Hvorfor var der ikke ti?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor var der ikke ti?"

Transkript

1 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 1 Hvorfor var der ikke ti? Da Abraham begyndte at gå i forbøn for Sodoma, tænkte han, at der måtte da være halvtredsindstyve retfærdige i byen, men under sin bøn blev han ængstelig for, om der nu var så mange, derfor reducerede han tallet på retfærdige, indtil han var nede på ti, og Gud tilsagde ham, at om der var ti, ville han for deres skyld spare byen for ødelæggelse. Der var imidlertid ikke ti. Hvorfor ikke? Det kan jeg ikke svare på, men den tanke opstår straks, om ikke der burde have været ti, og om ansvaret, for at der ikke var så mange, hviler på Lot. Den retfærdige Lot Peter siger, at Gud udfriede den retfærdige Lot, som led under de tøjlesløses udsvævende liv. Thi medens denne retfærdige mand boede iblant dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte (2. Peter 2,7-8). Det understreges således med al tydelighed, at Lot var en retfærdig mand, men i øvrigt er Bibelen ganske tavs angående hans vidnesbyrd blandt de ugudelige mennesker. Vi ved, at Lot havde hustru og to hjemmeboende døtre, og at han derudover havde svigersønner og sønner, der ikke boede hjemme (1. Mos. 19,12 og 15). Hans familie udgjorde altså omkring ti. Hvorfor var de ikke alle retfærdige som deres fader? Jeg ved ikke, om Gud vil bebrejde Lot dette, når han skal aflægge regnskab, thi jeg kender flere retfærdige mænd, der ikke har deres børn med sig, men det giver stof til eftertanke, at om Lot havde fået sine nærmeste med sig på retfærdighedens vej, var Sodoma ikke blevet ødelagt. Var det hans hustrus skyld? Hun synes ikke at have været ham en virkelig hjælp. Da Abraham fik englebesøg, bagte Sara kager til dem (1. Mos. 18,6), men da de kom til Lot, måtte han selv bage kagerne (1. Mos. 19,3). Hans hustru blev til en saltstøtte, fordi hun så sig tilbage. Måske hang hendes hjerte ved de børn og svigerbørn, som ilden og svovlen regnede ned over måske håbede hun, at de i sidste øjeblik også skulle redde sig ud af staden måske sørgede hun nu over, at hun aldrig af hjertet havde stået ved sin mands side, når han pintes i sin sjæl over tilstanden i byen vi ved det ikke hun står til alle tider som et skræmmende eksempel på dem, som frelsestilbudet ikke kan redde, skønt undergangen allerede er i gang. Hvor havde Lot fået sin hustru fra? Havde han taget sig en hustru, eller havde han ladet Gud give sig hende? Alt tyder på, at Lot havde valgt selv uden at bie på Gud, og at det fik katastrofale følger. Tænk, om han havde biet på Gud og fået den medhjælp, Herren havde udset til ham, og de sammen havde opdraget en børneflok i retfærdigheden og Gudsfrygten, da var Sodoma måske blevet sparet. Vort valg af livsledsager har større konsekvenser, end de fleste tænker på. Bier vi på Herren, kommer vi aldrig for sent og kommer ikke i den tragiske situation, at vort hjem og vor familie bliver betydningsløs i åndelig henseende. Der er noget vegt og svagt, næsten ynkeligt over Lot. Han tåler ikke sammenligning med virkelige Guds mænd. Det er, som om han aldrig lærte at vandre personligt ansvarligt med Herren. Han skilte sig aldrig ud fra denne verdens tankegang og formåede ikke at bryde radikalt med tidsånden. Vel pintes han i sin retfærdige sjæl over al Sodomas synd, men Sodomas materielle fordele havde en sådan magt over ham, at hans åndelige autoritet blev lig nul. Det havde ikke sparet på advarsel fra Guds side, thi engang var Sodoma blevet indtaget af overmægtige fjender og Lot bortført sammen med andre, og det var kun takket være Abrahams mod, at han var blevet reddet, men Lot drog ingen praktisk konsekvens af denne forfærdelige oplevelse han vendte tilbage til Sodoma og fortsatte, nærmest som om intet var hændt (1. Mos. 14,11-16). Derfor betød hans ord intet i byen. Der stod ikke respekt om ham. Saltet havde mistet sit salt. Alt tyder på, at han helt opgav at tale byens borgere imod. Han advarede dem ikke, formanede dem ikke, talte ikke til dem om den kommende dom, men forblev passiv i sin åndelige slaphed. Lot ligner en retfærdig mand, der har resigneret, og som intet betyder for sine omgivelser. Hans svigersønner troede, han drev spøg med dem, da han gik ud til dem og sagde, at HERREN ville ødelægge byen. Selv tøvede han med at forlade den (kap. 19,16), så det var med nød og næppe, han blev reddet. Det er ikke muligt at tegne et korrekt billede af Lot, men spørgsmålet forbliver: Hvorfor var der ikke ti retfærdige i Sodoma hvorfor havde Lot og hans familie ikke vundet så mange? Hvad med os? Det ser sort ud i København og Odense og Rudkøbing og landets øvrige byer. Vi lider alle i vore sjæle derover, men det frier os ikke fra spørgsmålet: Hvorfor har vi ikke vundet flere for Herren? Vi holder mange møder, mange Gudstjenester, mange Bibeltimer, men fører det til menneskers frelse? Det er et spørgsmål, vi må lytte til med hele vor opmærksomhed. Guds rige består jo ikke i ord, ikke i rigtige ord, ikke i bibelske ord, men i kraft (1. Kor. 4,20). Vi samler megen bibelsk viden og kundskab op, men kan den bruges til noget? Opblæser den os, da har den skadet os. Ligner vi Lot for meget i hans ynkelige saltløse færden? Er der noget, der blokerer for de levende vandstrømme? Det, vi kalder Kristent Fællesskab, er udsprunget af vækkelse, og det kan kun eksistere i vækkelse. Om ordet, der lyder iblandt os, ikke er vækkende, ikke er som et skarpt sværd, ikke er som en ildslue, ikke er som en levendegørende sæd, da er det ikke længer Guds ord, thi det er aldrig blot beskrivende, men altid skabende. Enhver af os må spørge Herren om, hvad han vil sige i denne sag. Vi har mange daglige anledninger til at være Herrens vidner, og vi har mange daglige muligheder for i praksis at sige nej til verden og ja til Herren. Ingen kan foreskrive den anden, hvad han skal gøre, men enhver må høre, hvad Herren siger ham/hende. Lad mig erindre om vor hensovede broder, direktør Erik Wittenborg. Hvilken fest at se ham ankomme til Gudstjenesten om søndagen i sin store bil, der var fyldt til bristepunktet med mennesker, han havde hentet rundt omkring for at få med. Hvilken fest at besøge ham på hans kontor på fabriken og efter en kort stund bede sammen med ham. Alle på den store fabrik (ca. 500 mennesker dengang) vidste, hvem der var hans Herre. Hvor ofte blev der ikke banket på hans dør af en af de ansatte, der bad ham komme og besøge en syg ægtefælle eller slægtning. Alle vidste, at han satte hele sin tilværelse ind på at gøre Guds vilje. Ingen kan nogensinde glemme, da han, ene ansvarlig for hele fabriken, for Guds åsyn traf den beslutning ikke længere at fabrikere tobaksautomater, skønt det udgjorde 70% af omsætningen. Hans samvittighed forbød ham at fabrikere noget, der var til skade for mennesker. Hvilken kamp! Alle anså ham for

2 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 2 mere end tåbelig. To gange var der onsdag aften ingen penge til alle lønningsposerne torsdag morgen. Men torsdag morgen sørgede Herren for, at de alligevel var der! Nat efter nat måtte han ud af sengen og kæmpe i bøn men han kom igennem. Ganske vist kostede det ham hans kræfter og satte dybe mærker på ham men han forblev lydig, og han kom ikke til at ligne Lot i et træt resignerende forhold til sin egen samvittighed. Alle, der havde med ham at gøre, mødte i ham en Herrens tjener, et vidne, en sjælevinder. Når store udenlandske forretningsforbindelser kom, og der samme aften var bønnemøde, måtte de sidde på hotelværelset, thi han søgte Guds rige først og tog ikke først hensyn til Per og Poul. Og han var ikke nogen farisæer. Han blev kritiseret af adskillige kristne; der var endda en, der ikke ville arbejde på fabriken, da Erik Wittenborg holdt op med at fabrikere tobaksautomater! Der er nemlig altid noget»tåbeligt«over at være Herrens vidne af hele sin sjæl og hele sit hjerte. Man kan ikke undgå tab, hvis man vil vinde mennesker. Man mister sin anseelse man avancerer måske ikke på sin arbejdsplads man samler sig ikke rigdom man handler slet ikke»klogt«man er kort sagt en dåre. Alt for mange af os ønsker ikke at miste sit liv for evangeliets skyld. Det er grunden til, at vi ikke vinder mennesker. Vi foretrækker gode og pæne møder, men til sidst bliver de en hindring for det virkelige evangeliske liv. Forsamlingen forvandles til en klub, der holder møder hvor sørgeligt! Menneskefiskere Kan vi i den tid, vi endnu har tilbage, vinde mennesker for Guds rige? Hvis vi allerede har resigneret og slået os til tåls med, at»jeg egner mig ikke til at få mennesker med«, da er der næppe noget håb. Hvis det ikke er et vitalt spørgsmål for os, får vi intet positivt svar. Hvis det er os nok at holde gode møder, da kan vi sagtens fortsætte dermed, indtil vi er slumret ind i døden. Men hvis vi i nogen grad har det som Paulus, der sagde:» for i alt fald at kunne frelse nogle«(1. Kor. 9,22), da lad os lytte til hans»opskrift«på, hvordan man vinder mennesker. Den lyder således:»skønt jeg står fri over for alle, har jeg dog gjort mig til tjener for alle, for at jeg kunne vinde des flere. For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for de lovbundne er jeg, der ikke selv er lovbunden, blevet som en lovbunden for at kunne vinde de lovbundne; for dem, der er uden lov, er jeg, der ikke er uden lov for Gud, men bunden af Kristi lov, blevet, som om jeg var uden lov, for at kunne vinde dem, der er uden lov. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage; for alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle«(1. Kor. 9,19-23). Der er intet menneske, være sig jøde, lovbunden, lovløs, svag eller hvad nævnes kan, han ikke føler ansvar for. Ingen går han uden videre forbi. Han søger at være alt for enhver af dem, for han vil, at de skal frelses. Han sætter hensynet til sig selv til side for hensynet til deres frelse. Han ville føle, at hans prædiken var tom og forkastelig, om ikke hans liv var givet hen for synderes frelse. Derfor løb han ikke på må og få derfor var han hård imod sit legeme og holdt det i ave sjæles frelse var ikke noget lejlighedsvist eller tilfældigt for ham, men hans sjæls lidenskab. Må vi ikke, når vi læser dette, ydmyge os dybt for Herren og skamme os over vor indgroede lunkenhed? Han sparede ikke sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, for at vi kunne blive frelst, men vi sparer både os selv, vore hjem og vore ejendele og håber alligevel, at der måske bliver nogle frelst! Kan det blive anderledes? Kan vi få samme iver som Paulus? Vi kan ikke selv skabe den, og enhver anstrengelse for ved egen kraft at blive en menneskefisker bryder sammen og leder kun ind i lovtrældom. Det nytter heller ikke at iværksætte kampagner og lignende, thi de fører ikke til noget væsentligt. Troen må tændes i os påny, og det kan kun Herren gøre med sin Ånd men det sker ikke automatisk. Der må virkes den omvendelse i os, som får os til bevidst at vende os fra det, der hindrer os i at vinde mennesker. I brevene i Johs. Åbenb. 2 og 3 siges det gang på gang:»omvend dig!«eller sagt på en gammeldags måde:»gør bod!«sker dette ikke, da går Guds vækkende Ånd os forbi. Da begynder Herren et andet sted, og vi får pladsen blandt dem, Herren ikke brugte til menneskers frelse. Men vi vender os fra de tvivlsomme ting i vort liv når vi bryder radikalt med verdens venskab når vi ydmyger os under Herrens vældige hånd når vi opgiver ethvert selvforsvar og giver Herren ret når vi træder frem i hans forfærdelige lys og bryder sammen i skam over os selv, da plejer Herren at være så nådig, at han skænker os en gennemgribende fornyelse, så vort hjerte kun brænder for ham og hans sag. Da løber vi hans buds veje med glæde uden at trættes, og vor mund løber over med, hvad hjertet er fyldt af, nemlig Guds hellighed og kærlighed, Guds visdom og kraft vi kan slet ikke tie stille med alt det, Gud har gjort for os! Da er vi tilbage i den første kærlighed og gør de gerninger, vi gjorde i den første tid. Da, tror jeg, bliver mindst ti frelst! Hvorfor har vi ikke vækkelse? Hvorfor var der ikke ti retfærdige i Sodoma? Hvorfor har vi ikke vækkelse? Jesus sagde, at hvis de kraftige gerninger, som skete i Kapernaum, var sket i Sodoma, da var den blevet stående (Matt. 11,23), og han siger også, at den, som tror på ham, skal gøre endnu større gerninger, end han gjorde (Johs. 14,12) vi har altså ingen undskyldning for, at mennesker ikke bliver vakt og frelst. Hvor forhærdet vor hovedstad end er, den er dog ikke sunket dybere end Sodoma, der var blevet stående, hvis den havde oplevet Jesu gerninger hvorfor oplever København ikke de endnu større gerninger, altså dem, der ikke består i, at syge legemer bliver helbredt, men i at syndige, fortabte mennesker bliver født på ny og modtager det evige liv? Og hvorfor ledsager Herren ikke forkyndelsen med tegn, der kan understrege den? Forkyndelsen Jeg nævnte i marts i artiklen om jødedom eller kristendom, at en af mine nære venner for nylig udbrød:»vor tids forkyndere burde stå i kø for at træde tilbage.«og jeg nævnte i april, at vor hensovede broder Chr. Ramild engang sagde:»hvad der ikke er levende, er heller ikke sandt, thi Jesus er både Livet og Sandheden, og det er han altid samtidig!«der holdes mange møder, så mange, at de vanskeligt kan tælles. I de kredse, jeg kender bedst, holdes der Gudstjenester, møder, Bibelkredse, ungdomsmøder, m.v.

3 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 3 Måske burde vi standse op og spørge Herren, om han er med i alt dette. Guds rige består jo ikke i ord, men i kraft. Forkyndelsen i Det nye Testamente var altid virkningsfuld. Enten blev mennesker vakt, eller også forhærdede de sig. Forkyndelsen var profetisk, d.v.s. der blev talt direkte på Herrens vegne, som var forkynderen Herrens mund. Hvad er det, der karakteriserer denne forkyndelse? Det aner vi, når vi hører, at Paulus ikke siger:»vi forkynder noget om Kristus,«men derimod:»ham forkynder vi«(kol. 1,28). I vore dage prædikes der meget om Kristus det er i og for sig rigtigt altsammen man henviser til Ordet, man citerer Ordet en sådan forkyndelse vækker også en vis interesse hos dem, der interesserer sig for sandheder, men den vækker ikke det jævne folk det er en beskrivende forkyndelse, men ikke en nyskabende. Når man prædiker på den måde, har man sandsynligvis glemt Jesu ord:»jeg er Sandheden«(Johs. 14,6) eller i hvert fald ikke forstået dem. Vi gør ikke galt ved at skrive:»jeg ER Sandheden,«thi når Herren siger:»jeg er,«anvender han det guddommelige navn på sig selv:»jeg er den, jeg er,«eller:»jeg ER!«Den evige JEG ER er Sandheden, og den er kommet med Jesus Kristus (Johs. 1,16). Det vender op og ned på alle vore begreber om sandheden, thi vi spørger altid:»hvad er sandheden?«og så venter vi et svar, og når vi har fået det, så behersker vi sandheden! Men spørgsmålet er forkert, thi sandheden er ikke et hvad, ikke et det, men Den evige Gud selv, åbenbaret i menneskeskikkelse i vor Herre Jesus Kristus! Derfor kan ingen møde Sandheden, uden at der sker noget med ham, thi sandheden er Herren Jesus. Enten ydmyger mennesket sig, eller også forhærder det sig. Ethvert møde med Sandheden er en begivenhed. Hvis sandheden derimod var dette eller hint, ville der ikke ske noget afgørende med os, når vi mødte den. Vi ville måske blive overraskede, men vi ville aldrig blive overbeviste om synd. Thi dette og hint kan vi tillade os at gøre til genstand for vore betragtninger, meninger og anskuelser, men Sandheden, Den evige Gud i menneskeskikkelse, er ikke genstand for vore meninger og betragtninger, thi han er HERREN. Det er tværtimod os, der bliver genstand for hans mening, når vi møder Sandheden, og hans mening er så afslørende klar, at vi står nøgne og blottede i vor intethed og moralske smuds og ikke har så meget som eet ord at fremføre som vor mening, men må slå os på munden og udbryde:»jeg arme synder, vær mig nådig!«hvad angår sandhederne, er mennesket altid den bedømmende men i forhold til Sandheden, er det omvendt, thi her er det Sandheden, Han, der hedder JEG ER, der bedømmer, ja dømmer og har det afgørende ord. Medens mennesket står over sandhederne, står Sandheden altid over mennesket. Man kan interessere sig for sandhederne, men man kan ikke interessere sig for vor Herre Jesus Kristus, der er Sandheden, uden at bringe sig selv hen i nærheden af Gudsbespottelse og fortabelse. Sandheden er samtidig Livet. Jesus, der er Sandheden, kommer ikke til os med et foredrag om eller en beskrivelse af livet, thi han er Livet. Hans ord (lad os sige: hans forkyndelse) er heller ikke en beskrivelse af Ånden og Livet, thi»de ord, som jeg har talt til jer, er Ånd og er Liv«(Johs. 6,63). Sand forkyndelse er altså Ånd og Liv. Den døder, og den gør levende. Den dømmer, og den benåder. Den fører ned i støvet, og den fører op i den evige verden. Den lader ikke mennesket sidde som en tilhører blot, men som en tiltalt, d.v.s. som en, der nu står alene foran den evige Skaber. Al anden forkyndelse burde snarere kaldes kristelige foredrag. Jeg forstår bedre og bedre, hvad de mente i baptistkirken i Odense, da de på prædikestolens inderside lod indskære disse ord, som kun prædikanten kan læse:»vi ønsker at se Jesus!«Vi bliver prædiket ind i sløvheden og døden, hvis ikke dette (og kun dette) sker. Der er sandelig grund for enhver af os, der træder frem som Ordets forkyndere, til at spørge Gud, om vi gør fyldest i hans øjne. Når Gud taler, siger han ikke blot noget, han skaber noget. Dette er al forkyndelses væsensmærke. Fattes det, er der slet ikke tale om forkyndelse. Derfor er der altid vækkelse under den ene eller anden form, når Gud taler, eller (for at anvende baptisternes ord) når vi ser Jesus i forkyndelsen. Ingen forbliver da den samme. Ingen nøjes med at nikke bekræftende med hovedet. Selv det mest helliggjorte menneske bliver personligt berørt, når Sandheden og Livet træder ham ind på livet gennem forkyndelsen. Ingen kan da sidde objektivt bedømmende, thi enhver bliver selv bedømt af Ham, han skal aflægge regnskab for. En sådan forkyndelse vækker også altid modstand. Mørkets magter raser imod den og opirrer de ubodfærdiges vrede. Skriftklogskabens fare Sandheden er, som nævnt, ikke et dette eller et hvad men det er al skriftkundskabs fare, at den netop forvandler sandheden til noget til det og det og det. Man leder forgæves i Skriften efter en udtømmende lære om sandheden eller rettere: Sandheden, men skriftklogskaben står altid i fare for at tage Skriften sådan i sin hånd, at den kan opstille den ene lære efter den anden om Sandheden med det resultat, at læren om sandheden kommer ind imellem det enkelte menneske og vor Herre Jesus, der selv er både Sandheden og Livet. Tag som eksempel læren om retfærdiggørelse ved tro. Er det den lære, du skal tro på, eller er det vor Herre Jesus, du skal tro på? Du er ikke i tvivl om svaret! Det er Herren selv, du skal tro på, og om Helligånden levendegør Ordets forkyndelse, er det også Jesus, du får at se og drages til men uden Ånden er Ordet kun bogstav. Lad os som et andet eksempel tage læren om helliggørelse ved tro. Er det denne lære, du skal tro på, eller er det Herren Jesus? Jeg ved af egen erfaring, hvordan jeg forgæves kæmpede med at få hjælp af læren om helliggørelse ved tro. Først skulle jeg overgive mit liv helt til Herren eller, som der blev sagt, lægge alt på Herrens alter; så skulle jeg, når fristelserne kom, regne mig selv for død med Kristus og det forsøgte jeg på af hele mit hjerte, men det hjalp ikke. Siden gik det op for mig, at læren med dens forskellige punkter (først dette, så dette og så regne sig selv for død, o.s.v.) var kommet ind imellem Herren og mig, så jeg rettede min opmærksomhed på, hvad jeg nu skulle tro i den givne fristelse i stedet for at stole på Jesus alene så snart jeg gjorde det, blev alt anderledes. Senere gik det op for mig, at man ikke kan finde nogen udtømmende lære om helliggørelse i Det nye Testamente. Det skyldes, at Jesus er Sandheden, også Sandheden om helliggørelsen, og han er Livet, altså også livet i hellighed og renhed. Bliver man en skriftklog, da risikerer man (uden at ville det og uden at være opmærksom på det) at benytte Skriften sådan, at man leder det jævne menneskes opmærksomhed hen til dette eller hint, bort fra Herren selv. Da bliver man en docent, men ikke en forkynder i Ånd og Sandhed. Man kan vide så meget, at man

4 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 4 skjuler for Herren. Man kan vende og vride på skriftsted efter skriftsted, så at ingen får Jesus at se, skønt det kun er Skriften, man taler ud fra. Frank Jacobsen siger så rammende:»en ting er at få den rigtige teologi ind i hovedet, noget helt andet er, at mit hjerte og min samvittighed får et møde med den levende Gud i Skriften igennem loven og evangeliet.ham forkynder vi,«sagde Paulus,»ham maler vi for øje som korsfæstet«og alle, der hørte Paulus, blev personligt konfronteret med Herren selv uden nogen klog lærdom imellem dem og Jesus; derfor var der altid vækkelse under den ene eller anden form. Men næppe var Paulus borte, før der kom nogle kloge hoveder, der i Galatien og i Korint ledede menighedens opmærksomhed bort fra Kristus hen til en eller anden ny lærdom med det frygtelige resultat, at troen blev svækket, thi det bliver den altid, når forkynderne anvender Skriften sådan, at det ikke er Herren, tilhørerne møder, men dette eller dette eller dette. Al virkelig forkyndelse har det kendingsmærke, at tilhørerne får Jesus at se og høre, hvad enten der tales fra 1. Mosebog eller Daniel eller Mattæus-evangeliet eller hvilkensomhelst anden bog i Den hellige Skrift. Kommer der imidlertid et emne ind imellem Herren og tilhørerne, har de sandsynligvis fået en kundskab uden at være ramt af Herrens hellighed og renhed og den kan være endda meget farligt. Al virkelig forkyndelse er præget af direkthed og enkelhed; den er uden omsvøb. Det hænger sammen med, at det ord, der udgår af Guds mund, er et ord, der ikke behøver mange forklaringer, thi det er et ord, der skaber. Det forekommer mig at være vor største nød, at dette ord er ved at være en sjældenhed. Hvad skal vi gøre? Kristenheden gør sig i vore dage store anstrengelser for at få vækkelse. Der frembringes også her og der et vist røre, en sand åndelig vækkelse kan man ikke tale om. En virkelig vækkelse er et guddommeligt værk, som ikke ligger i noget menneskes hånd. Vor foretagsomhed er oftest en hindring for, hvad Gud vil. Men hvis det ligger os på sinde, da indbyder Herren os til at komme personligt til ham med vor nød og vor længsel. Gør vi det, da kan vi ikke andet end ydmyge os ærligt og sandfærdigt for ham, thi i hans nærhed mærker vi Åndens bedrøvelse over tilstanden og føler vor egen skyld deri. I hans lys befries vi også fra det skjulte hovmod, der helst ser, at vi bliver vækkelsens redskaber! Vi fries også fra ønskedrømme og opblæsthed. Vi beder da på en ny måde denne bøn:»helliget vorde dit Navn! Komme dit Rige! Ske din vilje i Danmark, som den sker i Himmelen!«Og Gud, der har pålagt os denne bøn, forstår selv at besvare den. Da Herren vandrede sammen med de to på vejen til Emmaus, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham, og bagefter sagde de:»brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os«(luk. 24,27 og 32). Da Paulus kom til Galatien, malede han dem Kristus for øje som korsfæstet, og medens de lyttede, modtog de Ånden, som også gav dem brændende hjerter (Gal. 3,1 og 2). Hvorledes malede han dem Kristus for øje som korsfæstet? Ikke ved at udpensle alle rædslerne, thi ganske som de fire evangelister ikke gjorde det, gjorde apostelen det heller ikke, thi det gør ingen, der forkynder Kristus i Åndens kraft. Evangelierne er helt nøgterne og tilbageholdende i deres skildring af den korsfæstede Herre på Golgatas høj. Mattæus siger:»da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved lodkastning (kap. 27,35). Markus siger:»så korsfæster de ham og deler hans klæder imellem sig ved at kaste lod om, hvad enhver skulle have«(kap. 15,24). Lukas siger:»og da de var kommet til det sted, som kaldes Hovedskal, korsfæstede de ham der tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side (kap. 23,33). Johannes siger:»der korsfæstede de ham og to andre sammen Ham forkynder vi med ham, en på hver side, og Jesus i midten«(kap. 19,18). Maler de Kristus for øje som korsfæstet? Ja, det gør de sandelig! Ingen har nogen sinde gjort det tydeligere end de, og dog bruger de så få ord. Og de udmaler slet ikke alle rædslerne og pinslerne. Hvorfor ikke? Fordi de i den korsfæstede ikke så en tragisk skikkelse, der segnede under skæbnens uretfærdighed, men deres Herre og Frelser, der triumferer over alle sine fjender og på sit kors fratager dem al deres ret og magt. Lad os betragte ham i deres lys, d.v.s. troens og taknemmelighedens lys! Hvorfor? Hvorfor hænger han der? Svaret på dette spørgsmål kan ingen give sig selv; kun Gud kan besvare det, og hans svar er så guddommeligt anderledes end alt, hvad vi forventer, at vi må høre Guds svar atter og atter, om vi blot i nogen måde skal forstå det. Guds svar lyder således:»min elskede Søn hænger der, fordi det er min vilje!«det er altså Guds vilje, vi ser, når vi betragter den korsfæstede Jesus. Det var Guds vilje at slå ham, og nu fuldbyrdes Guds vilje. Det var Guds gode vilje at slå ham, og nu ser vi Guds gode og fuldkomne vilje ske! Guds vilje er en frelsesvilje; det er den, vi ser fuldbyrdet på Golgatas kors! Men når Guds vilje sker, er det jo det stik modsatte af en tragedie: det er det bedste, der kan ske! Hvorfor hænger han på sit kors? Fordi det var Guds vilje og en ting til: fordi han af hele sit hjerte frivilligt sagde ja til Guds vilje. Fordi Jesus kun ville, hvad Faderen ville, blev han klynget op på et kors. Det er altså ikke hans fjender, der får deres vilje, ej heller satan, der får sin vilje, men Gud, der får sin vilje! Det er, hvad evangelisterne ser; derfor maler de os Kristus for øje som korsfæstet, og deres måde at male på er Åndens, d.v.s. troens, sejrens, ja triumfens! Hvordan? Stilfærdigt og kort skildrer de, hvordan han så ud. Før korsfæstelsen blev han mishandlet, tornekronet, fornedret og bespottet. De beskriver ham ikke på korset. Hvorfor ikke? Fordi de taler, drevne af Guds Ånd. Og det, Guds Ånd åbenbarer dem, er, hvad verden ikke kan se. Verden kan kun se, at Gud ikke er med ham. Thi hvis han var Guds Søn, således som han selv havde påstået, da ville Gud have grebet ind med guddommelig magt og aldrig tilladt, at han bliver be-

5 Mod Målet - artikler af Poul Madsen Maj 1990 side 5 spottet, bespyttet, fornedret, mishandlet og korsfæstet! Verden kan ved at pege på ham i hans uendelige fornedrelse bevise, at han ikke er Herren, ikke Frelseren, slet ikke Guds egen Søn! Og beviset er jo overbevisende! Havde vi været til stede ude ved Golgata, var vi også blevet overbevist om, at Jesus, som havde sagt så meget skønt og gjort så meget godt, alligevel ikke, når det kom til stykket, var den, han udgav sig for. Alle bukkede under for dette bevis, selv hans disciple lod sig overbevise af de nøgne kendsgerninger: han var ikke Guds Søn han kunne ikke være det»vi havde håbet, at han skulle forløse Israel«(Luk. 24,21). Ypperstepræsterne var især overbeviste om, at når Guds Søn, Frelseren og Forløseren, kom, ville en guddommelig magtudfoldelse ledsage ham, så alle hans fjender faldt ham til fode. Derfor kunne denne Jesus, der blev givet i sine fjenders vold, ikke være andet end en bedrager. Man havde til og med spyttet på ham! Enhver kan sige sig selv, at Gud straks vil gribe ind og slå enhver til jorden, som vover at spytte på hans Udvalgte, Frelseren! Det er, hvad den religiøse verden, den Gud-frygtige verden såvel som den verdslige verden kan se og forstå! Men evangelisterne ser noget helt andet! De ser, at Jesus er lydig! Og det er det herligste og mest»overbevisende«syn af alle! Han er lydig til døden, ja, døden på et kors (Fil. 2,8). Han har altid været lydig. Da han trådte ind i verden, var det med disse ord:»jeg er kommen for at gøre din vilje, min Gud«(Hebr. 10,7). Og midt i sin manddomsgerning sagde han:»det er min mad at gøre hans vilje, som sendte mig«(johs. 4,34). Herren byggede sit forhold til Faderen på lydighed alene. Han var lydig, når satan fristede ham, og Faderen ikke hjalp ham med nogen magtudfoldelse; han var lydig, når han var mødig og træt; han byggede ikke sit Sønneforhold på magtudfoldelse eller en følelse af Faderens nærhed, men på lydighed; havde han ikke gjort det, da var det brudt sammen for ham på korset, hvor der hverken var nogen guddommelig magtdemonstration eller nogen følelse af Guds salige nærhed. Verden sagde med overbevisning:»gud har forladt ham, derfor kan han ikke være hans søn!«men Jesus var lydig lydig indtil døden på dette kors! Lydighed er det største af alt. Det går dybere end alt andet. Lydigheden bunder i viljen og samvittigheden. Jesus er den eneste, om hvem det kun kan siges:»han var lydig! Han gjorde kun Guds vilje!«da han i Getsemane under en frygtelig kamp bragte sin vilje ind under Guds vilje med disse ord:»ske ikke min vilje, men din!«blev hans sved til blod.»hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd,«kunne han sige, thi hans lydighed var total, uden plet, uden det mindste nag i samvittigheden. Prøvet i alt Han blev prøvet i alt, og han bestod enhver prøve. Det er dette, der males os for øje og vi må tilbede! Hans fjender fik lov til at gøre med ham, hvad de ville, og hans bedste venner svigtede ham men der kom ikke et bittert ord over hans læber, ikke en eneste beklagelse over menneskene, thi han var jo eet med Faderens vilje, og det var Faderens vilje at slå hyrden og sprede hjorden og når Faderens vilje sker, er der for ham, der er lydig, ingen grund til bitterhed eller klage. Det er ikke menneskene, der styrer begivenhederne, men Gud, derfor siger han i uendelig fri kærlighed:»fader! forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør!«han siger det af hele sit hjerte, thi den, der er lydig, er altid helhjertet. Alle havde svigtet ham ikke een troede på ham alle, også hans disciple, var i syndens, d.v.s. vantroens ubrydelige magt hele verden lå og ligger i den onde men der var en røver, og han blev den første frugt af Jesu møje vover vi at sige, at han blev hans glæde midt i lidelsen den rene kærligheds uselviske, hellige glæde midt i mørket? Da han sagde disse ord:»sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis!«sagde han dem ikke med sorg, men med lydighedens vidunderlige og ubetvingelige glæde, thi nu høstede han midt i sin lidelse den første frugt af al sin møje. Men han sagde også:»min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig?«og nu er han ved prøvelsens yderste grænse, der hvor den grænser lige op til forargelsen. Han, der ikke kendte til synd, blev gjort til synd. Han, der kun kendte til Faderens velbehag, blev nu gjort til en forbandelse for vor skyld. Han får intet svar på sit råb, og han søger ikke at aftvinge Gud et svar ved at gentage sit spørgende råb. Han forbliver stille. Hans råb afslører, at han ikke er bevidstløs som så mange andre i så frygtelige smerter, og at han heller ikke er løftet op over smerterne i en salig følelse af Guds nærhed. Han er helt alene med byrden af al verdens synd, helt alene, medens Guds vredes brændinger skyller hen over ham; han prøves til det yderste men forbliver lydig! Hans råb overskrider ikke grænsen imellem lydighed og forargelse, han forbliver i troen og bliver dermed troens fuldender. Hvilken sejr! Ingen kan se den, og dog vindes der her for øjnene af alle dem, der var draget ud til dette skue, sejren, der gør ende på syndens magt, satans vælde og helvedes triumf! Alle så det og så intet andet end en tragedie, en god og retfærdig mands grusomme skæbne, et ædelt menneskes nederlag overfor ondskaben. Synden havde gjort dem alle blinde, thi vantro og blindhed er eet og det samme. Da han råbte:»det er fuldbragt!«og:»fader! i dine hænder befaler jeg min ånd!«hørte de ordene, men var dog døve for dem, thi vantro er også det samme som døvhed. Her blev det bedste ord sagt, som nogensinde er sagt, men ingen hørte det da, som det skal høres. Fri, som kun den er fri, der har været lydig i alt, sagde han disse triumfens og glædens evigt gyldige ord, som han aldrig kunne have sagt, om han i prøvelsens klimaks var bukket under og været ulydig. Det er ikke uretfærdigheden, der sejrer, men retfærdigheden! Her sejrer Guds retfærdighed og gør hele uretfærdigheden magtesløs! Det er ikke ondskaben, der sejrer, men kærligheden! Her fører den guddommelige kærlighed alle ondskabens magter i sejrstog! Hvad er det, vi ser, når Kristus bliver os malet for øje som korsfæstet? Vi ser Guds store gerninger og Guds store sejr! Vi ser Guds vældige frelse og syndens totale afmagt overfor Herren. Vi ser, at både Herodes og Pilatus sammen med hedningerne og alle Israels folkestammer samlede sig imod Guds hellige tjener Jesus for at udføre det, som Guds hånd og Guds vilje forud havde bestemt skulle ske (Ap. G. 4,27-28). Kort sagt: vi ser, at Guds frelsesråd gennemføres af Guds frelsesvilje, som Jesus var eet med. Sandelig:»Det er fuldbragt!«synden er bortskaffet. Gælden er betalt, gældsbrevet annulleret og fæstet til korset. Djævelen er gjort magtesløs. Vi ser Guds triumf og tilbeder! Det var Gud, der suverænt styrede alt. Derfor skrev Pilatus, hvad han skrev og satte det på de tre verdenssprog øverst på korset:»jesus af Nazaret, jødernes konge.«derfor blev der mørke over landet fra den niende time. Derfor revnede forhænget i templet fra øverst til nederst. Derfor blev der et stort jordskælv, og klipperne revnede, og gravene åbnede sig, og mange

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gir os liv og gør os glade Dåb: DDS

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere