Navneslægten Af Arne Navne

Transkript

1 Navneslægten Af Arne Navne

2 SLÆGTEN NAVNE SLÆGTEN NAVNE OG PERSONER MED EFTERNAVNET NAVNE 2

3 NAVNESLÆGTEN bind I - VI Udgivet af Arne Navne, 2014 Udgave 2 (Første samlede udgave som e-bog) Tilføjelser s ( ) Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Layout, sats og repro: Arne Navne Bogen er kun udgivet som e-bog i pdf-format Forlag: Navne anavne@ .dk Forsiden. Tranekær Slot - ældre kobberstik 3

4 Forord Denne udgave af slægtsbogen for Navneslægten og personer med efternavnet Navne, er en videreførelse af min bogudgave fra 1982 og Efter Internettets lyksaligheder, er mine resultater lagt ud på min hjemmeside, og der har været mange henvendelser med bl.a. tilføjelser og rettelser. Denne udgave er status i 2014 og betegnet som udgave 2. Den udgives kun som e-bog i pdf-format. Nyheder og slægtsskemaer vil løbende blive lagt ud på min hjemmeside hvor det er mit håb, at høre fra interesserede - både for rettelser og tilføjelser. Tilføjelser fra nyere tid, kan f.eks. kun være navnet, så senere generationer har noget af bygge videre på, men datoer og noget tekst pynter. Billeder er også velkomne. Bogen er opbygget i 6 bind, hvor bind 1-5 starter med en indholdsfortegnelse (første bind på side 6). Herfra kan man med klik eller tryk navigerer til andre bind eller afsnit inden for det valgte bind. Efter især personnavne kan forekomme en parentes med et tal. I Henvisninger efter hvert bind optræder dette tal med oplysning om hvor data stammer fra. Bind VI indeholder et navne register for bind I-V. Der henvises kun til siden hvor navnet optræder første gang. Materialet kan anvendes til egen slægtsforskning. God fornøjelse Læs oplysninger om dine forfædre under mottoet Arne Navne Rosenvænget Stenløse anavne@ .dk Kend fortiden før du dømmer den 4

5 Efternavnet: Navne - Naufne - Nafne - Nafnis - Naffnæ Navnet var i middelalderen et navn, der blev brugt i det meste af Danmark. Det var et fællesnavn, der blev anvendt om en person, der havde samme navn som en anden person i sognet. Det var derfor naturligt, at mange havde dette tilnavn uden at være i familie med hinanden. I bogen - Danmarks gamle personnavne - nævnes bl.a. Hans Naffne, Iess Nafne, Kurt Naffnæ som alle var fra tiden før På Langeland nævnes Henric Naffnes, der i 1465 var præst i Humble, Clement Naffnes, der var præst i Lindelse på samme tid, samt Clement Nans, der var bispens officials på Langeland. Så langt tilbage i tiden kommer jeg ikke i dette bind, der starter med forældrene til Hans Matzsen. Hans blev født i Ormstrup, Magleby Sogn, på Sydlangeland i I et fæstebrev fra Illebølle, Lindelse sogn, i 1719 omtales Hans Matzsen med tilnavnet Ormstrup, og i et fæstebrev i 1721, omtales han med tilnavnet Nafne. Ved barnedåb og andre kirkelige handlinger i Ormstrup har han også tilnavnet Nafne o. lign. Alle nulevende der før 2006 havde dåbsnavnet Navne, har forfædre, der før 1880 var bønder. Blandt bønderne tog det lang tid, før de forskellige love og opfordringer til ændring af navneskik slog igennem. I året 1828 kom en forordning, hvor det påbydes, at et barn ved dåben skulle have både et fornavn og et familienavn eller et stamnavn. Tidligere fik de faderens fornavn efterfulgt af -sen (søn) eller -datter. I denne bog møder vi det første gang i Svendstrup-linien, hvor Mads Hansens børn, første gang i 1843, alle får efternavnet Hansen. I Helsned-linien skal man en generation længere frem, hvor Hans Pedersens børn, første gang i Liberalisering af navneloven i 2006 Nogle af ændringerne er bl.a.: Muligheden for at få oldeforældrenes slægtsnavne ved bevilling udvides til at omfatte tipoldeforældrene. Det bliver muligt at tage sit eget mellemnavn som slægtsnavn. Det bliver muligt at tage et slægtsnavn, hvis der er i forvejen er mindst 2000 i Danmark, der bærer det. Begrebet giftenavne bortfalder. Et navn, der er erhvervet gennem ægteskab kan dermed bruges og videregives på samme måde, som et navn der er erhvervet ved fødselen. Samlevende sidestilles med ægtefolk, så de kan få hinandens efter- og mellemnavne. Muligheden for brug af patronymer genindføres. Herefter vil et barn som efternavn kunne få faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen - sen eller -datter. En række fornavne som kan bruges til både drenge og piger bliver tilladt. 1867, får efternavnet Pedersen. Bønderne ville dog ikke helt give efter for den nye navneskik (lov), hvorfor mange drengebørn fik flere -sen navne som mellemnavn. På denne måde førte de faderens eller bedsteforældrenes fornavn videre. I Helsned-linien blev to af føromtalte Hans Pedersens børn døbt - Hansen Pedersen - i henholdsvis 1867 og Et anden eksempel er slægtslinien, der går fra Svendstrup til Lolland. Her får Martin Hansen Navne Pedersen, født 1881 i Magleby, mellemnavnet Navne. Hans farmor fra Svendstrup havde tilnavnet Navne, så det kunne tænkes, at dette mellemnavn stammer derfra. Ingen af Martins søskende fik dette mellemnavn, så da han senere ved navneændring sløjfede Pedersen, var han den eneste i den slægtslinie, der førte slægtsnavnet Navne videre. Navneloven af 22. april 1904 gav adgang til at få et nyt slægtsnavn, og det var efter denne lov, at de fleste fik indført slægtsnavnet Navne i kirkebøgerne. De fire brødre fra Bagenkop ( ) havde dog opført Navne som dåbsnavn. Omkring 1840 blev 3 drenge døbt Navne i Simmerbølle Kirke. De havde også forbindelse til slægten, men de har ingen efterkommere, der har fået dåbsnavnet Navne. Navneloven af 17. maj 1961, efterfulgt af navneloven om personnavne nr. 193 af 29. april 1981 og navneloven af 2006 (se box på denne side), giver bl.a. personer, som ikke er i familie (genetisk) kan få et familienavn, samt at de ved f.eks. skilsmisse og nye ægteskaber kan videreføre et slægtsnavn. Denne lov må i fremtiden, give kommende slægtsforskere mange spændende timer. På Internetlinket kan du se, hvor mange der har et valgt for og/ eller efternavn 5

6 Indhold Forord... 4 Slægtsnavnet Navne... 5 Bind I Navneslægten ca Indholdsfortegnelse... 6 Ormstrup By... 7 Hans Matzsen Nafne Fæstegården i Illebølle Peder Hansen Navne Fæstegården i Kulepile Hans Pedersen Navne Mads Hansen Navne Fæstegården i Svendstrup Navnegården i Skattebølle Henvisninger for bind I Slægtstavle for bind I Bind II Navnegården i Helsned Bind III Navnegården i Simmerbølle Bind V Navneslægten på Lolland Bind V Navneslægten fra Bagenkop Bind VI Navneregister for bind I V

7 Ormstrup By De ældste personer i Navneslægten, der indtil nu er fundet, stammer fra Ormstrup By på Sydlangeland, og de boede der til Ormstrup By, som først hed bl.a. Ormstorp og som ikke lå der, hvor det nuværende Ormstrup ligger, var en af de mindst ti langelandske landsbyer, der blev nedlagt og opslugt af større gårde. Hvor den gamle Ormstrup By lå, kan ikke angives med bestemthed, men af ældre kort ses, af de ti marker der blev sammenlagt under Tryggelevgård, blev den østlige mark ind mod Broholm benævnt som Ormstrup Mark. Denne mark var placeret i Magleby Sogn, hvorimod de øvrige marker var placeret i Tryggelev Sogn. Det må antages, at Ormstrup Mark har tilhørt de to gårde, der i år 1700 blev lagt under Ormstrupgård, der lå vest for denne mark. Samme år blev andre gårde, om de lå i Ormstrup eller Kinderballe vides ikke, lagt sammen til en større gård, der lå længere mod nord, og som hed Knepholm (senere kaldt Tryggelevgård). I 1717 blev Ormstrupgård, samt yderligere et par andre gårde; lagt under Knepholm, som derved blev samlet til en stor Mejerigård under Grevskabet Langeland. Den efterfølgende nævnte person, Hans Matzsen, flyttede netop fra Ormstrup til Illebølle i Efter at have været forsvundet i en del år, opstod navnet Ormstrup igen. Det blev især kendt efter jordloven i 1919, hvor husmændene fik jorden uden købesum, men mod at forrente jordværdien efter de periodiske vurderinger. Før denne tid blev Tryggelevgård nedlagt, og der er i dag, hverken efter gården eller den store have (tilsammen 4 td. land), tegn på deres tidligere tilstedeværelse. Nederst en skitse over Tryggelevgårds (tidligere Knepholmgård) jorder. Jorderne mod øst ind mod Broholm hed Ormstrup Mark, der som det eneste lå i Magleby Sogn. Det er meget tænkeligt at Ormstrup By lå her eller tæt på dette jordstykke. Som det kan læses i ovenstående var datidens (før 1717) Ormstrup By ikke placeret der, hvor stednavnet senere opstod længere mod nordvest. 7

8 Margrete og Matz Pedersen Nafnis Hans Matzsen blev født i Ormstrup, Magleby Sogn på Sydlangeland i 1665 af forældrene Matz Pedersen Nafnis og Margrete Nafnis fra Ormstrup. Moderen Margrete blev begravet 19. juni 1695 (1) og faderen Matz (2) blev begravet 20. oktober 1700, begge ved Magleby Kirke. Disse begravelser, der er noteret i Magleby Kirkebog, er de eneste oplysninger, det har været muligt af fremskaffe på de to forældre. Magleby Kirkebog starter først i 1682, så Hans Matzsens fødselsdag stammer ikke herfra, men fra oplysningerne omkring bl.a. hans død i Lindelse Sogn. Derfor har det heller ikke været muligt at finde eventuelt søskende til Hans. Tiden omkring Matz og Margrete Nafnis ophold i Ormstrup har været præget af stor nød og fattigdom. Store dele af Langeland blev hærget under Svenskekrigen Fra Frederik 3. matrikel i 1661 opgives antallet af gårde på Langeland til 677, hvoraf de 283 var ødegårde, og alene i Magleby Sogn var der 80 ødegårde. Præsten i Tryggelev, Erik Christensen, skrev bl.a. dengang:...døde der nogle hundrede af mine sognebørn af hunger. Matz og Margrete Nafnis har nok oplevet Svenskekrigen på nærmeste hold, da deres barn, Hans Matzen fødes ca.6 år efter krigens afslutning Svenskernes hærgen, inden de drog videre over Langelandsbæltet, bevirkede bl.a., at flere måtte spise afkog af gårdenes stråtag, da alt spiseligt var frarøvet dem. Svenskerne gik over isen fra Jylland til Fyn. Via Tåsinge, Langeland, Lolland, og Falster nåede man Sjælland. Maleri af Johan Philip Lemke Første Karl Gustav-krig ( ) Krigen indledtes i 1657 med at Kong Frederik 3. første juni erklærede Sverige og Kong Karl X Gustav krig. Det blev en kraftig isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper, der kom fra Tyskland, kunne krydse over bælterne. Først til Fyn, som nåedes 30. januar Her stod Slaget ved Tybrind Vig, som endte med et komplet nederlag for danskerne. Via Tåsinge, Langeland, Lolland, og Falster nåede man Sjælland, og allerede den 15. februar stod de 20 km fra København. Navneskik Hans Matzsens far noteres i kirkebogen som Matz, så hvis det var hans døbenavn, burde sønnen hedde Hans Matzen. Flere steder i kirkebøgerne noteres han som Hans Madtzsen, og ved en søns dåb i 1712 (3), bliver han noteret som Hans Madsen og sønnen døbes Matz efter farfaren (se fig.1). Fig.1. Magleby Kirkebog den 2. Trinitatis [5. juni 1712] Døbt. Hans Madsens Søn fra Ormstrup. Navn. Matz... 8

