FOR ALLE. FrikirkeNets Forlag
|
|
- Jeppe Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOR ALLE FrikirkeNets Forlag
2
3 FOR ALLE FrikirkeNets Forlag
4 Frikirke for alle FrikirkeNets Forlag ISBN oplag: november oplag: marts 2007 Tekst: Svend L. Madsen Produktion: cpress Foto: Rune Lundø, Svend L. Madsen, Rune Toldam, Evi R. Kristensen Forside og opsætning: Ants With Pants Tryk: Reklameholdet Bidrag og korrektioner fra: Missionsforstander Peter Götz, Det Danske Missionsforbund Generalsekretær Jan Kornholt, BaptistKirken Landsleder Jørgen Thaarup, Metodistkirken Oberst Michael Marvell, Frelsens Hær Landsleder Johannes Hansen, Apostolsk Kirke Pastor Jürgen Galonska, Pinsekirkerne Pastor David Hansen, Aalborg MenighedsCenter Redaktør Poul Kirk, FrikirkeNet. Øvrig korrektur: Sognepræst Niels Peder Nielsen, skoleleder Christian Jochimsen, skolelærer Minna Madsen, skolebibliotekar Dorte Bisgaard, journalist Jens Linde, reklamechef Erik Damm og talepædagog Anne Lærke Møller Sørensen.
5 Indhold: 1. Op af sengen søndag morgen - Hvorfor går folk i kirke? Derfor går jeg i frikirke Almindelige danskere fortæller Frikirker hvad er det? Sådan forløber en gudstjeneste På besøg i en frikirke En kirke med noget på hjerte Det tror frikirkerne på Frikirker i hverdagstøjet En underskov af græsrodsinitiativer Kært barn har mange navne Overblik over frikirkernes historie Hvem betaler regningen? Noget om frikirkernes økonomi Fugl eller fisk? Frikirker er hverken folkekirke eller sekt Svar på ofte stillede spørgsmål Links FOR ALLE
6 1. Op af sengen søndag morgen Salmer, der svinger. Prædikener, du kan forstå. Og venner, du kan stole på. Det er, hvad man kunne tænke sig, når man endelig får sig taget sammen til at gå i kirke. I hvert fald, hvis man skal tro de tilfældigt udvalgte danskere, som vi har stillet spørgsmålet: Hvad kan få dig op en søndag morgen for at gå i kirke? Her er nogle af svarene: - En gang rundstykker og kaffe, gospelsang og en dialog mellem præsten og tilhørerne frem for enetale ville ikke være af vejen. Og så skal det, for alt i verden, ikke være for tidligt søndag morgen. - Det kunne få mig op til gudstjeneste, at de kirkelige emner, indholdet og handlingerne er af en sådan karakter, at man føler sig beriget med guddommelige energier og oplevelser, der giver indre glæde og styrke. - Jeg tror, at man med nogle lidt anderledes gudstjenester, gerne også om aftenen eller udendørs, hvor der bliver prædiket på et mere moderne sprog, og hvor der bliver brugt nogle tidssvarende emner og salmer i gudstjenesten, ville kunne få flere til at gå i kirke. - Hvis man skal have folk i kirke, skal man lave arrangementer med deres børn, som skal fremvise et eller andet for forældrene. Når de så alligevel er der, finder de ud af, at det faktisk kan være hyggeligt. Og så kan det være, de også står op til en gudstjeneste. Altså svingende sange, begribelige prædikener og et meningsfyldt fællesskab det kan få mange flere til at gå i kirke. Frikirke for alle
7 2. Derfor går jeg i frikirke For mange, der gerne vil prøve en anden slags gudstjeneste og en anden måde at være sammen på, er frikirker et interessant alternativ. Her er et par oplevelser: I frikirken kan vi sætte vores præg Det tiltaler os begge med den frie og til tider eksperimenterende form, hvor mødestilen samt aktiviteter kan tilpasses efter, hvilke behov den pågældende kirke har, og hvad der er oppe i tiden. Man har ofte også mulighed for at præge kirken som enkelt person, da den enkeltes engagement vægtes højt. Man ser ikke blot nakken af folk under gudstjenesten, men får tilbud om at være en del af en familie. Det har betydet meget for os at mærke, at vi ikke står alene i livet, men har et fællesskab, hvor vi kan være fælles om troen. Mirjam og John Fabricius-Zuta, universitetsstuderende Jeg mærker Gud i frikirken Det giver mig mulighed for et mere vedkommende og praksisnært gudsforhold, et gudsforhold, jeg kan bruge i hverdagen. Gud er efter min mening nærværende i en frikirke, og man kan dele sin tro med ligesindede via det gode sociale samvær. Og så sker formidlingen af Jesu budskab på en måde, så man nemmere og mere naturligt tager det til sig.
8 - Det, min lokale Folkekirke ikke er lykkedes med over for mig på 40 år, det gjorde en frikirke på 40 dage! Erik Damm, medindehaver af reklamebureauet Andersen og Blæsbjerg og A&B Analyse i Odense Det åndelige bliver konkret Jeg er ikke den boglige type, så jeg får ikke så meget ud af prædikener. Frikirker mødes som regel også i små grupper midt i ugen. Det kan jeg godt lide. Her kan man være åben, være sig selv og være ærlig over for ligesindede. Man tør fortælle alt det, der ikke lige er så godt. Og så finder man ud af, at andre også har de samme tanker som én selv. De åndelige sandheder bliver mere konkrete og nede på jorden. Rune Toldam, studerende Facts: En undersøgelse for nogle år siden viste, at 27 pct. af kirkegængerne en tilfældig søndag morgen valgte at gå i en frikirke. Der er med andre ord mange, der går i kirke i en frikirke, og i de senere år er der også skabt meget nyt liv ved den store tilgang af indvandrere, der ofte føler sig godt hjemme i et frikirkemiljø. Af de cirka danskere, som på en tilfældig søndag går til gudstjeneste i en frikirke, er cirka 4000 nydanskere. Det viser en undersøgelse blandt 184 frikirker. I en række frikirker har flere end hver femte kirkegænger en udenlandsk baggrund. Der bor i dag ca personer i Danmark med anden oprindelse end dansk. Det er ca. 8,3 pct. af Danmarks befolkning. Frikirke for alle
9 3. Frikirker hvad er det? Der er ca. 300 frikirker i Danmark - store og små, gammeldanske og nydanske. Tilsammen har de over medlemmer. Som ordet frikirke antyder, er de frie kirker - men hvad betyder det? Frikirker er ikke på nogen måde underlagt en statslig kontrol (kirkeministeriet) og er heller ikke støttet af staten. Det betyder, at frikirker er frie til at udforme deres gudstjenester og aktiviteter, som de vil. Derfor vil gudstjenesterne ofte opleves spontane og meget forskellige fra hinanden. Facts: Så mange medlemmer havde frikirkerne i 2006: Apostolsk Kirke: 3500 medlemmer Baptistkirken: 5100 Frelsens Hær: 1250 Metodistkirken 1500 Det Danske Missionsforbud 2000 Pinsekirkerne 5500 Selvstændige danske frikirker ca Men grundlæggende gælder det: Man er først medlem, når man selv ønsker det - og man kan til enhver tid melde sig ud igen. Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter bl.a. gennem sang og musik. Man får mulighed for indflydelse efter devisen: dem, der engagerer sig, er også dem, der påvirker udviklingen.
