Hvorfor var der ikke ti?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor var der ikke ti?"

Transkript

1 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 1 Hvorfor var der ikke ti? Da Abraham begyndte at gå i forbøn for Sodoma, tænkte han, at der måtte da være halvtredsindstyve retfærdige i byen, men under sin bøn blev han ængstelig for, om der nu var så mange, derfor reducerede han tallet på retfærdige, indtil han var nede på ti, og Gud tilsagde ham, at om der var ti, ville han for deres skyld spare byen for ødelæggelse. Der var imidlertid ikke ti. Hvorfor ikke? Det kan jeg ikke svare på, men den tanke opstår straks, om ikke der burde have været ti, og om ansvaret, for at der ikke var så mange, hviler på Lot. Den retfærdige Lot Peter siger, at Gud udfriede den retfærdige Lot, som led under de tøjlesløses udsvævende liv. Thi medens denne retfærdige mand boede iblant dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte (2. Peter 2,7-8). Det understreges således med al tydelighed, at Lot var en retfærdig mand, men i øvrigt er Bibelen ganske tavs angående hans vidnesbyrd blandt de ugudelige mennesker. Vi ved, at Lot havde hustru og to hjemmeboende døtre, og at han derudover havde svigersønner og sønner, der ikke boede hjemme (1. Mos. 19,12 og 15). Hans familie udgjorde altså omkring ti. Hvorfor var de ikke alle retfærdige som deres fader? Jeg ved ikke, om Gud vil bebrejde Lot dette, når han skal aflægge regnskab, thi jeg kender flere retfærdige mænd, der ikke har deres børn med sig, men det giver stof til eftertanke, at om Lot havde fået sine nærmeste med sig på retfærdighedens vej, var Sodoma ikke blevet ødelagt. Var det hans hustrus skyld? Hun synes ikke at have været ham en virkelig hjælp. Da Abraham fik englebesøg, bagte Sara kager til dem (1. Mos. 18,6), men da de kom til Lot, måtte han selv bage kagerne (1. Mos. 19,3). Hans hustru blev til en saltstøtte, fordi hun så sig tilbage. Måske hang hendes hjerte ved de børn og svigerbørn, som ilden og svovlen regnede ned over måske håbede hun, at de i sidste øjeblik også skulle redde sig ud af staden måske sørgede hun nu over, at hun aldrig af hjertet havde stået ved sin mands side, når han pintes i sin sjæl over tilstanden i byen vi ved det ikke hun står til alle tider som et skræmmende eksempel på dem, som frelsestilbudet ikke kan redde, skønt undergangen allerede er i gang. Hvor havde Lot fået sin hustru fra? Havde han taget sig en hustru, eller havde han ladet Gud give sig hende? Alt tyder på, at Lot havde valgt selv uden at bie på Gud, og at det fik katastrofale følger. Tænk, om han havde biet på Gud og fået den medhjælp, Herren havde udset til ham, og de sammen havde opdraget en børneflok i retfærdigheden og Gudsfrygten, da var Sodoma måske blevet sparet. Vort valg af livsledsager har større konsekvenser, end de fleste tænker på. Bier vi på Herren, kommer vi aldrig for sent og kommer ikke i den tragiske situation, at vort hjem og vor familie bliver betydningsløs i åndelig henseende. Der er noget vegt og svagt, næsten ynkeligt over Lot. Han tåler ikke sammenligning med virkelige Guds mænd. Det er, som om han aldrig lærte at vandre personligt ansvarligt med Herren. Han skilte sig aldrig ud fra denne verdens tankegang og formåede ikke at bryde radikalt med tidsånden. Vel pintes han i sin retfærdige sjæl over al Sodomas synd, men Sodomas materielle fordele havde en sådan magt over ham, at hans åndelige autoritet blev lig nul. Det havde ikke sparet på advarsel fra Guds side, thi engang var Sodoma blevet indtaget af overmægtige fjender og Lot bortført sammen med andre, og det var kun takket være Abrahams mod, at han var blevet reddet, men Lot drog ingen praktisk konsekvens af denne forfærdelige oplevelse han vendte tilbage til Sodoma og fortsatte, nærmest som om intet var hændt (1. Mos. 14,11-16). Derfor betød hans ord intet i byen. Der stod ikke respekt om ham. Saltet havde mistet sit salt. Alt tyder på, at han helt opgav at tale byens borgere imod. Han advarede dem ikke, formanede dem ikke, talte ikke til dem om den kommende dom, men forblev passiv i sin åndelige slaphed. Lot ligner en retfærdig mand, der har resigneret, og som intet betyder for sine omgivelser. Hans svigersønner troede, han drev spøg med dem, da han gik ud til dem og sagde, at HERREN ville ødelægge byen. Selv tøvede han med at forlade den (kap. 19,16), så det var med nød og næppe, han blev reddet. Det er ikke muligt at tegne et korrekt billede af