Notat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån.

Transkript

1 Notat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån. Ifølge den nye Årsregnskabslov skal finansielle forpligtelser, hvorunder langfristede lån hører, værdiansættes på følgende måde: - Ved første indregning (på optagelsestidspunktet) værdiansættes den finansielle forpligtelse til kostpris. (ny ÅRL 36) - Efter første indregning (på efterfølgende balancetidspunkter) værdiansættes den finansielle forpligtelse til amortiseret kostpris. (ny ÅRL 37.2) Begreberne kostpris og amortiseret kostpris er defineret nærmere i den ny ÅRL, bilag 1 D punkt 6 hhv. punkt 1. De her opstillede definitioner er generelle idet de dækker såvel aktiver som forpligtelser. Her defineres: pkt 6:... Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. pkt 1: Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag, 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og 3) fradrag af nedskrivninger. At værdiansætte et lån til kostpris på optagelsestidspunktet giver ikke anledning til de store problemer. Det beløb der modtages debiteres på kassebeholdning eller bankkonto afhængig af, hvordan lånet praktisk stilles til rådighed. Modposteringen sker på konto for langfristet lån. Det der kan være vanskeligt er den efterfølgende behandling, specielt fortolkningen af hvad der egentlig menes med punkt 2 i definitionen af begrebet amortiseret kostpris. Formuleringen er mildt sagt uklar. Punkt 2 indeholder tre (måske fire) elementer, som ikke alle er lige indlysende: a)... den samlede afskrivning.... ÅRL giver ikke nogen egentlig definition af, hvad en afskrivning er, men sædvanligvis antages afskrivninger at være en periodes omkostninger ved at forbruge et i balancen indregnet aktiv. Afskrivninger anses også for en metode til at fordele den samlede anskaffelsesomkostning for et givet aktiv over de regnskabsperioder aktivet anvendes. Problemet her er, at der ikke findes noget (i balancen indregnet) aktiv, der kan/skal afskrives. Ved låneoptagelsen er alene det modtagne beløb blevet aktiveret. Det der afskrives er således et imaginært aktiv. b)... det oprindeligt indregnede beløb.... Dette er kostprisen, d.v.s. det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. c)... det beløb, der forfalder ved udløb,.... Hvis dette læses og fortolkes direkte burde der være tale om det beløb, der erlægges på det tidspunkt, hvor lånet endeligt afvikles, d.v.s. ydelsen i lånets sidste termin. Dette kan dog næppe være meningen. Medmindre der eksisterer en særlig kodificering for lovsprog som 1

2 adskiller sig fra almindelig dansk sprogbrug, må der være at tale om en fejl. Det der menes i relation til et lån er summen af afdragsbetalingerne i lånets samlede løbetid; d.v.s. lånets hovedstol. d) tillæg eller fradrag.... Denne formulering må henføres til at beskrivelsen af amortiseret kostpris dækker såvel (finansielle) aktiver som passiver. Hvorvidt den samlede afskrivning skal tillægges eller fradrages må afhænge af den konkrete situation. Som det vil fremgå nedenfor vil der for finansielle forpligtelser normalt være tale om et tillæg. Eksempel 1: Stående lån (dataene kan sammenlignes med eksempel 7.5 i lærebogen): En virksomhed optager i slutningen af 1990 et 5-årigt obligationslån ved at udstede en obligation med en pålydende værdi på kr. og en påtrykt rente på 12% p.a. Lånet er et stående lån med årlige rentebetalinger, første gang ultimo december På udstedelsestidspunktet er markedsrenten på lån med tilsvarende risiko 15% p.a. Lånets afvikling vil forløbe som følger: År primo Rente Afdrag Samlet betaling ultimo Total Køberen af obligationen (långiveren) vil altså fra virksomheden modtage en betaling på kr. i hvert af lånets første fire år og kr. i det sidste år. Da markedsrenten er 15% vil køberen (naturligvis) ikke betale kr. for obligationen, men kun #1, #1, #1, #1, #1,15-5 = ,53 Hvis det antages, at der ikke er nogen stiftelsesomkostninger forbundet med lånet vil virksomhedens likvide beholdning stige med ,53 kr. Virksomhedens cash flows (vedrørende lånet) vil kunne beskrives således: 2

