~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j."

Cecilie Kjær
5 år siden
Visninger:

2 N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-. ~~4~c ~ ~L~z: ' cbataillonens Oprettelse. DEN l' JULI 1842 oprettedes >lo'!-in,ieinfanteribatailion«ifølge Hans Majestæt Kong Kristian VIII's Resolution. Batailianen fik Garnison i København (Kronprinsessegades Kaserne). 1. juli er derfor Bataillonens Fødselsdag. Batailianen er udgaaet fra de to gamle Regimenter: >Fyenske Infanteriregiment«og >> 3' Jydske Infanteriregiment<< oprettet fra 8f1 cbataillonens. CJ<.rigshistorie. (I kon Uddrag). Batailianen har efter sin Oprettelse deltaget med Hæder i voft Fædrelands Kampe for at bevare Landets ældgamle Grænser og Selvstændighed i følgende Krige:

KRIGEN 1848-1850 KRIGSAARET 1848 Den 1' April1848 marcherede Bataillonen under den tapre Nordmand, Major J.

3 KRIGEN KRIGSAARET 1848 Den 1' April1848 marcherede Bataillonen under den tapre Nordmand, Major J. Thode Ræders Kommando fra København over Als til Sundeved, og allerede den 6' April stødte 10' Bataillon ved Rinkenæs sammen med Fjenden og deltog herefter I Kampen ved Bov den 9' April. I Slaget ved Slesvig den 23' April. Bataillonen kæmpede tappert, og Fjenden maatte v1ge. Paa Dybbølbjerg og ved Nybøl den 28' Maj. 10' Bataillon drev med Dygtighed og Bravour Fjenden paa Flugt. Paa Dybbølbjerg den 5' Juni. Da Hannoveraneme vilde hævne Nederlaget fra den 28' Maj, holdt l O' Bataillon med sin sædvanlige sejge Udholdenhed og støttet af de andre Batailloner Stand. KRIGSAARET ' Bataillon laa paa Als og deltog i følgende Kampe: I Udfaldet fra Als den 13' April mod Dybbøl Banker, som var besat af sachsiske og bayerske Tropper, kastede Bataillonen med stor Tapperhed Fjenden ud af deres Stillinger og erobrede to Kanoner, som endnu opbevares paa Københavns T øj hus som Sejrstrofæer. Bataillonen var ikke mere i Ilden dette Aar. Den berømmelige 6' Juli, Fredericiadagen, var Bataillonen paa Forpost paa Als og Sundeved. Det var med Ængstelse, at Befalingsmænd og Mandskab hørte om denne Kamp, og stor var derfor Glæden, da man sent om Aftenen fik Besked om den glimrende Sejr. KRIGSAARET 1850 I dette Krigsaar deltog Bataillonen i følgende Kampe: I Slaget ved!sted den 24' juli stod 10' Bataillon ved Vedelspang, hvor den med Hæder sammen med andre Afdelinger holdt den fjendtlige Overmagt Stangen, indtil Fjenden var jaget paa Flugt. I Kampen ved Mysunde den 12' September afslog 10' Bataillon et fjendtligt Angreb og kastede til Slut sammen med andre Afdelinger den langt overlegne Fjende tilbage og forfulgte ham. - I Kampen ved Mysunde paa Aarets sidste Dag,

4 den 31' December angreb Fjenden med ca. to Batailloner vore Forposter om Herregaarden»Mølhorst«. 10' Bataillon kæmpede med stor Tapperhed, tilbageerobrede >> Mølhorst << og kastede Fjenden paa Flugt. Hermed var Treaarskrigen endt, og Bataillonen vendte tilbage til København. Den 9' Februar drog Bataillonen under Oberstløjtnant Ræders Kommando ind i Byen og fik en meget smuk Velkomst. KRIGEN 1864 I Krigen 1864 formeredes l O' Bataillon ligesom Hærens andre Afdelinger som et Regiment paa to Batailloner og deltog i følgende Kampe: l Dannevirkestillingen stod l O' Regiment (Bataillon) i Lille Dannevirke-Stillingen og deltog herfra i Tilbagetoget den 5' Januar Kl. 8 Aften og ankom den 7' Januar om Aftenen til Dybbøl og Als. Tilbagetoget, der var meget vanskeligt og krævende, foregik i Ro og Orden. l Dybbølstillingen kæmpede l O' Regiment tappert den 28' Marts, hvorom den kommanderende General i sin Dagsbefaling af 29' Marts udsiger: >>Med stor Tilfredshed har jeg under det fjendtlige Angreb paa Dybbølstillingen igaar været Vidne til den Tapperhed, som er udvist af alle Afdelinger, som deltog i Kampen, og det er mig en Glæde at kunne fremhæve, at l O' Infanteriregiments Mandskab ved denne Lejlighed viste sig som brave Soldater«. Den 18' April, da der kæmpedes' de sidste Kampe om de sønderskudte Dybbølskanser, kom 10' Regiment (Bataillon) ikke synderligt i Ilden; det stod paa Als som Løbegravsbesætning. Den 29' Juni var Regimentet paa Strandvagt fra Alssund ved Sønderborg Slot til >>Baadsagergaard «. Store Dele af Regimentet blev afskaaret af den fremtrængende overlegne Fjende, men de af Regimentets Styrker, der kom i Kontakt med Fjenden, kæmpede tappert om den sidste Rest af Sønderjylland. Da Regimentet om Aftenen samledes p~a Halvøen Kegnæs, talte det kun 632 Mand. Regimentet gik om Bord i Linieskibet >Frederik VI «og førtes til Assens. ~egimentet, der nu kun var formeret som en Bataillon paa 4 Kompagnier, forrettede derefter Kys~bevogtningstjeneste paa Fyn.

5 Ved November Maaneds Begyndelse sattes Hæren paa Fredsfod, og Afdelingerne vendte tilbage til deres Garnisoner. 10' Regiment (Bataillon) ankom den 17' December til sin nuværende Garnison, Fredericia. - Krigen var endt. 10' Regiment (Bataillon), der ogsaa i denne Krig for Størstedelen bestod af Sønderjyder, gjorde sig med sin Standhaftighed, Troskab og Tapperhed fortjent til den Tillid, der vistes denne Afdeling..J'Vaone ~ 1 O' Linie lnfanteribataillon oprettet 1 / O' Lette Bataillon oprettet 29{ O' (Linie) Infanteribataillon oprettet 5f ' Infanteriregiment oprettet O' (Linie) Infanteribataillon oprettet 11{ ' BATAILLON oprettet lf1o Q arnisoner : København fra l/10: Fredericia. 1 O' Bataillon har altsaa ligget i Garnison i den gamle Fæstning og Garnisonsby i over 80 Aar, og det er derfor forstaaeligt, at den føler sig stærkt knyttet til denne By og dens Befolkning og dens mange Mindesmærker om danske Soldaters Kamp og Indsats for at bevare et selvstændigt og frit DANMARK I alle disse Aar har Bataillonen med særlig Glæde deltaget i Mindefesterne for Slaget ved Fredericia den 6. df-uli 1849 ~

Relaterede dokumenter

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i