Lot, men spørgsmålet forbliver: Hvorfor var der ikke ti retfærdige i Sodoma hvorfor havde Lot og hans familie ikke vundet så mange? Hvad med os? Det ser sort ud i København og Odense og Rudkøbing og landets øvrige byer. Vi lider alle i vore sjæle derover, men det frier os ikke fra spørgsmålet: Hvorfor har vi ikke vundet flere for Herren? Vi holder mange møder, mange Gudstjenester, mange Bibeltimer, men fører det til menneskers frelse? Det er et spørgsmål, vi må lytte til med hele vor opmærksomhed. Guds rige består jo ikke i ord, ikke i rigtige ord, ikke i bibelske ord, men i kraft (1. Kor. 4,20). Vi samler megen bibelsk viden og kundskab op, men kan den bruges til noget? Opblæser den os, da har den skadet os. Ligner vi Lot for meget i hans ynkelige saltløse færden? Er der noget, der blokerer for de levende vandstrømme? Det, vi kalder Kristent Fællesskab, er udsprunget af vækkelse, og det kan kun eksistere i vækkelse. Om ordet, der lyder iblandt os, ikke er vækkende, ikke er som et skarpt sværd, ikke er som en ildslue, ikke er som en levendegørende sæd, da er det ikke længer Guds ord, thi det er aldrig blot beskrivende, men altid skabende. Enhver af os må spørge Herren om, hvad han vil sige i denne sag. Vi har mange daglige anledninger til at være Herrens vidner, og vi har mange daglige muligheder for i praksis at sige nej til verden og ja til Herren. Ingen kan foreskrive den anden, hvad han skal gøre, men enhver må høre, hvad Herren siger ham/hende. Lad mig erindre om vor hensovede broder, direktør Erik Wittenborg. Hvilken fest at se ham ankomme til Gudstjenesten om søndagen i sin store bil, der var fyldt til bristepunktet med mennesker, han havde hentet rundt omkring for at få med. Hvilken fest at besøge ham på hans kontor på fabriken og efter en kort stund bede sammen med ham. Alle på den store fabrik (ca. 500 mennesker dengang) vidste, hvem der var hans Herre. Hvor ofte blev der ikke banket på hans dør af en af de ansatte, der bad ham komme og besøge en syg ægtefælle eller slægtning. Alle vidste, at han satte hele sin tilværelse ind på at gøre Guds vilje. Ingen kan nogensinde glemme, da han, ene ansvarlig for hele fabriken, for Guds åsyn traf den beslutning ikke længere at fabrikere tobaksautomater, skønt det udgjorde 70% af omsætningen. Hans samvittighed forbød ham at fabrikere noget, der var til skade for mennesker. Hvilken kamp! Alle anså ham for

2 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 2 mere end tåbelig. To gange var der onsdag aften ingen penge til alle lønningsposerne torsdag morgen. Men torsdag morgen sørgede Herren for, at de alligevel var der! Nat efter nat måtte han ud af sengen og kæmpe i bøn men han kom igennem. Ganske vist kostede det ham hans kræfter og satte dybe mærker på ham men han forblev lydig, og han kom ikke til at ligne Lot i et træt resignerende forhold til sin egen samvittighed. Alle, der havde med ham at gøre, mødte i ham en Herrens tjener, et vidne, en sjælevinder. Når store udenlandske forretningsforbindelser kom, og der samme aften var bønnemøde, måtte de sidde på hotelværelset, thi han søgte Guds rige først og tog ikke først hensyn til Per og Poul. Og han var ikke nogen farisæer. Han blev kritiseret af adskillige kristne; der var endda en, der ikke ville arbejde på fabriken, da Erik Wittenborg holdt op med at fabrikere tobaksautomater! Der er nemlig altid noget»tåbeligt«over at være Herrens vidne af hele sin sjæl og hele sit hjerte. Man kan ikke undgå tab, hvis man vil vinde mennesker. Man mister sin anseelse man avancerer måske ikke på sin arbejdsplads man samler sig ikke rigdom man handler slet ikke»klogt«man er kort sagt en dåre. Alt for mange af os ønsker ikke at miste sit liv for evangeliets skyld. Det er grunden til, at vi ikke vinder mennesker. Vi foretrækker gode og pæne møder, men til sidst bliver de en hindring for det virkelige evangeliske liv. Forsamlingen forvandles til en klub, der holder møder hvor sørgeligt! Menneskefiskere Kan vi i den tid, vi endnu har tilbage, vinde mennesker for Guds rige? Hvis vi allerede har resigneret og slået os til tåls med, at»jeg egner mig ikke til at få mennesker med«, da er der næppe noget håb. Hvis det ikke er et vitalt spørgsmål for os, får vi intet positivt svar. Hvis det er os nok at holde gode møder, da kan vi sagtens fortsætte dermed, indtil vi er slumret ind i døden. Men hvis vi i nogen grad har det som Paulus, der sagde:» for i alt fald at kunne frelse nogle«(1. Kor. 9,22), da lad os lytte til hans»opskrift«på, hvordan man vinder mennesker. Den lyder således:»skønt jeg står fri over for alle, har jeg dog gjort mig til tjener for alle, for at jeg kunne vinde des flere. For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for de lovbundne er jeg, der ikke selv er lovbunden, blevet som en lovbunden for at kunne vinde de lovbundne; for dem, der er uden lov, er jeg, der ikke er uden lov for Gud, men bunden af Kristi lov, blevet, som om jeg var uden lov, for at kunne vinde dem, der er uden lov. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage; for alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle«(1. Kor. 9,19-23). Der er intet menneske, være sig jøde, lovbunden, lovløs, svag eller hvad nævnes kan, han ikke føler ansvar for. Ingen går han uden videre forbi. Han søger at være alt for enhver af dem, for han vil, at de skal frelses. Han sætter hensynet til sig selv til side for hensynet til deres frelse. Han ville føle, at hans prædiken var tom og forkastelig, om ikke hans liv var givet hen for synderes frelse. Derfor løb han ikke på må og få derfor var han hård imod sit legeme og holdt det i ave sjæles frelse var ikke noget lejlighedsvist eller tilfældigt for ham, men hans sjæls lidenskab. Må vi ikke, når vi læser dette, ydmyge os dybt for Herren og skamme os over vor indgroede lunkenhed? Han sparede ikke sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, for at vi kunne blive frelst, men vi sparer både os selv, vore hjem og vore ejendele og håber alligevel, at der måske bliver nogle frelst! Kan det blive anderledes? Kan vi få samme iver som Paulus? Vi kan ikke selv skabe den, og enhver anstrengelse for ved egen kraft at blive en menneskefisker bryder sammen og leder kun ind i lovtrældom. Det nytter heller ikke at iværksætte kampagner og lignende, thi de fører ikke til noget væsentligt. Troen må tændes i os påny, og det kan kun Herren gøre med sin Ånd men det sker ikke automatisk. Der må virkes den omvendelse i os, som får os til bevidst at vende os fra det, der hindrer os i at vinde mennesker. I brevene i Johs. Åbenb. 2 og 3 siges det gang på gang:»omvend dig!«eller sagt på en gammeldags måde:»gør bod!«sker dette ikke, da går Guds vækkende Ånd os forbi. Da begynder Herren et andet sted, og vi får pladsen blandt dem, Herren ikke brugte til menneskers frelse. Men vi vender os fra de tvivlsomme ting i vort liv når vi bryder radikalt med verdens venskab når vi ydmyger os under Herrens vældige hånd når vi opgiver ethvert selvforsvar og giver Herren ret når vi træder frem i hans forfærdelige lys og bryder sammen i skam over os selv, da plejer Herren at være så nådig, at han skænker os en gennemgribende fornyelse, så vort hjerte kun brænder for ham og hans sag. Da løber vi hans buds veje med glæde uden at trættes, og vor mund løber over med, hvad hjertet er fyldt af, nemlig Guds hellighed og kærlighed, Guds visdom og kraft vi kan slet ikke tie stille med alt det, Gud har gjort for os! Da er vi tilbage i den første kærlighed og gør de gerninger, vi gjorde i den første tid. Da, tror jeg, bliver mindst ti frelst! Hvorfor har vi ikke vækkelse? Hvorfor var der ikke ti retfærdige i Sodoma? Hvorfor har vi ikke vækkelse? Jesus sagde, at hvis de kraftige gerninger, som skete i Kapernaum, var sket i Sodoma, da var den blevet stående (Matt. 11,23), og han siger også, at den, som tror på ham, skal gøre endnu større gerninger, end han gjorde (Johs. 14,12) vi har altså ingen undskyldning for, at mennesker ikke bliver vakt og frelst. Hvor forhærdet vor hovedstad end er, den er dog ikke sunket dybere end Sodoma, der var blevet stående, hvis den havde oplevet Jesu gerninger hvorfor oplever København ikke de endnu større gerninger, altså dem, der ikke består i, at syge legemer bliver helbredt, men i at syndige, fortabte mennesker bliver født på ny og modtager det evige liv? Og hvorfor ledsager Herren ikke forkyndelsen med tegn, der kan understrege den? Forkyndelsen Jeg nævnte i marts i artiklen om jødedom eller kristendom, at en af mine nære venner for nylig udbrød:»vor tids forkyndere burde stå i kø for at træde tilbage.«og jeg nævnte i april, at vor hensovede broder Chr. Ramild engang sagde:»hvad der ikke er levende, er heller ikke sandt, thi Jesus er både Livet og Sandheden, og det er han altid samtidig!«der holdes mange møder, så mange, at de vanskeligt kan tælles. I de kredse, jeg kender bedst, holdes der Gudstjenester, møder, Bibelkredse, ungdomsmøder, m.v.

