Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

Transkript

1 LØRDAG 9.JULI skrevet af Allan Rasmussen Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins... Tidligt op og med flyveren til Hobart på Tasmanien. Vi finder vore vandrehjem, der overrasker negativt. Vi forventer ikke meget, men prisen er den samme som i Melbourne og kvaliteten er langt under... vores reservation på et dobbeltværelse er blevet til en nødløsning i et topersoners værelse. Nå det kan vi jo nok overleve. Værelset er dog micro lille og indeholder kun to senge og et lille skrivebord. Sengene er virkelig ringe med 5 cm tykke madrasser og for første gang er der ikke dyner og håndklæder med i prisen så det må vi jo leje ved siden af... Da vi lejer det i informationen anbefaler de os at starte varmeblæseren så der er varmt når vi kommer tilbage i aften. Vi gennemgår hurtigt værelset og konstaterer at der ikke er noget varmeapparat på værelset. Det lover de at vi får inden vi kommer tilbage. FLOT!!! Det er hvad det kan blive til når man er på visit i Hobart Nå! Nu er det jo ikke soveværelset der er det mest interessante i Hobart, så vi går ned på det lokale lørdagsmarked. Meget fint marked ud for nogle fine gamle lagerbygninger. Her er de erklæret bevaringsværdige på grund af deres alder jeg tror vi i Danmark har boliger der er ældre... Det sjoveste er dog at jeg kan se den restaurant som jeg er ved at dokumentere en ombygning af på tegnestuen. Man er jo altid lidt på arbejde.

2 Salamanca place om aftenen og bygninger i midtbyen - ikke store men meget fine Hobart er en lille by i australsk kontekst med indbyggere svarende til Aalborg. Byens topografi er dog væsentligt anderledes idet centrum består af højhuse op til 15 etager, mens resten af byen er parcelhuse, nogle steder 2 etager. Der er ikke den velkendte mellemzone med 5-8 etagers boligblokke som vi selv bor i, i Århus. På grund ad denne relativt lave topografi og fordi byen ligger for foden af et bjerg, strækker byen sig 35km op langs floden. Overblik over Hobart fra havnen op mod Mount Wellington Efter markedet går vi en tur op ad hovedgaden der virker lidt tom i dag. Vi smuttede i øvrigt lige ind forbi turistinformationen, men Mount Wellington (Wellington bjerget) er iklædt skyer i dag, så vi venter med en tur derop.

3 Mount Wellington iklædt skyer og en fiskekutter med nogle underlige ruser - en hyggelig havn Havneområdet er vældig hyggeligt med fiskekuttere og fiskerestauranter, og vi udvælger aftenens spisested inden vi går tilbage til vandrehjemmet for at finde en ekstra trøje. Hobart ligger halvanden times flyvetur sydligere end Sydney og det kan mærkes på temperaturen. Det er næsten nødvendigt med handsker!!! HUH. Tegnestuens afdeling i Hobart har anbefalet alt godt fra havet som en specialitet for byen så det prøver vi. Dybstegte rejer med sushi-ris til mig og kammuslinger til Anne Marie. De har ret hernede, det smager rigtig godt. Overnatningsværelset er heldigvis blevet opvarmet så det lykkedes at falde i søvn. SØNDAG 10.JULI Op og hente en udlejningsbil og nordpå til Freycinet nationalpark. 200 km skal tilbagelægges, men det er ikke så slemt når vi kan holde ind og nyde udsigterne undervejs. Vi købte brød på markedet i går og det nyder vi nu med endnu en fantastisk udsigt. Morgenmad med endnu en smuk udsigt, dog en lille smule køligt her til morgen Vi finder den lokale provianteringsbutik i Coles Bay hvor vand og chokolade indkøbes. Vi er klar til en gåtur i bjergene. Ikke nok med at området er et fantastisk naturreservat, men for mig er det interessant fordi det er her et af mine andre projekter på tegnestuen skal bygges. Et hotel med 60 værelser og en hamrende fantastisk udsigt til bjergene i nationalparken.

4 stop undervejs for at nyde udsigten over den sydligste del af nationalparken vi er på vej til Vi kører det sidste stykke ind i reservatet og parkere bilen. SE EN KÆNGURU får jeg fremstammet da vi endnu engang møder en. Det tager dog lidt af den fantastiske oplevelse, at den holder til på en parkeringsplads og er fuldstændig ligeglad med biler og turister, hvis ikke der er noget spiseligt i nærheden. En turistvenlig kænguru

5 Opturen er lidt streng men der er trind hele vejen så det går med et par udsigtspauser undervejs Kænguru eller ej, vi skal op på det bjerg og indskriver os i logbogen for vandrere. Opstigningen er ikke så slem endda, og med et par udkigsophold undervejs når vi til udsigtspunktet uden det helt store besvær. FLOT FLOT FLOT. Jeg vil ikke prøve at beskrive den, men lade billederne tale for sig selv. Turens højdepunkt. Udsigten over Freycint Nationalpark (wineglass bay) er enestående Inden vi går tilbage til bilen spiser vi resten af morgenbrødet på en klippesten med udsigt til toppen af bjerget.

6 Omgivet af bjerge får vi en let frokost Efter nedstigningen kører vi lidt tilbage og gør holdt ved et hotel i nationalparken og får kaffe og te. Tehuset er et hotel placeret midt i nationalparken Herefter kører vi om til den anden side af halvøen og op til et fyrtårn hvorfra der er endnu en fantastisk udsigt mod nationalparken og ud over Tasman havet mod New Zealand (så langt kan vi dog ikke se).

7 Udsigten tilbage ind i bugten vi før så fra toppen og stien omkring fyrtårnet Det er blevet eftermiddag og vi begiver os tilbage mod Hobart. Vi gør dog holdt i Swansea, hvor vi med udsigt over bugten kan se over på det sydligste af nationalparken. Vi undrede os lidt over restaurantens heldige udsigt idet grunden på den anden side af vejen er tom. Indehaveren fortæller at den skyldes en brand i den bygning der lå der før. Så inden længe bliver der nok bygget noget igen, men lige nu nyder de bare deres held. Han fortæller også en rigtig røverhistorie om at der kommer hvaler og delfiner ind i bugten en gang imellem, og lige pludselig kan han også se to delfiner derude. Dem får vi aldrig øje på, men historien er jo da meget fin. Udsigten fra spisestedet og den anbefalelsesværdige restaurant Efter maden når vi lige en lille gåtur langs vandet inden det bliver helt mørkt. Køreturen hjem er lidt ubehagelig. På veje a la danske landeveje kører man 100 km i timen i bælgravende mørke. Det er nu ikke fordi hastigheden er så slem endda, men da jeg har set to wallabyies (små kænguruer) en i grøften og en i den modsatte vejbane, er jeg lidt bekymret for deres helbred og udlejningsbilen. Der ligger i det hele taget utroligt mange

8 nedkørte dyr på turen så der er ingen tvivl om at risikoen er høj. En enkelt gang må jeg da også stoppe bilen helt inden Bilbi'en (en punggrævlinge art) foran, beslutter sig for at det nok er mere sikkert i vejkanten. Vi når frem uden at mindske antallet af australske dyr og afleverer bilen tilbage. Herefter er jeg igen fri til at indtage alkohol og vi skynder os op til Fish 349 (en cafe indrettet af tegnestuen) og får et glas vin. Cafe indrettet af tegnestuen - Meget hyggelig og flot MANDAG 11.JULI I dag skal vi op på Mount Wellington og kigge ud over Hobart og Tasmanien. Vi når en kop kaffe og te for at få varmet os klar til turen. Jeg arbejder lige nu sammen med Tamara, der har boet i Hobart og hun har advaret mig om at tage tre gange så meget tøj på når vi skal op på bjerget!!! jeg kan afsløre at det nok er en meget god tommelfingerregel. Vi kan dog knapt bøje albuerne med alt det tøj på. Turistbussen tager os rundt forbi de mest seværdige steder i byen inden turen går op til toppen. Jeg synes bryggeriet er det mest interessante Anne Marie er måske mere til kvindefabrikken (et gammelt kvindefængsel).

9 Mount Wellington er på toppen dækket af klippestykker slebet af vind og vejr gennem laaaaang tid Køreturen op til toppen giver mulighed for udsigt undervejs, og hvis jeg ikke tager meget fejl er der nok nogen hjemme i Danmark der ikke ville have brudt sig særligt meget om ruten med en stejl skrænt ned til den ene side, og klippevæggen til den anden. Heldigvis kan vi se noget fra bussen, for da vi når op på toppen er det sparsomt hvor meget vi kan se ned gennem skyen, men vi kan da fornemme at vi er meget højt oppe, og at det er P... koldt. Udsigten fra toppen imellem skydækket og vi forsøger at holde fast så vi ikke flyver væk Tilbage i Hobart fordriver vi resten af dagen på Sugo (endnu en restaurant indrettet af tegnestuen) med pizza og øl, og så går turen retur til Sydney.

10 Endnu en cafe af tegnestuen - Hvad mere kan man ønske sig!!!