LIGESTILLINGS- REDEGØRELSER 2015

Transkript

1 Til Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Dkumenttype Hvedrapprt Dat April, 2016 LIGESTILLINGS- REDEGØRELSER 2015 HOVEDRAPPORT

2 LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 HOVEDRAPPORT Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Hvedrapprt INDHOLD 1. INDLEDNING Baggrund g frmål Om indberetningen af ligestillingsredegørelserne Læsevejledning 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER Om ligestillingsindekset Hvedknklusiner fr ligestillingsredegørelser Tværgående tendenser Frventede resultater 6 3. LIGESTILLING I STATEN Persnalemrådet Kerneydelser LIGESTILLING I KOMMUNERNE Persnalemrådet Kerneydelser LIGESTILLING I REGIONERNE Persnalemrådet Kerneydelser 31 BILAG Bilag 1 Om ligestillingsindekset Bilag 2 De statslige institutiners mulighed fr at svare 'ikke relevant' Bilag 3 Fakta på ledelsesniveau Bilag 4 Indberetningsskema fr ligestillingsredegørelser 2015 fr statslige institutiner Bilag 5 Indberetningsskema fr ligestillingsredegørelser 2015 fr kmmuner Bilag 6 Indberetningsskema fr ligestillingsredegørelser 2015 fr reginer

4 Hvedrapprt 1 1. INDLEDNING I denne hvedrapprt præsenterer Rambøll resultaterne fra de statslige institutiners, kmmunernes g reginernes ligestillingsredegørelser 2015, sm er indberettet i efteråret Rapprten er udarbejdet på vegne af Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling. 1.1 Baggrund g frmål Lvgrundlag fr ligestillingsredegørelser Alle departementer g statslige styrelser, institutiner, virksmheder mv. med mere end 50 ansatte samt alle kmmuner g reginer skal efter ligestillingslvens 5 g 5a indberette ligestillingsredegørelser i ulige år. Der er derfr indberettet ligestillingsredegørelser i Med ligestillingsredegørelserne gøres der status ver de statslige institutiners, kmmunernes g reginernes indsats fr at fremme ligestilling mellem kvinder g mænd på persnalemrådet g med at indarbejde ligestilling på ressrtmrådet/i kerneydelserne. Frmålet med ligestillingsredegørelserne er: - At give den enkelte myndighed verblik ver sin egen ligestillingsindsats - At mnitrere g sammenligne ligestillingsindsatserne i det ffentlige - At skabe grundlag fr indsamling af gd praksis sm inspiratin til det videre arbejde - At synliggøre indsatsen ver fr brgere g andre interesserede aktører Ligestillingsredegørelserne følger samtidig p på ligestillingslvens 4, m at alle ffentlige myndigheder inden fr deres mråde skal arbejde fr ligestilling mellem kvinder g mænd g indarbejde ligestilling i al planlægning g frvaltning. I 2015 er der blevet indberettet ligestillingsredegørelser af 137 statslige institutiner, 95 1 kmmuner g de fem reginer. I rapprten mtales departementer, styrelser, institutiner mv. sm statslige institutiner. Ligestillingsredegørelserne fr statslige institutiner beskriver periden 1. september 2013 til 31. august 2015, mens ligestillingsredegørelserne fr kmmuner g reginer beskriver periden 1. nvember 2013 til 31. ktber Om indberetningen af ligestillingsredegørelserne 2015 Ligestillingsredegørelserne mhandler hvedmråderne ligestilling på persnalemrådet g ligestilling i kerneydelser. Fr hvert af de t hvedmråder er der frmuleret en række spørgsmål. Den samlede struktur fr ligestillingsredegørelserne er følgende: 1) Persnalemrådet a. Plitikker b. Handlinger c. Fakta på ledelsesniveau 2) Kerneydelser a. Plitikker b. Handlinger Indberetningerne af ligestillingsredegørelserne er sket i elektrnisk frmat gennem Rambølls eget standardiserede dataindsamlingsredskab, SurveyXact. Resultaterne af ligestillingsredegørelserne præsenteres i/frmidles med et ligestillingsindeks (se mere herm i kapitel 2 g bilag 1). Ligestillingsredegørelserne indehlder gså elementer, sm ikke indgår i beregningen af ligestillingsindekset. Resultaterne af samtlige spørgsmål g de ffentlige myndigheders svar afrapprteres i kapitel 3, 4 g 5. Det er gjrt tydeligt i kapitlerne, 1 Vibrg, Fredensbrg g Vejle Kmmune i fritaget fra udarbejdelsen af ligestillingsredegørelser grundet frikmmunefrsøg.

5 Hvedrapprt 2 hvrnår der er tale m spørgsmålselementer, der ikke indgår i ligestillingsindekset. Der er fretaget sammenligninger mellem ligestillingsredegørelser 2013 g 2015, hvr det har været muligt. Sammenligningerne er udelukkende fretaget på spørgsmålsniveau 1.3 Læsevejledning Udver nærværende indledning består hvedrapprten af følgende kapitler: Kapitel 2 indehlder tværgående knklusiner på baggrund af resultaterne fr arbejdet med ligestilling hs henhldsvis de statslige institutiner, kmmunerne g reginerne. Kapitel 3 indehlder en præsentatin af resultaterne af de statslige institutiners ligestillingsredegørelser 2015, ligestillingsindeks fr persnalemrådet g kerneydelser. Kapitel 4 indehlder en præsentatin af resultaterne af kmmunernes ligestillingsredegørelser, ligestillingsindeks fr persnalemrådet g kerneydelser. Kapitel 5 indehlder en præsentatin af resultaterne af reginernes ligestillingsredegørelser samt ligestillingsindeks fr persnalemrådet g kerneydelserne fr reginerne. Herudver indehlder hvedrapprten følgende bilag: Bilag 1 indehlder en uddybende redegørelse fr ligestillingsindekset. Bilag 2 indehlder en pgørelse ver de statslige institutiners mulighed fr at svare 'ikke relevant' i frbindelse med ligestilling fr kerneydelser. Bilag 3 indehlder baggrundsdata fr fakta på ledelsesniveau. Bilag 4-6 indehlder indberetningsskema fr ligestillingsredegørelser 2015 fr henhldsvis statslige institutiner, kmmuner g reginer.