3 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 3 Måske burde vi standse op og spørge Herren, om han er med i alt dette. Guds rige består jo ikke i ord, men i kraft. Forkyndelsen i Det nye Testamente var altid virkningsfuld. Enten blev mennesker vakt, eller også forhærdede de sig. Forkyndelsen var profetisk, d.v.s. der blev talt direkte på Herrens vegne, som var forkynderen Herrens mund. Hvad er det, der karakteriserer denne forkyndelse? Det aner vi, når vi hører, at Paulus ikke siger:»vi forkynder noget om Kristus,«men derimod:»ham forkynder vi«(kol. 1,28). I vore dage prædikes der meget om Kristus det er i og for sig rigtigt altsammen man henviser til Ordet, man citerer Ordet en sådan forkyndelse vækker også en vis interesse hos dem, der interesserer sig for sandheder, men den vækker ikke det jævne folk det er en beskrivende forkyndelse, men ikke en nyskabende. Når man prædiker på den måde, har man sandsynligvis glemt Jesu ord:»jeg er Sandheden«(Johs. 14,6) eller i hvert fald ikke forstået dem. Vi gør ikke galt ved at skrive:»jeg ER Sandheden,«thi når Herren siger:»jeg er,«anvender han det guddommelige navn på sig selv:»jeg er den, jeg er,«eller:»jeg ER!«Den evige JEG ER er Sandheden, og den er kommet med Jesus Kristus (Johs. 1,16). Det vender op og ned på alle vore begreber om sandheden, thi vi spørger altid:»hvad er sandheden?«og så venter vi et svar, og når vi har fået det, så behersker vi sandheden! Men spørgsmålet er forkert, thi sandheden er ikke et hvad, ikke et det, men Den evige Gud selv, åbenbaret i menneskeskikkelse i vor Herre Jesus Kristus! Derfor kan ingen møde Sandheden, uden at der sker noget med ham, thi sandheden er Herren Jesus. Enten ydmyger mennesket sig, eller også forhærder det sig. Ethvert møde med Sandheden er en begivenhed. Hvis sandheden derimod var dette eller hint, ville der ikke ske noget afgørende med os, når vi mødte den. Vi ville måske blive overraskede, men vi ville aldrig blive overbeviste om synd. Thi dette og hint kan vi tillade os at gøre til genstand for vore betragtninger, meninger og anskuelser, men Sandheden, Den evige Gud i menneskeskikkelse, er ikke genstand for vore meninger og betragtninger, thi han er HERREN. Det er tværtimod os, der bliver genstand for hans mening, når vi møder Sandheden, og hans mening er så afslørende klar, at vi står nøgne og blottede i vor intethed og moralske smuds og ikke har så meget som eet ord at fremføre som vor mening, men må slå os på munden og udbryde:»jeg arme synder, vær mig nådig!«hvad angår sandhederne, er mennesket altid den bedømmende men i forhold til Sandheden, er det omvendt, thi her er det Sandheden, Han, der hedder JEG ER, der bedømmer, ja dømmer og har det afgørende ord. Medens mennesket står over sandhederne, står Sandheden altid over mennesket. Man kan interessere sig for sandhederne, men man kan ikke interessere sig for vor Herre Jesus Kristus, der er Sandheden, uden at bringe sig selv hen i nærheden af Gudsbespottelse og fortabelse. Sandheden er samtidig Livet. Jesus, der er Sandheden, kommer ikke til os med et foredrag om eller en beskrivelse af livet, thi han er Livet. Hans ord (lad os sige: hans forkyndelse) er heller ikke en beskrivelse af Ånden og Livet, thi»de ord, som jeg har talt til jer, er Ånd og er Liv«(Johs. 6,63). Sand forkyndelse er altså Ånd og Liv. Den døder, og den gør levende. Den dømmer, og den benåder. Den fører ned i støvet, og den fører op i den evige verden. Den lader ikke mennesket sidde som en tilhører blot, men som en tiltalt, d.v.s. som en, der nu står alene foran den evige Skaber. Al anden forkyndelse burde snarere kaldes kristelige foredrag. Jeg forstår bedre og bedre, hvad de mente i baptistkirken i Odense, da de på prædikestolens inderside lod indskære disse ord, som kun prædikanten kan læse:»vi ønsker at se Jesus!«Vi bliver prædiket ind i sløvheden og døden, hvis ikke dette (og kun dette) sker. Der er sandelig grund for enhver af os, der træder frem som Ordets forkyndere, til at spørge Gud, om vi gør fyldest i hans øjne. Når Gud taler, siger han ikke blot noget, han skaber noget. Dette er al forkyndelses væsensmærke. Fattes det, er der slet ikke tale om forkyndelse. Derfor er der altid vækkelse under den ene eller anden form, når Gud taler, eller (for at anvende baptisternes ord) når vi ser Jesus i forkyndelsen. Ingen forbliver da den samme. Ingen nøjes med at nikke bekræftende med hovedet. Selv det mest helliggjorte menneske bliver personligt berørt, når Sandheden og Livet træder ham ind på livet gennem forkyndelsen. Ingen kan da sidde objektivt bedømmende, thi enhver bliver selv bedømt af Ham, han skal aflægge regnskab for. En sådan forkyndelse vækker også altid modstand. Mørkets magter raser imod den og opirrer de ubodfærdiges vrede. Skriftklogskabens fare Sandheden er, som nævnt, ikke et dette eller et hvad men det er al skriftkundskabs fare, at den netop forvandler sandheden til noget til det og det og det. Man leder forgæves i Skriften efter en udtømmende lære om sandheden eller rettere: Sandheden, men skriftklogskaben står altid i fare for at tage Skriften sådan i sin hånd, at den kan opstille den ene lære efter den anden om Sandheden med det resultat, at læren om sandheden kommer ind imellem det enkelte menneske og vor Herre Jesus, der selv er både Sandheden og Livet. Tag som eksempel læren om retfærdiggørelse ved tro. Er det den lære, du skal tro på, eller er det vor Herre Jesus, du skal tro på? Du er ikke i tvivl om svaret! Det er Herren selv, du skal tro på, og om Helligånden levendegør Ordets forkyndelse, er det også Jesus, du får at se og drages til men uden Ånden er Ordet kun bogstav. Lad os som et andet eksempel tage læren om helliggørelse ved tro. Er det denne lære, du skal tro på, eller er det Herren Jesus? Jeg ved af egen erfaring, hvordan jeg forgæves kæmpede med at få hjælp af læren om helliggørelse ved tro. Først skulle jeg overgive mit liv helt til Herren eller, som der blev sagt, lægge alt på Herrens alter; så skulle jeg, når fristelserne kom, regne mig selv for død med Kristus og det forsøgte jeg på af hele mit hjerte, men det hjalp ikke. Siden gik det op for mig, at læren med dens forskellige punkter (først dette, så dette og så regne sig selv for død, o.s.v.) var kommet ind imellem Herren og mig, så jeg rettede min opmærksomhed på, hvad jeg nu skulle tro i den givne fristelse i stedet for at stole på Jesus alene så snart jeg gjorde det, blev alt anderledes. Senere gik det op for mig, at man ikke kan finde nogen udtømmende lære om helliggørelse i Det nye Testamente. Det skyldes, at Jesus er Sandheden, også Sandheden om helliggørelsen, og han er Livet, altså også livet i hellighed og renhed. Bliver man en skriftklog, da risikerer man (uden at ville det og uden at være opmærksom på det) at benytte Skriften sådan, at man leder det jævne menneskes opmærksomhed hen til dette eller hint, bort fra Herren selv. Da bliver man en docent, men ikke en forkynder i Ånd og Sandhed. Man kan vide så meget, at man

4 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 4 skjuler for Herren. Man kan vende og vride på skriftsted efter skriftsted, så at ingen får Jesus at se, skønt det kun er Skriften, man taler ud fra. Frank Jacobsen siger så rammende:»en ting er at få den rigtige teologi ind i hovedet, noget helt andet er, at mit hjerte og min samvittighed får et møde med den levende Gud i Skriften igennem loven og evangeliet.ham forkynder vi,«sagde Paulus,»ham maler vi for øje som korsfæstet«og alle, der hørte Paulus, blev personligt konfronteret med Herren selv uden nogen klog lærdom imellem dem og Jesus; derfor var der altid vækkelse under den ene eller anden form. Men næppe var Paulus borte, før der kom nogle kloge hoveder, der i Galatien og i Korint ledede menighedens opmærksomhed bort fra Kristus hen til en eller anden ny lærdom med det frygtelige resultat, at troen blev svækket, thi det bliver den altid, når forkynderne anvender Skriften sådan, at det ikke er Herren, tilhørerne møder, men dette eller dette eller dette. Al virkelig forkyndelse har det kendingsmærke, at tilhørerne får Jesus at se og høre, hvad enten der tales fra 1. Mosebog eller Daniel eller Mattæus-evangeliet eller hvilkensomhelst anden bog i Den hellige Skrift. Kommer der imidlertid et emne ind imellem Herren og tilhørerne, har de sandsynligvis fået en kundskab uden at være ramt af Herrens hellighed og renhed og den kan være endda meget farligt. Al virkelig forkyndelse er præget af direkthed og enkelhed; den er uden omsvøb. Det hænger sammen med, at det ord, der udgår af Guds mund, er et ord, der ikke behøver mange forklaringer, thi det er et ord, der skaber. Det forekommer mig at være vor største nød, at dette ord er ved at være en sjældenhed. Hvad skal vi gøre? Kristenheden gør sig i vore dage store anstrengelser for at få vækkelse. Der frembringes også her og der et vist røre, en sand åndelig vækkelse kan man ikke tale om. En virkelig vækkelse er et guddommeligt værk, som ikke ligger i noget menneskes hånd. Vor foretagsomhed er oftest en hindring for, hvad Gud vil. Men hvis det ligger os på sinde, da indbyder Herren os til at komme personligt til ham med vor nød og vor længsel. Gør vi det, da kan vi ikke andet end ydmyge os ærligt og sandfærdigt for ham, thi i hans nærhed mærker vi Åndens bedrøvelse over tilstanden og føler vor egen skyld deri. I hans lys befries vi også fra det skjulte hovmod, der helst ser, at vi bliver vækkelsens redskaber! Vi fries også fra ønskedrømme og opblæsthed. Vi beder da på en ny måde denne bøn:»helliget vorde dit Navn! Komme dit Rige! Ske din vilje i Danmark, som den sker i Himmelen!«Og Gud, der har pålagt os denne bøn, forstår selv at besvare den. Da Herren vandrede sammen med de to på vejen til Emmaus, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham, og bagefter sagde de:»brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os«(luk. 24,27 og 32). Da Paulus kom til Galatien, malede han dem Kristus for øje som korsfæstet, og medens de lyttede, modtog de Ånden, som også gav dem brændende hjerter (Gal. 3,1 og 2). Hvorledes malede han dem Kristus for øje som korsfæstet? Ikke ved at udpensle alle rædslerne, thi ganske som de fire evangelister ikke gjorde det, gjorde apostelen det heller ikke, thi det gør ingen, der forkynder Kristus i Åndens kraft. Evangelierne er helt nøgterne og tilbageholdende i deres skildring af den korsfæstede Herre på Golgatas høj. Mattæus siger:»da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved lodkastning (kap. 27,35). Markus siger:»så korsfæster de ham og deler hans klæder imellem sig ved at kaste lod om, hvad enhver skulle have«(kap. 15,24). Lukas siger:»og da de var kommet til det sted, som kaldes Hovedskal, korsfæstede de ham der tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side (kap. 23,33). Johannes siger:»der korsfæstede de ham og to andre sammen Ham forkynder vi med ham, en på hver side, og Jesus i midten«(kap. 19,18). Maler de Kristus for øje som korsfæstet? Ja, det gør de sandelig! Ingen har nogen sinde gjort det tydeligere end de, og dog bruger de så få ord. Og de udmaler slet ikke alle rædslerne og pinslerne. Hvorfor ikke? Fordi de i den korsfæstede ikke så en tragisk skikkelse, der segnede under skæbnens uretfærdighed, men deres Herre og Frelser, der triumferer over alle sine fjender og på sit kors fratager dem al deres ret og magt. Lad os betragte ham i deres lys, d.v.s. troens og taknemmelighedens lys! Hvorfor? Hvorfor hænger han der? Svaret på dette spørgsmål kan ingen give sig selv; kun Gud kan besvare det, og hans svar er så guddommeligt anderledes end alt, hvad vi forventer, at vi må høre Guds svar atter og atter, om vi blot i nogen måde skal forstå det. Guds svar lyder således:»min elskede Søn hænger der, fordi det er min vilje!«det er altså Guds vilje, vi ser, når vi betragter den korsfæstede Jesus. Det var Guds vilje at slå ham, og nu fuldbyrdes Guds vilje. Det var Guds gode vilje at slå ham, og nu ser vi Guds gode og fuldkomne vilje ske! Guds vilje er en frelsesvilje; det er den, vi ser fuldbyrdet på Golgatas kors! Men når Guds vilje sker, er det jo det stik modsatte af en tragedie: det er det bedste, der kan ske! Hvorfor hænger han på sit kors? Fordi det var Guds vilje og en ting til: fordi han af hele sit hjerte frivilligt sagde ja til Guds vilje. Fordi Jesus kun ville, hvad Faderen ville, blev han klynget op på et kors. Det er altså ikke hans fjender, der får deres vilje, ej heller satan, der får sin vilje, men Gud, der får sin vilje! Det er, hvad evangelisterne ser; derfor maler de os Kristus for øje som korsfæstet, og deres måde at male på er Åndens, d.v.s. troens, sejrens, ja triumfens! Hvordan? Stilfærdigt og kort skildrer de, hvordan han så ud. Før korsfæstelsen blev han mishandlet, tornekronet, fornedret og bespottet. De beskriver ham ikke på korset. Hvorfor ikke? Fordi de taler, drevne af Guds Ånd. Og det, Guds Ånd åbenbarer dem, er, hvad verden ikke kan se. Verden kan kun se, at Gud ikke er med ham. Thi hvis han var Guds Søn, således som han selv havde påstået, da ville Gud have grebet ind med guddommelig magt og aldrig tilladt, at han bliver be-

5 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 5 spottet, bespyttet, fornedret, mishandlet og korsfæstet! Verden kan ved at pege på ham i hans uendelige fornedrelse bevise, at han ikke er Herren, ikke Frelseren, slet ikke Guds egen Søn! Og beviset er jo overbevisende! Havde vi været til stede ude ved Golgata, var vi også blevet overbevist om, at Jesus, som havde sagt så meget skønt og gjort så meget godt, alligevel ikke, når det kom til stykket, var den, han udgav sig for. Alle bukkede under for dette bevis, selv hans disciple lod sig overbevise af de nøgne kendsgerninger: han var ikke Guds Søn han kunne ikke være det»vi havde håbet, at han skulle forløse Israel«(Luk. 24,21). Ypperstepræsterne var især overbeviste om, at når Guds Søn, Frelseren og Forløseren, kom, ville en guddommelig magtudfoldelse ledsage ham, så alle hans fjender faldt ham til fode. Derfor kunne denne Jesus, der blev givet i sine fjenders vold, ikke være andet end en bedrager. Man havde til og med spyttet på ham! Enhver kan sige sig selv, at Gud straks vil gribe ind og slå enhver til jorden, som vover at spytte på hans Udvalgte, Frelseren! Det er, hvad den religiøse verden, den Gud-frygtige verden såvel som den verdslige verden kan se og forstå! Men evangelisterne ser noget helt andet! De ser, at Jesus er lydig! Og det er det herligste og mest»overbevisende«syn af alle! Han er lydig til døden, ja, døden på et kors (Fil. 2,8). Han har altid været lydig. Da han trådte ind i verden, var det med disse ord:»jeg er kommen for at gøre din vilje, min Gud«(Hebr. 10,7). Og midt i sin manddomsgerning sagde han:»det er min mad at gøre hans vilje, som sendte mig«(johs. 4,34). Herren byggede sit forhold til Faderen på lydighed alene. Han var lydig, når satan fristede ham, og Faderen ikke hjalp ham med nogen magtudfoldelse; han var lydig, når han var mødig og træt; han byggede ikke sit Sønneforhold på magtudfoldelse eller en følelse af Faderens nærhed, men på lydighed; havde han ikke gjort det, da var det brudt sammen for ham på korset, hvor der hverken var nogen guddommelig magtdemonstration eller nogen følelse af Guds salige nærhed. Verden sagde med overbevisning:»gud har forladt ham, derfor kan han ikke være hans søn!«men Jesus var lydig lydig indtil døden på dette kors! Lydighed er det største af alt. Det går dybere end alt andet. Lydigheden bunder i viljen og samvittigheden. Jesus er den eneste, om hvem det kun kan siges:»han var lydig! Han gjorde kun Guds vilje!«da han i Getsemane under en frygtelig kamp bragte sin vilje ind under Guds vilje med disse ord:»ske ikke min vilje, men din!«blev hans sved til blod.»hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd,«kunne han sige, thi hans lydighed var total, uden plet, uden det mindste nag i samvittigheden. Prøvet i alt Han blev prøvet i alt, og han bestod enhver prøve. Det er dette, der males os for øje og vi må tilbede! Hans fjender fik lov til at gøre med ham, hvad de ville, og hans bedste venner svigtede ham men der kom ikke et bittert ord over hans læber, ikke en eneste beklagelse over menneskene, thi han var jo eet med Faderens vilje, og det var Faderens vilje at slå hyrden og sprede hjorden og når Faderens vilje sker, er der for ham, der er lydig, ingen grund til bitterhed eller klage. Det er ikke menneskene, der styrer begivenhederne, men Gud, derfor siger han i uendelig fri kærlighed:»fader! forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør!«han siger det af hele sit hjerte, thi den, der er lydig, er altid helhjertet. Alle havde svigtet ham ikke een troede på ham alle, også hans disciple, var i syndens, d.v.s. vantroens ubrydelige magt hele verden lå og ligger i den onde men der var en røver, og han blev den første frugt af Jesu møje vover vi at sige, at han blev hans glæde midt i lidelsen den rene kærligheds uselviske, hellige glæde midt i mørket? Da han sagde disse ord:»sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis!«sagde han dem ikke med sorg, men med lydighedens vidunderlige og ubetvingelige glæde, thi nu høstede han midt i sin lidelse den første frugt af al sin møje. Men han sagde også:»min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig?«og nu er han ved prøvelsens yderste grænse, der hvor den grænser lige op til forargelsen. Han, der ikke kendte til synd, blev gjort til synd. Han, der kun kendte til Faderens velbehag, blev nu gjort til en forbandelse for vor skyld. Han får intet svar på sit råb, og han søger ikke at aftvinge Gud et svar ved at gentage sit spørgende råb. Han forbliver stille. Hans råb afslører, at han ikke er bevidstløs som så mange andre i så frygtelige smerter, og at han heller ikke er løftet op over smerterne i en salig følelse af Guds nærhed. Han er helt alene med byrden af al verdens synd, helt alene, medens Guds vredes brændinger skyller hen over ham; han prøves til det yderste men forbliver lydig! Hans råb overskrider ikke grænsen imellem lydighed og forargelse, han forbliver i troen og bliver dermed troens fuldender. Hvilken sejr! Ingen kan se den, og dog vindes der her for øjnene af alle dem, der var draget ud til dette skue, sejren, der gør ende på syndens magt, satans vælde og helvedes triumf! Alle så det og så intet andet end en tragedie, en god og retfærdig mands grusomme skæbne, et ædelt menneskes nederlag overfor ondskaben. Synden havde gjort dem alle blinde, thi vantro og blindhed er eet og det samme. Da han råbte:»det er fuldbragt!«og:»fader! i dine hænder befaler jeg min ånd!