1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

Transkript

1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

2 Jens Hansen * blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt den 25. marts 1825 i hjemmet. Fremstillet i kirken 8. maj Sdr. Vium, opslag 19 Flytter fra Sdr. Vium sogn til Lydom i 1829 sammen med forældrene. Lydum, opslag 81 Han blev konfirmeret 7. april 1839 i Lydum Kirke. Bopæl Guldagerhuus. Født 25. marts 1825 Veirup i Vium sogn. Kundskab meget god. Opførsel meget god. Vaccineret 23. juni 1826 af Muurfeldt Han findes i folketællingen 1840 i Guldager. Navn: Jens Hansen Alder: 15 Civilstand: Ugift Erhverv: deres Børn Kilde: FT-1840 Amt: Ribe Herred: Vester Horne Sogn: Lydum Stednavn: Guldager Matr.nr/adresse: et Huus Husstands-/familienr: 35 Indtastningsnr: C7079 Løbenr.: 222 JENS HANSEN "2

3 Ved folketællingen 1845 står Jens opført som skomager men stadig hos forældrene. Han rejser fra Lydum sogn 8. april 1845 til Lunde sogn iflg. afgangslisten. Han må være kommet hjem igen og rejser atter fra sognet 28. april 1847 til Jernved sogn. Ved folketællingen 1850 er han indkaldt til krigstjeneste. Veteran Ål sogn, opslag 88 Jens blev gift med Mette Christiane Christensdatter den 8. oktober 1856 i Ål kirke. Mette blev født den 11. april 1814 i Vrøgum JENS HANSEN "3

4 Ægteskabsnotater: Forlovere: aftægtsmand Hans Nielsen i Lydum aftægtsmand Christen Christiansen af Vester Vrøgum De findes i folketællingen 1860 i Rærup by. Jens Hansen 35 gift og Mette Christiane Hansen, 46. Og igen i 1870 Lydom. Jens Hansen, 44 gift jordbruger og skomager, Mette Christiane Hansen, 55 husmoder. Ved folketællingen 1880 i Rærup forsørger Jens og Mette enken Kjerstine Andersen. Mette døde den 29. oktober 1887 i Lydum i en alder af 73 år, og blev begravet den 6. november 1887 i Lydum kirkegård. JENS HANSEN "4

5 Lydum, opslag 87 Jens døde den 17. april 1915 i Rærup i en alder af 90 år, og blev begravet den 23. april 1915 i Lydum kirkegård Dødsnotater: Aftægtsmand i Rærup, født i Vejrup, S. Vium sogn 25. marts Søn af Hans Nielsen og Maren Olesdatter i Vejrup. Gift med Mette Christine Christensdatter død i Lydum 29. oktober 1887 Rærup - enkemand 90 År. Lydum, opslag 127 Kaldet Jens Guldager - Veteran fra Jeg kan ikke se at Jens har søgt om at få en medalje, men der blev lavet medaljer til dem der havde deltaget i Der blev indsendt ca ansøgninger, men ikke alle var berettigede til at modtage en Medaille. Der blev præget stk., , med Kong Frederik VII's portræt, stk., med Kong Christian IX's portræt, stk, med portræt af begge konger. Medaillerne er fremstillet i bronze, de blev præget i Paris af Ernst Rene Rubineau, stemplerne er skåret af Alphee Dubois. JENS HANSEN "5

6 Endvidere var der en del af de berettigede til Medaillen, der aldrig ansøgte om dem. Medaillerne blev uddelt i februar 1877, liggende i hvide papæsker uden navn. JENS HANSEN "6

