REGNSKABSANALYSE. Brøndbyernes IF Fodbold A/S Aalborg Boldspilsklub A/S

Transkript

1 HA almen 6. semester Forfatter: Eva Malin Rosemarie Lantz Vejleder: Michael Mortensen REGNSKABSANALYSE Brøndbyernes IF Fodbold A/S Aalborg Boldspilsklub A/S Fokus på investeringspotentialet Handelshøjskolen i Århus 2009 Side 0 af 78

2 Forord Nærværende opgave bygger på en regnskabsanalyse. Bagerst i opgaven er vedlagt en CD, der indeholder data i Excel for samtlige analyser. Analyserne kan herudover findes i bilagene, men det anbefales, at benytte CD-rom en i forbindelse med gennemgangen af opgaven. Side 1 af 78

3 Summary This paper takes its starting point in the companies Aalborg Boldspilklub A/S (Aab) and Brøndbyernes IF Fodbold A/S (Brøndby). The purpose of the paper is to evaluate the investment potential in the two companies based on an analysis of the annual accounts from year , further more to evaluate if it is profitable for a potential investor to invest in this type of company and consequently which company is the best object for investment. The background for this problem definition is the increased development in the professional football clubs in Denmark, not only in form of good results in the international tournaments but also rapidly increasing economic transactions. The transition from local sport clubs too major business companies has been an eye opener for many stock investors. Today five professional football clubs in Denmark are registered on the Copenhagen Stock Exchange. The paper starts with an analysis of the foundation of the account analysis. This is done before the financial analysis to determine whether there are circumstances in the auditors reports or in the management s review of importance for the attractiveness of the investment. Based on the foundation of the account analysis, it appears that the economic results are characterized with extraordinary earning which veil the economic development. After this, a financial analysis of Aab and Brøndby is carried out. The economic foundation and development of the companies is analysed trough a common size and an index analysis. These show that the majority of the earnings in both companies come from sponsors, witch are depending on good results. Furthermore a large part of Brøndby s earnings also come from speculation in players. The analysis of the return on invested capital (ROIC) shows that Brøndby has a positive development the first three years of the analyse from 5 % to 16.6 %, but in 2007 the ROIC shows a poorly -2.2 %. Aab delivers a negative return on the invested capital the whole period, when you disregard the extraordinary earning. The return on equity (ROE) for Brøndby has increased by 156 % within the first three years of the analysed period, but just as in the analyse of the ROIC, Brøndby delivers a negative result in 2007, and Aab delivers negative results the whole period. Based on these analyses, Brøndby stands out as the best object of investment in the period. Side 2 af 78

4 Following the analyses of the ROIC and the ROE, an analysis of the Cash Flow is made. This analysis shows that both companies have increased their demands on finance through borrowed money, and that both businesses have very small capital reserves. The solvency is analysed, and this analysis shows that both companies apparently have a fairly high solvency at approximate 55% in In the analysis of risk, the analysis reveals that the overheads and the breakeven turnover point are high in both businesses, which makes it hard to adjust the cost base in hard times. The analysis of the financial terms shows a relatively low risk, which compensates for the high running risk. Based on all of the analyses of the two companies the conclusion is, that Brøndby is the best investment object for a potential investor. This leaves the question whether or not an investment in Brøndby is profitable. The analysis shows that it will be a non profitable investment to invest in either Aab or Brøndby within the next couple of years. Side 3 af 78

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metodevalg og opgavestruktur Definitioner Forudsætninger Afgrænsninger Materialevalg Beskrivelse af virksomhederne Regnskabsanalysegrundlag Revisionspåtegning Regnskabspraksis Faresignaler Fælles faresignaler for virksomhederne Faresignaler for Aab Faresignaler for Brøndby Opsummering af regnskabsanalysegrundlaget Analyse af den økonomiske udvikling Forudsætninger for analyse af den økonomiske udvikling Brøndby Aab Opsummering af virksomhedernes økonomiske udvikling Nøgletalsanalyse Rentabilitet Afkastningsgraden Forudsætninger for beregning af afkastningsgraden Dekomponering af afkastningsgraden Egenkapitalforrentning Forudsætninger for beregning af egenkapitalforrentningen Opsummering af rentabilitetsanalysen Likviditet og finansiering Forudsætninger for likviditet- og finansieringsanalysen Likviditetsgrad Pengestrømsopgørelsen Brøndby Aab Opsummering af likviditet- og finansieringsanalysen Soliditet og risiko Driftsmæssig risiko Forudsætninger for analyse af driftsmæssig risiko Omkostningsstrukturens indflydelse på den driftsmæssige risiko Vurdering af stabiliteten i nettoomsætningen Finansiel risiko Soliditetsgrad Finansiel gearing Lånekarakteristikas indflydelse på den finansielle risiko Den samlede risikos indflydelse på indtjeningen Side 4 af 78

6 5.3.4 Dekomponering af egenkapitalforrentning Forudsætninger for dekomponeringen af ROE Opsummering af soliditet- og risikoanalysen Konklusion Kildeoversigt Slutnoter Bilag 1: Koncernoversigt over Aalborg Boldspilklub A/S Bilag 2: Udvikling i kostpris og afskrivninger på kontraktrettigheder for Brøndby og Aab Bilag 3: Korrektion for engangsindtægter samt common size og index analyse for Aab Bilag 4: Korrektion for engangsindtægter samt common size og index analyse for Brøndby Bilag 5: Udvikling i nettoomsætning og omkostninger for Brøndby Bilag 6: Udvikling i nettoomsætning og omkostningsposter for Brøndby Bilag 7: Udvikling i nettoomsætning og omkostninger for Aab Bilag 8: Udvikling i nettoomsætning og omkostningsposter for Aab Bilag 10: Mellemregninger for rentabilitetsanalysen for Brøndby Bilag 11: Rentabilitetsanalyse for Brøndby Bilag 12: Mellemregning for rentabilitetsanalysen for Aab Bilag 13: Rentabilitetsanalyse for Aab Bilag 14: Argument for opgørelsen af den investerede kapital samt nettorentebærende gæld Bilag 15: Mellemregning for likviditetsanalysen for Brøndby Bilag 16: Likviditetsanalyse for Brøndby Bilag 17: Mellemregning for likviditetsanalysen for Aab Bilag 18: Likviditetsanalyse for Aab Bilag 19: Udvikling i resultat før transfer, finansielle poster og skat kontra pengestrøm fra primær drift for Brøndby Bilag 20: Udvikling i årets resultat kontra pengestrøm fra drift for Aab Bilag 21: Mellemregning for soliditet- og risikoanalysen for Brøndby Bilag 22: Soliditet- og risikoanalyse for Brøndby Bilag 23: Mellemregning for soliditet- og risikoanalysen for Aab Bilag 24: Soliditet- og risikoanalyse for Aab Side 5 af 78

7 1. Indledning De professionelle fodboldklubber i Danmark er i en opsigtsvækkende udvikling ikke bare sportsligt med også økonomisk; salget af Brøndbys Daniel Agger til Liverpool for over 60 mio. kr. i 2006 er et eksempel herpå 1. Professionelle fodboldklubber er derfor ikke udelukkende hobbyvirksomheder, men også erhvervsvirksomheder med fokus på maksimering af både sportslig og økonomisk succes. Overgangen fra hobbyvirksomhed til erhvervsvirksomhed har for alvor åbnet investorernes øjne for fodboldklubber som potentielle investeringsobjekter, og i dag er hele fem danske klubber noteret på Københavns Fondsbørs 2. Spørgsmålet er, om der er indtjeningspotentiale i disse utraditionelle virksomheder, og kan en investering i en fodboldvirksomhed være lønsom? En investor, der overvejer at investere i denne type af virksomhed, bør derfor undersøge, om sportslig succes manifesteres i økonomisk succes. Formålet med denne opgave er at undersøge denne problemstilling. Brøndbyernes IF fodbold og Aalborg Boldspilklub A/S vil være omdrejningspunktet i nærværende opgave. Valget af Brøndbyernes IF fodbold begrundes med, at virksomheden er en rendyrket fodboldvirksomhed, der må opfattes som den største aktør på det danske fodboldmarked med en samlet medaljehøst på 28 medaljer (10 guld, 9 sølv og 2 bronze) siden det første Danmarksmesterskab i Virksomheden opfylder i hvert fald dét, der defineres som sportslig succes. Aalborg Boldspilklub A/S er yderligere en aktør på det danske fodboldmarked. Klubben vælges som konkurrentanalyse, idet virksomheden ligesom Brøndby er børsnoteret på Københavns Fondsbørs. I modsætning til Brøndbyernes IF fodbold driver virksomheden imidlertid ikke en decideret fodboldforretning. Virksomheden har aktiviteter inden for flere sportsgrene og herudover et udbud af kommercielle aktiviteter. Valget af Aalborg Boldspildsklub A/S synes alligevel at være det mest hensigtsmæssige, eftersom de tre resterende børsnoterede virksomheder Parken Sport & Entertainment, Århus Elite samt Silkeborg IF ikke vurderes at være optimale konkurrenter; Parken Sport & Entertainment har et bredt forretningsgrundlag med aktiviteter som f.eks. Lalandia 4. Århus Elites forretningsstruktur minder om Aalborg Boldspilklub A/S med mangfoldige sportsgrene. Virksomheden er imidlertid ikke en retvisende økonomisk målestok, eftersom fodboldholdet ikke har været i stand til at fastholde en plads i SAS-ligaen i 2006/ Det samme gør sig gældende for Silkeborg IF, som i 2007/2008 rykkede ned i Viasat Sport Divisionen 6. Side 6 af 78

