EKSTERNT REGNSKAB 4 ANLÆGSAKTIVER OG AFSKRIVNINGER

Transkript

1 EKSTERNT REGNSKAB 4 ANLÆGSAKTIVER OG AFSKRIVNINGER

2 ANLÆGSAKTIVER AKTIVER (FASB s definition): Sandsynlige fremtidige økonomiske fordele, som er ejet eller kontrolleret af en given virksomhed, som et resultat af fortidige transaktioner eller hændelser. AKTIVER (iflg. ny ÅRL): Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. ANLÆGSAKTIVER: Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. (Ny ÅRL, bilag 1C) 1

3 OPDELING AF ANLÆGSAKTIVER 1) Immaterielle anlægsaktiver Goodwill Patentrettigheder Licensrettigheder 2) Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg Maskiner Inventar Naturgivne ressourcer 3) Finansielle anlægsaktiver Aktier, anparter, kapitalandele o.l. Tilgodehavender 2

4 TO PROBLEMER VED ANLÆGSAKTIVER A) VÆRDIANSÆTTELSE PÅ BALANCETIDSPUNKTET Hvilken værdi skal et anlægsaktiv sættes til i balancen? 1) Markedsværdi 2) NV(forventede fremtidige cash flows) 3) Salgsværdi (realisationsværdi) 4) Genanskaffelsesværdi 5) Historisk kostpris (minus akkum. afskrivninger) B) VURDERING AF FORBRUG I PERIODEN Hvilken omkostning skal en periodes forbrug af anlægsaktivet give anledning til? Kan 'groft sagt' måles som værdiændring i periodens løb. Afskrivninger Nedskrivninger Opskrivninger 3

5 VÆRDIANSÆTTELSE I PRAKSIS Ny ÅRL definerer en række generelle målegrundlag i bilag 1D: 1. Amortiseret kostpris (for finansielle aktiver og forpligtelser)... værdi... ved første indregning med fradrag af afdrag, tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og fradrag af nedskrivninger. 2. Dagsværdi Det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem hinanden uafhængige parter. 3. Genanskaffelsesværdi... den pris der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen. 4. Genindvindingsværdi... den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg. 5. Kapitalværdi For et aktiv... den tilbagediskonterede værdi... af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion.... for en forpligtelse... den tilbagediskonterede værdi... af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. 6. Kostpris For et aktiv... det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet.... for en forpligtelse... det beløb der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. 7. Nettorealisationsværdi () For et aktiv... summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift.... for en forpligtelse... summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. 8. Salgsværdi For et aktiv... den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen.... for en forpligtelse... den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen. 4

6 VÆRDIANSÆTTELSE I PRAKSIS Grundlaget for værdiansættelsen af anlægsaktiver findes i ny ÅRL i 13, 36-43, (klasse B), 82-84, (klasse C og D). 13: Generelle principper for regnskabsaflæggelse. 1. Klarhed 2. Substans (indhold fremfor formalia) 3. Væsentlighed 4. Going concern 5. Neutralitet 6. Periodisering () 7. Konsistens 8. Bruttoværdi 9. Formel kontinuitet (primo t = ultimo t-1 ) 10. Reel kontinuitet (principper og metoder) 5

7 VÆRDIANSÆTTELSE I PRAKSIS SPECIFIKKE BESTEMMELSER På anskaffelsestidspunktet: Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. ( 36) Kostprisen på anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, kan indregnes i kostprisen.( 40) Indirekte omkostninger, vedr. fremstillingsperioden, skal indregnes i kostprisen i klasse C og D. ( 82) Efterfølgende: Værdiansættelsen af anlægsaktiver afhænger af typen af anlægsaktivet samt virksomhedens størrelse. Immaterielle og materielle anlægsaktiver: Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. ( 43.1) Finansielle anlægsaktiver: Tages op senere. 6

8 AFSKRIVNINGER Forskellige fortolkninger af det regnskabsmæssige formål: OMKOSTNINGSALLOKERING VÆRDIREGULERING REINVESTERINGSSIKRING Systematisk afskrivning betyder: Ved anskaffelsen bestemmes: 1) Kostprisen, 2) Anlægsaktivets forventede brugstid, 3) Anlægsaktivets forventede restværdi efter brugstidens udløb, samt 4) Et valg af en systematisk afskrivningsmetode. Efter første indregning foretages løbende (re)vurdering af: 2) Anlægsaktivets forventede brugstid, 3) Anlægsaktivets forventede restværdi efter brugstidens udløb, samt 5) Anlægsaktivets aktuelle værdi (dagsværdien). 7

9 AFSKRIVNINGSMETODER a. Konstante afskrivninger A) Lineære afskrivninger B) Ydelsesbaseret afskrivning b. Progressive afskrivninger C) Annuitetsmetoden c. Degressive afskrivninger D) Saldometoden E) "Double declining balance" metoden F) "Sum-of-the-years-digits" metoden 8

10 ANDRE VÆRDIREGULERINGER OPSKRIVNING: Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. ( 41.1) Dagsværdi: Salgsværdi på et velfungerende marked ( 37.1) Kapitalværdi ( 37.1) Genanskaffelsesværdi ( 41.2) Nettorealisationsværdi ( 41.2) Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten Reserve for opskrivning under egenkapitalen.... Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver 1) realiseres eller udgår af driften 2) nedskrives... ( 41.3) NEDSKRIVNING: Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi... skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. ( 42) 9

11 NOTEOPLYSNINGER VEDR. ANLÆGSAKTIVER Ny ÅRL 57: For hver post under anlægsaktiver, bortset fra finansielle anlægsaktiver, skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således: 1) Kostprisen: a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning, b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer, c) afgang i årets løb, d) overførsler i årets løb til andre poster og e) den samlede kostpris på balancetidspunktet. 2) Opskrivninger: a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning, b) årets opskrivninger, c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger, d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet. 3) Ned- og afskrivninger: a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning, b) årets nedskrivninger, c) årets afskrivninger, d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver, e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften, og f) de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet. 10

12 EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Regnskabspraksis (side i Årsregnskab 2000): Balancen Balancen opstilles i kontoform. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsespris henholdsvis kostpris inkl. tillæg for indirekte produktionsomkostninger med fradrag af foretagne afskrivninger. Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid efter følgende hovedprincipper: Antal år Bygninger samt kraftvarmeværk Tekniske anlæg og maskiner Driftsmateriel og inventar IT-udstyr inkl. basisprogrammer Fra og med 1994 afskrives kontorbygning i Lyngby over 50 år til en forventet scrapværdi på 80% af anskaffelsessummen for bygninger. IT-programmer ud over basisprogrammer samt anskaffelser under kr. udgiftsføres ved anskaffelsen. Gevinst og tab ved salg (ekskl. ejendomme) medtages som ordinær post. 11

13 EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Resultatopgørelsen: (side 29) Hverken af resultatopgørelsen eller af noter til resultatopgørelsen fremgår noget om anlægsaktivers indvirkning på årets resultat. Balancen: (side 30) Uddrag (alle beløb i kr.) Note Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Driftsmateriel og inventar Forudbetalinger samt anlæg under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Aktier i associerede selskaber Aktier i andre selskaber Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Aktiver i alt

14 Noter: (side 34-37) EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab Materielle anlægsaktiver, koncern Samlet anskaffelsessum 1. jan 2000 Regulering til primo Valutakursregulering Tilgang Afgang Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Driftsmateriel og inventar I alt Samlet anskaffelsessum 31. dec Samlede af- og nedskrivninger 1. jan 2000 Valutakursregulering Afskrivning på afhændede aktiver Årets afskrivning Afskrivning på kurstab vedr. omprioritering Samlede af- og nedskrivninger 31. dec Regnskabsmæssig værdi 31. dec Kontant ejendomsværdi for danske ejendomme pr. 1. jan udgør tkr. Bogført værdi vedr. danske ejendomme andrager tkr., heraf tkr. vedr. kurstab ved omprioritering. Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr

15 Noter: (side 34-37) EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab Materielle anlægsaktiver (fortsat) En tilsvarende opstilling følger for moderselskabets materielle anlægsaktiver. Herefter anføres: I tekniske anlæg og maskiner indgår aktiver med regnskabsmæssig værdi på tkr. leaset til datterselskab. I grunde og bygninger indgår kurstab ved omprioritering med tkr. Kontant ejendomsværdi pr. 1. januar 2000 udgør tkr. Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr. Afskrivninger fordeler sig således: Koncern Moderselskab Årets afskrivninger, jfr. anlægsnote Indtægtsført andel af offentlige tilskud Afskrivninger (netto) i alt Årets afskrivninger (netto) indgår i resultatopgørelsen i følgende poster: Produktionsomkostninger Salgs- og distributionsomkostninger Administrationsomkostninger Afskrivninger (netto) i alt Note 8: Her specificeres værdien af Aktier i associerede selskaber og årets værdiændring forklares. Note 9: Her specificeres værdien af Aktier i andre selskaber og årets værdiændring forklares. 14

16 EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Pengestrømsopgørelsen: (Alle beløb i kr.) Note Årets resultat Reguleringer Pengestrømme fra drift før finansielle poster Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Offentlige tilskud til anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Noter: 24. Reguleringer til pengestrømsopgørelsen Afskrivninger Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver Reguleringer i alt

17 EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Hvordan hænger tallene sammen? Kan det lade sig gøre at kontrollere hvad der egentlig er foregået? 1. Ifølge pengestrømsopgørelsen er der i 2000 købt materielle anlægsaktiver for i alt tkr., men ifølge note 6 er den samlede tilgang af materielle anlægsaktiver kun på tkr. Forklaring: Der er sket en ændring i balanceposten Forudbetalinger samt anlæg under udførelse. 2. Ifølge pengestrømsopgørelsen er der i 2000 solgt materielle anlægsaktiver for i alt tkr., men ifølge note 6 er den samlede afgang af materielle anlægsaktiver på hele tkr. Forklaring: Der er tale om helt forskellige værdier. De tkr. er det beløb man oprindelig betalte for de nu solgte anlægsaktiver, mens de tkr. er det beløb man solgte aktiverne for i år Beløbene kan afstemmes således: Oprindelig kostpris iflg. note 6 Akkum. afskrivn. på solgte anl.aktiver iflg. note 6 = Bogført værdi på salgstidspunktet + Gevinst ved salg af anlægsaktiver iflg. note = Salgsværdi af afhændede anlægsaktiver

18 LEASEDE ANLÆGSAKTIVER OPERATIONEL LEASING: - Leasingydelser udgiftsføres i resultatopgørelsen efterhånden som de afholdes. - Noteoplysning gives om indgåede leasingkontrakter. FINANSIEL LEASING: - Ved kontraktindgåelsen aktiveres (under anlægsaktiver) et beløb svarende til anlægsaktivets anskaffelsesværdi eller nutidsværdien af de i kontrakten aftalte leasingydelser. Samtidig passiveres (under langfristet gæld) et tilsvarende beløb. - Mens kontrakten løber afskrives det aktiverede beløb på samme måde som andre tilsvarende anlægsaktiver. Leasingydelser fordeles mellem en renteudgift (rente af restgælden) og et afdrag (på restgælden). - Noteoplysning gives om indgåede leasingkontrakter. Ny ÅRL 33: Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. 17