FOR ALLE. FrikirkeNets Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOR ALLE. FrikirkeNets Forlag"

Transkript

1 FOR ALLE FrikirkeNets Forlag

2

3 FOR ALLE FrikirkeNets Forlag

4 Frikirke for alle FrikirkeNets Forlag ISBN oplag: november oplag: marts 2007 Tekst: Svend L. Madsen Produktion: cpress Foto: Rune Lundø, Svend L. Madsen, Rune Toldam, Evi R. Kristensen Forside og opsætning: Ants With Pants Tryk: Reklameholdet Bidrag og korrektioner fra: Missionsforstander Peter Götz, Det Danske Missionsforbund Generalsekretær Jan Kornholt, BaptistKirken Landsleder Jørgen Thaarup, Metodistkirken Oberst Michael Marvell, Frelsens Hær Landsleder Johannes Hansen, Apostolsk Kirke Pastor Jürgen Galonska, Pinsekirkerne Pastor David Hansen, Aalborg MenighedsCenter Redaktør Poul Kirk, FrikirkeNet. Øvrig korrektur: Sognepræst Niels Peder Nielsen, skoleleder Christian Jochimsen, skolelærer Minna Madsen, skolebibliotekar Dorte Bisgaard, journalist Jens Linde, reklamechef Erik Damm og talepædagog Anne Lærke Møller Sørensen.

5 Indhold: 1. Op af sengen søndag morgen - Hvorfor går folk i kirke? Derfor går jeg i frikirke Almindelige danskere fortæller Frikirker hvad er det? Sådan forløber en gudstjeneste På besøg i en frikirke En kirke med noget på hjerte Det tror frikirkerne på Frikirker i hverdagstøjet En underskov af græsrodsinitiativer Kært barn har mange navne Overblik over frikirkernes historie Hvem betaler regningen? Noget om frikirkernes økonomi Fugl eller fisk? Frikirker er hverken folkekirke eller sekt Svar på ofte stillede spørgsmål Links FOR ALLE

6 1. Op af sengen søndag morgen Salmer, der svinger. Prædikener, du kan forstå. Og venner, du kan stole på. Det er, hvad man kunne tænke sig, når man endelig får sig taget sammen til at gå i kirke. I hvert fald, hvis man skal tro de tilfældigt udvalgte danskere, som vi har stillet spørgsmålet: Hvad kan få dig op en søndag morgen for at gå i kirke? Her er nogle af svarene: - En gang rundstykker og kaffe, gospelsang og en dialog mellem præsten og tilhørerne frem for enetale ville ikke være af vejen. Og så skal det, for alt i verden, ikke være for tidligt søndag morgen. - Det kunne få mig op til gudstjeneste, at de kirkelige emner, indholdet og handlingerne er af en sådan karakter, at man føler sig beriget med guddommelige energier og oplevelser, der giver indre glæde og styrke. - Jeg tror, at man med nogle lidt anderledes gudstjenester, gerne også om aftenen eller udendørs, hvor der bliver prædiket på et mere moderne sprog, og hvor der bliver brugt nogle tidssvarende emner og salmer i gudstjenesten, ville kunne få flere til at gå i kirke. - Hvis man skal have folk i kirke, skal man lave arrangementer med deres børn, som skal fremvise et eller andet for forældrene. Når de så alligevel er der, finder de ud af, at det faktisk kan være hyggeligt. Og så kan det være, de også står op til en gudstjeneste. Altså svingende sange, begribelige prædikener og et meningsfyldt fællesskab det kan få mange flere til at gå i kirke. Frikirke for alle

7 2. Derfor går jeg i frikirke For mange, der gerne vil prøve en anden slags gudstjeneste og en anden måde at være sammen på, er frikirker et interessant alternativ. Her er et par oplevelser: I frikirken kan vi sætte vores præg Det tiltaler os begge med den frie og til tider eksperimenterende form, hvor mødestilen samt aktiviteter kan tilpasses efter, hvilke behov den pågældende kirke har, og hvad der er oppe i tiden. Man har ofte også mulighed for at præge kirken som enkelt person, da den enkeltes engagement vægtes højt. Man ser ikke blot nakken af folk under gudstjenesten, men får tilbud om at være en del af en familie. Det har betydet meget for os at mærke, at vi ikke står alene i livet, men har et fællesskab, hvor vi kan være fælles om troen. Mirjam og John Fabricius-Zuta, universitetsstuderende Jeg mærker Gud i frikirken Det giver mig mulighed for et mere vedkommende og praksisnært gudsforhold, et gudsforhold, jeg kan bruge i hverdagen. Gud er efter min mening nærværende i en frikirke, og man kan dele sin tro med ligesindede via det gode sociale samvær. Og så sker formidlingen af Jesu budskab på en måde, så man nemmere og mere naturligt tager det til sig.

