Efterårsferie fra 20. august til 4. oktober 2013

Transkript

1 Efterårsferie fra 20. august til 4. oktober 2013 Tirsdag den 20. august 2013 startede vi på vor efterårsferie. Kilometertælleren stod på og efter lidt luft på tankstationen kørte vi klokken 10 mod Kolding. Vi boede på Kolding Campingplads.. Vi kørte 255 kilometer. Onsdag den 21.august 2013 Klokken efter indkøb i grænsebutikkerne kørte vi sydpå ad motorvej A7. Kom fint over Kielerkanalen, broen var lukket for tung trafik, men gik det fint, især fordi lastbilerne skulle køre via Husum. Vi passerede Neumünster og kørte af 205 til Bad Segeberg. Her var den vej, vi skulle videre af spærret ved Trittau, og i stedet for kørte vi via Lütchensee og Grosensee til Tritau, til motorvejen mod Berlin. Vi var på Berlinerring klokken 16 efter 500 km. Hele vejen gik det fint og vi havde heller ingen trafikale problemer rundt om Berlin. Det blev en lang tur på 638 kilometer, vi standsede i Lübbe klokken 18. Det var en meget stor og fuld besat campingplads, pæn, men lidt østtyskagtig. F.eks.skulle der puttes penge i elskabet, for at det kunne virke. Torsdag den 22. august Vi ville videre mod Tjekkiet, men da det ikke var så langt væk fra Speewald, cyklede vi rundt i den lille kønne by, Lübbe. Gennem byen flød floden Spee og dannede mange kønne kanaler. Mange træbroer var der og i kanalerne sejlede en slags store gondoler, hvor der var dækket op til gæster. Med disse både kunne der sejles gennem egnens mange spændende kanaler. Efter byrundturen cyklede vi tilbage til campingpladsen. Vi gjorde os parat til videre tur og fortsatte sydpå ad motorvejen. Vi kørte på M 13 mod Cottbus og kom gennem meget tyndt befolkede områder, men også gennem store industriområder med grusgrave og et atomkraftværk. Vi kørte nu tæt på Polen og fortsatte til Zittau, hvor vi på et kort havde set, at der var en ny bro over floden til Polen, GPS en mente noget andet, men vi kørte efter broen og den var der. Det blev en kort tur gennem et øde hjørne af Polen og hurtigt var vi i Tjekkiet. En meget snoet bjergvej førte ned til motorvejen mod Liberec, men da vi ikke havde fået købt en vignet, vendte vi og kørte tilbage til en lille by, kom til at holde foran posthuset, og hvad gjorde Peter, han købte vignetten på posthuset på flydende tjekkisk, da det var det eneste sprog postdamen kendte. Vi tog så motorvejen forbi Liberec og Turnov til campingpladsen

2 Sedmihorky, som ligger i Chesky Rai området. Det viste sig at være en meget stor, meget fyldt plads. Her er flot badesø og direkte adgang til skovområdet i Chesky Rai og så var der ellers fyldt op med telte over hele den store plads. Der var butikker og kroer og nogle skæve pladser til de få campingvogne, der var. Vi gik tur på campingpladsen og fandt skovvejene ud i området, så i morgen går vi på tur i sandstensklipperne. Vi kørte i dag 250 kilometer Fredag den 23. august 2013 Vi vågnede op til en dejlig sommerdag. Morgenmaden blev spist udenfor og efter at have smurt madpakker, vandrede vi fra campingpladsen lige op i Chesky Rai området Hruba skala. Straks var vi oppe i de fantastiske sandstensklipper. Her var rigtig mange sjove formationer og stien gik op og ned mellem klipperne, her var meget flot. Området var besøgt af en masse familier med børn og alle beundrede naturens forunderlighed. Vi kom frem til Hrad Valdstejn, en slotsruin med en kirke, der blev brugt også i dag til bryllup. Her var det muligt at få pensionistpris 25 Czk. Det var en spændende tur rundt på bygningen. Så fortsatte vi vor tur gennem Chesky Raj. Vi nød turen, spiste frokost undervejs på en klippeknold. Efter 9 kilometer kom vi til Hruba Skala, her var der lavet et hotel i det gamle slot, men der var en flot udsigtsterrasse. Derfra førte en meget smal klippekløft ned fra slottet, og vi måtte gennem nogle meget smalle slugter, før vi kom ned til den skovvej, der førte tilbage til campingpladsen. Dagens vandretur var på 12 kilometer. Lørdag den 24. august 2013 Atter vågnede vi op til dejligt sommervejr og det er sandelig rigtig feriestemning på denne store lidt overvældende plads. Den er fyldt med tjekkere, de fleste i telt, men dog en del i egen campingvogn. Vi cyklede først langs campingpladsen ad skovvejen og fortsatte ad forskellige større og mindre stier gennem små pæne landsbyer, op og ned af stejle stier hen til foden af det bjerg, ruinen Trosky ligger på. To vulkanske toppe hæver sig over landskabet med et tårn på hver spids. Det var en skrap tur op til borgen, vi besøgte borgruinen og kravlede op ad mange trapper. Belønningen var en meget flot udsigt over området. Fortsatte videre mod slottet Kost. Det er let at finde cykelveje i Tjekkiet, når man har Peter med, og det er dejligt på disse ruter, at vi møder rigtig mange familier med børn og alle ser ud til at have en dejlig dag. Et sted kørte vi ned gennem en køn stejl vej til en flod med sommerhuse, men måtte så kæmpe lidt for at komme op igen. I en lille by Libosovice, holdt vi is pause og nåede frem til slottet Kost. Her var der gøglermarked med underholdning og Mester Jakel. Vi ville besøge slottet, der så spændende ud, men klokken var nu så mange, at vi desværre ikke kunne bruge godt en time på

3 besøget, vi skulle gerne nå tilbage, inden det blev for mørkt og koldt. Så vi begyndte på tilbageturen, vi fulgte forskellige cykelruter og kørte gennem et fantastisk kønt skovområde med høje stenskrænter, fortsatte langs floden og en sø og kom op gennem en meget flot skovdal, som floden måtte have udskåret gennem tiderne. Vi nåede landevejen nær Hruba Skale, var hurtigt nede af den, så nu var der kun mindre stigninger, før vi kom til stien til campingpladsen og var tilbage omkring klokken 18 efter en cykeltur på 39 kilometer på 6 timer, men vi havde holdt 2 timers cykelpause undervejs. Søndag den 25. august 2013 Pænt lunt vejr til morgenmaden, vi tog en slapaf formiddag og sad og så de andre campister pakke sammen. Det var i dag den store ferieafslutningsdag. Det er den store industriferie i Tjekkiet, der slutter, dog skal børnene først begynde i skole 1. september. Klokken 12 fik Peter voldsom trang til en 8 kilometers løbetur i de nærliggende skove. Han gjorde klar til løb og jeg ville gå den samme tur, dog med en genvej undervejs. Jeg kom ad en lille sti ind gennem en køn skovstrækning og nåede op til den store skovvej, passerede nogle af de store sandstensklipper på vejen, lidt efter kom Peter bagfra da var der ikke så langt tilbage, jeg gik en tur på ca. 5 kilometer. Løbeturen skulle egentlig kun have været ca. 6 km, men ruten gik helt ind til Turnov, hvor en lille fejlrute førte ind over en brændnællemark. Der blev et par gå-stræk undervejs, for bakkerne er meget længere end i Hareskoven, men så gik det da nedad tilsidst. I alt 7,6 km i en magelig tid på ca. 50 min. Mandag den 26. august 2013 Vi vågnede op til en kølig morgen, fik hurtigt gjort os færdig til afrejse og klokken 9.30 kom vi afsted. Vi kørte tilbage mod Turnov og købte ind i Lidl og fortsatte ad motorvejen mod Prag. Vi fulgte motorvejen gennem et fladt landskab til afkørsel 39 lige Mlada Boleslav og kørte nu videre ad vej 38 i meget lang tid. Der var ikke trafikproblemer, men der var rigtig mange lastbiler på vejen. Vi kom gennem mange byer undervejs og mange så noget triste og forsømte ud. Mange steder var der omfartsvej om byerne f.eks Nymburk og Kutna Hora, som vi tidligere har besøgt, til Caslav, Habey videre af 38 til Havlickuv Brod forbi motorvejen mod Prag til Jihlava og en lille flække der hed det flotte navn Diouha Brtnice, men var en lille by med 20 huse. Vi kom nu ud på de meget smalle gamle landeveje, her var kønt med flot udsigt, men vi var også oppe i 600 meters høje, endelig var vi ved campingpladsen Vidlak. Den var hollandsk ejet, så her var stil over alt, flotte græsplæner, flotte baderum og samtidigt meget kønt ved en lille sø, men det regnede og var koldt. Klokken 14 var vi klar til frokost og varm kaffe/te og vi faldt ned i campingvognen. Det regnede stadig, men klokken 17 var vi parat til vandretur i den store skov tæt ved campingpladsen. Vi lånte et detailkort over området og fik en dejlig tur på kun 6 kilometer i den flotte skov, men våde skov. Vi kørte i dag 215 kilometer.

