Overblik: Så mange penge skal kommunerne finde til regeringen

Transkript

1 Overblik: Så mange penge skal kommunerne finde regeringen Regeringen har meldt ud, at de vil bageføre besparelserne ved omprioriteringsbidraget kommunerne i Det betyder, at kommunerne i første omgang skal spare 2,4 mia. kr., hvorefter pengene sendes retur igen. Den enkelte kommune har d ingen sikkerhed for, hvor mange penge der kommer retur, ej heller om der følger krav anvendelsen med. Det hindrer en effektiv planlægning i kommunerne. I denne analyse er pengene, som kommunerne skal finde regeringen, fordelt på serviceområder. Således er det er muligt at se, hvor mange millioner hver enkelt kommune skal finde på budgetterne for bl.a. folkeskolen, ældre dagbud i 2017, hvis besparelserne hentes hjem med grønthøstermetoden. af chefanalytiker Jens Sand Kirk 29. april 2016 Analysens hovedkonklusioner Omprioriteringsbidraget, der hentes i kommunernes budgetter for 2017, skal nu føres bage kommunerne, mens omprioriteringsbidraget for foreløbigt er uændret. Den enkelte kommune har ingen sikkerhed for, hvor meget der kommer retur, kan kun budgettere på baggrund af de bebudede besparelser. Fra spares således ca. 560 mio. kr. på folkeskoleområdet, 600 mio. kr. på ældre, 260 mio. kr. på dagbud mv., hvis besparelserne hentes med grønthøstermetoden. Omprioriteringsbidraget står i vejen for effektiv driftsplanlægning i kommunerne. Selvom pengene måske kommer retur senere, vil de ikke blive brugt på den bedst mulige måde i kommunerne. I den enkelte kommune kan man jo ikke uden videre lukke et plejecenter den ene dag åbne det igen den næste. Kontakt Chefanalytiker Jens Sand Kirk Tlf Mobil jsk@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Regeringen henter millioner af kroner i kommunerne Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Konservative Dansk Folkeparti indført et såkaldt omprioriteringsbidrag i kommuner stat. Partierne har godkendt et lovforslag i Finansudvalget, hvormed omprioriteringsbidraget fortsættes i årerne Dette omprioriteringsbidrag består af 1 pct. om året i det kommunale udgiftsloft fra Derudover består det ligeledes af alle større statslige driftsområder, som omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra I det følgende ses der alene på de penge, der skal spares i kommunerne. I lovforslagene L2 L3 om udgiftslofter fremgår det, at de kommunale udgiftslofter bliver reduceret fra på i alt 7 mia. kr. Det betyder, at kommunerne skal finde 7 mia. kr. frem mod 2019 regeringen. Det fremgår af tabel 1, der viser de kommunale besparelser. Tabel 1. Udgiftslofter for kommunerne, mia. kr Kommunalt udgiftsloft 237, ,7 230,4 Ændring år år - -2,4-2,3-2,3 Ændring i forhold ,4-4,7-7 Anm: Tal fra betænkningen lovforslagene om udgiftslofter L2 L3. Kilde: AE på baggrund af Regeringen I figur 1 er de 2,4 mia. kr., som omprioriteres i 2017, fordelt efter serviceområde. Her fremgår det, at hvis besparelserne fordeles jævnt ud over de kommunale budgetter (grønthøstermetoden), så skal der på landsplan spares ca. 560 mio. kr. på folkeskoleområdet, 600 mio. kr. på ældre, 260 mio. kr. på dagbud mv.. Figur 1. Reduktion af udgiftslofter fordelt på serviceområder i 2017, mio. kr. 260,1 Børn, unge voksne med særlige behov 377,6 transport infrastruktur 152,4 598,0 556,4 455,5 2