8 - Det, min lokale Folkekirke ikke er lykkedes med over for mig på 40 år, det gjorde en frikirke på 40 dage! Erik Damm, medindehaver af reklamebureauet Andersen og Blæsbjerg og A&B Analyse i Odense Det åndelige bliver konkret Jeg er ikke den boglige type, så jeg får ikke så meget ud af prædikener. Frikirker mødes som regel også i små grupper midt i ugen. Det kan jeg godt lide. Her kan man være åben, være sig selv og være ærlig over for ligesindede. Man tør fortælle alt det, der ikke lige er så godt. Og så finder man ud af, at andre også har de samme tanker som én selv. De åndelige sandheder bliver mere konkrete og nede på jorden. Rune Toldam, studerende Facts: En undersøgelse for nogle år siden viste, at 27 pct. af kirkegængerne en tilfældig søndag morgen valgte at gå i en frikirke. Der er med andre ord mange, der går i kirke i en frikirke, og i de senere år er der også skabt meget nyt liv ved den store tilgang af indvandrere, der ofte føler sig godt hjemme i et frikirkemiljø. Af de cirka danskere, som på en tilfældig søndag går til gudstjeneste i en frikirke, er cirka 4000 nydanskere. Det viser en undersøgelse blandt 184 frikirker. I en række frikirker har flere end hver femte kirkegænger en udenlandsk baggrund. Der bor i dag ca personer i Danmark med anden oprindelse end dansk. Det er ca. 8,3 pct. af Danmarks befolkning. Frikirke for alle

9 3. Frikirker hvad er det? Der er ca. 300 frikirker i Danmark - store og små, gammeldanske og nydanske. Tilsammen har de over medlemmer. Som ordet frikirke antyder, er de frie kirker - men hvad betyder det? Frikirker er ikke på nogen måde underlagt en statslig kontrol (kirkeministeriet) og er heller ikke støttet af staten. Det betyder, at frikirker er frie til at udforme deres gudstjenester og aktiviteter, som de vil. Derfor vil gudstjenesterne ofte opleves spontane og meget forskellige fra hinanden. Facts: Så mange medlemmer havde frikirkerne i 2006: Apostolsk Kirke: 3500 medlemmer Baptistkirken: 5100 Frelsens Hær: 1250 Metodistkirken 1500 Det Danske Missionsforbud 2000 Pinsekirkerne 5500 Selvstændige danske frikirker ca Men grundlæggende gælder det: Man er først medlem, når man selv ønsker det - og man kan til enhver tid melde sig ud igen. Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter bl.a. gennem sang og musik. Man får mulighed for indflydelse efter devisen: dem, der engagerer sig, er også dem, der påvirker udviklingen.

10 Facts: Der er 145 internationale menigheder i Danmark, der skønnes at tælle ca personer. Mange af dem er frikirker. Her er de internationale kirkers nationaliteter: 51 asiatiske 34 øst- og vesteuropæiske 19 mellemøstlige og nordafrikanske 14 afrikanske 12 nordiske 4 latinamerikanske 4 russiske 7 blandede nationaliteter Kilde: Andre Stemmer, Migrantkirker i Danmark - set indefra (Religionspædagogisk Forlag 2004) Her er de værdier, frikirker ønsker at stå for, kort fortalt: Åbenhed alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det er koster ikke noget at deltage. Tryghed man kan deltage, så meget man har lyst, og man kan frit gå ud af døren igen. Relevans præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet. Socialt engagement frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer. Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former. Når det gælder økonomien, må frikirkerne stort set klare det selv. Er man glad for frikirkemodellen, og vælger man den som sin kirkeform, ved man også, at der er noget, der skal Frikirke for alle

