KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Øvrige resultater 15 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 22 5 INKLUSION 23 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 27 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Sengeløse Skole. Vi er en mellemstor skole med ialt 472 elever og 65 medarbejdere. Eleverne fordeler sig på 20 klasser fra 0-9 klassetrin, så det giver en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 22. Endvidere rummer skolen en specialrække normeret til 24 elever, afdeling Øtoften, der er et heldagstilbud for elever med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Desuden har vi på skolen en Sfo, der er delt i 2 afdelinger, Åen med børn fra 0-1 klasse og Åløbet med børn fra 2-3 klasse. De har tilsammen 168 børn. Skolen er bygget i forskellige etaper over mange år; det sidste, der er kommet til, er vores store og lyse indskolingshus. Her er der god plads til både klasselokaler, sfo-lokaler og fællesrum; også på resten af skolen har vi grupperum og gode fællesarealer. Udearealerne bærer præg af, at vi er en landsbyskole, der er grønne områder, gode legepladser og masser af plads. Undervisningen er bygget op omkring klasseteam, som omfatter 3-4 årgange, og blandt vores fokusområder er læsning og evaluering centralt. Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen i indskolingen, og vi har også et godt samarbejde med de andre institutioner i landsbyen. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sengeløse Skole er gennem de sidste del år blevet en kommunal folkeskole i Høje Tåstrup og ikke længere bare en lokal folkeskole i Sengeløse. Dette skyldes, at en relativ stor del af eleverne på Sengeløse Skole ikke bor i skolens grunddistrikt, men er bosiddende i Høje Tåstrup i de andre skole distrikter. Dette drejer sig om pt. 21 % af Sengeløse Skoles elever. Dette betyder, at skolen nu har en større kvalitativ diversitet blandt skolens elever, da skolens personale må konstatere, at en del af de tilkomne elever har et fagligt efterslæb i forhold til de elever, som har haft hele deres skolegang på skolen, dette giver udfordringer i den faglig kvalitative læring, relations arbejdet og fastholdelsen af skolens faglige niveau. Personalet arbejder fokuseret på at få denne sammenhængskraft tilbage og skolen iværksætter ekstra tiltag på at hjælpe de nye elever på skolen, således at de fatsholdes i god trivsel og opnår en faglighed til de krav som de møder. Tilgangen til skolen er fortsat stor og skolen har nu 4 årgange, hvor klassekvotientetn er på 26 elever/ klasse og skolens klassekvotient er generelt stor med et gns. på 22.4/ klasse. Skolen har igen i dette skoleår oplevet en meget stabil personalegruppe, hvor der ikke har været nogen opsigelser og alle løfter deres opgaver kvalitativt, professionelt og med en stor relations kompetence til gavn for eleverne på Sengeløse Skole. 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne Sengeløse skoles ledelse vil fortsat have fokus på elevernes faglighed og deres trivsel, da dette er de forbundne kar for, at kunne skabe hele mennesker, der kommer godt videre i deres liv. Dette gør skolen ved, at forsætte med en evaluerings kultur, hvor personalets tilbagemeldinger, tests resultater og elev evalueringer danner en basis for den læring og kultur, som skolens skal arbejde efter. Der vil løbende være fokus på de elever, klasser hvor man på ovennævnte faktorer kan se, at der er en udfordring for derefter, at sætte ind på netop det, som kan understøtte en faglig progression og en god trivsel. Dette sker ved løbende konferencer blandt personalet og skolens ledelse, både med teams og skolens resource personer. Et mål er på skolen, at vi kan altid kan blive bedre og tilbyde eleverne det bedst mulige indefor de rammer, som skolen har. Det er vigtigt for at kunne skabe hele børn, at skolen også har stor fokus på det kvalitative arbejde som pågår i SFOén og er med til at understøtte læringen i skolerummet. Skolens ledelse har også stor fokus på, at fastholde og ansætte de rigtige personaler til Sengeløse Skole, således at vores personale gruppe er kvalitativ dygtige og dermed kan sikre læringen og dannelsen for eleverne. 4

5 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 0,4 4,2 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,9 2,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 5

6 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-7,7 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,0 12,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

7 3.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 8,1 15,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,5-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 7

8 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,8 1,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,1 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 3.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,1 0,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8-1,3 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

10 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 1,7 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1 12,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 3.1.4 Skolernes arbejde med matematik og naturfag På Sengeløse skole har skolen og dets personale arbejdet med det naturfaglige område og har i sær haft fokus på matematik igennem skoleåret. Dette er sket ved, at skolens matematiklærere har haft kvartals vis møder omkring faget, dets progression og rammer,endvidere har skolens ledelse via de nationale test resultater haft løbende dialoger med skolens matematik teams omkring det enkeltes teams faglige fokus, reflektion og planlægning af læringsforløb i forhold til den enkelte klasse, gruppe af elever samt den enkelte elev Sprog og læsning I forbindelse med Sprog og læsning på Sengeløse Skole arbejder skolen på mange plan for, at styrke indsatsen og kvaliteten på dette område. Dette sker i et tæt samarbejde mellem skolens ledelse og skolens læsevejledere og 2spr. vejleder. Skolen har i skoleåret arbejdet med følgende omkring dette: Alle klasser på skolen har haft læsebånd på 20 min hver skoledag i 20 uger, alle elever i klasser i indskollingen og på mellemtrinnet har haft læsekontrakter i forhold til antallet af læse materiale, alle årsplaner i alle fag har skulle indeholde og understøtte læsestrategier og fagliglæsning. Skolens IT startegi har understøttet læsning ved, at de læringsplatforme, som skolen har understøtter faglig læsning, samt at alle elever via e-reol benytter sig af lydbøger til gavn for elever, som har udfordringer ved læsning. Skolen har haft fokus på forforståelse ved sprog, og via PLC har skolens kompetence lærere på dette område afholdt workshops for personalet. Skolens kompetence dækning i faget dansk på mellemtrinnet er 100% og der er fokus på intern kompetence udvikling, samt eksterne kurser omkring sprog og læsning. 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 91% Skolen, 2013/14 80% Skolen, 2012/13 96% Kommunen, 2014/15 87% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

12 3.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,3 6,6 7,1 Skolen, 2013/14 5,7 6,0 6,4 Skolen, 2012/13 6,7 6,7 6,5 Kommunen, 2014/15 6,0 5,7 6,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,1 8,1 7,4 6,0 6,5 7,5 Skolen, 2013/14 4,3 7,3 5,9 6,1 5,7 7,3 Skolen, 2012/13 6,7 6,8 7,7 5,3 6,9 6,0 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,1 6,9 Skolen, 2013/14 6,4 6,6 Skolen, 2012/13 6,5 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 3.2.4 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 73% 89% 89% 92% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 85% 88% 89% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Lektiehjælp og faglig fordybelse I skoleåret har Sengeløse skole tilbudt lektiehjælp til alle skolens elever. Da det i dette skoleår har været frivilligt, som har givet nogle problemer i forbindelse med udnyttelsesgraden hos de enkelte elever, samt at det tilbud, som skolen har kunne tilbyde, har været udfordret ved, at skolen inden for egen ressource skulle stille et lektiecafe tilbud og pasningstilbud til rådighed på sanme tidspunkt, da skolens elever benyttede sig af lektiecafe tilbuddet fra dag til dag. Dette blev vendt i skolebestyrelsen og det blev besluttet, at skolens ressoucer fulgte leverne således, at hvis der ikke var nogen elever der ønskede sig af benytte lektiecafen gike personalet med i SFOén eller klub og omvendt. Dette gav et bedre tilbud på sigt til eleverne. 13

14 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ /14 100% 100% 100% 100% 2012/13 80% Kommunen, 2014/15 92% 91% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, % 40% 43% 48% 3 måneder, % 60% 15 måneder, % 93% 15 måneder, % 90% 15 måneder, % 91% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 14

15 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/ er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse Gik ud af 9. klasse i Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever % Skolen % % 19 84% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/ Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' I forbindelse med arbejdet omkring UTA, har Sengeløse Skole efteruddannet en af skolens lærere til praktikvejleder og har afsat en ramme til at at vedkommende kan arbejde arbejde målrettet med elever, som kan have en udfordring i forbindelse med at vælge en fremtidig retning, samt at understøtte den enkelte elev i praktik forløb, brobygningsforløb og have en dialog med elevens hjem omkring dette. Dette sker i samarbejde med UU - vejlederen som skolen har tilknyttet. Skolens udskollings team har besluttet, at alle skolens klasser skal deltage i de workshops, konferencer mm, som har relevans og kvalitet til, at understøtte eleverne i deres fremtidige valg af uddannelse. Skolen bruger en del af den understøttende undervisning og en del af valghold timerne til at arbejde med overgange til unddomsuddannelsen, således at vores elever sammen med de faste lærere omkring udskollingen kan understøtte denne proces. 3.4 Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning. 15

16 Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen % 8,2% 24,5% 36,7% 30,6% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen % 11,6% 32,6% 46,5% 9,3% % Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent SFOens arbejde SFO Åen Sengeløse skole Hvordan arbejdes der målstyret med at lære sociale færdigheder? Trivsel og deltagelse i sociale fællesskaber er afgørende for børnenes læring og sociale liv. Vi er idrætscertificeret, og arbejder derfor målrettet med pædagogisk idræt for, at styrke børnenes motorik, børnenes venskaber, og sociale kompetencer, aktiviteterne bliver tilrettelagt, så alle kan deltage. Der sættes mål og tydeliggørelse af forventninger til gode adfærdsregler i tæt samarbejde med børnene, vente på tur, selvkontrol, køkultur, regler, alle vigtige kompetencer der skal læres for at deltage i fællesskabet. Vi skaber tid og rum til leg, gennem legen sker der en læring af sociale spilleregler for samvær, og børnene får kendskab til, og forståelse af hinanden, gennem forhandling og kommunikation. Der planlægges med mange fællesaktiviteter for at understøtte sociale fællesskaber, herunder værkstedsaktiviteter, idræt, leg, børnemøder, fælles spisning, ture traditioner, miniklub, legegrupper,, hjælpevenner mv. Vi arbejder med Perspekt for at give børnene handle muligheder og øge deres egen opmærksomhed på hvad der kan være hensigtsmæssig i forskellige sociale situationer. Der bliver arbejdet med forskellighed, følelser, kroppens sprog, at hjælpe andre, bede om hjælp, det er du god til, regler, god kommunikation osv. Samarbejde på tværs: 1. fuldt implementerert. Vi har igennem mange år i Sengeløse arbejdet systematisk med at skabe tryghed og sammenhæng i overgange imellem alle institutionerne i Sengeløse. Vi sikrer en professionel overlevering af relevant viden efter en skabelon, som alle institutionerne i fællesskab har udarbejdet, hos os hedder den rygsæk. Vi arbejder med barnets bog tidligere kuffert. Vi har et fast tømret netværk med repræsentanter fra alle institutioner (0-18 år) hvor opgaven igennem rigtig mange år har været at sætte overgange på dagsordenen. Vi har udarbejdet en skriftlig procedure omkring overgange i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO, klub, 0 klasse. Vi har udarbejdet diverse materialer, som vi har videre sendt, som inspiration til de øvrige institutioner i kommunen, i forbindelse med projekt overgange. Hele landsbyen Sengeløse har sidste år arbejdet med et materiale fra Eva fælles om en god skolestart, for at lærere og pædagoger fik talt sammen om hinandens praksis, kultur forventninger og mål. Vi besluttede på mødet, at pædagoger fra de forskellige institutioner skal jobswopping mindst 2 til 4 dage inden skolestart, for at følge den daglige praksis i henholdsvis børnehave, børnehaveklasse og klub.. Dette for yderlig at arbejde med den røde tråd. Vores udfordring er fortsat overgangen fra 0. til 1. klasse denne overgang har vi fokus på både med og uden landsbyordning.. Balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter Vores årsplaner afspejler vores aktiviteter som er en vekselvirkning mellem voksenorganiserede aktiviteter og selvvalgte aktiviteter. Hos os skal børnene have indflydelse på egen hverdag. Børnegruppen er vores pejlemærker, vi ser på behovet. I perioder er der behov for flere strukturerede forløb eks. udeaktiviteter, idræt bevægelse, 16

17 børnemassage, børnezumba, kreativitet, drenge og pigegruppen. Vores fokus er på læringsperspektivet lige her og nu. Legen er ligeledes en en vigtig del af sfoèns hverdag Pædagogisk idræt bliver brugt meget omkring vores børnegrupper målet kan være fairplay og bedre samarbejde, tab og vind osv. styrke venskaber, støtte at alle børn oplever de er gode til noget, og betydningsfulde for samværet. mv. Aktiviteten bliver iværksat med mål middel metode evaluering. Aktionslæring bliver anvendt omkring mange af vores aktiviteter formål og status hvad har vi gjort og hvad vil vi forandre. Hvad vil vi eks. undersøge og, hvad sætter vi i værk. Derefter evaluering Eks på hvordan der arbejdes med venskaber: Hvad er en god ven set med børnenes øjne, har alle børn som minimum mindst en ven, hvilke børn har svært ved at danne venskaber. Vi sætter forskellige aktioner i gang børneinterviews, den varme stol arbejder med venskabsbilleder og venskabsudsagn, smileys legegrupper, mobbekuffert, forældreinddragelse. 17

18 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 68% Kommunen, % 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 36% 55% Kommunen, % 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 46% 47% Kommunen, % 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 83% Kommunen, % 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 18

19 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 75% Kommunen, % 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 40% 55% Kommunen, % 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 30% Kommunen, % 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

20 4.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,9 4,0 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,2 Ro og orden 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

21 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 50% Kommunen, % 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 54% 32% Kommune, % 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 23% 58% 10% Kommunen, % 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 61% 15% Kommunen, % 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 4.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse Skolens erfaringer med motion og bevælgelse og sikringen af dette er sket ved, at skolens lærerteams på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling har lavet struktur om kring dette ved f.eks at lægge en løbe/ bevægelses bånd ind i skemaet i indskollingen, således at eleverne oplever en forudsiglighed, tryghed og en ramme for den daglige bevægelse. Dette sker også på skolens mellemtrin og udskoling, hvor personalet ramme sætter dette ved forløb integretet i den daglige undervisning og i emne relatret læring. Endvidere vil eleverne også møde fysisk præget aktiviteter i deres fagrække, hvor det kan integreres i lærings forløbene. 4.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,3 4,0 1,8 Skolen, 2013/14 1,3 3,7 1,7 Skolen, 2012/13 1,3 3,9 2,1 Kommunen, 2014/15 3,2 3,6 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

23 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,6% Skolen, 2013/ ,6% Skolen, 2012/ ,8% Kommunen, 2014/ ,5% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 5.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer Skolen har gennem skoleåret arbejdet med inklusion ud fra de rammer, som skolen har fået tildelt. I forbindelse med dette arbejde har skolens ressoure personer været centreret omkring skolen PLC, hvor man har allokeret de timer ud til de eneklte elever, grupper af elever samt klasser, hvor der har været udfordringer. Dette er sket ved, at årgangens lærere hvis de har haft et problem førts har lavet en eller flere SP- modeller omkring problemer og derefter har løftet det op i PLC regi, hvor alle skolens ressource personer, så har vurderet hvilken indsats og ramme, der skulle sættes iværk. Skolens personale har løbende sammen med ledelsen haft en dialog omkring tiltag, muligheder og rammer for at understøtte inklusions indsatsen ud de muligheder rammerne giver på skolen. 23

24 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 74% 72% 71% 74% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 77% 77% 95% 90% 93% 92% Historie 29% 57% Kristendomskundskab 20% 39% Samfundsfag 25% 51% Matematik 83% 84% Natur/teknik 29% 36% Geografi 62% 83% Biologi 75% 100% Fysik/kemi 85% 100% Idræt 71% 81% Musik 18% 54% Håndværk og design 64% 69% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 25

26 1. Klasse 72% 72% 2. Klasse 60% 63% 3. Klasse 4. Klasse 60% 69% 72% 74% 5. Klasse 6. Klasse 65% 65% 68% 75% 7. Klasse 84% 90% 8. Klasse 79% 93% 9. Klasse 81% 88% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Valgfag I skoleåret har Sengeløse Skole valgt, at tilbyde eleverne i udskollingen valgfag gældende inden for uvms valgfagsrække. Dette er sket ved, at skolens elever er blevet tilbudt valgfag i blokke efter hvert kvartal, hvor timerne er blevet samlet til en 2-3 dages læringsforløb. Personalet har sammen med eleverne i udskollingen været sammen om, at definere hvilke valgfags læringsforløb, der skulle gennemføres i de 4 blokke, som skolen har udbudt gennem skoleåret. Baggrunden for dette er at skolens personale har vurderet, at den faglige kvalitet og relevanensen for eleverne har været bedre ved at lave en sturktur, som denne, samt at eleverne har gennem denne struktur oplevet et større ejerskab til indholdet og værdien for den enkelte har været større. Skolen har i dette skoleår ikke været i et egentlig samarbejde mde ungdomsskolen i forbindelse med valghold på ungdomsskolen. 26

27 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 99% 13,0% 7,4% Skolen, 2013/ % 96% 11,0% 7,4% Skolen, 2012/ % 95% 7,2% 4,8% Kommunen, 2014/ % 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Forældresamarbejde Skolebestyrelsen på Sengeløse Skole har i samarbejde med skolens ledelse udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet, der er udmøntet i en kommunikations politik på skolen, samt en fastsættelse af antallet af obligatoriske skole-hjem samtaler, samt forældre møder i de enkelte klasser. Skolebestyrelsen og ledelsen har besluttet, at man i 2015 vil sætte kommunikations politikken, skolens værdiregelsæt til et "service eftersyn" og opgradere dette, således at det adspejler den rammer skolen, eleverne og forældrene skal samarbejde i fremadrettet Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere Lærere og pædagoger holder i indskolingen teammøder hver uge for at planlægge undervisnings aktiviteter. Pædagogerne indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med lærerne omkring klassen, og den enkeltes udvikling. Sfoleder deltager i indskolingsmøderne ved behov for at koordinere samarbejdet. Sfoleder kender pædagogernes kompetencer, og kan derfor bibringe opgaven ud fra et pædagogisk synspunkt. Der stilles krav til fastholdelse af en samarbejdskultur, hvor pædagoger indgår på lige fod med lærerne. To gange årligt mødes både lærer og pædagoger og samarbejder om fælles værdiregelsæt for børn og forældre på Sengeløse skole. SFO Pædagogerne varetager 62% af den understøttende undervisning. Denne prioritering er bevidst, da den understøttende undervisning i år er bundet meget op på bevægelse, dannelse og trivsel og ikke mindst inklusions opgaver. Pædagogerne har specielt profiteret af uddannelse i forhold til klasserumsledelse, som for flere var en udfordring. Læringsforløb der understøtter den fagfaglige undervisning og trivsel, har ikke givet de store udfordringer for SFO pædagoger. Klubpædagoger har varetaget 42% af den understøttende undervisning, begrundelse en lille klub med få pædagoger. 27

28 28

29 1