FOR ALLE. FrikirkeNets Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOR ALLE. FrikirkeNets Forlag"

Transkript

1 FOR ALLE FrikirkeNets Forlag

2

3 FOR ALLE FrikirkeNets Forlag

4 Frikirke for alle FrikirkeNets Forlag ISBN oplag: november oplag: marts 2007 Tekst: Svend L. Madsen Produktion: cpress Foto: Rune Lundø, Svend L. Madsen, Rune Toldam, Evi R. Kristensen Forside og opsætning: Ants With Pants Tryk: Reklameholdet Bidrag og korrektioner fra: Missionsforstander Peter Götz, Det Danske Missionsforbund Generalsekretær Jan Kornholt, BaptistKirken Landsleder Jørgen Thaarup, Metodistkirken Oberst Michael Marvell, Frelsens Hær Landsleder Johannes Hansen, Apostolsk Kirke Pastor Jürgen Galonska, Pinsekirkerne Pastor David Hansen, Aalborg MenighedsCenter Redaktør Poul Kirk, FrikirkeNet. Øvrig korrektur: Sognepræst Niels Peder Nielsen, skoleleder Christian Jochimsen, skolelærer Minna Madsen, skolebibliotekar Dorte Bisgaard, journalist Jens Linde, reklamechef Erik Damm og talepædagog Anne Lærke Møller Sørensen.

5 Indhold: 1. Op af sengen søndag morgen - Hvorfor går folk i kirke? Derfor går jeg i frikirke Almindelige danskere fortæller Frikirker hvad er det? Sådan forløber en gudstjeneste På besøg i en frikirke En kirke med noget på hjerte Det tror frikirkerne på Frikirker i hverdagstøjet En underskov af græsrodsinitiativer Kært barn har mange navne Overblik over frikirkernes historie Hvem betaler regningen? Noget om frikirkernes økonomi Fugl eller fisk? Frikirker er hverken folkekirke eller sekt Svar på ofte stillede spørgsmål Links FOR ALLE

6 1. Op af sengen søndag morgen Salmer, der svinger. Prædikener, du kan forstå. Og venner, du kan stole på. Det er, hvad man kunne tænke sig, når man endelig får sig taget sammen til at gå i kirke. I hvert fald, hvis man skal tro de tilfældigt udvalgte danskere, som vi har stillet spørgsmålet: Hvad kan få dig op en søndag morgen for at gå i kirke? Her er nogle af svarene: - En gang rundstykker og kaffe, gospelsang og en dialog mellem præsten og tilhørerne frem for enetale ville ikke være af vejen. Og så skal det, for alt i verden, ikke være for tidligt søndag morgen. - Det kunne få mig op til gudstjeneste, at de kirkelige emner, indholdet og handlingerne er af en sådan karakter, at man føler sig beriget med guddommelige energier og oplevelser, der giver indre glæde og styrke. - Jeg tror, at man med nogle lidt anderledes gudstjenester, gerne også om aftenen eller udendørs, hvor der bliver prædiket på et mere moderne sprog, og hvor der bliver brugt nogle tidssvarende emner og salmer i gudstjenesten, ville kunne få flere til at gå i kirke. - Hvis man skal have folk i kirke, skal man lave arrangementer med deres børn, som skal fremvise et eller andet for forældrene. Når de så alligevel er der, finder de ud af, at det faktisk kan være hyggeligt. Og så kan det være, de også står op til en gudstjeneste. Altså svingende sange, begribelige prædikener og et meningsfyldt fællesskab det kan få mange flere til at gå i kirke. Frikirke for alle

7 2. Derfor går jeg i frikirke For mange, der gerne vil prøve en anden slags gudstjeneste og en anden måde at være sammen på, er frikirker et interessant alternativ. Her er et par oplevelser: I frikirken kan vi sætte vores præg Det tiltaler os begge med den frie og til tider eksperimenterende form, hvor mødestilen samt aktiviteter kan tilpasses efter, hvilke behov den pågældende kirke har, og hvad der er oppe i tiden. Man har ofte også mulighed for at præge kirken som enkelt person, da den enkeltes engagement vægtes højt. Man ser ikke blot nakken af folk under gudstjenesten, men får tilbud om at være en del af en familie. Det har betydet meget for os at mærke, at vi ikke står alene i livet, men har et fællesskab, hvor vi kan være fælles om troen. Mirjam og John Fabricius-Zuta, universitetsstuderende Jeg mærker Gud i frikirken Det giver mig mulighed for et mere vedkommende og praksisnært gudsforhold, et gudsforhold, jeg kan bruge i hverdagen. Gud er efter min mening nærværende i en frikirke, og man kan dele sin tro med ligesindede via det gode sociale samvær. Og så sker formidlingen af Jesu budskab på en måde, så man nemmere og mere naturligt tager det til sig.

8 - Det, min lokale Folkekirke ikke er lykkedes med over for mig på 40 år, det gjorde en frikirke på 40 dage! Erik Damm, medindehaver af reklamebureauet Andersen og Blæsbjerg og A&B Analyse i Odense Det åndelige bliver konkret Jeg er ikke den boglige type, så jeg får ikke så meget ud af prædikener. Frikirker mødes som regel også i små grupper midt i ugen. Det kan jeg godt lide. Her kan man være åben, være sig selv og være ærlig over for ligesindede. Man tør fortælle alt det, der ikke lige er så godt. Og så finder man ud af, at andre også har de samme tanker som én selv. De åndelige sandheder bliver mere konkrete og nede på jorden. Rune Toldam, studerende Facts: En undersøgelse for nogle år siden viste, at 27 pct. af kirkegængerne en tilfældig søndag morgen valgte at gå i en frikirke. Der er med andre ord mange, der går i kirke i en frikirke, og i de senere år er der også skabt meget nyt liv ved den store tilgang af indvandrere, der ofte føler sig godt hjemme i et frikirkemiljø. Af de cirka danskere, som på en tilfældig søndag går til gudstjeneste i en frikirke, er cirka 4000 nydanskere. Det viser en undersøgelse blandt 184 frikirker. I en række frikirker har flere end hver femte kirkegænger en udenlandsk baggrund. Der bor i dag ca personer i Danmark med anden oprindelse end dansk. Det er ca. 8,3 pct. af Danmarks befolkning. Frikirke for alle

9 3. Frikirker hvad er det? Der er ca. 300 frikirker i Danmark - store og små, gammeldanske og nydanske. Tilsammen har de over medlemmer. Som ordet frikirke antyder, er de frie kirker - men hvad betyder det? Frikirker er ikke på nogen måde underlagt en statslig kontrol (kirkeministeriet) og er heller ikke støttet af staten. Det betyder, at frikirker er frie til at udforme deres gudstjenester og aktiviteter, som de vil. Derfor vil gudstjenesterne ofte opleves spontane og meget forskellige fra hinanden. Facts: Så mange medlemmer havde frikirkerne i 2006: Apostolsk Kirke: 3500 medlemmer Baptistkirken: 5100 Frelsens Hær: 1250 Metodistkirken 1500 Det Danske Missionsforbud 2000 Pinsekirkerne 5500 Selvstændige danske frikirker ca Men grundlæggende gælder det: Man er først medlem, når man selv ønsker det - og man kan til enhver tid melde sig ud igen. Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter bl.a. gennem sang og musik. Man får mulighed for indflydelse efter devisen: dem, der engagerer sig, er også dem, der påvirker udviklingen.

10 Facts: Der er 145 internationale menigheder i Danmark, der skønnes at tælle ca personer. Mange af dem er frikirker. Her er de internationale kirkers nationaliteter: 51 asiatiske 34 øst- og vesteuropæiske 19 mellemøstlige og nordafrikanske 14 afrikanske 12 nordiske 4 latinamerikanske 4 russiske 7 blandede nationaliteter Kilde: Andre Stemmer, Migrantkirker i Danmark - set indefra (Religionspædagogisk Forlag 2004) Her er de værdier, frikirker ønsker at stå for, kort fortalt: Åbenhed alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det er koster ikke noget at deltage. Tryghed man kan deltage, så meget man har lyst, og man kan frit gå ud af døren igen. Relevans præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet. Socialt engagement frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer. Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former. Når det gælder økonomien, må frikirkerne stort set klare det selv. Er man glad for frikirkemodellen, og vælger man den som sin kirkeform, ved man også, at der er noget, der skal Frikirke for alle

11 betales: Lokaler, medarbejdere og aktiviteter. Og det gør man så, dog ikke over et fast medlemsgebyr, men ved frivillige bidrag. Denne frie kultur skyldes, at de fleste frikirker er født ud af folkelige vækkelsesbevægelser. Det er græsrødderne, der tæller! Facts: Ordet vækkelse kommer af vække og angiver en åndelig opvågning, en fornyet begejstring for åndelige sandheder og oplevelser, hvor gudsforholdet erfares helt personligt. Alle kirkeretninger kan spores tilbage til en folkelig vækkelse, også den danske folkekirke, som bl.a. kan takke Martin Luther for reformationen. Også i Folkekirken gøres ansatser til mere fri og spontane udtryksformer. Det sker især i den såkaldte Oasebevægelse, og mange fri- og valgmenigheder kan med fri bøn og spontane indlæg fra mødedeltagerne minde meget om gudstjenesten i en frikirke. Frikirker er kirker uden for folkekirken, der normalt betegnes som enten anerkendte eller godkendte trossamfund. Fordi frikirker er dynamiske, opstår jævnligt nye frikirker. Følg med i udviklingen på hjemmesiden 11

12 4. Sådan forløber en gudstjeneste Friheden i frikirker betyder bl.a. at frikirker er meget forskellige. Nogle kirker har mange år på bagen og har udviklet en fin og tryg kultur, mens andre er nystartede og stadig meget eksperimenterende. Nogle kirker har flotte kirkebygninger, mens andre blot holder til i et lejet fabrikslokale. Nogle har slet ingen lokaler, men mødes i private hjem, i det lokale forsamlingshus eller bibliotek. En frikirkegudstjeneste vil typisk have følgende elementer: Velkomst Et par sange eller salmer Indledning med et vers fra Bibelen, en oplevelse el. lign. Bøn En sektion med nyere gospellignende salmer, som man kalder lovsange. Omkvædet gentages en del gange, og mellem sangene er ofte pauser til bøn og refleksion. Prædiken med mange eksempler, evt. med illustrationer på lærred eller storskærm Kreative indslag med dans, drama og fortælling Tilbud om forbøn for den enkeltes livsproces i forbindelse med en særlig krise, en speciel udfordring eller ved sygdom og andre behov. Nadver dog ikke nødvendigvis hver gang Frikirke for alle

13 Mange steder er der efter gudstjenesten mulighed for at drikke kaffe og evt. også købe frokost. For at vise, hvordan de samme værdier kan komme til udtryk i vidt forskellige former, skal vi besøge fem vidt forskellige frikirker. Danmarks første frikirke I Københavns centrum ligger Danmarks første frikirke, en baptistkirke oprettet i 1839, kort før Grundloven af 1849, som sikrede danskerne religionsfrihed. Kristuskirken på Baggesensgade har en flot bygning med knejsende kirketårn, blyindfattede vinduer, kor, orgel og prædikestol, ikke meget anderledes end en almindelig folkekirke. Kirken danner hver søndag ramme om gudstjenester på dansk, engelsk, spansk, jugoslavisk og rumænsk. Møder man op til den danske gudstjeneste, vil et orgelbrus slå en i møde, og man kan synge med tonerne fra en af de kendte salmer. Efter en kollekt, hvor der bl.a. samles ind til kirkens missions- og nødhjælpsarbejde, er der fællessang. Sangene er afdæmpede, intense, klaveret akkompagnerer roligt, og teksterne på storskærmen får lov til at tale for sig selv. Nu er det præstens tur. Et typisk tema er kærlighed: - Alle mennesker er elsket af Gud. Gud gav os sin Søn af kærlighed så skal vi sandelig også tage imod ham. Forsamlingen følger med i prædiken og bibeltekster i en uddelt folder. Den kan de tage med hjem og studere videre ud fra. Danmarks største frikirke Tager man lidt ud af centrum til Københavns Nordvestkvarter, finder man Kirken i Kulturcentret, en pinsekirke, der er Danmarks største frikirke. Kirken har 1100 siddepladser foruden sidelokaler til børnekirke, ungdomsklub og meget andet. I kirken er der indrettet et sakristi, dvs. et roligt sted, hvor man kan meditere, bede og læse foran nogle stearinlys og et kors. 13