11 betales: Lokaler, medarbejdere og aktiviteter. Og det gør man så, dog ikke over et fast medlemsgebyr, men ved frivillige bidrag. Denne frie kultur skyldes, at de fleste frikirker er født ud af folkelige vækkelsesbevægelser. Det er græsrødderne, der tæller! Facts: Ordet vækkelse kommer af vække og angiver en åndelig opvågning, en fornyet begejstring for åndelige sandheder og oplevelser, hvor gudsforholdet erfares helt personligt. Alle kirkeretninger kan spores tilbage til en folkelig vækkelse, også den danske folkekirke, som bl.a. kan takke Martin Luther for reformationen. Også i Folkekirken gøres ansatser til mere fri og spontane udtryksformer. Det sker især i den såkaldte Oasebevægelse, og mange fri- og valgmenigheder kan med fri bøn og spontane indlæg fra mødedeltagerne minde meget om gudstjenesten i en frikirke. Frikirker er kirker uden for folkekirken, der normalt betegnes som enten anerkendte eller godkendte trossamfund. Fordi frikirker er dynamiske, opstår jævnligt nye frikirker. Følg med i udviklingen på hjemmesiden 11

12 4. Sådan forløber en gudstjeneste Friheden i frikirker betyder bl.a. at frikirker er meget forskellige. Nogle kirker har mange år på bagen og har udviklet en fin og tryg kultur, mens andre er nystartede og stadig meget eksperimenterende. Nogle kirker har flotte kirkebygninger, mens andre blot holder til i et lejet fabrikslokale. Nogle har slet ingen lokaler, men mødes i private hjem, i det lokale forsamlingshus eller bibliotek. En frikirkegudstjeneste vil typisk have følgende elementer: Velkomst Et par sange eller salmer Indledning med et vers fra Bibelen, en oplevelse el. lign. Bøn En sektion med nyere gospellignende salmer, som man kalder lovsange. Omkvædet gentages en del gange, og mellem sangene er ofte pauser til bøn og refleksion. Prædiken med mange eksempler, evt. med illustrationer på lærred eller storskærm Kreative indslag med dans, drama og fortælling Tilbud om forbøn for den enkeltes livsproces i forbindelse med en særlig krise, en speciel udfordring eller ved sygdom og andre behov. Nadver dog ikke nødvendigvis hver gang Frikirke for alle

13 Mange steder er der efter gudstjenesten mulighed for at drikke kaffe og evt. også købe frokost. For at vise, hvordan de samme værdier kan komme til udtryk i vidt forskellige former, skal vi besøge fem vidt forskellige frikirker. Danmarks første frikirke I Københavns centrum ligger Danmarks første frikirke, en baptistkirke oprettet i 1839, kort før Grundloven af 1849, som sikrede danskerne religionsfrihed. Kristuskirken på Baggesensgade har en flot bygning med knejsende kirketårn, blyindfattede vinduer, kor, orgel og prædikestol, ikke meget anderledes end en almindelig folkekirke. Kirken danner hver søndag ramme om gudstjenester på dansk, engelsk, spansk, jugoslavisk og rumænsk. Møder man op til den danske gudstjeneste, vil et orgelbrus slå en i møde, og man kan synge med tonerne fra en af de kendte salmer. Efter en kollekt, hvor der bl.a. samles ind til kirkens missions- og nødhjælpsarbejde, er der fællessang. Sangene er afdæmpede, intense, klaveret akkompagnerer roligt, og teksterne på storskærmen får lov til at tale for sig selv. Nu er det præstens tur. Et typisk tema er kærlighed: - Alle mennesker er elsket af Gud. Gud gav os sin Søn af kærlighed så skal vi sandelig også tage imod ham. Forsamlingen følger med i prædiken og bibeltekster i en uddelt folder. Den kan de tage med hjem og studere videre ud fra. Danmarks største frikirke Tager man lidt ud af centrum til Københavns Nordvestkvarter, finder man Kirken i Kulturcentret, en pinsekirke, der er Danmarks største frikirke. Kirken har 1100 siddepladser foruden sidelokaler til børnekirke, ungdomsklub og meget andet. I kirken er der indrettet et sakristi, dvs. et roligt sted, hvor man kan meditere, bede og læse foran nogle stearinlys og et kors. 13

14 Venlige mødeværter byder velkommen, og man får stukket et program for ugens arrangementer i hånden. Ved receptionen i forhallen kan man få svar på evt. spørgsmål, og længere nede ad gangen har kirken en café, der serverer stort set alt, hvad hjertet begærer, efter gudstjenesten. En sanggruppe leder forsamlingen i såkaldt lovsang, mens teksterne vises på storskærme. En mødeleder går op på podiet og byder velkommen, mens han opfordrer de flere hundrede gudstjenestedeltagere til at hilse på sidemanden. Sangerne fortsætter, kun afbrudt af lejlighedsvis bøn og tak til Gud. Nu er det præstens tur han prædiker i et moderne sprog, kun støttet af sine hovedpunkter, som også bliver vist på storskærme. Gode pointer illustreres med hans egne oplevelser. Hans prædiken afsluttes med opfordring til bøn. Hvis nogen ønsker det, må de gerne komme op foran og blive bedt for på stedet, eller de er velkomne til at snakke med kirkens præster bagefter. I nogle gudstjenester er der også nadver, typisk ved, at kirkens medarbejdere går ned i forsamlingen med rigtigt brød og alkoholfri vin. Bebiane Bøje, musiklærer på Jysk Musikkonservatorium i Århus: I frikirken kan jeg være mig selv Jeg har valgt en frikirke, fordi der er et miljø, hvor folk kan være sig selv og deltage på deres egne præmisser. Folk i min kirke er meget forskellige i forhold til alder, etnisk baggrund og social status. Det gode ved min kirke er, at den er et forum for tilbedelse af Gud. De fleste i kirken er meget engagerede, og jeg tror, folk kommer der i højere grad pga. personligt engagement end tradition. Selvfølgelig har mange familier også en tradition for at komme i frikirken, fordi der er et godt miljø for alle aldersgrupper. Dvs. man kan mødes med andre børn, unge og voksne. Frikirke for alle

15 Danmarks mindste frikirke De sidste tyve år er der startet en del nye frikirker i Danmark, og de er naturligvis små i starten. Nogle af dem vedbliver at være små, såkaldte huskirker. Huskirker har typisk mellem 10 og 20 deltagere fra flere generationer. Vi skal besøge en af huskirkerne i Vejen mellem Kolding og Esbjerg. Kaffen hældes op, og børnene kaldes til og får lov til at sidde i den ene ende af bordet - erfaringen viser, at de alligevel ikke kan sidde stille ret længe. Når den værste sult er stillet, griber en af deltagerne sin guitar og leder den lille flok i nogle enkle sangvers. En deltager tager en kulørt børnebibel frem fra tasken. Lis og Per, sangere og entertainere: Vi synes om den fri og direkte form Vi synes om den frie form, som er i frikirkerne, og vi holder meget af at høre den direkte forkyndelse, der er i disse kirker. Det betyder meget for os at vide, at de mennesker, der forkynder, har en fast overbevisning om Jesus Kristus. Det gælder jo inden for alt, at hvis du ikke tror på det, du gør og siger, kan du ikke give noget videre. Vi holder meget af sangen og at præsten er fri til at tale over det emne i biblen, som han føler for. Børnene spidser ører, for er der noget, de kan li, så er det historier! Derefter tager husværten et rundstykke og et glas saft i hånden og siger: - Kære venner, lad os et øjeblik huske på, hvad Jesus har gjort for os. Og så holder man nadver. Efter mere bøn og sang går børnene ind på et værelse for at lege. En har forberedt et oplæg på ca. 10 minutter, og så går snakken livligt hen over bordet. Men det bliver ikke ved snakken. Det viser sig, at en i familien er syg. Alle tager hinanden i hånden, bøjer hovederne og beder inden i sig selv. En af deltagerne løfter stemmen og beder højt. Og så slutter alle med at bede fadervor. Inden man skilles, aftales, hvornår man skal ses igen. Der skal måske males køkken, luges ukrudt eller noget helt tredje. 15