8 1.1 Problemformulering Formålet med opgaven er at vurdere fremtidig udvikling og indtjeningspotentiale for Brøndbyernes IF fodbold A/S og Aalborg Boldspilklub A/S på baggrund af en regnskabsanalyse. Vil det være fordelagtigt for en potentiel investor at investere i denne type af servicevirksomhed og i givet fald, hvilken virksomhed er at foretrække? Problemstillingen vil besvares ud fra følgende delspørgsmål; Delspørgsmål 1 Formår virksomhederne at tjene penge og generere overskud? Formålet med delspørgsmål 1 er, at en potentiel investor skal få en indsigt i, om virksomhederne historisk set har været rentable. Delspørgsmål 2 Er virksomhedernes kortsigtede betalingsevne og likviditetsmæssige situation tilfredsstillende? For at virksomhederne skal kunne eksistere i fremtiden, skal virksomhederne være i stand til at dække de krav, der forfalder til betaling. Et fornødent likviditetsberedskab er i denne forbindelse en nødvendig, og derfor er en analyse af likviditeten essentiel. Delspørgsmål 3 Er virksomhederne solide, og er deres indtjening eksponeret over for driftsmæssige og/eller finansielle risici? For at kunne vurdere hvorvidt virksomhederne er fordelagtige investeringsobjekter, kræves det ydermere kendskab til, om virksomhederne er risikobetonede. Side 7 af 78

9 1.2 Metodevalg og opgavestruktur BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDERNE REGNSKABS- ANALYSEGRUNDLAG Revisionspåtegning Regnskabspraksis Faresignaler ANALYSE AF DEN ØKONOMISKE UDVIKLING Common size og index analyse NØGLETALSANALYSE Rentabilitet Likviditet og finansiering Soliditet og risiko Afkastningsgrad Likviditetsgrad Soliditetsgraden Egenkapitalforrentning Pengestrømsopgørelse Driftsmæssig risiko Finansiel risiko KONKLUSION Side 8 af 78

10 Beskrivelse af virksomhederne Opgaven indledes med en kort beskrivelse af virksomhederne herunder forretningsgrundlaget. Regnskabsanalysegrundlag Regnskabsanalysegrundlaget skal danne grundlag for den efterfølgende analyse og har som formål at vurdere, om årsrapporterne giver et solidt beslutningsgrundlag. Revisionspåtegningen gennemgås for at be- eller afkræfte, om revisor er enig i, at regnskabet giver et retvisende billede. Herefter vil anvendt regnskabspraksis analyseres med henblik på at finde evt. forskelle og kontinuitetsbrud for de to virksomheder. Afslutningsvis renses årsrapporterne for potentielle faresignaler for at give et mere retvisende billede af virksomhedens økonomiske præstationer. Analyse af den økonomiske udvikling Den økonomiske udvikling analyseres indledningsvis gennem en common size og indexanalyse. Hensigten er, at en investor skal få et indblik i virksomhedernes driftsresultat herunder omsætningsog omkostningsstruktur. Kapitalanvendelsen og kapitalfremskaffelsen er også af særlig interesse for en investor, og udviklingen heri vil ydermere analyseres. Nøgletalsanalyse Nøgletalsanalysen vil indeholde en dybtgående analyse af den økonomiske udvikling, og analysen centreres omkring tre hovedområder; For at afgøre om virksomhederne formår at tjene penge og genere overskud analyseres virksomhedernes rentabilitet herunder forrentningen af investeret kapital og egenkapital. I afsnittet likviditet og finansiering vil likviditetsgraden samt pengestrømsopgørelsen benyttes som analyseværktøj for at analysere virksomhedernes betalingsevne og likviditetsmæssige situation; herunder sammensætningen af egenfinansiering og finansiering gennem fremmedkapital. I afsnittet soliditet og risiko vil delspørgsmål 3 besvares. Den driftsmæssige risiko analyseres gennem virksomhedernes omsætnings- og omkostningsstruktur. Soliditetsgraden samt den finansielle gearing vil være fundamentet bag analysen af virksomhedernes soliditet og finansielle risiko. Side 9 af 78

11 1.3 Definitioner I nærværende opgave benævnes Brøndbyernes IF fodbold A/S og Aalborg Boldspilklub A/S Brøndby og Aab. Analyseperioden strækker sig over fire år, , med mindre andet er oplyst. Begge virksomheder har regnskabsår fra 1. jan. 31. dec. Den økonomiske udvikling beskrives i mio., og samtlige tal er i danske kroner. 1.4 Forudsætninger Problemstillingen vil udelukkende besvares ud fra kvantitativt og kvalitativt data, som kan udledes fra virksomhedernes årsrapporter for år 2004 til Analysen baseres derfor alene på eksterne samt historiske informationer. Begge virksomheder aflægger regnskab efter IFRS. Ved vurdering af den anvendte regnskabspraksis argumenteres der dog efter ÅRL, med mindre IFRS er modstridende. Dette begrundes med, at der er foretaget få ændringer i den anvendte regnskabspraksis for de to virksomheder ved overgangen fra ÅRL til IFRS. Der fastlægges ikke en decideret målsætning for at afgøre, om det er fordelagtigt at investere i virksomhederne. Problemstillingen vil besvares ud fra en helhedsvurdering af de resultater, som delanalyserne frembringer. En potentiel investor forudsættes at have en kort investeringshorisont på 1-2 år samt en målsætning om at maksimere forrentningen af sin investering. 1.5 Afgrænsninger Den fremtidige udvikling og indtjeningspotentialet vurderes på baggrund af en regnskabsanalyse. Der afgrænses fra at inddrage værdiansættelsesmodeller. Herved afgrænses der fra at beregne FCF og WACC. Ydermere afgrænses der fra at analysere vækst- og aktierelaterede nøgletal. Der afgrænses fra at lave en fyldestgørende dekomponering af afkastningsgraden i rentabilitetsanalysen. Afkastningsgraden vil dekomponeres i overskudsgraden samt omsætningshastigheden for investeret kapital. Yderligere dekomponering af aktivernes omsætningshastigheder vurderes at være uden formål, idet virksomhederne besidder en stor andel af langfristede aktiver. Ydermere er varelager stort set en ikke-eksisterende post i virksomhederne, hvilket endvidere får konsekvenser for likviditet og finansieringsanalysen, hvor der afgrænses fra at analysere likviditetsgrad 1. Side 10 af 78

12 Dæknings- og kapacitetsgrad, nulpunktsomsætning samt sikkerhedsmargin beregnes ikke, eftersom de variable omkostninger ikke fremgår eksplicit i årsrapporterne. Dette får konsekvenser for beregningen af den driftsmæssige gearing i soliditet- og risikoanalysen, som dermed umuliggøres. Et skøn over økonomistrukturen i de pågældende virksomheder vil i et vist omfang fremhæve generelle tendenser for ovenfornævnte nøgletal. Indtjeningspotentialet for virksomhederne er påvirket af en række samfundsmæssige faktorer. Ydermere er indtjeningspotentialet bestemt af konkurrenceintensiteten i branchen. Således er virksomhedernes driftsmæssige og finansielle risiko i høj grad afhængig af en række dynamiske omverdensforhold a. I nærværende opgave vil virksomhederne imidlertid analyseres på virksomhedsniveau, og der afgrænses derfor fra at inddrage en strategisk analyse af virksomhederne b. Analysen tager afsæt i virksomhedernes koncernregnskaber. Der afgrænses fra at inddrage moderselskabets regnskab for Aab. Virksomhedernes primære forretningsgrundlag er sportsaktiviteter herunder fodboldforretning. Begge virksomheder rummer sekundære forretningsområder såsom udlejnings- og uddannelsesaktiviteter. I nærværende opgave vil primært fokus ligge på virksomhedernes fodboldforretning. Ydermere har Aab aktiviteter inden for flere sportsgrene, men der vil som udgangspunkt ikke sondres mellem f.eks. fodbold- og håndboldaktiviteten. Opgaven inddrager sekundære forretningsområder samt information fordelt på sportsgrene i det omfang, det vurderes væsentligt. 1.6 Materialevalg Udover virksomhedernes årsrapporter vil analysen af virksomhedernes anvendte regnskabspraksis analyseres ved hjælp af KPMG s Indsigt i årsregnskabsloven. I nøgletalsanalysen vil Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og nøgletal 2005 anvendes som primært analyseværktøj. Analysen vil i et vist omfang suppleres med Jens O. Ellings analysetilgang i bogen Regnskabsanalyse og værdiansættelse. Herudover inddrages bl.a. Regnskabsanalyse for beslutningstagere samt Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. a Finans- og aktiekrise er eksempel herpå (finanskrisen udbrød imidlertid ikke i analyseperioden for opgaven). b De samfundsmæssige aspekter i omverden kan analyseres gennem en PESTEL-analyse. Konkurrenceintensiteten i branchen kan analyseres gennem Porters 5 forces. Side 11 af 78

13 2. Beskrivelse af virksomhederne Brøndby og Aab er servicevirksomheder, som først og fremmest opererer inden for underholdningsbranchen. Virksomhederne kan herudover betragtes som en type af investeringsvirksomheder med spekulation i spillere. Brøndby blev stiftet i Virksomheden har en vision om at være den bedste danske fodboldklub i Norden kombineret med et solidt økonomisk grundlag, stor opbakning fra fans samt det bedste talentarbejde. Forretningsområder er inden for sport, sportsarrangementer og drift af sportsfaciliteter 8. Herudover har virksomheden udlejningsaktivitet til Brøndby Gymnasium, der udbyder uddannelse kombineret med idræt 9. Klubben har hjemmebane på Brøndby Stadion med en god strategisk beliggenhed tæt på hovedstaden, og stadion har en høj kapacitet med plads til tilskuere 10. Virksomheden har en strategisk styrke med gennemsnitligt tilskuere på hjemmebane i modsætning til Aab, der gennemsnitlig har tiltrukket fans c. 11 I starten af 2006 investerer Brøndby i en udvidelse af Brøndby Stadion 12, som tages i brug i det efterfølgende år 13. Aab er en 22 år gammel virksomhed 14, der udover fodbold har aktiviteter i håndbold, ishockey, restaurationsdrift i Aalborg Parken samt 9000 Lux, der opererer i oplevelsesverdenen, jf. bilag I 2005 indgår ydermere Aab Basket i koncernen 16. I efterfølgende år udvider virksomheden forretningsgrundlaget og investerer i Aab College, som udbyder uddannelse kombineret med idræt. Ydermere stifter Aalborg Parken sammen med kursus- og konferenceaktiviteterne Aab Konference 17. I 2007 investeres der yderligere i det associerede selskab Sport Nord A/S, der bl.a. driver 5 Sportsmasterbutikker. I dette år ophører samarbejdet med Aab Basket, da holdet ikke længere begår sig i den højeste liga 18. Aab kendetegnes således af en diversifikationsstrategi, mens Brøndby har en klar strategisk position med et målrettet fokus på at drive fodboldforretning. Nedenfor vises Brøndby og Aab s placeringer i SAS-ligaen; Slutplacering i år i SAS-ligaen samt placering i vinterpausen for Brøndby og Aab År Brøndby Aab 2003/ / / / Vinterpausen Kilde: Ledelsesberetning i Brøndbys årsrapport, c Gennemsnitligt tilskuertal for forårets hjemmekampe i SAS-ligaen i Side 12 af 78

14 3. Regnskabsanalysegrundlag I det følgende afsnit vil revisionspåtegning, anvendt regnskabspraksis samt evt. faresignaler analyseres. Der henvises til metodevalg og opgavestruktur for en beskrivelse af analysernes overordnede formål. 3.1 Revisionspåtegning Brøndby har igennem hele analyseperioden haft en revisionspåtegning uden forbehold, og ifølge revisor giver årsrapporten et retvisende billede af virksomheden. Regnskabet er aflagt under den forudsætning, at virksomheden er en going concern. Der er ikke sket nogen udskiftning af revisionsselskab for år Revisionspåtegningen for Aab har heller ikke givet nogen anledning til forbehold eller supplerende bemærkninger. Revisionspåtegningen baseres alene på stikprøver og revisors vurdering, hvorfor der er en sandsynlighed for, at årsrapporten alligevel kan indeholde brister. 3.2 Regnskabspraksis Virksomhedens økonomiske situation afspejles i årsrapporten. De elementer, der indgår i årsrapporten er i høj grad påvirket af den anvendte regnskabspraksis. For at kunne sammenligne Aab og Brøndby er det derfor hensigtsmæssigt at afgøre, om der dels er ændringer i anvendt regnskabspraksis for den enkelte virksomhed, og ydermere om den valgte regnskabspraksis er fælles for de to virksomheder. Indledningsvis gøres der opmærksom på, at børsnoterede selskaber skal aflægge årsrapporten i overensstemmelse med IFRS med ikrafttrædelse fra 31. dec Overgangen til IFRS har medført få ændringer i den anvendte regnskabspraksis, og da disse ændringer er påkrævet ifølge lovgivning, vil overgangen til IFRS ikke kommenteres yderligere 20. Udover overgangen til IFRS er den anvendte regnskabspraksis uændret i perioden for både Aab og Brøndby. Den anvendte regnskabspraksis adskiller sig dog for de to virksomheder på en række områder, som fordybes nedenfor. Side 13 af 78

15 Værdiansættelse af kontraktrettigheder Ved køb af spillere optages kostprisen i balancen under immaterielle aktiver herunder kontraktrettigheder for både Aab og Brøndby. Kontraktrettigheder afskrives under kontraktperioden. Brøndby foretager lineære afskrivninger, mens afskrivningsmetoden på kontraktrettigheder for Aab ikke angives 21. Hvis afskrivningerne ses i forhold til kostprisen for kontraktrettighederne, udgør afskrivningerne imidlertid en lavere andel for Brøndby, hvilket indikerer relativt længere afskrivningsperioder, jf. bilag 2. Ydermere er der en række forskelle i den regnskabsmæssige behandling af spillersalg samt i opgørelsen af afskrivninger på kontraktrettigheder i resultatopgørelsen: Spillerindtægter ved salg samt efterfølgende performancebaserede betalinger af spillere indgår under nettoomsætning for Aab 22, mens spillersalg opgøres i en særskilt post for Brøndby, transferaktiviteter herunder indtægter d. Restværdien af solgte spillere omkostningsføres under afskrivninger for Aab 23. Resterende værdi af solgte spillere bogføres under transferaktiviteter herunder transferomkostninger for Brøndby 24. Brøndby præsenterer afskrivninger på kontraktrettigheder under transferaktiviteter herunder afskrivninger, mens afskrivningerne placeres under de samlede afskrivninger i resultatopgørelsen for Aab 25. Brøndby reducerer desuden indtægterne med et soliditetsbidrag, som går til tidligere klubber ved salg af spillere samt medregner omkostninger forbundet med spillersalg under transferaktiviteter herunder omkostninger 26. Den regnskabsmæssige behandling af soliditetsbidraget og salgsomkostninger er uoplyst for Aab. Nettoomsætningen vil indgå i en række nøgletalsberegninger og bør derfor defineres ens for Aab og Brøndby. Med de angivne oplysninger i den anvendte regnskabspraksis laves følgende omstruktureringer, som vurderes at være mest retvisende (se bilag 3); Indtægter ved salg af spillere ekskluderes fra Aab s nettoomsætning og inkluderes i en fiktiv post transferaktiviteter herunder indtægter e. Under transferaktiviteter vises desuden d Der gøres opmærksom på, at Aab og Brøndby benytter forskellige indtægtskriterier ved indregning af spillerindtægter. Aab indregner spillerindtægter på erhvervelsestidspunktet, mens Brøndby indregner ved indgåelse af bindende aftale (Årsrapport 2007, Aab, s. 31 samt årsrapport 2007, Brøndby, s.28). e Der tages ikke hensyn til, at indtægter ved spillerleje indgår i denne post, jf. endvidere lejeindtægter/udgifter nedenfor. Side 14 af 78

16 en ny post, afskrivninger på kontaktrettigheder, som repræsenterer afskrivninger på anskaffelsessum samt resterende værdi af solgte spillere. Resultatet af transferaktiviteter præsenteres dermed særskilt for begge virksomheder, hvilket begrundes med, at indtægterne herfra er stærkt varierende, jf. de store transferindtægter på ca. 101 mio. i 2005 for Brøndby 27. Endvidere bemærkes det, at både Århus Elite og PARKEN Sport & Entertainment opgør resultat fra transferaktiviteter særskilt 28. Nettoomsætningen viser derfor de mere stabile driftsindtægter. Det kan diskuteres, hvorvidt resultatet fra transferaktiviteter vedrører den primære eller sekundære drift, men uanset hvad, bør resultatet indgå i den kommende analyse, eftersom det er en tilbagevendende aktivitet 29. Der gøres opmærksom på, at omstruktureringerne ovenfor kun er en tilnærmelsesvis fælles definition af de berørte poster. Der tages således ikke hensyn til, hvordan soliditetsbidraget samt salgsomkostninger påvirker transferaktiviteterne. Desuden tages der ikke hensyn til forskelle i udformningen af kontrakterne (sign-on-fees, kontraktperiode, lønaftaler m.v.). Der er i øvrigt en meget beskeden omtale af den anvendte regnskabspraksis for transferaktiviteter for begge virksomheder. Der er bl.a. manglende omtale af forudsætningerne for afskrivningerne samt uoverskuelig opgørelse af avance/tab ved salg af spillere for Aab. Der bør imidlertid knyttes en kommentar til, at både Aab og Brøndby har valgt at betragte kontraktrettigheder som immaterielle aktiver, idet den valgte regnskabspraksis skal give et retvisende billede af virksomheden, jf. ÅRL 11, stk. 2. IAS 38 definerer et immaterielt aktiv som et identificerbart ikke-monetært aktiv uden fysisk substans. Kontraktrettighederne dækker over fodboldspillere, som er af fysisk substans, hvorfor definitionen på et immaterielt aktiv ikke er opfyldt. Ydermere forudsættes det, at fodboldspillere er en ressource, som virksomheden ikke råder kontrollen over, hvilket indebærer, at fodboldspillere ikke må aktiveres f 30. Aab og Brøndby har alligevel behandlet spillere som immaterielle aktiver i årsrapporten. Konsekvensen af at behandle fodboldspillere som immaterielle aktiver er, at der skal foretages systematiske afskrivninger under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter endt brugstid 31. Imidlertid er kontraktrettighedernes kostpris, forventede restværdi samt afskrivningsperiode behæftet med stor usikkerhed. f Der forudsættes, at det immaterielle aktiv dækker over fodboldspilleren og ikke kontraktrettigheden. Der gøres opmærksom på, at der skal tages hensyn til langt flere kriterier for at kunne afgøre, om fodboldspillere opfylder definitionen på et immaterielt aktiv. Denne problemstilling vil dog ikke analyseres nærmere. Side 15 af 78

17 En yderligere konsekvens af at behandle fodboldspillere som immaterielle aktiver er, at der skal ske nedskrivning til genindvindningsværdien, jf. ÅRL 42, og ydermere er der ikke mulighed for opskrivning, jf. ÅRL 41, stk. 1. Brøndby og Aab har desuden egenudviklede talenter. Oplæring og uddannelse af medarbejdere må imidlertid ikke indregnes i balancen, og herved forstås, at egenudviklede spillere i fremgår af balancen 32. Giver den anvendte regnskabspraksis så det mest retvisende billede af virksomheden? Hvis de afholdte omkostninger i forbindelse med spillerkøb omkostningsføres i regnskabsåret, vil resultatopgørelsen blive forvrænget, eftersom periodiseringen af omkostninger (spillerkøb) og dertil opnåede indtægter (spillersalg) ikke er sammenholdende g. Alternativt kunne omvurderingsmodellen for immaterielle aktiver anvendes, hvor kontraktrettighederne måles til dagsværdi, hvilket muliggør opskrivning, men dette kræver, at der findes et aktivt marked for handel med fodboldspillere, jf. ÅRL 41, stk.1. Der findes dog ikke en pålidelig værdi for spillere, siden der ikke forekommer to eller flere spillere med de samme forudsætninger, hvorfor måling til dagsværdi ikke er et alternativ for et immaterielt aktiv. Herudover kan man betragte kontraktrettigheder som et materielt aktiv. Før overgangen til IFRS, var forskellene mellem at behandle fodboldspillere som materielt eller immaterielt ikke nævneværdig. Ifølge ÅRL 40 og 37 var måling til dagsværdi alligevel ikke en mulighed for et materielt aktiv. IFRS og ÅRL er dog modstridende, idet der er krav om årlig revurdering af afskrivningsmetode, brugstid og restværdier for et materielt aktiv 33. Denne metode ville alt andet lige bedre afspejle kontraktrettighedernes værdi, eftersom der løbende tages hensyn til kontraktperioden og restværdien h. Et sidste alternativ i er at behandle fodboldspillere som et finansielt aktiv. Fodboldspillere kan jævnføres med et værdipapir, som falder eller stiger i værdi. Fodboldspilleren måles ved første indregning til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi, hvor værdireguleringen føres i resultatopgørelsen. Aktivet afskrives således ikke. Dette alternativ synes at være det bedste, men g Forudsætter at køb og salg foretages i forskellige regnskabsår. h Det skal her nævnes, at det er meget vanskeligt at revurdere kontraktperioden og restværdien i praksis. i At betragte fodboldspillere som omsætningsaktiver vurderes ikke at være et alternativ, idet man må antage, at virksomheden vil beholde spilleren i mindst et år eller derudover. Side 16 af 78

18 stiller samtidig et krav om en pålidelig salgsværdi for fodboldspilleren, hvilket det netop er konstateret, at der ikke forekommer i praksis 34. Ovenstående alternativer er dog en forenklet tilgang af problemstillingen, og i praksis skulle der tages hensyn til, om fodboldspillere opfylder definitionen for det pågældende aktiv og øvrige lovkrav. Afslutningsvis kan der dog konkluderes, at der ikke findes en optimal regnskabsvejledning for værdiansættelse af kontraktrettigheder på nuværende tidspunkt. Lejeindtægter/udgifter for spillere For Brøndby indregnes lejeindtægter/udgifter under personaleomkostninger 35, mens Aab indregner lejeindtægter sammen med indtægter fra spillersalg under nettoomsætningen og lejeudgifter under eksterne omkostninger 36. Der er ikke mulighed for at standardisere lejeindtægter/udgifter for de to virksomheder pga. manglende oplysninger. Det forudsættes dog, at disse poster har en beløbsmæssig lille indflydelse på de samlede indtægter og omkostninger, hvorfor det alligevel ikke volder problemer for den kommende analyse. Endvidere tages der ikke hensyn til forskelle i antallet af lejede og købte spillere i de to klubber. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver Brøndby har betydeligt større variation i afskrivningsperioden for sine materielle anlægsaktiver, hvorfor afskrivningerne - og dermed resultatet - i højere grad kan påvirkes 37. Endvidere bemærkes det, at restaurationsbygning (Energi Nord Arena) for Aab har en lang afskrivningsperiode på 49 år, hvormed der sker en resultatudjævning som følge af lavere afskrivninger j. Pengestrømsopgørelse I den anvendte regnskabspraksis for Brøndby oplyses det, at pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som resultat før skat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital, betalte renter samt betalt selskabsskat 38. I pengestrømsopgørelsen beregnes pengestrømmen fra driftsaktivitet dog på baggrund af resultat før transfer, finansielle poster og skat 39. Likviditetsvirkningen af køb og salg af fodboldspillere indgår derfor ikke i pengestrømmen fra driftsaktivitet, men derimod i investeringsaktiviteten 40. j Samme forhold gør sig gældende for Brøndby, såfremt afskrivningsperioden på maksimalt 50 år for bygninger, bygningsbestandele og tekniske installationer udnyttes, jf. årsrapporten for 2007, s. 29. Side 17 af 78