10 Facts: Der er 145 internationale menigheder i Danmark, der skønnes at tælle ca personer. Mange af dem er frikirker. Her er de internationale kirkers nationaliteter: 51 asiatiske 34 øst- og vesteuropæiske 19 mellemøstlige og nordafrikanske 14 afrikanske 12 nordiske 4 latinamerikanske 4 russiske 7 blandede nationaliteter Kilde: Andre Stemmer, Migrantkirker i Danmark - set indefra (Religionspædagogisk Forlag 2004) Her er de værdier, frikirker ønsker at stå for, kort fortalt: Åbenhed alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det er koster ikke noget at deltage. Tryghed man kan deltage, så meget man har lyst, og man kan frit gå ud af døren igen. Relevans præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet. Socialt engagement frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer. Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former. Når det gælder økonomien, må frikirkerne stort set klare det selv. Er man glad for frikirkemodellen, og vælger man den som sin kirkeform, ved man også, at der er noget, der skal Frikirke for alle
11 betales: Lokaler, medarbejdere og aktiviteter. Og det gør man så, dog ikke over et fast medlemsgebyr, men ved frivillige bidrag. Denne frie kultur skyldes, at de fleste frikirker er født ud af folkelige vækkelsesbevægelser. Det er græsrødderne, der tæller! Facts: Ordet vækkelse kommer af vække og angiver en åndelig opvågning, en fornyet begejstring for åndelige sandheder og oplevelser, hvor gudsforholdet erfares helt personligt. Alle kirkeretninger kan spores tilbage til en folkelig vækkelse, også den danske folkekirke, som bl.a. kan takke Martin Luther for reformationen. Også i Folkekirken gøres ansatser til mere fri og spontane udtryksformer. Det sker især i den såkaldte Oasebevægelse, og mange fri- og valgmenigheder kan med fri bøn og spontane indlæg fra mødedeltagerne minde meget om gudstjenesten i en frikirke. Frikirker er kirker uden for folkekirken, der normalt betegnes som enten anerkendte eller godkendte trossamfund. Fordi frikirker er dynamiske, opstår jævnligt nye frikirker. Følg med i udviklingen på hjemmesiden 11
12 4. Sådan forløber en gudstjeneste Friheden i frikirker betyder bl.a. at frikirker er meget forskellige. Nogle kirker har mange år på bagen og har udviklet en fin og tryg kultur, mens andre er nystartede og stadig meget eksperimenterende. Nogle kirker har flotte kirkebygninger, mens andre blot holder til i et lejet fabrikslokale. Nogle har slet ingen lokaler, men mødes i private hjem, i det lokale forsamlingshus eller bibliotek. En frikirkegudstjeneste vil typisk have følgende elementer: Velkomst Et par sange eller salmer Indledning med et vers fra Bibelen, en oplevelse el. lign. Bøn En sektion med nyere gospellignende salmer, som man kalder lovsange. Omkvædet gentages en del gange, og mellem sangene er ofte pauser til bøn og refleksion. Prædiken med mange eksempler, evt. med illustrationer på lærred eller storskærm Kreative indslag med dans, drama og fortælling Tilbud om forbøn for den enkeltes livsproces i forbindelse med en særlig krise, en speciel udfordring eller ved sygdom og andre behov. Nadver dog ikke nødvendigvis hver gang Frikirke for alle
13 Mange steder er der efter gudstjenesten mulighed for at drikke kaffe og evt. også købe frokost. For at vise, hvordan de samme værdier kan komme til udtryk i vidt forskellige former, skal vi besøge fem vidt forskellige frikirker. Danmarks første frikirke I Københavns centrum ligger Danmarks første frikirke, en baptistkirke oprettet i 1839, kort før Grundloven af 1849, som sikrede danskerne religionsfrihed. Kristuskirken på Baggesensgade har en flot bygning med knejsende kirketårn, blyindfattede vinduer, kor, orgel og prædikestol, ikke meget anderledes end en almindelig folkekirke. Kirken danner hver søndag ramme om gudstjenester på dansk, engelsk, spansk, jugoslavisk og rumænsk. Møder man op til den danske gudstjeneste, vil et orgelbrus slå en i møde, og man kan synge med tonerne fra en af de kendte salmer. Efter en kollekt, hvor der bl.a. samles ind til kirkens missions- og nødhjælpsarbejde, er der fællessang. Sangene er afdæmpede, intense, klaveret akkompagnerer roligt, og teksterne på storskærmen får lov til at tale for sig selv. Nu er det præstens tur. Et typisk tema er kærlighed: - Alle mennesker er elsket af Gud. Gud gav os sin Søn af kærlighed så skal vi sandelig også tage imod ham. Forsamlingen følger med i prædiken og bibeltekster i en uddelt folder. Den kan de tage med hjem og studere videre ud fra. Danmarks største frikirke Tager man lidt ud af centrum til Københavns Nordvestkvarter, finder man Kirken i Kulturcentret, en pinsekirke, der er Danmarks største frikirke. Kirken har 1100 siddepladser foruden sidelokaler til børnekirke, ungdomsklub og meget andet. I kirken er der indrettet et sakristi, dvs. et roligt sted, hvor man kan meditere, bede og læse foran nogle stearinlys og et kors. 13