16 Danmarks yngste frikirke Der startes fortsat nye frikirker i Danmark. I skrivende stund mødes Danmarks yngste frikirke på Café Krasnapolsky tæt ved Rådhuspladsen. Re:gen er et projekt i BaptistKirken og blev en selvstændig menighed d. 17. april Der er ca. 55 unge tilknyttet, og en ung sociolog er præst. Cafeen lader de unge mødes gratis, fordi de regner med, at de unge kan få gang i omsætningen på de sløve søndage. Facts: Frikirkegudstjenester finder oftest sted søndag formiddag eller aften, og de fleste har også arrangementer i løbet af ugen. Det koster ikke noget at deltage. Mange steder bliver Bibelen flittigt brugt, men det er ingen forudsætning for deltagerne af have en Bibel med. Mange steder vil bibelcitaterne blive vist på en storskærm. Sløv er den ikke, ungdomskirken, nærmere afslappet. Folk tager plads ved cafebordene, og på storskærm fortælles, at, nu er Re:gen on the way. Re:gen står for Regeneration, som betyder genfødsel. Her vil man starte helt fra bunden af. Præsten går hen og tysser på bartenderen. Nu skal gudstjenesten begynde. Dagens emne er Hvordan connecter vi med Gud? Et videoklip med naturbilleder bliver vist med smægtende underlægningsmusik. Også her er sangen ledsaget af guitar, bas og bongotrommer og teksterne på storskærm. Præsten fortsætter: Der er mange måder at møde Gud på, den sanselige, den stille, den entusiastiske, den intellektuelle, den aktivistiske, den eftertænksomme, den traditionelle, den tjenende. - Det er ikke som med tøj: One size - fits all! Vi må finde hver vores tilgang. Gud er meget større, end vi tror, slutter præsten. Danmarks nydanske kirker En helt femte type frikirke er de nydanske kirker, som er opstået i Danmark de sidste 10 år. Frikirkerne i Danmark er gået Frikirke for alle

17 sammen i Kirkernes Integrations Tjeneste for at hjælpe afrikanske, iranske, tamilske og andre etniske kirker på vej. En af kirkerne er Harvest Christian Center på Nørre Farimagsgade, der hovedsagelig består af afrikanere. Man behøver ikke tjekke husnummeret; lyden viser vej. Og et stor skilt med teksten God cares (Gud bryder sig om) byder velkommen ved indgangen. Glæden i deltagernes øjne er det første, man lægger mærke til, mens man lister ind på bageste bænk. En gospelgruppe leder forsamlingen i rytmiske sange, og de enkle tekster gentages, indtil det pludselig år op for én, hvad de betyder: God loves you! (Gud elsker dig). Efter en times sang, klap og dans i det varme lokale byder præsten velkommen. - Amen, halleluja!, råber han, og forsamlingen gentager villigt råbene, som først stopper, når alle er med og stemningen er helt i top. Gospelgruppen tager over igen, denne gang med en big mama med en imponerende kraftig stemme. Forsamlingen stemmer i, og endnu en halv time flyver af sted med sang, klap og dans. Sangene er på engelsk og dansk, og præstens prædiken oversættes også til dansk til glæde for de enkelte hvide tilhørere. Dette er blot et lille kig ind i nogle meget forskellige frikirker. Der er naturligvis mange flere eksempler helt fra kirker, som nærmer sig folkekirkelige traditioner, til kirker med koncertpræg. 17

18 5. En kirke med noget på hjerte Frikirker er klassisk kristendom i en nutidig udformning. Det klassiske betyder, at frikirker har samme udgangspunkt som Den Danske Folkekirke og andre kristne kirker i verden. De bruger den samme autoriserede bibeloversættelse og opfatter grundlæggende evangeliet på samme måde. Ordet evangelium betyder gode nyheder. Jesus sammenfatter hele det kristne budskab i en enkelt sætning, der rammer plet i en sådan grad, at den ofte er blevet kaldt Den lille bibel : For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Det står i Johannes-evangeliet kap. 3, vers 16). Hverdagsteologi For frikirker er det vigtigt at finde ud af, hvad de gode nyheder betyder for mennesker i dag. Her er et eksempel på, hvordan ovenstående bibelvers i en prædiken kan tolkes ind i en moderne sammenhæng: Når mennesker føler sig ensomme og forladte, er det gode nyheder, at de får at vide, at Gud elsker dem. Det er gode nyheder for den, der slider med stor skyldfølelse, at Jesus ved sin død på korset har båret og taget menneskers skyld. Det er gode nyheder for den, der ikke kan se nogen fremtid foran sig, at Gud kan fylde det indre med sin fred og give håb om et evigt liv i fællesskab med ham. Det er gode nyheder, at livet gennem troen på Jesus får en dybere mening, fordi man lever for noget, der er større end én selv. Det er gode nyheder, at man ved troen får overskud til også at hjælpe sine medmennesker og påtage sig et etisk og socialt ansvar i verden. Ligesom Luther gjorde sit til at få de gode nyheder ud på folks Frikirke for alle