19 Aab beregner pengestrømme fra driftsaktivitet ud fra årets resultat, hvor indtægterne vedrørende salg af kontraktrettigheder indgår 41. Aab oplyser ingen ændringer i den anvendte regnskabspraksis for opgørelsen af pengestrømme fra driftsaktiviteten. Selvom Aab oplyser, at pengestrømme fra drift beregnes på baggrund af årets resultat, er dette kun gældende for år 2006 og I 2004 og 2005 er hverken årets resultat eller af- og nedskrivninger i overensstemmelse med resultatopgørelsen for de pågældende år. Dette vanskeliggør en analyse af pengestrøm fra driftsaktiviteten. Den anvendte regnskabspraksis adskiller sig for de to virksomheder. Analyse, der alene baseres på pengestrømmen fra drifts- eller investeringsaktivitet, er derfor ikke sammenlignelige for de to virksomheder k. Driftsaktiviteten set i forhold til investeringsaktiviteten vil dog muliggøre en sammenligning mellem de to virksomheder. Selvom pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet opgøres forskelligt, er der ikke mulighed for at korrigere dette, da pengestrømsopgørelsen ikke direkte kan udledes af balancen og resultatopgørelsen Faresignaler Faresignaler dækker over forhold, som kan sløre virksomhedens økonomiske udvikling, og som en potentiel investor bør rette særlig fokus mod. Evt. faresignaler kan have stor indflydelse på regnskabet samt den økonomiske udvikling, og eksempler herpå er ændring af regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn, forekomst af skjulte reserver 43. Faresignaler bør derfor identificeres og bedst muligt korrigeres for, således at regnskabet fremstår repræsentativt som beslutningsgrundlag Fælles faresignaler for virksomhederne Som nævnt i den anvendte regnskabspraksis, er immaterielle kontraktrettigheder underlagt en række regnskabsmæssige skøn. Dette fremhæves endvidere af ledelsen, som efter pligt oplyser, at de anvendte skøn er forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige 44. I analysen af den anvendte regnskabspraksis fremkom det, at kontraktrettighedernes kostpris, forventede restværdi samt afskrivningsperiode er hæftet med stor usikkerhed. Derfor afspejler afskrivningerne i mange tilfælde ikke den reelle årlige omkostning ved brug af aktivet og i de tilfælde, hvor salgsprisen er højere end kostprisen, vil afskrivningerne være direkte misvisende. k F.eks. umuliggøres en analyse af CFFO/samlet gæld, da dette nøgletal ikke er sammenligneligt for de to virksomheder. Side 18 af 78

20 Kontraktrettigheder for Brøndby udgør 10,7 % af de samlede aktiver i 2007 l. Umiddelbart synes dette ikke at være meget, men som nævnt i den anvendte regnskabspraksis er der ikke mulighed for at opskrive kontraktrettigheder. Manglende opskrivning medfører, at virksomheden kan oparbejde skjulte avancer. Transferindtægterne på 100,9 mio. i 2006 for Brøndby er et tydeligt eksempel herpå 45. Modsætningsvis kan balancen være overvurderet, hvis der ikke foretages nødvendige nedskrivninger. Både Aab og Brøndby har valgt en forsigtig nedskrivningspolitik på kontraktrettigheder, hvorfor nedskrivninger slet ikke figurerer i balancen og i forlængelse heraf heller ikke i resultatopgørelsen 46. m Herudover er der en stor forskel på, om virksomheden har købt eller udviklet egne talenter. I analyse over anvendt regnskabspraksis fremkom det, at virksomheden ikke må indregne internt oparbejdede immaterielle aktiver, hvorfor balancen kan være undervurderet. Dette indebærer ligeledes, at virksomheden har mulighed for at opnå betydelige regnskabsmæssige avancer, såfremt en egenudviklet spiller sælges. Et eksempel herpå er salget af Daniel Agger 47. I 2006 opnår Brøndby et resultat af transferaktiviteter på omtrent 70 mio. 48. Ovenstående forhold medfører, at immaterielle aktiver og dermed balancen er værdiansat upålideligt. Dette får konsekvenser for resultatopgørelsen, som ved et spillersalg kan påvirkes af høje avancer eller evt. tab. Dette vanskeliggør en vurdering af det fremtidige indtjeningsgrundlag. En potentiel investor bør derfor være opmærksom på, at de økonomiske resultater er påvirket af en upålidelig værdiansættelse af kontraktrettigheder. Regnskabsmæssige skøn er endvidere svære at gennemskue for en potentiel investor, og ledelsen får dermed muligheden for at påvirke den økonomiske udvikling i en ønsket retning. For Aab kan man i den forbindelse forestille sig, at der er et øget incitament til at fremhæve en gunstig økonomisk udvikling, eftersom direktørerne aflønnes med aktieoptioner 49. En potentiel investor bør være opmærksom på, at regnskabsmanipulation kan forekomme. l = / (Kilde: Årsrapport 2007, Brøndby, s. 23). m Der gøres opmærksom på, at det er svært at nedskrive kontraktrettigheder i praksis, idet dette kræver kendskab til spillerens salgsværdi. Side 19 af 78