3 En beregning viser (forhåbentlig ikke overraskende) at lånets interne rentefod kan beregnes til 15% p.a. I overensstemmelse med ÅRL 36 registreres låneoptagelsen i virksomhedens bogholderi ved (alle beløb vises herefter afrundet til hele kroner): Likvide midler (aktiv) Obligationslån (passiv) Med definitionerne fra ÅRL indregnes lånet altså til kostpris. Dette er ikke alene det beløb, virksomheden har modtaget som vederlag for forpligtelsen, men også nutidsværdien af de fremtidige betalinger, når denne opgøres med lånets interne rentefod som kalkulationsrente. Ved udgangen af 1991 forfalder en rentebetaling på kr. og et afdrag på 0 kr. Betalingen af renter (og afdrag) er en helt ordinær transaktion, som registreres i virksomhedens bogholderi. Likvide midler (aktiv) Renteomkostninger (omkostning) I årsregnskabet for 1991 skal lånet værdiansættes til amortiseret kostpris som ovenfor beskrevet. Da der i årets løb ikke er afdraget på lånet vil bogholderiet vise den oprindeligt bogførte kostpris på Dette beløb skal nu reguleres med tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb. I dette tilfælde er lånets udløb den 31. december 1995, og det beløb, der forfalder ved udløb udgøres af lånets hovedstol på kr. Det beløb, der skal afskrives på, må derfor være kostprisen på minus hovedstolen på kr., d.v.s kr. svarende til det kurstab, virksomheden led ved låneoptagelsen. Men hvordan skal de kr. afskrives? Flere muligheder er åbne. Lineære afskrivninger over lånets løbetid ( / 5 = kr. pr. år) er en metode, som svarer til den metode, de fleste virksomheder anvender på bygninger, maskiner og lignende materielle anlægsaktiver. En anden systematisk metode kunne være at afskrive beløbet i takt med at lånet afdrages (0 / af kr. = 0 kr. i hvert af årene og / af kr. = kr. i 1995). En tredje systematisk metode kunne være at afskrive beløbet i takt med den samlede likviditetsvirkning ( / af kr. = 754 kr. i hvert af årene og / af kr. = kr. i 1995). I praksis er det dog en helt fjerde metode som må forventes at blive almindeligt anvendt, nemlig den interne rentefods metode (eller nutidsværdi-metoden). Efter denne metode reguleres lånet på balancedagen, således at balanceværdien bliver identisk med nutidsværdien af de fremtidige betalinger opgjort med lånets interne rente som kalkulationsrentefod. Med denne metode bliver de resultatførte omkostninger (rente + afskrivning) lig med lånets bogførte værdi primo multipliceret med den interne rentefod. For lånet i vort eksempel kan vi med en intern rentefod på 15% p.a. beregne følgende: Bogført værdi År Rente Afdrag Ydelse Primo Ultimo Afskrivn. 3 Rente + afskrivning Total

4 De beregnede bogførte værdier ultimo kan illustreres ved at se på værdien ultimo 1991, hvor værdien er givet ved: Ydelse 1992 #1, Ydelse 1993 #1, Ydelse 1994 #1, Ydelse 1995 #1,15-4 = #1, #1, #1, #1,15-4 = ,06 De enkelte års afskrivning beregnes som: Bogført værdi ultimo - (Bogført værdi primo - Årets afdrag), hvilket for 1991 giver: ,06 - (89.943,53-0) = 1,491,53 For 1995 beregnes afskrivningsbeløbet til 0 - (97.391, ) = 2.608,70 I bogholderiet føres afskrivningerne af forskelsbeløbet som efterpostering ved årsafslutningen på følgende måde (illustreret ved ultimo 1991): Obligationslån (passiv) Afskrivning (finansiel omkostning) I resultatopgørelsen indregnes afskrivningen (ligesom renterne) som en del af de finansielle omkostninger, hvorved lånets samlede finansielle omkostninger i 1991 bliver , hvilket netop svarer til 15% (den interne rentefod) af kr. (lånets bogførte værdi primo 1991). På balancen medfører afdrag på lånet en formindskelse af balanceværdien mens afskrivningen på forskelsbeløbet forøger balanceværdien. Eksempel 2: Serielån Antag at lånet i eksempel 1 i stedet er et 5-årigt serielån. Hovedstolen er fortsat kr. og den påtrykte rente 12% p.a. Lånet har ligeledes helårlige terminer med betaling ved årets slutning, første gang ultimo december På udstedelsestidspunktet er markedsrenten på lån med tilsvarende risiko 15% p.a. Serielånets afvikling vil forløbe som følger: År primo Rente Afdrag Samlet betaling ultimo Total Køberen af obligationen (långiveren) vil fra virksomheden modtage den i skemaet viste betalingsrække. 4