19 hverdagssprog ved bl.a. at oversætte Bibelen fra latin, prøver frikirker i dag at pakke kristendommen ud, så også udenforstående kan forstå, hvad det kristne budskab handler om. Frikirker er derfor enige med folkekirken og alle andre kristne kirker om de oldkirkelige trosbekendelser. Her er Den Apostolske Trosbekendelse den mest brugte i protestantiske kirker: Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Spiritualitet helt nede på jorden Hvis man går til gudstjeneste i en folkekirke, kan man på forhånd være temmelig sikker på, hvilke tekster der læses og prædikes over på en given søndag. Der er regler for, hvordan gudstjenesten forløber, og hvem der siger noget. Man kan også være sikker på, at salmerne ledsages af orgelmusik og i det hele taget, at der tages vare på en bestemt og som oftest lidt højtidelig stemning. For mange giver dette en tryghed og en ro, som er vigtig for dem. 19

20 I de allerfleste frikirker er det anderledes, for her giver man gerne plads til den mere spontane inspiration. Her er det ikke kun præsten, som antages at have et ord fra Gud, men det kan også sagtens være andre, der er til stede. På mange måder spiller menigheden meget mere med ved en gudstjeneste. Har man noget på hjerte, er man fri til at fortælle det, lige på stedet. I store kirker skal man dog lige tale med mødelederen om det først. Men spontan inspiration også kaldet profetiske ord og billeder har stor værdi i frikirkemiljøet og nyder almindelig respekt. Selvfølgelig er der også stor forskel på de spirituelle udtryk fra frikirke til frikirke. Men f. eks. er det meget almindeligt, at man beder sammen, hvor de, der deltager, beder højt efter hinanden. Et andet typisk træk ved den frikirkelige spiritualitet er bibellæsningen, der både kan være en del af den enkeltes personlige liv med Gud, men også noget, man gør sammen med andre. Man tror på, at Gud kan gøre det samme som på Bibelens tid, og forventer, at han gør det, når man beder for sig selv og andre. I det hele taget giver man mere plads til den spontane spiritualitet. I mange frikirker værdsætter man den side af det det spirituelle liv, der især kommer frem under den personlige bøn, hvor ikke alle ord nødvendigvis behøver gå gennem ens forstand. For det medfører som oftest begrænsninger eller i det mindste en filtrering og hvem kan fuldt ud forklare, hvad der gemmer sig dybest nede i hjertet? Denne dybe forståelse af den åndelige samtale med Gud kan føre den enkelte ind i dyb og stille meditation, hvor man oplever, at Gud taler til ens hjerte. Den kan også komme til udtryk i det, der kaldes tungetale, og som forstås som en gave fra Gud. Det opleves som et hjertesprog direkte mellem menneske og Gud. De, der praktiserer denne form for bøn, kan ofte fortælle om en erfaring af tydelig indre frigørelse og lettelse. Frikirke for alle