14 Venlige mødeværter byder velkommen, og man får stukket et program for ugens arrangementer i hånden. Ved receptionen i forhallen kan man få svar på evt. spørgsmål, og længere nede ad gangen har kirken en café, der serverer stort set alt, hvad hjertet begærer, efter gudstjenesten. En sanggruppe leder forsamlingen i såkaldt lovsang, mens teksterne vises på storskærme. En mødeleder går op på podiet og byder velkommen, mens han opfordrer de flere hundrede gudstjenestedeltagere til at hilse på sidemanden. Sangerne fortsætter, kun afbrudt af lejlighedsvis bøn og tak til Gud. Nu er det præstens tur han prædiker i et moderne sprog, kun støttet af sine hovedpunkter, som også bliver vist på storskærme. Gode pointer illustreres med hans egne oplevelser. Hans prædiken afsluttes med opfordring til bøn. Hvis nogen ønsker det, må de gerne komme op foran og blive bedt for på stedet, eller de er velkomne til at snakke med kirkens præster bagefter. I nogle gudstjenester er der også nadver, typisk ved, at kirkens medarbejdere går ned i forsamlingen med rigtigt brød og alkoholfri vin. Bebiane Bøje, musiklærer på Jysk Musikkonservatorium i Århus: I frikirken kan jeg være mig selv Jeg har valgt en frikirke, fordi der er et miljø, hvor folk kan være sig selv og deltage på deres egne præmisser. Folk i min kirke er meget forskellige i forhold til alder, etnisk baggrund og social status. Det gode ved min kirke er, at den er et forum for tilbedelse af Gud. De fleste i kirken er meget engagerede, og jeg tror, folk kommer der i højere grad pga. personligt engagement end tradition. Selvfølgelig har mange familier også en tradition for at komme i frikirken, fordi der er et godt miljø for alle aldersgrupper. Dvs. man kan mødes med andre børn, unge og voksne. Frikirke for alle

15 Danmarks mindste frikirke De sidste tyve år er der startet en del nye frikirker i Danmark, og de er naturligvis små i starten. Nogle af dem vedbliver at være små, såkaldte huskirker. Huskirker har typisk mellem 10 og 20 deltagere fra flere generationer. Vi skal besøge en af huskirkerne i Vejen mellem Kolding og Esbjerg. Kaffen hældes op, og børnene kaldes til og får lov til at sidde i den ene ende af bordet - erfaringen viser, at de alligevel ikke kan sidde stille ret længe. Når den værste sult er stillet, griber en af deltagerne sin guitar og leder den lille flok i nogle enkle sangvers. En deltager tager en kulørt børnebibel frem fra tasken. Lis og Per, sangere og entertainere: Vi synes om den fri og direkte form Vi synes om den frie form, som er i frikirkerne, og vi holder meget af at høre den direkte forkyndelse, der er i disse kirker. Det betyder meget for os at vide, at de mennesker, der forkynder, har en fast overbevisning om Jesus Kristus. Det gælder jo inden for alt, at hvis du ikke tror på det, du gør og siger, kan du ikke give noget videre. Vi holder meget af sangen og at præsten er fri til at tale over det emne i biblen, som han føler for. Børnene spidser ører, for er der noget, de kan li, så er det historier! Derefter tager husværten et rundstykke og et glas saft i hånden og siger: - Kære venner, lad os et øjeblik huske på, hvad Jesus har gjort for os. Og så holder man nadver. Efter mere bøn og sang går børnene ind på et værelse for at lege. En har forberedt et oplæg på ca. 10 minutter, og så går snakken livligt hen over bordet. Men det bliver ikke ved snakken. Det viser sig, at en i familien er syg. Alle tager hinanden i hånden, bøjer hovederne og beder inden i sig selv. En af deltagerne løfter stemmen og beder højt. Og så slutter alle med at bede fadervor. Inden man skilles, aftales, hvornår man skal ses igen. Der skal måske males køkken, luges ukrudt eller noget helt tredje. 15

16 Danmarks yngste frikirke Der startes fortsat nye frikirker i Danmark. I skrivende stund mødes Danmarks yngste frikirke på Café Krasnapolsky tæt ved Rådhuspladsen. Re:gen er et projekt i BaptistKirken og blev en selvstændig menighed d. 17. april Der er ca. 55 unge tilknyttet, og en ung sociolog er præst. Cafeen lader de unge mødes gratis, fordi de regner med, at de unge kan få gang i omsætningen på de sløve søndage. Facts: Frikirkegudstjenester finder oftest sted søndag formiddag eller aften, og de fleste har også arrangementer i løbet af ugen. Det koster ikke noget at deltage. Mange steder bliver Bibelen flittigt brugt, men det er ingen forudsætning for deltagerne af have en Bibel med. Mange steder vil bibelcitaterne blive vist på en storskærm. Sløv er den ikke, ungdomskirken, nærmere afslappet. Folk tager plads ved cafebordene, og på storskærm fortælles, at, nu er Re:gen on the way. Re:gen står for Regeneration, som betyder genfødsel. Her vil man starte helt fra bunden af. Præsten går hen og tysser på bartenderen. Nu skal gudstjenesten begynde. Dagens emne er Hvordan connecter vi med Gud? Et videoklip med naturbilleder bliver vist med smægtende underlægningsmusik. Også her er sangen ledsaget af guitar, bas og bongotrommer og teksterne på storskærm. Præsten fortsætter: Der er mange måder at møde Gud på, den sanselige, den stille, den entusiastiske, den intellektuelle, den aktivistiske, den eftertænksomme, den traditionelle, den tjenende. - Det er ikke som med tøj: One size - fits all! Vi må finde hver vores tilgang. Gud er meget større, end vi tror, slutter præsten. Danmarks nydanske kirker En helt femte type frikirke er de nydanske kirker, som er opstået i Danmark de sidste 10 år. Frikirkerne i Danmark er gået Frikirke for alle

17 sammen i Kirkernes Integrations Tjeneste for at hjælpe afrikanske, iranske, tamilske og andre etniske kirker på vej. En af kirkerne er Harvest Christian Center på Nørre Farimagsgade, der hovedsagelig består af afrikanere. Man behøver ikke tjekke husnummeret; lyden viser vej. Og et stor skilt med teksten God cares (Gud bryder sig om) byder velkommen ved indgangen. Glæden i deltagernes øjne er det første, man lægger mærke til, mens man lister ind på bageste bænk. En gospelgruppe leder forsamlingen i rytmiske sange, og de enkle tekster gentages, indtil det pludselig år op for én, hvad de betyder: God loves you! (Gud elsker dig). Efter en times sang, klap og dans i det varme lokale byder præsten velkommen. - Amen, halleluja!, råber han, og forsamlingen gentager villigt råbene, som først stopper, når alle er med og stemningen er helt i top. Gospelgruppen tager over igen, denne gang med en big mama med en imponerende kraftig stemme. Forsamlingen stemmer i, og endnu en halv time flyver af sted med sang, klap og dans. Sangene er på engelsk og dansk, og præstens prædiken oversættes også til dansk til glæde for de enkelte hvide tilhørere. Dette er blot et lille kig ind i nogle meget forskellige frikirker. Der er naturligvis mange flere eksempler helt fra kirker, som nærmer sig folkekirkelige traditioner, til kirker med koncertpræg. 17