5 Med en kalkulationsrente på 15% vil køberen betale: #1, #1, #1, #1, #1,15-5 = ,62 Hvis det antages, at der ikke er nogen stiftelsesomkostninger forbundet med lånet vil virksomhedens likvide beholdning stige med ,62 kr. I overensstemmelse med ÅRL 36 registreres låneoptagelsen i virksomhedens bogholderi ved (alle beløb vises herefter afrundet til hele kroner): Likvide midler (aktiv) Obligationslån (passiv) Ved udgangen af 1991 forfalder en rentebetaling på kr. og et afdrag på kr. Betalingen af renter og afdrag er en helt ordinær transaktion, som registreres i virksomhedens bogholderi. Likvide midler (aktiv) Obligationslån (passiv) Renteomkostninger (omkostning) I årsregnskabet for 1991 skal lånet værdiansættes til amortiseret kostpris som ovenfor beskrevet. Da der i årets løb er afdraget kr. på lånet vil bogholderiet nu vise en bogførte værdi på Dette beløb skal nu reguleres med tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb. Det beløb, der skal afskrives på er kostprisen på minus de samlede afdragsbetalinger på kr., d.v.s kr. (igen svarende til det kurstab, virksomheden led ved låneoptagelsen). Ligesom for eksempel 1 vil vi her benytte den interne rentefods metode til beregning af de enkelte års afskrivning på forskelsbeløbet. For serielånet i vort eksempel kan vi med den interne rente på 15% p.a. beregne følgende: Bogført værdi År Rente Afdrag Ydelse Primo Ultimo Afskrivn. Rente + afskrivning De beregnede bogførte værdier ultimo og årlige afskrivninger findes på samme måde som i eksempel 1. For 1991 beregnes afskrivningen på forskelsbeløbet således til: ,91 - (93.408, ) = 2.011,29 I bogholderiet føres afskrivningerne af forskelsbeløbet som efterpostering ved årsafslutningen på følgende måde (illustreret ved ultimo 1991): 5

6 Obligationslån (passiv) Afskrivning (finansiel omkostning) I resultatopgørelsen indregnes afskrivningen som en del af de finansielle omkostninger, hvorved lånets samlede effekt på de finansielle omkostninger i 1991 bliver , hvilket netop svarer til 15% af kr. (kontroller det!). På balancen medfører afdrag på lånet en formindskelse af balanceværdien mens afskrivningen på forskelsbeløbet forøger balanceværdien. Eksempel 3: Annuitetslån Hvis lånet fra eksempel 1 og 2 i stedet er et annuitetslån kan der opstilles følgende beregninger: Annuitetslånets afvikling vil forløbe som følger: År primo Rente Afdrag Samlet betaling ultimo Total Med en markedsrente på 15% vil køberen betale: #1, #1, #1, #1, #1,15-5 = ,04 Hvis det antages, at der ikke er nogen stiftelsesomkostninger forbundet med lånet vil virksomhedens likvide beholdning stige med ,04 kr. I overensstemmelse med ÅRL 36 registreres låneoptagelsen i virksomhedens bogholderi ved (alle beløb vises herefter afrundet til hele kroner): Likvide midler (aktiv) Obligationslån (passiv) Ved udgangen af 1991 forfalder en rentebetaling på kr. og et afdrag på kr. Betalingen af renter og afdrag er en helt ordinær transaktion, som registreres i virksomhedens bogholderi. Likvide midler (aktiv) Obligationslån (passiv) Renteomkostninger (omkostning)

7 Det beløb, der skal afskrives på bliver kostprisen på minus de samlede afdragsbetalinger på kr., d.v.s kr. (igen svarende til det kurstab, virksomheden led ved låneoptagelsen). Ligesom for eksempel 1 vil vi her benytte den interne rentefods metode til beregning af de enkelte års afskrivning på forskelsbeløbet. For lånet i vort eksempel kan vi beregne følgende: Bogført værdi År Rente Afdrag Ydelse Primo Ultimo Afskrivn. Rente + afskrivning Total Kontroller selv alle beregninger, samt at de resultatførte låneomkostninger (rente + afskrivning) også her svarer til 15% af primo bogført værdi. Stiftelsesomkostninger, løbende provisioner m.v. Oprettelse af et lån er i praksis altid forbundet med nogle omkostninger (stiftelsesomkostninger). Disse kan betales kontant ud af virksomhedens kasse eller - hvilket er almindeligt - blive fratrukket i det beløb virksomheden får stillet til rådighed. Men hvordan behandles stiftelsesomkostninger i virksomhedens årsregnskab? I relation til f.eks. anlægsaktiver er det helt normalt at kostprisen omfatter såvel aktivets anskaffelsespris som de omkostninger der er forbundet med at anskaffe og installere det i virksomheden. På tilsvarende vis kan et låns stiftelsesomkostninger indregnes i lånets kostpris. På denne måde kommer stiftelsesomkostningerne ind som en formindskelse af kostprisen for lånet. Kurstabet - det forskelsbeløb, der skal afskrives - forøges herved. Ligeledes vil stiftelsesomkostningerne, alt andet lige - forøge lånets interne rentefod. Låneaftaler kan også indeholde bestemmelser om betaling af løbende provisioner, bidrag eller lignende. Den regnskabsmæssige behandling af disse giver ikke anledning til de store problemer. Ved bestemmelsen af lånets interne rentefod og igen ved den løbende beregning af lånets nutidsværdi indregnes alle betalinger uanset om de betegnes som afdrag, rente eller andet. Ved betalingen bogføres de betalte provisioner m.v. på samme måde som betalte renteomkostninger, og i årsregnskabet indregnes provisioner m.v. sammen med renter og afskrivninger i resultatopgørelsens finansielle omkostninger. 7