21 En anden spirituel side i mange frikirker er troen på, at Gud kan helbrede mennesker i dag. Jesus brugte jo ret meget tid på at helbrede folk. Hvis man tror på, at han er opstået og lever i dag, skulle helbredelser så ikke fylde lidt mere i kirken? Jo, mener de fleste frikirker. Og indimellem sker det faktisk, at folk enten får det bedre eller bliver totalt helbredt efter forbøn. Spiritualitet i frikirkerne er ikke alene en sag mellem Gud og den enkelte og forbliver aldrig kun noget usynligt føleri. I frikirkerne undervises der om, at troen skal have konkrete konsekvenser i dagliglivet. Gud har skabt mennesket til at leve i fællesskab, og Gud har givet mennesket den opgave at passe godt på jorden, som er det hjem Gud har givet mennesket. Du skal elske din næste som dig selv siger Jesus, og elsk dine fjender! Dermed opfordrer han enhver til at leve med kærlighed som det styrende princip i forhold til andre. Læs mere: I magasinet domino er der en hel del fortællinger om helbredelser og mirakler. Der refereres også til en undersøgelse, foretaget af Institut for Sundhedsvidenskab, der ikke blot påviser, at tro gør folk lykkeligere. Men den gør også, at de ikke bliver så tit syge. Og når de bliver syge, klarer de deres nye livssituation bedre. Læs mere på 21

22 6. Frikirker i hverdagstøjet Frikirker er mere og andet end gudstjenester. Fordi frikirker bygger på frivillighed, og mange er involverede i en eller flere af kirkens aktiviteter. Her skal blot nævnes nogle af aktivitetsområderne, inddelt i tre kategorier: Frikirken på stedet, frikirken i landet, frikirken i verden. 1. Frikirken på stedet Er man medlem af en frikirke, er man med i et netværk. Det betyder, at alle frikirker har en omsorgsstruktur, og den begynder hos kirkens ledelse. Ordet pastor betyder hyrde, og derfor er præstens ansvar først og fremmest at tage sig af flokken. Men medlemmerne forventes også at have omsorg for hinanden. De fleste frikirker har et fælles måltid eller kaffebord i forbindelse med gudstjenesten, og desuden mødes medlemmerne som regel i små grupper til diskussion, bøn og frit samvær i løbet af ugen. Omsorgskulturen smitter ofte af på omgivelserne. Når frikirker har et rigt børne- og ungdomstilbud, gospelkor, tværkulturelle spisninger, senioraftener osv. er det ikke kun for at fortælle det kristne budskab, men for at give lokalsamfundet et positivt løft. 2. Frikirken i landet Der er både friskoler, efterskoler og højskoler med bagland i frikirkesamfundene. Efterskolerne giver teenagere et frirum til at stå selv, uden at stå alene, som en efterskoleforstander udtrykker det. Højskolerne giver for nogle både personlig, social og faglig kompetence til at komme videre i samfundet. For begge gælder det, at de er solidt forankret i det kristne livs- og menneskesyn. Frikirkerne har desuden dannet Kirkernes Integrations Tjeneste for at bygge bro mellem danskere og indvandrere. Dels hjælper organisationen de etniske kirker i forhold til de danske Frikirke for alle

23 Mikael Jarnvig er meteorolog ved TV2 Vejret og protektor for en skole for nomadebørn i Nordkenya: Nødhjælp forvandler liv - Det påhviler os, som et af verdens rigeste lande, et moralsk ansvar for at hjælpe mennesker i nød. Det vil jeg gerne signalere og lægge navn og ansigt til. - Jeg har selv været nede og se skolen i Garissa og hilst på både børnene og lærerne. Det var en stor oplevelse og en stor glæde, at se, hvordan relativt få penge fra Danmark gjorde enorm gavn i et meget fattigt område i Afrika. Uden den skole vil de fleste af børnene slet ikke få nogen uddannelse og vil dermed aldrig have en chanceg det vil jeg opfordre andre til at gøre også. Her er en god, direkte og effektiv måde at ændre en lille del af en uretfærdig verden på. For os er det småpenge, for dem er det livsforvandlende! Skolen New Life School i Kenya drives gennem Friends International, et af de mange græsrodsinitiativer i frikirkerne. 23

24 myndigheder, dels hjælper den danske kirker med at bygge relationer til indvandrere i lokalmiljøet. Og så er der i frikirkemiljøet et antal rehabiliteringscentre for narkomaner, alkoholikere og pillemisbrugere. Disse centre anerkendes og benyttes af det offentlige. 3. Frikirken i verden Mission har altid været på frikirkernes dagsorden, dvs. at det kristne budskab bliver formidlet i både ord og handling. Derfor er der på missionsstationer verden over typisk både klinikker og skoler tilknyttet. Det har flere steder udviklet sig videre til bl.a. børnehjem og landbrugsprojekter. Alle frikirkesamfund har et omfattende missions- og nødhjælpsbudget, og mange lokale frikirker sætter en ære i, at mindst 10 pct. af kirkens indtægter går til ulandsprojekter. Den øgede fokus på nødhjælp i tredjeverdenslande har bevirket, at flere frikirkesamfund har startet egentlige nødhjælpsorganisationer. Pinsekirkerne herhjemme har startet International Aid Services, Baptistkirken har tilsluttet sig den verdensomspændende BWAID (Baptist World Alliance Aid) på samme måde som Frelsens Hær som international hær hurtigt kan være på pletten i katastrofesituationer. Mange frikirker støtter desuden Folkekirkens Nødhjælp. Facts: Frikirker på mission i den store verden: Apostolsk Kirke i Zambia, Sydafrika, Sydamerika, Kina, Østeuropa og Grønland. Baptistkirken i Burundi, Rwanda, Nagaland, Vietnam og Mellemøsten. Frelsens Hær over hele verden Metodistkirken i Congo, Indien og Letland Missionsforbundet i Ghana, Grønland, Rumænien og Thailand Pinsebevægelsen i Østafrika, Sydamerika og Østeuropa. Selvstændige kirker har enten sporadiske projekter eller slutter sig til ovenstående. Frikirke for alle

25 7. Kært barn har mange navne Hvorfor er der så mange slags frikirker - og hvad betyder alle de mærkelige navne? Frikirkernes historie giver en del af forklaringen. Frikirkerne er alle opstået omkring og efter Reformationen i 1500-tallet som de føromtalte folkelige vækkelsesbevægelser. Desværre har den etablerede kirke gennem tiderne haft svært ved at rumme nye vækkelsesbevægelser, og indimellem har udbryderne sikkert også været noget ensidigt fokuseret på nogle bestemte detaljer. Men de nye vækkelsesbevægelser er ofte med tiden selv stivnet i kirkestrukturer, der gjorde det nødvendigt med opbrud på ny. Et klassisk eksempel er Reformationen, hvor Martin Luther i sine berømte 95 teser i 1517 gjorde op med magtmisbrug og vranglære inden for Den Katolske Kirke. Fordi han bl.a. insisterede på, at alle skulle have mulighed for at læse Bibelen på deres eget modersmål og på det grundlag få en personlig tro på Gud, blev han dengang stemplet og forfulgt som kætter. Men snart blev den lutherske kirke også en institution. Derfor opstod en række kristne forsamlinger uden for den etablerede kirke, og mange forskellige slags frikirker var født. Her ser du fornyelsesprocessen i kirken siden Reformationen: 25

Fr F irkirk r e k - f - or alle

Fr F irkirk r e k - f - or alle Frikirke - for alle 1 Frikirke - for alle FrikirkeNets Forlag 2 Frikirke for alle FrikirkeNets Forlag 2014 ISBN 978-87-991631-2-0 3. reviderede udgave, 1. oplag Tekst 1. udgave: Svend Løbner Redigering

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn)

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

cykler, når vi samme drager ud i den skønne natur omkring Roskilde. Vi tager af sted efter gudstjenesten og er hjemme igen sidst på eftermiddagen.

cykler, når vi samme drager ud i den skønne natur omkring Roskilde. Vi tager af sted efter gudstjenesten og er hjemme igen sidst på eftermiddagen. Jeg er så glad for min cykel Sådan sang Povl Kjøler og vi synger gerne med, når vi hører sangen i radioen. Søndag den 25. august får vi mulighed for at lufte vores elskede cykler, når vi samme drager ud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt månedsblad fra Roskilde Frikirke Så er der nu mulighed for, at du kan udfolde din kreative sider. I cafémiljø mødes vi hver 2. mandag (ulige uger) fra kl. 19.00-21.30. Hanne Friberg og Sanne Nielsen

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle. Søndag den 14. december kl. 10.30 holder vi julefest for hele familien. Vi fejrer julen med nogle af julens skønne salmer, danser om juletræ og glæder os sammen med børnene over julens store og glade budskab.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere