Vand- og Naturhandleplaner

Transkript

1 Vand- og Naturhandleplaner Møde Grønt Råd 1. Kalundborg Kommune Side 1

2 Disposition for mødet Handleplaner for Natura 2000-områder Drøftelse af prioritering/virkemidler/natur Vandhandleplan Spildevandsindsats Krav til grundvandsindvinding Indsatsprogram for vandløb og søer Drøftelse af prioritering/virkemidler/vand 2

3 Tidsplan 1. (drøftelse Grønt Råd) 16. april (udkast færdig) 7. maj (Teknik og Miljøudvalg) 16. maj (Økonomiudvalg) 23. maj (Kommunalbestyrelse) 8. juni (Naturplaner i høring 8 uger) 22. juni (Vandplan i høring 8 uger) 3

4 Drøftelser- Prioriteringskriterier Fremkommelighed lodsejerønsker NGO er Tættest på opfyldelse af målsætning(mindste indsatser) Længst fra at nå målsætningen Spildevandsbelastede vandløb Synergi til Natura2000-planen Samarbejde med andre kommuner Badevandskvalitet Rekreative hensyn Klimahensyn 4

5 Handleplaner for Natura 2000-områder Formål: Handleplaner udformet på baggrund af statslige Natura 2000-planer skal sikre efterlevelse af EU-Fuglebeskyttelsesdirektivet og EU-Habitatdirektivet Direktiverne er indført i dansk lov (miljømålsloven) og 252 områder er udlagt i Danmark (habitat og/eller fuglebeskyttelsesområder på hav- og landareal) Side 5

6 I Kalundborg kommune findes 4 områder med i alt ca ha. landareal (ca. 15% af kommunens areal): Side 6

7 For hvert område udarbejdes en Natura 2000-plan 8. december 1011 offentliggjorde MIM (NST) 246 planer Natura 2000-planen fastlægger målene og danner den overordnede ramme for områdernes forvaltning. Indsatsprogrammet vil udgøre målsætningen for handleplanen. Langsigtet mål for alle planer: Gunstig bevaringstatus En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges. - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket. - der er og vil sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande. Side 7

8 Den kommunale opgave og samarbejdet om en handleplan: Myndighedsopgaven er delt, derfor skal kommunen samarbejde med NST og nabokommunerne. Handleplanen skal i offentlig høring i mindst 8 uger senest ½ år efter vedtagelse af den statslige plan, og den kommunale handleplan skal være endeligt vedtaget senest et år efter offentliggørelsen af den statslige plan. Handleplanerne skal virke som et overordnet planlægningsdokument - målsætningen er fastlagt i den statslige Natura 2000-plan, derfor kommer det kommunale selvstyre i hovedsagen til udtryk i valg af metoder og prioritering af opgaver. Side 8

9 En handleplan skal (lovkrav): indeholde en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden indeholde en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter indeholde de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Side 9

10 Natura 2000-handleplan Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Natura 2000-område nr. 166 Habitatområde H 195 Kalundborg fjord og sydkysten af Røsnæs med Vindekilde, Grimsdal og Kik-ud på en sommerdag. Fotograf: Klaus Pedersen UDKAST d 16. december 2011 [Kommunelogo her] [NST-logo her] Side 10

11 Rød rive: Habitatområdet Gule matrikler: Kommunal ejendom Lilla matrikler: Statsejendom Side 11

12 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 195: Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) (ny udpegning pr. 2008) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) (ny udpegning pr. 2008) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) (ny udpegning pr. januar 2010) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1330 Strandenge Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (ny 3130 udpegning pr. juli 2009) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (ny udpegning pr. juli 2009) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 9130 Bøgeskove på muldbund (ny udpegning pr. juli 2009) * angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper). Side 12

13 Målsætning i handleplanen for område nr. 166 Naturtyper Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i området, idet kunstig afvanding af lavbundsjord, marklavninger o.l. ophører, og det sikres, at der er en tilstrækkelig ren og rigelig vandtilførsel til kildevæld. Der sikres god vandkvalitet i småsøer og vandhuller af hensyn til naturtypens kvalitet, herunder reduceres tilførsel af næringsstoffer til typerne fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, desuden undersøges det nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyper, og denne mest hensigtsmæssige hydrologi sikres. Der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges. Arealet med tørt kalksandoverdrev (6120) søges udvidet i størrelsesordenen 3-5 ha., arealet af kalkoverdrev (6210) uden krat søges udvidet i størrelsesordenen 5-10 ha. Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen (f.eks. rev), sikres mod ødelæggelse. Arter Der sikres velegnede levesteder for klokkefrø, stor vandsalamander og skæv vindelsnegl. Der sikres god vandkvalitet i småsøer og vandhuller af hensyn til dyre- og plantelivet i vandhullerne, herunder hensynet til stor vandsalamander og klokkefrø. Der etableres et antal nye klokkefrøvandhuller med henblik på at gøre bestanden sammenhængende og tilstrækkelig stor og robust. Der sikres levesteder for spættet sæl med individuel hensyntagen til artens sårbarhed overfor forstyrrelser Side 13

14 Målsætning i handleplanen for område nr. 166 Naturtyper Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i området, idet kunstig afvanding af lavbundsjord, marklavninger o.l. ophører, og det sikres, at der er en tilstrækkelig ren og rigelig vandtilførsel til kildevæld. Der sikres god vandkvalitet i småsøer og vandhuller af hensyn til naturtypens kvalitet, herunder reduceres tilførsel af næringsstoffer til typerne fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, desuden undersøges det nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyper, og denne mest hensigtsmæssige hydrologi sikres. Der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges. Arealet med tørt kalksandoverdrev (6120) søges udvidet i størrelsesordenen 3-5 ha., arealet af kalkoverdrev (6210) uden krat søges udvidet i størrelsesordenen 5-10 ha. Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen (f.eks. rev), sikres mod ødelæggelse. Arter Der sikres velegnede levesteder for klokkefrø, stor vandsalamander og skæv vindelsnegl. Der sikres god vandkvalitet i småsøer og vandhuller af hensyn til dyre- og plantelivet i vandhullerne, herunder hensynet til stor vandsalamander og klokkefrø. Der etableres et antal nye klokkefrøvandhuller med henblik på at gøre bestanden sammenhængende og tilstrækkelig stor og robust. Der sikres levesteder for spættet sæl med individuel hensyntagen til artens sårbarhed overfor forstyrrelser Side 14

15 Handleplanens bilag 3: Indsatskort med kortlagt natur og mulige arealudvidelser Side 15

16 Skovtyper og Klokkefrø-huller (Staten) Kratrydning til fremme af 6210 og 6120 (5-10 ha hhv. 3-5 ha) på kommunale og private arealer. Side 16

17 Natura 2000-område nr 154 Hab.omr. 135 Hab.omr. 244 Fugleomr. 94 (Også RAMSAR) Fugleomr. 99 Side 17

18 Målsætning for område nr. 154 Naturtyper Naturtyperne kildevæld (7220), rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410) tørvelavning (7150) og klitlavning (2190), men også strandeng (1330) og surt overdrev (6230), sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi. De lysåbne terrestriske naturtyper, navnlig rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410), sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og tilførsel af næringsstoffer til samtlige naturtyper reduceres, herunder fra dræntilløb og fodring. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, desuden undersøges det nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyper, og denne mest hensigtsmæssige hydrologi sikres. Der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse. Invasive arter samt gyvel, fyr og tornblad bekæmpes på overdrev, heder og klit vha. bedste kendte metode og deres spredning forebygges. Arealet af overdrev (6120, 6210 og 6230) og tør hede (4030) søges udvidet med ha. Al opvækst af vedplanter på og i umiddelbart op til områdets kildevæld ryddes for herved at retablere og maksimere størrelsen af kildernes lysåbne del. Arter Der sikres velegnede levesteder for sumpvindelsnegl, kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl, mygblomst, enkelt månerude, stor vandsalamander, klokkefrø og odder, og for ynglefuglene rørhøg, engsnarre, splitterne og havterne, herunder sikring i forhold til forstyrrelser med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed, navnlig gældende ynglefuglene og odder. Der sikres velegnede levesteder (herunder raste-, fouragerings- og eller fældningspladser) for trækfuglene klyde, grågås, sædgås, sangsvane, krikand bjergand ederfugl, sortand og fløjlsand med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed. Der etableres nye yngledamme for klokkefrø for at gøre områdets bestand mere sammenhængende og tilstrækkelig stor og robust. Side 18

19 Natura 2000-område nr 154: Kalundborg kommunes andel Klokkefrødamme Ekstensiv drift og pleje Havterne + splitterne Odderfristeder Invasive arter m.fl. Side 19

20 Natura 2000-område nr 156 Side 20

21 Målsætning for område nr. 156 Naturtyper Naturtyperne rigkær (7230), tidvis våd eng (6410) kilder (7220) og avneknippemose (7210) sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi og tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb. De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, i særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig. Desuden undersøges det nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyper, og denne mest hensigtsmæssige hydrologi sikres. Der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges. Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse. Forekomsten af surt overdrev (6230) udvides og sammenkædes hvor det er naturmæssigt muligt, og forekomstarealet af rigkær (7230) søges udvidet Vandspejlet hæves i de afvandede højmoserester (5-10 ha) med henblik på at sikre naturtypen nedbrudt højmose (7120) Arter Der sikres tilstrækkeligt med velegnede levesteder for stor vandsalamander, sump-vindelsnegl pigsmerling og odder, herunder sikring i forhold til forstyrrelser med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed. Livsbetingelserne for odder sikres og forbedres. Side 21

22 Skovnaturtypebevarende drift og hydrologi Surt overdrev, rigkær, avneknippemose, tidvis våd eng Odderfristeder (begge åløb) Side 22

23 Målsætning for område nr. 157 Naturtyper Naturtyperne rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410) m.fl. sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi i hele området og tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb og fodring. De lysåbne terrestriske naturtyper, navnlig hele forekomsten af tørt kalksandoverdrev (6120), sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, desuden undersøges det nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyper, og denne mest hensigtsmæssige hydrologi sikres. Der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse. Forekomster af naturtypen flodmunding sikres en fri, ureguleret dynamik. Invasive arter (især rynket rose) bekæmpes og deres spredning forebygges. Arealet af rigkær (7230) søges udvidet i størrelsesordenen 3-5 ha gennem etablering af hensigtsmæssig drift og evt. rydning af krat på potentielle rigkærsarealer og/eller på naboarealer til kortlagte rigkær Arealet af overdrev (6120 og 6210) søges, hvor det er fysisk muligt, udvidet ved etablering af græsning og evt. kratrydning på tidligere overdrevsarealer. Arter Der sikres tilstrækkeligt med velegnede levesteder for odder, brushane, rørdrum, rørhøg, havørn, fiskeørn, pigsmerling, dværgterne og stor vandsalamander, herunder sikring i forhold til forstyrrelser med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed. Naturlig hydrologi retableres på i størrelsesordenen ha målrettet skabelsen af bedre livsbetingelser for brushane og odder, desuden vil fourageringsmuligheder og fødegrundlag for bl.a. rørhøg, rørdrum, brushane og odder blive forbedret ved sikring af hensigtsmæssig hydrologi, se ovenfor. Side 23

24 Odder- og brushanetiltag? Udvidelse af overdrev og rigkær (3-5 ha) Statens drift og pleje Skovnaturtypebevarende drift og hydrologi Side 24

25 Virkeliggørelse af en handleplan (i årene ) Der er lagt op til at der indgås frivillige aftaler med lodsejere (se imidlertid også 19b i NBL) Finansieringen skal i vidt omfang ske med midler fra landdistriktspuljen og fra landbrugsstøttemidler, som lodsejer selv søger Kommunen kan (skal) i nogen grad gå ind med naturplejemidler til visse projekter. Side 25

26 Omkostningseffektiv prioritering: Egne arealer og/eller villige lodsejere først? Indenfor de snævrest mulige rammer opstillet af Natura 2000-planen eller mere ambitiøs målsætning? Inddragelse af offentlighed udover selve høringsperioden? Side 26

27 Drøftelse Side 27

28 Vandplan Spildevandsindsats Side 28

29 Indsats/virkemidler Punktkildebidraget til recipientforurening skal yderligere begrænses 3 Indsatspunkter for Kalundborg Kommune Renseanlæg Regnbetingede udledninger Spredt bebyggelse Side 29

30 Renseanlæg 2 private renseanlæg i kommunen Istebjerg Ubberup Højskole Mekaniske renseanlæg hvor rensningen skal forbedres Hjemmel findes i Miljøbeskyttelsesloven Side 30

31 Regnbetingede udledninger 7 udløb, der skal forbedres Krav om etablering af first-flush bassiner Kalundborg Forsyning A/S udfører Detailplan laves i spildevandsplanen Side 31

32 Spredt bebyggelse 991 ejendomme skal have forbedret rensning Plan, Byg & Miljøs registrering viser et skøn omkring 1500 ejendomme Krav til 5 påbud pr indbyggere pr. år Plan, Byg & Miljø har sendt de første påbud ud Den nuværende tidsplan løber til 2024 Side 32

33 Side 33

34 Vand- og naturplanens krav til grundvandsindvinding Side 34

35 Kommunal Vandhandleplan Grundvand V & N planenes betydning for grundvandsindvinding: Nye indvindingstilladelser (30 årige) senest 1 år efter handleplanen? Krav om god kvantitativ tilstand 35% af grundvandsdannelsen kan udnyttes Indvindingen må ikke medføre reduk. i vandføring over 5 %, % reduk. i medianminimum Side 35

36 Kommunal Vandhandleplan Grundvand V & N planenes betydning for grundvandsindvinding: Krav til kvantitativ tilstand er udsat pga. manglende konkret viden ingen indsatser i første planperiode- nyt vidensgrundlag Krav om god kemisk tilstand alle grundvandsmagasiner på nær et - saltvandindtrængning Side 36

37 Kommunal Vandhandleplan Grundvand Kommunale Vandhandleplan: Erstatter Regionplanen fra Amtet Overfladevand fra Tissø ramme 7 mio. m 3 Ressourcen er ikke kvantificeret Grundvandsbeskyttelse indsatsplaner, BNBO, 25 meterszoner, NIF Side 37

38 Vandplanindsats Kalundborg Kommune Indsatsprogram for vandløb og søer i 1. planperiode ( ) 38

39 Indsats - vandløb Signaturforklaring Faunaspærring Ændret vedligehold Restaurering Genåbn. rørlægninger 39

40 Indsats vandløb Virkemiddel: Ændret vedligeholdelse 40

41 Indsats vandløb Virkemiddel: Ændret vedligeholdelse Ændret vedligeholdelse i hvilket omfang? Konsekvensvurdering hvordan? Administrationsmodel endnu ikke afklaret! Økonomi Fornuft i indsats! 41

42 Indsats vandløb Virkemiddel: Fjernelse af spærringer 42

43 Indsats vandløb Virkemiddel: Vandløbsrestaurering 26-8 Brændemose Bæk Dejvad Å 43

44 Indsats vandløb Virkemiddel: Genåbning af rørlægninger 44

45 Indsats søer Virkemiddel: Fosforbinding i sediment 45

46 Drøftelse Side 46