18 5. En kirke med noget på hjerte Frikirker er klassisk kristendom i en nutidig udformning. Det klassiske betyder, at frikirker har samme udgangspunkt som Den Danske Folkekirke og andre kristne kirker i verden. De bruger den samme autoriserede bibeloversættelse og opfatter grundlæggende evangeliet på samme måde. Ordet evangelium betyder gode nyheder. Jesus sammenfatter hele det kristne budskab i en enkelt sætning, der rammer plet i en sådan grad, at den ofte er blevet kaldt Den lille bibel : For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Det står i Johannes-evangeliet kap. 3, vers 16). Hverdagsteologi For frikirker er det vigtigt at finde ud af, hvad de gode nyheder betyder for mennesker i dag. Her er et eksempel på, hvordan ovenstående bibelvers i en prædiken kan tolkes ind i en moderne sammenhæng: Når mennesker føler sig ensomme og forladte, er det gode nyheder, at de får at vide, at Gud elsker dem. Det er gode nyheder for den, der slider med stor skyldfølelse, at Jesus ved sin død på korset har båret og taget menneskers skyld. Det er gode nyheder for den, der ikke kan se nogen fremtid foran sig, at Gud kan fylde det indre med sin fred og give håb om et evigt liv i fællesskab med ham. Det er gode nyheder, at livet gennem troen på Jesus får en dybere mening, fordi man lever for noget, der er større end én selv. Det er gode nyheder, at man ved troen får overskud til også at hjælpe sine medmennesker og påtage sig et etisk og socialt ansvar i verden. Ligesom Luther gjorde sit til at få de gode nyheder ud på folks Frikirke for alle

19 hverdagssprog ved bl.a. at oversætte Bibelen fra latin, prøver frikirker i dag at pakke kristendommen ud, så også udenforstående kan forstå, hvad det kristne budskab handler om. Frikirker er derfor enige med folkekirken og alle andre kristne kirker om de oldkirkelige trosbekendelser. Her er Den Apostolske Trosbekendelse den mest brugte i protestantiske kirker: Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Spiritualitet helt nede på jorden Hvis man går til gudstjeneste i en folkekirke, kan man på forhånd være temmelig sikker på, hvilke tekster der læses og prædikes over på en given søndag. Der er regler for, hvordan gudstjenesten forløber, og hvem der siger noget. Man kan også være sikker på, at salmerne ledsages af orgelmusik og i det hele taget, at der tages vare på en bestemt og som oftest lidt højtidelig stemning. For mange giver dette en tryghed og en ro, som er vigtig for dem. 19

20 I de allerfleste frikirker er det anderledes, for her giver man gerne plads til den mere spontane inspiration. Her er det ikke kun præsten, som antages at have et ord fra Gud, men det kan også sagtens være andre, der er til stede. På mange måder spiller menigheden meget mere med ved en gudstjeneste. Har man noget på hjerte, er man fri til at fortælle det, lige på stedet. I store kirker skal man dog lige tale med mødelederen om det først. Men spontan inspiration også kaldet profetiske ord og billeder har stor værdi i frikirkemiljøet og nyder almindelig respekt. Selvfølgelig er der også stor forskel på de spirituelle udtryk fra frikirke til frikirke. Men f. eks. er det meget almindeligt, at man beder sammen, hvor de, der deltager, beder højt efter hinanden. Et andet typisk træk ved den frikirkelige spiritualitet er bibellæsningen, der både kan være en del af den enkeltes personlige liv med Gud, men også noget, man gør sammen med andre. Man tror på, at Gud kan gøre det samme som på Bibelens tid, og forventer, at han gør det, når man beder for sig selv og andre. I det hele taget giver man mere plads til den spontane spiritualitet. I mange frikirker værdsætter man den side af det det spirituelle liv, der især kommer frem under den personlige bøn, hvor ikke alle ord nødvendigvis behøver gå gennem ens forstand. For det medfører som oftest begrænsninger eller i det mindste en filtrering og hvem kan fuldt ud forklare, hvad der gemmer sig dybest nede i hjertet? Denne dybe forståelse af den åndelige samtale med Gud kan føre den enkelte ind i dyb og stille meditation, hvor man oplever, at Gud taler til ens hjerte. Den kan også komme til udtryk i det, der kaldes tungetale, og som forstås som en gave fra Gud. Det opleves som et hjertesprog direkte mellem menneske og Gud. De, der praktiserer denne form for bøn, kan ofte fortælle om en erfaring af tydelig indre frigørelse og lettelse. Frikirke for alle

21 En anden spirituel side i mange frikirker er troen på, at Gud kan helbrede mennesker i dag. Jesus brugte jo ret meget tid på at helbrede folk. Hvis man tror på, at han er opstået og lever i dag, skulle helbredelser så ikke fylde lidt mere i kirken? Jo, mener de fleste frikirker. Og indimellem sker det faktisk, at folk enten får det bedre eller bliver totalt helbredt efter forbøn. Spiritualitet i frikirkerne er ikke alene en sag mellem Gud og den enkelte og forbliver aldrig kun noget usynligt føleri. I frikirkerne undervises der om, at troen skal have konkrete konsekvenser i dagliglivet. Gud har skabt mennesket til at leve i fællesskab, og Gud har givet mennesket den opgave at passe godt på jorden, som er det hjem Gud har givet mennesket. Du skal elske din næste som dig selv siger Jesus, og elsk dine fjender! Dermed opfordrer han enhver til at leve med kærlighed som det styrende princip i forhold til andre. Læs mere: I magasinet domino er der en hel del fortællinger om helbredelser og mirakler. Der refereres også til en undersøgelse, foretaget af Institut for Sundhedsvidenskab, der ikke blot påviser, at tro gør folk lykkeligere. Men den gør også, at de ikke bliver så tit syge. Og når de bliver syge, klarer de deres nye livssituation bedre. Læs mere på 21

22 6. Frikirker i hverdagstøjet Frikirker er mere og andet end gudstjenester. Fordi frikirker bygger på frivillighed, og mange er involverede i en eller flere af kirkens aktiviteter. Her skal blot nævnes nogle af aktivitetsområderne, inddelt i tre kategorier: Frikirken på stedet, frikirken i landet, frikirken i verden. 1. Frikirken på stedet Er man medlem af en frikirke, er man med i et netværk. Det betyder, at alle frikirker har en omsorgsstruktur, og den begynder hos kirkens ledelse. Ordet pastor betyder hyrde, og derfor er præstens ansvar først og fremmest at tage sig af flokken. Men medlemmerne forventes også at have omsorg for hinanden. De fleste frikirker har et fælles måltid eller kaffebord i forbindelse med gudstjenesten, og desuden mødes medlemmerne som regel i små grupper til diskussion, bøn og frit samvær i løbet af ugen. Omsorgskulturen smitter ofte af på omgivelserne. Når frikirker har et rigt børne- og ungdomstilbud, gospelkor, tværkulturelle spisninger, senioraftener osv. er det ikke kun for at fortælle det kristne budskab, men for at give lokalsamfundet et positivt løft. 2. Frikirken i landet Der er både friskoler, efterskoler og højskoler med bagland i frikirkesamfundene. Efterskolerne giver teenagere et frirum til at stå selv, uden at stå alene, som en efterskoleforstander udtrykker det. Højskolerne giver for nogle både personlig, social og faglig kompetence til at komme videre i samfundet. For begge gælder det, at de er solidt forankret i det kristne livs- og menneskesyn. Frikirkerne har desuden dannet Kirkernes Integrations Tjeneste for at bygge bro mellem danskere og indvandrere. Dels hjælper organisationen de etniske kirker i forhold til de danske Frikirke for alle

23 Mikael Jarnvig er meteorolog ved TV2 Vejret og protektor for en skole for nomadebørn i Nordkenya: Nødhjælp forvandler liv - Det påhviler os, som et af verdens rigeste lande, et moralsk ansvar for at hjælpe mennesker i nød. Det vil jeg gerne signalere og lægge navn og ansigt til. - Jeg har selv været nede og se skolen i Garissa og hilst på både børnene og lærerne. Det var en stor oplevelse og en stor glæde, at se, hvordan relativt få penge fra Danmark gjorde enorm gavn i et meget fattigt område i Afrika. Uden den skole vil de fleste af børnene slet ikke få nogen uddannelse og vil dermed aldrig have en chanceg det vil jeg opfordre andre til at gøre også. Her er en god, direkte og effektiv måde at ændre en lille del af en uretfærdig verden på. For os er det småpenge, for dem er det livsforvandlende! Skolen New Life School i Kenya drives gennem Friends International, et af de mange græsrodsinitiativer i frikirkerne. 23

24 myndigheder, dels hjælper den danske kirker med at bygge relationer til indvandrere i lokalmiljøet. Og så er der i frikirkemiljøet et antal rehabiliteringscentre for narkomaner, alkoholikere og pillemisbrugere. Disse centre anerkendes og benyttes af det offentlige. 3. Frikirken i verden Mission har altid været på frikirkernes dagsorden, dvs. at det kristne budskab bliver formidlet i både ord og handling. Derfor er der på missionsstationer verden over typisk både klinikker og skoler tilknyttet. Det har flere steder udviklet sig videre til bl.a. børnehjem og landbrugsprojekter. Alle frikirkesamfund har et omfattende missions- og nødhjælpsbudget, og mange lokale frikirker sætter en ære i, at mindst 10 pct. af kirkens indtægter går til ulandsprojekter. Den øgede fokus på nødhjælp i tredjeverdenslande har bevirket, at flere frikirkesamfund har startet egentlige nødhjælpsorganisationer. Pinsekirkerne herhjemme har startet International Aid Services, Baptistkirken har tilsluttet sig den verdensomspændende BWAID (Baptist World Alliance Aid) på samme måde som Frelsens Hær som international hær hurtigt kan være på pletten i katastrofesituationer. Mange frikirker støtter desuden Folkekirkens Nødhjælp. Facts: Frikirker på mission i den store verden: Apostolsk Kirke i Zambia, Sydafrika, Sydamerika, Kina, Østeuropa og Grønland. Baptistkirken i Burundi, Rwanda, Nagaland, Vietnam og Mellemøsten. Frelsens Hær over hele verden Metodistkirken i Congo, Indien og Letland Missionsforbundet i Ghana, Grønland, Rumænien og Thailand Pinsebevægelsen i Østafrika, Sydamerika og Østeuropa. Selvstændige kirker har enten sporadiske projekter eller slutter sig til ovenstående. Frikirke for alle

25 7. Kært barn har mange navne Hvorfor er der så mange slags frikirker - og hvad betyder alle de mærkelige navne? Frikirkernes historie giver en del af forklaringen. Frikirkerne er alle opstået omkring og efter Reformationen i 1500-tallet som de føromtalte folkelige vækkelsesbevægelser. Desværre har den etablerede kirke gennem tiderne haft svært ved at rumme nye vækkelsesbevægelser, og indimellem har udbryderne sikkert også været noget ensidigt fokuseret på nogle bestemte detaljer. Men de nye vækkelsesbevægelser er ofte med tiden selv stivnet i kirkestrukturer, der gjorde det nødvendigt med opbrud på ny. Et klassisk eksempel er Reformationen, hvor Martin Luther i sine berømte 95 teser i 1517 gjorde op med magtmisbrug og vranglære inden for Den Katolske Kirke. Fordi han bl.a. insisterede på, at alle skulle have mulighed for at læse Bibelen på deres eget modersmål og på det grundlag få en personlig tro på Gud, blev han dengang stemplet og forfulgt som kætter. Men snart blev den lutherske kirke også en institution. Derfor opstod en række kristne forsamlinger uden for den etablerede kirke, og mange forskellige slags frikirker var født. Her ser du fornyelsesprocessen i kirken siden Reformationen: 25

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle. Søndag den 14. december kl. 10.30 holder vi julefest for hele familien. Vi fejrer julen med nogle af julens skønne salmer, danser om juletræ og glæder os sammen med børnene over julens store og glade budskab.

Læs mere

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad september-oktober 2014 Vanløse

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Hvorfor skal jeg bruge en hel uge af min kostbare sommerferie på en sommercamp?

Hvorfor skal jeg bruge en hel uge af min kostbare sommerferie på en sommercamp? Sommercamp Mariager 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Gode grunde til at tage på Sommercamp Mariager 2. Introduktion til dette års tema 3. Tematisk udvikling igennem ugens gudstjenester 4. Introduktion til

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den sidste reformation af Torben Søndergaard

Den sidste reformation af Torben Søndergaard Den sidste reformation af Torben Søndergaard Copyright: 2010, Torben Søndergaard Udgivelse: Mission Produktion ISBN: 978-87-989848-6-3 Bestilling: www.oplevjesus.dk, www.mission.dk eller pr. tlf. 22 93

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere