KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Hjørring Kommune 0

2 Indholdsfortegnelse Forord Del Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses afgangsprøver. Resultater for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser. Resultater af nationale trivselsmålinger. Resultater for nationale inklusionsmål. Resultater for nationale mål for kompetencedækning Resultater tal og tabeller (s. 7-32) Resultater af nationale test i læsning og matematik Andel af elever med gode resultater i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Andel af elever dårlige resultater i de nationale test. Resultater af 9. klasses afgangsprøver Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik. Resultater for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser (95 pct. målsætningen) Uddannelsesparathed Tilmelding til ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Resultater af nationale trivselsmålinger Trivsel i klasse Trivsel i klasse Elevfravær. Resultater for nationale inklusionsmål Inklusionsmål. Resultater for nationale kompetencedækningsmål Kompetencedækning 1.3 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Økonomi. Del Skolernes prioriterede indsatsområder (s ) Forvaltningens prioriterede indsatsområder (s ) Bilag (seperat) Høringssvar fra skolebestyrelser og MED-udvalg 1

3 Forord Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes hen mod elevernes læring og trivsel. Formålet med reformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at alle elever skal trives, så godt som muligt. Kvalitetsrapport 2.0 understøtter denne intention ved at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i kvalitetsrapport 1.0. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Erfaringerne fra blandt andet Ontairo i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at opmuntre til at gå nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Kvalitetsrapport 2.0 skal betragtes som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan bruges i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole med henblik på, at understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling af Hjørring Kommunes samlede skolevæsen på vegne af elevernes læring og trivsel. Skole- og Dagtilbudschef Peter Larsen 2

4 Del Sammenfattende resultatvurdering Det kan være en udfordring at lave en samlet vurdering, som er overskuelig og giver et godt overblik, og som samtidig siger noget væsentligt om skolernes kvalitet. Denne udfordring håndteres ved anvendelse af følgende tre overordnede vurderingskriterier: I gang: Grupper af skoler, der er påbegyndt vejen til at opfylde de pågældende måltal. Godt i gang: Grupper af skoler, der er godt på til at opfylde de pågældende måltal. Langt: Grupper af skoler, der er kommet langt med at opfylde de pågældende måltal. Resultater af nationale test i læsning og matematik Andel af elever med gode resultater i de nationale test (tal og tabeller s. 7-8) Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang med at opfylde den nationale målsætning om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til læsning Læsning: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt i 4 klasse faldet, dog er faldet mindre sammenlignet med faldet i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt i 6. klasse faldet, hvor der er sket en stigning i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt i 8. klasse steget, dog er stigningen mindre sammenlignet med landstallet. Samlet set er skolerne i Hjørring godt i gang med at opfylde den nationale målsætning om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik. Matematik: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt steget i 6. klasse - stigningen er mindre sammenlignet med landstallet. Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test (tal og tabeller s. 9-10) Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang med at opfylde målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning skal stige år for år. Læsning: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen i 4. klasse steget mere sammenlignet med stigningen i landstallet. I perioden er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen i 6. klasse faldet lidt mere sammenlignet med faldet i landstallet. I perioden er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen i 8. klasse faldet, hvor der i landstallet er sket en stigning. Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune godt i gang med at opfylde målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år. 3

5 Matematik: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen steget i 6. klasse - stort set samme stigning sammenlignet med landstallet. Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test (tal og tabeller s ) Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang at opfylde målsætningen om, at færre elever skal klare sig dårligt i læsning Læsning: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever, der klarer sig dårligt på årgangen i 4. klasse steget stort set lige så meget som i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig dårligt i 6. klasse faldet stort set lige så meget som i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig dårligt i 8. klasse steget, hvor der er sket et lille fald i landstallet. Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune godt i gang at opfylde målsætningen om, at færre elever skal klare sig dårligt i matematik Matematik: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever, der klarer sig dårligt på årgangen i 6. klasse faldet mere sammenlignet med faldet i landstallet. Resultater af 9. klasses afgangsprøver Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse (tal og tabeller s. 14) I perioden 2012/13 til 2014/15 har skolerne samlet set forbedret karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, dansk samlet og matematik samlet. Pigerne klarer sig bedre end drengene i de bundne prøvefag og især i dansk, mens drengene klarer sig lidt bedre end pigerne i matematik. Skolernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 2015 svarer stort set til niveauet i landstallet. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse (tal og tabel s. 15) Eleverne på skolerne i Hjørring Kommune ligger generelt set på nogenlunde samme karakternivesu, som eleverne på landsplan gør, når der sammenlignes med skoler med de samme socioøkonomiske referencer. Der er dog tale om stor variation på skolerne i Hjørring kommune, fra i gang over godt i gang til langt. Andel af elever med 02 eller derover i dansk og matematik (tal og tabel s. 15) 92 pct. af alle eleverne har opnået karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. For pigernes vedkommende er det status quo siden 2012/13, mens der for drengenes vedkommende har været tale om en positiv stigning på 4 pct. siden 2012/13. Resultaterne svarer stort set til resultaterne i landstallet. Resultaterne for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune godt i gang med, at få eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 4

6 Uddannelsesstatus (tal og tabeller s. 19) Samlet set ligger elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse på 82,2 pct., hvilket er lidt højere end landstallet. 15,2 pct. af eleverne har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, hvilket stort set svarer til landstallet. (Obs: tallene er fra 2012/13). Samlet set ligger elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse på 74,8 pct., hvilket stort set svarer til landstallet. 20,3 pct. af eleverne har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 10. klasse. (Obs: tallene er fra 2012/13). Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse (tal og tabeller s ) I perioden 2012 til 2013 er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse fastholdt på et niveau omkring 86 pct, hvilket svarer til niveauet på landsplan (der findes endnu ikke tal for 2014). I perioden er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse steget med 7 pct. til et niveau på 43 pct, hvilket ligger lidt over niveauet på landsplan. Resultater af nationale trivselsmålinger Samlet set er skolerne godt i gang med at opfylde målsætningen om, at alle elever skal trives, som godt som muligt Trivsel i klasse (tal og tabeller s ) 98 pct. af eleverne oplever, at de er glade for deres klasse og deres lærere samt at deres lærere er gode til at hjælpe dem. 94 pct. af eleverne oplever, at de lærer noget spændende i skolen. 7 pct. af eleverne oplever, at de tit føler sig alene i skolen. 52 pct. af eleverne oplever, at de bliver drillet, så de bliver kede af det. Alle procenttallene svarer stort set til landstallene. Trivsel i klasse (tal og tabeller s ) Samlet set i forhold til de fire nationale trivselsindikatorer, scorer eleverne 3,7 på en skala fra 1-5, hvor 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Niveauet svarer til niveauet i landstallet. På trivselsindikatoren social trivsel scorer eleverne samlet set 4,1. På trivselsindikatorerne faglig trivsel og ro og orden scorer eleverne samlet set 3,7. På trivselsindikatoren støtte og inspiration, scorer eleverne samlet set 3,3. Scoren på de fire trivselsindikatorer er alle på samme niveau som i landstallene Elevfravær (tal og tabeller s. 28) Det gennemsnitlige ulovlige elevfravær udgør 0,7 pct., hvilket stort set har været procenttallet siden 2012/13. Procenttallene er lidt bedre sammenlignet med landstallet. 5

7 Resultater for nationale inklusionsmål Samlet set er skolerne I Hjørring Kommune langt med at opfylde målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal deltage i den almene undervisning. Samlet set har skolerne siden 2013/14 opfyldt målsætningen. Andelen af elever, der modtager specialundervisning har været faldende i hele perioden 2012/13 til 2014/15. Andelen udgør i 20154,4 pct. af det samlede elevtal. (tal og tabeller s. 29) Resultater for nationale kompetencedækningsmål Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang med at opfylde målsætningen om, at mindst 85 pct. af lærerne i 2016 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Kompetencedækning angiver hvor stor en andel af undervisningen, der varetages af lærere med undervisningsfag/linjefag i det pågældende fag. Hjørring Kommune er kompetencedækningen på 80 pct., hvilket er lidt mindre sammenlignet med landstallet, der ligger på 82 pct. (tal og tabeller s ) 6

8 1.2 Resultater tal og tabeller Resultater af nationale test i læsning og matematik Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80%, 2014/15, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Bagterp Ja Nej Nej Nej Nej Ja Bindslev Nej Nej Nej - Ja Nej Bjergby Nej Ja Nej - Ja Ja Hirtshals Nej Nej Nej Nej Nej Nej Horne Nej Nej Nej - Nej Nej Højene Ja Nej Nej Nej Nej Nej Lendum Ja Nej Nej - Nej Nej Lundergård Nej Nej Nej Nej Ja Nej Løkken Nej Nej Nej Nej Nej Nej Muldbjerg Nej Nej Nej Nej Nej Nej Sindal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Tornby Nej Nej Nej - Nej Nej Tårs Nej Ja Ja Nej Ja Ja Vrå Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 7

9 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

10 1.2.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau fra 2013/14 til 2014/15 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej - Ja Ja Nej Nej Nej - Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Horne Nej Ja Nej - Ja Ja Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja - Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Sindal Nej Ja Nej Ja Ja Nej Tornby Nej Nej - - Nej - Tårs Nej Nej Nej Nej Ja Ja Vrå Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

11 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

12 1.2.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau fra 2013/14 til 2014/15 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja - Ja Nej Ja Nej Ja - Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Horne Ja Ja Nej - Ja Nej Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja - Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Sindal Nej Ja Nej Nej Nej Nej Tornby Nej Nej - - Ja - Tårs Ja Ja Ja Nej Ja Ja Vrå Ja Nej Ja Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

13 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

14 Resultater af 9. klasses afgangsprøver Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i 2014/15, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i tallene. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 13

15 1.2.5 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 2014/15 6,9 6,8 7,0 6,2 7,7 Kommunen, 2013/14 6,5 6,5 6,4 6,2 7,0 Kommunen, 2012/13 6,6 6,6 6,4 6,3 7,4 Dansk orden Landstal, 2014/15 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2014/15 7,1 6,4 6,7 7,3 7,6 6,8 Kommunen, 2013/14 6,2 6,6 6,1 6,7 6,8 6,6 Kommunen, 2012/13 6,5 6,3 6,0 6,9 7,3 5,9 Landstal, 2014/ ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2014/15 6,2 7,4 7,1 6,8 6,6 7,3 Kommunen, 2013/14 5,7 7,3 6,6 6,2 6,1 6,9 Kommunen, 2012/13 5,7 7,3 6,4 6,2 6,0 7,0 Landstal, 2014/15 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2014/15, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Bagterp 7,4 7,1 7,2 Hirtshals 5,3 4,6 5,2 Hjørring Ungdomsskole 3,8 2,0 3,3 Holmegårdskolen 6,2 6,8 6,5 Højene 7,3 7,6 7,4 Lundergård 7,4 7,4 7,5 Løkken 6,8 7,1 6,8 Muldbjerg 7,0 7,2 7,2 Sindal 7,0 7,3 7,0 Tårs 6,8 8,0 7,3 Vrå 7,1 7,0 7,5 Kommunen, 2014/15 6,8 7,0 6,9 Landstal, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i kommune og landsopgørelsen. Specialklasser er ligeledes ikke indeho ldt i opgørelsen for skoler som ikke er specialskoler. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 14

16 1.2.6 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2014/ / /13 Karakter- Socioøk. gennemsnit reference Karakter- Socioøk. gennemsnit reference Karakter- Socioøk. gennemsnit reference Bagterp 7,2 7,0 6,8 6,4 6,8 6,6 Hirtshals 5,2 6,0* 5,8 6,0 6,4 6,2 Holmegårdskolen 6,5 6,7 6,8 6,7 7,2 6,8 Højene 7,4 7,3 6,1 6,7* 6,6 6,7 Lundergård 7,5 7,1 6,6 6,7 7,0 6,3* Muldbjerg 7,2 7,2 6,3 6,5 6,2 6,3 Sindal 7,0 6,6 6,4 6,0 6,1 6,1 Tårs 7,3 6,7* 6,6 6,4 5,5 6,0 Vrå 7,3 7,2 7,3 7,0 6,7 6,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

17 Resultater for overgange til og fastholdelse i ungdomuddannelser Uddannelsesparathed Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på klassetrin og køn, 2014/15, skoleniveau 9. Klasse 10. Klasse Drenge Piger Drenge Piger Bagterp 100% 100% Hirtshals 100% 100% Holmegårdskolen 86% 100% Højene 100% 100% Lundergård 100% 86% Løkken 100% 100% Muldbjerg 100% 100% Sindal 100% 100% Tårs 100% 100% Vrå 100% 100% Kommunen, 2014/15 98% 98% 84% 91% 16

18 Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

19 Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på klassetrin og køn, 2014/15, skoleniveau 9.klasse, 2014/ klasse, 2014/15 Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Ungdomsuddannelse Bagterp 48,2% 46,4% 5,4% Hirtshals 41,3% 57,1% Hjørring Ungdomsskole 83,3% Holmegårdskolen 45,0% 48,8% 6,3% Højene 38,5% 58,7% 2,8% Lundergård 52,9% 40,0% 7,1% Løkken 46,7% 53,3% Muldbjerg 42,4% 47,5% 10,2% 83,3% Sindal 33,7% 63,2% 3,2% Tårs 30,8% 64,1% Vrå 50,0% 48,1% Kommunen, 2014/15 42,2% 53,3% 4,5% 92,7% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 18

20 Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 19

21 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 20

22 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forven tet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 21

23 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 22

24 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse Hirtshals 20,6% 86,7% Holmegårdskolen 58,2% 94,1% Højene 44,3% 86,4% Løkken 45,8% 86,7% Sindal 46,5% 84,6% Tårs 42,1% 87,2% Vrå 53,6% 90,0% Kommunen 43,1% 86,4% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

25 Resultater af nationale trivselsmålinger Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

26 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Horne Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Sindal Tornby Tårs 1,6% 5,4% 10,5% 1,2% 0,8% 6,5% 59% 1,4% 4,3% 4,4% 1,4% 0,0% 4,3% 32% 5,8% 5,7% 9,6% 2,3% 4,5% 9,1% 52% 5,1% 6,3% 13,1% 2,8% 2,3% 6,9% 62% 1,0% 5,7% 10,7% 1,0% 0,9% 6,7% 52% 1,1% 5,7% 7,2% 0,4% 1,4% 4,7% 50% 1,6% 4,8% 3,1% 3,1% 4,7% 3,1% 39% 2,7% 9,3% 13,7% 1,2% 1,6% 1,6% 56% 5,7% 5,7% 5,7% 5,6% 6,7% 16,7% 51% 4,2% 4,8% 9,8% 1,8% 2,4% 4,8% 41% 3,9% 2,3% 5,6% 2,3% 3,1% 3,1% 52% 3,9% 5,4% 13,7% 5,3% 2,7% 3,9% 57% 2,2% 8,1% 9,7% 0,7% 1,5% 14,2% 59% Vrå 2,3% 12,9% 11,1% 1,8% 2,3% 7,6% 44% Kommunen 2,9% 6,7% 9,7% 2,0% 2,2% 6,2% 50% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

27 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmå l indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 26

28 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Horne Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Sindal Tornby Tårs 4,1 3,8 3,3 3,7 3,8 3,5 3,4 3,5 4,3 3,9 3,7 4,0 3,9 3,5 3,1 3,6 4,2 3,7 3,6 3,9 4,0 3,6 3,2 3,5 4,0 3,8 3,5 4,0 4,1 3,7 3,3 3,7 4,0 3,5 3,0 3,7 4,2 3,8 3,4 3,8 4,1 3,7 3,3 3,6 3,9 3,7 3,4 3,6 4,0 3,6 3,2 3,6 Vrå 4,2 3,7 3,2 3,6 Kommunen 4,1 3,7 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 27

29 Elevfravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommune- og landsopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november

30 Resultater af nationale inklusionsmål Inklusionsmål Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning, kommuneniveau Antal elever Procent Kommunen, 2014/ ,4% Kommunen, 2013/ ,8% Kommunen, 2012/ ,8% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning, 2014/15, skoleniveau Antal elever Procent Bagterp 53 7,3% Bindslev 8 5,8% Holmegårdskolen 37 7,3% Højene 57 6,9% Lundergård 29 4,2% Muldbjerg 70 13,1% Sindal 6 1,0% Kommunen, 2014/ ,4% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2014/ / /13 Kilde: Kommunens egen indberetning 29

31 Resultater af nationale kompetencedækningsmål Kompetencedækning Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 30

32 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Samlet kompetencedækning, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. 31

33 1.3 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, kommuneniveau Elevtal Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Kommunen, 2014/ ,5% 3,5% Kommunen, 2013/ ,3% 4,7% Kommunen, 2012/ ,7% 4,8% Landstal, 2014/15-95,8% 4,6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 2014/15, skoleniveau Bagterp ,9% 99,4% Bindslev ,2% 97,0% Bjergby ,9% 100,0% Hirtshals ,5% 93,6% Hjørring Ungdomsskole 17 Holmegårdskolen ,7% 97,8% Horne ,9% 100,0% Hundelev ,0% 96,6% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Højene ,8% 99,5% 1,5% Lendum ,2% 94,1% Lundergård ,9% 95,8% 20,8% 24,8% Løkken ,0% 99,1% 5,3% Muldbjerg ,0% 94,0% Sindal ,9% 98,1% 2,4% 3,1% Tornby ,0% 100,0% Tårs ,0% 97,3% Vrå ,4% 97,6% 4,3% 4,4% Kommunen, 2014/ ,5% 3,5% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Økonomi Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, kommuneniveau Udgifter pr. elev 2014/ / /13 Kommunen Note: Nøgletallet beregnes som regnskabstal på funktion , og Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen, specialskoler og regionale tilbud. Udgifterne er reguleret i forhold til udviklingen i priser og lønninger (pl-reguleret) er basisår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. 32

34 Del Skolernes proriterede indsatsområder Distrikt 1 Hirtshals Skole Hirtshals Skole har valgt at sætte særligt fokus på følgende temaer: Den fagfaglige undervisning i de naturvidenskabelige fag, særligt matematik Inklusionsindsatsen Teamsamarbejdet ved det pædagogiske personale og ledelsen. Overgang til ungdomsuddannelserne. Den faglige undervisning i de naturvidenskabelige fag, særligt matematik. Efter en afdækningsproces omkring hvorfor eleverne er særligt udfordret på matematik, der ikke viste et entydigt mønster, har vi valgt at tager fat på overgangene, da vi ved, at enhver overgang er en sårbar periode for elevers trivsel og læring. Ved Hirtshals Skole har vi taget fat på alle overgangene, og har derfor også indbudt dagtilbudsområdet til et samarbejde, i forhold til at tydeliggøre krav og forventninger, både til børn og elever, men i høj grad også til hinanden som professionelle fagpersoner. Processens produkt bliver en oversigt med tydelige konkrete læringsmål til overgangene gennem hele skoleforløbet, som både børn, forældre, lærere, pædagoger og ledere kan navigere efter. Processen bliver forhåbentligt et eksemplarisk læringsfællesskab så den efterfølgende kan udfoldes til andre fagområder. Inklusionsindsatsen med fokus på mindskningen af betydningen af den sociale baggrund. Hirtshals Skole arbejder fortsat med punkterne opstillet i høringssvaret. På to-sprogs og flygtningeområdet ændre udfordringens størrelse og karakter sig hastigt. Derfor er det svært at drage konklusioner på tiltag, der allerede skal ændres eller tilpasses for at passe til udfordringen. Juniorklub Hirtshals blev startet op august Målsætningen var, at der skulle være 20 børn tilmeldt tilbuddet i juni Den 27. november 2015 er der tilmeldt 25 børn, hvilket viser, at der er et behov og et grundlag for at drive Juniorklub i Hirtshals. 33

35 Teamsamarbejdet ved det pædagogiske personale og ledelsen. Arbejdet med teamværktøjet 4F er kommet godt i gang ved fælles introduktion til alle medarbejdere. Næste skridt er, at teamene anvender værktøjet i det konkrete teamsamarbejde. Den nærmeste leder følger op på de fire forskellige fokuspunkter, så disse bliver konkrete i det daglige arbejde. Ledelsesteamet indgår i en særlig proces med udvikling af et højtydende team, der arbejder frem mod at løse ledelsesopgaver som et team frem for i lukkede geografiske enheder. Overgang til ungdomsuddannelserne. Et stærkt samarbejde mellem Hirtshals Skole, UU-Hjørring og erhvervslivet har vist stort potentiale. I dette forsøgsprojekt med EUD9 på HSC har indtil flere nye muligheder vist sig. Særligt den store styrke i at have erhvervslivet tæt på skolens hverdag har stor værdi. På disse tidlige erfaringer er næste års arbejde med EUD9 startet op, for at kunne lave det mest kvalificerede tilbud. Det målbare output i forhold til at øge andelen af elever, der overgår til en ungdomsuddannelse, kan (naturligvis) endnu ikke aflæses. Distrikt 18 Sindal Skole Udvikling af teamsamarbejde og ledelsen sætter tydelig retning Både i det nystartede lederteam og i medarbejderteam har der i efteråret 15 været fokus på teamsamarbejdet. I lederteamet har vi bl.a. været igennem en Garuda test i udviklingen af vores nye team. Blandt medarbejderne har arbejdet med læringsmålene været en del af teamsamarbejdet. I det kommende år vil vi fortsat arbejde med udvikling af teamet både i forhold til læringsmål, men også i forhold til relations kompetencer, inklusion, sparring, refleksion og vejledning. Der er etableret team i hele distriktet. Der er uddannet processtyrer i teamene. Lederen deltager oftest jf. Vivian Robinsons tese om ledelse tæt på har en effekt. En del af teammøderne bruges pt. på organisering, planlægning og fælles fodslaw. Der prioriteres tid til pædagogisk indhold på teammøderne, men endnu ikke i særlig stort omfang. Der afholde TUS samtaler hvert kvartal med henblik på at skubbe fokus på møderne/udvikle former som skubber fokus. De skolepolitiske mål er synlige for alle medarbejder. De benyttes som ramme f.eks. ved arbejdet med læringsmål. Læringsmål I løbet af foråret 2016 har alle vores lærere været gennem et kursusforløb i læringsmål. Det vil vi gerne bruge som et fælles afsæt til at sætte yderligere fokus på at gøre teamsamarbejdet til et læringsfællesskab, der samtidig udvikler arbejdet med læringsmål i lærernes daglige arbejde. For at sikre en god og succesfuld implementering har vi på Sindal valgt at tage udgangspunkt i tankerne omkring aktionslæring. 34

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RØDOVRE KOMMUNE... 1 1. FORORD... 8 2. LÆSEVEJLEDNING... 9 1.1 Formål med kvalitetsrapporten... 9 1.2 Rapportens opbygning... 9 3. INTRODUKTION

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Valhøj Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT. Valhøj Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Valhøj Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 8 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017 Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2017 Folkeskoler Hjørring Kommune Kvalitetsrapport 2017 Folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsrapporten i en udviklingsmæssig sammenhæng Resumé 2. Sammenfattende resultater og indsatser 3. Baggrund, tabeller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Langsøskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Valhøj Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Valhøj Skole STATUSRAPPORT 2017/2018 Valhøj Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.2 Rapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Billund Kommune 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Billund Kommune 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Billund Kommune 2016/17 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 Formål med kvalitetsrapporten... 4 Rapportens opbygning... 4 INTRODUKTION TIL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Billund Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Billund Kommune KVALITETSRAPPORT Billund Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 RESULTATER... 8 TRIVSEL... 41 INKLUSION... 47

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Bryrup Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere