Oversigt. over. Dansk geologisk ForeningsMøder etc. Kjøge Aas, Lellingeog Herfølge. . den 12. Maj 1904.
|
|
- Georg Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversigt over Dansk geologisk ForeningsMøder etc. i904-i905. Ekskursionen til. Kjøge Aas, Lellingeog Herfølge. den 12. Maj Deltagerne, 9 Damer og 23 Herrer, kørte om Morgenen med Jernbanen til Kj øge. Herfra spadserede man over Gl. Kjøgegaard.langs med Kjøge Aas til Glenthøj Grusgrave og. videre til Skovhusvænget, hvor den recente Kildekalk blev beset med stor Interesse af Deltagerne. I Skovridergaarden spistes Frokost. Derefter blev Lellinge Grønsandskalk grundig undersøgt og fotograferet. Med Vogne kørte man derpaa til Spanager, hvor Deltagerne fra Udsigts- - taarnet fik et samlet Overblik over Aasenes Forløb. Derfra kørtes til Herfølge, hvor man undersøgte den interessante Limstensforekomst og indsamlede. Forsteninger. Derefter kørte man tilbage til Kjøge og tog med Toget til Kjøbenhavn. Ekskursionen til Grenaa Halvø den Juli Deltagerne, 14 i TaUet, samledes Søndag Morgen den 10. Juli paa Banegaarden i Hinderup. Herfra gik man en Morgentur over Dalterrassen i Lilleaadalen til Søften for at se et Endemorænestrøg, der her gaar over.dalen. Efter en hurtig Frokost i Hinderup Gæstgivergaard besteges Vognene, og Turen gik nu over Todbjerg til Hornslet. Undervejs
2 136 Ekskursioner. besøgtes en Teglværksgrav i glaukonitholdigt, plastisk Ler ved Grundfør Vandmølle; man besaa desuden flere smukke Stenbestrø ninger og Morænegrusforekomster. Fra Hornslet fortsattes til Fods til Faarup. Denne Tur gik for største Delen gennem store, voldformede Endemoræner og ofte ad ret ufremkommelige og trættende Veje. Det var derfor med en vis Glæde, at man i Faarup traf de ventende Vogne, der hurtigt skulde føre de suitne Geologer til Middagsmaden i Rønde. Om Aftenen foretoges en Udflugt til de bekendte Ruiner af det gamle Kalvø Slot. Tidligt næste Morgen fortsattes Turen til Vogns østpaa over det frodige og for sin Skønhed saa berømte Morænelandskab om kring Kalvø Vig. Nord for Tostrup 'besaa man Sydgrænsen af en Hedeslette, der er en direkte Fortsættelse af det østligere liggende Glatvedgrus. Derefter',kørte man sydpaa:gennem et smukt Ende moræneterrain Syd for Feldballe og forlod endelig Vognene ved Vraa,paa Nordskraaningen af det imponerende Højdeparti midt i Mols. Til Fods fortsatte man opad. Fra' de højeste Punkter, Stabel høj og Agn Bavnhøj, havde man ert glimrende Oversigt over de for skellige Bakkerækker, der mødes her. Videre gik Turen gennem de øde og vilde Mols Bjerge til Fulgsø" hvor en solid Middag gav 'Geologerne nye Kræfter til atter at trodse Bjergvandringens Anstrængelser. Ad en østligere Vej naaede man Femmøller,. hvorfra man kørte til Æbeltoft. Den tredie Dags Morgen tog man med første Morgentog nord 'paa til Hyldested Station for at se de smukke og saa overordent lig stenede Endemoræner, hvis højeste Punkt Gratbjerg er. Derfra gik man over Rosmos og Balle' til Hoed. Undervejs 'havde man Lejlighed til at foretage et grundigt Studium af det bekendte Glatvedgrus, saavel hvadoverfladeformen som hvad den indre Bygning angaar, og tillige saa man de forskellige, lidt yngre, ' senglaciale Dale, 'der løbe sammen ved Balle. Ved Middagen i Hoed besluttedes det at ændre Eftermiddagens Program saaledes, at man opgav det planlagte Besøg i Kalkbruddet ved Grenaa Havn og' i Stedet kørte til Havknude. 'I Klinten her,saas forneden i Moræneleret mørktfarvede Partier, der indeholdt en stor Mængde større og mindre Blokke af forskellige, forstenings førende Cyrenabjergarter, mest en sort Lerskifer. Efter et forfriskende Bad kørte man' videre til Grenaa, hvor
3 Medd. fra Dansk geol.l!'orening. 10. København Ekskursionen sluttedes, og hvorfra de fleste af Deltagerne rejste' med samme Dags Aftentog., Ekskursionen blev ledet af Hr. P. HARDER. E,kskursionen til Fureso,den 2. Oktbr Deltagerne, 31 Medlemmer og 5 naturhistoriske Studerende,,der havde faaet Tilladelse til at slutte sig til Ekskursionen, kørte.k!. 8'8 med Jernbanfln til Holte.' Herfra sejlede man med lejet Damper gennem VejlSø til Furesø, hvor der under Hr. WESEN BERG LuNDS' kyndige Ledelse foretoges Skrabninger, saa,at Deltagerne bleve bekendte med de forskellige, Bundarter, 'og deres zonare' Udbredelse indenfor Søen. Ved Tolv-Tiden anløb Damperen Frederiksdal, hvor. Deltagerne spiste Frokost. Efter denne besaa, man Strandaflejringerne, og spadserede derpaa til det ferskvandsbiologiske Laboratorium,.hvor man gennem Akvarierne stiftede Bekendtskab med Dyrelivets, Betydning for BunddannelserneI<~t.orienterende Foredrag holdtes heraf Eksknrsionslederen. Derefter,fortsattes Skrabningerne fra Damperen, indtil Deltagerne Kl retournerede fra Holte til Kjøbenhavn.,Et Beløb af 50 Kr., som af et Medlem var stillet til Raadighed for Foreningen til Brug, paa en Ekskursion, anvendtes tii Lejen af. Damp0ren. }Io'det den 27. Oktbr , ' Formanden, Hr. V. Hintze bød Velkommen, id~t han aabnede Vintersaisonen. En særlig Velkomsthilsen rettedes til ForeniI?gens' Gæster, Hr. Valldbygningsdirektør OHR. OTTERSTRØM. og Hr. Generalauditør,H. Q. STEFFENSEN. Hr. cand. theol. ~REDE BOJSEN, Hr!,Højesteretssagfører S. HØGSBROE og Hr. Professor O. PH. TELLER, der' ligeledes, vare indbudte til at overvære Fo~eningens M~de havde desværre ikke kunnet komme. Følgende nye Medlemmer :,are optagne i Foreningen: Hr. Lærer H. P.. NIELSEN, Tune Landbrugsskole, - Direktør H. HEILBUTH, Kjøbenhavn, Professor Dr. med.,et chir. O. BLoc H, Kjøbenhavn,', Dr. phi!.\vicanper, Mundelstrup, - Assistent, Landbrugskandidat P. OHRISTENsEN"Kjøbenhavn. Apotheker V, BAUER, Rudkjøbing. Dansk geolog. Foren. Nr
4 138 Møder. Fra' et Medlem, Hr. V. R., havde Foreningen i Foraaret haft den Glæde at modtage 50' Kr. til Anvendelse ved en af Foreningens Ekskursioner. Dette Beløb var blevet anvendt til Leje af den Damper, som blev benyttet paa Furesø Ekskursionen d. 2. Oktbr. Fra samme Medlem havde Foreningen' atter haft den Glæde at modtage 123 Kr. 69 Øre til Anvendelse ved passende Lejlighed efter. Best.yrelsens Skøn. Dette Beløb var blevet indsat paa en særlig Sparekassebog: For denne gentagne Garige mod Forenin gen udviste Velvillie bragte Formanden Hr. V. R. Foreningens bedste Tak.,' Formanden omtalte Foreningens Ekskursioner i den for løbne Sommer (se S. 135). I Anledning af det d. 23. Oktbr. over næsten hele Skandina vien følte Jordskælv havde Foreningen, i Lighed med, hvad den havde foretaget ved lignende Lejligheder, øjeblikkelig sat sig i Be~ vægelse for, for Danmarks Vedkommende, at indsamle et saa stort Materiale af Beretninger som muligt. Som bekendt havde Foreningen altid J ordskælvs Skemaer liggende ude over 'Landet paa Fyrene. de,meteorologiske Stationer, Posthusene og Telegrafstationerne. Allerede nu vare en Del af disse Skemaer indsendte.. Yderligere havde Foreningen ved Opraab i Landets samtlige Aviser anmodet om Indsendelse af Beretninger samt udsendt og udleveret et større Antal Skemaer, som vai:e trykte specielt i denne Anledning. For Kjøbenhavns Vedkommende var der saaledes udsendt omtrent et Tusinde, der ved særlig Velvillie fra de kjøbenhavnske Telefon Kiosker' og et større Antal Boghandlere vare gjorte tilgængelige for Publikum. For Landets Vedkommende var Uddelingen sket ved de stedlige Blades Velvillie. Foreningen var meget taknemme lig for den Hjælp, der saaledes paaforskellig Vis var ydet den. En Beretning om Jordskælvet paa Grundlag af de Meddelelser,der bleve indsendte, vilde snarest mulig blive offentliggjort i Forenin gens Meddelelser. :Derefter fremlagde,hr. V. Nordmann en Psolus (Søpølse) fra Yoldialeret ved Esbjerg og gav følgende Meddelelse om EChinoderm- og Mollusk-Faunaen i Yoldialeret ved Esbjerg. Det marine Diluvium ved Esbjerg er under Navn af Yoldialeret ved Esbjerg omtalt i to foreløbige Meddelelser af Dr. V. MADSEN: første Gang i nistidens Foraminiferer" (Meddel. Dansk geol. Foren.
5 Medd. fra Dansk geol. Forening. 10. København Nr ) og anden Gang i "Inddelingen af danske kvartærdan nelser" (Meddel. Dansk g~oj. Foren. Nr ). Foredragsholderen har nu paa Dr. MADSENS Opfordring revi deret de af ham i de marine Lag indsamlede Molluskskaller og har derved faaet yderligere Bekræftelse paa Dr. MADSENS Iagttagelse, at Faunaen Viser en Forandring fra arktiske til noget mildere.forhold. Sammen med Portlandia arctica GRAy,:der kun findes nederst i Leret, er fundet Tellina calcarea GHEMN. og Saxicava arctica L. Højere oppe i Leret fandtes foruden de to sidstnævnte Arter Astarte Banksii LEACH og dens Varietet Wm'hami HANC., Modiolaria lævigata GRAY og dens Varietet substriata' GRAy,'Leda pernula MULL., Mya truncata L. samt de om mildere klimatiske Forhold bestemt vidnende, Mytilus ~dulis L. og Mytilus umbilicatus PENN. Desuden er der fundet et meget daarligt bevaret Aftryk af enbuccinum? eller en Sipho? I det marine Sand fandtes Leda pernula MULL., Oardium ciliatum F ABR., Tellina calcarea CHEMN., Mya truncata L. samt 'Balanus sp.; desuden;er der af Hr. K. r. V. STEENSTRUP fundet Skalfragmenter af Mytilus edulis, hvilket ban velvilligst har meddelt Foredragsholderen. At Astarte Warhami, der er et udpræget arktisk Dyr, er truffet i Lag sammen med Mytilu.s edulis, er et højst mærkeligt Tilfælde, der dog ikke er uden Sidestykke, i Naturen.. I Følge velvillig Meddelelse, fra Hr. cand. mag. AD. JENSEN leve disse to Arter nemlig Side om Sid,e ved Angmagsalik i østgrønland. Blandt de øvrige Dyrelevninger, der vare fundne af Dr. ~AD' SEN, vakte nogle gaadefulde Kalkplader Opmærksomhed.,Det lyk kedes Foredragsholderen at, konstatere, at de vare Kalkpla~er fra Huden af en Psolus (Skælpølse), og ved et nøjere Studium af de nordiske Psolus-Arters Kalkplader, som han blev sat i Stand til at udføre ved Dr. TH. MORTENSENS Hjælp, viste de. fossile en paafaldende Overensstemmelse i Størrelse og Struktur med Pladerne ~os j>solus Fabricii DUB. & KOR. Denne' arktiske,art synes kun at,være sikkert kendt fra den nordvestlige Side af Atlanterhavet, fra Grønland til New Foundland og Massachusetts. " Den er ved Esbjergfunden i Ler Side om Side med Mytilu8 edulis, og den synes,ogsaaat forekomme i Lerlag samtidig med,eller endog over, det. hvori Mytilus umbilicatu8 forekommer. Dette stemmer ~ed, at denne Mollusk lever ved Amerikas Østkyst fra Labrador til Nord Carolina.,Afandre Echinodermlevninger, er der i det, marine Diluvium ved Esbjerg fundet nogle Armhvirvler og Kalkpladeråf en Slange- 10*
6 140 Møder. stjerne, som af Dr. Ta. MORTENSEN (med kuriringe Tvivl)ere hen" førte til Ophioglypha Sarsi LTK. 'Derpaa holdt Hr. E.M~ Nørregaard et Foredrag om Dolomitforekomsten ved Faxe, som er trykt ovenfor S Efter dette overgaves Formandspladsen til Foreningens Næst~ formand, Hr. K. I. V.Steenstrup,ogHr. V.' Hiritze holdt et Foredrag,,ledsaget af Lysbilleder: Trues Møens Klint med Ødelæggelse fra Havet? Det er trykt ovenfor S liodet den 24. Novbr Formanden Hr. v. Hintze præsidel;ede. Hr. M. Vahi gaven Meddelelse Om Brunkullenes Dannelsesvilkaar.. Det er en bekendt Sag, at Floraen i den østlige Del af de forl e~e.de Stater i Amerika staar de tertiære B,runkulslags Flora meget nær. Næsten alle Slægterne er fælles, ja endog en' enkelt af. Ter. tiærtidens Arter, Taxodiumdistichum, lever endnu i Amerika. Den i de senere Aar i Amerika frodig opblomstrende plantegeografiske Litteratur kan derfor kaste en Del Lys over Tertiærtidens Vegetationsforhold og de økologiske Betingelser for Brunkullenes Dan: nelse; Af særlig Interesse i saa Henseende er et Arbejde af KEARNY: 'Re port on a botanical Survey of the Dismal Swamp Region (U. S. Dep. of Agriculture 1001), der giver en grundig Fremstilling af de amerikanske Sumpskoves økologiske Forhold. Den undersøgte Sump, Dismal Swamp,' ligger paa Grænsen mellem Staterne" Virginia og North Carolina og har et Areal af 5,700 O Km., hvoraf dog ved Dræning 1,800 D Km. er bleven tørlagt og opdyrket. KY!lten af Amerika dannes i denne Egn af en Række Klittanger med indenfor liggende Strandsøe'r. Indenfor disse ligger en jævnt skraanende Slette af marint tertiært Sand, der mod Vest, ca. 40 Km. fra Kysten af Strandsøerne, begrænses af en gammel Kystlinje ined Klinter. Slettens Højde mod Vest er 6 M. Den østlige, lavest liggende Del ai Sletten var oprindelig bevokset med Fyrreskov men er nu opdyrket. Sumpene begynder først noget 'fra Kysten, ca, 11/ 2 'M. O. H., og bliver mel' og mel' vaade, jo læn'gere man kommer mod Vest, saa at,den højest liggende Del af Sumpen er denfugtigste. Forsumpningen skyldes altsaa udelukkende Mangel paa, Afløb for Overfladevandet i det flade Terræn.
7 Medd. fra Dansk geol. Forening. 10. København Den yderste, forholdsvis tørre Del af Sumpen er overvejende. bevokset med Skov ar Ohamæeyparis thyoides, et stedsegrønt Naale træ,der naar en Højde åf 6~20 M. Bunden er sædvanlig mættet med Vand; men er udsat for delvis Udtørring i den. varmeste Del af Aaret. Mange Steder danner Ohamæcyparis' rene' Bestande, men ofte fiiides ogsaa andre Træer mellem dem, saaledes Pinus Tæda og løvfældende Træer f;eks.:acer rubrum, Nyssa biflora og aquatica, Fagus americana, Arter af Quercus. Blandt de mindre Træer findes ogsaa enkelte med læderagtige Blade. En Del af disse Træer er løvfældende mod Nord. men er stedsegrønne længere mod Syd (f. Eks. Magnolia virginian~),andref. Eks.!lex er stedsegrønne. Paa aabne Steder vokser Buske især Ericaceer, andre Steder er Rørsumpe (Arundinaria macrosperma) og Sphagnum Moser dominerende. Blandt Buskene er 'stedsegrønne og løvfældende Arter omtrent ligelig repræsenterede. : Bunden af ChamæcYparis.Sumpen bestaar af et indtil 3 M' tykt Lag af Tørv. Denne indeholder ca. 94 /0 organisk Stof og bestaar. overvej Emde af Grene' og Blade af Ohamæcyparis. Den er lys af Farve, meget sur og meget modstandsdygtig. Idevaadeste Dele af Sumpen er et andet Plantesamfund. herskende nemlig Black Gum~Skoven. Det almindeligste Træ ~r Black Gum. (Nyssa bijlora). Dernæst kommer Taxodium distichum, Begge de dominerende Træer ere løvfældende og forsynede med Aanderødder. Skoven staar i Reglen under Vand, ca Cm. : dybt. Selv i den tørreste Tid er Jorden mættet med Vand. Til. de to almindeligste Træer slutter sig paa de mindre vaade Steder flere andre f. Eks. Acer rubrum,'nys8a aquatica, Liriodendron tulipifera, Liquidambar styraciflua,1!;arter af Eg, El, Pil, Avnbøg, Poppel og Ask, alle løvfældende, samt de, næsten stedsegrønne Smaatræer Magnolia virginiana og Persea pubescens. Skoven er ~eget rig Ima Lianer, f. Eks. Arter af Vitis, Smilax,. Rhus og Olematis:. Enkelte af dem er stedsegrønne. "Under Træerne vokser Buske, mest Ericaeeer. Overalt er Rør (Arundinaria) hyppig. Bunden bestaar af et indtil 3 M. tykt Lag af Dy,mindre surt end Chamæcyparistørven og kun indeholdende ca. 13 Ofo organisk Stof. Naar Bunden tørlægge s, formulder denne Dy hurtig og giver. en meget frugtbar Jord. Den amerikanske Sumpsko'v er, som allerede LEsQuEREux i 1852 har gjort opmærksom.pan '(Zeitschrift der deutschen geolo-
8 142 Møder. gischen GeselIsehaft Bd.. IV), et Brunkulsbækken under Dannelse. Sumpskoven indeholder ligesom de brunkulførende Lag Taxodium distichum, mens Flertallet af de øvrige Slægter optræder i nær staaende Arter. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Brunkuls lagene stammer fra Tørven i Tertiærtidens Sumpskove.. Det er af Interese at se, at saadanne Sumpskove ik.ke bebøver at forudsætte en Lavning i Overfladen, men ogsaa kan findes paa svagt skraanende Sletter ligesom Nutidens Højmoser. Ogsaa angaaende TeTtiærtidens. Klimatforhold giver de ameri kanske Sumpskove Oplysning. Man er ofte ved Forekomsten. i Tertiærlagene af Lauraceer, Myrtaceer,,. Hamamelidaceer og Repræ sentanter for andre Familier, der ikke forekommer i Mellemeuropa, bleven ledet til at slutte, at det nordlige Europa i Tertiærtiden havde haft et subtropisk Klima. Mangelen af disse Familier i Eu ropas Flora skyldes imidlertid kun, at de er bl evne udryddede under Istiden, mens de i Amerika har kunnet' vandre mod syd uden at være hindrede af BjærgkæJer, og efter Istiden atter har kunnet vandre mod Nord. Taxodium distichum gaar i Amerika indtil den il9nde Breddegrad (SARGENT, Report on the Forests of N. America.. Xth Census of U. S. 1884), hvor den koldeste Maaned har en Middelte.mperatur af -;- 0,5 eller som København. I den sydlige Del af Staten Missouri findes typiske Nyssa Taxodium Sumpe (COULTER i Missouri botanical garden, 15 th annual Report 1904). Disse Sumpskove bestaar ganske overvejende af løvfældende 'rræer og N aale træer og har deres Hovedudbredelse i det koldttempererede (løv.. fældende) Bælte, men under de store, løvfældende Træer flndes enkelte stedsegrønne Smaatræer og Buske.. Først nede ved Kysten af den mejicanske Bugt gaar Taxodiumsumpene ned i det sub tropiske (stedsegrønne) Bælte.qanske med de nuværende For hold stemmer HEER'S Angivelser i Flora fossilisarctica.,af den arktiske Tertiærfloras tokimbladede Træer og Buske. havde 56 Alter tynde Blade, mens 21 havde.læderagtige, sandsynligvis stedsegrønne Blade. Den amerikanske Sumpskov lærer os imidler, tid, at alle PJanter paa Grund af den sure Bund har en udpræget xeropbil Bygning, og at enkelte Træer har læderagtige Blade, uden dog at være stedsegrønne, i det mindste i den nordlige Del af deres Omraade. Den arktiske Tertiærflora peger bestemt,paa et koldttempereret'klima, hvor Vinteren dog har været varm nok til, at en Del af Underskovens Buske kan bave været stedsegrønne.
9 Medd. fra Dansk geol. Forening. 10. København Middeltemperaturen for koldeste Maaned kan antagelig have ligget mellem ~ 1 og'+ 8. Ved Nordgrænsen for Taxodium har den var meste Maaned. en Middeltemperatur af mindst 23. Samtidig med, at det koldttempererede Bæltes Nordgrænse har været rykket saa langt mod Nord, at Nordgrønland laa indenfor den, har naturligvis ogsaa det" subtropiske Bælte strakt sig langt længere mod Nora end nu.. Paa hvilken Side af Grænsen Danmark har ligget, vil først en nøjere Undersøgelse af vore Brun kulslag kunne vise. Efter en 'kort Forespørgsel af Hr. G. F. L. SARAUW, der besvaredes af Foredragsholderen,fremlagde Hr. Karl A. OronwaU"'. En Mammuttand, funden i Nymelle Grusgrav ved Hede. husene. Foredragsholderen havde den 18. Oktbr. d. A. fundet.tanden l Bunden af den Grusgrav, der tilhører NymølIe Skærvefabrik, paa en Ekskursion, der foretoges sammen med Statsgeolog V. MILTHERS. Tanden er 15 cm. lang og 11 cm. høj, samt stærkt rullet og afslidt baade paa Tyggefladen og Rodenden. Ifølge. velvillig Be stemmeise' af Hr. Viceinspector H. WINGE er Tanden en Mælketand eller første Kindtand fra den venstre Side. af Overkæben. Fundets Betydning ligger hovedsagelig deri, at denne Tand. uimodsigelig er fundeii som rullet Sten i fluvioglaciale Gruslag.. " I Tilslutning hertil meddelte Hr. O. P. L. Sarau'.". at han havde iagttaget En Belægning af isskurede Blokke i Nymelle Grusgrav ved Hedehusene. Blok Belægningen, 'som bestod af større Sten; der vare is-. skurede in situ, fandtes paa Grænsen mellem det fluvioglaciale Grus og den overliggende Moræne. Skurstribernes Retning var omtrent S. 49 ø., bestemt efter Kompas ved to Besøg den 20. Novbr. og 25. Decbr Belægningen fandtes ved Grusgravens S. ø. Hjørne paa et nyindtaget Areal og var her kommen tilsyne ved Afrømning af det Gruset dækkende, øverste Lag Muld og Moræneler, 0,5~ 1,0 m. under Markens Overflade.
10 144 Møder.. Nederst i Leret, og øverst i Gruset laa Blokkene i et Lag, dannende.en Art aaben Stenbro,hvorafdemindre Sten, vare:optagne ved Afgravningen af Leret, medens de større laa urørtepaa Plads, bestemte til at skride ned og opsamles, naar de 'naaedes at Grusgravens efterhaanden fremrykkende Rand.. Baade blandt de optagne og de. endnu fastliggende. Blokke iagttoges tiere med glatslidt Overflade; hvori tydelige Skurstriber. Saadanne bemærkedes paa 9 fastliggende Sten (af 0,4-::1,2m. største Tværmaal), spredte over et Areal af omtr. 20 X 20 m. Udstrækning. Paa, alle Blokkene havde Skurstriberne samme Retning, omtr. S.49 ø.;. paa flere Sten vare Striberne talrig til Stede. Den største. isskurede Blok havde, Overfladen heldende svagt (14 ), mod Sø.,. "Læside" i NV. Blok Belægninger som den her beskrevne "isskurede Sten bro" ' (striated pavement) forekomme.vistnok hyppig her i Landet (seo..b. BØGGILD i Meddelelser fra Dansk geolog. Foren. Nr p. 84); men Forholdene vare paa dette Sted særlig' gunstige for Iagtbigelsen, idet en større Samling Sten vare blottede og siden 'renvaskede af Efteraarsregnen, hvorfor der kunde være Anledning til at henlede Opmærksomheden derpaa. Ø:rusgraven er den vestligste af to tæt'sammen liggende Grusgrave yestfor Stationen Hedehusene, syd for Landevejen, som her o fra' fører tii Roskilde. Det'nærmeste Sted, hvor Skurstriberfornd:vare iagttagne, 'er' Hvissinge mellem København og Glo~trup. Her var Stribernes Hovedretnirig i de yngste Systemer paa Overfladen af Saltholms. kaiken S. 40 ø.; S. 23 ø. og S. 5 ø. Ved' Køge er fundet to Sy. stemer S. 50 ø. og S. 5 ø. (jfr. BøGGILD, l. c.p. 89":'-91)., ' I Anledning heraf omtalte Hr. H. N. ROSENKJÆR sine Iagttagel ser af ligneride Art i, Frede~il~sho)~s Teglvæ~ksgrav. Derefter havde d~hrr: K. A. GRONWALL, V. MILTHERS,H. N.. RosENKJÆR og EUG. WARMING Ordet for korte Bemærkninger og Forespørgsler., '." f
Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.
Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereden 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..
Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereOversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.
Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereOversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.
\ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEn Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø.
En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø. Af V. NORDMANN. Det hænder ikke sjældent, at man ved Skrabning med Fiskeredskaber eller lignende paa Havbunden opfisker større eller mindre
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereNYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereFortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen
Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige
Læs mereAnmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",
Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som
Læs mereVi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas
Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereSmaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*
Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.
01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereUddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.
Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs merec. MALLING. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm.
De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. Af c. MALLING. BLANDT de Systemer, som fhv. Overlærer M. JESPERSEN I opstillede i sin Inddeling af de kulførende Dannelser paa Bornholm, havde han ogsaa 'nogle,
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924.
Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Hr. V. Nordmann fremviste F i l m e n fra K a p t a j n Noel's Bestigning af Mt. Everest.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereEr Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?
Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs mereMindre Meddelelser fra Danmarks geologiske Undersøgelses Borearkiv. Nr. 10. Tinglev.
Mindre Meddelelser fra Danmarks geologiske Undersøgelses Borearkiv. Nr. 0. Tinglev. Arkiv nr. 68.6. Boring for Tinglev Vandværk, beliggende ca. 00 m V. f. stationen. Terræn -f- 5,i m. Oplysninger og prøver
Læs mereDe vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDovrefjell og Snøhetta i Norge 1999
Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste
Læs mereForblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902
Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem
Læs mereOversigt. over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1921.
Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1921. Mødet den 15 Januar 1921. Hr. Godfred Hansen holdt et af Lysbilleder illustreret Foredrag om sin Slæderejse til
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs mere438 Møder og Ekskursioner.
438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereDen liden graa Høne II
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereSide 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereMed lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArtikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:
BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs mereBevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning
Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereEmne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:
Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel
Læs mereHans Majestæt Urkokken
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand
Læs mereBemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske
Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereYderligere Bemærlrninger om østersens
Yderligere Bemærlrninger om østersens (Osirea edulis L.) Udbredelse i Nutiden. og Fortiden i Havet.omlrring Danlnarlr. Af V. NORDMANN. Da jeg for tre Aar siden i dette Tidsskrift 1) gaven Oversigt over
Læs mereOpgave 2: Levevilkår på landet.
Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.
Læs mereVelkommen til Teglstrupløbet
Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn
Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897
Læs mereBeretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)
Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereDer sker mærkelige Ting
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle
Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle Dagens kørsel 744 km fra Erholungspark Camping til Chiemsee Camping nær den Østriske grænse Dagens kørsel:
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mere