6 Hvedrapprt 3 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER I dette kapitel præsenteres de tværgående knklusiner på baggrund af ligestillingsredegørelserne Kapitlet indledes med et afsnit m ligestillingsindekset samt hertil knyttede metdiske frbehld. Herefter følger et afsnit med hvedknklusiner fr ligestillingsredegørelser Kapitlet afsluttes med et afsnit m de ffentlige myndigheders syn på frventede resultater sm følge af arbejdet med ligestilling henhldsvis på persnalemrådet g fr kerneydelser. 2.1 Om ligestillingsindekset I samarbejde med Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling har Rambøll udviklet et ligestillingsindeks med henblik på at kunne gøre status ver ligestillingsindsatsen fr et samlet myndighedsniveau g på tværs af myndighedsniveauer. Fr hvert myndighedsniveau er der udarbejdet t separate ligestillingsindeks ét fr persnalemrådet g ét fr kerneydelser. I mdsætning til ligestillingsredegørelserne 2013 er der ikke beregnet et samlet indeks på tværs af de t hvedmråder. Det skyldes, at arbejdet fr at fremme ligestilling i kerneydelserne ikke er lige relevant fr alle ffentlige myndigheder. Ligestillingsindekset består af en skala fra 0 til 100 pint, der er pdelt i fem kategrier. Nedenstående tabel viser, hvilken vurdering de fem kategrier er frbundet med. Tabel 1: Ligestillingsindeksets kategriinddeling Pint Vurdering Kategri 1 Organisatinen arbejder i meget høj grad med ligestilling Kategri 2 Organisatinen arbejder i høj grad med ligestilling Kategri 3 Organisatinen arbejder i ngen grad med ligestilling Kategri 4 Organisatinen arbejder i begrænset mgang med ligestilling Kategri 5 Organisatinen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling I frbindelse med ligestillingsindekset er det væsentligt at nævne følgende metdiske frbehld: Det er de ffentlige myndigheder selv, der indberetter ligestillingsredegørelserne. Således berr denne hvedrapprt såvel sm resultaterne på ligestillingsindekset på en selvrapprtering g selvevaluering af de enkelte myndigheders ligestillingsindsats. Dette medfører visse usikkerheder, idet vurderingen, af hvad der er en ligestillingsindsats g resultaterne af arbejdet, kan variere. Der kan være en tendens til, at små enheder vil scre lavere på ligestillingsindekset, frdi det i mindre grad vil være ressurceptimalt fx at udvikle interne instrukser, egne kurser, værktøjer, retningslinjer mv. fr arbejdet med ligestilling det gælder fr såvel persnalemrådet sm fr kerneydelser. Hertil kmmer, at den enkelte myndighed kan risikere at scre lavere på ligestillingsindekset, end det reelt er tilfældet, eftersm det kan være svært fr den enkelte myndighed at identificere g have verblik ver alle de mråder, hvr de reelt arbejder med ligestilling særligt i tilfælde af mange decentrale enheder. 2 Frskelligt fra ligestillingsredegørelser 2013 er det i 2015 besluttet, at statslige institutiner skal have muligheden fr at svare 'ikke relevant' ved spørgsmålene vedrørende kerneydelser. Ved at indføre svarkategrien ikke relevant er det muligt at skelne mellem, at der ikke arbejdes med ligestilling, selvm det er relevant, g at der ikke arbejdes med ligestilling, frdi det ikke vurderes relevant. I hvr høj grad de statslige institutiner har gjrt brug af denne mulighed er beskrevet i bilag 2. 2 Efter Ligestillingsafdelingen ønske er venstående metdiske frbehld hvedsageligt baseret på hvedrapprten fra 2013.

7 Hvedrapprt 4 De løbende justeringer af ligestillingsredegørelserne medfører, at det er frbundet med visse usikkerheder at sammenligne på tværs af de t seneste års ligestillingsredegørelser. Der vil således ikke blive sammenlignet på indeksniveau på tværs af 2013 g I nærværende hvedrapprt sammenlignes der udelukkende på tværs af enkeltspørgsmål, sm har samme rdlyd i både ligestillingsredegørelserne 2013 g Hvedknklusiner fr ligestillingsredegørelser 2015 Sm nævnt venfr er der beregnet et ligestillingsindeks på baggrund af de ffentlige myndigheders ligestillingsredegørelser. Figuren nedenfr viser den gennemsnitlige scre på ligestillingsindekset fr henhldsvis statslige institutiner, kmmuner g reginer både på persnalemrådet g fr kerneydelser. Figur 1: Den gennemsnitlige scre på ligestillingsindekset fr statslige institutiner, kmmuner g reginer både på persnalemrådet g fr kerneydelser Persnalemrådet Kerneydelser STAT KOMMUNER REGIONER Nte: Antallet af statslige institutiner varierer fr henhldsvis persnalemrådet g kerneydelser (se frklaring i bilag 2). Fr persnalemrådet er der 137 statslige institutiner, g fr kerneydelser er der 94 statslige institutiner. Der indgår 95 kmmuner g alle fem reginer. Af venstående figur fremgår det, at der på tværs af alle myndighedsniveauer arbejdes mere med ligestilling på persnalemrådet end fr kerneydelser. Det ses ved, at de ffentlige myndigheders gennemsnitsscre på ligestillingsindeksene er betydeligt højere på persnalemrådet end fr kerneydelser. Hs de statslige institutiner er der mindst frskel på den gennemsnitlige scre på persnalemrådet g fr kerneydelser, sm er henhldsvis 52 g 42 pint. Den største frskel på den gennemsnitlige scre på persnalemrådet g fr kerneydelser ses hs reginerne. Her er den gennemsnitlige scre på persnalemrådet 60 pint, mens den gennemsnitlige scre fr kerneydelser er 34 pint. Der er således tale m en frskel på 26 pint. Det fremgår ligeledes af figuren, at reginerne går frrest i frhld til ligestilling på persnalemrådet. Reginernes gennemsnitlige scre er 60 pint, de statslige institutiners gennemsnitlige scre er 52 pint, g kmmunernes er 44 pint. På samme måde ses det, at det er de statslige institutiner, der går frrest, når det kmmer til ligestilling fr kerneydelser. Her screr de statslige institutiner gennemsnitligt 42 pint på ligestillingsindekset. Herefter følger reginerne med en gennemsnitlig scre på 34 pint, g kmmunerne med 24 pint. Kmmunerne arbejder således mindst med ligestilling af kvinder g mænd både på persnalemrådet g fr kerneydelser. Den gennemsnitlige scre fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet fr de tre myndighedsniveauer indikerer, at der i ngen grad arbejdes med ligestilling på persnalemrådet (jf. kategrierne i ligestillingsindekset i tabel 1). Den gennemsnitlige scre fr arbejdet med ligestilling fr kerneydelser fr de tre myndighedsniveauer indikerer, at de statslige institutiner i ngen

8 Hvedrapprt 5 grad arbejder med ligestilling fr kerneydelser, mens kmmunerne g reginerne i begrænset mfang arbejder med ligestilling fr kerneydelser (jf. kategrierne i ligestillingsindekset i tabel 1). Den venfr præsenterede gennemsnitlige scre på ligestillingsindekset er beregnet på baggrund af de enkelte myndigheders placering på ligestillingsindekset. I nedenstående tabel psummeres, hvrdan de ffentlige myndigheder er placeret indenfr ligestillingsindeksets fem kategrier på persnalemrådet. Tabel 2: Ligestillingsindeks fr de ffentlige myndigheder på persnalemrådet STAT KOMMUNER REGIONER Kategri 1 ( pint) Organisatinen arbejder i meget høj grad med ligestilling 8 % 2 % - Kategri 2 (61-80 pint) Organisatinen arbejder i høj grad med ligestilling 28 % 15 % 40 % Kategri 3 (41-60 pint) Organisatinen arbejder i ngen grad med ligestilling 33 % 38 % 60 % Kategri 4 (21-40 pint) Organisatinen arbejder i begrænset mgang med ligestilling 21 % 31 % - Kategri 5 (0-20 pint) Organisatinen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling 10 % 15 % - Nte: Antallet af statslige institutiner varierer fr henhldsvis persnalemrådet g kerneydelser (se frklaring i bilag 2). Fr persnalemrådet er der 137 statslige institutiner, g fr kerneydelser er der 94 statslige institutiner. Der indgår 95 kmmuner g alle fem reginer. Af venstående tabel ses det, at reginerne sm nævnt går frrest, når det kmmer til at arbejde med ligestilling på persnalemrådet. Men samtidig ses det, at ingen af reginerne placerer sig inden fr kategri 1, sm er karakteriseret ved, at der i meget høj grad arbejdes med ligestilling på persnalemrådet. Derimd er der både statslige institutiner g kmmuner inden fr denne kategri. Hvedparten af de statslige institutiner g samtlige reginer placerer sig inden fr kategri 2-3, hvilket indikerer, at der enten i høj eller ngen grad arbejdes med ligestilling på persnalemrådet. Til sammenligning placerer hvedparten af kmmunerne sig i kategri 3-4, hvilket indikerer, at der enten i ngen grad eller i begrænset mfang arbejdes med ligestilling på persnalemrådet. I nedenstående tabel psummeres, hvrdan de ffentlige myndigheder er placeret indenfr ligestillingsindeksets fem kategrier fr kerneydelser. Tabel 3: Ligestillingsindeks fr de ffentlige myndigheder fr kerneydelser STAT KOMMUNER REGIONER Kategri 1 ( pint) Organisatinen arbejder i meget høj grad med ligestilling 11 % 1 % - Kategri 2 (61-80 pint) Organisatinen arbejder i høj grad med ligestilling 19 % 5 % - Kategri 3 (41-60 pint) Organisatinen arbejder i ngen grad med ligestilling 18 % 14 % 40 % Kategri 4 (21-40 pint) Organisatinen arbejder i begrænset mgang med ligestilling 22 % 28 % 40 % Kategri 5 (0-20 pint) Organisatinen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling 30 % 52 % 20 % Nte: Antallet af statslige institutiner varierer fr henhldsvis persnalemrådet g kerneydelser (se frklaring i bilag 2). Fr persnalemrådet er der 137 statslige institutiner, g fr kerneydelser er der 94 statslige institutiner. Der indgår 95 kmmuner g alle fem reginer. Af venstående tabel ses det, at de statslige institutiner sm nævnt går frrest, når det kmmer til at arbejde med ligestilling fr kerneydelser. Det ses således, at der er relativt flere statslige institutiner indenfr kategri 1 g 2 af ligestillingsindekset end der er kmmuner g reginer. Det indikerer, at der er flere statslige institutiner, der i meget høj eller høj grad arbejder med ligestilling fr kerneydelser. Størstedelen af både de statslige institutiner, kmmunerne g reginerne placerer sig inden fr kategri 4-5 på ligestillingsindekset, hvilket indikerer, at hvedparten i begrænset eller ring grad arbejder med ligestilling af kvinder g mænd fr kerneydelser.

9 Hvedrapprt Tværgående tendenser På baggrund af de ffentlige myndigheders ligestillingsredegørelser er det muligt at fremhæve væsentlige tværgående tendenser g særligt med fkus på udviklingen fra ligestillingsredegørelserne fr 2013 g til ligestillingsredegørelserne fr På persnalemrådet gør det sig meget tydeligt gældende, at der er flest ffentlige myndigheder med plitik g/eller målsætninger fr arbejdet med ligestilling g langt færrest ffentlige myndigheder med måltal fr arbejdet med ligestilling. Sammenlignet med 2013 er der generelt sket et fald i andelen af statslige institutiner med plitikker, målsætninger g måltal fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet. Fr kmmunerne er der ligeledes sket et fald i andelen af kmmer med målsætninger g måltal, mens andelen af kmmuner med plitikker er stabilt siden Andelen af reginer med plitikker, målsætninger g måltal er stabilt siden Når det kmmer til handlinger til fremme af ligestilling på persnalemrådet, kan det knkluderes, at alle myndighedsniveauer i højst grad gør brug af kønspdelte data på persnalemrådet. Fra 2013 til 2015 har der fr alle myndighedsniveauer været en udvikling i retning af, at der i højere grad anvendes kønspdelte data på persnalemrådet med henblik på at pnå viden m kønsfrskelle. De ffentlige myndigheder inddrager i mindst grad kønsaspektet i frbindelse med tildeling af kursus- g uddannelsestilbud. Fra 2013 til 2015 har der været en udvikling på tværs af myndighedsniveau i retning af at inddrage kønsaspektet i mindre grad i frbindelse med tildeling af kursus- g uddannelsestilbud. Med hensyn til kønssammensætning på ledelsesniveau, er der fra 2013 til 2015 pnået en mere lige frdeling af mænd g kvinder i ledelsen blandt de statslige institutiner g reginerne, mens den samlede underrepræsentatin af mandlige chefer i kmmunerne er steget en smule. I de statslige institutiner g kmmunerne er andelen af kvindelige chefer steget, mens den i reginerne er faldet en smule. Når det kmmer til arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder i frhld til kerneydelser, kan det knkluderes, at alle myndighedsniveauer i højst grad gør brug af kønspdelte data i analyser, evalueringer mv. g medtager vervejelser m målgruppens køn i vurdering af kmmunikatinsmaterialer. Hs kmmunerne ses en tydelig stigning indenfr begge mråder fra 2013 til 2015, mens der blandt reginerne kun ses en tydelig stigning indenfr brugen af kønspdelte data i analyser g evalueringer 3. De ffentlige myndigheder inddrager i mindst grad kønsaspektet i frbindelse med frdeling af midler til aktiviteter. Fr kmmunerne er der tale m et stabilt billede siden 2013, mens der fr reginerne har været et mindre fald fra i andelen af reginer, der inddrager kønsaspektet ved frdeling af midler til aktiviteter. Hertil kmmer, at relativt få ffentlige myndigheder har svaret, at de har givet medarbejdere g ledere indsigt i g viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser fx gennem nedskrevne prcedurer g regler, temadage g kurser m.v. 2.4 Frventede resultater I ligestillingsredegørelserne 2015 er de statslige institutiner, kmmunerne g reginerne blevet spurgt m, hvilke resultater der frventes af arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet g fr kerneydelser. Nedenstående tabel viser, hvilke resultater statslige institutiner, kmmuner g reginer frventer af arbejdet med ligestilling på persnalemrådet. 3 Der er på disse mråder ikke sammenlignet mellem 2013 g 2015 fr de statslige institutiner, da der i 2015 er inddraget svarmuligheden 'ikke relevant', hvilket skaber fr stre usikkerheder fr sammenligning.

10 Hvedrapprt 7 Tabel 4: Frventede effekter af arbejdet med ligestilling på persnalemrådet blandt statslige institutiner, kmmuner g reginer STAT KOMMUNER REGIONER Antal Prcent Antal Prcent Antal Prcent Flere talenter i spil Mere kvalitet i pgaveløsningen Bedre arbejdsmiljø Øget innvatin Større effektivitet Bedre branding af rganisatinen Bredere rekrutteringsgrundlag Mere ligestilling Andet Ingen resultater Nte: Det har ved besvarelsen af spørgsmålet været muligt at sætte p til tre krydser eller svare, at der ikke frventes resultater. Det ses af venstående tabel, at det på tværs af de ffentlige myndigheder ftest frventes, at arbejdet med ligestilling på persnalemrådet kan føre til et bredere rekrutteringsgrundlag, et bedre arbejdsmiljø, g at flere talenter kmmer i spil. De ffentlige myndigheder frventer i mindst grad, at ligestillingsindsatsen vil resultere i større effektivitet g bedre branding af rganisatinen. Reginerne er de mest ptimistiske mkring frventede resultater, idet ingen af reginerne har svaret, at der ingen resultater kmmer ud af ligestillingsarbejdet på persnalemrådet. Blandt de statslige institutiner har 6 pct. svaret, at de ikke frventer resultater, mens det samme gør sig gældende fr 23 pct. af kmmunerne. Nedenstående tabel viser på samme måde, hvilke resultater statslige institutiner, kmmuner g reginer frventer af arbejdet med ligestilling fr kerneydelser. Tabel 5: Frventede effekter af arbejdet med ligestilling fr kerneydelser blandt statslige institutiner, kmmuner g reginer STAT KOMMUNER REGIONER Antal Prcent Antal Prcent Antal Prcent Mere målrettede g brgernære kerneydelser Større brugertilfredshed Højere plevet kvalitet i kerneydelser Øget innvatin Øget effektivitet Et bedre plyst beslutningsgrundlag Øget reel ligestilling g lige muligheder fr brgerne Andet Ingen resultater Nte: Det har ved besvarelsen af spørgsmålet været muligt at sætte p til tre krydser eller svare, at der ikke frventes resultater.

11 Hvedrapprt 8 Ovenstående tabel 5 viser, at ffentlige myndigheder ftest frventer, at arbejdet med ligestilling af kerneydelser vil medføre mere målrettede g brgernære kerneydelser, øget reel ligestilling g lige muligheder fr brgerne samt højere plevet kvalitet i kerneydelserne. De ffentlige myndigheder frventer i mindst grad, at ligestillingsindsatsen vil resultere i øget effektivitet g innvatin. Tabel 5 viser endvidere, at 30 pct. af de statslige institutiner g 32 pct. af kmmunerne frventer, at der ingen resultater vil være sm følge af ligestillingsindsatsen fr kerneydelser. Blandt reginerne er der én regin, sm frventer, at der ingen resultater kmmer ud af ligestillingsarbejdet på kerneydelser.

12 Hvedrapprt 9 3. LIGESTILLING I STATEN I dette kapitel præsenteres resultaterne af de 137 statslige institutiners ligestillingsredegørelser Resultaterne mhandler de statslige institutiners arbejde med ligestilling henhldsvis på persnalemrådet g fr kerneydelser. 3.1 Persnalemrådet Persnalemrådet mfatter kategrierne plitikker g handlinger samt fakta på ledelsesniveau. De tre kategrier behandles særskilt nedenfr. Herudver præsenteres de statslige institutiners placering på ligestillingsindekset fr persnalemrådet Plitikker på persnalemrådet De statslige institutiner er blevet spurgt m, hvrvidt de har en plitik, målsætninger g/eller måltal fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet. De statslige institutiners svar fremgår af nedenstående tabel sammen med svarene på de samme spørgsmål fra ligestillingsredegørelsen Tabel 6: Plitikker, målsætninger g måltal fr ligestilling på persnalemrådet Institutiner med en plitik fr arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet Institutiner uden en plitik fr arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet Antal Prcent Antal Prcent I alt Institutiner med målsætninger fr arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet Institutiner uden målsætninger fr arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet I alt Institutiner med måltal fr arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet Institutiner uden måltal fr arbejdet med ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet I alt Det fremgår af venstående tabel, at de statslige institutiner verrdnet set arbejder mindre med både plitikker, målsætninger g måltal fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet, end det var tilfældet med ligestillingsredegørelsen De statslige institutiner arbejder i næsten samme grad sm i 2013 med målsætninger fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet. Der er en frskel på fem prcentpint mellem 2013 g 2015, hvilket betyder, at der i 2013 var en smule flere institutiner, der angav at arbejde med målsætninger fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet. Når det kmmer til at have en plitik g måltal fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet, ses der en større frskel mellem 2013 g 2015 henhldsvis en frskel på 14 g 11 prcentpint. Det viser således, at der er færre statslige institutiner, der arbejder med plitik g måltal fr ligestilling på persnalemrådet i 2015, end det var tilfældet i I 2013 var der flest statslige institutiner med en plitik fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet (80 pct.), g næsten lige så mange statslige institutiner med målsætninger (77 pct.). I 2015 ser billedet en smule anderledes ud, idet der her er flest statslige institutiner med målsætninger fr ligestillingsarbejdet på persnalemrådet (72 pct.), g næsten lige så mange stats-

13 Hvedrapprt 10 lige institutiner med en plitik (66 pct.). I 2015 er der ligesm i 2013 færrest statslige institutiner med måltal fr arbejdet med ligestilling på persnalemrådet Handlinger på persnalemrådet I frhld til handlinger på persnalemrådet er de statslige institutiner blevet bedt m at angive, i hvilken grad de har taget initiativer til at fremme ligestilling af kvinder g mænd i frbindeles med rekruttering af henhldsvis ledere g øvrigt persnale. De statslige institutiners svar fremgår af figuren nedenfr: Figur 2: Handlinger til fremme af ligestilling på persnalemrådet I frbindelse med rekruttering til lederstillinger 8% 23% 45% 9% 15% I meget høj grad I høj grad I ngen grad I frbindelse med rekruttering af persnale 2% 26% 58% 7% 6% I ringe grad Slet ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% N = 137 Det fremgår af venstående figur, at de statslige institutiner i ngenlunde samme grad har taget initiativer med henblik på at fremme ligestilling af kvinder g mænd i frbindelse med rekruttering af henhldsvis ledere g persnale. Billedet var verrdnet det samme i 2013, dg var der her en anelse flere statslige institutiner, sm svarede, at de i meget høj grad havde taget initiativer til at fremme ligestilling i frbindelse med rekruttering af ledere (11 pct.) g persnale (7 pct.). Andelen af statslige institutiner, der angiver, at de i ngen grad har taget initiativer til fremme af ligestilling i frbindelse med rekruttering, er steget fra 2013 til Det gælder både i frbindelse med rekruttering til lederstillinger g i frbindelse med rekruttering af persnale. I periden ses således en stigning på de t mråder fra henhldsvis 42 pct. til 45 pct. g fra 46 pct. til 58 pct. Herudver er de statslige institutiner blevet bedt m at plyse, i hvr høj grad de inddrager kønspdelte data g kønsaspektet på persnalemrådet. De statslige institutiners svar fremgår af figuren nedenfr. Figur 3: Handlinger til fremme af ligestilling på persnalemrådet Ved at bruge kønspdelte data på persnalemrådet 10% 20% 42% 11% 17% Altid Ved at inddrage kønsaspektet i frbindelse med tildeling af kursus- g uddannelsestilbud 7% 9% 16% 17% 51% Ofte Af g til Ved at inddrage kønsaspektet i frbindelse med interne evalueringer g medarbejderundersøgelser 18% 23% 14% 16% 29% Sjældent Aldrig 0% 20% 40% 60% 80% 100% N =137 Det fremgår af venstående figur, at de statslige institutiner ftest anvender kønspdelte data på persnalemrådet fr at få viden m kønsfrskelle inden fr centrale mråder såsm løn g sygefravær. Her angiver 72 pct., at de altid, fte eller af g til gør det, mens 17 pct. angiver, at de aldrig gør det. Fra 2013 til 2015 er der generelt sket en udvikling i retning af, at de statslige institutiner i højere grad anvender kønspdelte data på persnalemrådet med henblik på at

14 Hvedrapprt 11 pnå viden m kønsfrskelle. I 2013 var det eksempelvis 27 pct., der angav aldrig at bruge kønspdelte data fr at pnå viden m kønsfrskelle. De statslige institutiner inddrager i mindst grad kønsaspektet i frbindelse med bevilling g/eller tildeling af kursus- g uddannelsestilbud. Her svarer 16 pct. af de statslige institutiner, at de altid eller fte inddrager kønsaspektet i den sammenhæng, mens 51 pct. har svaret, at de aldrig gør det. Det skal endvidere nævnes, at de statslige institutiner inddrager kønsaspektet i frbindelse med tildeling af kursus- g uddannelsestilbud i mindre grad i 2015-redegørelserne end det var tilfældet ved ligestillingsredegørelserne Her var det 35 pct. af de statslige institutiner, der angav, at de aldrig inddrg kønsaspektet i den nævnte sammenhæng. Inddragelsen af kønsaspektet i frbindelse med interne evalueringer g medarbejderundersøgelser placerer sig mellem de t venstående. Her angiver 55 pct. af de statslige institutiner altid, fte eller af g til at gøre det, mens 29 pct. af de statslige institutiner angiver aldrig at gøre det. Der ses et stabilt billede på mrådet på tværs af ligestillingsredegørelserne 2013 g Endelig er de statslige institutiner blevet spurgt m, i hvr høj grad de frmidler infrmatin m ligestilling af kvinder g mænd på persnalemrådet, fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet eller lignende. Her angiver 19 pct. af de statslige institutiner, at de i meget høj (7 pct.) eller høj grad (12 pct.) frmidler infrmatin m ligestilling af mænd g kvinder på persnalemrådet, mens 45 pct. angiver, at de i ringe grad (19 pct.) eller slet ikke (26 pct.) gør det. I ligestillingsredegørelserne 2013 angav 59 pct. af de statslige institutiner, at de sjældent eller aldrig frmidlede infrmatin m ligestilling på persnalemrådet. Der er således flere statslige institutiner, sm frmidler infrmatin m ligestilling på persnalemrådet i 2015 end Bks 1: Eksempler på praksis - Uddannelses- g Frskningsministeriets arbejde med ligestilling på persnalemrådet I Uddannelses- g Frskningsministeriets ledelsesinfrmatin, sm udarbejdes kvartalsvist samt i en årlig helårsrapprt, indgår rekruttering g persnalemsætning sm et selvstændigt punkt, hvr rekrutteringsindsatsen belyses løbende i tekst g tal verfr ledelsen. Det vurderes, at synliggørelse af status fr persnalesammensætning blandt andet på køn, data fr ansøgere samt nyansatte på køn, understøtter et ligestillingsperspektiv i rekrutteringen med henblik på en ligelig persnalesammensætning på køn Kncern HR udarbejdes blandt andet tilbagevendende lønstatstikker med lønniveauer g lønudviklingen på persnalegrupperne i kncernen, g her indgår lønindeks på køn. Dette med henblik på at såvel chefer, tillidsrepræsentanter samt medarbejderne kan få viden m den generelle lønstruktur g lønindplacering. Frmålet er bl.a., at undersøge skævheder i lønnen i frhld til mænd g kvinder med samme type funktin g stilling. Lønstatistikken ffentliggøres sm en del af materialet til MUS g gøres tilgængelig på kncernintranettet. Kilde: Uddrag fra Uddannelses- g Frskningsministeriets ligestillingsredegørelse Fakta på ledelsesniveau Ligestillingsredegørelserne indehlder infrmatiner m kønssammensætningen fr ledelsen i de statslige institutiner. Disse data er trukket fra Finansministeriets frhandlingsdatabase i uge 22 i 2015 g vedrører periden 1. kvartal Kønssammensætningen af ledelsen på tværs af de statslige institutiner fremgår af nedenstående tabel. 4 Data trukket fra Finansministeriets frhandlingsdatabase dækker i mdsætning til de øvrige elementer i ligestillingsredegørelserne periden før Flketingsvalget i Ngle statslige institutiner har meldt tilbage, at de udtrukne data ikke længere har passet på institutinen. I disse tilfælde er data blevet rettet efter drøftelse med Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling.

15 Hvedrapprt 12 Tabel 7: Kønssammensætning af ledelse i prcent Kvinder Mænd Kvinder Mænd Niveau 1 Tpchefer (lønramme 39-42) Niveau 2 Chefer (lønramme 37-38) Niveau 3 Ledere g specialister (lønramme 35-36) I alt Nte: I bilag 4 kan ses kønssammensætning i ledelse pgjrt i antal fr henhldsvis 2013 g Sm det fremgår af venstående tabel, er ledelsen i de statslige institutiner pgjrt på tre niveauer; niveau 1 (tpchefer), niveau 2 (chefer) g niveau 3 (ledere). Samlet set er kønssammensætningen i ledelsen på tværs af de statslige institutiner 58 pct. mænd g 42 pct. kvinder. Sammenlignet med ligestillingsredegørelserne 2013 er der kmmet flere kvinder i ledelsen. Her var frdelingen 61 pct. mænd g 39 pct. kvinder. Der er generelt en vervægt af mænd i ledende stillinger hs de statslige institutiner. Det gør sig særligt gældende på niveau 1 g 2, mens der på niveau 3 er en mere lige frdeling af kvinder g mænd. Men det er værd at bemærke, at der er sket en væsentlig stigning i andelen af kvinder på niveau 1 (tpchef) fra 2013 til I 2013 var andelen af kvinder i 19 pct., mens den i 2015 er steget til 28 pct. Andelen af kvinder er steget på alle tre niveauer i periden. På niveau 1 er den sm nævnt steget mest med 9 prcentpint g på niveau 2 g 3 er andelen af kvinder steget med 3 prcentpint Indeks fr persnalemrådet På baggrund af de statslige institutiners indberetninger af ligestillingsredegørelser 2015 beregnes sm nævnt et ligestillingsindeks. I tabellen nedenfr ses det, hvrdan de statslige institutiner placerer sig inden fr ligestillingsindeksets fem kategrier på persnalemrådet. Tabel 8: Ligestillingsindeks fr persnalemrådet Antal Prcent Kategri 1 ( pint) Organisatinen arbejder i meget høj grad med ligestilling på persnalemrådet 11 8 Kategri 2 (61-80 pint) Organisatinen arbejder i høj grad med ligestilling på persnalemrådet Kategri 3 (41-60 pint) Organisatinen arbejder i ngen grad med ligestilling på persnalemrådet Kategri 4 (21-40 pint) Organisatinen arbejder i begrænset mgang med ligestilling på persnalemrådet Kategri 5 (0-20 pint) Organisatinen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling på persnalemrådet Størstedelen af de statslige institutiner placerer sig inden fr kategri 2 g 3, hvilket indikerer, at de i høj eller ngen grad arbejder med ligestilling på persnalemrådet. De statslige institutiner placerer sig i mindst grad i yderkategrierne af indekset; kategri 1 g 5. Det er således 8 pct. af de statslige institutiner, der i meget høj grad arbejder med ligestilling på persnalemrådet g 10 pct. af de statslige institutiner, der gør det i ringe grad eller slet ikke. Nedenfr er i alfabetisk rden fremhævet de 11 statslige institutiner, der placerer sig indenfr kategri 1 g de 38 statslige institutiner, der placerer sig indenfr kategri 2. 5 Det er kun niveau 1 g 2, der indgår i ligestillingsindekset.

16 Hvedrapprt 13 Tabel 9: Organisatiner indenfr ligestillingsindeksets kategri 1 g 2 fr persnalemrådet Kategri 1: Organisatinen arbejder i meget høj grad med ligestilling på persnalemrådet Digitaliseringsstyrelsen Energistyrelsen GEUS: De Natinale Gelgiske Undersøgelser fr Danmark g Grønland Justitsministeriets departement Natur- g Erhvervsstyrelsen Mderniseringsstyrelsen Styrelsen fr Frskning g Innvatin Styrelsen fr Videregående Uddannelser Uddannelses- g Frskningsministeriets departement Uddannelses- g Frskningsministeriets It Miljø- g Fødevareministeriets departement Kategri 2: Organisatinen arbejder i høj grad med ligestilling på persnalemrådet Arbejdsskadestyrelsen Beskæftigelsesministeriets departement Bygningsstyrelsen Dansk Dekmmissinering Det Kngelige Biblitek Det Kngelige Teater Det Natinale Frskningscenter fr Arbejdsmiljø DMI Energi-, Frsynings- g Klimaministeriet Energinet.dk Erhvervs- g Vækstministeriets departement Erhvervsstyrelsen Finanstilsynet Fødevarestyrelsen Kirkeministeriets departement Kulturministeriets departement Kulturstyrelsen Kystdirektratet Miljøstyrelsen Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Patent- g Varemærkestyrelsen Patientmbuddet Plitiet Rigsarkivet Rskilde Universitet SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Scial g Indenrigsministeriets departement Scialstyrelsen Statens It Statens Serum Institut Styrelsen fr Arbejdsmarked g Rekruttering Sundheds- g Ældreministeriets departement Syddansk Universitet Søfartsstyrelsen Transprt- g Bygningsministeriets departement Udenrigsministeriets departement Vejdirektratet Aalbrg Universitet Det fremgår af nedenstående tabel, at de statslige institutiner screr mellem 4 g 92 pint på ligestillingsindekset, g at den gennemsnitlige scre fr de statslige institutiner på persnalemrådet er 52 pint. Tabel 10: Højeste, laveste g gennemsnitlige indeksscre fr ligestilling på persnalemrådet Antal Højeste indeksscre 92 Gennemsnitlig indeksscre 52 Laveste indeksscre 4 Nedenfr er indsat en figur, sm illustrerer ligestillingsindekset fr de statslige institutiner på persnalemrådet. I figuren ses samtlige statslige institutiners scre på ligestillingsindekset sammenlignet med angivelse af den gennemsnitlige samt højeste g laveste indeksscre. Figuren viser, at der blandt de statslige institutiner er en ngenlunde jævn frdeling af institutiner, der arbejder enten meget eller lidt med ligestilling på persnalemrådet.

17 Hvedrapprt 14 Figur 4: Illustratin af højeste, laveste g gennemsnitlige indeksscre på persnalemrådet Persnalemrådet Højeste indeksscre Gennemsnitlig indeksscre Laveste indeksscre Kerneydelser Kerneydelser mfatter kategrierne plitikker g handlinger. De t kategrier behandles særskilt nedenfr. Herudver præsenteres de statslige institutiners placering på ligestillingsindekset fr kerneydelser Plitikker fr kerneydelser De statslige institutiner er blevet spurgt m, hvrvidt de har en plitik g/eller målsætninger fr arbejdet med ligestilling fr kerneydelser. De statslige institutiners svar fremgår af nedenstående tabel. Tabel 11: Plitikker g målsætninger fr ligestilling i kerneydelser 2015 Antal Prcent Plitikker fr ligestilling i kerneydelser Institutiner med en samlet plitik fr arbejdet med ligestilling fr ressrtmråde/kerneydelser Institutiner med en plitik fr ligestilling fr udvalgte ressrtmråder/kerneydelser Institutiner uden en plitik fr arbejdet med ligestilling fr ressrtmråde/kerneydelser Ikke relevant I alt Målsætninger fr ligestilling i kerneydelser Institutiner med målsætninger fr arbejdet med ligestilling fr alle dele af ressrtmråde/kerneydelser 13 9 Institutiner med målsætninger fr ligestilling fr udvalgte ressrtmråder/kerneydelser Institutiner uden målsætninger fr arbejdet med ligestilling fr ressrtmråde/kerneydelser Ikke relevant I alt Det fremgår af venstående tabel, at mange af de statslige institutiner enten ikke har plitikker eller målsætninger fr arbejdet med ligestilling fr kerneydelser eller ikke finder det relevant. Cirka en fjerdedel af de statslige institutiner har ikke vurderet det relevant at have en plitik fr ligestilling i deres kerneydelser. Blandt de resterende har gdt halvdelen en plitik fr arbejdet med ligestilling af deres kerneydelser, mens den anden halvdel ingen har. Der kan ses lidt den samme tendens blandt de statslige institutiner, når det drejer sig m at have målsætninger fr ligestilling i kerneydelserne. Her plyser 28 pct., at det ikke er relevant, mens gdt halvdelen af

18 Hvedrapprt 15 de øvrige statslige institutiner har målsætninger fr udvalgte dele eller alle dele af deres ressrtmråde g knap halvdelen af de resterende statslige institutiner ingen målsætninger har Handlinger fr kerneydelser Hvad angår handlinger til fremme af ligestilling fr kerneydelser, er de statslige institutiner blevet bedt m at plyse, hvr fte de medtager enten kønsaspektet, kønspdelte data g/eller vervejelser m målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i frhld til arbejdet med kerneydelser. De statslige institutiners svar fremgår af figuren nedenfr. Figur 5: Handlinger til fremme af ligestilling fr kerneydelser Ved at bruge kønspdelte data i analyser, evalueringer mv. 12% 28% 21% 9% 12% 18% Altid Ofte Ved at medtage vervejelser m målgruppens køn i vurdering af kmmunikatinsmaterialer, fx kampagner, nye hjemmesider g plysningsmaterialer 15% 20% 18% 13% 17% 17% Af g til Sjældent Aldrig Ved at medtage vervejelser m målgruppens køn ifm. frdeling af midler til aktiviteter på jeres ressrtmråde 4% 1% 9% 14% 36% 35% Ikke relevant 0% 20% 40% 60% 80% 100% N = 137 Det fremgår af venstående figur, at de statslige institutiner i ngenlunde samme grad medtager kønsaspektet i frbindelse med analyser, evalueringer mv. g i frbindelse med vurdering af kmmunikatinsmaterialer. Det er henhldsvis 61 pct. g 53 pct. af de statslige institutiner, der vurderer, at de altid, fte eller af g til medtager kønsaspektet på de t mråder. Det ses ligeledes af venstående tabel, at de statslige institutiner i lavest grad medtager vervejelser m målgruppens køn i frbindelse med frdeling af midler til aktiviteter på ressrtmrådet. Her har 36 pct. svaret, at de aldrig gør det, mens 35 pct. har svaret, at det ikke er relevant fr dem. Til sammen udgør de 71 pct. af de statslige institutiner. Herudver er de statslige institutiner blevet spurgt m, hvrvidt de medtager vervejelser m målgruppens køn (ligestillingsvurdering) på andre mråder end de tre venfr nævnte. Det gør 20 pct. af de statslige institutiner, mens 43 pct. af de statslige institutiner ikke gør det. 36 pct. svarer, at det ikke er relevant fr dem sm institutin. Endelig er der spurgt ind til, m de statslige institutiner giver medarbejdere g ledere indsigt i g viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser (fx gennem nedskrevne prcedurer g regler, temadage, kurser mv.). Det er tilfældet i 28 pct. af de statslige institutiner. I 42 pct. af de statslige institutiner er det ikke tilfældet, mens 29 pct. har svaret, at det ikke vurderes relevant.

19 Hvedrapprt 16 Bks 2: Eksempler på praksis - Sundheds- g Ældreministeriets departement arbejde med ligestilling fr kerneydelser Eksempel A: Plitikkerne på sundhedsmrådet bygger verrdnet på et princip m let g lige adgang til sundhedsvæsenet. Alle danskere - uanset indkmst, gegrafisk tilhørssted g uddannelsesniveau- skal have samme muligheder fr et langt g sundt liv. Fr at pnå størst mulig ligestilling indgår derfr gså i arbejdet med plitikkerne naturligt vervejelser m køn g m ydelser, der tilgdeser kønsspecifikke behv. Sm eksempler kan nævnes: Ludmani - Det er særligt yngre mænd, der er i risikgruppen fr at blive ludmaner, hvrfr der har været særligt fkus på frebyggende indsatser fr denne gruppe mænd ( ) Sundhedsfrskning - Ministeriet frsøger at skabe de mest hensigtsmæssige rammer fr sundhedspersners muligheder, uanset køn, fr at frske. Vaccinatinsprgrammer Børnevaccinatinsprgrammet mfatter både drenge g piger, mens HPV-vaccinatinen alene er blevet et tilbud til piger. Dette hænger sammen med det kønsspecifikke behv fr at mindske risiken fr at få livmderhalskræft - en lidelse der pstår langt ftere end HPVrelaterede kræftsygdmme hs mænd Eksempel B: " I langt de fleste af de analyser, undersøgelser, evalueringer etc., der fretages af departementet/styrelserne, pgøres tallene, så det i resultaterne er let at se relevante frskelle mellem kønnene - g dermed gså er muligt at se, hvr det kan være en frdel at arbejde målrettet med kønsspecifikke indsatser. Et eksempel er den årlige rygevaneundersøgelse (sm Sundhedsstyrelsen gennemfører i samarbejde med en række andre aktører), sm pgør andelen af rygere på henhldsvis mænd g kvinder g bl.a. giver et indblik i kønnenes rygevaner, g m der er behv fr specifikke indsatser ver fr et af kønnene. ( ) Vi kan gså nævne evalueringen af rdningen med stfindtagelsesrum, hvr der blev set på brugernes kønsfrdeling. I evalueringens knklusin blev det m kønsfrdelingen nævnt, at den svarer mtrent til den frdeling, sm efter Sundhedsstyrelsens vurdering gælder fr antallet af stfmisbrugere i Danmark, såvel sm til den frdeling, der ses i frbindelse med narktikarelaterede dødsfald g persner, sm indskrives i stfmisbrugsbehandling. Stfindtagelsesrummene synes derfr ikke at tilgdese det ene køns behv mere end det andet køns behv. Et tredje eksempel er det igangværende arbejde med krtlægning af retspsykiatrien, hvr en faglig ekspertgruppe bl.a. skal beskrive udviklingen i indsatserne, herunder de indsatser der er frebyggende, behandlende g rehabiliterende. I krtlægningen indgår plysninger m kønsfrdelingen i gruppen af retspsykiatriske patienter, g tallene vil være med til at belyse, m der er indsatser, der har særlige styrker i frhld til det ene eller det andet køn Kilde: Uddrag fra Sundheds- g Ældreministeriets departements ligestillingsredegørelse 2015 De følgende spørgsmål, vedrørende dispensatiner efter ligestillings- g ligebehandlingslven g de statslige institutiners arbejde med lvfrslag, er ikke en del af ligestillingsindekset. 6 pct. af de statslige institutiner svarer, at de har givet dispensatiner efter ligestillings- g/eller ligebehandlingslven, mens 94 pct. af de statslige institutiner svarer, at de ikke har gjrt det. 35 pct. af de statslige institutiner svarer, at de arbejder med lvfrslag. Ved ligestillingsredegørelserne 2013 var det til sammenligning 41 pct., der arbejdede med lvfrslag. De statslige institutiner, der arbejder med lvfrslag, er videre blevet spurgt m, i hvr høj grad de sætter fkus på ligestillingsvurdering af lvfrslag sm led i fx interne intrkurser, livteknikkurser, lvprcesguide mv. Besvarelserne fremgår af figuren nedenfr. Figur 6: Ligestillingsvurdering af lvfrslag 60% 46% 40% 23% 20% 15% 6% 10% 0% I meget høj grad I høj grad I ngen grad I ringe grad Slet ikke N = 48

20 Hvedrapprt 17 Det ses af venstående figur, at de fleste statslige institutiner (46 pct.) i ngen grad sætter fkus på ligestillingsvurdering af lvfrslag. Herudver er det 16 pct. af de statslige institutiner, der i ringe grad eller slet ikke har fkus på ligestillingsvurdering. Sammenlignet med ligestillingsredegørelserne 2013 er der færre statslige institutiner, der i meget høj grad 6 arbejder med ligestillingsvurdering af lvfrslag. I 2013 gjrde det sig gældende fr 32 pct. af de statslige institutiner, hvilket er faldet til 15 pct. i Indeks fr kerneydelser På baggrund af de statslige institutiners indberetninger af ligestillingsredegørelser 2015 beregnes et ligestillingsindeks. I tabellen nedenfr ses det, hvrdan de statslige institutiner placerer sig inden fr ligestillingsindeksets fem kategrier fr kerneydelser. Tabel 12: Ligestillingsindeks fr kerneydelser Antal Prcent Kategri 1 ( pint) Organisatinen arbejder i meget høj grad med ligestilling indenfr kerneydelser Kategri 2 (61-80 pint) Organisatinen arbejder i høj grad med ligestilling indenfr kerneydelser Kategri 3 (41-60 pint) Organisatinen arbejder i ngen grad med ligestilling indenfr kerneydelser Kategri 4 (21-40 pint) Organisatinen arbejder i begrænset mgang med ligestilling indenfr kerneydelser Kategri 5 (0-20 pint) Organisatinen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling indenfr kerneydelser Ovenstående tabel viser, at kategri 5 er den kategri, hvr der er placeret flest statslige institutiner. Det er således 30 pct. af de statslige institutiner, der ifølge ligestillingsredegørelserne 2015 i ringe grad eller slet ikke arbejder med ligestilling fr kerneydelser. Til sammenligning er det 10 pct. af de statslige institutiner, der placerer sig i denne kategri på persnalemrådet. De statslige institutiner er frdelt ngenlunde jævnt mellem kategri 2-4 med mtrent 20 pct. af de statslige institutiner indenfr hver kategri. Endelig er det 11 pct. af de statslige institutiner, der i meget høj grad arbejder med ligestilling indenfr kerneydelser g dermed placerer sig indenfr kategri 1. Nedenfr er i alfabetisk rden fremhævet de 10 statslige institutiner, der placerer sig indenfr kategri 1 samt de 18 statslige institutiner, der placerer sig indenfr kategri 2. 6 Svarkategrien 'i meget høj grad' vurderes at svare til kategrien 'altid' ligestillingsredegørelsen 2013.

21 Hvedrapprt 18 Tabel 13: Organisatiner indenfr ligestillingsindeksets kategri 1 g 2 Kategri 1: Organisatinen arbejder i meget høj grad med ligestilling indenfr kerneydelser Cpenhagen Business Schl Erhvervsstyrelsen Justitsministeriets departement Kirkeministeriets departement Styrelsen fr Frskning g Innvatin Styrelsen fr Videregående Uddannelser Sundheds- g Ældreministeriets departement Uddannelses- g Frskningsministeriets departement Kulturministeriets departement Uddannelses- g Frskningsministeriets It Kategri 2: Organisatinen arbejder i høj grad med ligestilling indenfr kerneydelser Beskæftigelsesministeriets departement Danmarks Medie g Jurnalisthøjskle Frsvarsministeriets departement Frsvarsministeriets Persnalestyrelse Fødevarestyrelsen Institut fr Menneskerettigheder IT-Universitetet i København Kulturstyrelsen Københavns Universitet Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Prfessinshøjsklen University Cllege Sjælland Rskilde Universitet Scial- g Indenrigsministeriets departement Statsfrvaltningen Styrelsen fr Arbejdsmarked g Rekruttering Syddansk Universitet Udenrigsministeriets departement Værnsfælles Frsvarskmmand Det fremgår af nedenstående tabel, at de statslige institutiner screr mellem 0 g 91 pint på ligestillingsindekset fr kerneydelser, g at den gennemsnitlige scre fr de statslige institutiner fr kerneydelser er 47 pint. Når man sammenligner med persnalemrådet, ses det, at niveauet fr ligestillingsarbejdet er lavere fr kerneydelser end på persnalemrådet. Det ses eksempelvis ved, at der er statslige institutiner, der fr kerneydelserne screr 0 pint, hvilket ikke er tilfældet på persnalemrådet. Tabel 14: Højeste, laveste g gennemsnitlige indeksscre fr ligestilling fr kerneydelser Antal Højeste indeksscre 91 Gennemsnitlig indeksscre 47 Laveste indeksscre 0 Nedenfr er indsat en figur, sm illustrerer ligestillingsindekset fr de statslige institutiner fr kerneydelser. I figuren ses samtlige statslige institutiners scre på ligestillingsindekset sammenlignet med angivelse af den gennemsnitlige samt højeste g laveste indeksscre. Figuren viser, at der blandt de statslige institutiner er en ngenlunde jævn frdeling af institutiner, der arbejder enten meget eller lidt med ligestilling på persnalemrådet. Figur 7: Illustratin af højeste, laveste g gennemsnitlige indeksscre fr kerneydelser Kerneydelser Højeste indeksscre Gennemsnitlig indeksscre Laveste indeksscre 20 0