4 Tirsdag den 27. august 2013 Vejret er stadig gråt og køligt, så i dag ville vi besøge nogle omtalte byer i nærheden af campingpladsen. Vi er i området Mæhren. Vi kørte først til Telc, fandt en lille vej som snoede sig gennem det grå disede landskab. I en lille by undervejs var vejen pludselig spærret af vejarbejde, så vi blev ledt ud i en lukket del af byen, Nevcehle, og en lille grusvej førte i rigtig retning. Da vi ikke kunne køre særlig stærkt på grund af huller og vandpytter, tog det rigtig lang tid at køre igennem, men det lysnede forude, og vi nåede atter asfalten i Orechov og kunne nu fortsætte ad hovedvejen til Telc. Det var en køn lille by med et spændende torv, husene bygget i italiensk stil i det 15. Århundrede. Hele vejen rundt om det store åbne torv, var der arkader med mange forskellige butikker. En lille kirke gemte sig i en sidegade, ja vi så kun tårnet, men opdagede en lav dør, der førte ind i kirkerummet fra tårnet. Hele tårnet fra kælder til top var dekoreret med moderne, meget flotte malerier. Vi fortsatte ned til en af de store fiskedamme som omkranser byen og gik gennem slotsparken tilbage til parkeringspladsen. Så gik turistturen videre til Trebic, det var en lidt større by, og også her var der et kønt stort torv, dog ikke helt så malerisk som det i Telc. Byen havde på den anden side af floden et gammelt jødisk kvarter, med nogle lidt slidte gamle huse, men her var meget hyggeligt. Derfra gik vi op til den berømte katedral St.-Prokop-Basilika. Den ligger flot på en høj over byen og er meget imponerende at se på udefra, ja, det måtte vi nøjes med, da alt var lukket. Det var bare ærgerligt. Derfra atter rundt i byen, så på byens kirke med nogle meget store tårnure, de største i, ja, hvad nu det i. Så kørte vi tilbage af små hullede landeveje og ad den meget mudrede vej til campingpladsen, som havde resulteret i mudrede cykler og campingvogn, det sker jo nok desværre igen, når vi kører videre i morgen. Vi kørte i dag 82 kilometer. Onsdag den 28. august 2013 Vi tog afsked den hollandske luksuscampingplads til Acsi pris. Kørte ad muddervejen tilbage til Opatov og ad

5 den nordligste vej gennem de mæhriske bakker videre mod Velke Mezirici. Vejene skifter mellem pæne hovedveje og meget hullede landeveje, især gennem byerne er vejene forfærdelige. Vi kørte under en meget høj, flot motorvejsbro og fortsatte af de hullede veje og ikke nok med det vejene snor sig, så går der også op og ned og adskellige steder var der på vejene stigningsprocenter på 12 ja til 18, var vi ude for. Via Krizanov og Srazek nåede vi frem til Pernstejn slot. Det var en stor flot meget gammel borg. Desværre fik vi en kraftig tordenbyge på slottet. Vi købte billetter til en giudet rundvisning på tjekkisk, det en noget vi er helt pjattet med, dog får vi teksten udleveret på engelsk. Det var et meget spændende slot fra 1500 årh. Rundvisningen sluttede i det lille museum med dyr skudt i området og vi fik lov til at se ned på et meget imponerende bibliotek. Vi gik tilbage til campingvognen og kørte de sidste 50 kilometer ned mod Brno. Her fandt vi Camping Radna, noget af et antiklimax fra den hollandske plads. Men baderummet og wc et ser pænt rent ud, men selve bygningen ligner en ruin. Vi fandt den mest lige plads, det siger ikke så meget, men det går nok. Nu regnede det atter, så vi faldt ned til sen frokost m.m. Klokken 17 gik vi en køn tur langs den opdæmmede flod hen til en borg. Her ventede vi på en af floddamperene, som besejler denne flod mange gange om dagen. Båden kom 19,10 og med os som eneste passagerer, sejlede vi tilbage til nær campingpladsen, hvor vi var klokken 20. Nu sidder vi og sover over aftenkaffen og ved ikke, om vi kan finde badet på vej gennem mudderet. Der er det lyspunkt at, på pladsen er der fri Wifi og meteologerne lover strålende sol og 25 grader over Brno i morgen. Vi kørte i dag 120 kilometer. Torsdag den 29. august 2013 Vi vågnede heldigvis op til strålende sol, så efter morgenmad cyklede vi ind til sporvognen, som lå et par kilometer væk. Vi fik hjælp med billetkøbet, det sværeste var at finde ud af, hvor mange zoner vi skulle købe. Vi købte 6 zoner til 24,00 kp og kørte nu den lange tur ind til hovedbanegården. Det viste sig at være en god ide, vi var lige i centrum. Vi gik op i byen og kom hurtigt til Zelny trh, et stort grøntsagsmarked, derfra gik vi til Det gamle Rådhus, der nu husede turistbureauet. Her fik vi nogle gode kort og en bog om byen. Så begyndte vi vor vandretur gennem Brno. Her er rigtig mange flotte huse og palæer, bygget af franske, tyske og danske arkitekter omkring Først så vi den flotte Petrov domkirke, som lå højt over byen, foran denne var et fint parkområde med udsigt over byen. Så gik turen forbi flotte torve og kirker og den førte os op gennem parken til slottet Spilberg. Det kunne besøges, men jeg havde ikke så meget lyst til gamle malerier. I stedet besøgte vi kasematterne, som gik hele vejen rundt under slottet. Kældrene var blevet brugt til fanger og der var torturkamre og uhyggelige celler. En anden del af kasematterne havde tyskerne restaureret i 1944 og de tyske soldater havde været indkvarteret der. Vel ude igen gik vi atter gennem gågaderne og købte billetter til det underjordiske Brno. Vi havde et par timer før vi kunne komme ned, så vi gik over til et nærliggende butikscenter. Det var rigtigt flot med mange fine butikker. Tilbage gennem hovedbanegården med dens mylder og mange billige tøjbutikker. Klokken 17 kunne vi besøge kældrene, som lå under det store blomstertorv. Labyrinten, som det hed, var lange gange og mange spændende rum med udstilling af forskellige ting fundet under byen, bl.a. et stort kemisk

6 værksted for alkymister, og mange af de torturinstrumenter der tidligere var blevet brugt, kunne afprøves.. Da vi kom op var det blevet tid til at spise aftensmad, så vi fandt en gaderestaurant, hvor vi spiste helstegt svineskank, honning og ølmarineret, dertil et par store fadøl. Det kostede 282 kp altså 100,00 kr. ialt. Nu var vi trætte og fandt sporvognen tilbage til stoppestedet ved dæmningssøen og heldigvis stod cyklerne stadig parkeret ved Pennymarked, hvor vi forlod dem i morges. Så var der bare den lille cykeltur tilbage til Camp Radna efter en spændende dag. Fredag den 30. august 2013 Stadig dejligt vejr, men det var godt at komme væk fra denne skæve campingplads, hvor det havde været umuligt at få campingvognen til at stå lige, og vi kunne heller ikke være udenfor, da der i de mange blommetræer var fyldt med hvepse. Vi lavede dagens rute om flere gange, men efter indkøb i Kurim kørte vi til Jedovnice, hvor vi ved søen fandt Autocamping Olsovec, en stor flot lige græsplæne ventede på os. Vi kørte kun ca. 40 kilometer og var fremme klokken 12. Så det blev tidlig frokost. Vi var nu i et berømt grotteområde i hvert til fælde for tjekkerne. Det ville vi besøge og vi cyklede de 9 kilometer op til grotteområdet The Punkva Caves og på tjekkisk Punkevni Jeskyne. Vi købte billetter men kunne først komme ind klokken 16, så vi gik de 3 kilometer ned til grotteindgangen. Der var ikke mange der gik, men nede var der mange mennesker, som ankom med tovbane eller fra en anden parkeringsplads med tivolitog. Ventetiden gik og klokken 16 vandrede vi ind i grotten sammen med en stor gruppe, og vi fik en fin gennemgang af området på tjekkisk. Vi kom gennem skønne sale med spændende drypstensformationer. En spejlende sø, domkirken og mange andre sale. Pludselig kom vi ud i luften i en fantastisk grotte med udsigt til en sø og til de stejle skrænter op til området oppe ved indgangen. Atter ind i grotten og nu sejlede vi gennem lange gange, det var fantastisk spændende, floden meget vandrig og mange gange er det sket, at gangene bliver fyldt op, så der ikke kan sejles. På sejlturen blev der gjort stop i endnu en spændende sal med skønne drypstensformationer. Turen varede ca. 1 time og deraf sejlturen de 30 minutter. Meget flot tur. Nu kunne vi være gået op til cyklerne på måske 45 minutter, men vi tog svævebanen og var oppe på 5 minutter. Nu var der så cykelturen tilbage, og da det jo altid går op, når det er gået ned, var det en lidt anstrengende tur, men vi var tilbage inden solen gik ned bag træerne. Så blev der stegt oksesteg af det første stykke oksekød, vi indtil nu havde fundet i Tjekkiet og den var lækker. Vi kører videre mod Slovakiet i morgen, her er nok godt, men hundeopvisning er ikke lige os. Lørdag den 31. august 2013 Vi forlod campingpladsen klokken 9 og kørte mod Vyskov, kom gennem mange små og lidt større byer før vi kom til motorvejen. Vi misforstod GPS en og kom til at køre forkert og endte på en forkert motorvej. Kørte af igen og gennem Ivannovice kom vi tilbage på ruten og fortsatte på motorvej forbi Kromeriz, vi kørte på den næsten tomme vej til Ostrokovice. Her stoppede motorvejen og vi kørte gennenm en meget lang byvej i Zlin. Historien fortæller, at her blev Bataskoene udviklet. Udviklingen kom rigtig igang da fabrikken fik ordre på par støvler i

7 1. verdenskrig. Videre ad vej 49 til Vizovice til vej 57 til Horni Lidc, hvor vi købte motorvejsvignet til Slovakiet. Kort efter kørte vi ind i Slovakiet og fulgte vej 49 til motorvej D1 ved Belusa. Her var det en stor, meget flot udbygget motorvej næsten uden trafik, motorvejen var bygget på en bro gennem den brede flod. Motorvejen førte os direkte til Zilina og videre til Varin, dagens sidste 11 kilometer af landevejen. Vi kom forbi en meget stor KIA fabrik, den ser ud til at sponsorere alt, hvad der sker. Vi kom til campingpladen Autokamp Varin og fik en god plads i solen. Vejret er skønt varmt, så det ser lovende ud. Efter frokost ville vi gå en tur, men nu blev det regnvejr. Lidt senere gik vi alligevel tur gennem den lille by, først i et meget fint kvarter med store huse. Efterhånden begyndte byen at ligne en landsby, og nede ved kirken og byparken var der gang i den. Et rockorkester spillede for fuld drøn og alle de gamle borgere vippede med tæerne, mens de spiste gullach. Vi gik tilbage til campingpladsen og hen under aften fik vi grillmad, mens vi hørte en gruppe campister synge landets folkesange. Vi kørte i dag 220 kilometer Søndag den 1. september Det blev desværre regnvejr igen tidligt på dagen og det ser ud til at det Slovakiske ferieår er slut. Alle pakkede sammen og det folkeliv der var igår forsvandt. Vi gik lidt i hi om formiddagen, men efter en tidlig frokost cyklede vi afsted gennem Varin. Vi kørte ned langs den lille flod, der straks efter løb sammen med den store flod mod Zilina. Da vi nærmede os borgen, skulle vi over den stor flod, Vah, her var en færge til biler og en cykelbro til os. Vi cyklede næsten hele vejen op til borgen Strecno. Den lå flot højt oppe på en bjergtop. Vi fik en fin rundvisning på slovensk gennem sale og afdelinger af ruinen. Endte i kapellet, hvor der lå en kopi af en af slottets fruer, som var blevet opbevaret gennem mange år og var en legende i omegnen. Hendes lig var blevet brændt i 2006 af en sindsyg person. Vi cyklede lidt rundt i den lille forvirrende by Strecno, før vi atter vendte tilbage til campingpladsen. Der var næsten ingen slovakker tilbage, med der var nye campister, en tysker, en hollænder og en dansker. Mandag den 2. september 2013 Der var lovet rimeligt vejr uden regn, så vi gjorde os klar til en vandretur i bjergene. Området hedder Mala Fatra. Vi gik gennem Varin og videre mod Strecno og fulgte så den vej med grønne afærkning. En stejl bakke førte os op i et lille nybygget område, og her fik vi allerede nu flot udsigt over dalen og floden. En hullet vej førte ind i skoven, lige i starten så vi en del mennesker, der samlede svampe, men ellers mødte vi ikke andre på vor tur resten af dagen. Det gik pænt opad, vi stødte på

8 en ny stor vej, men af og til fandt vi den mærkede rute gennem området. Den nye vej havde fjernet mange mærker, men der var heldigvis lagt varder op flere steder. Vi gik op gennem den mørke skov, men efter 9 kilometer og 4 timer kom vi til nogle græssætere, og her satte vi os og spiste frokost. Vi var højt oppe og det var blevet ret koldt, så vi skyndte os videre, kom forbi skilifter og nu dukkede klipperne op. Turen vekslede med de flotte skove og de åbne marker og hele tiden var der flot udsigt. Stierne var ret smalle, klippefyldte og der var mange rødder at falde over. Vi var kommet langt ind i bjergene og da vi kunne vælge mellem 3 forskellige ruter og der var langt rundt endnu, fulgte vi den gule rute neden for bjergtoppen Stratenec, det sparede os for de helt store højder og flere timers ekstra vandring. Vi kom over flotte klippepartier på vej op til passet. Herfra gik en lille sti gennem græsarealer og skrænterne var i skønne farver. Det viste sig, at de var dækket af buske med tyttebær, blåbær og hindbær. Samtidig var det skønne blomstermarker vi gik igennem, helt usædvanligt på denne årstid. Meget specielt voksede her de flotte lave tidsler. Nu var vi så småt på vej ned igen, turen skulle vare endnu 2 timer og 30 min. Det gik nu ned gennem blomstermarker og skov. Det blev en hård nedtur, det blev virkeligt stejlt og til sidst hvor vi troede, vi var nede blev det næsten umuligt at gå, vejen var virkelig slem. Endelig næsten nede fulgte vi en lille flod, først over en lille træbro, så over floden og lidt senere løb vejen og floden sammen med den lidt større flod, men vi kom over, man kan gå gennem meget, når der er 8 timer den anden vej. Endelig nåede vi et hus, nu måtte byen komme, men skiltet viste 1 timers vandretur til Krasnany, fandt lidt genveje i byen ud til hovedvejen og så var vi endelig tilbage på campingpladsen, 9 timer efter start og 24 kilometer. Vi havde ikke fået regn på noget tidspunkt. Det havde været en meget flot og meget anstrengende tur. Tirsdag den 3. september 2013 I dag regnede det lidt allerede klokken 11 begyndte det at klare op, så vi kørte til Zilina og videre gennem en del slidte byer, det ser ud til at være en ret fattig del af landet, til en lille by Rajecke Lesna også kaldet Slovakiets Bethlehem. Det var nu ikke så imponeremde, der var en del kirker, men hele byen var næsten uddød, vi gik lidt omkring, så nogle kapeller og klokken 13 åbnede Lille Bethlehem. Det var et imponerende billedskærerarbejde, Jesus fødselshistorie og samtidigt et billede på Slovakiets byers og arbejdets historie. Kørte tilbage til Zilina, gik lille tur i byen, et kønt torv, nogle små gader og et butikscenter. Kørte idag 80 kilometer. Onsdag den 4. september 2013 En let tåge lå over bjergene, men solen skinnede også. Vi smurte madpakker og kørte de 20 kilometer til Terchova, hvor vi kørte ud i bjergene til svævebanen Vratna. Det blev en imponerende flot tur med bjergbanen fra 740 meter til 1490 meter. Der var kun 9 grader på toppen, men da vi begyndte opstigningen til den første top, kom den indre varme hurtigt. Det er et fantastisk område, vi er havnet i. Der er flotte udsigter over bjerge i alle retninger og da det i dag er helt klart vejr, er det bare så flot. Vi nød udsigten i 1709 meters højde og vandrede ned igen. Fulgte derefter en fin grusvej gennem blomster og bærområder og hele tiden med skønne udsigter. Fandt en stor sten til

9 frokosten, kom forbi en alperestaurent, vi fortsatte videre op mod de næste toppe, det var en streng optur, men jeg havde da heldigvis fået nye vandresko og de passede bare så godt, så op kom jeg. Hele tiden fantastisk landskab, så jeg var nødt til at lave mange pauser for at se på udsigten, men op kom jeg til endnu et højdepunkt på 1644 meters højde, Chleb. Efter mindre pause gik vi ned mod svævebanen igen efter denne gode oplevelse. Der var mange mennesker i bjergene, men ingen trængsel ved den store svævebane. Fint nede igen kørte vi tilbage til campingpladsen og kunne sidde og nyde solen på vor plads til klokken 18,30. I morgen kører i videre til nyt sted i bjergene, der loves fantastisk vejr de næste mange dage. Vi gik i alt 8 kilometer Torsdag den 5. september 2013 Vi forlod den gode campingplads i Varin og kørte øst på. Kom gennem meget kønne områder og vejen snoede sig gennem landet op og ned af stejle pas. Da trafikken ikke er så voldsom i Slovakiet, kom vi let frem til Ruzomberok, hvor den østgående motorvej begyndte lige udenfor byen. De store veje er fine, men de små er meget bulede og opkørte, så campingvognen sejler afsted. Motorvejen kom forbi nogle meget store opdæmmede søer, Lipkovska Mara, steder hvor der er lavet store badelande med varme kilder. Vi fortsatte forbi Lipkovsky Mikulas frem til Poprad. Her drejede vi fra og kørte op til de vilde Tatrabjerge. Oppe i højlandet i 720 meters højde, fandt vi den campingplads, vi var kørt efter Tatranec. Pladsen havde en stor dejlig græsplæne med udsigt til de høje Tatrabjerge. Her bor forskellige nationer, dog er her kun 3 campingvogne, 3 campere og nogle telte. Vi var tidligt fremme og klokken 13, spiste vi frokost foran cv en i det dejligste vejr med strålende sol og imponerende udsigt over Tatrabjergene. Ved 16 tiden cyklede vi gennem en lille skov op mod den lille kurby Tatranska Lomnica. Det var en by med store flotte hoteller, souvenierbutikker, men det vi kørte efter var at finde starten på de store bjergbaner, som Peter gerne vil besøge i morgen. Selve startstedet for svævebanerne var lidt af et gedemarket, bl.a. fordi en helikopter havde travlt med at flytte byggematerialer til en endnu større svævebane. Hvis vejret er til det i morgen, skal vi prøve turen. Vi kørte tilbage gennem den lille turistby, lidt på må og få, men fremfor alt ned ad bakke og på den måde var vi hurtigt tilbage på campingpladsen tids nok til at nyde den sidste sol udenfor. Vi kørte i dag 150 kilometer og 11 på cykel. Fredag den 6. september 2013 Fantastisk sted at vågne op. Bjergene stod knivskarpe set fra campingpladsen, så vi skyndte os at

10 komme af sted, så vi kunne få en oplevelse i de fantstiske Tatra bjerge. Den højeste lift var allerede udsolgt, så vi måtte tage den næstbedste løsning. Snart sad vi i kabinen, der hurtigt kørte op til første station, vi troede, vi skulle af her, men nej, banen fortsatte straks op til næste i en højde af Her stod vi af og gik rundt og beundrede hele området. Vi gik rundt om den lille bjergsø, og så opdagede vi at en stolelift kunne føre os endnu en etape op til 2190 meter, Lomnickesedo. Det blev en flot tur i stoleliften, fra toppen var der imponerende udsigt til de indre bjergområder. Vi kunne gå et pænt stykke langs toppen, heroppe var der mange mennesker, der nød de fantastiske udsigter. Klokken 13 kørte vi ned igen til søen, og da vi havde valgt at gå ned til Tatranska Lomnica i 850 meters højde, måtte vi se at komme i gang. Stien var mange steder blevet renoveret, store klipperstykke var lagt ud, så de var bedst muligt at gå på. Det blev en lang og meget flot nedtur. Mange mennesker var på vej, et sted mødte vi en større gruppe svenskere, men ellers blev der snakket i mange mærkelige slaviske sprog. Efter en lang etape kom vi til en flot bjergflod, som dannede mange vandfald på sin tur ned. Mange steder var skoven væltet, og det så mest ud som om den var ramt af syreregnen fra Polen, men vi læste senere, at en storm i 2004 havde ødelagt meget store skovområder og samtidigt var også en masse huse og alle vandrestierne blevet ødelagt af væltede træer. Stadig var skoven meget tynd, men små fyretræer og birke var begyndt at komme frem. Efter den flotte tur langs floden kom vi til en sti langs landevejen og efter i alt 13 km og 500 meter var vi tilbage ved bilen. Det havde været en helt fantastisk dag, og vejret havde været skønt. Allerede klokken 18,15 går solen ned bag bjergene og temperaturen falder fra 20 grader til 8 i løbet af et par timer. Lørdag den 7. september 2013 I dag kørte vi videre mod Podlesok. Først kørte vi til Kezmarok for at supplere vores madlager. GPS en førte os derefter ud på landet. Vi kom gennem mange små landsbyer, og romaerne begyndte at dukke op. Mange børn gik langs landevejen med sække på ryggen, måske fordi de skulle ud at samle kartofler eller plukke de modne æbler langs landevejen. Vi så også en enkelt landsby, der mest lignede Soveto. Efter at have passeret hovedvejen fortsatte vi mod Slovensky Raj, blev ledt lidt på afveje, men fandt efterhånden frem til området. Det viste sig at være et meget populært udflugtsmål og rigtig mange biler holdt på betalingsparkering, men det var da også en skøn sommerlørdag.

11 Vi slap ind på campingpladsen og fandt en god plads i det vestligste hjørne af campingpladsen Podlesok. Vi er eneste campingvogn, men her er rigtig mange telte og hytter. Da vi kun havde kørt 35 kilometer var vi fremme klokken Solen skinner dejligt varmt og vi har samme udsigt som i går, dog ligger Tatra bjergene jo altså de 30 kilometer væk. Efter mad og kaffe gik vi en lille tur ud langs en flod. Det var den første rute i Det Slovakiske Paradis, der begyndte her. Den var blevet åbnet gennem slugten i 1912 og man kunne gå langs floden i 3 timer og 30 min på mange udfordrende stier. Peter fortsatte frem til en af de store udfordringer, jerntrin, banket ind i klippen med kun ståltov som støtte. Senere vendte han tilbage til campingpladsen. Der virker lidt varmere her end i går, men nu må vi se. Det er en rigtig god campingplads, der er dejlige vaskerum og pladsen er skønt beliggende på store græsarealer. Her rigtig mange teltliggere, unge mennesker der nyder at komme ud i naturen og sikkert er på opdagelse i Slovensky Raj. Klokken 21 er der 10.9 udenfor. Søndag den 8. september 2013 Det er et meget spændende område, vi er havnet i kaldet Det slovakiske Paradis (Slovensky Raj), så spændende at jeg nok syntes, det var for meget. Vi gik ud på en rimelig almindelig vandretur, som ikke gik gennem de udfordrende kløfter. Det gik stejlt op ad en knudret bjergvej, der førte os op på en højderyg, hvor det var behageligt at gå. Vi mødte en del vandrere, der nok var kommet gennem en af de snævre kløfter. Andre løb på store løbehjul ned ad den stejle vej. Vi nærmede os nu stedet for en af kløftturene, en ganske kort tur på 25 min. Peter gik alene af sted og skriver: Turen gik først ned gennem en tør kløft, men mødte efter lidt tid et mindre vandløb. Så gik det stejlt ned langs vandløbet, indtil det løb ind i en snæver kløft, hvor der kun var plads til smalle gangbroer sat ind i den lodrette klippeside. Trin med stor skridtafstand og en kæde til at holde i udgjorde vejen frem. Turen var ensrettet, for det var ikke muligt at passere modgående. Et enkelt sted gik en trætrappe over vandløbet, som løb langt nede, her var ikke noget at holde i. Vejen tilbage gik flere steder ad lodrette metaltrapper, men det var dog bedre end de steder, hvor det var lige så stejlt men uden trin. Der var mange vandrere på ruten, måske en skoleklasse. Stien uden om kløften tog 5 min så jeg ville hellere vente, hvor ruten kom ud igen. Senere kom til et mindesmærke for katarere, hvor der var en kirkeruin fra 1428 og nogle flotte træfigurer. Så fortsatte turen og igen gik det meget stejlt ned med et fald på 300 meter, før vi nåede stien på højsletten, vi var stadig i 590 meters højde. Nede i dalen passerede et par restauranter og rigtig mange familier nød den skønne septembersøndag. Vi vandrede 12 kilometer i dag og højest oppe var i 915 meters højde.

12 Mandag den 9. september 2013 Vi kørte fra den store fine camping nær Slovensky Raj gennem dette meget fattige hjørne af Slovakiet, de 25 kilometer hen til den næste campingplads. Den ligger 4 kilometer nord for byen Levoka ude i skoven. Vi fik en fin plads, spiste en hurtig frokost og kørte østpå ud til den store meget omtalte borgruin Spissky Hrad. Den ligger på en klippetop i et meget kønt landskab. Det var en imponerende borg, ruin eller borg, meget store mure omgav den og på selve borgområdet var der et museum med bl.a. et meget flot køkken med skønne gamle ting. Vi så en fangekælder med torturinstrumenter og der var også et kønt kapel. Derefter besteg vi tårnet med spændende gange inde i murene. Fra toppen var der udsigt til det kønne landskab med mange små byer. På den store græsplæne i forgården levede der murmeldyr, og vi var så heldige at se et par stykker. Lige da vi gik fra Spissky Hrad begyndte det at regne lidt, så vi var heldige at have godt vejr, mens vi var der. Vi kørte så tilbage til Levoka, som nok var en køn gammel by, men desværre var hele torvet gravet op formentlig for at lave et meget imponerende bycentrum. Vi besøgte rådhuset og så de store sale, samt en lokaludstilling. Derefter besøgte vi Pavels hus. Pavel er byens meget berømte træskærerkunstner, som i 15 hundredetallet lavede fantatiske altre, ikke kun i hans egen by, men også i forskellige tyske byer. Majstra Pavla kaldes han på det lokale sprog. Vi gik en lille tur i byen, som har en meget flot bymur, der omkrandser blandingen af små og store, forfaldne og flotte huse, der er meget at tage fat på i en by som denne. Vi kørte i alt 65 kilometer. Tirsdag den 10. september 2013 Vi havde set det, vi ville se i omegnen af Levoka, så det var nok med den ene dag, pladsen var ok og vi kunne nok have vandret lidt i omegnen. Det var pænt vejr, da vi kørte gennem det østlige Slovakiet forbi Presov til Kosice. Lidt udenfor ringmotorvejen lige ved lufthavnen lå Salas Barca, en lidt skod-agtig autokamp, men af en byplads at være, går den an. Vi var fremme klokken 12 efter 80 kilometers kørsel. Vi spiste frokost i solen og gik ind til byen på ca. 1 time. Kom gennem lidt industri før vi nåede ind til beboelsesområderne. Kosice er i år valgt som europæisk kulturby, og det var en dejlig by at være i, når man først når ind til centrum. Det er den næststørste by i Slovakiet med indbyggere, så biler, busser og sporvogne suser rundt overalt.

13 Det virkelige centrum er helt bilfrit og meget kønt. Rundt om den lige hovedgade, er husene lagt i en cirkel. Mellem husene på torvet går der smøger med restauranter og sjove butikker. Der var en fantastisk flot domkirke med et skønt alter, desværre var den ene halvdel af kirken ved at blive restaureret. Da vejret samtidigt var sommervarmt og meget flot, havde vi en dejlig dag i byen. Da vi havde fået nok, tog vi sporvogn nr. 9 til autokamp Salas Barca, så for 0,60 kørte vi den lange tur gennem byens forstæder. Onsdag den 11. september 2013 Så kom vi til Ungarn. Efter en lidt urolig nat med støjende biler, kørte vi fra Kosice. Peter havde fundet en fin landevej ud af byen, og snart var vi ude på landet. Landevejene er gennemgående meget bulede, så det mange bump vi kommer igennem. Det regnede lidt på turen, så landskaberne var noget triste. Vi kom gennem byer som Slanec, Zemplinska Nova Ves, og nu vi nærmede os den ungarske grænse. Der var mange store grænsebygninger, men pas skulle der ikke vises. Byen ved grænsen hed Satoraljaujhely. Peter fik købt endnu en vignet til 10 dages rejse i landet. Nyt fremmed land, første butikker var jysk og LidL, så der kan man bare se. Vi var kørt meget op og ned, men da vi nåede campingpladsen i Sarospatak var vi nede på en højde af 100 meter. Campingpladsen hedder Tengerszem. En stor meget flot plads der var den helt tom. Det hjalp senere på dagen, da der kom en tysk campingvogn og en skoleklasse med måske 50 unge mennesker. Der ligger et stort terminal badeland lige ved pladsen, så i højsæsonen er her nok mange mennesker. Efter at have spist frokost cyklede vi ind til byen. Det viste sig at være en ret stor pæn by med mange store bygninger, et slot, nogle store kirker, nogle museer, som vi ikke så. Vi besøgte slottet, gik rundt i nogle store sale med møbler, malerier og mange minder fra krige og fra beboerne på slottet. Den første forskel mellem Slovakiet og Ungarn var, at der her i byen er pyntet flot op med store kønne blomsterbede, og at befolkningen ser ud til at have det bedre. Vi cyklede tilbage til campingpladsen til aftenritualet. Vi kørte i dag 62 kilometer og var fremme allerede klokken 12. Torsdagden 12. september 2013 Vejret var ret pænt i dag, så da vi havde spist frokost cyklede vi ud i vinbjergene bag campingpladsen. Vi er i Tokaj området, og nu oplevede vi at vinhøsten er ved at gå igang. I de

14 lange vinrækker er plukkerne i fuld gang. Vindruerne ser flotte ud, men rækkerne er ikke alle flot vedligeholdt som i Frankrig. Vi fortsatte op ad det lille bjerg og kom til Tengerszem, som viste sig at være nogle flotte stenformationer. Om det er rester af stenbrud eller om det snarere er en stor forkastning, det er ikke til at sige det, men måske kan vi slå det op når vi kommer hjem.. Vi gik en rundtur i skoven og kom efterhånden ned til stier, som vi forventede ville føre ned til cyklerne igen. Det gjorde de sandelig, så vi kørte tilbage til Tengerszem camping for lige at sætte en flot buket markblomster i vand. Vi cyklede igen ind til Sarospatak for at gøre den færdig, først et keramikværksted, lukket, så kørte vi forbi byens meget berømte moderne hus, som ikke så særlig interessant ud og derefter hen til en klosterskole med et berømt bibliotek, lukket, en dame sagde en hel masse på ungarsk, så det måtte vi også opgive. Vejret har i dag været gråt med enkelte solstrejf, men temperaturen har været omkring de 20 grader. Jeg tror nok, at befolkningen kunne ønske sig et ordentligt regnvejr. På campingpladsen er både hække og blomster ved at tørre ud og græsplænen har slået dybe revner, samtidig ser træerne meget efterårsagtige ud. Fredag den 13. september 2013 Vi pakkede sammen, og det samme gjorde den store gruppe skoleelever, som også havde boet her. Hurtigt var vi ude på hovedvejen, der var ikke så meget trafik, så vi havde tid til at kigge på landskabet. Det var som at køre gennem franske vindistrikter. Vinen stod i flotte rækker, små hvide huse ude i vinmarkerne, og de store vingårde var der også, men vi genkendte ikke nogle navne på Tokaj vinen. Det var strålende smukt og varmt vejr. Byen Szerencs var en travl lille by, den så meget velstående ud, der er nok ikke meget arbejdsløshed i vindistriktet. Straks efter skiftede landskabet, vi kørte gennem et stykke af pustaen, det lignede meget den spanske højslette. Nu nærmede vi os, de bjerge vi skulle bo i. En tung tordensky hang over bjergene og den gav da også lidt tordenvejr. Vi kørte gennem Miskolc, en stor by helt uden gamle huse, byen må havde været helt ødelagt under 2. Verdenskrig. Nu kørte vi op i Bükk nationalparken og i den lille by Lillafüred, kørte vi over en smal bro med vejarbejde, og fandt en jernhavelåge hvor der stod, at campingpladsen var åben. Peter fandt ud af låsen og vi kørte ind i haven til et nydeligt hus, det var heldigvis campingpladsen. Efter noget besvær på grund af store huller, kom vi til at holde fint på græsplænen. Vi fik spist, lånte et kort og en brochure om området af damen på campingpladsen og fik end da også lov til at låne

15 hendes private vaskemaskine, så nu mangler bare at vi får tøjet tørt i løbet af natten. Vi gik en lille tur i den turistflække, vi var havnet i. Vi fortsatte med en lille tur rundt om søen og tilbage over bakkerne bag byen, forbi et kapel og ned ad stien, der endte lige ved campingpladsen. Vi fik fotograferet et af egnens mest kendte firben sort med gult mønster, hvad mon det hedder på dansk, det skulle måske være en leopardgekko. Vi kørte idag 62 kilometer. Lørdag den 14. september 2013 Bevæbnet med øl, madpakker og regnslag, gik vi op gennem skoven. Det var sandelig op, 300 meter op på en lille time. Vi fulgte stien eller måske nærmest flodlejet, og det varede ikke længe før regnslagene kom på. Vi gik gennem den flotte nationalpark, området hedder Bükk hvilket betyder bøgeskov. Området har mange drypstenshuler og hele tiden ser vi dybe huller langs stierne, hvor hulerne er faldet sammen. Det regnede meget hele tiden, men Peter havde set en hytte på kortet, hvor vi kunne spise frokost. Hytten var desværre optaget af en gruppe på 6 mand, som holdt fri weekend fra konerne og deres job, der var ingeniører, matematikere og sprogfolk imellem, og de gav plads til os. De kendte udmærket Danmark og vi kunne tilsammen mange forskelige sprog. Det blev en rigtig hyggelig og underholdende frokostpause ude i den meget våde skov. Vi fik gået en lille omvej på tilbagevejen, og kom op over det højeste punkt i området, Nagy Hars, på 840 meter, der var bare det problem, at det var militærområde, så vi måtte skynde os at finde anden vej ned. Da det var svært at orientere sig, fordi det regnede så meget, at det lånte kort ville blev ødelagt. Peter fandt alligevel hurtigt tilbage på kortet, og vi fortsatte. Kom gennem meget store slugte med tågede udsigter. Men vi havde da alligevel en god tur, ja. Ja. Solen kunne da godt have skinnet. Vi gik 17 kilometer. Søndag den 15. september 2013 Efter en klar kold nat var det heldigvis strålende sol igen. Da vi kørte gennem landet i dagens løb, kunne vi se, at det havde regnet allevegne i går. Vi kørte op gennem den flotte nationalpark Bükk, som vi gik tur i går. Nu var der meget kønnere end i regnvejret, det var en meget stor flot skov. Vi ville kun have kørt ganske lidt til campingpladsen i Eger, men vi fandt den ikke og var hurtigt så langt væk fra byen, at vi skulle finde på en anden løsning. Vi havde læst om en lille museumsby Hollokö, den lå langt væk, men da der skulle være en campingplads i byen, kørte vi op til den. Ja, så var der bare det problem, at campingpladsen var lukket for flere år siden. Vi var kommet op ad en smal vej, så vi måtte køre lidt højere op, da vi ikke kunne vende. Så kom vi til en stor fyldt parkeringsplads, så måtte der jo være en by her alligevel. Der var bekrevet en rundtur ud til byens borg og derefter videre ned til den lille museumsby. Vi fulgte turen og kom hen til byen, som havde brolagte gader, mange små kønne huse, museer med mange forskellige emner, bla. et dukkemuseum. Kunsthåndværkere sad ved deres huse og arbejdede, det var et rigtigt dejligt sted. Lidt et frilandsmuseum, men beboet. Da vi havde set byen, kørte vi tilbage af de hullede og bulede veje, og da der ikke var campingpladser i nærheden, tog vi

16 motorvejen ind til Budapest, hvor vi var fremme på campingpladsen klokken GPS en førte os gennem utallige små gader med megen trafik uden problemer. Pladsen ligger lige op af en jernbane, men er ellers OK. Her var vaskemaskine til fri afbenyttelse, så det var en rigtig god ting. Vi gik en lille aftentur ad trafikerede gader og i morgen gælder det så Budapest. Da vi er over 65 er al transport med busser og metro gratis, det en jo en god ting. Der var meget trafikstøj på pladsen, men om nætterne plejer vi aldrig at høre noget udefra, vi sover bare. Vi kørte i dag 240 kilometer. Mandag den 16. september 2013 Næste morgen var det dejligt sommervejr, så efter morgenmaden kørte vi med bus og Metro ind til byen. Peter fandt hurtigt rundt i bus og metroplaner. Vi skiftede transportmiddel rigtig mange gange, for at vi ikke skulle gå alt for meget, som man let kommer til i store byer. Første stop gjaldt nogle dejlige broncefigurer af legende børn, de stod i en lille sidegade, som var de næsten glemt. Efter kortvarigt besøg i et center kørte vi ind til den meget store og berømte markedshal. Her kunne man købe alle mulige fødevarer og første salen var fyldt med alskens turistvarer, der var også mange flotte ungarske specielle håndarbejder, især duge, broderede bluser og nationaldukker. Vi gik lidt langs Donau, som er rigtig bred gennem Buda og Pest. Vi blev i Pest hele dagen, havde et interessant besøg i synagogen, hvor vi var med til en rundvisning på engelsk. Vi fik rigtig meget at vide om jødernes situation under 2. verdenskrig og i dag. Et stop ved parlamentet blev ødelagt af vejarbejde, så vi slet ikke kunne komme ned til floden. Det var næsten som at være i København med alt det vejarbejde, nå, men det skal nu nok blive flot engang. Så besøgte vi den meget store katedral Szt. Istvan Basilikaen. Kirken var utrolig spændende, men det var noget af en katolsk banegård. Der var en gudstjeneste igang, mindst 4 store grupper turister masede sig frem, underligt at det kunne være så kommercielt og kirkeligt på en gang.

17 Vi vandrede gennem byens fineste strøg, den med de dyre butikker, kiggede ind i Operaen, men gaden er flere kilometer lang, så vi tog et par stationer med Metroen ud til Heltenes plads. Pladsen er meget stor, med voldsomme statuer af som navnet siger heltene i Ungarns historie. En tur rundt i den store park i det skønne vejr, var forfriskende, Det havde måske have været mere forfriskende at besøge det store badepalæ med varme bassiner. Inde i bygningen var der diverse helbredende bade, vandet er fra en af disse vulkanske kilder, der er overalt i Ungarn og som er varme året rundt. Det blev kun til et kig ind i området. Hele byen er en enorm samling af store imponerende bygninger, nogle flotte andre mindre velholdte. Nu var vi ved at være sultne, så i en livlig restaurationsgade fandt vi en menu til 2800 huf, i alt blev regningen på 8000 huf. Vi fik gullachsuppe, en kødret med oksekød og en pandekage til dessert. Tirsdag den 17. september Vi tog bus og metro helt ud til Budadelen af byen. Vi gik op gennem byporten og ind i den gamle bydel. Ved fiskebastillionen var der rigtig mange turister, en spændende, lidt underlig bygning, men med flot udsigt over byen Pest. Parlamentet lå lige overfor, en prægtig bygning. Heldigvis var vejret stadig klart, så vi fik en flot indtryk af byen. Efter en rundtur i den vejarbejdramte bydel, gik vi hen til det store kongeslot, som rummede den nationale kunstskat. Det var en meget flot samling af ungarsk kunst gennem tiderne, men vi kendte ingen af kunstnerne. Da vi kom udenfor igen var det blæst op til orkan og det var nu så koldt, at vi gik ned over Donau for at finde mere læ for stormen. Til sidst fandt vi nogle store træer, vi kunne sidde at spise lidt mad under. Vi tog sporvognen til det store marked, fik købt et par store bøffer og en varm trøje til mig. Vi gjorde et stop i en cafe, drak varm cacao og cappuccino, det trængte vi til. Så ledte vi efter den glasbutik, hvor vi havde bestilt, 4 wiskyglas for 55, vi fandt den, så nu har vi endelig fået wiskyglas. Så skyndte vi hen til metroen og kørte ud til Örs vezer ter og tog derfra bussen til campingpladsen. Budapest er en travl by med rigtig mange mennesker og mange store butikscentre. Den offentlige trafik er bare så god. Buslinierne kører fra omegnsdistrikterne ind til Metrostationerne. Metroen kører ca. hver 5 minut, så det virker bare perpekt. Bare du smiler til kontrollen, kommer du gratis med, eller du skal bare se ud, som om du er mellem 62 og 70. Det havde været en rigtig kold dag at gå rundt i byen i, så desværre nåede vi ikke at se alt det vi ville. Vi kører alligevel videre i morgen til forhåbentlig noget varmere vejr. Onsdag den 18. september 2013 Stormen lagde sig, og næste dag var det blevet pænt vejr igen, dog noget køligt. Vi pakkede sammen og kørte ind til en indre ringvej, der førte os over Donau og hen til M7 motorvejen mod

18 Balaton og Kroatien. Der er meget trafik på vejene omkring Budapest, men der er næsten ingen stop i trafikken, og motorvejen sydpå var fin at køre på, så i dag slipper vi måske for knuste æg i æggebakken. Vi nåede frem til Balatonsøen, som er 80 kilometer lang. I den lilleby Keszthely, i den sydvestlige ende af søen, kørte vi hen til campingcheque campingplads. Her er ikke særligt mange campister, men pladsen ser rigtig god ud. Det var dog 15 grader omkring klokken 20. Klokken 22,30 er det stadig 13,6 udenfor. Vi kørte i dag 220 kilometer. Pladsen hedder Castrum Keszthely. Torsdag den 19. september 2013 Det regnede i nat, men det klarede heldigvis op, mens vi spiste morgenmad. Vi gik tur ned til Balatonsøen og kom ud til nogle små havne og strandanlæg, men kunne ikke gå videre langs søen. Vi måtte følge cykelstien og kom da heldigvis ud til en køn sti langs søen. Her var adskillige fiskere og spredte turister, men her var kønt at gå. Der var en lang pier ud i søen, herfra kunne man sejle på den store sø. Vi passerede en restaurationsgade og gik op i byen Ketszthely. Her var et rigtigt kønt torv omkring den gamle kirke. Vi fortsatte ad gågaden, så en plakat med dansefestival på teatret i aften, det så spændende ud, så vi spurgte i turistbureauet, hvor vi kunne købe billetter, det var på bureauet, så det gjorde vi. 2 billetter kostede 5000 huf i alt lig 125,00 kr. Vi gik videre i byen og kom til byens flotte slot. Peter kaldte det mini Chambord. På slottet var der forskellige museumsudstillinger, men det sprang vi over. Det blev en rigtig festlig aften med fantastisk optræden af den store dansetrup. Først dansede de folkedanse i deres farvestrålende dragter, runddanse kædedanse og det vi hjemme kalder kosakdanse, det bruger man altså også i Ungarn. Anden afdeling var temaet høsten, saltningen af kødet, pølselavning, spinning af garn og traditioner over juleforberedelserne, sluttende med karneval, det var en meget flot forestilling. Fredag den 20. september 2013 Så forlod vi Balatonsøen i dejligt men køligt vejr. Det blev en meget fredelig køretur, på de første 150 kilometer så vi stort set ingen biler. Efter paskontrol ved grænsen til Kroatien fortsatte vi mod Zagreb, her var dog lidt mere trafik. Vi kørte mod Karlovac, kom gennem byens industriområder og fortsatte langs en flod og en jernbane til Duga Resa. Vi fulgte skiltene mod campingpladsen Slapic. GPS en kunne ikke forstå, hvorfor vi ville køre over floden, når der kun var en gangbro af træ, men der var altså lige lavet en ny bro. Vi så på google, at der indtil fornyligt havde været en gammel pontonbro lidt nede af floden. Vi kom frem til den meget flotte og dejlige plads. Her var der rigtig mange gæster, mest hollændere og tyskere. Vi fik

19 frokost klokken og sad derefter i det skønne sommervejr i flere timer og nød det. Inden aftensmad gik vi en lille tur hen til søen og åen, der var rigtig meget vand alle vegne, også på campingpladsen, så der må have været dage med dårligt vejr. Vi kørte i dag 250 kilometer. Lørdag den 21. september 2013 Det var en rigtig dejlig campingplads at være på, men vi ville videre til Nationalparken et stykke længere sydpå. GPS en havde fundet en, på kortet, ret lige vej gennem landet ud til hovedvej 1. Den vej, den havde fundet var meget smal, meget bakket, små stejle bakker og en del små landsbyer. Det var et utroligt smukt landskab, så var det også spændende, for der var utrolig mange jordfaldshuller. Undergrunden må være meget blød, med kalksten og sikkert mange huler. Det var en utrolig smuk tur. Turen på landevejen var bare en tur på en landevej, men vi skulle jo ikke så langt og omkring klokken 12 var vi på campingplads Korana lige ved nationalparken Plitvicka. Pladsen her er meget stor, men samtidig er der også her jordfaldshuller, så mange pladser er meget skæve. Vi faldt for en plads med en fantastisk smuk udsigt over bakker beklædt med bregner og små træer. Vi satte os i det skønne vejr, spiste frokost og nød solen. Hen på eftermiddagen ville vi gå tur på pladsen, men vi nåede kun et lille hjørne, da vi så en vej ud af pladsen. Først gik vi ad en meget bred vej, som vi mest syntes kunne have været en plads til flyvemaskiner under en krig. Vi kom til en sti, der førte ned til en gammel vandmølle og kløften, som Koranafloden havde dannet. Vi læste, at når der var lidt vand i floden, forsvandt vandet ned i jorden for senere at komme op et andet sted. Vi fortsatte gennem et kønt stenet landskab hen til en borgruin Dresnik og gik de 2 kilometer tilbage til campingpladsen. Meget fin eftermiddagstur. Da det blev lidt køligt ved 18 tiden satte vi forteltet op for første gang på denne ferie, og så kunne vi sidde ude og spise aftensmad. Her klokken 21 er der stadig 13,5 grader udenfor. Vi kørte idag ca 100 kilometer. Søndag den 22. september I dag havde vi sat dagen af til en tur i nationalpark Plitvicka Jezera. Fra campingpladsen var der shuttlebusser til parken med afgang klokken 9 og fra parken retur klokken 17. Der lå en tæt tågesky over parken, når vi så derhen fra campingpladsen, men der var da også sol på himlen. Bussen kørte os de 5 kilometer hen til hovedindgangen. Billetterne kostede 110 kroner pr stk. Lige indenfor indgangen havde vi allerede en fantastisk udsigt over de første store vandfald.

20 Nu begyndte en meget spændende rundtur i parken. Vi fulgte rute C, hurtig førte turen os over trægange og trapper ned i dalen, stierne gik ofte ovenpå floder, søer og brusende vandfald. Ude ved det første vandfald gik vi op til udsigtspunkt lige over faldet. Her var meget spændende, blot var der for mange turister, så vi gik lidt i gåsegang mellem små kinesere, den største fordel ved dem er, at vi kan se over hovedet på dem. Det blev en fantastisk dag. I området er der 12 større eller mindre søer, som alle ligger i forskelligt niveau, jorden i området bestod af dolomit og limstenslag, som udskiller calsiumkarbonat, der aflejres som tufa i bariere mellem søerne. På den måde skabes de høje vandfald. Vandet i søerne var fantastisk klart alle steder, fisk svømmede rundt mellem flotte bundplanter. Vi gik en lang tur, C, som efter det første meget spændende område førte os hen til en båd, som sejlede gennem en af de store søer. Så kom vi til atter et imponerende område, hvor vi gik på broer omkring vandfald og søer. Da det blev frokosttid gik vi op til et udsigtspunkt, hvor vi spiste frokost og nød udsigten over parken. Derefter gik vi gennem bøgeskov ned til søerne igen. Efter endnu en rundtur i det fantastiske område, sejlede vi over til den anden side af søen. Vi gik tilbage langs søen og kæmpede os gennem endnu en masse turistgrupper, som fyldte godt op på stierne. Lidt i 17 kom bussen og kørte os tilbage til campingpladsen, så det kunne ikke være bedre. Mandag den 23. september 2013 Strålende sol fra morgenstunden, dog blæste der en kølig vind. Campingpladsen var meget tom i formiddagstimerne, mange gæster er nok i naturparken hele dagen. Snart begyndte nye campere at dukke op, og da vi kom tilbage efter en middagstur, var denne meget store plads næsten overfyldt. Vi spiste frokost talte med to par svenskere i store campere, om hvordan de havde haft det ude ved kysten, så der kører vi ud i morgen. De næste fire dage loves der godt vejr. Vi gik en spændende eftermiddagstur. Ja, det skulle bare være ud fra campingpladsen, ned over Korana og lidt videre. Vi kom op til en fantastisk udsigt over mod campingpladsen med vores cv i forgrunden. Vi gik videre til den lille by Smoljanac, der havde mange nye huse, måske var mange blevet ødelagt under borgerkrigen, også her var der mindesmærke for de faldne. Nu levede livet videre i den lille by, vi kunne se at der var en slags brændeovne i alle baghaver, hvor man var ved at lave den lokale snaps af blå blommer. Der skulle være en bro over kløften, og Peter mente, vi kom ned det rigtige sted. Vi fulgte en lille trampesti helt ned i kløften, den endte i resterne af en gammel mølle og en nedfalden bro. Vi kunne "heldigvis" sagtens klatre op ad disse rester, og da der ikke var en vej op ad