Temadag Albertslund kommune d. 30 august 2007

Transkript

1 Peder Vejsig Pedersen Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: , fax: ,

2 Bæredygtigt byggeri - uden merpris for de kommende beboere

3

4 Eksempel 1 Dalgasparken i Herning Merinvestering 3.5%, overskud for beboere fra første år

5 Dalgasparken i Herning - Boligbyggeri fra januar En halvering af beboernes varmeregning er dokumenteret ud fra en normal byggestandard kombineret med tæthed af byggeriet og brug af ventilation med varmegenvinding. Samtidigt er ca. 2.5 m² solceller indpasset for at matche det samlede elforbrug til ventilation, så ventilationen bliver CO 2 neutral.

6 Dalgasparken, Herning Vurdering af varmeforbrug 15/1 til 15/ ,0 25,0 Middeleffekt, W/m 2 20,0 15,0 10,0 Målt, W/m2 Gennemsnit Tag midt Tag ende Midt midt Midt ende 5,0 0, Udetemperatur, 0 C

7 Samtidigt er der gennemført forsøg med forskellige typer ventilatorløsninger. Her viste det sig muligt at spare 32% af elforbruget på årsbasis ved at vælge en almindelig spareventilator. Men for den mest elbesparende DC ventilator kunne man spare 70%. Bygherre : Boligselskabet Fruehøjgaard Arkitekt : COBRA Arkitekter Entreprenør : KPC Byg

8 Solcellerne blev indpasset på en ganske flot måde, men samtidigt på en måde, der ikke var optimal med hensyn til den årlige elproduktion.

9 Besparelse pr. mdr. kr

10 Eksewmpel 2 Solengen i Hillerød Fælleshus med innovativ solcelleløsning fra Sarnafil.

11 Sarnafil taget har ifølge Sarnafil en levetid på år, samtidigt med at det kan leveres med solceller fra Unisolar

12 Solengen i Hillerød Tagene til bebyggelsen med 17 boliger er sydorienterede og forberedt til installation af solceller. Tæthed i byggeriet er dokumenteret ved hjælp af blowerdoortest. I det af Scandibyg præfabrikerede byggeri anvendes en kun 22 cm tyk varmegenvinderenhed fra EcoVent indbygget i en skillevæg mellem bad og gang (merpris kr. pr. bolig = kr. / m².

13 Den eneste længere ventilationskanal i boligen fører forvarmet friskluft til den anden ende af boligen gennem badeværelset. Der er også eftervarmeflade på indblæsningsluften, som i princippet kan bruges til at erstatte en eller flere radiatorer

14 God målt SEL-værdi på 700 j/m³ Temperaturvirkningsgrad af ny EcoVent varmeveksler (89%) Sammenlignet med temperaturvirkningsgraden for fire udenlandske aggregater : Aggregat 2 og 4 (73-75%). Aggregat 1 er eksisterende EcoVent varmeveksler og Aggregat 3 er hollandsk i plast med høj strømningsmodstand / elforbrug, som kun kan bruges til en bolig ( begge over 80%).

15 Forslag til placering af tynd varmegenvindingsenhed og kanalføring i skillevæg mellem køkken og bad.

16 Incl. lufttæthed, ventilation med varmegenvinding, en mindre ekstraisolering og brug af kondenserende gasfyr er Solengen byggeriet søgt udført med en lavenergiklasse 2 standard efter de nye energiregler. Målinger siden juli 2005 bekræfter at energiforbruget I praksis ligger meget tæt på lavenergiklasse 2 ( 61 kwh/m², år )

17 Energiramme for boligbyggeriet Solengen i Hillerød. Sammenlignet med gamle og nye energiregler i bygningsreglementet samt lavenergiklasse 1 og 2 samt målinger ( baseret på 1 års målinger ) , , ,5 63, ,5 53, , Energiramme gamle energiregler og driftsel heraf 7,5 7,5 7,5 7,5 5,2 Energiramme nye energiregler og driftsel heraf Energiramme lavenergiklasse 2 og driftsel heraf kwh/m² Energiramme lavenergiklasse 1 og driftsel heraf Målt energiforbrug og driftsel heraf Målt energiforbrug inkl. driftsel med solcellestrøm indregnet (ca. 3% højere end lavenergiklasse 2)

18 Eksempel på prisoverslag for anvendelse af en energieffektiv og kompakt varmegenvinder Ecovent R 200 til etageboliger i kombination med lufttæthed af byggeriet. Udgangspunkt for prisvurdering pr. bolig: 500 boliger 1. Varmegenvinderenhed 22 cm tyk kr 2. Taghætter og friskluft indtag kr 3. Kanalarbejde inkl. 50 mm isolering af friskluft indtag og afkast kr 4. Kondensafløb, el-arbejde og indregulering kr 5. Eftervarmeflade i indblæsningsluft ( ikke dybt nødvendig, men kan være en fordel af hensyn til komfort og kan samtidig bruges til opvarmning af 2 værelser.) kr I alt: kr

19 Fra foregående side : Arbejdsløn: kr kr. I alt: kr. Pris for almindelig udsugnings ventilation Merpris ved ventilation med varmegenvinding inkl. eftervarmeflade kr kr. (105 kr. / m²) Merpris ved ventilation med varmegenvinding ekskl. eftervarmeflade ( ) kr. (90 kr. / m²)

20 Snit Bad Skillevæg Køkken Opstalt

21 Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig. Et udviklingsarbejde i regi af Soltag konsortiet som består af Cenergia, Kuben Byfornyelse Danmark,Velux og Nielsen&Rubow Arkitekter. ( )

22 Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig. Lever op til lavenergistandard 1 ( 48 kwh/m², år ) inkl. brug af 0.5 kwp solceller ( svarende til ca. 3,5 m² krystallinske solceller ). Kan blive CO2 neutral med yderligere 2.0 kwp solceller ( ca. 14 m² krystallinske solceller.)

23 Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig.

24 Eksempel på tynd R200 genvinder her præsenteret for partnere i EU-Demohouseprojektet i den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden.

25 Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig. Energibalance for den CO2 neutrale tagbolig Ref: Peder Vejsig Pedersen Cenergia, Sct. Jacobs Vej 4, 2750 Ballerup Tlf.: , Fax : cenergia@cenergia.dk Web : w w w.cenergia.dk 70 kwh/m² kwh/m² 4080 kwh årligt varme og varmt vands pumper og Ny lavenergi standard 1 svarende til 50% af de nye minimums energi krav ( mål for minimumskrav år 2015) svarer til tagbolig med 0.5 kwp solceller ( 3,5 m² krystallinske solceller mod syd ) Varmeforsyning: 19,2 kwh/m² 1632 kwh Årligt elforbrug 4 15,2 Ny lavenergi standard 1 omregnet til elforbrug ved en faktor 2,5 19,2 kwh/m² 1632 kwh årlig solcellestrøm 19,2 Årlig elproduktion fra 2 kwp solceller mod syd ( 17.5m² krystallinske solceller) - svarer til energiforbruget ved lavenergi standard 1

26 Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Det første passivhus byggeri i Danmark. Passivhuse er boliger med ekstremt lavt energiforbrug og dermed en minimal belastning for miljøet. De er fremtidens bud på hvordan man kan bygge og bo energieffektivt. Foto: Peder Vejsig

27 Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Siden starten af 90 erne er der bygget mere end 5000 passivhuse i Europa, størsteparten i Tyskland og Østrig. Der er både bygget skoler, kontorhuse, etageboliger og enfamiliehuse. Husene er meget populære, fordi de er velfungerende, billige i drift og har et godt indeklima. Foto: Peder Vejsig

28 Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Af hensyn til komforten må ventilationsanlægget ikke give generende støj, derfor skal lydniveauet svare til max. 27 db. Herudover skal det være muligt at indstille til vinterdrift og sommerdrift og med bypass af genvinder om sommeren. For at gøre det muligt at checke elforbruget til ventilationen, placeres en elmåler for udsugningsventilatoren samt indblæsningsventilatoren. Foto: Peder Vejsig Varmegenvinding

29 Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Energiforbrug til varme og vand I Rønnebækhave er energiforbruget til varme og varmt vand beregningsmæssigt begrænset til max 30 kwh/m² om året. Forbruget til rumopvarmning begrænses til 15 kwh/m² om året. Ventilationsmængden ved normal drift skal være 126 m³/h svarende til et luftskifte på mindst 0,5/h. Desuden skal der kunne indstilles til forceret drift som f.eks. kan anvendes i kombination med emfang. Foto: Peder Vejsig Pedersen, Cenergia Jordslanger samt varmepumpe

30 Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Højt isoleringsniveau og minimering af kuldebroer For at udnytte varmen optimalt er isoleringsniveauet højt og har en U-værdi (isoleringsevne) på 0,1 W/m²K i gulve (400 mm Sundolit), 0,08 W/m²K i tag (450 mm mineraluld), 0,15 W/m²K i vægge (250 mm mineraluld) og 0,8 W/m²K for vinduer importeret fra Tyskland (inkl. ramme og karm). Yderdørene er ekstra isolerede, og svarer, ligesom vinduerne til den tyske passiv haus standard. Forside fra brochure fra vinduesfabrikant

31 Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Lavtemperaturdrift Varmesystemet dimensioneres til lavtem peraturdrift bl.a. ved hjælp af returløbstermostat fra boligerne. Varmeforsyning sker fra et jordvarmeanlæg, der installeres af SEAS-NVE inkl. jordslanger. Der installeres individuelle forbrugsmålere i hver bolig. Der anvendes gulvvarme i badeværelse med termostat og gulvvarme i stue/køkken område med termostat placeret 1 meter over gulvet. Gulv-varmeanlæg er inkl. pumpeshunt. Illustr.: Suensons Tegnestue Fundamentsokkel

32 Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Solvarmeanlæg Varmtvandsinstallation sker med solvarmeanlæg til varmt vand som Arcon Solvarme leverer (27-28 m² solfanger og individuelle 240 liters varmvands-beholdere med 2 spiraler og elsupplement samt individuel styring). For varmt vand er der vandbesparende armaturer inkl. termostat-blandingsbatteri i brusebad. Den nederste spiral er til solvarme, denne dækker ca. 1/3 af beholderen, herefter kommer en spiral til varmepumpen, der også dækker ca. 1/3 af beholderen, og den sidste 1/3 af beholderen opvarmes af en elstav.

33 Energiramme for Passiv Hus boliger i Rønnebækhave II i Næstved sammenlignet med gamle og nye energiregler i bygningsreglementet samt lavenergiklasse 1 og ,5 kwh/m² , Energiramme gamle energiregler og driftsel heraf Energiramme nye energiregler og driftsel heraf Energiramme lavenergiklasse 2 og driftsel heraf Energiramme lavenergiklasse 1 og driftsel heraf Passiv Hus byggeri og driftsel heraf, varmebehov dækkes af varmepumpe Energiramme er lig driftsel forbrug i Rønnebækhave inkl. solceller. Solceller matcher varmepumpens el behov på års basis

34 Erfaringer fra indkøring af passiv hus boliger i Næstved: Gulvvarmen krævede en mere præcis styring End den, der først var installeret. Efter ændring af dette har der i perioder været for varmt i Lejligheden ( C). Skyldes dels fejl ved styring af indblæsning af varmluft til værelse samt fordelingstab fra rørsystem.

35 Eksempel 5 Upperten i Trekroner, Roskilde. Udstilling af 11 svanemærkede lavenergiklasse 1, enfamiliehuse i Trekroner i Roskilde v. Upperten i Arkitekter : Vandkunsten, BIG, Dorthe Mandrup, Michael Christensen og Todd Saunders hver med 2 huse. Kunstner Kerstin Bergendahl med 1 hus Ingeniør : Bascon Energispecialist : Cenergia

36 Eksempel 5 Upperten i Trekroner, Roskilde. Energiforsyning : Varmepumpeanlæg med jordslanger. Ventilation med balanceret varmegenvinding i alle boliger. Udbredt brug af solvarme til varmt vand. Solceller.

37 Eksempel 5 Upperten i Trekroner, Roskilde. I praksis har det været Cenergias opgave at fastholde d en ønskede energikvalitet i projektet og bl.a. tage hensyn til arkitekter, der ønsker store vinduesarealer ( 35-40% af gulvareal ). Og sikre imod ingeniørforslag om at bruge ventilations-varmepumpeanlæg til varmegenvinding og varmt brugsvand med 5-6 gange forøget strømforbrug.

38 Eksempel 5 Upperten i Trekroner, Roskilde.

39 Eksempel 5 Upperten i Trekroner, Roskilde.

40 Eksempel 5 Upperten i Trekroner, Roskilde.

41 Eksempel 6 Udvikling af prisbillig ventilationsløsninger med varmegenvinding til renoveringsprojekter/eksisterende boliger ( EU-Demohouse )

42 Eksempel 6 Indpasning af varmegenvinderenhed i loft af badeværelse i boligbebyggelsen Gyldenrisparken i København

43 Eksempel 6 Lydløs drift og kanalføring i lejlighed med indbyggede halogenspots

44 Eksempel 6 Der skal i foråret 2007 testes 2 andre varianter af ventilations- Anlæg med varmegenvinding med fokus på lav ekstra udgift ( max kr. pr bolig ) Efterfølgende skal løsningerne afprøves i 64 lejligheder.

45 Eksempel 7 Forslag til lavenergi renovering af beton boligbyggeri med rækkehuse og gårdhavehuse i Albertslund. Cenergia og Kuben Byfornyelse Danmark har mulighed for at engagere sig på dette område via EU-projektet ENPIRE og det er senere muligt at søge ekstra støtte fra EU Concerto

46 Eksempel 7 Forslag til lavenergi renovering af beton boligbyggeri med rækkehuse og gårdhavehuse i Albertslund.

47 Eksempel 7

48 Eksempel 7

49 Eksempel 7 Forslag til lavenergi renovering af beton boligbyggeri med rækkehuse og gårdhavehuse i Albertslund.

50 Eksempel 8 Bofællesskabstanken, nybyggeri i Albertslund. Dette er et eksempel på nybyggeri, der skal følge de nye energiregler samt et eksempel på engagerede beboere, der gerne vil have en standard, der er bedre end dette. Cenergia blev hyret til at lave beregninger og forslag til løsninger, men entreprenøren ønskede ikke at lave andet end lige efter bogen og mulighederne sandede til på trods af god totaløkonomi.

51 Eksempel 8 Bofællesskabstanken, nybyggeri i Albertslund. Eks. Varmt vand [l/m2,år] Solvarme Isolering [W/m²K] Tæthed [/h] Varme- Luftvarme Nilan Vinduer, u-værdi [W/m²K] Total energiforbrug Samlet Besp. Ift. ref. Besp. ift. ref. Simpel tilbage REF Iso I Iso II 0,1 0,05 genvinding i værelser VP18 1,70 1,27 1,07 [kwh/m²år] merpris [kwh/m²år] [kr/år] betalingstid [år] * , , , , , , , , , , , , , , (ref) , , , , , , , ,

52 Eksempel 8 Bofællesskabstanken, nybyggeri i Albertslund. Energiforbrug og tilbagebetalingstid Energiforbrug [kwh/m2,år] Tilbagebetalingstid [år] Energiramme: 89,1 kwh/m² Lavenergiklasse 2: 63,9 kwh/m² (ref) Beregningseksempel

53 -uden merpris for de -kommende beboere: Huse uden Varmesystem i Sverige. 20 rækkehuse i Lindås ved Göteborg á 120 m² Svarende til 140 danske m².

54 Målte og beregnede energiforbrug. Lindås byggeri beregnede værdier (kwh) målte værdier (kwh) 1. husholdnings-el varmt vand 1500 (plus 1500 fra solvarmeanlæg) 1900 (solvarme gav kun 37%) 3. teknisk-el, pumper og ventilatorer 4. elvarmeflade i ventilationsluft Samlet el- og varmeforbrug 5400 (43 kwh/m²) 6860 (54 kwh/m²)

55 Målte og beregnede energiforbrug. Omregnet til danske energiregler svarer dette til : ( )x2.5 / 140 = 69 kwh / m² Dette svarer næsten til lavenergiklasse 2 som er på 65 kwh/m². Kunne solvarmen dække 65% som er normal i Danmark, kunne man komme ned på 51 kwh / m², som kan sammenlignes med lavenergiklasse 1 på 43 kwh / m². Den ville så kunne nås ved at tilføre 12 m²

56 120 m² (ca. 140 danske m²) Huse uden varmesystem i Lindås ved Göteborg Prisvurdering ekstra udgifter i forhold til normalt. 1 Øget isolering (U-værdi ca. 0,1 W/m² C) S.kr. 2. Ventilationsvarmeveksler (i forhold til god udsugningsventilation) Lavenergi vinduer (U-værdi 0,85 W/m² C) Byggeprojekt ialt S.kr. 4. Elbesparelser, A-mærkede hvidevarer Solfanger til varmt vand Ialt S.kr. Sparet varmesystem Forskel Skal sammenlignes med samlet byggeudgift inkl. grund som beløber sig til ca. 2 mio. S.kr.

57 Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem, Lindås Kilde: Svein H. Ruud, Leif Lundin: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem resultat från två prs mätningar. SP Energiteknik SP RAPPORT 2004:31.

58 Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem, Lindås Total energiforbrug i de forskellige huse ( september 2002 august 2003 ). Kilde: Svein H. Ruud, Leif Lundin: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem resultat från två prs mätningar. SP Energiteknik SP RAPPORT 2004:31.

59 Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem, Lindås Fordeling af energiforbrug i bygning ( september 2002 august 2003 ). Kilde: Svein H. Ruud, Leif Lundin: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem resultat från två prs mätningar. SP Energiteknik SP RAPPORT 2004:31.

60 Der er i dag en tydelig forskel på, hvad man kan beregne energiforbrug til, og hvad det viser sig at være i virkeligheden. Dette bekræftes også af målinger på 10 lavenergibyggerier, der blev etableret i forbindelse med BO-01 i Malmø med en 40-60% dokumenteret forskel.

61 Der er her behov for at udvikle målrettede eksempel projekter, der satser på en bedre energisparestandard end efter kravene i Bygningsreglementet. Her kan f.eks. tage udgangspunkt i de nye lavenergiklasse 2 og 1 standarder, samt brug af energikvalitetskontrol. Et nyt Grønt Diplom for nybyggeri og renovering satser på at promovere disse kvaliteter.

62 For vinduer er det afgørende at efterspørge total U-værdien og ikke glas U-værdien, som har været den normale referenceværdi indtil nu.

63 Svar fra miljøminister Connie Hedegård vedr. ny planlov: En kommune har imidlertid mulighed for i en lokalplan at fastsætte bestemmelser om bygningers placering, orientering mod sol, taghældning m.v. og dermed sikre, at der gives borgerne gode muligheder for selv at opsætte anlæg til individuel energiforsyning. Lokalplanen kan således sikre mulighed for, at den enkelte ejendom kan etablere supplerende individuel energiforsyning som alternativ/vedvarende energi, men der kan ikke direkte stilles krav herom.

64 Med ændringen af planloven (bypolitik m.v.), der trådte i kraft den 1. juli 2007, har kommunerne også fået mulighed for i lokalplaner at stille krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Det er dermed blevet muligt for kommunerne at lokalplanlægge for et lavere energiforbrug, primært til opvarmning. Der er samtidig givet mulighed for, at kommunerne kan regulere beplantningshøjden i et lokalplanområde med sigte på at tage hensyn til skyggeforhold og skabe bedre forhold for f.eks. udnyttelse af solenergi.

65 Regeringen har fremlagt en række ambitiøse og langsigtede mål på klimaområdet herunder, at andelen af vedvarende energi i Danmark skal fordobles til 30 % i Kommunerne bør bidrage til, at dette mål nås, blandt andet ved at bruge de muligheder, der allerede er indenfor planlovens rammer, til at fremme brugen af alternativ og vedvarende energi.

66 Hvad er de øgede omkostninger ved at gøre nye boliger og bygninger energineutrale : Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Brug af solenergiløsninger til at leve op til de nye energikrav og lavenergistandarder i boligbyggeriet. Merudgift (kr./m²) Besparelse x) (kwh/m²) Tilbagebetalingstid (år) 1. Bygningsindpasset balanceret ventilation med varmegenvinding Merisolering og forbedrede vinduer (ikke passiv hus standard) Solceller (inkl. 30% tilskud) 1 kwp 250 (9/el) = (22.5 varme) kwp 135 (4.5/el) = (11.25 varme) Solvarme, varmt vand

67 Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri - September m² parcelhus Lavenergiklasse 2 Merpris : kr. 1,27 vinduer, iso II, (420 kr./m²) 0.05/h tæthed og varmegenvinding 4,6% 13 års tilbagebetalingstid i forhold til REF

68 Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri Etageboligblok 66 og 91 m², 6 stk af hver Lavenergiklasse 2 Merpris : kr. 1,27 vinduer, (208 kr./m²) 0.05/h tæthed og varmegenvinding (2,3%) 8 års tilbagebetalingstid i forhold til REF

69 Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri 115 m² rækkehus Lavenergiklasse 2 (90kWh/m²) Merpris : kr. Iso I væg, iso II gulv, (269 kr./m²) 0.05/h tæthed og varmegenvinding (3%) 18 års tilbagebetalingstid i forhold til REF

70 Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri 115 m² rækkehus Lavenergiklasse 1(45kWh/m² ) Merpris : kr. Iso II, 1,27 vinduer, (563 kr./m²) 0.05/h tæthed og varmegenvinding (6.3%) Solvarme varmt vand års tilbagebetalingstid i forhold til REF

71 Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri 115 m² rækkehus Passivhus (30,5 kwh/m²) Merpris : kr. 0,1 w/m² C isolering, (750 kr./m²) Vinduer 0,8 w/m² C (8,4%) Ellers som energiklasse 1

72 CO 2 neutral løsning ved hjælp af solceller Passivhus standard : 3508 kwh (varme) /2,5 = 1403 kwh (el) Kan klares af 1,75 kwp solceller Koster kr = 533 kr/m² Totalpris : 1283 kr/m² = 14% merpris

73 CO 2 neutral løsning ved hjælp af solceller Lavenergiklasse 1: 5175 kwh (varme) /2,5 = 2070 kwh (el) Kan klares af 2,58 kwp solceller Koster kr = 787 kr/m² Totalpris : 1350 kr/m² = 15% merpris (+5% i forhold til passivhus)

74 CO 2 neutral løsning ved hjælp af solceller Lavenergiklasse 2: 7590 kwh (varme) /2,5 = 3036 kwh (el) Kan klares af 3,8 kwp solceller Koster kr = 1155 kr/m² Totalpris : 1424 kr/m² = 16% merpris (+11% i forhold til passivhus)

75 Konklusioner: Når solceller falder i pris kan det godt blive en kombination med f.eks lavenergiklasse 1, der er optimal

76 Konklusioner: Også lavenergiløsninger vil falde I pris med tiden, når man bliver vant til denne standard. Det er derfor sandsynligt at merpris på 6,3% for lavenergiklasse 1 vil være noget mindre, når den bliver fast standard I år 2016.

77 Konklusioner: I år 2016 forventes solcelleprisen som minimum at være den halve af i dag, d.v.s kr./kwp. For lavenergiklasse 1 vil merprisen for 2,58 kwp solceller være: 787W/m² / 2 = 394 kr/m² svarende til 4,5 %

78 Konklusioner: For passivhus byggeri skal der kun bruges 1,75 kwp solceller til en merpris på 267 kr. / m² eller 3 % kwh husholdningsel vil yderligere kunne dækkes med 2,5 Kwp solceller eller 4,25 kwp / 42 m² i alt. Og med mere effektive solceller er det måske kun 30 m².

79 Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Mængder Bruttoareal Tag Terrændæk Ydervæg Vinduer og døre U-værdi [W/m²K] 0,10 0,15 0,18 0,20 0,23 0, m2 71 m2 71 m2 60 m2 18 m2 Isoleringstykkelse [mm] U-værdier og tykkelser for bygningskonstruktioner med 10 % træ og 90 % isolering i klasse 37 Energiramme, uden tillæg: 89,1 kwh/m²år Lavenergiklasse 2: 63,9 kwh/m²år Tillæg for mekanisk udsugning uden varmegenvinding gælder ikke for fritliggende huse og rækkehuse. Referencescenariet 8 er tillagt 15 kwh/m2år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri

80 Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Priser på merisolering fra V&S prisbøger: kr/m2 Total kr REF iso I iso II REF iso I - merpris iso II - merpris iso I - merpris iso II - merpris væg gulv tag Total

81 Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Vinduer: priser fra SA vinduer i kr/m2 (disse priser benyttes) Pris Merpris U-værdi 1,7 1,27 1,07 1,7 1,27 1,07 Pris/m Tæthed: 20 kr/m2 (vurdering) Varmegenvinding, inkl. varmeflade pr lejlighed (Cenergia notat): Pris for varmegenvinding gælder generelt når der er tale om indeliggende badeværelser. Energipris (varme) i kr/kwh eks moms (Hillerød el, vand & varme 2006): 0,385 Vinduer: priser fra Velfac i kr/m2 (benyttes ikke) Pris Merpris U-værdi 1,58 1,23 1,04 1,58 1,23 1,04 Pris/m

82 Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Referencescenariet er tillagt 15 kwh/m²år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri, som betyder at man i praksis ofte ligger meget over det teoretisk beregnede energiforbrug. I nærværende tilfælde og i fremtiden forudsættes at der vil være fokus på energikvalitetskontrol som generel indsats i byggeriet.

83 Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 REF iso I iso II væg 0,23 0,20 0,15 [W/m2K] gulv 0,20 0,15 0,13 [W/m2K] tag 0,20 0,15 0,12 [W/m2K]

84 Beregninger og forudsætninger Be06 Rækkehuse Eks. Varmt vand [l/m2,år] Solvarme Isolering [W/m²K] Tæthed [/h] Varme- Vinduer, u-værdi [W/m²K] REF Iso I Iso II 0,1 0,05 genvinding 1,70 1,27 1,07 * (ref) Vægge Gulv+tag Total energiforbrug Samlet Besp. Ift. ref. Besp. ift. ref. Simpel [kwh/m²år] merpris [kwh/m²år] [kr/år] tilbagebetalingstid [år] 95, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

85 Beregninger og forudsætninger Be06 Rækkehuse Energiforbrug og tilbagebetalingstid Energiforbrug [kwh/m2,år] Tilbagebetalingstid [år] (ref) Beregningseksempel

86 Beregninger og forudsætninger Parcelhuse Be06 Mængder Bruttoareal Tag Terrændæk Ydervæg Vinduer og døre U-værdi [W/m²K] 0,10 0,15 0,18 0,20 0,23 0, m2 164 m2 164 m2 120 m2 36 m2 Isoleringstykkelse [mm] U-værdier og tykkelser for bygningskonstruktioner med 10 % træ og 90 % isolering i klasse 37 Energiramme, uden tillæg: 83,4 kwh/m²år Lavenergiklasse 2: 59,8 kwh/m²år Tillæg for mekanisk udsugning uden varmegenvinding gælder ikke for fritliggende huse og rækkehuse. Referencescenariet 20 er tillagt 15 kwh/m2år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri

87 Beregninger og forudsætninger Parcelhuse Be06 Priser på merisolering fra V&S prisbøger: kr/m2 Total kr REF iso I iso II REF iso I - merpris iso II - merpris iso I - merpris iso II - merpris væg gulv tag Total

88 Beregninger og forudsætninger Parcelhuse Be06 Vinduer: priser fra SA vinduer i kr/m2 (disse priser benyttes) Pris Merpris U-værdi 1,7 1,27 1,07 1,7 1,27 1,07 Pris/m Tæthed: 20 kr/m2 (vurdering) Varmegenvinding, inkl. varmeflade pr lejlighed (Cenergia notat): Pris for varmegenvinding gælder generelt når der er tale om indeliggende badeværelser. Energipris (varme) i kr/kwh eks moms (Hillerød el, vand & varme 2006): 0,385 Vinduer: priser fra Velfac i kr/m2 (benyttes ikke) Pris Merpris U-værdi 1,58 1,23 1,04 1,58 1,23 1,04 Pris/m

89 Beregninger og forudsætninger Parcelhuse Be06 Referencescenariet er tillagt 15 kwh/m²år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri, som betyder at man i praksis ofte ligger meget over det teoretisk beregnede energiforbrug. I nærværende tilfælde og i fremtiden forudsættes at der vil være fokus på energikvalitetskontrol som generel indsats i byggeriet.

90 Beregninger og forudsætninger Parcelhuse Be06 REF iso I iso II væg 0,23 0,20 0,15 [W/m2K] gulv 0,20 0,15 0,13 [W/m2K] tag 0,20 0,15 0,12 [W/m2K]

91 Beregninger og forudsætninger Parcelhuse Be06 Eks. Varmt vand [l/m2,år] Solvarme Isolering [W/m²K] Tæthed [/h] Varme- Vinduer, u-værdi [W/m²K] REF Iso I Iso II 0,1 0,05 genvinding 1,70 1,27 1,07 * ref Total energiforbrug Samlet Besp. Ift. ref. Besp. ift. ref. Simpel [kwh/m²år] merpris [kwh/m²år] [kr/år] tilbagebetalingstid [år] 78, , , , , , , , , , , , , , , ,

92 Beregninger og forudsætninger Be06 Parcelhuse Energiforbrug og tilbagebetalingstid Energiforbrug [kwh/m2,år] 160 Tilbagebetalingstid [år] ref Beregningseksempel

93 Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Mængder Bruttoareal 1081 m² 6 mindre lejligh.: 66 m2 Tag 360 m² 6 større lejligh.: 91 m2 Terrændæk 313 m² Ydervæg 568 m² Vinduer og døre 162 m² U-værdi [W/m²K] 0,10 0,15 0,18 0,20 0,23 0,30 Isoleringstykkelse [mm] U-værdier og tykkelser for bygningskonstruktioner med 10 % træ og 90 % isolering i klasse 37 Energiramme, uden tillæg: 72,0 kwh/m²år Lavenergiklasse 2: 51,5 kwh/m²år Hvis der benyttes mek. ventilation uden VGV er der et tillæg på energirammen på 16,1 kwh/m²år.

94 Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Priser på merisolering. Ref.: Rapport fra Byg.dtu nr. R-036 fra 2002, baseret på priser fra V&S. kr/m² Total kr REF iso I iso II iso III REF iso I - merpris iso II - merpris iso II - merpris iso I - merpris iso II - merpris væg gulv tag Total iso III - merpris

95 Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Vinduer: priser fra SA vinduer i kr/m² (disse priser benyttes) Pris Merpris U-værdi 1,7 1,27 1,07 1,7 1,27 1,07 Pris/m Tæthed: (vurdering) i kr/m²: 20 Varmegenvinding, inkl. varmeflade pr lejlighed (Cenergia notat): Pris for varmegenvinding gælder generelt når der er tale om indeliggende badeværelser. Energipris (varme) i kr/kwh eks moms (Hillerød el, vand & varme 2006): 0,385 Vinduer: priser fra Velfac i kr/m² (benyttes ikke - til sammenligning) Pris Merpris U-værdi 1,58 1,23 1,04 1,58 1,23 1,04 Pris/m

96 Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Referencescenariet er tillagt 15 kwh/m²år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri, som betyder at man i praksis ofte ligger meget over det teoretisk beregnede energiforbrug. I nærværende tilfælde og i fremtiden forudsættes at der vil være fokus på energikvalitetskontrol som generel indsats i byggeriet. Udgangspunkt for beregningen er modellen for etageboliger der følger med Be06: 12 lejligheder. Ejendommens bruttoetageareal er 1081 m². Det virker sandsynligt at man kan nå lavenergiklasse 2 med en mindre ekstra investering i form af isolering, og med samme økonomi som en behersket isoleringsindsats (beregning 42) som overholder energirammen plus tillæg for ventilation uden varmegenvinding. Hermed opnås en energibesparelse 78,5-51 = 27,5 kwh/m² (35%) uden at det koster brugeren noget.

97 Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 REF iso I iso II væg 0,23 0,20 0,15 [W/m2K] gulv 0,20 0,15 0,13 [W/m2K] tag 0,20 0,15 0,12 [W/m2K]

98 Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Eks. Varmt vand [l/m2,år] Solvarme REF Iso I Iso II 0,1 0,05 genvinding 1,70 1,27 1,07 Isolering [W/m²K] Tæthed [/h] Varme- Vinduer, u-værdi [W/m²K] * ref Total energiforbrug Samlet Besp. Ift. ref. Besp. ift. ref. Simpel [kwh/m²år] merpris [kwh/m²år] [kr/år] tilbagebetalingstid [år] 103, , , , , , , , ,

99 Beregninger og forudsætninger Be06 Etageboliger Energiforbrug og tilbagebetalingstid Energiforbrug [kwh/m²,år] 120 Tilbagebetalingstid [år] ref Beregningseksempel