14 Venlige mødeværter byder velkommen, og man får stukket et program for ugens arrangementer i hånden. Ved receptionen i forhallen kan man få svar på evt. spørgsmål, og længere nede ad gangen har kirken en café, der serverer stort set alt, hvad hjertet begærer, efter gudstjenesten. En sanggruppe leder forsamlingen i såkaldt lovsang, mens teksterne vises på storskærme. En mødeleder går op på podiet og byder velkommen, mens han opfordrer de flere hundrede gudstjenestedeltagere til at hilse på sidemanden. Sangerne fortsætter, kun afbrudt af lejlighedsvis bøn og tak til Gud. Nu er det præstens tur han prædiker i et moderne sprog, kun støttet af sine hovedpunkter, som også bliver vist på storskærme. Gode pointer illustreres med hans egne oplevelser. Hans prædiken afsluttes med opfordring til bøn. Hvis nogen ønsker det, må de gerne komme op foran og blive bedt for på stedet, eller de er velkomne til at snakke med kirkens præster bagefter. I nogle gudstjenester er der også nadver, typisk ved, at kirkens medarbejdere går ned i forsamlingen med rigtigt brød og alkoholfri vin. Bebiane Bøje, musiklærer på Jysk Musikkonservatorium i Århus: I frikirken kan jeg være mig selv Jeg har valgt en frikirke, fordi der er et miljø, hvor folk kan være sig selv og deltage på deres egne præmisser. Folk i min kirke er meget forskellige i forhold til alder, etnisk baggrund og social status. Det gode ved min kirke er, at den er et forum for tilbedelse af Gud. De fleste i kirken er meget engagerede, og jeg tror, folk kommer der i højere grad pga. personligt engagement end tradition. Selvfølgelig har mange familier også en tradition for at komme i frikirken, fordi der er et godt miljø for alle aldersgrupper. Dvs. man kan mødes med andre børn, unge og voksne. Frikirke for alle
15 Danmarks mindste frikirke De sidste tyve år er der startet en del nye frikirker i Danmark, og de er naturligvis små i starten. Nogle af dem vedbliver at være små, såkaldte huskirker. Huskirker har typisk mellem 10 og 20 deltagere fra flere generationer. Vi skal besøge en af huskirkerne i Vejen mellem Kolding og Esbjerg. Kaffen hældes op, og børnene kaldes til og får lov til at sidde i den ene ende af bordet - erfaringen viser, at de alligevel ikke kan sidde stille ret længe. Når den værste sult er stillet, griber en af deltagerne sin guitar og leder den lille flok i nogle enkle sangvers. En deltager tager en kulørt børnebibel frem fra tasken. Lis og Per, sangere og entertainere: Vi synes om den fri og direkte form Vi synes om den frie form, som er i frikirkerne, og vi holder meget af at høre den direkte forkyndelse, der er i disse kirker. Det betyder meget for os at vide, at de mennesker, der forkynder, har en fast overbevisning om Jesus Kristus. Det gælder jo inden for alt, at hvis du ikke tror på det, du gør og siger, kan du ikke give noget videre. Vi holder meget af sangen og at præsten er fri til at tale over det emne i biblen, som han føler for. Børnene spidser ører, for er der noget, de kan li, så er det historier! Derefter tager husværten et rundstykke og et glas saft i hånden og siger: - Kære venner, lad os et øjeblik huske på, hvad Jesus har gjort for os. Og så holder man nadver. Efter mere bøn og sang går børnene ind på et værelse for at lege. En har forberedt et oplæg på ca. 10 minutter, og så går snakken livligt hen over bordet. Men det bliver ikke ved snakken. Det viser sig, at en i familien er syg. Alle tager hinanden i hånden, bøjer hovederne og beder inden i sig selv. En af deltagerne løfter stemmen og beder højt. Og så slutter alle med at bede fadervor. Inden man skilles, aftales, hvornår man skal ses igen. Der skal måske males køkken, luges ukrudt eller noget helt tredje. 15
16 Danmarks yngste frikirke Der startes fortsat nye frikirker i Danmark. I skrivende stund mødes Danmarks yngste frikirke på Café Krasnapolsky tæt ved Rådhuspladsen. Re:gen er et projekt i BaptistKirken og blev en selvstændig menighed d. 17. april Der er ca. 55 unge tilknyttet, og en ung sociolog er præst. Cafeen lader de unge mødes gratis, fordi de regner med, at de unge kan få gang i omsætningen på de sløve søndage. Facts: Frikirkegudstjenester finder oftest sted søndag formiddag eller aften, og de fleste har også arrangementer i løbet af ugen. Det koster ikke noget at deltage. Mange steder bliver Bibelen flittigt brugt, men det er ingen forudsætning for deltagerne af have en Bibel med. Mange steder vil bibelcitaterne blive vist på en storskærm. Sløv er den ikke, ungdomskirken, nærmere afslappet. Folk tager plads ved cafebordene, og på storskærm fortælles, at, nu er Re:gen on the way. Re:gen står for Regeneration, som betyder genfødsel. Her vil man starte helt fra bunden af. Præsten går hen og tysser på bartenderen. Nu skal gudstjenesten begynde. Dagens emne er Hvordan connecter vi med Gud? Et videoklip med naturbilleder bliver vist med smægtende underlægningsmusik. Også her er sangen ledsaget af guitar, bas og bongotrommer og teksterne på storskærm. Præsten fortsætter: Der er mange måder at møde Gud på, den sanselige, den stille, den entusiastiske, den intellektuelle, den aktivistiske, den eftertænksomme, den traditionelle, den tjenende. - Det er ikke som med tøj: One size - fits all! Vi må finde hver vores tilgang. Gud er meget større, end vi tror, slutter præsten. Danmarks nydanske kirker En helt femte type frikirke er de nydanske kirker, som er opstået i Danmark de sidste 10 år. Frikirkerne i Danmark er gået Frikirke for alle
17 sammen i Kirkernes Integrations Tjeneste for at hjælpe afrikanske, iranske, tamilske og andre etniske kirker på vej. En af kirkerne er Harvest Christian Center på Nørre Farimagsgade, der hovedsagelig består af afrikanere. Man behøver ikke tjekke husnummeret; lyden viser vej. Og et stor skilt med teksten God cares (Gud bryder sig om) byder velkommen ved indgangen. Glæden i deltagernes øjne er det første, man lægger mærke til, mens man lister ind på bageste bænk. En gospelgruppe leder forsamlingen i rytmiske sange, og de enkle tekster gentages, indtil det pludselig år op for én, hvad de betyder: God loves you! (Gud elsker dig). Efter en times sang, klap og dans i det varme lokale byder præsten velkommen. - Amen, halleluja!, råber han, og forsamlingen gentager villigt råbene, som først stopper, når alle er med og stemningen er helt i top. Gospelgruppen tager over igen, denne gang med en big mama med en imponerende kraftig stemme. Forsamlingen stemmer i, og endnu en halv time flyver af sted med sang, klap og dans. Sangene er på engelsk og dansk, og præstens prædiken oversættes også til dansk til glæde for de enkelte hvide tilhørere. Dette er blot et lille kig ind i nogle meget forskellige frikirker. Der er naturligvis mange flere eksempler helt fra kirker, som nærmer sig folkekirkelige traditioner, til kirker med koncertpræg. 17
18 5. En kirke med noget på hjerte Frikirker er klassisk kristendom i en nutidig udformning. Det klassiske betyder, at frikirker har samme udgangspunkt som Den Danske Folkekirke og andre kristne kirker i verden. De bruger den samme autoriserede bibeloversættelse og opfatter grundlæggende evangeliet på samme måde. Ordet evangelium betyder gode nyheder. Jesus sammenfatter hele det kristne budskab i en enkelt sætning, der rammer plet i en sådan grad, at den ofte er blevet kaldt Den lille bibel : For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Det står i Johannes-evangeliet kap. 3, vers 16). Hverdagsteologi For frikirker er det vigtigt at finde ud af, hvad de gode nyheder betyder for mennesker i dag. Her er et eksempel på, hvordan ovenstående bibelvers i en prædiken kan tolkes ind i en moderne sammenhæng: Når mennesker føler sig ensomme og forladte, er det gode nyheder, at de får at vide, at Gud elsker dem. Det er gode nyheder for den, der slider med stor skyldfølelse, at Jesus ved sin død på korset har båret og taget menneskers skyld. Det er gode nyheder for den, der ikke kan se nogen fremtid foran sig, at Gud kan fylde det indre med sin fred og give håb om et evigt liv i fællesskab med ham. Det er gode nyheder, at livet gennem troen på Jesus får en dybere mening, fordi man lever for noget, der er større end én selv. Det er gode nyheder, at man ved troen får overskud til også at hjælpe sine medmennesker og påtage sig et etisk og socialt ansvar i verden. Ligesom Luther gjorde sit til at få de gode nyheder ud på folks Frikirke for alle
19 hverdagssprog ved bl.a. at oversætte Bibelen fra latin, prøver frikirker i dag at pakke kristendommen ud, så også udenforstående kan forstå, hvad det kristne budskab handler om. Frikirker er derfor enige med folkekirken og alle andre kristne kirker om de oldkirkelige trosbekendelser. Her er Den Apostolske Trosbekendelse den mest brugte i protestantiske kirker: Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Spiritualitet helt nede på jorden Hvis man går til gudstjeneste i en folkekirke, kan man på forhånd være temmelig sikker på, hvilke tekster der læses og prædikes over på en given søndag. Der er regler for, hvordan gudstjenesten forløber, og hvem der siger noget. Man kan også være sikker på, at salmerne ledsages af orgelmusik og i det hele taget, at der tages vare på en bestemt og som oftest lidt højtidelig stemning. For mange giver dette en tryghed og en ro, som er vigtig for dem. 19
20 I de allerfleste frikirker er det anderledes, for her giver man gerne plads til den mere spontane inspiration. Her er det ikke kun præsten, som antages at have et ord fra Gud, men det kan også sagtens være andre, der er til stede. På mange måder spiller menigheden meget mere med ved en gudstjeneste. Har man noget på hjerte, er man fri til at fortælle det, lige på stedet. I store kirker skal man dog lige tale med mødelederen om det først. Men spontan inspiration også kaldet profetiske ord og billeder har stor værdi i frikirkemiljøet og nyder almindelig respekt. Selvfølgelig er der også stor forskel på de spirituelle udtryk fra frikirke til frikirke. Men f. eks. er det meget almindeligt, at man beder sammen, hvor de, der deltager, beder højt efter hinanden. Et andet typisk træk ved den frikirkelige spiritualitet er bibellæsningen, der både kan være en del af den enkeltes personlige liv med Gud, men også noget, man gør sammen med andre. Man tror på, at Gud kan gøre det samme som på Bibelens tid, og forventer, at han gør det, når man beder for sig selv og andre. I det hele taget giver man mere plads til den spontane spiritualitet. I mange frikirker værdsætter man den side af det det spirituelle liv, der især kommer frem under den personlige bøn, hvor ikke alle ord nødvendigvis behøver gå gennem ens forstand. For det medfører som oftest begrænsninger eller i det mindste en filtrering og hvem kan fuldt ud forklare, hvad der gemmer sig dybest nede i hjertet? Denne dybe forståelse af den åndelige samtale med Gud kan føre den enkelte ind i dyb og stille meditation, hvor man oplever, at Gud taler til ens hjerte. Den kan også komme til udtryk i det, der kaldes tungetale, og som forstås som en gave fra Gud. Det opleves som et hjertesprog direkte mellem menneske og Gud. De, der praktiserer denne form for bøn, kan ofte fortælle om en erfaring af tydelig indre frigørelse og lettelse. Frikirke for alle
21 En anden spirituel side i mange frikirker er troen på, at Gud kan helbrede mennesker i dag. Jesus brugte jo ret meget tid på at helbrede folk. Hvis man tror på, at han er opstået og lever i dag, skulle helbredelser så ikke fylde lidt mere i kirken? Jo, mener de fleste frikirker. Og indimellem sker det faktisk, at folk enten får det bedre eller bliver totalt helbredt efter forbøn. Spiritualitet i frikirkerne er ikke alene en sag mellem Gud og den enkelte og forbliver aldrig kun noget usynligt føleri. I frikirkerne undervises der om, at troen skal have konkrete konsekvenser i dagliglivet. Gud har skabt mennesket til at leve i fællesskab, og Gud har givet mennesket den opgave at passe godt på jorden, som er det hjem Gud har givet mennesket. Du skal elske din næste som dig selv siger Jesus, og elsk dine fjender! Dermed opfordrer han enhver til at leve med kærlighed som det styrende princip i forhold til andre. Læs mere: I magasinet domino er der en hel del fortællinger om helbredelser og mirakler. Der refereres også til en undersøgelse, foretaget af Institut for Sundhedsvidenskab, der ikke blot påviser, at tro gør folk lykkeligere. Men den gør også, at de ikke bliver så tit syge. Og når de bliver syge, klarer de deres nye livssituation bedre. Læs mere på 21
22 6. Frikirker i hverdagstøjet Frikirker er mere og andet end gudstjenester. Fordi frikirker bygger på frivillighed, og mange er involverede i en eller flere af kirkens aktiviteter. Her skal blot nævnes nogle af aktivitetsområderne, inddelt i tre kategorier: Frikirken på stedet, frikirken i landet, frikirken i verden. 1. Frikirken på stedet Er man medlem af en frikirke, er man med i et netværk. Det betyder, at alle frikirker har en omsorgsstruktur, og den begynder hos kirkens ledelse. Ordet pastor betyder hyrde, og derfor er præstens ansvar først og fremmest at tage sig af flokken. Men medlemmerne forventes også at have omsorg for hinanden. De fleste frikirker har et fælles måltid eller kaffebord i forbindelse med gudstjenesten, og desuden mødes medlemmerne som regel i små grupper til diskussion, bøn og frit samvær i løbet af ugen. Omsorgskulturen smitter ofte af på omgivelserne. Når frikirker har et rigt børne- og ungdomstilbud, gospelkor, tværkulturelle spisninger, senioraftener osv. er det ikke kun for at fortælle det kristne budskab, men for at give lokalsamfundet et positivt løft. 2. Frikirken i landet Der er både friskoler, efterskoler og højskoler med bagland i frikirkesamfundene. Efterskolerne giver teenagere et frirum til at stå selv, uden at stå alene, som en efterskoleforstander udtrykker det. Højskolerne giver for nogle både personlig, social og faglig kompetence til at komme videre i samfundet. For begge gælder det, at de er solidt forankret i det kristne livs- og menneskesyn. Frikirkerne har desuden dannet Kirkernes Integrations Tjeneste for at bygge bro mellem danskere og indvandrere. Dels hjælper organisationen de etniske kirker i forhold til de danske Frikirke for alle
23 Mikael Jarnvig er meteorolog ved TV2 Vejret og protektor for en skole for nomadebørn i Nordkenya: Nødhjælp forvandler liv - Det påhviler os, som et af verdens rigeste lande, et moralsk ansvar for at hjælpe mennesker i nød. Det vil jeg gerne signalere og lægge navn og ansigt til. - Jeg har selv været nede og se skolen i Garissa og hilst på både børnene og lærerne. Det var en stor oplevelse og en stor glæde, at se, hvordan relativt få penge fra Danmark gjorde enorm gavn i et meget fattigt område i Afrika. Uden den skole vil de fleste af børnene slet ikke få nogen uddannelse og vil dermed aldrig have en chanceg det vil jeg opfordre andre til at gøre også. Her er en god, direkte og effektiv måde at ændre en lille del af en uretfærdig verden på. For os er det småpenge, for dem er det livsforvandlende! Skolen New Life School i Kenya drives gennem Friends International, et af de mange græsrodsinitiativer i frikirkerne. 23
24 myndigheder, dels hjælper den danske kirker med at bygge relationer til indvandrere i lokalmiljøet. Og så er der i frikirkemiljøet et antal rehabiliteringscentre for narkomaner, alkoholikere og pillemisbrugere. Disse centre anerkendes og benyttes af det offentlige. 3. Frikirken i verden Mission har altid været på frikirkernes dagsorden, dvs. at det kristne budskab bliver formidlet i både ord og handling. Derfor er der på missionsstationer verden over typisk både klinikker og skoler tilknyttet. Det har flere steder udviklet sig videre til bl.a. børnehjem og landbrugsprojekter. Alle frikirkesamfund har et omfattende missions- og nødhjælpsbudget, og mange lokale frikirker sætter en ære i, at mindst 10 pct. af kirkens indtægter går til ulandsprojekter. Den øgede fokus på nødhjælp i tredjeverdenslande har bevirket, at flere frikirkesamfund har startet egentlige nødhjælpsorganisationer. Pinsekirkerne herhjemme har startet International Aid Services, Baptistkirken har tilsluttet sig den verdensomspændende BWAID (Baptist World Alliance Aid) på samme måde som Frelsens Hær som international hær hurtigt kan være på pletten i katastrofesituationer. Mange frikirker støtter desuden Folkekirkens Nødhjælp. Facts: Frikirker på mission i den store verden: Apostolsk Kirke i Zambia, Sydafrika, Sydamerika, Kina, Østeuropa og Grønland. Baptistkirken i Burundi, Rwanda, Nagaland, Vietnam og Mellemøsten. Frelsens Hær over hele verden Metodistkirken i Congo, Indien og Letland Missionsforbundet i Ghana, Grønland, Rumænien og Thailand Pinsebevægelsen i Østafrika, Sydamerika og Østeuropa. Selvstændige kirker har enten sporadiske projekter eller slutter sig til ovenstående. Frikirke for alle
25 7. Kært barn har mange navne Hvorfor er der så mange slags frikirker - og hvad betyder alle de mærkelige navne? Frikirkernes historie giver en del af forklaringen. Frikirkerne er alle opstået omkring og efter Reformationen i 1500-tallet som de føromtalte folkelige vækkelsesbevægelser. Desværre har den etablerede kirke gennem tiderne haft svært ved at rumme nye vækkelsesbevægelser, og indimellem har udbryderne sikkert også været noget ensidigt fokuseret på nogle bestemte detaljer. Men de nye vækkelsesbevægelser er ofte med tiden selv stivnet i kirkestrukturer, der gjorde det nødvendigt med opbrud på ny. Et klassisk eksempel er Reformationen, hvor Martin Luther i sine berømte 95 teser i 1517 gjorde op med magtmisbrug og vranglære inden for Den Katolske Kirke. Fordi han bl.a. insisterede på, at alle skulle have mulighed for at læse Bibelen på deres eget modersmål og på det grundlag få en personlig tro på Gud, blev han dengang stemplet og forfulgt som kætter. Men snart blev den lutherske kirke også en institution. Derfor opstod en række kristne forsamlinger uden for den etablerede kirke, og mange forskellige slags frikirker var født. Her ser du fornyelsesprocessen i kirken siden Reformationen: 25
Fr F irkirk r e k - f - or alle
Frikirke - for alle 1 Frikirke - for alle FrikirkeNets Forlag 2 Frikirke for alle FrikirkeNets Forlag 2014 ISBN 978-87-991631-2-0 3. reviderede udgave, 1. oplag Tekst 1. udgave: Svend Løbner Redigering
Læs mereKøbenhavn, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER
København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER Antal og kendetegn Der er flere end 325 frikirker i Danmark. Tilsammen har de mindst 30.000 medlemmer. Variationen de enkelte kirker imellem er meget stor, men
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereBornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!
Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereLedervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom
Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs meresider af et Fællesskab
sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereJeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:
Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereSKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken
SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs merePrædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs mereGuide til til Højmessen
Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs meredet høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mere= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned
= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereJeg bygger kirken -1
kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var
Læs merePrædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud
1 af 6 Prædiken Juleaften d. 24. december 2018. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud Den danske sang er en ung blond pige synger vi fra Højskolesangbogen. Vores
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereKend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge
Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereFadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r
Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs mereLis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2
Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi
Læs merePrædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække
1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs mereFRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Peter, 46 år, der beskriver sig selv som mystiker og tidligere buddhist. HVAD BETYDER FRIHED FOR DIG? I forhold til det åndelige
Læs mereHusk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.
Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen
Læs merePrædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække
Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereKristendom på 7 x 2 minutter
Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereKerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed
Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mereGodt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke
Godt Nyt månedsblad fra Roskilde Frikirke Så er der nu mulighed for, at du kan udfolde din kreative sider. I cafémiljø mødes vi hver 2. mandag (ulige uger) fra kl. 19.00-21.30. Hanne Friberg og Sanne Nielsen
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereDet er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Læs mereIndledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).
Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,
Læs mere20.s.e.trin. II. Strellev
For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereBøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen
Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereInviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.
Søndag den 14. december kl. 10.30 holder vi julefest for hele familien. Vi fejrer julen med nogle af julens skønne salmer, danser om juletræ og glæder os sammen med børnene over julens store og glade budskab.
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs meremed håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission
med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mere