3 I forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget om omprioriteringsbidraget onsdag d. 16. marts 2016 har regeringen meldt ud, at de vil bageføre omprioriteringsbidraget kommunerne i For årene er der endnu ikke lagt net fast. Da pengene i første omgang skal findes på budgetterne i kommunerne, kommer der de facto at være tale om besparelser. Kommunerne kan kun planlægge efter de reducerede budgetter. Den enkelte kommune har ingen sikkerhed for, hvor mange penge der kommer retur, eller om der følger krav anvendelsen med. Selvom pengene måske kommer retur senere, vil de ikke blive brugt på den bedst mulige måde i kommunerne. I den enkelte kommune kan man jo ikke uden videre lukke et plejecenter den ene dag åbne det igen den næste, i fald regeringen måtte vise sig at favorisere netop denne kommune eller dette serviceområde. Omprioriteringsbidraget står i vejen for effektiv planlægning i kommunerne. Hvordan skal man ude i kommunerne kunne planlægge driften af vuggestuer, folkeskoler, plejecentre mv. under sådanne usikre budgetvilkår? Besparelser fordelt på serviceområder i kommunerne I tabel 2-6 er besparelserne som følge af regeringens forslag udgiftslofter fordelt ud på de enkelte kommuner serviceområder. Det er beregningsteknisk forudsat, at besparelserne fordeles jævnt ud over de kommunale budgetter (grønthøstermetoden). Samlet set skal kommunerne i Region Hovedstaden således spare 778 mio. kr. (tabel 2), i Region Sjælland 349 mio. kr. (tabel 3), i Region Syddanmark 503 mio. kr. (tabel 4), i Region Midtjylland (tabel 5) i Region Nordjylland 249 mio. kr. (tabel 6). Serviceområderne i figur tabel 2-6 er defineret på baggrund af kontoplanen i det kommunale budget regnskabssystem. Tabel 7 viser således for det første, hvordan besparelserne fordeles på de enkelte hovedkonti, der er underlagt de kommunale udgiftslofter, samtidig så sammenhængen mellem kontoplanen den anvendte afgrænsning af kommunale serviceområder. 3

4 Tabel 2. Besparelser på serviceudgifter fra i Region Hovedstaden, mio. kr. transport infrastruktur Børn, unge voksne med særlige behov Region Hovedstaden 50,8 171,0 147,7 177,7 102,7 128,2 778,1 København 14,6 41,2 47,2 49,1 41,8 45,1 239,1 Frederiksberg 2,2 7,7 7,1 10,1 5,7 5,7 38,4 Dragør 0,4 1,6 1,2 1,4 0,8 0,8 6,2 Tårnby 1,1 4,8 3,2 4,4 2,4 2,5 18,4 Albertslund 1,4 3,4 3,1 2,5 1,7 2,9 15,0 Ballerup 1,2 5,7 5,1 5,5 2,9 4,1 24,5 Brøndby 1,0 4,0 2,9 4,3 1,8 3,3 17,4 Gentofte 2,5 7,1 5,2 9,4 3,9 3,3 31,4 Gladsaxe 1,6 7,5 5,7 7,1 4,3 4,6 30,7 Glostrup 1,0 2,5 2,0 2,4 1,2 1,4 10,5 Herlev 0,7 3,5 2,0 2,9 1,7 2,3 13,1 Hvidovre 1,7 6,1 4,6 5,4 3,1 4,2 25,1 Høje-Taastrup 1,6 6,0 4,5 4,6 3,2 4,1 23,8 Ishøj 1,2 3,2 2,0 2,1 1,2 1,9 11,6 Lyngby-Taarbæk 2,4 5,3 4,2 6,5 2,5 3,3 24,3 Rødovre 1,7 4,3 3,3 4,4 2,1 3,1 19,0 Vallensbæk 0,5 1,8 1,5 1,3 0,8 0,7 6,5 Allerød 0,7 3,0 2,3 2,2 1,2 1,5 10,8 Egedal 0,9 5,3 3,6 3,3 2,2 2,4 17,8 Fredensborg 1,1 4,3 3,5 3,8 2,4 3,3 18,4 Frederikssund 1,1 5,5 3,6 4,7 2,0 3,3 20,2 Furesø 1,3 5,0 3,1 3,8 2,3 2,6 18,1 Gribskov 1,1 4,0 4,0 4,5 1,2 3,0 17,7 Halsnæs 0,7 3,6 2,8 4,0 1,1 2,5 14,7 Helsingør 1,8 6,9 6,4 6,8 2,7 4,2 28,8 Hillerød 1,4 5,8 4,1 5,2 2,3 4,1 22,8 Hørsholm 1,0 2,5 2,2 3,0 0,9 1,2 10,8 Rudersdal 1,8 6,0 4,0 7,2 2,4 3,2 24,6 Bornholm 1,2 3,5 3,3 5,7 1,1 3,5 18,2 4

5 Tabel 3. Besparelser på serviceudgifter fra i Region Sjælland, mio. kr. transport infrastruktur Børn, unge voksne med særlige behov Region Sjælland 25,2 86,3 64,3 83,1 31,4 59,1 349,4 Greve 1,2 5,4 3,9 4,2 2,3 2,7 19,6 Køge 2,0 6,9 4,9 5,4 2,4 4,1 25,7 Lejre 0,7 3,3 2,0 2,6 1,0 1,6 11,1 Roskilde 3,4 10,0 6,2 8,4 4,2 5,7 37,8 Solrød 0,6 2,5 1,7 1,8 0,9 1,3 8,7 Faxe 1,0 3,6 2,9 3,5 1,1 2,1 14,3 Guldborgsund 1,9 5,6 5,3 6,8 2,0 5,0 26,5 Holbæk 1,6 7,4 5,3 6,8 2,6 4,5 28,2 Kalundborg 1,1 5,5 3,5 5,1 1,7 4,3 21,3 Lolland 2,0 4,1 3,7 6,0 1,3 5,0 22,1 Næstved 2,0 8,3 6,0 7,2 3,1 5,4 31,9 Odsherred 0,8 3,5 3,0 4,3 1,0 2,6 15,1 Ringsted 1,2 3,5 3,0 2,9 1,5 2,7 14,9 Slagelse 2,9 7,5 5,4 8,0 3,1 5,6 32,6 Sorø 0,7 3,1 2,2 3,2 1,1 1,8 12,3 Stevns 0,7 1,8 1,8 2,0 0,8 1,5 8,6 Vordingborg 1,3 4,3 3,4 5,0 1,4 3,4 18,8 5

6 Tabel 4. Besparelser på serviceudgifter fra i Region Syddanmark, mio. kr. Region Syddanmark transport infrastruktur Børn, unge voksne med særlige behov 32,2 115,1 101,5 126,9 47,2 80,1 503,0 Assens 1,1 4,2 3,5 4,3 1,5 3,2 17,9 Faaborg-Midtfyn 1,3 5,1 4,6 5,7 1,8 3,3 21,7 Kerteminde 0,7 2,4 2,1 2,4 0,9 1,8 10,3 Langeland 0,5 1,3 1,1 2,0 0,3 1,2 6,5 Middelfart 0,9 3,7 2,9 3,7 1,3 2,3 15,0 Nordfyns 1,0 3,1 2,4 3,2 1,0 1,6 12,4 Nyborg 0,7 2,9 3,0 3,5 1,2 2,2 13,5 Odense 5,0 15,5 18,1 19,2 7,7 10,8 76,3 Svendborg 1,2 5,8 4,7 6,0 2,3 4,8 24,7 Ærø 0,4 0,4 0,7 1,0 0,2 0,4 3,2 Billund 0,7 2,8 2,3 2,8 0,9 1,7 11,3 Esbjerg 3,2 10,5 8,9 13,6 4,8 8,3 49,2 Fanø 0,1 0,3 0,4 0,4 0,1 0,3 1,6 Fredericia 1,0 4,8 4,6 5,8 2,1 3,4 21,7 Haderslev 1,5 5,4 4,9 5,7 2,1 4,2 23,8 Kolding 2,7 9,0 7,0 8,9 4,2 5,9 37,7 Sønderborg 1,8 7,4 6,1 8,4 2,9 5,5 32,1 Tønder 1,5 3,5 3,6 4,3 1,5 2,7 17,0 Varde 1,4 5,4 4,2 4,9 1,8 3,7 21,3 Vejen 1,2 4,4 3,6 4,6 1,6 3,0 18,4 Vejle 2,6 11,1 7,8 9,8 4,9 6,4 42,6 Aabenraa 1,7 5,9 4,9 6,8 2,2 3,6 25,1 6

