finde lidt flere penge, end vi har sat af i finansloven, er der sådan set ikke nogen problemer i det. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor regeringen afviser forslaget fra Dansk Folkeparti.

13 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) 13 Ministeren. Kl. 13:48 Kl. 13:48 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jamen jeg synes, at det, der er det fine i den finanslovaftale, der er lavet mellem Enhedslisten og regeringen, er, at vi netop giver muligheden for begge dele både en øget adgang til uddannelse, samtidig med at der er et forsørgelsesgrundlag. Så vil jeg til enhver tid insistere på, at det, der for alvor rykker noget for vores langtidsledige i Danmark, er, at man kommer i arbejde. Og ja, der er fortsat behov for at have fokus på jobskabelse, konkurrenceevne og at sikre, at danske virksomheder kan klare sig, også i en svær krisetid, men med de jobåbninger, der alligevel er på det danske arbejdsmarked, handler det jo altså også om at sikre, at nogle af dem, der står længst væk fra arbejdsmarkedet, får en adgang til det, og det er noget af det, der er det fine i akutjobordningen. Kl. 13:49 Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning. Kl. 13:49 Christian Juhl (EL): Jeg vil gerne høre beskæftigelsesministerens holdning til det at fastholde de arbejdsløse i a-kassen. Det er jo sådan i den aftale, vi har lavet, at det er kommunen, der overtager at betale den ydelse, som de arbejdsløse får det ekstra halve år under uddannelse, og det vil sige, at nogle af dem vil miste deres tilknytning til a-kassen. Finder arbejdsministeren ikke, at det er vigtigt at fastholde et system, hvor folk selv bidrager til en forsikring, er inde i et a-kassesystem og på den måde er sikret i den periode, hvor man ikke har arbejde? For jeg er fuldstændig enig i, at det er rigtig godt at få arbejde. Men er det i den periode ikke det bedste, at man har flest mulige inde i det system, især når det drejer sig om folk, der kun har det ene problem det er stort nok at man mangler arbejde? Kl. 13:50 Ministeren. Kl. 13:50 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jo, det kan jeg bekræfte. Altså, jeg er tilhænger af en høj organisationsgrad, men også af, at så mange som overhovedet muligt forsikrer sig mod ledighed. Men man kan sige, at vi modsat Enhedslisten både i regeringen og det vil jeg bare sige her også i Socialdemokratiet er tilhængere af, at vi ikke har en ubegrænset dagpengeret. Og derfor er der jo og det har der sådan set været igennem rigtig mange år på det danske arbejdsmarked en slutdato for, hvor lang tid man kan oppebære retten til dagpenge. For mig handler det om at bruge alt, hvad vi kan, i beskæftigelsespolitikken for at sikre, at så få som overhovedet muligt når derhen. Men jeg er tilhænger af, at der er en bagkant på ydelsen. Kl. 13:51 Hr. Christian Juhl. Kl. 13:51 Christian Juhl (EL): Jamen det er jo heller ikke det, vi diskuterer i den her situation. Det drejer sig om, om tilknytningen til a-kassen eller tilknytningen til kommunen er det bedste. Og hvis nu ordningen med uddannelse er den næstbedste, hvad angår det spørgsmål, vil det jo være en fornuftig ting at lytte til Dansk Folkepartis forslag, netop om at få tilknytningen til a-kassen tilbage. Hvad angår garanti for dagpenge eller garanti for arbejde, vil jeg sige, at garanti for arbejde er det vigtigste. Og der synes jeg, at vi skulle være så stærke i den nye regering og blandt dem af os, der vil støtte den, at vi turde give en garanti for arbejde. Når vi er enige om, at der skal være arbejde til alle, og at det er det bedste for folk, altså at det ikke er godt at gå for længe arbejdsløs, jamen så lad os give den garanti, i stedet for at vi giver alle mulige lappeløsninger ved siden af dagpengesystemet og til dem, der måtte blive ledige, have et fast, robust og ordentligt dagpengesystem, f.eks. med en udløbsdato på 4 år, ligesom vi havde det for få år siden, og som Socialdemokraterne selv var med til at indføre. Kl. 13:52 Ministeren. Kl. 13:52 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Men i en almindeligt fungerende økonomi kan man vel ikke give en jobgaranti. Altså, jeg har aldrig set det effektueret andet end i samfund, der ikke har hvilet på et demokratisk grundlag, og det ønsker jeg at Danmark fortsat skal gøre. Men det, vi til gengæld kan gøre og det kan vi gøre bedre end den tidligere regering er at sikre, at så mange som overhovedet muligt har kompetencerne til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Det kan jo ikke nytte noget, at man er optaget af arbejdsudbud og optaget af, at mennesker skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis ikke man samtidig er villig til at investere det, der skal til, i de mennesker, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi kan jo se, at mange af de arbejdspladser, vi taber, er de ufaglærtes arbejdspladser, og at vi omvendt kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor er det rigtige sted at sætte ind dels ved jobskabelse, dels ved at føre en økonomisk ansvarlig politik, så omverdenen har tillid til os, og samtidig investere i mennesker. Det er både ansvarligt og retfærdigt på samme tid. Kl. 13:53 Tak til beskæftigelsesministeren. Fru Ulla Tørnæs som Venstres ordfører. Kl. 13:53 Ulla Tørnæs (V): Lad mig indlede med at sige, at Venstre ikke kan støtte dette beslutningsforslag. Vi kan ikke støtte en yderligere udsættelse af den 2-årige dagpengeperiode. Vi er faktisk vældig godt tilfredse med genopretningspakken fra 2010, og vi mener rent faktisk, at det er nødvendigt for Danmark og dansk økonomi, at vi fortsætter ad det reformspor, som blev lagt af den tidligere regering, og derfor kan vi som nævnt ikke være med til at underminere og punktere effekterne af en så vigtig reform som netop den dagpengereform, som blev vedtaget af den tidligere regering og Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti tilbage i Til gengæld må jeg sige, at jeg er meget, meget glad for at høre fra Folketingets talerstol, at regeringen har valgt ikke at lytte til sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten, inden for dette felt, men at man altså ønsker at fastholde den 2-årige dagpengeperiode. Det er jeg yderst tilfreds med. Når alt det så er sagt, vil jeg også sige, at hvis vi ser på, hvordan kendsgerningerne er, kan vi jo se, at der er rigtig mange langtidsledige, som heldigvis er kommet i beskæftigelse i de seneste måneder. Derfor skal vi holde fast i den 2-årige dag-

14 14 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) pengeperiode, for målet for Venstre er ikke at fastholde de ledige på offentlig forsørgelse, nej, målet er at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Da vi i sin tid vedtog den 2-årige dagpengeperiode, vedtog vi samtidig det var faktisk lidt forinden en langtidsledighedspakke. Det var en stor og omfattende pakke, der gav mulighed for en helt ekstraordinær uddannelsesindsats. Jeg er helt sikker på, at det er noget af det, vi ser resultaterne af, når vi som sagt kan konstatere, at der i øjeblikket rent faktisk er rigtig mange langtidsledige, som kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Vi mener helt grundlæggende, at det er nødvendigt, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, der bidrager til, at det er attraktivt at oprette arbejdspladser. Der skal altså ikke yderligere beskatning af private arbejdspladser til, sådan som regeringen desværre har gjort det med Enhedslisten. Tværtimod er der brug for færre afgifter og flere private arbejdspladser. Hvis vi igen ser på selve dagpengereformen, og hvad vi har af tidligere erfaringer, ved vi fra de dagpengereformer, som blev gennemført i løbet af 1990'erne, hvor ledigheden i øvrigt var væsentlig højere end det, vi kender i dag, at når man nærmer sig dagpengeperiodens udløb, udviser man typisk også større mobilitet, både geografisk og fagligt. Ved at vi desværre oplever en politisk debat, i hvilken særlig Enhedslisten er gået i spidsen for en diskussion om, at der er brug for at vende tilbage til den 4-årige dagpengeperiode, oplever vi desværre ikke den gevinst af de politiske beslutninger, der blev truffet tilbage i sommeren Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, fordi erfaringerne fra 1990'erne som sagt siger os, at jo mere man nærmer sig udløbet af dagpengeperioden, desto større er sandsynligheden for, at man finder beskæftigelse. Det er præcis det, vi oplever med den gruppe af langtidsledige, som de seneste måneder har fundet vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Venstre kan som nævnt ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag. Tak. Kl. 13:57 Der er to medlemmer indtil videre, der har korte bemærkninger. Kl. 13:57 Tak, hr. formand. Nu er det sådan, at Venstre har brystet sig af at være Danmarks største arbejderparti, og alligevel har Venstre jo konsekvent sagt nej til de tiltag, der kunne være med til at hjælpe nogle af de ledige. Og der blev også sagt nej til det forslag her. Uddannelse og kontanthjælp blev der sagt nej til, akutjobpakken blev der sagt nej til. Så skal jeg lige høre Venstres ordfører: Betyder det, at Venstre kun er arbejderparti for dem, der er i beskæftigelse, men egentlig er ligeglad med dem, der går ledige, og dem, der er på kontanthjælp? Er det sådan, man skal forstå det? For det virker, som om Venstre ikke vil være med til nogle tiltag, der kan hjælpe dem, der er ledige. Men man siger, at hvis vi bare lader arbejdsmarkedet passe sig selv, skal der nok komme job. Det er sådan, jeg tolker det, som fru Ulla Tørnæs siger. Kl. 13:58 Kl. 13:58 Ulla Tørnæs (V): Jeg er glad for, at hr. Bent Bøgsted understreger, at Venstre ikke blot er det største arbejderparti, men at vi faktisk også er det største parti i det hele taget. Og selvfølgelig varetager vi arbejdstagernes interesser, lige så vel som vi varetager andres interesser. Venstre er et bredt favnende parti, der faktisk ønsker, at vi skal skabe mulighederne for en positiv udvikling i det danske samfund. Vi har sagt nej til de initiativer, regeringen er kommet med, fordi vi mener, de er forkerte. De er ikke rigtige, de er ikke gode nok. Akutjobbene, jamen hvad er det, vi oplever med dem i øjeblikket? Det er en farce, og akutjobbene skaber jo ikke et eneste nyt job. De bidrager derimod til at diskriminere blandt de ledige, og det vil vi ikke være med til. De bidrager som sagt ikke til, at et eneste nyt job skabes. Vi mener, der er brug for en politik, der bidrager til, at der skabes nye, rigtige, ordinære job, så folk ikke bliver fastholdt på offentlig forsørgelse, men så de får mulighed for at blive en del af fællesskabet, være ude på en arbejdsplads og dermed også bidrage til selve samfundskagen, hvis jeg må kalde det det. Kl. 14:00 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 14:00 Vi kan hurtigt blive enige om, at det drejer sig om at skabe job, og jeg kan også forstå, at det er det, Venstre siger. Jeg har bare ikke rigtig lagt mærke til noget, der er kommet fra Venstre, og som hjælper dem, der er ledige. Det gør det her forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med, ved at forlænge dagpengeperioden. Det er rigtigt, at VOK i sin tid indgik en aftale om en forkortelse af dagpengeperioden til 2 år, og den var Radikale så venlige at stemme for. I den forbindelse kan jeg sige, at Radikale ikke var med i aftalen, de stemte bare for en afkortelse af dagpengeperioden. Men fru Ulla Tørnæs må da kunne se, at krisen er blevet mere langvarig, end det var forudset. Det, vi fik at vide af den daværende minister og af økonomer, var, at det var sådan kortvarigt. Men krisen er blevet mere langvarig, og så er der også behov for at sige: Hvordan skal vi så hjælpe den her gruppe, der er kommet ekstraordinært i klemme i forbindelse med krisen? Hvordan kan vi hjælpe dem videre? Der er så et forslag om dagpengeperioden, og så kan vi snakke om opkvalificering ved siden af, så de kan bestride de job, som fru Ulla Tørnæs siger der er. Der er så ikke så mange ledige, der lige har opdaget dem. Kl. 14:01 Kl. 14:01 Ulla Tørnæs (V): Det her forslag, altså om en yderligere forlængelse af den 2-årige dagpengeperiode, bidrager heller ikke til at skabe et eneste nyt job, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, og derfor kan Venstre ikke støtte det forslag. Vi er optaget af at sikre, at de , der i dag er på dagpenge og kontanthjælp, får mulighed for at blive en del af fællesskabet, og derfor har vi faktisk foreslået en kontanthjælpsreform. Jeg synes personligt, det er et paradoks, at vi som sagt har på dagpenge og kontanthjælp. Vi ved, at på kontanthjælp alene har den udfordring, at de ikke har noget job. Det vil sige, at det ikke er et spørgsmål om kvalifikationer eller andet, de mangler et job. De er hverken misbrugere eller alkoholikere eller andet. Samtidig ved vi, at der er udenlandske arbejdstagere i Danmark, og de skal være meget velkomne. Men jeg synes alligevel, det er paradoksalt, at vi har indrettet vores forsørgelsessystem sådan, at vi altså parkerer på kontanthjælp, samtidig med at der er job, som vi er nødt til at have udenlandske arbejdstagere til at udføre selv om vi altså har på kontanthjælp, som faktisk i mine øjne burde kunne udføre de job.

15 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) 15 Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning. Kl. 14:02 Kl. 14:02 Christian Juhl (EL): Fru Ulla Tørnæs siger: Målet er ikke at fastholde ledige på offentlig forsørgelse. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi skal høre den sætning i den her sal. Jeg tror ikke, at fru Ulla Tørnæs kan finde én person af de 179, der er herinde, som vil påstå: Jo, det drejer sig om at fastholde ledige på offentlig forsørgelse. Det er dog en kunstig diskussion. Når fru Ulla Tørnæs snakker om, at vi skal skære ned i dagpengesystemet og skære ned i kontanthjælpssystemet, for så skal de nok komme i arbejde, vil jeg spørge: Hvor skal de komme i arbejde? Hvis de fra andre lande, som arbejder i landet, er hjertelig velkommen og skal blive her, hvis der er arbejdsløse i dagpengesystemet, og hvis der, som fru Ulla Tørnæs siger det, er nogle og tredive tusinde i kontanthjælpssystemet, hvor skal disse mennesker så finde sig et job? Vi kan jo se det på akutjoblisterne; der er jo næsten ingen folk selv med en lille præmie foran sig der siger: Nu har vi et job til jer. Kl. 14:04 Kl. 14:04 Ulla Tørnæs (V): Jeg taler sådan set ikke om at skære ned i dagpengesystemet. Vi vedtog en dagpengereform tilbage i år 2010, og den ønsker jeg at fastholde, og hvorfor vi ønsker at fastholde den, begrunder jeg sådan set i det, jeg siger her. Må jeg så ikke bare sige til hr. Christian Juhl, der får det til at lyde, som om det danske arbejdsmarked er en statisk størrelse, at der er x antal arbejdspladser og ikke spor andet, og at vi så skal deles om de arbejdspladser, at sådan forholder det sig jo ikke. Jeg ved godt, at hr. Christian Juhl er tilhænger af et andet politisk system end det, jeg er tilhænger af jeg er tilhænger af markedsøkonomi og det liberale samfund men hr. Christian Juhl glemmer jo, at der i Danmark findes jobåbninger om året. Så det er jo ikke sådan, at arbejdsmarkedet er en statisk størrelse, og derfor er der selvfølgelig også muligheder. Der etableres nye job vel nok dagligt, vil jeg tro. Med jobåbninger er der jo dagligt folk i det danske samfund, som får nyt job. Så selvfølgelig er der da muligheder. Kl. 14:05 Hr. Christian Juhl. Kl. 14:05 Christian Juhl (EL): Jamen så synes jeg, at fru Ulla Tørnæs skal vælge en strategi i stedet for at snakke i øst og i vest. Lige før talte fru Ulla Tørnæs jobåbningerne ned og sagde, at det da var en tåbelig akutjobordning, der var lavet osv., for den skaber jo ingen nye arbejdspladser. Nej, det er rigtigt. Jobåbningerne skaber ingen nye arbejdspladser, og så er det da en dum argumentation at sige: Jo, de skaffer masser af nye arbejdspladser. Nej, de sørger for, at der er en vis rotation på arbejdsmarkedet. Der er ingen nye arbejdspladser i dem. Hvis vi skal skabe nye arbejdspladser, må en regering tage initiativ til det, og der har den nye regering taget visse initiativer ikke nok endnu, det erkender jeg gerne. Arbejdsmarkedet er ikke statisk, det er jeg fuldstændig enig med fru Ulla Tørnæs i, og i øjeblikket mister vi arbejdspladser, og det vil sige, at de plus de plus de skal slås endnu hårdere om endnu færre arbejdspladser. Hvorfor pokker skal vi så ikke have et dagpengesystem, så de i hvert fald kan føle sig en smule trygge, mens de skal slås om de her arbejdspladser? Det handler først og fremmest om tryghed og om en ordentlig social holdning til mennesker og ikke en pind andet, når man snakker om at have et ordentligt a-kassesystem. Kl. 14:06 Kl. 14:06 Ulla Tørnæs (V): Jeg er enig med hr. Christian Juhl i, at vi skal have et ordentligt a- kassesystem, og det synes jeg faktisk vi har. Vi har et rigtig godt dagpengesystem. Når vi sammenligner det med andre lande, har vi i Danmark en lang forsørgelsesperiode, og vi har også relativt set en høj kompensationsgrad. Så ja, jeg er fuldstændig enig med hr. Christian Juhl i, at vi skal have et godt a-kassesystem og dermed også et godt dagpengesystem. Det er en del af det danske velfærdssamfund, og det er en del af det, som vi kalder flexicurity, og det ønsker vi at fastholde. Må jeg så ikke bare sige med hensyn til akutjob, at akutjobbene blev præsenteret af regeringen som svaret til de personer, som er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Svaret til dem er i min optik ikke akutjobordningen, for akutjobordningen skaffer, som hr. Christian Juhl tilsyneladende er enig i, ikke et eneste nyt job. Svaret til de ledige må være, at vi fører en politik, der understøtter jobskabelsen i det danske samfund, og det gør yderligere offentlige udgifter, skatter og afgifter ikke, vil jeg sige til hr. Christian Juhl. Kl. 14:07 Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Kl. 14:07 Finn Sørensen (EL): Jeg vil gerne prøve at få opklaret, hvad ordføreren mener med ordet mange. Jeg hørte, at ordføreren sagde, at det var glædeligt at se, at der var kommet mange af de langtidsledige i arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen har jo lige offentliggjort nogle tal, der viser, at ud af de her mennesker, der har fået et brev om, at de står over for at ryge ud af dagpengesystemet i første halvdel af 2013, er det kun 5.300, der er blevet afmeldt, fordi de har fået job eller uddannelse. Så er der ca , der af andre grunde ikke længere er i registeret det skulle man måske også kigge på, men det vil jeg lade ligge lige nu og så er der nogle, der er sygemeldt. Facit fra Arbejdsmarkedsstyrelsens tal er, at der altså p.t. er mennesker, der stadig væk er i farezonen med hensyn til at ryge ud af dagpengesystemet næste år. Synes fru Ulla Tørnæs på den baggrund, at der er tale om, at der er mange af dem, der har fået arbejde? Kl. 14:08 Kl. 14:08 Ulla Tørnæs (V): Altså, jeg ved ikke, hvordan hr. Finn Sørensen har det, men jeg synes faktisk, at er mange. Det er rigtig mange familier, der har sikret sig et forsørgelsesgrundlag, fordi man er kommet tilbage på arbejdsmarkedet.

16 16 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) Pointen er jo her, at hr. Finn Sørensen sammen med regeringen har smidt endnu en redningskrans ud i form af den der underlige forlængede ordning, man har lavet, med en kontanthjælpslignende ydelse, som man giver selv til folk, som ikke har brug for en forsørgelse. Og dermed og det var faktisk det, der var pointen i mit ordførerindlæg får man jo ikke gevinsten af den dagpengeperiodeforkortelse, som vi indførte i Harald Børsting, LO's nuværende formand, sagde jo tilbage i 1998, da den socialdemokratiske regering under Poul Nyrup Rasmussens ledelse ændrede dagpengeperioden, at det var svært, men at det set i bakspejlet var det rigtige, fordi de ledige jo var kommet i job. Og det sagde han på baggrund af en ledighed, som var væsentlig højere end den ledighed, vi har i dag. Kl. 14:10 Hr. Finn Sørensen. Kl. 14:10 Finn Sørensen (EL): Jeg vil gerne have fru Ulla Tørnæs til at forholde sig til helheden. Hvis man ikke kigger på den, kan jo se ud til at være mange, men er vel også mange, og er altså det antal, der i øjeblikket står over for truslen om at miste dagpengeretten næste år. Det er vel også mange, og det vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte. Så vil jeg også gerne bede ordføreren bekræfte, at den seneste arbejdskraftundersøgelse viste, at mere end mennesker jeg tror, at den forrige viste , og i den næste var tallet vist en lille smule mindre aktivt søger et job i Danmark uden at kunne få det. Det er vel et udtryk for, at der ikke er tilstrækkelig med arbejdspladser. Og er fru Ulla Tørnæs så ikke enig i, at hvis samfundet, dvs. fru Ulla Tørnæs, Folketingets flertal og arbejdsgiverne, ikke kan tilbyde et job til de mange mennesker, der aktivt søger et job, så er det fair, at de får en rimelig understøttelse, nemlig den, de har betalt til i mange år som medlemmer af a-kasseforsikringen? Kl. 14:11 Kl. 14:11 Ulla Tørnæs (V): står til at falde ud af dagpengesystemet ja, de står til at modtage den ydelse, som hr. Finn Sørensen har været med til at give dem. Ingen ved, hvor mange af de der egentlig har brug for den ydelse, men den har hr. Finn Sørensen her i Folketinget været med til at give dem. Det er helt i strid med, hvordan vi ellers tildeler kontanthjælp som den nederste maske i vores fintmaskede velfærdssamfund. Det mener vi ikke er udtryk for en god prioritering; det mener vi ikke er udtryk for en god forvaltning af vores skatteydermidler. Vi mener selvfølgelig, at der skal gives offentlig forsørgelse til de personer i Danmark, der har brug for det, men med den ændring, den lovgivning, som hr. Finn Sørensen om et par uger får vedtaget her i Folketinget, vil hr. Finn Sørensen i princippet kunne give en kontanthjælpslignende ydelse til en ægtefælle, der f.eks. er gift med en direktør, og som man dermed må man antage ikke har brug for offentlig forsørgelse a la kontanthjælpen. Det strider fuldstændig mod vores opfattelse af, hvordan det bedst muligt sikres, at dem, der har brug for hjælp i det danske samfund, også kan få hjælp i det danske samfund. Kl. 14:12 Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning. Kl. 14:12 Leif Lahn Jensen (S): Nu hører jeg, at fru Ulla Tørnæs, efter at hr. Bent Bøgsted har spurgt, hvad der er Venstres bud, kommer med kontanthjælpsreform og nogle ting, man har gjort for et par år siden. Det vil sige, at der ikke er nogen nye bud fra Venstre på, hvad man vil gøre. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om det, Dansk Folkeparti spurgte til. Hvad har Venstre gjort, hvad har Venstre foreslået efter valget? Har man nogen bud på det, eller hænger man bare fast i det samme, som man altid har gjort, og tænker, at det nok skal gå, og at man skal lade stå til, fordi det jo går fint? Sådan har vi set Venstre gøre siden valget. Kl. 14:13 Kl. 14:13 Ulla Tørnæs (V): Det vigtigste af det hele er jo, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, der netop understøtter, at private virksomheder ikke flytter job til udlandet. Der har regeringen taget skridt i den forkerte retning, f.eks. med NOx-afgiften, som har betydet tab af rigtig mange arbejdspladser, og sukker- og fedtafgiften. Det sidste bliver der dog rettet op på nu, men det har allerede kostet rigtig, rigtig mange arbejdspladser, og det eneste, det har bidraget til, har været at øge grænsehandelen, og ikke til nogen som helst form for jobskabelse på den her side af den dansk-tyske grænse desværre. Så jeg må sige til hr. Leif Lahn Jensen, at vi i vores finanslovforslag og i det hele taget i den politik, som vi står for, har foreslået, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, som netop bidrager til at gøre det attraktivt at oprette arbejdspladser rigtige arbejdspladser, ordinære arbejdspladser og frem for alt til at undgå, at arbejdsgivere er tvunget til at flytte deres arbejdspladser til udlandet. Kl. 14:14 Hr. Leif Lahn Jensen. Kl. 14:14 Leif Lahn Jensen (S): Jeg hører ordene ansvarlig økonomisk politik. Det er interessant. Nu sagde hr. Bent Bøgsted, at den daværende regering mente, at krisen var hurtigt overstået, og at den jo derfor godt kunne gøre det med den genopretningsaftale. Krisen kom jo, som vi ved, som en kæmpestor overraskelse for den tidligere regering og den daværende statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen. Er det ikke korrekt, når Dansk Folkeparti, altså en af vennerne på højrefløjen, mener, at Lars Løkke Rasmussen-regeringen tog gruelig fejl i forhold til krisens størrelse, i forhold til hvornår den kom, og også i forhold til hvornår den stopper igen? Kl. 14:15 Kl. 14:15 Ulla Tørnæs (V): Bare lige af hensyn til historieskrivningen for alt, hvad der bliver sagt her, bliver jo noteret ned må jeg sige, at den krise, som man omtaler som den økonomiske krise, indtrådte i september 2008, og der hed statsministeren ikke hr. Lars Løkke Rasmussen. Det er bare lige, for at hr. Leif Lahn Jensen ikke gør sig skyldig i noget forkert her, når nu han spørger mig om, hvad den økonomiske krise er for en størrelse.

17 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) 17 Må jeg ikke sige om den krise, som selvfølgelig har ramt Danmark, nøjagtig som den har ramt andre dele af Europa, at jeg faktisk mener, at vi i fællesskab i Folketinget kan glæde os over, at vi heldigvis ikke er ramt på samme måde, som man er i andre lande vi behøver ikke at kigge ret langt væk, vi kan bare se til Irland eller til en række af de sydeuropæiske lande og det skyldes bl.a. den tidligere regerings økonomiske politik, der gjorde, at vi var polstret til at kunne stå imod, at vi var polstret til at kunne gennemføre initiativer, som betød, at ledigheden ikke steg tilnærmelsesvis til de højder, som vi oplever at ledigheden er steget til i de sydeuropæiske lande i særdeleshed. Det mener jeg da at vi i fællesskab bør glæde os over her i Folketinget. Tak. Kl. 14:16 Hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører. Kl. 14:16 Leif Lahn Jensen (S): Tak for det. I slutningen af maj 2010 gik Dansk Folkeparti sammen med den daværende borgerlige regering om genopretningsaftalen. Som mange vil vide, var en halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år et helt centralt element i aftalen. Godt 4 måneder tidligere, den 9. januar 2010, havde Dansk Folkepartis nuværende formand, hr. Kristian Thulesen Dahl, ellers udtalt til Jyllands-Posten:»Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden«. Men Dansk Folkeparti indgik aftalen alligevel og har således et hovedansvar for, at dagpengeperioden blev skåret ned til det halve. Den 4. oktober i år spurgte Ekstra Bladet hr. Kristian Thulesen Dahl om, hvad dagpengemodtagerne egentlig skal regne med, og jeg citerer svaret:»de skal regne med, at vi er oprigtigt optagede af, hvordan deres muligheder er, når de ikke længere har dagpenge om de har mulighed for at finde et arbejde«. Her synes jeg det er vigtigt at bemærke, at den aftale, som Dansk Folkeparti indgik med Venstre og Det Konservative Folkeparti, ikke indeholdt nogen form for forbehold eller klausuler vedrørende ikrafttrædelse eller indfasning. Der nævnes ikke noget om at se på konjunkturerne eller se på udviklingen i beskæftigelsen eller ledigheden. Der tales heller ikke om, at aftaleparterne skal revidere aftalen løbende ingenting. Så med de ord: Den begrundelse for en folketingsbeslutning kunne man måske godt have taget hensyn til under aftalen. Men aftalen var klar: Dansk Folkeparti halverede dagpengeperioden med en brat indfasning uden at sikre en ansvarlig overgang. Dansk Folkeparti kommer så her i dag omkring 2½ år efter ridende ind på den hvide hest og forsøger at spille rollen som de arbejdsløses redningsmand. Jeg må sige ligeud, at det er hykleri af værste skuffe. Dansk Folkeparti ønsker nu at udsætte den 2-årige dagpengeperiode, som de selv er ophav til. Argumentet er, at man på aftaletidspunktet troede, at det ville gå bedre med samfundsøkonomien. Men hvorfor indførte man så ikke en stopklods eller et forbehold i aftalen? Af genopretningsaftalen fremgår det, at en halvering af dagpengeperioden i 2013 ville bidrage med 1,5 mia. kr. til forbedring af statens finanser. Forstod Dansk Folkeparti virkelig ikke, dengang de indgik aftalen, at besparelserne jo opstod, fordi der ville blive udbetalt færre dagpenge, når man halverede dagpengeperioden, altså at aftalen ville ramme de arbejdsløse på pengepungen? Selvfølgelig vidste Dansk Folkeparti det. Man indgik aftalen med åbne øjne, og i dag løber man så fra ansvaret. Dansk Folkepartis halvering af dagpengeperioden var ikke en enlig svale. Man har i årevis stemt for borgerlig politik og systematisk bidraget til at angribe og undergrave den danske model. Min begrænsede taletid betyder desværre, at jeg ikke kan komme ind på alle de ugerninger, som Dansk Folkeparti har begået, men jeg vil dog nævne et par ting. Man har på grund af prisloftet forlænget ufaglærtes mulighed for AMU-kurser. Det var Dansk Folkeparti, der i foråret forslog en begrænsning af lønmodtagernes konfliktret og mulighed for at sige fra over for underbetaling både fra Østeuropa og fra Vejle. Det var Dansk Folkeparti, der holdt fine taler, men stiltiende og uden at gøre noget som helst accepterede, at indsatsen mod social dumping blev frosset ned under den borgerlige regering. Det virker ærlig talt lidt sølle, at man nu vender rundt på en tallerken og kommer tilbage som lønmodtagernes redningsmand, og den tror jeg ikke der er ret mange der hopper på. Men lad os nu vende tilbage til det aktuelle alvorlige problem, der i langt højere grad er værd at bruge tid på. Vi står i dag med en kæmpestor udfordring, fordi ekstraordinært mange mennesker risikerer at opbruge dagpengeretten i Derfor har regeringen taget en lang række initiativer. Der er kommet en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, der er blevet indgået en aftale med centrale aktører på arbejdsmarkedet om en akutpakke, der er blevet lavet en aftale med offentlige og private arbejdsgivere om at tilvejebringe jobåbninger, og i forbindelse med finansloven 2013 har vi indgået en aftale med Enhedslisten om at give uddannelse til mennesker, hvis dagpenge udløber i første halvår af Dagpengemodtagerne har brug for, at politikere, kommuner, arbejdsgivere, de faglige organisationer, jobcentre og a-kasser alle sammen gør, hvad der skal til for at få igangsat initiativerne og få dem til at virke. Det er Socialdemokraternes holdning, og jeg vil opfordre Dansk Folkeparti til at deltage konstruktivt. Vi siger ja til forpligtende aftaler med a-kasser og arbejdsgivere, som kan gavne de arbejdsløse. Vi siger ja til indsatser, men vi siger nej til Dansk Folkepartis forslag. Og SF stemmer også imod. Kl. 14:21 Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Kl. 14:21 Det var da en værre gang vrøvl, der kom fra hr. Leif Lahn Jensen oppe på den talerstol. Det må jeg sige, når man tænker på, hvem der står bag muligheden for social dumping i Danmark. Det lå i den aftale, som hr. Leif Lahn Jensen og Socialdemokratiet indgik med V og K om adgang fra Østeuropa, og den aftale var Dansk Folkeparti var imod. Det er det, der har skabt problemerne omkring social dumping. Værre hykleri har jeg aldrig nogen sinde før har hørt fra talerstolen. Tænk, at det skulle komme fra hr. Leif Lahn Jensen. Det, der kan undre mig her, er jo, at hr. Leif Lahn Jensen var en af dem, der sagde, at vi burde have en længere dagpengeperiode tilbage igen. Hvad er det, der er årsag til, at Socialdemokratiet nu helhjertet går ind for, at dagpengeperioden skal være 2 år, og tryner Enhedslisten noget så eftertrykkeligt i deres ønsker om at få forlænget dagpengeperioden og få den tilbage til 4 år? De får at vide, at der ikke er noget at rafle om, for Socialdemokratiet vil have en dagpengeperiode på 2 år, fordi det er det, der er det rigtige. Det er egentlig det, Socialdemokratiet siger nu, så jeg ved ikke, hvem der hykler mest. Hvordan kan det være, at man i den forbindelse ikke vil lytte til Enhedslisten, når man selv har været ude at sige, at man vil have en 4-årig dagpengeperiode? Under valgkampen lovede man højt og helligt en 4-årig dagpengeperiode.

18 18 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) Kl. 14:23 Kl. 14:23 Leif Lahn Jensen (S): Det er da rart at høre, at hr. Bent Bøgsted bliver lidt varm. Kan hr. Bent Bøgsted også sige, at det var vrøvl, da hr. Kristian Thulesen Dahl den 9. januar 2010 sagde, at man under ingen omstændigheder kunne støtte reformer, der skar i efterlønnen eller forkortede dagpengeperioden? Selv samme mand gik ind og foreslog dagpengeperioden forkortet, og nu kommer man rendende tilbage og vil det stik modsatte. Er det også vrøvl? Jeg kan sige, at det, der er forskellen på den her regering og Dansk Folkeparti jeg ved godt, at Dansk Folkeparti nu har været med inde at støtte nogle indsatser er, at den her regering gør noget for at få folk i gang. Vi forkorter ikke dagpengeperioden, som Dansk Folkeparti foreslog og fik gennemført, vi går ind og laver indsatser for at få folk i gang. Det vil sige, at vi tænker på det enkelte menneske. Det er noget, som også ville klæde Dansk Folkeparti i dag og dengang, de reelt havde mere magt, end de har i dag. Kl. 14:24 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 14:24 Det kan da godt være, at hr. Leif Lahn Jensen siger, at Socialdemokratiet ikke gjorde det. Man lader andre lave arbejdet, og når det er lavet, siger man: Fint, det er det, vi køber, og så vil vi ikke høre snak om nogen mulig forlængelse. Det er det, hr. Leif Lahn Jensen siger. Men Socialdemokratiet lovede i valgkampen, at man ville have det tilbage til 4 år. Det vil man ikke nu. Nu går man ud og siger, at 2 år er perfekt, og at det er det, vi skal have. Hvis ikke man havde syntes, at det var perfekt, havde man lyttet til Enhedslisten i forbindelse med finansloven. Det er egentlig det, der ligger i det. Men det gjorde man ikke. Man sagde til Enhedslisten: Dagpengeperioden skal ikke forlænges, den skal ikke op på 4 år igen, den skal holdes på 2 år. Så kan man lave en masse andre tiltag, og det er dem, som Dansk Folkeparti selvfølgelig også har støttet. I Dansk Folkeparti står vi ved det, vi har lavet. Som det eneste parti i hvert fald blå blok har vi også erkendt, at krisen tog længere tid at komme over, og derfor kommer vi med det forslag om forlængelsen af dagpengeperioden. Men Socialdemokratiet er klokkeklart rendt fra sit løfte og har trynet Enhedslisten i det her spil. Kl. 14:25 Kl. 14:25 Leif Lahn Jensen (S): Jeg er rigtig, rigtig glad for, at Dansk Folkeparti indrømmer noget, som fru Ulla Tørnæs ikke kunne. De indrømmer, at Dansk Folkeparti dengang tog gruelig fejl. Hvis Dansk Folkeparti dengang havde tænkt sig ordentligt om, kunne de bare have indført nogle klausuler eller et eller andet i genopretningsaftalen i forhold til dengang, da man forkortede dagpengeperioden. Det kunne man have gjort. Det kunne man åbenbart ikke se dengang, selv om jeg kan huske, at da vi herfra tog den debat, som var meget, meget lang, og som handlede om, at den tidligere regering forkortede dagpengeperioden, fortalte vi gang på gang og hele tiden den daværende opposition, hvad problemet var, og at krisen ikke bare lige var overstået. Men jeg er da glad for, at Dansk Folkeparti er med på at lave de her indsatser, og jeg hører også Dansk Folkeparti sige, at det rigtige lige nu er at lave indsatserne. Det er at sørge for, at folk får uddannelse, at sørge for, at folk får et job, at sørge for, at der bliver snakket med folk, så vi kigger på den enkelte i stedet for bare at lave forringelser og forringelser og tro, at alt nok skal gå, ligesom den tidligere regering gjorde. Kl. 14:26 Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning. Kl. 14:26 Ulla Tørnæs (V): Ligesom hr. Bent Bøgsted er jeg lidt optaget af at få at vide af Socialdemokraternes ordfører, hvad der gør en 2-årig dagpengeperiode sympatisk, menneskelig og rigtig. Da vi behandlede dagpengereformen tilbage i 2010 hed det, at en 2-årig dagpengeperiode er usympatisk, umenneskelig og forkert. Men nu agiterer hr. Leif Lahn Jensen så for en 2-årig dagpengeperiode, og derfor mener jeg, at det er helt på sin plads at spørge, hvad der gør en 2-årig dagpengeperiode sympatisk i dag, når den tilbage i 2010 var usympatisk. Ledigheden er jo nogenlunde den samme, så den begrundelse kan hr. Leif Lahn Jensen ikke bruge. Kl. 14:27 Kl. 14:27 Leif Lahn Jensen (S): Det, som jeg siger er menneskeligt, sympatisk og rigtigt, er, at vi gør noget for de her mennesker. Det er indsatserne. Det er at skaffe dem en uddannelse, det er at skaffe dem arbejde, hvad ved jeg. Det er menneskeligt, sympatisk og rigtigt at gøre noget for de her mennesker. Fru Ulla Tørnæs ved godt, at vi stemte imod, dengang der var det med dagpengeperioden. Fru Ulla Tørnæs ved også godt, at 60 pct. af vælgerne pegede på et parti, der gerne ville have forkortet dagpengeperioden til 2 år. Det ved fru Ulla Tørnæs udmærket godt. Vi stod så med den abe, der var leveret af den tidligere regering. Det, vi gjorde ved det, var, at vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at kigge på det enkelte menneske og finde ud af: Hvordan får vi lige nøjagtig dig i gang? Hvordan får vi det enkelte menneske i job, i uddannelse? Der er jo et hav af mennesker, ufaglærte mennesker, folk derude, som ikke har en uddannelse, som ikke kan få job, og som har brug for en uddannelse. Det leverede den tidligere regering altså ikke, og det er det, vi leverer. Kl. 14:28 Fru Ulla Tørnæs. Kl. 14:28 Ulla Tørnæs (V): Mage til hykleri skal man godt nok lede længe efter. Men man skal som bekendt høre meget, før ørerne falder af. Når nu hr. Leif Lahn Jensen står der og bryster sig af alle de mange initiativer, som regeringen har taget, kan hr. Leif Lahn Jensen så ikke lige sige mig, hvor mange der kommer i job på baggrund af de initiativer? Det synes jeg kunne være relevant at vide for dem, som hr. Leif Lahn Jensen er optaget af at hjælpe med de forskellige

19 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) 19 initiativer, som regeringen har taget. Hvor mange nye job bliver der oprettet med akutjobpakken? Det synes jeg vi har krav på at vide. Kl. 14:28 Kl. 14:28 Leif Lahn Jensen (S): Jeg kan sige, at vores mål er, at kommer i akutjob. Vi har lavet kickstart og skabt job, så vi forventer, at der kommer job i år Jeg vil også sige, at vi forventer at lave nogle rigtig gode indsatser, så flere kommer i uddannelse og i job senere. Jeg kan også sige, at hvis Venstre havde fortsat med at være ved regeringsmagten, var der kommet nul i job nul i job. Så havde Venstre ikke gjort noget som helst. Og hvis Venstre var kommet til magten støttet af Dansk Folkeparti, ville mange af de her mennesker være faldet ud af dagpengesystemet den 1. juli Det vil sige, at mange af de her mennesker ikke ville have haft noget som helst at leve af i 5 måneder. Hvis Venstre var fortsat med at have magten og Dansk Folkeparti var fortsat med at støtte Venstre, var det sket. Så ville de ikke have haft noget at leve af i 5 måneder, og man ville ikke have lavet en eneste indsats for at få dem i gang, for man synes, det er ret og rimeligt, at de hænger derude uden noget at leve af. Det er det, der er forskellen, i forhold til hvad der sker med den ny regering. Kl. 14:29 Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning. Kl. 14:29 Christian Juhl (EL): Jeg vil gerne spørge hr. Leif Lahn Jensen, om det ikke først og fremmest, når vi diskuterer sådan nogle ting her, drejer sig om indholdet af et forslag snarere end om, at der er nogle, der måske har taget fejl og så har fundet ud af det og så gerne vil være med til at rette den fejl. Nu kan jeg ikke huske det der citat fra Bibelen om, at man skal tage imod dem, der finder den rigtige vej undervejs. Der er jo også andre, der har lavet fejl. Altså, der er jo ikke nogen, der sådan kan sige sig helt fri for at have lavet en fejl eller to undervejs. Og jeg synes da, at hvis Dansk Folkeparti har erkendt, at situationen nu er sådan, at det er uholdbart med de 2 års dagpenge, skulle vi så ikke give dem den indrømmelse og sige: Indholdet er jo rigtigt nok, indholdet passer vel rigtigt nok til både ordførerens og min mening om, hvordan tingene skal være? Kl. 14:30 Kl. 14:30 Leif Lahn Jensen (S): Man må jo sige, at Dansk Folkeparti og deres tidligere formand fru Pia Kjærsgaard og andre aldrig holder sig tilbage, når de skal fortælle, hvad andre har gjort, og hvad de ikke har gjort. Og når Dansk Folkeparti laver noget, der er så unfair og rammer mennesker så hårdt lige midt i panden, som det har gjort, og de så på den måde render baglæns og sidelæns, og hvad ved jeg, og slår krøller på halen for at komme væk, synes jeg også, det er min opgave at fortælle det. Men hr. Christian Juhl har fuldstændig ret. Det drejer sig nemlig om de her mennesker, og det er jo også derfor, jeg i min tale brugte meget tid på at fortælle, hvad det er, vi har gjort sammen med Enhedslisten, og at jeg mener, at de her indsatser virkelig er noget, der tæller. Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl. Kl. 14:31 Kl. 14:31 Christian Juhl (EL): Når det nu er en fordel at få en bedre dækning for de arbejdsløse og dagpenge er notorisk bedre end kontanthjælp, det må man sige, og uddannelse er bedre end ingen uddannelse så det er to forskellige ting, vi snakker om vil jeg gerne høre: Er det Socialdemokraternes mål lige nu helt ærligt at beholde de nuværende dagpengeregler, som jeg kalder de forringede dagpengeregler, eller vil Socialdemokraterne arbejde for, eller drømmer Socialdemokraterne om at genoprette de skader, som de borgerlige lavede i 2010? Det er mere, fordi jeg somme tider har lidt svært ved helt at forstå det. For jeg har bestemt den opfattelse, at vi har stået skulder ved skulder i valgkampen for netop at forsvare, at vi ville genoprette dagpengesystemet. Kl. 14:32 Kl. 14:32 Leif Lahn Jensen (S): Ja, hr. Christian Juhl har fuldstændig ret: Vi er indstillet på at genoprette alle de skader, som den tidligere regering har gjort på det her samfund. Det kan vi desværre nok ikke gøre i én valgperiode; det kræver lang tid, for de nåede at lave rigtig mange skader. De skader, som vi selvfølgelig gerne vil rette op på, vedrører uddannelse. Vi vil skabe mere uddannelse til mange af de her ufaglærte og generelt skabe mere uddannelse til folk, for vi får et problem, hvis ikke de får uddannelse, for så er der ikke arbejde til dem om mange år. Vi vil bruge kræfter på at skabe arbejdspladser. Vi vil bruge kræfter på at lave et bedre beskæftigelsessystem, og det er simpelt hen det, vi har stort fokus på. Det ved jeg Enhedslisten vil hjælpe os med, og derfor er det rigtig, rigtig godt, at Enhedslisten også i finanslovaftaler går ind for det, som vi gør i forhold til de her ting. Kl. 14:33 Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Nadeem Farooq, der er ordfører for Radikale Venstre. Kl. 14:33 Nadeem Farooq (RV): Når regeringen ønsker at gennemføre reformer, handler det i bund og grund om at ruste os til de udfordringer, dansk økonomi står over for både nu og i fremtiden. Det handler om at genskabe fremdriften i dansk økonomi; det handler om at forny den danske arbejdsmarkedsmodel, altså flexicuritymodellen; ja, det handler om at bekæmpe ledigheden og sætte turbo på beskæftigelsen. En del af dette reformspor handler om en reform af dagpengesystemet, især af varigheden af dagpengeperioden. At afkorte dagpengeperioden kan ikke stå alene. Der skal gøres mange andre ting for at få reformen til at virke efter vores hensigt. Men dagpengereformen spiller en væsentlig rolle, fordi den giver et konkret bidrag til dansk økonomi i kroner og øre; fordi den understøtter tilliden til dansk økonomi noget, som er utrolig vigtigt, især i en krisetid; og fordi noget så simpelt og vigtigt løfter beskæftigelsen. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte en udsættelse af dagpengereformen, som Dansk Folkeparti foreslår.

20 20 Tirsdag den 4. december 2012 (B 18) Nu skal jeg ikke motivforske i baggrunden for Dansk Folkepartis fremsatte beslutningsforslag, men det er da noget mærkværdigt, at Dansk Folkeparti før valget i 2011 var med i forliget, der afkortede dagpengeperioden, mens man nu er på vild faneflugt fra selv samme. Er det opportunisme? Er det bare almindelig rygsvømning? Eller er Dansk Folkeparti blevet klogere? Hvis sidstnævnte er årsagen, håber vi, at den her visdom spreder sig til andre politikområder. Men i bund og grund er det op til seerne her og vælgerne at afgøre dette. Det er vigtigt for Det Radikale Venstre at understrege, at selv om reformen står ved magt, må vi erkende, at reformen bliver indfaset på en måde, så vi står med en stor gruppe udfaldstruede ledige danskere. Dem må vi hjælpe, dem må vi ikke svigte. Derfor har regeringen været meget optaget af at iværksætte initiativer, som giver de ledige muligheder. Vi har forlænget dagpengeperioden ekstraordinært det gjorde vi i forbindelse med finansloven sidste år. Vi har anført, at vores meget, meget dygtige beskæftigelsesminister gennemførte en akutpakke og en pakke med akutjob samt investerede massivt i uddannelse og kompetenceløft, hvormed vi også bekæmper ungeledighed. Her vil jeg også gerne rette en tak til arbejdsgiverne, som har udvist stor ansvarlighed i forhold til at få akutaftalen til at lykkes. Så er der jo rigtig mange, der har travlt med at nedgøre akutpakken og akutjob, og det kan man sikkert også gøre ved at finde eksempler på, at det ikke virker. Jeg vil appellere indtrængende til, at vi får udfoldet de muligheder, der ligger i hele perlerækken af reformer og tiltag, som regeringen har fremlagt. Det er der noget perspektiv i, og det er der mere perspektiv i end blot at lede efter hår i suppen. For at opsummere: Det er vigtigt, at vi hjælper de ledige og de langtidsledige. Det gør vi ikke ved at lempe på dagpengereformen. Vi skal holde fast i reformen, samtidig med at vi hjælper de udfaldstruede. Ud over den mere håndholdte indsats, om jeg så må sige, er det bedste, vi kan gøre for at hjælpe de ledige, at gennemføre reformer og forbedre erhvervslivets rammevilkår, så virksomhederne igen så at sige får bud efter de lediges arbejdskraft. Det må være det vigtigste. Med disse bemærkninger vil Det Radikale Venstre afvise beslutningsforslaget. Kl. 14:37 Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Kl. 14:37 Nu blev der sagt, at den 2-årige dagpengeperiode ikke måtte stå alene. Det, jeg falder over, er, at det ikke var det, Radikale var fremme med, efter at Radikale havde stemt for forkortelsen af dagpengeperioden til 2 år. Da snakkede man ikke om, at det ikke kunne stå alene, da var det helt fint. Men nu, hvor man er kommet i regering, skal man finde en eller anden løsning. Jeg kan forstå på det hele, at det er Radikale, der får skylden for, at S, SF og Enhedslisten ikke kan komme igennem med det, de har lovet i valgkampen, med at bringe dagpengeperioden tilbage til 4 år. Det var egentlig det, hr. Leif Lahn Jensen stod og sagde, nemlig at Radikale har blokeret for det hele. Har Radikale så meget magt i regeringen, at man kan blokere for, hvad de andre to partier ønsker? Kl. 14:38 Kl. 14:38 Nadeem Farooq (RV): Nej, det er ikke den måde, vi arbejder på i regeringen. Regeringen består af tre suveræne partier, og det, vi så gør i regeringen, er, at vi sætter os ned med hver vores tilgang til det og sammen forsøger at finde ud af, hvordan vi får hjulpet de ledige, hvordan vi øger beskæftigelsen. Så kan vi have en diskussion om midler, og det har vi jo også, men det vigtige er, at regeringen er meget opsat på at bekæmpe ledigheden. Så er vi enige om at holde fast i dagpengereformen, men vi er også enige om, at dagpengereformen ikke kan stå alene, at vi også må gøre en social indsats, at vi også må hjælpe den store gruppe af udfaldstruede. Så kan man jo vælge at sige: Jamen vi kan ikke se de her udfaldstruede, vi tror ikke, at de har brug for en ekstra indsats. Og så kan man bare fokusere på reformsporet. Det vælger vi ikke at gøre, vi vælger også at hjælpe dem, og det er det, akutpakken og akutjob er ment som redskaber til. Kl. 14:39 Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning. Kl. 14:39 Jeg kan forstå, at regeringspartierne er enige om, at den 2-årige dagpengeperiode er den rigtige. Det vil jeg gerne bede ordføreren om at skære helt ud i pap, altså at både Socialdemokratiet og SF i regeringen har sagt, at den 2-årige dagpengeperiode er den rigtige, at det er den, man holder fast i, og at man dermed har opnået enighed. Eller er det sådan, at de to partier har sagt, at de gerne vil have en 4-årig dagpengeperiode, men at De Radikale har sagt: Nej, vi holder fast i den 2-årige dagpengeperiode? Hvordan er det, det skal forstås? For det har lidt at gøre med, at ordførerne for Socialdemokratiet og SF har været så venlige at udeblive. De tør nok ikke tage den debat i dag, de havde jo lovet en hel del i forbindelse med valgkampen. Men for at forstå det rigtigt: Er det sådan, at ordførerne for de to partier taler imod bedre vidende, når de egentlig mere eller mindre siger, at det er forkert at fastholde den 2-årige periode? Det er jo det, hr. Leif Lahn Jensen siger, han talte også meget udenom og ville ikke rigtig forholde sig til det. Men hr. Nadeem Farooq har jo klokkeklart sagt, at der er enighed, at det er alle tre partier, der er enige om, at den 2-årige dagpengeperiode er den rigtige. Kl. 14:40 Kl. 14:41 Nadeem Farooq (RV): For nu at rekapitulere sagde jeg, at vi har forskellige tilgange til forskellige problemstillinger, og det er også naturligt, for vi er tre suveræne partier. Og der er også en vis mangfoldighed i spænd mellem de tre partier, og det skal der være. Regeringen står bag dagpengereformen, det står helt uanfægtet. Men det, regeringen også er optaget af, er, at reformen ikke kan stå alene, at vi bliver nødt til at iværksætte nogle initiativer, som gør, at den store gruppe af udfaldstruede bliver hjulpet, så vi ikke bare overlader dem til egen skæbne. Det er også derfor, vi har været meget optaget af at få gennemført en akutpakke og akutjob. Så arbejder vi nu i samarbejde med gode kræfter på at få foldet de her gode redskaber ud, så de kommer til at virke. Og det er der, jeg appellerer til, at vi giver ro og rum til, at de initiativer får lov at virke, i stedet for bare at tale dem ned.