«hørte de ordene, men var dog døve for dem, thi vantro er også det samme som døvhed. Her blev det bedste ord sagt, som nogensinde er sagt, men ingen hørte det da, som det skal høres. Fri, som kun den er fri, der har været lydig i alt, sagde han disse triumfens og glædens evigt gyldige ord, som han aldrig kunne have sagt, om han i prøvelsens klimaks var bukket under og været ulydig. Det er ikke uretfærdigheden, der sejrer, men retfærdigheden! Her sejrer Guds retfærdighed og gør hele uretfærdigheden magtesløs! Det er ikke ondskaben, der sejrer, men kærligheden! Her fører den guddommelige kærlighed alle ondskabens magter i sejrstog! Hvad er det, vi ser, når Kristus bliver os malet for øje som korsfæstet? Vi ser Guds store gerninger og Guds store sejr! Vi ser Guds vældige frelse og syndens totale afmagt overfor Herren. Vi ser, at både Herodes og Pilatus sammen med hedningerne og alle Israels folkestammer samlede sig imod Guds hellige tjener Jesus for at udføre det, som Guds hånd og Guds vilje forud havde bestemt skulle ske (Ap. G. 4,27-28). Kort sagt: vi ser, at Guds frelsesråd gennemføres af Guds frelsesvilje, som Jesus var eet med. Sandelig:»Det er fuldbragt!«synden er bortskaffet. Gælden er betalt, gældsbrevet annulleret og fæstet til korset. Djævelen er gjort magtesløs. Vi ser Guds triumf og tilbeder! Det var Gud, der suverænt styrede alt. Derfor skrev Pilatus, hvad han skrev og satte det på de tre verdenssprog øverst på korset:»jesus af Nazaret, jødernes konge.«derfor blev der mørke over landet fra den niende time. Derfor revnede forhænget i templet fra øverst til nederst. Derfor blev der et stort jordskælv, og klipperne revnede, og gravene åbnede sig, og mange

6 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 6 af de hensovede helliges legemer opstod, og derfor lagde de Herren i en ny grav, hvori ingen havde ligget. Når Kristus således males os for øje som korsfæstet, skaber Ordet og Ånden det i os, der ikke blot varer en kort tid som f.eks. en gysen i sjælen ved udpenslingen af alle hans lidelser og smerter nej, her skaber Ordet og Ånden det, der varer til evig tid, nemlig troen og troens lydighed. Du og jeg Vi har ligesom alle de, der stod ved Jesu kors, vort hjemsted i vantroen, d.v.s. synden. Ingen af os kan gøre sig fri heraf. Men Jesus mødte dem som den opstandne, og da reves de ud af syndens og vantroens magt.»lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde,«udbryder Peter, thi det havde han oplevet. Da Den Opstandne mødte ham, var Peter med eet revet ud af synd, fortvivlelse, jammer, gråd, selvfordømmelse og behersket af troen dermed var alt blevet nyt. Han var et nyt menneske med en ny tro, et nyt håb, en ny kærlighed og et nyt hjerte. Nu så han på sin korsfæstede Herre og kunne ikke se andet end sejr og triumf, thi nu havde han fået øjne at se med. Det samme med evangelisterne. Det samme med os. Når Kristus males os for øje som korsfæstet, når Kristus forkyndes os, han, som med vælde blev godtgjort at være Guds Søn ved opstandelse fra de døde, da forløser Ordet og Ånden os fra tvivl og forsagthed og dermed fra synd, og da falder hele vor byrde af synd og skyld fra vor samvittighed vi fyldes af en uendelig taknemmelighed og glæde; Ånden griber vore hjerter, så der ikke er det, vi ikke gerne vil gøre, om det kan tjene Herrens sag og er hans vilje da erfarer vi, at ordet om korset er Guds kraft! Synden har mistet sin magt vi er frelst ud af syndens (vantroens) domæne vi er opvakt med Kristus, og vi har fået plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus! Alt er blevet nyt, og alt dette nye fornyes uafladeligt, når Kristus males os for øje som korsfæstet!

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

22. søndag efter trinitatis Sct. Pauls kirke 16. oktober 2016 kl Salmer: 289/695/439/382/477

22. søndag efter trinitatis Sct. Pauls kirke 16. oktober 2016 kl Salmer: 289/695/439/382/477 1 22. søndag efter trinitatis Sct. Pauls kirke 16. oktober 2016 kl. 16.00. Salmer: 289/695/439/382/477 Åbningshilsen Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. Det er

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Prædiken til 3.s.e.påske 2016, Vor Frue Kirke, København Stine Munch

Prædiken til 3.s.e.påske 2016, Vor Frue Kirke, København Stine Munch Prædiken til 3.s.e.påske 2016, Vor Frue Kirke, København Stine Munch Vi ved det godt, det virker ikke, og det virker heller ikke her. Ja, det er på en måde befriende at det heller ikke virker for Jesus,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Lindvig Osmundsen Side 1 11-11-2015 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Det er ikke let at bevare troen. Men kan vi leve uden troen? Den kamp kender vi. Der er ikke ret mange

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere