Refusionsomlægning og økonomi på beskæftigelsesområdet

Transkript

1 Refusionsomlægning og økonomi på beskæftigelsesområdet Rasmus Telling og Ulrik Petersen KL 1 Program Formiddag Overførsler, bloktilskud, BG, BT Principper i ny refusionsmodel Virkninger for kommunernes direkte udgifter Eftermiddag Tilpasning af udligning og kompensation Strategisk udvikling af beskæftigelsesindsatsen Justering af budgetarbejdet Opfølgning. Ledelsesværktøj Beskæftigelsestilskud 2 1

2 1.1 KOMMUNAL ØKONOMI Overførsler, bloktilskud, bugetgaranti, beskæftigelsestilskud 3 Udgifter Overførsler vs. service og anlæg Overførsler (63,9 mia. kr.) Forsikrede ledige (11,9 mia. kr.) Service og anlæg mv. (272,9 mia. kr.) Overførselsudgifterne og forsikrede ledige er ikke omfattet af servicerammen (og dermed sanktion) 4 2

3 Overførsler vs. service på beskæftigelsesområdet Udgifter Udgiftstype Overførsler Service Indkomstoverførsler x Driftsudgifter til aktive tilbud x Løntilskud x Løn til personer i løntilskud* x x Administration i jobcentret ( ) x - samtaler med ledige x Administration hos andre aktører x * Løn til forsikrede ledige i løntilskud er service mens løn til kontanthjælpsmodtagere er overførsler Indtægter Tre finansieringskilder (2016) Refusion 30% 70% Bloktilskud, skat mv. BG + øvrige overførsler Beskæftigelsestilskud 6 3

4 Indtægter Andre kommuner Refusion og budgetgaranti 70% 30% Refusion Kommunen BG BT andel svarende til: * folketal * ledighedstal i landsdelen 2 år før 7 Bloktilskudsaktstykket for 2015 Indtægter Mio. kr I. Overført tilskudspulje Kommuneaftalen 2013 vedr. 2014, overført tilskudspulje (Indeholder budgetgaranti til og med regnskab 2012) Pris og lønregulering I alt II. Budgetgaranti Permanent regulering Foreløbig regulering Efterregulering af I alt III. Lov- og cirkulæreprogram IV. Andre reguleringer (balancetilskud mv.) Note: Beskæftigelsestilskuddet holdes ude af balanceopstillingen 4

5 Primært fokus på udgifter Udgifter skal styres med fokus på resultater Indtægter skal optimeres refusioner koblet til udgifter og dermed resultater budgetgaranti og beskæftigelsestilskud har indbyggede incitamenter men er svære at beregne / forudsige REFUSION AF DRIFTSUDGIFTER 11 5

6 Styring via refusion Historisk udgangspunkt 50 % Over tid øget kommunalt finansieringsansvar Differentieret refusion af udgifter til ydelser sygedagpenge fra 100 til 0 % ledighedsydelse efter 18 mdr. 0 % aktive 50 % / passive 30 % perioder (især fra 2011) mm Refusionsomlægning: resultatfokus og forenkling Driftsudgifter over tid mindre refusion 12 Hovedkonto 5 eller 6? Vejledning om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter (9046 af , ny på vej) Kontaktforløb og administration (pkt. 4) Hvornår tale om tilbud efter LAB? (pkt. 5) udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer Som udgangspunkt uden betydning om anden aktør udfører opgaven (pkt. 6) Tilbud, hvor ikke (længere) statsrefusion (pkt. 7) Informative bilag 13 6

7 To driftslofter (2015) Budgetlov betød opsplitning af driftsloft fra 2014 Loft på kr. (ledighedsrelateret) dækker modtagere af kontanthjælp og a-dagpenge og 6 ugers jobrettet uddannelse Loft på kr. dækker modtagere af sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse Fastsættes på årets finanslov i forhold til forventet udvikling i ledighed (Økonomisk Redegørelse) forventet udvikling i driftsudgifterne til aktivering (regelændringer) Opgørelse på grundlag af jobindsats.dk Udgifter konteres på , se bilag 2A i vejl. om dokumentation 14 Driftsudgifter udenfor lofter - eksempler Indsats for modtagere af arbejdsmarkedsydelse Jobrotation, voksenlærlinge Vejledning og opkvalificering for unge u. 18 og i ressourceforløb Mentor i ressource- og jobafklaringsforløb Mentor i øvrigt særskilt ramme se bilag 4C og 4D i vejledning om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter 15 7

8 Titel og indholdsobjekt (uden baggrundsfarve) Mindre refusion driftsudgifter aktivering Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Layout Du kan f.eks. vælge Titel og indholdsobjekt Logo blå for at anvende logo blå baggrund på dette dias. Eller klik på fanen Startside og derefter i underkanten af Nyt dias på fanen for at indsætte et nyt dias med et bestemt layout. Du kan slette streger på dias Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Nulstil dias for at få stregerne tilbage. 1 6 Driftsrefusion Forsikrede ledige Kontantydelse ( ) Jobparat kontanthjælpsmodt Åbenlyst uddannelesparat Ord. uddannelse Anden uddannelse + projekter 50% 0% ja - 0% ja 50% Efter 9 mdr. 50% Efter 9 mdr. Omvendt større refusion til forsikrede ledige fra regional pulje og pulje til uddannelsesløft 50% Efter 24 mdr. 50% Efter 24 mdr. Budgetgaranti nej nej Arbejdspapir bilag BUDGETGARANTI IKKE FORSIKREDE 17 8

9 Budgetgarantiordninger skal sikre de 98 kommuners økonomi under ét give rimelig økonomisk sikkerhed for den enkelte kommune sikre et økonomisk incitament til en effektiv indsats Man kan i praksis ikke regne præcist ud, hvad kommunen får ud af det 18 Budgetgarantien Budgetgarantien omfatter størstedelen af de samlede overførselsudgifter: kontanthjælp, revalidering, kontantydelse, aktivering jobafklaringsforløb, ledighedsydelse, ressourceforløb, førtidspension integration og EGU Men IKKE sygedagpenge og fleksjob Kommunernes udgifter er fuldt finansierede under ét 19 9

10 Budgetgarantiens størrelse Budgetgaranti 45,3 mia. kr. Aftale 2015 Øvrige overførsler 18,6 mia. kr. Budgetgaranti; 50,0 mia. kr. Tilskudsmodel 2016 Øvrige overførsler 20,8 mia. kr. 20 Hvad dækker budgetgarantien? ØA Tilskudsmodel Forbe Hele landet, årets pl, mio. kr hold Kontanthjælp og aktivering* Førtidspension Ressourceforløb Jobafklaringsforløb EGU Integration Ledighedsydelse Budgetgaranti i alt * Kontantydelsen er i 2016 regnet ind i skønnet for kontanthjælp - refusionsomlægningen bidrager til forskellen med [3,8] mia. ( R 13) 21 10

11 BG 2015 som eksempel Opgørelse af budgetgarantien Fremadrettet Budgetgaranti Efterregulering * Permanent opregulering Fremadrettet Budgetgaranti BG, R11 BG, ØA13 BG, R12 BG, ØA14 BG, R13 BG, ØA15 Juni 2012 Juni 2013 Juni 2014 * Efterreguleringen udbetales som et beløb alene i Fordeling af budgetgarantien Budgetgarantien til og med forudgående års aftale er allerede i bloktilskuddet fordeles via kriterier i tilskuds- og udligningssystemet Man kan derfor ikke se præcist hvilket beløb, man samlet set får ud af budgetgarantien! De seneste reguleringer lægges i bloktilskuddet og fordeles via: DUT-nøglen (permanent opregulering og fremadrettet regulering) Folketallet (efterregulering) 23 11

12 Eksempel på fordeling af budgetgarantien for 2015 Mio. kr. (15-pl); juni 14 Hele landet Fordeling Kommune X Budgetgaranti til og med Integreret del af kommunernes økonomi??? Permanent regulering DUT-nøglen 24 Foreløbig regulering DUT-nøglen 7 Efterregulering af * 360 Folketallet 3 * modsvares ikke af udgifter i udbetalingsåret 24 Afregning af budgetgarantien Den fremadrettede budgetgaranti og den permanente opregulering - afregnes i 12-dels-rater over bloktilskuddet - således virkningen af refusionsomlægningen i 2016 Efterregulering af budgetgarantien - afregnes i bloktilskuddet 2 år efter tilskudsåret 25 12

13 Midtvejsvurdering af budgetgarantien Budgetgarantien midtvejsreguleres som udgangspunkt IKKE heller ikke ved lovændringer Budgetgarantien midtvejsvurderes i sammenhæng med den øvrige kommunale økonomi Men store merudgifter kan udløse en midtvejsregulering, fx kraftig ledighedsudvikling eller betydelige regelændringer En midtvejsregulering omfatter altid overførslerne under ét 26 Udfordringer i budgetopfølgningen Jobcentre: oplever stigende udgifter på budgetgaranterede områder Økonomiforvaltningerne: oplever, at der ikke er fulgt penge med (ingen midtvejsregulering) Forklaringerne kan være: Man udvikler sig atypisk i forhold til hele landet Man ser enkeltområder isoleret fra de samlede overførsler Man har lagt et for lavt et budget i forhold til ØA 27 13

14 Ubalance? Kommune X, mio. kr., årets pl R13 B15 Forskel Budgetgaranti ,1% Øvrige overførsler ,9% Hele landet, mio. kr., årets pl R13 A15 Forskel Budgetgaranti ,6% Øvrige overførsler ,2% 28 Budgetgarantien - opsamling Budgetgarantien udskiller de mest konjunkturafhængige udgifter Som udgangspunkt ingen midtvejsregulering Efterreguleringen indgår i opgørelsen af balancetilskuddet Læg et realistisk budget og nøjes med at anslå størrelsen på reguleringer 29 14

15 1.4 DUT KOMPENSATION 30 En DUT -sæson Oktober: Første udkast til Lov- og Cirkulæreprogram Oktober til maj: Bilaterale forhandlinger STFU-møder 3-parts-forhandlinger Ultimo maj: Afsluttende forhandlinger, herunder politiske Primo juni: Behandling af bloktilskudsaktstykke i Finansudvalg 15

16 DUT -kompensation vedr. udgifter i 2016 DUT -sager sæson 14/15: Kompensation (juni 15): Service (administration mv.) lægges i bloktilskud for 2016 Øvrige overførsler (sygedagpenge, seniorjob, mv.) indgår i samlede overførselsskøn for 2016 Budgetgaranti Indgår i den fremadrette BG Beskæftigelsestilskud Indgår i det foreløbige BT for Større dut-sager sæson 2014/15 Refusionsomlægning Beskæftigelsesreform Kontantydelse Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt Jobrettet integrationsprogram (L 198) 33 16

17 2. REFUSIONSOMLÆGNING 34 Et enkelt refusionssystem - med fokus på resultater Skærpet fokus på at få ledige i job Løft i den strukturelle beskæftigelse: Samme statsrefusion uanset forsørgelsesydelse omfatter også kontanthjælp i integrationsprogram men IKKE enkeltudgifter Refusionsprocenten nedtrappes over tid Tilpasning af udligningssystemet Supplerende politisk aftale 2. februar 2015 mellem partierne bag beskæftigelsesreformen Lovforslag L 183 forventes vedtaget 28. maj 35 17

18 Refusionen styres kun af tid Ens for alle ydelser uden betydning: Ydelsesskift Aktivering eller ej 36 Kommunens udgift stiger over tid 120% 100% 80% 60% 40% 20% 80% 60% 70% 80% Nettoudg. Refusion 20% 0% 40% 30% 20% Uge 1-4 Uge 5-26 Uge Uge

19 Overgang til nye regler Nye refusionsregler foreslås at træde i kraft 4. jan Borgere foreslås indplaceret med anciennitet opgjort for tiden siden 1. juli 2014 Gælder kun nytilkendt førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse efter denne dato væsentlig reduktion af den byrdefordelingsmæssige udfordring Der er brug for så hurtigt som muligt i 2015 at tilpasse strategien for beskæftigelsesindsatsen 38 Førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse I mange år frem refusion til førtidspension også på 100 / 50 / 35 %. Fleksjob/ledighedsydelse fra før nuværende refusion, dog gælder ny refusionsmodel: Når personer i ordning før 2013 udgår af den og visiteres til ny ydelse Når personer i ordning fra 2013 bliver ansat eller revisiteret til fleksjob Når de pågældende modtager en anden ydelse (sygedagpenge el. kontanthjælp) Særligt fleksbidrag som supplerende finansiering Øget refusion til ny ledighedsydelse, som ikke nedsættes efter 18 mdr. Kommunernes finansieringsandel stiger hvert år fordi gamle førtidspensionister m.fl. afløses af nye Strategiske / styringsmæssige konsekvenser? 39 19

20 Fleksjobordning*, overgangsregler Visitation Forbliver i fleksjobordning Før 2013 Gl. refusion Ny refusion Ny(t) tilbud / ydelse efter (f.eks. sdp) el. ny visitation til fleksjobordning 2013 til juni 2014 Juli 2014 og frem Gl. refusion, dog ny refusion 31, stk. 3 Ny refusion Ny refusion Ny refusion * inkl. ledighedsydelse 40 Særligt fleksbidrag Som supplerende finansiering af fleksjob med 20% refusion Maksimalt 30% af fleksjobtilskud efter refusion 30% af = (2015) Aftrappes med 20% af fleksjobbers løn Sigter især på små fleksjob Nettoudgift på niveau med nettoudgift til kontanthjælp 41 20

21 Fleksbidrag Løn fra arbejdsgiver fleksløntilskud maks. fleksbidrag fradrag 20% af løn i fleksjob beregnet fleksbidrag Refusion + fleksbidrag Ny start på trappen En borger starter forfra på refusionstrappen efter 12 mdr. uden offentlig forsørgelse inden for de seneste 3 år genoptjeningstæller ( 6) ikke endelig fastlagt, hvilke ydelser ( 6, stk. 3: bek.) 43 21

22 Ydelser og genoptjening Ydelser, 3 Genoptjening, 6 44 Titel og indholdsobjekt (uden baggrundsfarve) Opgørelse af perioder 20 % Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Layout Du kan f.eks. vælge Titel og indholdsobjekt Logo blå for at anvende logo blå baggrund på dette dias. adp adp kont.hj. syg Eller klik på fanen Startside og derefter i underkanten af Nyt dias på fanen for at indsætte et nyt dias med et bestemt layout. Du kan slette streger på dias Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Nulstil dias for at få stregerne tilbage. føp føp

23 3. REFUSIONSOMLÆGNING - virkning for kommunernes direkte udgifter 46 Aktuelle økonomidata Beregninger på grundlag af R 13 ajourføres til R14 Lovforslag L 171 om kommunal udligning (25.3) Tabeller samlet virkning + kompensation 2016 og 2017 Lovforslag L 183 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser (8.4) Overordnede tal forskellige ydelser KL s ØkonomiWeb ( ) Regneark direkte konsekvenser refusionsomlægning Skabelon til estimat af budget 2016 KL s ØkonomiWeb (4.5.15) specifikation af udligning/kompensation/bt 47 23

24 Nettomerudgift [7 ] mia. i 2016 Beregninger på grundlag af R 13 ajourføres til R14 Nettomerudgifter Omfattet af beskæftigelsestilskud Omfattet af budgetgaranti Øvrige overførsler I alt Påvirker kommuner forskelligt Mia. kr. (15-pl) 1,5 3,8 1,7 7,0 Forbe hold 48 Forbehold Refusionsprocent falder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 38% 30% Midlertidige ydelser 44% 39% Alle ydelser Faktisk refusionssats i 2013 Hvis nyt refusions- system var trådt i kraft i

25 Forbehold 70% Refusionsprocent for ydelser Kun nye tilkendelser 65% 60% 52% 50% 40% 39% 40% 36% 33% 34% 35% 30% 24% 20% 21% 19% 21% 21% 10% 0% Fleksbidrag Faktisk refusionssats i 2013 Hvis nyt refusionssystem var trådt i kraft i Ydelsesuger 2013 a-dagpenge Procent Forbehold Procent uger 5-26 uger uger Over 52 uger Refusion: 80 pct. Refusion: 40 pct. Refusion: 30 pct. Refusion: 20 pct. Hele landet 10 kommuner i toppen 10 kommuner i bunden Arbejdspapir Figur

26 Ydelsesuger kontanthjælp Procent Forbehold Procent uger 5-26 uger uger Over 52 uger Refusion: 80 pct. Refusion: 40 pct. Refusion: 30 pct. Refusion: 20 pct. Hele landet 10 kommuner i toppen 10 kommuner i bunden Arbejdspapir Figur Udsendt via ØkonomiWeb 24. marts 2015 KL regneark skønnede merudgifter 53 26

27 KL regneark Budgettering Udsendt via ØkonomiWeb 24. marts TILPASNING AF UDLIGNING KOMPENSATION

28 Tilpasning af udligningssystemet Initial tilpasning af udligningen fra Midlertidig kompensationsordning i 2016 og 2017 Tab højst 0,1 og 0,2 % af beskatningsgrundlag Tab højst 10 og 20 mio. kr. Permanent tilpasning fra 2018 Overvejes at integrere beskæftigelsestilskuddet 56 Specifikation af udligning mm

29 En gennemsnitskommune kr. (15- pl) Før E0er Merudgi0er Dagpenge ydelse Dagpenge løn@lskud Sygedagpenge inkl. løn@lskud Revalidering inkl. løn@lskud Kontanthjælp inkl. løn@lskud, forreva og SUY Ressourceforløb Fleksjob Ledighedsydelse Før@dspension I alt omfa'et af beskæ.igelses2lskud omfa'et af budgetgaran2/øvrige overførsler Foreløbig beregnet ændring af beskæ0igelses@lskud Foreløbig beregnet ændring og udligning* Samlet virkning * Efter initial udligningstilpasning og midlertidig kompensation Kompensation via udligning mm 2016 Juli 2015 foreløbig beregning pba R14 Juli 2016 endelig beregning pba R 15 Forskel afregnes med midtvejsregulering for 16 Samlet forskel afregnes efter indbyggertal 2017 Juli 2016: endelig beregning pba R

30 Datakilder Direkte udgiftsvirkning: KL s ØkonomiWeb Kompensation via udligning mm. tabeller i L 171: samlet virkning forskellig fra tidligere pga lofter i absolutte tal KL s ØkonomiWeb Beregninger på grundlag af R 13 ajourføres til R STRATEGISK UDVIKLING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 61 30

31 Refusionsomlægning - kræver skarpt fokus på resultater Skærpet fokus på at få ledige i job Løft i den strukturelle beskæftigelse: Økonomisk sammenhæng på beskæftigelsesområdet der gør en forskel! Ydelser Adm. Indsats finansiering: Kommunen Stat og Kommune 63 31

32 Aarhus investering 64 Gå efter resultater Kun aktivering, hvis det skaber resultater Ikke ide i at flytte borgere mellem ydelser f.eks. fra langvarige sygedagpenge Særlig indsats, hvis kommunen har relativt større gruppe med over 1 års varighed? generelt? særlige målgrupper? Hvad betyder de markante forskelle i varighed mellem ydelsesgrupper? 65 32

33 Afkorte varighed! Samtaler skal bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet Effektiv brug af medarbejdernes tid Tilbud skal have reel effekt både egne og eksterne tilbud må genovervejes kun tilbud, der kan forventes at afkorte ledighedsperioden hvilket aktiveringsomfang er hensigtsmæssigt for at skabe resultater vurdering og ny strategi for redskabsanvendelsen vurdering og ny strategi for tidspunktet for aktivering vurdering og ny strategi for resultatskabelsen Kompetenceudvikling i jobcentret STAR udmelding om udmøntning af midler i uge Ny start på trappen? Giver dette afsæt for strategiske satsninger? Og hvordan sikres det, at de bliver hensigtsmæssige? Giver det mening at satse på at flytte borgere på refusionstrappen? 67 33

34 Incitamenter i fleksjobordningen? Bevare 65% refusion for fleksjob? Øge refusion for LY fra 0 til 20%? Manglende incitament, når ikke refusionsstraf på 0%? Modgående hensyn? 68 Gør det, der virker et individuelt tilrettelagt samspil med de ledige hvor den lediges eget ansvar indgår tydeligere i indsatsen afstemt med hovedspor, som er synlige og accepteret af alle hvor mål og resultater styrer indsatsen (som der kan følges op på) Læs om virksomme mekanismer i En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere 69 34

35 07/05/15 Titel og indholdsobjekt (uden baggrundsfarve) Vi ved en del om, hvad der virker Ressourcestærke ledige: fra god til negativ effekt Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Layout Du kan f.eks. vælge Titel og indholdsobjekt Logo blå for at anvende logo blå baggrund på dette dias. Samtaler Løntilskud privat Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering Løntilskud offentligt Eller klik på fanen Startside og derefter i underkanten af Nyt dias på fanen for at indsætte et nyt dias med et bestemt layout. Gennemsnitligt! Du kan slette streger på dias Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Nulstil dias for at få stregerne tilbage. 7 0 kl.dk/goersomdebedste 71 35

36 New Insight skema 72 Investeringstankegang investeringsmodeller må tage bestik af refusionsomlægningen kun reelle effekter kan indregnes refusionsforskelle ikke længere relevante tidligere investeringsmodeller må genovervejes langvarige sygedagpengesager? midlertidige fleksjob? virksomhedsrettet indsats? 73 36

37 Titel og indholdsobjekt (uden baggrundsfarve) Investeringsstrategi? Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Layout Du kan f.eks. vælge Titel og indholdsobjekt Logo blå for at anvende logo blå baggrund på dette dias. Eller klik på fanen Startside og derefter i underkanten af Nyt dias på fanen for at indsætte et nyt dias med et bestemt layout. Du kan slette streger på dias Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg Nulstil dias for at få stregerne tilbage. Eksempler på investeringsstrategi fastholde unge i uddannelse tidlig sygedagpengeindsats tidlige samtaler målrettet uddannelsesløft Arbejdspapir afsnit 6 Arbejde med business cases på tværs af sektorer!?! 7 4 Invester i tidlig sygedagpengeindsats Arbejdspapir s. 21 (jf. ØkonomiWeb ) 75 37

38 Erfaringer fra Aarhus Stort set-up (forberedelse/inddragelse) Sikrer politisk fokus Betydelig træk på administration Implementering tager tid Evidens kræves Michael Justesen til økonomikonsulenternes årsmøde JUSTERING AF BUDGETARBEJDET 77 38

39 Bedre grundlag for resultatstyring Grundbudget for overførselsudgifter må opdeles på varigheder for forskellige målgrupper Brug for nye budgetmål enkle og retvisende faste eller sat i forhold til andre mål / benchmark må omsættes til mål, som giver mening for arbejdet i den enkelte afdeling 78 Budget med fordeling på refusionstrin Arbejdspapir afsnit 4, side

40 Eksempler til budget 16 ud fra xls 80 Kontoplan fra 2016 Principper i den kommende kontoplan* For hver ydelse: Én udgiftsgruppering på dranst 1 Fire refusionsgrupperinger på dranst 2 Medfinansiering: 4 udgiftsgrupperinger på dranst 1 * Kun for ydelser omfattet af refusionsomlægningen 81 40

41 Kontoplan fra 2016 Eksempel Kontant- og uddannelseshjælp 1 Drift 2 Statsrefusion X Kontanthjælp X1 Kontanthjælp 80 pct. Y Uddannelseshjælp X2 Kontanthjælp 40 pct. X3 Kontanthjælp 30 pct. X4 Kontanthjælp 20 pct. Y1 Uddannelseshjælp 80 pct. Y2 Uddannelseshjælp 40 pct. * Kun for ydelser omfattet af refusionsomlægningen 82 Budgettet som styringsgrundlag et gennemarbejdet budget som omdrejningspunkt særlig opmærksomhed: økonomisk volumen politisk fokus ministerens og egne mål styringsegnede specifikationer mængder og priser på tilbud gennemarbejdes evt. med økonomimodel og effektivindsats.dk 83 41

42 Realistiske udgiftstal Retvisende data vedr. mængder prognoser ledighedstal (STAR og egne korrektioner) alder / anciennitet (karens) / branche korrektioner for regelændringer ønsker til udvikling af KL s budgetvejledning? korrektioner som følge af egne satsninger f.eks. ændret aktiveringsindsats Retvisende data vedr. priser gennemsnitlige ydelser for relevante målgrupper priser for forsk. (typer) tilbud 84 Budgetmål omsat til afdeling Arbejdspapir afsnit 4, side

43 7. OPFØLGNING. NØGLETAL. LEDELSESVÆRKTØJ 86 God økonomistyring i kommunerne Bilag til den økonomiske aftale for 2014 Ikke blot følge udvikling i indtægter og udgifter Opnå indsigt i, hvad pengene anvendes på - og anvende viden i budgetlægning og opfølgning Prioritere de indsatser, der giver mest værdi for borgerne STAR / Deloitte analyse forår survey 87 43

44 God økonomistyring /2 Rammestyring som udgangspunkt Konkrete finansielle målsætninger Understøtte prioritering på tværs Budget har sammenhæng med strategier og mål Løbende vidensudveksling med decentrale enheder Klare og realistiske budgetforudsætninger Skaffe viden om udvikling i økonomi og aktivitet Brug nøgletal og benchmarking til at identificere effektiviseringspotentiale 88 Projekt Ydelsesrefusion IT understøttelse ikke på plads til tiden STAR varetager overgangsordning i KOMBIT projekt Ydelsesrefusion (YR) Kontaktpersoner i alle kommuner Høringsbrev med frist til 15. maj 1) Kommunens individuelle it-løsninger og itleverandører, som skal tilkobles Ydelsesrefusion 2) Kommunens behov for oplysninger om beregnede refusioner og deres forudsætninger 89 44

45 Behov for ledelsesinformation? Automatiske beregninger og pengestrømme Stikprøvekontrol korrekt refusionsberegning opslag pr cpr.nr. - ydelseshistorik Resultatdata antal modtagere og økonomi efter varighed flow ind og ud af ydelser (overlevelseskurver) effekt af indsatser udvikling over tid - prognoser Visning i jobcenter systemer? Bearbejdning af data i egne løsninger? 90 STAR: manglende transparens? Stærkt fokus på ledelsesinformation i overgangsløsningen parallelt med krav til YR God business case bliver ikke synlig? Aktiv indsats forekommer ikke at være attraktiv? beskeden indsats efter 52 uger? Særligt fleksbidrag svært at gennemskue? 91 45

46 Digitalt ledelsesværktøj på beskæftigelsesområdet KL

47 Sæsonudsving Sæsonudsving især på områderne: A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge se på hver målgruppe for sig Skal anvendes til periodisering af udgifter for at få et retvisende billede af udviklingen Sammenligning må som udgangspunkt gælde samme periode i forskellige år 94 Sæsonudsving i to kommuner aug./09 sep./09 okt./09 nov./09 dec./09 jan./10 feb./10 mar./10 apr./10 maj/10 jun./10 jul./10 aug./10 sep./10 okt./10 nov./10 dec./10 jan./11 feb./11 mar./11 apr./11 maj/11 jun./11 jul./11 aug./11 sep./11 okt./11 nov./11 dec./11 jan./12 feb./12 mar./12 apr./12 maj/

48 Disponerede udgifter Brug for at kende den reelle udgift af igangsatte aktiviteter i en given periode forsinkede afregninger fra andre aktører afregninger af løntilskud typisk ikke tidstro skal registreres meget præcise som følge af refusionsomlægningen Budgetopfølgning må tage højde for gemte udgifter 96 Hvad må der gøres Hvad og hvordan skal vi kortlægge? reel effekt af nuværende tilbud? Kan kontaktforløb bidrage til at afkorte varighed? Behov for ændret indsatsstrategi hvilke satsninger er ikke længere relevante? ny strategi for valg af redskaber? Kan vi forfølge investeringsstrategi Budgetgrundlag og budgetmål Ledelsesinformation /-værktøj 97 48

49 8. BESKÆFTIGELSESTILSKUD KUN DET FORSIKREDE OMRÅDE 98 Hvad omfatter beskæftigelsestilskuddet? 2015 Arbejdsløshedsdagpenge Passive dagpenge 70 pct. (efter første 4 uger) aktive dagpenge 50 pct selvvalgt uddannelse 70 pct Aktive dagpenge 70 pct. 596 Befordringsgodtgørelse 25 Hjælpemidler m.v. 12 Løntilskud 539 Personlig assistance til handicappede i erhverv 212 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (inkl. løntilskud) 645 I alt Driftsudgifter er fra og med 2011 ikke omfattet af beskæftigelsestilskuddet 99 49

50 Høje-Taastrup Greve Allerød Furesø Ballerup Hørsholm Rudersdal Gladsaxe Herlev Glostrup Albertslund Rødovre Brøndby Vallensbæk Ishøj Lyngby-Taarbæk Hvidovre Gentofte Frederiksberg København Tårnby Dragør 07/05/15 Hvad omfatter beskæftigelsestilskuddet? Arbejdsløshedsdagpenge - dagpenge/arbejdsmarkedsydelse 20 pct. medfinansiering - dagpenge/arbejdsmarkedsydelse 60 pct. medfinansiering - dagpenge/arbejdsmarkedsydelse 70 pct. medfinansiering - dagpenge/arbejdsmarkedsydelse 80 pct. medfinansiering 2016?????????? Befordringsgodtgørelse?? Hjælpemidler m.v.?? Løntilskud (fordelt på refusionsprocent)?? Personlig assistance til handicappede i erhverv?? I alt?? Refusionsomlægning Plus 1,5 mia. kr. Konjunktur Minus? 100 Landsdele Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev-Dronninglund Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Vesthimmerland Rebild Mariager Fjord Skive Lemvig Randers Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Norddjurs Herning Silkeborg Århus Skanderborg Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Varde Billund Vejle Hedensted Samsø Odsherred Kalundborg Holbæk Frederikssund Egedal Lejre Roskilde Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Bogense Middelfart Kolding Kerteminde Odense Assens Nyborg Sorø Ringsted Slagelse Næstved Solrød Køge Stevns Faxe Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund

51 Beskæftigelsestilskuddet Merudgiftsbehovet: Opgøres på landsplan som forskel ml udgiftsskøn og grundtilskud -fordeles mellem kommuner ud fra ledighed 2 år tidligere* Grundtilskuddet: Beregnes for hver enkelt kommune ved at korrigere tilskuddet to år tidligere for lovog regelændringer og pl. (fra og med 2013)* Merudgiftsbehovet: Samme som ved det foreløbige tilskud Grundtilskuddet: Samme som ved det foreløbige tilskud Merudgiftsbehovet: Opgøres i landsdel som forskel ml. landsdelens udgifter og grundtilskud -fordeles mellem kommuner i landsdel ud fra ledighed 2 år tidligere* Grundtilskuddet: Samme som ved det foreløbige tilskud Foreløbigt tilskud Midtvejsregulering Efterregulering * tidligere har det været regnskabet hhv. 1 og 2 år før tilskudsåret 102 Fuld kompensation på landsdelsniveau i efterregulering I efterreguleringen kompenseres landsdelen for de faktiske udgifter Inden for landsdelen fordeles merudgiftsbehovet ud fra ledigheden 2 år tidligere I det foreløbige tilskud og ved midtvejsreguleringen fordeles merudgiftsbehovet dog direkte på kommuneniveau (andel af ledighed 2 år tidligere) Landsdelsmekanismen anvendes kun i efterreguleringen

52 Afregning af beskæftigelsestilskuddet Det foreløbige beskæftigelsestilskud afregnes månedsvist i tilskudsåret Midtvejsreguleringen afregnes i sidste kvartal af tilskudsåret Efterreguleringen afregnes i sidste kvartal året efter tilskudsåret 104 Beregning af grundtilskuddet for 2015 Kommunens endelige tilskud 2013 MUB 2013 Kommunens grundtilskud 2015 Øvrige lovændr. Korrektion fordeles efter andel af GT uden lovændringer Grundtilskud 2013 Udgangspunkt = Tilskud

53 Ledighed og merudgiftsbehov Merudgiftsbehovet opgøres som forskel mellem udgifter og grundtilskud på landsdelsniveau (i efterreguleringen) Merudgiftsbehovet fordeles efter andel af ledigheden 2 år tidligere Giver incitament, men også risiko for tab Hvis andel af ledighed er steget, følger merudgiftsbehovet ikke umiddelbart med Hvis ledigheden er faldet, kommer en forsinket belønning man indhenter (noget af) det tabte 106 Andel af ledighed: Ledighed og merudgiftsbehov Landsdel Landsdel Landsdel Landsdel Landsdel Kommune Andel af merudgiftsbehov: Kommune Kommune Kommune Kommune Landsdel Landsdel Landsdel Kommune Kommune Kommune

54 Den særlige forsikringsordning Kompenserer kommuner med en meget atypisk ledighedsudvikling i forhold til landsdelen Opgøres i forbindelse med midtvejsreguleringen udbetales i 4. kvartal Gives til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere fra 1. kvartal året før til 1. kvartal i tilskudsåret overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint kr. pr. bruttoledig som udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint (dog fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret). Samtlige kommuner bidrager til den særlige tilskudsordning i forhold til den enkelte kommunens befolkningstal (som opgjort af Danmarks statistik) 108 Budgetlægning og opfølgning på beskæftigelsestilskuddet Udgifter håndteres som på alle andre områder Indtægtssiden bør betragtes som et separat system Behov for skærpet fokus på, hvad der påvirker indtægter: Ledighedsudvikling på landsplan (bruttoledighed) Ledighedsudvikling i landsdel Egen ledighedsudvikling i forhold til landsdel Budgetlægning i Refusionsomlægning

55 Ledighedsudvikling på landsplan: KL prognose Prognosen baseres på ØIM s skøn for den samlede ledighed i Økonomisk Redegørelse Fordeling på landsdele sker på baggrund af foreløbige regnskabstal men der er stor usikkerhed på kommuneniveau I januar/februar baseres prognose for efterreguleringen på kommunernes indberetninger (bedre skøn) Usikkerhed som følge af refusionsomlægning 110 Supplér ved at følge ledighed løbende Ledighedsskøn i Økonomisk Redegørelse er usikre og til tider påvirket af politiske hensyn KL s prognosemodel har været opdateret 2 gange om året Følg derfor ledighedsudviklingen løbende i jobindsats - både på landsplan, i landsdel og i kommune Arbejd fx med flere scenarier: - Scenarie 1: Niveau fra første del af 2014 videreføres, men med sæsonudsving fra 2. halvår Scenarie 2: Lineær fremskrivning af udviklingen i 1. halvår

56 Supplér ved at følge ledighed løbende på jobindsats Scenarie 1: Niveau fra 2. kv videreføres med sæsonudsving fra 2. halvår 2013 Faktisk udvikling Scenarie 2: Lineær fremskrivning af udviklingen i 1. halvår af Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ledighedstal fra jobindsats omregnet til helårsniveau ØR maj ØR august Scenarie Scenarie Faktisk Fuldtidspersoner Samme metode kan anvendes på landsdels- og kommuneniveau - Jo længere hen på året, jo mere præcis prognose - Enhedspriser kan give et udgiftsskøn Pejlemærke - ikke eksakt videnskab!!!

57 Ledighedsudvikling i kommune vs. landsdel Følg løbende op på, hvordan ledigheden i kommunen udvikler sig i forhold til landsdelen Påvirker ikke tilskud direkte, men indikerer tab eller gevinst Sammenlign med det år, der danner udgangspunkt for grundtilskuddet 114 Opsamling - beskæftigelsestilskuddet Udgifter og indtægter holdes separate Man kan ikke forudsige tilskud præcist men man kan få indikationer: stort minus / lille minus / ca. 0 / lille plus / stort plus Følg op på de forhold, der påvirker indtægterne: - Økonomisk Redegørelse (prognosemodel) - ledighedsudvikling i hele landet, landsdel og kommune - ledighedsudvikling i kommune i forhold til i landsdelen