7 Jubilæums- og Hædersgave I 1898 fik Veteranerne for tildelt en 40 års jubilæumsgave, og i 1906 kunne Veteraner fra søge "Hædersgaven", der var på 100 kroner pr. år for resten af livet. En tilsvarende Hædersgave fik Veteranerne fra 1864 i 1914, ansøgningen skulle sendes til Finansministeriet. (ansøgningerne ligger på Rigsarkivet) om Lov en livsvarig aarlig Hædersgave til Deltagerne i Kampen for Fædrelandet i Aaret Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormaren, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,Gøre Vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Mænd, som i Aaret 1864 har staaet ved en til den danske Hær hørende Afdeling ( Institution ), medens denne var paa Krigsfod, eller har gjort Tjeneste om Bord i et til Krigen udrustet Skib, modtager af Staten en livsvarig Aarlig Hædersgave af 100 Kr. der udbetales forud første Gang fra 15. Februar 1914, derefter fra hvert Aars 15. januar. 2. Hædersgaven begrunder ikke Nedsættelse af Alderdomsunderstøttelse eller Fattighjælp. 3. Finansministeriet træffer de nødvendige Bestemmelser til Gennemførelse af denne Lov og bemyndiges til at afholde den dermed forbundne Udgift. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Givet paa Amalienborg, den 27de Oktober Under vor kongelige haand og Segl Christian R. JENS HANSEN "7

8 Treårskrigen Krig udkæmpet fra 1848 til 1850 imellem Danmark og de tyske stater om herredømmet over Slesvig og Holsten. Konflikten havde sit udspring i ældgamle traktater og indviklede arvemæssige forhold om retten til de to hertugdømmer der var en del af det danske kongerige. Størstedelen af befolkningen i hertugdømmerne var tysk orienterede, men med et stort dansksindet mindretal. Efterhånden øgedes modsætningerne imellem de to befolkningsgrupper, og i marts 1848 indledte slesvig holstererne et oprør imod det danske monarki. De fleste af garnisionerne gik over på oprørernes side, imens enkelte forblev tro imod den danske konge. Den danske hær var dog oprørshæren overlegen, og i krigens første træfning ved Bov d. 9. april led slesvig-holstenerne nederlag. Flere tyske stater greb nu ind i krigen og sendte en preussisk og en forbundsdivision til hjælp for oprørerne. Efter kampe ved Slesvig og Oversø blev den danske hær tvunget til at trække sig tilbage til Als. Her kom det i maj og juni til kampe imellem hæren og forbundstropperne og endte med en dansk sejr. I august 1848 blev der indgået en 7 måneder lang våbenhvile. Den udløb i april 1849 blev krigen genoptaget. Krigen startede uheldigt for danskerne, med tabet af to krigsskibe i Eckernförde fjorden, og den planlagte offensiv blev udskudt. Tilgengæld rykkede oprørshæren op i Nørrejylland og tilføjede den danske hær et nederlag ved Kolding. General Rye's korps trak sig tibage nordpå, mens resten af den danske hær efterlod en stærk besætning i Fredericia og i flankestillingen på Als. Denne manøvre efterlod de tyske allierede med en hær der var splittet. Takket være den danske flådes overlegenhed til søs, kunne hæren hurtig flyttes rundt, og det udnyttede man til at overføre Ryes korps, der stod ved Århus til Fredericia, hvor det sammen med de øvrige soldater i fæstningen deltog i udbruddet den 5. juli (*). Det endte med oprørernes fuldstændige nederlag, og tilbagetrækning fra Nørrejylland. Kort efter blev der indgået en ny våbenhvile.. Den udløb i juli 1850 efter et års forhandlinger. Efter russisk pres trak preusserne sig ud af krigen, men slesvig-holstenerene valgte at fortsætte krigen alene. Ved Isted stødte de to hære sammen den 25/26 juli, i det største slag udkæmpet på dansk jord. Det endte i et slesvig-holstensk nederlag og deres tilbagetrækning til Holsten. I septemper gik oprørshæren til angreb på Frederikstad, men efter nogle blodige døgn, måtte de opgive angrebet. Krigens sidste kamp stod ved Mysunde d. 31. december Herefter gav slesvigholstenerne op, og krigen var slut. Danmark herredømme i Slesvig-holsten var blevet genoprettet, men det JENS HANSEN "8