7 Tabel 5. Besparelser på serviceudgifter fra i Region Midtjylland, mio. kr. transport infrastruktur Børn, unge voksne med særlige behov 29,5 126,6 97,6 137,0 56,6 73,5 520,8 Favrskov 1,2 5,4 3,2 4,7 2,0 2,3 18,8 Hedensted 0,8 5,1 3,4 4,6 1,8 2,7 18,4 Horsens 1,9 8,5 6,3 8,7 3,8 5,9 35,0 Norddjurs 1,0 4,1 3,1 4,3 1,2 3,2 16,9 Odder 0,6 2,3 1,8 2,4 0,8 1,5 9,3 Randers 2,3 9,1 7,4 11,1 3,8 5,5 39,3 Samsø 0,3 0,4 0,5 0,5 0,1 0,3 2,1 Silkeborg 1,7 9,7 6,6 8,9 3,7 5,5 36,0 Skanderborg 1,4 7,2 4,1 5,8 2,9 2,8 24,1 Syddjurs 0,9 4,3 3,3 5,0 1,3 2,5 17,4 Aarhus 6,1 28,7 25,2 33,2 16,9 18,2 128,3 Herning 2,3 8,1 7,0 8,5 4,1 4,6 34,7 Holstebro 1,6 5,2 4,2 6,7 2,9 3,2 23,7 Ikast-Brande 1,3 4,4 3,4 4,5 1,7 2,0 17,2 Lemvig 0,7 2,0 1,6 2,7 0,7 1,1 8,9 Region Midtjylland Ringkøbing- Skjern 1,5 5,7 4,7 6,6 2,0 3,3 23,8 Skive 1,6 4,7 3,6 5,7 1,7 2,6 19,8 Struer 0,5 2,2 1,9 2,4 0,6 1,5 9,1 Viborg 2,0 9,8 6,3 10,6 4,4 4,9 37,9 7

8 Tabel 6. Besparelser på serviceudgifter fra i Region Nordjylland, mio. kr. Region Nordjylland transport infrastruktur Børn, unge voksne med særlige behov 14,6 57,4 44,5 73,4 22,2 36,7 248,7 Brønderslev 0,9 3,7 3,0 4,4 1,3 2,4 15,7 Frederikshavn 1,6 5,2 4,8 8,9 1,9 3,7 26,0 Hjørring 1,7 6,3 5,3 8,7 2,3 4,5 29,0 Jammerbugt 0,8 4,2 2,5 5,0 1,1 2,6 16,4 Læsø 0,3 0,2 0,2 0,4 0,0 0,1 1,2 Mariagerfjord 1,1 4,3 3,5 4,5 1,6 3,1 18,0 Morsø 0,7 2,0 1,6 2,9 0,8 2,0 10,0 Rebild 0,7 3,3 2,2 3,1 1,1 1,5 12,0 Thisted 1,1 4,5 3,3 5,7 1,6 2,5 18,6 Vesthimmerlands 1,0 4,4 2,8 5,0 1,1 2,6 17,0 Aalborg 4,6 19,3 15,1 24,8 9,3 11,6 84,7 8

9 Tabel 7. Fordeling af besparelse på udgiftslofter på serviceområder, mio. kr. Konto Budget 2016* Besparelse i 2017 Serviceområder 0.22 Jordforsyning transport infrastruktur 0.25 Faste ejendomme transport infrastruktur 0.28 Fritidsområder transport infrastruktur 0.32 Fritidsfasciliteter transport infrastruktur 0.35 Kirkegårde 50 1 transport infrastruktur 0.38 Naturbeskyttelse transport infrastruktur 0.48 Vandløbsvæsen transport infrastruktur 0.52 Miljøbeskyttelse mv transport infrastruktur 0.55 Diverse udgifter indtægter 68 1 transport infrastruktur 0.58 Redningsberedskab transport infrastruktur 2.22 Fælles funktioner transport infrastruktur 2.28 Kommunale veje transport infrastruktur 2.32 Kollektiv trafik transport infrastruktur 2.35 Havne -9 0 transport infrastruktur 3.22 m.m Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning fritidsaktiviteter m.v Sundhedsudgifter m.v m.v. unge Tilbud unge med særlige behov Børn,unge voksne med særlige behov 5.32 Tilbud ældre Rådgivning Tilbud voksne med særlige behov Børn,unge voksne med særlige behov Førtidspensioner personlige læg Revalidering, ressourceforløb fleksjobordninger m.v Børn,unge voksne med særlige behov Børn,unge voksne med særlige behov 5.68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger Støtte frivilligt socialt arbejde øvrige sociale formål Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme landdistrikter Lønpuljer m.v Anm: * De totale serviceudgifter (netto) afviger fra tabel 1 med 1,25 mia. kr.: Tallene i statistikbanken (BUDK32) er ikke endelige budgettal men de først vedtagne budgetter for kommunerne tallene er ikke detaljerede nok at udskille enkelte undtagede poster under konto