9 Hans Matzsen For at kunne stedfæste den tid hvor Hans Matzsen levede, nævnes her nogle begivenheder fra tiden : 1670 Frederik 3. dør og efterfølges af Christian Grevskabet Langeland oprettes Ole Rømer opdager lysets hastighed Niels Juul bliver admiral Træhesten kommer i anvendelse Kingos salmebog udkommer Den gregorianske kalender indføres Ludvig Holberg skriver sine første af i alt 32 komedier Frederik 4. dør og efterfølges af Christian 6. Hans Matzsens ægteskaber og børn i Ormstrup Det fremgår af kirkebøgerne, at Hans Matzsen har været gift mindst 2 gange i tiden frem til 1717, hvor familien flyttede til Illebølle. I kirkebøgerne omtales kvindernes navn sjældent på den tid. Der stod f.eks. Hans Nafnes kone, også ved introduktionen (se nedenstående infobox), der var mødrenes indgang til kirken efter en fødsel, som blev regnet for en uren handling. Derfor er navnet på hans første kone ikke kendt, men 13. september 1696 døbes deres første barn, Margrethe og i april 1700 døbes en datter kaldt Jehanne (se efterfølgende om Hans Nafnes børn), begge i Magleby Kirke. Hans Matzsens kone føder yderlig 7 børn, hvor 3 er dødfødt, her iblandt et sæt tvillinger. En datter (Jehanne) (4) døde ca. 1 måned gammel, en datter (Kirsten) (5) døde ca. 1 måned gammel, en datter (Mette) (6) døde ca. 4 måneder gammel og en søn (Matz) (7) døde 3 uger gammel. Hans Matzsen kone dør i 1707 og begraves 7. august 1707 fra Magleby Kirke (8). Seks uger efter konens død, troloves Hans Matzsen 25. september 1707 (9) med Maren Rasmusdatter i Humble Kirke, og de bliver gift 4. november 1707 i Humble Kirke (10). Maren tjente dengang på Skovsgård. På dette tidspunkt var kun datteren, Margrethe, 12 år gammel, og evt. Jehanne, født 1700, i live. Maren Rasmusdatter føder 6 børn, hvoraf en (Peder) dør (11) ca. 2½ måned gammel og en er dødfødt. De øvrige børn, Karen - Rasmus - Matz - og Peder omtales i slutningen af dette afsnit. Hans Madsen og familien flytter til Illebølle Hans Matzsen flytter med familien til Illebølle, Lindelse Sogn 1. maj Denne dato er noteret i et fæstebrev i 1719 og passer også med det sidst fødte barn (Peder), der fødes i Ormstrup, men døbes i Lindelse 18. maj Hans moder introduceres i Lindelse kirke 27. juni 1717 (12). Efterfølgende fødes en dødfødt søn, der begraves i Lindelse 15. april 1718 og 31. maj 1718 introduceres Hans Matzsens hustru i Lindelse Kirke. Der er ikke fundet andre børn fra dette ægteskab. På dette tidspunkt er Hans 53 år. Christian V: Danmarks og Norges Kirkeritual, København 1685 Saa sant hielpe mig Gud og hans hellige Ord III. Art. Om Qvindernis Kirkegang efter deres Barselseng Introduktion af barselkvinde i kirken efter overstået fødsel var indtil 1797 en tvungen ceremoni. Når kvinden havde født blev hun betragtet som "uren", og skulle af samme årsag holde sig hjemme de første fem til seks uger. Herefter mødte hun op og ventede i våbenhuset indtil præsten hentede hende. Han ville da holde en lille tale for hende - og bede en bøn, for derpå at lede hende ind i kirken til hendes vante plads i menigheden. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. 9

10 Hans Matzsen begraves 2. august 1731 (14) i en alder af 66 år. Hans kone fortsætter fæstet til sønnen, Rasmus, overtager fæstet i Rasmus dør allerede i 1740 (29 år gammel) og i fæstet efter ham står, at moderen fortsat skal nyde aftægt fra gården. I Simmerbølle Kirkebog er noteret: Beg: Die 17 Martj bleff Peder Nafnis Moder begravet gl. 83 Aar. (112) Det ser ud til, at Peders mor er flyttet fra gården i Illebølle, efter sønnen, Rasmus, død i 1740, og hvor gården er overtaget af svigerdatterens nye mand. Hans Matzsens børn Hans Matzen var gift mindst 2 gange og blev far til 14 børn, hvor 4 var dødfødt og 5 blev begravet inder de blev 4 måneder. De øvrige 5 børn omtales efterfølgende: 1. Margrete Hansdatter ( eft. 1754) Margrete Hansdatter blev døbt 13. september 1696 i Magleby Kirke (15) og bliver gift 24. februar 1724 i Lindelse Kirke (16) med enkemand og gårdmand Johan Christensen fra Tressebølle. Hans tidligere kone, Karen Hansdatter døde i 1723 (17) og selv dør han mindre end et år efter ægteskabet med Margrete (18). Kirkebøgerne fra Snøde starter først i 1813, så det nærmeste man kommer på oplysninger, stammer fra fæste og skifteprotokoller, som i dette tilfælde er fra Nedergaard Gods. Meget tyder på, at enken Margrete Hansdatter bliver gift med Peder Hansen i Tressebølle hvor de fæster en gård i 1733 (19), som han hidtil havde beboet (evt. den som Margretes første mand havde). Margrete og Peder nævnes i skiftet (20) efter hendes halvbroder Rasmus Hansen Nafnes død i Illebølle 1740, hvor der står:...enken [Rasmus Nafnes kone] angav at være skyldig til den salig mands søster Margrethe Hansdatter, som har til ægte Peder Hansen i Tressebølle for børnepenge: 10 Rigsdaler 2 Mark Margrete Hansdatters mand, gårdmand Peder Hansen i Tressebølle dør 18. september 1754 (21). Af skiftet fremgår, at de ingen børn har, og at deres ejendele var berøvet dem ved en ildebrand for 7-8 år siden. 2. Jehanne Hansdatter blev døbt i april 1700 i Magleby Kirke (113). Det har ikke været muligt at finde ud af, hvad der senere er sket med Jehanne. 3. Karen Hansdatter Karen Hansdatter blev døbt 28. oktober 1708 i Magleby (22). 12. december 1727 gifter Karen sig i Lindelse Kirke (23) med Peder Lauritsen fra Herslev, Lindelse. Karen og Peder får 4 børn: Hans Pedersen døbt 20. juli 1732 (24). Ingeborg Pedersdatter døbt 1. august 1734 (25). Anne Marie Pedersdatter døbt 1. juni 1738 (26). Maren Pedersdatter døbt 10. april 1740 (27). Karen begraves 4. januar 1740 i Lindelse i en alder af 32 år (28)(29). På dette tidspunkt var hendes yngste datter 9 uger. Ifølge skiftet havde hun født 4 børn - alle døbt i Lindelse Kirke. 4. Rasmus Hansen Nafne Rasmus Hansen Nafne blev født i Ormstrup og døbt i Magleby Kirke 6. juli 1710 (30). Rasmus bliver på gården i Illebølle og hjælper sin mor med driften efter faderens død i Han fæster forældrenes gård (31) (se efterfølgende afsnit om Gården i Illebølle ). Rasmus indgår ægteskab med Giertrud Mogensdatter 23. april 1738 i Magleby og sammen 10

11 får de sønnen Mogens Rasmussen døbt 6. juli 1739 (32). Rasmus bliver begravet 4. februar 1740 ved Lindelse Kirke (33). Hans søn er da 1½ år og selv er han 29 år. Rasmus kone, Giertrud, gifter sig herefter med Peder Hansen Nielsen 18. marts 1740 i Lindelse Kirke (34) og Peder fæster gården 30. december 1740 (35). I dette fæstebrev står bl.a.:...saa en og aftalt og fastsat at han svarer nogen Aftægt aarlig til Hans Kone Mands Moder afgl. Hans Naufnes Enke [Karen Hansdatter] som af denne hendes Søn, hende var loved, da hun Gaarden for ham afstod. 5. Matz Hansen Nafne Matz Hansen Nafne blev født i Ormstrup, Magleby Sogn, og døbt i Magleby Kirke 5. juni 1712 (36) (se kopi af dåbsattest i starten af dette afsnit). Det er kendt, at Matz gifter sig med Kirsten Jørgensdatter og de fæster en gård under Langeland Gods i Løkkeby, Tullebølle Sogn. Her er ingen kirkebøger at støtte sig til før 1813, så disse oplysninger stammer fra et skifte efter Matz Nafne (37). Matz dør omkring januar 1747 i en alder af 34 år. Foruden sin kone, Kirsten Jørgensdatter, efterlader han sig en datter, Maren Matzdatter, på 1½ år og hans kone var gravid og fødte senere en datter døbt Karen Matzdatter. Afdødes bror, Peder Nafne i Kulepile blev udpeget som værge for boet. 6. Peder Hansen Nafne Peder blev født i Ormstrup, Magleby Sogn, kort før familien flyttede til Illebølle, Lindelse Sogn, 1. maj Derfor blev han døbt i Lindelse Kirke 18. maj 1717 (3). Peder flytter til Kulepile, Simmerbølle Sogn, og fæster en gård, hvilket omtales i afsnit I. Peder Hansen Navne på side 15. Slægtsnavnets videreførelse Af Hans Matzsens 6 børn, som nåede at blive voksne, var 3 piger, og det var naturligt for den tid, at ingen af deres børn fik morfaderens tilnavn (Nafne). Sønnen Rasmus døde, da hans eneste søn var 1½ år, så han videreførte heller ikke navnet Nafne. Sønnen Mads nåede kun at blive far til 2 små piger inden han døde, så heller ikke her blev Nafne videreført. Den yngste søn, Peder Nafne, fik derimod en stor familie, og var hermed den, der førte dette slægtsnavn videre. Se side 15. Magleby Kirke, der ligger på det sydlige Langeland, blev bygget omkring 1100, og har gennem årene ændret udseende. Tårnet blev bl.a. ombygget i 1762 og Placeringen af kirken er dog den samme, som da Hans Matzen Nafne og hans familie opsøgte den mindst en gang om ugen frem til 1717, hvor de flyttede til Illebølle. Ud over de kirkelige handlinger som dåb, vielser og begravelser, var det også her, man fik nyheder fra myndighederne og den almindelige sociale kontakt med andre i sognet. Foto: Michael Clasen,

12 Fæstegården i Illebølle Hans Matzsen var fæstebonde, hvilket betød, at han lejede en gård med jord af en godsejer. Da han tiltrådte fæstet, hvilket først skete 2 år efter han flyttede til gården i Illebølle, blev der udformet en skriftlig kontrakt et fæstebrev som fastlagde vilkårene. Gården, som Hans fæstede, tilhørte Grevskabet Langeland der, efter indstilling af Griffenfeldt, blev oprettet 20. juni 1672, hvor Ahlefeldt blev optaget i den danske Grevestand, med det pantsatte Tranekær Amt som arveligt Grevskab (38). De første 50 år led dog af gæld, dårlig ledelse og grevernes bopæl anden sted i landet. I 1722 tiltrådte den kun 20 årig grev Frederik Ahlefeldt, som havde taget lære af faderens ulykke, og så var han både økonomisk, praktisk og administrativ dygtig. Det var måske dette, der var skyld i, at Hans Matzen først fik skrevet fæstebrevet i Jorden til gården udgjorde i hartkorn 7 tønder 5 skæpper 2 fjerdingkar 0 album, hvilket ikke er det samme som jordens areal (se efterfølgende). I budpenge (Hoveri) skulle årlig betales 6 rigsdaler. For øvrige afgifter henvises til jordebogen, dog blev han fritaget for at betale de første 4 år, da han havde foretaget store forbedringer på gården. I 1721 overtager Hans Matzsen yderlig noget jord (40), som tidligere har tilhørt gården, men hvor den nuværende fæster ikke overholdt betalingen til grevskabet. Hans Matzsen døde i 1731 og sønnen Rasmus Hansen Nafne overtog, ifølge et fæstebrev (41), den efter moderen i Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling. Hartkorn betyder "hårdt korn", dvs. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat. 1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album. Hoveri var det pligtarbejde, som bønderne ydede til hovedgårdenes drift eller til det offentlige. I begge tilfælde var hoveri en del af afgiften for brugen af jord eller bolig. Da hoveriarbejdet var grundbyrde, behøvede fæsteren ikke møde personligt, men kunne sende en anden i sit sted eller der kunne aftales et beløb for at undgå pligtarbejdet. Begyndelsen af Hans Matzsens fæstebrev (39) fra 1719, hvor der i linie 6 til 10 står: Janu 1719 hermed formedelis til Hans Madsen Ormstrup dend udj Illebølle som hand hidendtil fra 1 May = 1717 som fæster beboet haver, hvilcken gaard som staar for hartkorn 7 tdr 5skp 2f foruden skov.. 12

13 Da Rasmus Hansen Nafne dør i 1740, bliver der udfærdiget et skifte (42) på 20 håndskrevne sider, hvor det fremgår hvor stor gården var, med indbo, besætning mm., ned til mindste detalje. Af skiftet fremgår det bl.a., at der af tjenestefolk var 2 karle, 1 dreng og 1 pige. Af besætning nævnes i skiftet: 12 heste og føl 15 køer og kvier 7 kalve 15 får og lam 11 svin og pattegrise Fjerkræ Ud over besætning, landbrugsredskaber og sædekorn blev der bl.a. registreret: 22 genstande i bryggerset 69 genstande på loftet 14 genstande i kælderen 8 genstande i storstuen 16 genstande i dagligstuen 22 jernting 13 kobber, messing og tin genstande. 21 sengeklæder (heraf 9 hos tjenestefolkene) 15 stk. linned 16 stk. klæder af større værdi Eksempler på vurdering: Heste 4 12 rigsdaler Køer 8-14 rigsdaler Svin 1 2 rigsdaler Får 5 mark Hestevogne 2 6 rigsdaler Egetræskiste 3 rigsdaler Pæn kjole 2 3 rigsdaler Olmdug overdyne 2 3 rigsdaler Sammendrag af skiftet efter Rasmus Hansen Nafne rigsdaler = 6 mark = 16 skilling Rigsdaler markskilling Registrerede og vurderede midler Udgifter ifølge nedenstående Deling til arv Fordelingen af arv sker ved at enken Giertrud Mogensdatter og sønnen Mogens Rasmussen modtager hver en halvdel 30 rigsdaler 0 mark 12 skilling Udgifter Skat og lignende Besætning og sædkorn Istandsættelse af gård Begravelse Løn og lån til broderen Mads Løn til broderen Peder Løn til tjenestefolk Til søsteren Margrete Lån Laurs Lån Gregers Lind Lån madam Laurids Kielsen Smeden i Fuglsbølle Bortskyldig gæld (Lån og løn) Tjenestekarl Rasmus Mogensen Tjenestekarl Peder Mogensen Tjenestedreng Jens Pedersen Tjenestepige Anna Pedersdatter Løn i alt Udlæg til begravelse Skiftes bekostning Fra Rasmus Nafnes skifte i 1740 (42) 13

14 Fæstegårdens placering Da Hans og sønnen Rasmus Nafne drev fæstegården i Illebølle, var den sikkert placeret i Illebølle By. Først ved udskiftningen i starten af 1800-tallet blev de fleste gårde flyttet uden for byerne og jorden, der tidligere havde været spredt, blev samlet. Gården havde nr. 6, og ved matrikuleringen midt i 1800-tallet fik den matrikel 6 af Illebølle. Ved at følge de personer som løbende har overtaget fæstet efter Rasmus Nafne, kan man komme frem til de matrikelkort, der senere blev tegnet. Ifølge fæsteprotokollerne giftede Peder Hansen sig med Rasmus Nafnes enke og overtog fæstet i I 1754 fæstede Rasmus Mortensen gården og i 1788 hans søn Christen Rasmussen. På et matrikelkort fra 1814, står hans navn på, men overstreget da Hans Jensen Brun i 1811 gifter sig med Christens enke og overtager fæstet. Da jorden fra familien Nafnes gård blev samlet, skete det sikkert omkring den største jordpart, og matrikel 6 af Illebølle har i dag adressen Gillesbjergvej 10, Illebølle i Lindelse. Gårdens navn er i 2009 Hvidtfeldtgården og er en moderne grisefarm. Fakta om Illebølle Illebølle er nævnt første gang 1412 i formen Illebølle. Forleddet er svært bestemmeligt, men kan være en form af navneordet yl, som betyder varme. Efterleddet -bølle betyder enkeltgård eller helgård. Af det 664 ha store ejerlav var i % opdyrket. Illebølle blokudskiftedes i 1803, og siden er 10 gårde udflyttet. Antallet af gårde ligger forholdsvis stabilt o. 21 fra 1610 til Læs mere på Lindelse Kirke Romansk fra ca med sengotiske tilføjelser tals krucifiksgruppe. Fløjaltertavle fra omkring Prædikestol fra I forrige århundrede drastisk ombygning med bl.a. tøndehvælv, der udviskede det romanske præg. Gennemgribende restaurering i 1993 af bygning og inventar. Smuk gammel præstegård syd for kirken. Foto: Flemming Iskov, marts

15 Peder Hansen Navne, Kulepile For at kunne stedfæste den tid, hvor Peder Navne levede, nævnes her nogle begivenheder fra tiden 1739 til Konfirmationen indføres Frederik 5. bliver konge Stavnsbåndet udvides til at omfatte alle børn af bønder fra det fyldte 4. år Fyns Stifttidende begynder at udkomme Hans Christian Ørsted fødes (14.aug.) Stavnsbåndet ophæves Grev Frederik Ahlefeldt-Laurvig, kaldet Generalen, overtager Grevskabet Tranekær Amt lægges under Svendborg Amt. Kort om konfirmation I 1500-tallet blev konfirmationen afskaffet i Danmark. I 1739 blev den genindført ved lov alle skulle konfirmeres. I 1800-tallet var konfirmationskjolerne af sort uld. Fra 1915 kunne man blive konfirmeret af en borgmester. I 1990 erne blev det almindeligt med nonfirmation. Tidligere er slægtens efternavn hovedsalig skrevet som Nafne, men i 2. halvdel af 1700 tallet anvendes stavemåden, Navne, mere og mere. Derfor vil resten af bogen anvende denne stavemåde. Peder Hansen Navne blev født i Ormstrup 1717, men da familien flyttede til Illebølle 1. maj, blev han først døbt i Lindelse Kirke 18. maj 1717 (3). 28. april 1745 gifter Peder sig med den 18-årige Maria Christensdatter i Simmerbølle Kirke (43). Maria er datter af Christen Jensen Bay fra Rifbjerg (Rifbjergvej 2), og hun blev døbt i Simmerbølle Kirke 11. februar 1727 (44). Parret flytter til Kulepile, hvor de fæster en gård ca. 500 meter vest for Simmerbølle Kirke (se side 20 Fæstegården i Kulepile ). Inden Maria døde 1. april 1782, havde hun født 10 børn, hvor af 7 nåede at blive voksne (se efterfølgende). Hun blev begravet 6. april 1782 på Simmerbølle Kirkegård (45) i en alder af 55 år. Peder Navne, der på det tidspunkt er 65 år, gifter sig igen 28. november 1784 i Simmerbølle Kirke (46), med Peder Bays pige den ca. 26 årige Maren Olsdatter. Maren føder, i ægteskabet med Peder Navne, 4 børn, hvoraf 2 dør inden de bliver voksne (se efterfølgende). Peder Hansen Navne dør 21. januar 1803, på fæ- 15 stegården i Kulepile, næsten 86 år gammel. Han nåede at blive gift 2 gange, og blev far til 14 børn, hvor 9 af dem nåede at blive voksne. Hans sidste barn blev født, da han var 78 år. Peder blev begravet på Simmerbølle Kirkegård 26. januar 1803 (47). Maren Olsdatter giftede sig med den nye fæster af gården, Ivar Knudsen, 10. september 1803 (48) og hun døde 7. juli 1831 (49) - 74 år gammel. Peder Hansen Navnes børn 1. Caren Pedersdatter døbt 5. juni 1746 i Simmerbølle Kirke (50) og døde i juli 1746 (51). 2. Hans Pedersen døbt 11. juni 1747 i Simmerbølle Kirke (52) og blev begravet på Simmerbølle Kirkegård (53) 29. august år gammel. 3. Christian Pedersen døbt 26. juli 1750 i Simmerbølle Kirke (54) og begravet 14. oktober 1753 (55) på Simmerbølle Kirkegård - 3 år gammel. 4. Maren Pedersdatter døbt 23. maj 1752 i Simmerbølle Kirke (56). Hun blev gift 13. juni i Simmerbølle Kirke (57) med Mikkel Larsen fra Fuglsbølle. De fik sammen datteren Pernille Mikkelsdatter omkring Man må antage at hendes mand, Mikkel Larsen, dør inden 1784, da Maren bliver gift med Lars Larsen inden 1785, hvor de får deres første barn, Hans Larsen. I 1801 flytter de til Torpe i Skrøbelev Sogn. Det er kendt, at de omkring 1788 fik sønnen Michel Larsen og i 1793 Peder Larsen. Årstallene er ikke bekræftet, da kirkebøgerne fra Fuglsbølle kun er bevaret fra Karen Pedersdatter døbt 8. september 1754 i Simmerbølle Kirke (58). Hun bliver gift 3. oktober 1784 (59) i Simmerbølle Kirke med Peder Christensen. De fæster en mindre gård i Kassebølle 24. november 1784 fra Godsarkivet Langeland (60). Der er fundet 3 børn fra dette ægteskab, alle født i Kassebølle og døbt i Simmerbølle Kirke: Christen Pedersen døbt omk Hans Jacob Pedersen døbt omk Peder Pedersen døbt omk og begravet 31. maj år gammel. Peder Christensen blev begravet på Simmerbølle Kirkegård 2. september 1794 (61) i en alder af 74 år og 4 måneder. Karen sidder herefter som enke til hun bliver begravet på Simmerbølle Kirkegård 8. september 1813 (62). Hun var flere steder benævnt som Karen Navne og væver. Ingen af hendes drenge fik tilnavnet Navne. 6. Anne Pedersdatter blev døbt 3. oktober 1756 i Simmerbølle Kirke (62). Hun bliver trolovet 22. april 1798 i Simmerbølle (63), med den ca. 8 år yngre daglejer fra Rudkøbing, Peder Madsen Ifølge folketællingerne i 1801 boede de i Sidsels Bagers Gade i Rudkøbing og havde på dette tidspunkt ingen børn. Dengang havde de været gift i 3 år og Anne var 44½ år.

16 7. Johanne Margrethe Pedersdatter døbt 13. januar 1760 (64) i Simmerbølle. I 1803 bor Johanne hos søsteren og enken Karen Pedersdatter (Navne). Johannes livsforløb er ikke efterforsket, men 17. september 1803 lyses for Johanne Margrete Pedersdatter fra Kulepile og Hans?? (65). 8. Bodil Pedersdatter døbt 5. september 1762 (66) i Simmerbølle Kirke. I 1792 var hun i tjeneste hos gårdmand Mogens Jørgensen i Snaremose, Fuglsbølle sogn. Her bliver Bodil gravid og føder en datter (uægte), som døbes Anna Maria Kirstine i Simmerbølle Kirke den 21. oktober 1792 (67) Anna begraves 23. december 1792 (68) på Simmerbølle Kirkegård - 8 uger gammel. Bodil gifter sig med en karl på faderens gård, Peder Olsen, 26. oktober 1794 (69) i Simmerbølle Kirke. De bosætter sig i Vesterby, Fuglsbølle Sogn. Af deres børn kendes: Anna Pedersdatter, født ca Marie Cathrine Pedersdatter, født ca Karen Pedersdatter, født ca Maren Pedersdatter, født (70). Bodil Pedersdatter dør 14. april 1821 (71) og begraves på Fuglsbølle Kirkegård. Peder Olsen gifter sig igen 19. januar 1822 (72) i Fuglsbølle Kirke med Ane Margrethe Nielsdatter. 9. Hans Pedersen døbt 22. marts 1767 i Simmerbølle Kirke (110). Han er den eneste af sine søskende, der inden navneloven i 1906, havde efterkommere med efternavnet Navne. Læs mere på side 22 Hans Pedersen Navne, Svendstrup Rasmus Mogensen Pedersen døbt 1. oktober 1769 i Simmerbølle Kirke (73). Han er den anden dreng af sine søskende, der får et voksenliv, og han benævnes ofte som Rasmus Navne. Rasmus troloves 18. september 1791 i Simmerbølle Kirke (74) med Johanne Christina Hansdatter. De fæster et nyt hus i Kulepile af Grevskabet Langeland 11. juni 1797 (75). Johanne dør 8. maj 1830 (76) ca. 58 år gammel. Rasmus Navne dør 1. december 1831 (77) i en alder af 62 år. Begge begraves på Simmerbølle Kirkegård. Rasmus og Johannes børn er alle døbt i Simmerbølle Kirke: Maria Rasmusdatter, (78). Anne Christine Rasmusdatter, (79) Hans Rasmussen (80). Hans dør som fattiglem (81). Karen Rasmusdatter (82). Peder Rasmussen (83)(**). Mogens Rasmussen (84)(***se s. 17). Johanna Rasmusdatter (85). (**) Peder Rasmussen (83) kaldt Peder Navne. Han gifter sig med Johanne Marie Rasmusdatter. På denne skitse af Langeland vises, hvor Peder Hansen Navnes børn bosatte sig. Nummeret henviser til nummeret ved deres navn i teksten. De flytter til Landegrav, Sankt Peders Landsogn ved Slagelse i 1843, men bliver skilt mellem 1855 og 1860 (ifølge folketællingerne). Rasmus Navne bliver boende i Landegrav, hvor han bl.a. ernærer sig som væver. Han dør som fattiglem på en fattiggård i Slagelse, 23. januar 1871 (86) og begraves 28. januar på Sankt Peder Kirkegård. Peder og Johannes børn er de tidligste, der er fundet, hvor efternavnet - Navne - er noteret som dåbsnavn (se box om 1828: Kongeriget får en dåbsforoedning. ). De er alle 3 født i Kulepile og døbt i Simmerbølle Kirke. Deres navne er: A, Rasmus Christensen Navne (87). Han kommer tidligt som plejebarn til mormoren i Haugbølle i Humble Sogn. Ved hende død blev han plejebarn hos hans moster, der overtog hendes forældres gård. Rasmus døde som ungkarl i en alder af 26 år. Efter dåben blev han nævnt som Rasmus Christensen Pedersen efter hans afdøde plejefar Peder Rasmussen. Ved hans død nævnes 16

17 1828: KONGERIGET FÅR EN DÅBSFORORDNING I 1828 udsendte Frederik VI en dåbsforordning, hvor det bl.a. fremgik af 18, at ethvert barn herefter skulle døbes ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære. Det var op til faderen at bestemme barnets efternavn. Fædrene fik oven i købet en række valgmuligheder: Faderens eget efternavn Faderens fornavn efterfulgt af et -sen (patronym) Et stednavn som familien havde tilknytning til. I cirkulæret fremgik det også at alle søskende skulle bære det samme efternavn. For kvinderne betød dette i praksis et farvel til skikken med faderens fornavn efterfulgt af -datter. Billederne er fra Simmerbølle Kirkebog side 22a + b, med udskrift af Hans Christian Navnes dåb i Her har familien anvendt mulighederne i dåbsforordningen af 1828, og givet barnet et andet efternavn end faderens. Se næste side om den nye dåbsfororsning af 1856, og hvordan præsten i Humble forvalter den. han i kirkebogen som Rasmus Christensen Pedersen Navne. B. Johan Carl Navne (88). Han flytter med forældrene til Sankt Peters Landsogn ved Slagelse. I 1857 er han tjenestekarl i Ruds Vedby hvorfra han i 1858 udskrives som emigrant til Amerika. C. Hans Christian Navne (89). Han kommer som tjenestekarl til Magleby 26. august 1859, og havde derefter forskellige pladser inden han gifter sig 4. marts 1871 i Humble (90) med Kristine Hansen født 7. oktober 1850 (111) i Humble. De bosætter sig i Haugbølle på matrikel 31a, som var på 3-4 td. Land. Her får de 3 børn alle født i Haugbølle og døbt i Humble Kirke: Johanne Marie Hansen, (91). Peder Rasmussen Hansen, (92). Christina Margrethe Hansen, (93). Ingen af børnene får efternavnet Navne (se box om 1856: Dåbsforordningen indskærpes. ). Hans Christian Navne dør (94) som husmand på Haugbølle Mark - 46 år. Da Kristine blev enke i 1886, drev hun jorden til sønnen Peder overtog stedet og udvidede det til td. land pløjemark og lidt mose. Efter at have boet nogle år hos sønnen flyttede hun op til Væver i Fuglsbølle. Kristine blev kaldt Kristine Kruse. Kristine døde i Humble. (***se foregående side) Mogens Rasmussen (84) fra foregående side var kusk på Egeløkke Gods inden han gifter sig 2. april 1841 i Bøstrup Kirke (169) med Anne Kirstine Pedersdatter født 1808 i Bøstrup (170). Hun er da tjenestepige på samme gods, men højgravid. Efter at have født deres datter flytter de i april 1842 til Grænge By i Toreby Sogn på Lolland (171). Før de får deres næste barn i 1844 er de flyttet til Raagelunde By i Kettinge sogn på Lolland, hvor de bliver boende til de dør. Mogens dør 10. februar 1871 (172) og Ane dør 22. juli 1887 (173). Begge bliver begravet på Kettinge Kirkegård. Mogens og Ane fik i deres ægteskab 5 børn, men der er ikke fundet nogen, der fik eller har skiftet efternavn til Navne. Deres børn. 1. Hansine Caroline f. 24. maj 1841 i Bøstrup (174). 2. Rasmus Pedersen Navne Rasmussen f. 20. januar 1844 i Kettinge (175). 3. Peder Hansen Ramussen f. 20. juni 1847 i Kettinge (176). 4. Christian Rasmussen f. 3. april 1851 i Kettinge (177). 5. Ane Marie Rasmussen f. 9. april 1854 i Kettinge (178). 17

18 1856: DÅBSFORORDNINGEN INDSKÆRPES Heri fremgår det bl.a.: at det faste familie- eller stammenavn, der efter frd. af 30te maj 1828 én gang er blevet valgt, ikke blot skal komme til anvendelse for alle børn i den samme generation, men også for alle følgende generationer i den samme familie. Samtidig fik præsterne lodret ordre om altid at døbe børnene til det efternavn, deres fader havde. Det betød, at de udbredte sen- efternavne blev altdominerende, fordi der nu var lukket for en løbende tilgang af tilnavne og stednavne. Efter dåbsforordnngen af 1856 trådte i kraft, tyder det på, at præsterne ikke levede helt op til den. Dette uddrag fra Humble Kirkebog side 84 viser, at barnet ikke får faderens efternavn - Navne (se faderens dåb på forrige side). For og mellemnavn stammer måske fra farfaren, Peder Rasmussen (Navne) og Hansen fra morfaderen, Hans Christiansen. Bedre gik det ikke 3-5 år senere i Magleby Kirke. Her døbes bl.a. 4 drenge, hvor faderen hed Rasmus Hansen. Alle 4 drenge noteres med navnene - Hansen Navne. Hermed er Peder Hansen Navne og Marie Christensdatters ti børn omtalt. I hans ægteskab med Karen Olsdatter fik han 4 børn: 11. Marie Pedersdatter døbt 18. december 1785 (95) i Simmerbølle Kirke. Hun begraves 17. juni 1788 (96) på Simmerbølle Kirkegård - ca. 2½ år. 12. Peder Hansen Pedersen døbt 26. august 1787 i Simmerbølle Kirke (97). Han bliver soldat i 1808 i København, hvor han også, ifølge et skifte efter sin moder, boede i 1831 (98). Der er ikke fundet efterkommere efter ham. 14. Anna Cathrine Pedersdatter døbt 15. februar 1795 i Simmerbølle Kirke (108). Hun begraves 31. maj 1795 på Simmerbølle Kirkegård (109) - 16 uger gammel. Hermed er Peder Hansen Navnes 14 børn nævnt, og der er kun fundet en, der tager tilnavnet - Navne - med til næste generation og som i dag har efterkommere med efternavnet - Navne. Se afsnit I side 22 Hans Pedersen Navne, Svendstrup Ole Pedersen bliver nævnt som Ole Navne og var døbt 12. juli 1789 i Simmerbølle Kirke (99). Han gifter sig med Kirsten Rasmusdatter 18. marts 1810 i Simmerbølle Kirke (100) og de fæster et hus i Simmerbølle (matr.17) (101). Ole benævnes som Husmand og træskomand. Ole Pedersen Navne dør (ifølge et skifte) 1839 (102) og Kirsten dør (ifølge et skifte) 1849 (103). Begge dør i Simmerbølle og begraves på Simmerbølle Kirkegård. Der er fundet 4 børn fra dette ægteskab, hvor alle er født i Simmerbølle og døbt i Simmerbølle Kirke: Peder Olsen døbt (104). Bodil Marie Olsen (105). Maren Olsen (106). Rasmus Olsen (107). Simmerbølle Kirke er i korbuen udsmykket med et kalkmaleri fra 1523, der viser en særpræget udformning af Danmarks våbenskjold 18

19 Ved gennemgang af kirkebøger, fæsteprotokoller og andre offentlige papirer, optræder andre med tilnavnet Navne, end dem der er nævnt i dette bind. Det er, grundet de manglende kirkebøger før 1812, ofte svært at finde, hvor disse personer stammer fra, men det kan ikke udelukkes, at førstnævnte Hans Matzsen ( ) har haft søskende. Der er imidlertid ikke fundet nulevende personer med efternavnet Navne, som har aner fra andre end dem der er nævnt i denne bog. Simmerbølle Kirke set mod nord Middelalderkirke som indeholder bl.a. kalkmaleri med meget speciel udformning af Danmarks våbenskjold (ARMA DANORUM) fra 1523 (se foregående side). Romansk gravsten med processionskors Foto Flemmimg Iskov 19

20 Fæstegården i Kulepile Den gård, der her skal omtales, er i dag nedrevet, men ville være beliggende ved Simmerbølle Kirkevej mellem nr. 8 og 10. Ifølge matrikelkortet fra 1814 var gården ikke nedrevet, hvilket sikkert er sket i slutningen af 1800-tallet, og er derefter flyttet over på den anden side af vejen, ca. 100 meter nord for den gamle gård. Peder Hansen flytter til fæstegården i Kulepile i 1745 og overtager fæstet 6. marts 1748 (114) efter Rasmus Krøyer. Dengang var jordens størrelse i hartkorn 5 tønder og 5 skæppe. I areal var dette ca. 59 td. land ager, 1 td. land eng, 1 td. land mose og 1 td. land til have og gårdsplads. Hovedmatriklen var nr.2 af Kulepile, og den var fæstegård under Grevskabet Langeland. Efter Peder Navnes død i 1803 overtages fæstet af Ivar Knudsen (115), der samtidig gifter sig med Peder Navnes enke. procent på 48%. Kulepile takseredes i 1688 til 28 tdr. htk., hvilket i 1844 takseringen nedsattes til 19 tdr. htk. Kulepile blokudskiftedes i Ved salget af Tranekær Len i 1672 medfulgte de 4 gårde i Kulepile By, og Kulepile befandt sig endnu under Tranekær i I 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Fakta om Kulepile Kulepile er nævnt første gang 1542 i formen Kulepile, Kulepiiel. Forleddet er navneordet kula, der i dette tilfælde nok betyder grav, grube. Efterleddet er navneordet pili, som betyder pilekrat. Landsbyens jordtilliggende Simmerbølle sogn havde i 1688 en opdyrknings- I årene kortlagde Videnskabernes Selskab, ved kongelig reskript af 26. juni 1761, Danmark og hertugdømmerne, hvilket medførte det første egentlige topografiske kort over områderne. Dette kortudsnit er fra 1780, dengang Peder Navne boede i Kulepile i Simmerbølle Kirkesogn. Udsnit af matrikelkort fra Kulepile, Simmerbølle Sogn fra 1810 med rettelser frem til Gården som Peder Hansen Navne fæstede, havde matrikel 2, og adressen blev Simmerbølle Kirkevej mellem nr. 8 og 10. Den er markeret med blåt og de tilhørende marker er ligeledes indrammet med blåt. Vejnavnene er de der anvendes Gården blev nedrevet i sidste halvdel af 1800 tallet, og flyttet ud på marken, nord for den daværende gård. Se hele kortet på 20

21 Dette uddrag over opgørelsen af besætning og løsøre, er fra fæstegården i Kulepile, da Peder Hansen Navnes ægtefælde, Maria Christensdatter dør i 1782 (115). De vurderede beløb er opgivet i Rigsdaler, Mark og Skilling. 1 Rigsdaler (rd) = 6 Mark (f)= 16 skilling (sk) Heeste 1 brun hest 5 aar sort do 6 aar brun skimmel do 6aar hvid hoppe 8 aar rød hest brun do 1 sirt do á 8 r Kvæe: 1 sort koe 9 aar rød do 5 aar sortbroged do 9 aar sort do 9aar røde do á sort røgget do 10aar rødbroget qvie 2 aar sort kalv soe med 6 grise faar med lam á 8f do uden lam á 7f8s væder gaas og 1 gasse I garden 1 beslagen vogn m behør træe vogn 5 rd 1 do 2 r. 7-1 polg med alt behør harre med jerntender skog og en tørve slade hiuelbor slibesten svinetruge hakkelsekiste m knive furke á 8 sk huusstie huggeblok seittebæak Bøgefill til vogn spade og 1 haka øxer Daglig stuen 1 gl. Ege bord med aaben foed og skuffe fyr gaasebænk m 3 rum bænk sengested m. gest fyrbord med korsfoed lidet kandeskab Pyramide gl. stoele a 10 sk fyr hængeskab med laas hylder Storstuen 1 brun fyrkiste á 9 rd Dernt.2 rd Tilhører dr. Anne efter faderens.. 1 fyrbord med skuffe fyrkiste med 1. og gr fyr sengested 2 rd Tilhører dr Johanne 1 brunmalet fyrkiste 2 rd har faderen givet sn. Rasmus forlods Kielderen 3 hele Ølltønder á 1f balge og 1 strippe bælger og 1 ølltragt gryntønder mælkekande og 1 kaløb hylder Kiøkanet 1 kar med stoel Et dito fribalger kierne med behør do haandqværn med Huus siebøtter a 6 sk standtønde spand og 1 jerngribe deietrug Bøgefill til 1 vogn Loftet 1 spand og 2 fierdinger axeltræer a 6 sk klapstole a 6 s bord maalebøtte lange fyrbanke standtønde og 1 balge brader og 2 sk ve eder malkekande bru 2 standtønder tøyer sold flødebøtte leer a 12 sk sæke a 1f Kaabre og messing 1 brøgger kiedel messing kiedel mindre do kobretrakt gryde do pande og 1 rist ildtang og skovl fyrfad tørvespader Sengen i Storstuen nstr olme overd: hvid linned underdyne blaastr do hovdd puder par blorgr lagen Dagligstuen: 1 brunstr olmerdugs overdyne do olmerduge overdyne sortstribed do vaar blaastr 1 hovedpude rød str 1 do blaa str do puder p blorgr lagen Drengenes senge 1 brunstr ulden overdyne hvid linned underdyne puder p blorgr lagen eege halvkiste med 1 og gr. 1 do hængeskab 1 rd 4f Disse tilskrives efter faderens begravning den ældste søn Hans Pedersen forlodes. Indtægten bliver Når udgifterne er fratrukken bliver der til deling 11 rd 5f 13 sk Ægtemanden får halvdelen. Den anden halvdel deles i 9 portioner á 3 Mark 15 15/18 skilling, hvor de 2 sønner får hver 2 portioner og de 5 døtre får hver 1 portion. Børnene enedes dog om, at faderen skulle beholde hele arven. 21

22 Hans Pedersen Navne, Svendstrup Nogle begivenheder, fra Hans Pedersen Navnes og Anne Nielsdatters tid på fæstegården i Svendstrup By ( ), er følgende: Grundtvigs tid på Egeløkke, Langeland Danmark går fallit H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen Rasmus Hansen, Kulepile, får et sølvbæger fra Det Kgl. Landhusholdningsselskab, for at arbejdet med en gård efter nye metoder A.S. Ørsted bliver Generalprokurør H.C. Andersen første hæfter med eventyr Hans Pedersen Navnes tid på gården har også været præget af stavnsbåndets ophævelse, ni år før han overtog fæstet i Svendstrup By (se infoboks). I 1808 var det den fransk-spanske hjælpehær, der voldte de store problemer. Hæren kom jo for sent til at nå over Storebælt, inden Englænderne kom, så store dele af hæren blev indkvarteret på Langeland. I Skrøbelev blev det spanioler, og selvom de stort set opførte sig pænt, klagedes der dog over deres ridning gennem kornmarkerne og deres ødelæggelse af stengærderne. Desuden hedder det i en klage: - de vil have suppe og hvedebrød hver dag-. Hans Pedersen Navne blev født i Kulepile og døbt i Simmerbølle Kirke 22. marts 1767 (110). Efter endt soldatertid trolover han sig 11. juni 1797 i Skrøbelev Kirke (118) med Anne Nielsdatter, der var født i Svendstrup By, af forældrene Niels Larsen og Bodil Larsdatter. Anne blev døbt 6. Januar 1771 i Skrøbelev Kirke (119). Annes far, Niels Larsen, bliver begravet 10. april 1797 på Skrøbelev Kirkegård (120), hvorefter Hans Pedersen Navne overtager fæstet af svigerfaderens gård i Svendstrup By. Svigermoderen, Stavnsbåndet Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 18 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner. Aldersgrænserne blev ændret i tre omgange. I 1735 til år, i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år. Stavnsbåndet blev omlagt i Første blev dem, der var under 14 år fritaget, senere dem der var over 36 år og derefter dem, der havde tjent som soldat. Det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848 at stavnsbåndet blev ophævet. Lægdsruller og søruller Lægdsruller og søruller er fortegnelser over værnepligtige, som fra 1701 kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. Gennem tiden har aldersgrænsen for hvornår man blev henholdsvis optaget i og slette af lægdsrullen skiftet. Hvem blev optaget i rullerne Indtil 1849: Kun sønner af landbostanden. Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand, var dog fritaget. Fra 1829: Sønner af møllere, kromænd og landhåndværkere blev nu også regnet til landbostanden. I 1849 og 1850: Den almindelige værnepligt blev indført i kongeriget og i hertugdømmerne, hvorefter alle mænd uanset stand var værnepligtige. Indtil 1869/1912: Lærere og ordinerede gejstlige forblev fritaget for værnepligt. Udsnit fra Grevskabet Langelands lægsruller (117). I 2. linie ses faderen Gm. Peder Navne med sønnen (31) Hans Pedersen 23 år som endnu er ved regimentet. Længst til højre står: d:21de Octr. 88. Reserv: Sold: og nu d: 23de Marts 1790 enr: [enrullet] til Artelleriet. I 3. og de 2 sidste linjer nævnes 3 af Peder Navnes andre drenge. 22